FLF, Alm.del - 2009-10 - Bilag 233: Henvendelse af 20/4-10 fra Økologisk Landsforening om genforhandling af den danske sameksistenslovgivning

Vedr.: Gensplejsede afgrøder, GMO-fri markdrift i Danmark, og behov for forbedring afnuværende sameksistenslovgivningØkologisk Landsforening takker for den dialog, vi har haft med udvalget og dets medlemmer denseneste tid vedrørende gensplejsede afgrøder. Det er vigtigt for de økologiske producenter ogforbrugere, fordi vi vurderer, at dyrkning af genetisk modificerede afgrøder i Danmark skabervæsentlige problemer for en fortsat vækst i økologisk produktion.Samtidigt ser foreningen store kommercielle fordele og muligheder for branding af Danmark ogdet samlede danske landbrug ved at vælge GMO-fri markdrift i Danmark. Foreningen opfordrerderfor udvalget til at støtte og fremme aktuelle forslag i EU for, at afgørelser vedrørendemarkedsføring og dyrkning af GM afgrøder træffes i det medlemsland, hvor afgrøden skal dyrkes.Danmark kan blive frontløber for produktion af GMO-frie højværdiafgrøder og plantesorter.Vi har også opfordret til, at Danmark arbejder for en markant forbedring af de eksisterende EU-regler for vurdering og godkendelse af genetisk modificerede afgrøder. Det er en mere langsigtetindsats, hvor der blandt andet er behov for at sikre en mere grundig, og ikke mindstuafhængigforskning i GM afgrøders påvirkning af sundhed, miljø og natur. GM-såsæd og -frø skal stilles tilrådighed for uafhængig forskning også uden mulighed for censur af resultaterne.Danmark bør gøre sig til frontløber indenfor udviklingen af nye sorter og sortsforbedringer udengensplejsning og arbejde på at fjerne barrierer for lokal sortsudvikling i EU's såsædsbestemmelser.Men der er også behov for at handle her og nu i forhold til den danske GMO/sameksistens-lovgivning. De første godt 200 danske landmænd har nu taget uddannelsen til at kunne dyrke

GMO, og ca. 30 har fået deres GMO kørekort. Det må derfor forudses, at de første danskeproduktionsmarker for gensplejsede afgrøder er på trapperne.Det er derfor meget vigtigt for foreningen, at det står helt klart, at der er et behov for atgenforhandle den nuværende danske lovgivning vedrørende ”sameksistens” mellem arealer,hvor der dyrkes gensplejsede afgrøder og arealer, der skal være fri for gensplejsede afgrøder.Det er helt nødvendigt, hvis mål om et udvidet økologisk areal skal nås, og hvis økologiskeprodukter fortsat skal fremstå som et troværdigt alternativ for de mange forbrugere, der ikkeønsker at spise gensplejsede fødevarer. Det er også vigtigt, at de landmænd, der står klar til atdyrke genetisk modificerede afgrøder, ved, at der er aktuelle politiske overvejelser i forhold tildyrkning af gensplejsede afgrøder i Danmark.Danmark kan i en ny lovgivning drage nytte af den viden og erfaring, der er opnået i andre landemed dyrkning af GM-afgrøder, siden Danmark vedtog den nuværende lovgivning i 2004. En nylovgivning om dyrkning af GM afgrøder i Danmark bør som minimum adressere følgendeproblemstillinger og nye viden:Tab i andre produktions- og handelsled er ikke medtaget.I den nuværende lovgivning ydesder kun kompensation for tab opstået ved reduktion i afgrødens salgspris og omkostningertil genomlægning. Handelsleddet efter landmanden kan påføres udgifter som følge af kravom tilbagetrækning eller nedklassificering af varer, som er forarbejdet på for eksempel kødeller mælk, der kommer fra dyr, der utilsigtet har fået foder med GMO indhold, og somdermed mister deres økologiske status. Dvs. varen, der er produceret på grundlag af kødeller mælk fra disse dyr, ikke længere er økologisk.Forarbejdningsvirksomheden vil derfor få omkostninger til nedklassificering af produkteteller tilbagetrækning, som skal kunne dækkes. Kompensationsberettigede tab må derforudvides til at omfatte alle produktions- og handelsled.Økologisk produktion fordyres, når GM afgrøder tillades: sameksistensreglerne lever ikkeop til princippet om, at forureneren betaler.Under de nuværende forhold er det i høj gradde landmænd, der ikke vil dyrke GM afgrøder eller fodre med foder, der kan indeholdeGMO, der betaler udgifterne for at holde deres produkter fri for GMO. Det gælder dyrerelogistik ved transport, forholdsregler omkring adskillelse på foderstoffabrikkerne samtudgifter til analyser, der skal sikre mod GMO-forurening. Disse forhold resulterer bl.a. ihøjere foderudgifter, som giver en ulige konkurrence med den konventionelle produktion.

