Kommissionens grønbog: Reform af den fælles fiskeripolitikKOM (2009) 163Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 18. maj 2009. Æn-dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 22. april 2009 fremlagt en grønbog om reformen af den fælles fiskeripolitik.Grønbogen var i offentlig høring indtil udgangen af 2009. Grønbogen er udformet som et debatop-læg indeholdende en række spørgsmål til alle interessenter bredt omhandlende alle væsentlige ele-menter i den fælles fiskeripolitik med henblik på at få kortlagt ønskerne til udformningen af denfælles fiskeripolitik efter 2012. Kommissionen forventes på rådsmødet at fremlægge et sammendragaf høringssvarene i forbindelse med høringen om Kommissionens grønbog.BaggrundKommissionen har ved KOM (2009) 163 af 22. april 2009 fremlagt en grønbog om reform af denfælles fiskeripolitik. Grønbogen er oversendt til Rådet den 22. april 2009 i en dansk sprogudgave.Der forventes en reform af den fælles fiskeripolitik i 2012. Grønbogen var i offentlig høring indtiludgangen af 2009. Kommissionen forventes på rådsmødet at fremlægge et sammendrag af hørings-svarene i forbindelse med høringen om Kommissionens grønbog.Grønbogen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. april 2010 med hen-blik på drøftelse.NærhedsprincippetDer er tale om en grønbog og ikke om forslag til egentlige retsakter. På denne baggrund er spørgs-målet om nærhedsprincippet ikke relevant.Formål og indholdGrønbogen er udformet som et debatoplæg indeholdende en række spørgsmål til alle interessenterbredt omhandlende alle væsentlige elementer i den fælles fiskeripolitik med henblik på at få kortlagtønskerne til udformningen af den fælles fiskeripolitik efter 2012.Kommissionen opregner i grønbogen de fem væsentligste faktorer, som efter dens opfattelse er ho-vedårsagerne til, at 2002-reformen ikke har opfyldt sine mål:- Et dybt forankret flådeoverkapacitetsproblem- Upræcise politikmål, der resulterer i utilstrækkelige retningslinjer for beslutninger og gennem-førelsen af sådanne- Et beslutningssystem, der tilgodeser kortsigtede løsninger- Et regelsæt, der ikke lægger nok ansvar over på fiskerierhvervet2

Kommissionen fokuserer på, hvordan problemerne på disse fem områder afhjælpes:

1. Afhjælpning af det dybt forankrede flådeoverkapacitetsproblem

Kommissionen anser det for en afgørende forudsætning, at en fremtidig fælles fiskeripolitik må ha-ve indbygget mekanismer til sikring af, at størrelsen af europæiske fiskeflåder tilpasses og forbliveri overensstemmelse med de tilstedeværende fiskebestande.Det er Kommissionens vurdering, at permanent støtte til ophugning ikke effektivt reducerer kapaci-teten, idet aktørerne allerede indregner ophugningspræmien i fremtidige investeringsbeslutninger.Éngangsophugningsordninger anses for sandsynligvis at være mere effektive. Desuden nævnes det,at anvendelse af markedsinstrumenter såsom overdragelige fiskerirettigheder kan vise sig at være enmere effektiv og billigere måde at reducere overkapaciteten på, hvor fiskerierhvervet samtidig ertvunget til at tage større ansvar.

2. Præcisering af de politiske mål

Målet for den fælles fiskeripolitik i dag er at sikre, ”at de levende akvatiske ressourcer udnyttes påen økonomisk, miljømæssig og socialt bæredygtig måde”, uden at de pågældende mål er prioritere-de. Kommissionen lægger afgørende vægt på, at det fremover kommer til at stå klart, at miljømæs-sig bæredygtighed er den grundlæggende præmis for den økonomiske og sociale fremtid for euro-pæisk fiskeri.

3. Centrering af beslutningsprocessen om langsigtede grundprincipper

Kommissionen finder behov for en væsentlig strukturel ændring af den hidtidige beslutningsproce-dure inden for fiskeripolitikken med henvisning til, at der i dag stort set ikke skelnes mellem politikog implementering i beslutningsproceduren – næsten alle beslutninger tages af Rådet på højeste po-litiske niveau. Dette har efter Kommissionens opfattelse indebåret en fokus på kortsigtede løsnin-ger. Rådet bør efter Kommissionens opfattelse fremover fokusere på fastlæggelse af de overordnedepolitiske rammer.Som en løsningsmodel foreslår Kommissionen at delegere mere detaljeret forvaltning til Kommis-sionen gennem komitologiprocedure. En anden løsningsmodel kunne ifølge Kommissionen være atanvende specifikke regionale forvaltningsløsninger, som gennemføres af medlemsstaterne efter EU-forskrifterne og under EU-kontrol.Der er ifølge Kommissionen også behov for at vurdere den rolle, som rådgivende strukturer, såsomDen Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur (ACFA) og de regionale rådgivende råd(RAC’er), kommer til at spille inden for de nye strukturer. Det understreges, at politikbeslutningerunder alle omstændigheder forbliver EU-institutionernes og medlemsstaternes ansvar.

4. Tilskyndelse af fiskerierhvervet til at tage større ansvar for gennemførelsen af den fælles fi-

skeripolitik

Kommissionen fokuserer på mulighederne for at overlade mere ansvar til erhvervet og samtidig sepå mulighederne for at give erhvervet flere rettigheder. Erhvervet kan få mere ansvar gennem selv-forvaltning. Resultatbaseret forvaltning - hvor der fokuseres på at fastsætte regler, der angiver demål, der skal opnås, uden specifikt at angive midlerne hertil - kan være et skridt i denne retning. Detvil i så fald være op til erhvervet at træffe beslutning om, hvilke midler, det vil anvende for at nåmålene, og at bevise, at det handler ansvarligt (en form for omvendt bevisbyrde). Ved gennemførel-sen af en resultatbaseret forvaltning skal der tages hensyn til, om indsatsen står i forhold til udbyttet,og følgerne for bevarelse af et konkurrencedygtigt fiskerierhverv. Som eksempel kan nævnes forsøgmed fuld fangstdokumentation. Kommissionen understreger, at det er en forudsætning for at give fi-skerierhvervet et større ansvar, at EU udvikler og gennemfører sikkerhedsmekanismer.I forbindelse med en fælles fiskeripolitik, som giver fangstsektoren flere rettigheder og fjerner byr-den ved mikroforvaltning fra erhvervet, vil det være relevant at tage fat på spørgsmålet om at deleomkostningerne ved fiskeriforvaltning.Rettigheder, ansvarlighed og ansvarligholdelse bør ifølge Kommissionen gå hånd i hånd: Adgang tilfiskebestandene bør gives til de fiskere, som varetager deres ansvar på en redelig og effektiv måde.

5. En kultur med ringe overholdelse af reglerne - udvikling af en ”culture of compliance”

Kommissionen henviser til Revisionsrettens særberetning fra november 2007 om fiskerikontrol1,hvori det er vurderet, at fiskerikontrollen generelt har været for svag, at sanktioner ikke har værettilstrækkeligt afskrækkende, og at der ikke har været tilstrækkeligt hyppige inspektioner til at op-fordre til regeloverholdelse. Ud over overfiskeri har dette ifølge Kommissionen blandt andet ført tilen opfattelse af, at håndhævelse ikke er gennemført overalt på en ensartet måde. Med henblik på atløse disse problemer fremlagde Kommissionen i efteråret 2008 forslag til ny kontrolforordning.

Andre elementer i grønbogen

Kommissionen berører en række andre fundamentale principper og væsentlige elementer i den fæl-les fiskeripolitik, herunder blandt andet følgende:Kommissionen anser det for meget vigtigt at sikre fremtiden for kystfiskeri, fiskeri af mindre om-fang (”small-scale”) og rekreativt fiskeri ved siden af større erhvervsfiskeri. Det vil eventuelt bliveovervejet at etablere forskelligartede forvaltningssystemer for henholdsvis større flåder og mindreflåder i kystsamfund, herunder også i relation til støttemuligheder.Kommissionen peger på, at en fremtidig fælles fiskeripolitik skal sikre, at discard ophører. Samtidiglægger Kommissionen vægt på yderligere udvikling af langsigtede planer for alle europæiske fiske-rier og at sikre overholdelsen af princippet om det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY=Maximum Sustainable Yield)2, herunder sikre dets implementering også i blandede fiskerier.