Trods mange forholdsregler, analyser og udvikling af best practice, oplever de økologiskeproducenter alligevel en stigende forurening med GMO i f.eks. importeret foder. ØkologiskLandsforening foreslår derfor, at GMO afgrøder kun må transporteres og forarbejdes icontainere og anlæg, der alene anvendes til GMO afgrøder.Svære forudsætninger for at få erstatning for GMO forurening.Afgrøderne skal jf. lovenfor dyrkning af GM afgrøder og bekendtgørelse nr. 177 af 28. februar 2008 være dyrket isamme dyrkningssæson, og GM afgrøderne skal være dyrket inden for den afstand, som derer fastsat i sameksistensreglerne. Dvs. hvis afstanden er overholdt, og der alligevelforekommer forurening, så udløser det ikke kompensation. Der er endvidere krav om, atGM planten er genkendelig i ikke GM afgrøden.Disse betingelser gør, at det i mange tilfælde vil være nærmest umuligt at få erstatning pågrund af GMO forurening. Det kan ikke accepteres. For det første er forurening fra planter,der er dyrket på en afstand, der er større end den påkrævede afstand mindst lige såtabsgivende og belastende for de økologiske producenter, som forurening fra planter, der erdyrket inden for den påkrævede afstand. Alle GMO relaterede tab skal kunne kompenseres.For det andet håndterer sameksistensreglerne hverken forurening opstået ved spildsæd,der spirer frem i en mark, efter den er omlagt til økologisk drift, eller forurening, som erindtruffet ved spredning af gener via bestøvning fra GM afgrøder til ikke GM afgrøder.Betingelserne i stk. 2, §4 vedrørende anmeldelse af krav om kompensation med hensyn til,hvornår anmeldelsen skal være foretaget, bør også ændres. Stk. 2 fastsætter, at fristen foranmeldelsen af krav om kompensation er senest 14 dage efter, at anmelderenerellerburdevære blevet bekendt med iblandingen …..”. Det er ikke rimeligt, at der skal herskeusikkerhed hos landmanden over for, om myndighederne kunne mene, at landmanden”burde” have haft kendskab til en indblanding. Ordet ”burde” skal derfor udgå af §4 stk. 2,så fristen gælder fra vedkommendeerblevet bekendt med iblandingen.Forurening, der er opstået ved, at maskinstationen ikke har rengjort maskiner ogmarkredskaber, kompenseres ikke.GMO forurening overført via maskinstationer kan givevæsentlige tab, og bør kompenseres. Det er maskinstationens ansvar, at redskaber errengjorte. Men lovgivning skal kunne håndtere, at der sker menneskelige fejl. Lovgivningenskal derfor også tilvejebringe et grundlag for at kompensere forurening, som ikke var underlandmandens indflydelse, f.eks. maskinstationens arbejde.

Afstandsreglerne er fastsat på et forkert grundlag, fordimærkningstærskelværdienanvendes somengrænseværdi.Afstandskravene for de enkelte GM afgrøder tager blandtandet udgangspunkt i, at afstandene blot skal sikre, at den utilsigtede forekomst holder sigunder 0,9%, som er mærkningstærskelværdien for slutprodukter. Dette er foranlediget afEU reglerne. Danmark bør imidlertid undersøge mulighederne for at lave en praksis, dertilsigter niveauer, der ligger godt under 0,9% GMO forekomst. Dette er afgørende for deproducenter, der vil producere afgrøder og fødevarer uden GMO mærkning.Der er en potentiel risiko for yderligere forurening under transporten og håndteringen afafgrøderne efter høst, som det næste handelsled er nødsaget til at tage højde for, for atsikre sig mod risikoen for at få nedklassificeret økologisk foder og konsumprodukter. Det vilsige, at i praksis kan en landmand ikke forvente at kunne sælge afgrøder med en GMOforekomst i nærheden af 0,9%. Landmændene skal derfor kunne kompenseres for GMOforurening ved forekomster langt under 0,9% .Vi gør opmærksom på, at dette er et anliggende, som også bør bringes op for EUkommissionen med henblik på at ændre EU reglerne, således at afstandskravet ikke tagerudgangspunkt i mærkningstærskelværdien. Den rette værdi burde væredetektionsgrænsen.