Kommissionen ønsker, at den fortsatte anvendelse af princippet om relativ stabilitet overvejesblandt andet som følge af, at relativ stabilitet reducerer fleksibiliteten i fiskerisektoren og bidragertil discard.Med hensyn til 12-sømileregimet (dvs. adgangen til at reservere fiskeri inden for 12 sømil til egennational flåde, bortset fra særlige adgangsrettigheder for andre flåder baseret på historiske fiskeri-mønstre) er vurderingen, at regimet generelt har fungeret godt, og at det endda kunne styrkes yder-ligere, hvis der udvikles et særligt regime for kystfiskeri i mindre omfang.I relation til handel og marked ønsker Kommissionen at drøfte en ny fælles markedsordning udendirekte prisstøtte, hvor der lægges større vægt på at forbedre måden, hvorpå producenterne organi-serer sig. Foruden en eventuel styrkelse af fiskeriforvaltningens beføjelser kunne producentorgani-sationerne ifølge Kommissionen spille en større rolle i markedsføringen af deres produkter. Det erKommissionens vurdering, at en strategi med ”afsætningsorienteret fiskeri” og fokus på kvalitet isidste ende kan føre til, at producenterne opnår en bedre pris for deres fangster.Kommissionen fokuserer også på integrationen af den fælles fiskeripolitik i en bredere havpolitisksammenhæng, herunder sammenhængen mellem fiskerisektoren og andre maritime sektorer og be-hovet for at fortsætte udviklingen af en integreret tilgang med henblik på en sammenhængende poli-tik. Kommissionen henviser i den forbindelse til, at der gennemføres en økosystemtilgang til for-valtning af havet, der dækker alle sektorer, inden for rammerne af havstrategirammedirektivet, her-under at den fremtidige fælles fiskeripolitik må udformes, så den tilvejebringer de rette instrumentertil at støtte en sådan økosystemtilgang. Endvidere fremhæver Kommissionen, at fysisk planlægningaf havområder udgør et væsentligt element af den integrerede EU-havpolitik (den maritime politik).Væsentlige udfordringer som klimaændringer, forureningspolitik og energieffektivitet må forventesat skulle indgå i overvejelserne om en fremtidig fælles fiskeripolitik.Tilsvarende understreger Kommissionen behovet for, at fremtidig forskning i forhold til den fællesfiskeripolitik må tage højde for nye udfordringer, herunder at integrere fiskeripolitikken med andremaritime emner - især miljø, økosystemtilgang og klimaændringer - og yderligere at udvikle poli-tik- og styringsinstrumenter.Kommissionen finder også behov for, at der i en ny fælles fiskeripolitik bliver et meget tættere båndmellem offentlig støtte (især fra Den Europæiske Fiskerifond (EFF)) og politikkens mål, således atden kommende reform sikrer, at finansiel støtte rettes mod løsning af erhvervets strukturelle pro-blemer, idet man samtidig sikrer sig mod enhver uønsket sideeffekt af reformen.Endvidere ønsker Kommissionen at drøfte de eksterne relationer. Det gælder både for så vidt angårEU’s rolle i internationale fora og regionale fiskeriorganisationer samt bilaterale fiskeripartner-skabsaftaler. Kommissionen ser et behov for at overveje den nuværende struktur i bilaterale fiskeri-aftaler og undersøge eventuelle alternative arrangementer, som bedre kan imødekomme industriensog tredjelandenes behov.Endelig anses der at være behov for at diskutere akvakulturens rolle inden for en reformeret5

fælles fiskeripolitik efter 2012.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen, men Europa-Parlamentet har på eget initiativ den25. februar 2010 vedtaget en beslutning om Kommissionens grønbog.Europa-Parlamentet finder overordnet, at den fælles fiskeripolitik ikke har levet op til sin grundlæg-gende målsætning. Europa-Parlamentet er af den opfattelse, at bevarelses- og forvaltningspolitikkenhar været den største fiasko i forbindelse med den fælles fiskeripolitik, og at det derfor er nødven-digt at fokusere på udformning af en ny model for bevarelse og forvaltning af fiskeriressourcerne.Man erklærer sig enig med Kommissionens grønbog i, at økonomisk og social bæredygtighed kræ-ver produktive fiskebestande og velfungerende havmiljøer, og at miljømæssig bæredygtighed derforudgør en grundlæggende forudsætning for EU-fiskeriets økonomiske og sociale fremtid.Europa-Parlamentet udtrykker tilfredshed med Kommissionens analyse af den nuværende fiskeripo-litiks fem strukturmangler (overkapacitet, upræcise politikmål, beslutninger med fokus på kortsigte-de løsninger, manglende ansvarliggørelse af erhvervet samt manglende håndhævelse og overholdel-se af regelsættet). Europa-Parlamentet er enig i, at de fem aspekter skal tillægges central betydning ireformen.I relation til overkapacitet peger Europa-Parlamentet på vigtigheden af at tilpasse fiskerflådens ka-pacitet til de disponible ressourcer. Det understreges, at Kommissionen og medlemsstaterne børsætte tal på den faktiske overskydende kapacitet og identificere de flåder, der er for store i forholdtil deres nuværende fiskerimuligheder.Med hensyn til politikformulering og mål mener Europa-Parlamentet, at mens de langsigtede strate-giske mål kan udformes på EU-plan, så bør det reelle ansvar for udvikling og gennemførelse af deenkelte forvaltningsplaner overdrages til medlemsstaterne og regionale organer, hvor EU-institutionerne kan spille en rolle med henblik på at sikre, at de centrale målsætninger opfyldes.Europa-Parlamentet støtter, at sektoren gives større ansvar gennem tilvejebringelse af gunstige be-tingelser for god fiskeripraksis. Endvidere går Europa-Parlamentet ind for, at de regionale rådgi-vende råd (RAC’er) samt andre berørte parter bør spille en mere aktiv rolle både under og efter re-formprocessen i forbindelse med den fælles fiskeripolitik.Europa-Parlamentet finder ligeledes, at kontrolpolitikken under den fælles fiskeripolitik bør karak-teriseres af en mere direkte kontrol fra Kommissionens side via en maksimal udnyttelse af de mu-ligheder, som etableringen af Fiskerikontrolagenturet frembyder.Kommissionen opfordres til gennem den fremtidige politik at sikre den fornødne beskyttelse oghensyn til fiskeri i mindre skala/kystfiskeriet, og man henstiller til Kommissionen at arbejde for ensærskilt forvaltningsmodel for dette segment af den europæiske fiskeriflåde, hvor EU-institutionerne fastsætter de overordnede mål, som medlemsstaterne skal nå i henhold til deres egnestrategier.6

Europa-Parlamentet efterlyser et forøget fokus på at nedbringe udsmid (discard), samt, såfremt detikke via incitamenter inden for en passende tidsramme er muligt at nedbringe udsmidet, at indføreet forbud.Europa-Parlamentet finder endvidere, at en ny forvaltningsmodel skal tage udgangspunkt i den nu-værende fordelingsordning baseret på princippet om relativ stabilitet, men Europa-Parlamentet sergerne en evaluering af princippet.Hvad angår 12 sømils-regimet, ses denne ordning efter Europa-Parlamentets opfattelse som en suc-ces, der bør få permanent karakter.Den fælles markedsordning for fiskerivarer bør ifølge Europa-Parlamentet gennemgå en hurtig oggennemgribende revision blandt andet med henblik på at fremme markedsføringen af fiskerivarerneog øge værditilvæksten.Europa-Parlamentet påpeger behovet for at øge investeringerne i forskning og videnskab på områ-det, herunder også til fremme af akvakultursektoren, og i sammenhæng hermed nødvendigheden afet øget budget for den fælles fiskeripolitik for den kommende periode 2014-2020.Slutteligt fremfører Europa-Parlamentet vedrørende fiskeripartnerskabsaftaler, at nye fiskeriaftalerskal vurderes ud fra kriterier, der sikrer opnåelse af balance mellem økonomiske interesser ogfremme af bæredygtigt fiskeri samt opretholdelse af menneskerettigheder og demokrati i overens-stemmelse med EU’s eksterne politik.Det Økonomiske og Sociale udvalg har endnu ikke afgivet udtalelse.KonsekvenserKommissionens grønbog har i sig selv ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, administrativeeller samfundsøkonomiske konsekvenser. En efterfølgende lovgivning og udmøntning af denne kanhave økonomiske konsekvenser.HøringGrønbogen har været i skriftlig høring og også drøftet på møder i §5-udvalget (fiskeri), senest den5. april 2010 samt i et underudvalg under §5-udvalget (fiskeri), som beskæftiger sig med reformen.Danmarks Fiskeriforening finder, at det er vigtigt, at det indgår som et element i drøftelserne af enreform, at der sikres en god økonomi i fiskeriet. Endvidere fremfører foreningen, at der i grønbogener fokus på problemet med overkapacitet i flåden, og at man må være opmærksom på, at dette ikkeer et problem i det danske fiskeri, og der derfor må sikres løsninger, for eksempel i forbindelse medstøtteordninger, som også vil være til gavn for dansk fiskeri for eksempel udvikling af redskaber ogfisker-forsker samarbejde. Endelig nævnes vigtigheden af en forbedret kvotefleksibilitetsordning.Danmarks Fiskeriforening anfører, at der er en lang række emner, som bør indgå i en revision afden fælles fiskeripolitik i 2012, herunder beslutningsprocessen, inddragelse af interessenterne, for-7