Yderligere problemstillinger, som der skal tages højde for i både sameksistenslovgivning og i EUgodkendelser af GM afgrøderVi må også konstatere, at ud over ovenstående, som umiddelbart må kunne håndteres direktegennem en genforhandling af de eksisterende sameksistensregler, så er der mindst tre andrealvorlige problemstillinger, som der skal tages højde for i godkendelsen af GM afgrøder, og somfremtidige sameksistensregler også skal kunne håndtere, hvis der skal dyrkes GM afgrøder iDanmark eller andre EU lande.

at styre. Dertil skal sameksistensreglerne modvirke, at områder bliver uegnede til andetend produktion af GM afgrøder.Påvirkning af værdifuld bestøvning af landbrugsafgrøder samt forurening af bistader oghonning;Bier flyver over store afstande og lader sig ikke begrænse til små afstandskrav. Dekan transportere nektar og pollen mere end 3 kilometer. Det kan betyde, athonningproducenter ufrivilligt skal GMO mærke deres honning med risiko for en faldendeafsætning eller lavere afregningspriser. Sameksistensregler skal derfor sikre kompensationtil honningproducenter, der tvinges til at GMO mærke deres honning, eller som får et GMOindhold i honningen, der påvirker muligheden for at afsætte honningen til videreforarbejdning.Dertil er der ny forskning, der indikerer, at der kan være utilsigtede effekter fra GMO påbier, således at de får en svækket modstandskraft overfor tabsvoldende parasitter. Det eret forhold, som bør være tilstrækkeligt belyst forud for godkendelse af GM afgrøder.Dannelse af superweeds, på baggrund af ensidig sprøjtning af pesticidresistente GMafgrøder.En sameksistenslovgivning skal undgå, at andre producenter lider tab på grund aflandmænds dyrkning af GM afgrøder. Ny forskning viser, at dyrkning af GM afgrøder, der erresistente overfor sprøjtemidler, f.eks. glyphosat, har medført, at der udvikles såkaldte”superweeds”, som er resistente overfor ikke blot ét aktivstof men en lang række afsprøjtemidler med forskellige aktivstoffer. Det kan betyde, at landbruget udelukkes fra atkunne bruge midler, der betragtes som værende mindre miljøbelastende og skal anvendedyrere og miljømæssigt mere problematiske midler i bekæmpelse af superweeds.Derved undergraver GMO-dyrkning målet om at reducere pesticidforbruget og fremmeanvendelse af mindre belastende pesticider. Sameksistenslovgivning skal derfor indeholde,krav, der skal imødegå, at der udvikles superweeds. Problemstillingen skal også tages ibetragtning i godkendelsen af GM afgrøder.Beskytte den vilde flora mod indblanding af gener fra GM afgrøderDet skal være muligt at beskytte naturen mod spredning af gener fra GM afgrøder. Særligt iforbindelse med beskyttede naturområder anses det for at være nødvendigt at kunneopstille afstandskrav mellem marker, hvor der dyrkes GM afgrøder og disse naturområder.

ved at sikre en sameksistens med en reel beskyttelse af de producenter og forbrugere, der ikkeønsker GMO, i sig selv burde vække en interesse for at arbejde for et Danmark uden dyrkning afGM afgrøder. Foreningen håber derfor, at udvalget vil være med til at fremme en strategi for GMOfri markdrift i Danmark, af hensyn til økologi, forbrugerne og landbrugets positionering ihøjværdimarkeder.Samtidigt vil vi indtrængende bede jer om at tage ovenstående problemstillinger op til behandling.Det er problemstillinger, muligheder, og forhold, som skal håndteres, inden GM dyrkning går i gangi Danmark.Med venlig hilsen