holdet mellem den fælles fiskeripolitik og en integreret maritim politik, ressourcepolitikken (data-grundlag, adgangsregimet, relativ stabilitet, TAC/kvoter og indsatsregulering samt tekniske regler),flådepolitikken, strukturstøtte, markedspolitikken og akvakultur. Foreningen understreger også vig-tigheden af, at fiskeriet betragtes som et legalt, økonomisk erhverv, som skal betragtes på lige fodmed andre udnyttelsesformål og beskyttelsesformål i relation til havområderne.Danmarks Fiskeriforening påpeger endvidere, at man støtter Fødevareministeriets bestræbelser på atskabe en solid platform i form af en sammenhængende fiskeripolitik og sunde bestande, idet alleaspekter af den fælles fiskeripolitik må inddrages.Med hensyn til kvoter/indsatsregulering gentager Danmarks Fiskeriforening sin opfattelse af, at etsystem med TAC/kvoter og samtidig indsatsregulering i form af havdage/kW-dage m.v. ikke har-monerer, og at forvaltningsmodellen derfor skal revurderes, når torskebestanden er genoprettet.Med hensyn til discard/uønskede bifangster anfører Danmarks Fiskeriforening, at man overordnetstøtter Fødevareministeriets anbefalinger om discard i Fødevareministeriets rapport om ny europæ-isk fiskeripolitik. Det nævnes, at danske fiskere har været involveret i en lang række projekter ommere selektive redskaber, og det understreges, at såfremt selektive redskaber indføres som genereltkrav i EU’s tekniske regler, skal det før indførelsen sikres, at den fornødne dokumentation af effek-ten er til stede.For så vidt angår kontrol, sporbarhed og dokumentation bemærker Danmarks Fiskeriforening, atdanske fiskere er aktive med hensyn til udvikling af sporbarhed og dokumentation, ikke for at til-fredsstille kontrolhensyn, men af hensyn til markedsadgang og dermed pris. At der er en sidegevinsti form af kontrol, er ifølge organisationen positivt set med samfundets øjne.I relation til spørgsmålet om eventuelle nye systemer, for eksempel. overgang til fangstkvoter somforeslået af Fødevareministeriet, fremfører Danmarks Fiskeriforening blandt andet, at organisatio-nen er villig til at deltage i den mulige udformning af nye systemer i forskning og forsøg, men at detmå ske med det mål for øje, at der ikke blot i sidste ende sker en omfordeling af rettigheder (kvoter,indsats) mellem danske fiskere, men en ekstra tildeling af rettigheder til Danmark som følge af op-fyldelse af kravene til den fremtidige fiskeripolitik.Danmarks Fiskeriforening finder, at reguleringen af kystfiskerflåderne bør være et nationalt anlig-gende, ligesom man har tilkendegivet at man gerne ser den nuværende markedsordning på fælles-markedet opretholdt, men med et styrket fokus på at understøtte værditilvæksten i sektoren. Manbemærker endvidere, at fraværet af en markedsordning med mulighed for udtag på baggrund afmindstepris, vil kunne underminere auktionssystemet.I relation til regionalisering udtrykker Danmarks Fiskeriforening tilslutning til en vis grad af regio-nalisering hvad angår forvaltningen af politikken, under hensyn til de forskellige regioner og til-knyttede fiskeriers forskellige karakteristika. Man ønsker endvidere, at erhvervet er direkte repræ-senteret i disse regionale komiteer.

Danish Seafood Association påpeger, at en fortsat liberalisering af handelspolitikken er vigtig forforarbejdningsindustrien, idet denne er ganske afhængig af import af fiskevarer.Greenpeace bemærker, at det er af væsentligste betydning at sikre sunde økosystemer. I lyset afproblemerne med overkapacitet i flåden på EU-niveau er det helt nødvendigt, at der blev afsat mid-ler til flådereduktion, uanset at det ikke kunne betegnes som et væsentligt problem i den danskeflåde. Greenpeace finder, at man fra dansk side bør have større fokus på denne sag med henblik påat sikre en løsning af EU’s problem på dette område. Greenpeace finder endvidere, at det er vigtigtat sikre valide opgørelser af kapacitet i medlemslandenes flåder i forhold til fiskeressourcerne.Greenpeace finder også behov for, at medlemsstaterne får mulighed for at implementerebeslutninger med henblik på at forbedre miljøet i egne farvande som nationale foranstaltninger.Greenpeace tilkendegiver desuden, at man ønsker en kapacitetsreduktion på 50 % på en periodeover 5 år fra 1. januar 2013, idet det dog præciseres, at dette er et samlet mål på EU-plan, og ikke eret specifikt mål de enkelte medlemsstater, idet problemet ikke er lige stort alle steder.Greenpeace finder, at der bør foretages fuld miljøkonsekvensvurderinger af de enkelte fiskerier,samt at kvoterne skal fastlægges helt i tråd med den videnskabelige rådgivning. Endelig understre-ger Greenpeace, at det er vigtigt, at medlemsstaterne selv har mulighed for at gribe ind i relation tilmålsætningerne i habitatdirektivet og havstrategidirektivet frem for, at regulering sker på EU-niveau.Danmarks Pelagiske Producentorganisation bemærker, at det ikke er retvisende alene at måle kapa-citet ved tonnage, særligt inden for den pelagiske sektor, idet det af flere årsager, herunder kvali-tetshensyn, kan være hensigtsmæssigt at anvende større fartøjer. Man påpeger endvidere, at fokusbør rettes mod at sikre overholdelse af reglerne, idet der ikke ses behov for at have kapacitetsregler,hvis medlemsstaters tildelte kvoter overholdes. Således finder organisationen, at man fra dansk sideikke behøver at problematisere, at andre medlemsstater eventuelt vælger at bevare en for stor fiske-riflåde, der dermed får en dårlig økonomi.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens grønbog velkommen, idet man ser frem til en kommende breddebat af alle aspekter af en fremtidig fælles fiskeripolitik. Regeringen ønsker blandt andet, at enfremtidig fiskeripolitik løser problemer med discard, at TAC/kvotesystemet med henblik herpå æn-dres, så ”landingskvoter” erstattes af ”fangstkvoter”, at fiskeriet bliver mere selektivt, og at reglernebliver enkle og omkostningseffektive. Regeringen støtter integration af den fælles fiskeripolitik i enbredere havpolitisk sammenhæng.Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemsstaterne hilser det generelt velkomment, at der nu iværksættes en bred debat om denkommende reform af den fælles fiskeripolitik. Der er bred enighed om, at politikken på en langrække punkter skal reformeres, og særligt er fokus på at sikre en mere enkel og effektivt fungerendefælles fiskeripolitik. Ligeledes tilkendegiver de fleste medlemslande, at der er behov for at tilpassebeslutningsstrukturerne omkring den fælles fiskeripolitik, således at fokus på højeste politiske ni-veau (Rådet og Europa-Parlamentet) rettes mod strategi og langsigtede mål for forvaltningen.9

Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDer er oversendt grundnotat om Kommissionens grønbog til Folketingets Europaudvalg den 18. maj2009.Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. maj 2009 forud for Rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 25. maj 2009, jf. samlenotat oversendt den 12. maj 2009.Sagen har på grundlag af foreløbige forventninger til grønbogen været forelagt Folketingets Euro-paudvalg den 17. april 2009 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. april 2009, jf.samlenotat oversendt den 3. april 2009.Fødevareministeriets rapport om en ny europæisk fiskeripolitik blev oversendt til Folketingets Eu-ropaudvalg den 4. december 2008 og teknisk gennemgang heraf blev afholdt den 9. december 2008.Regeringens høringssvar til Kommissionen på Kommissionens grønbog blev oversendt til Folketin-gets Europaudvalg den 23. december 2009.Rapporten, høringssvaret og notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri.