Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
FLF Alm.del Bilag 201
Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDen økonomiske konsulent
Til:Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere24. marts 2010
Notat om landbrugets økonomi i 2009 (Rapport fra FødevareøkonomiskInstitut)
SammenfatningI notatet gennemgås kort den årlige rapport fraFødevareøkonomisk Institutom landbrugets økonomi i 2009.Den samlede landbrugssektor havde etunderskudpå 6 mia. kr. både i 2008og 2009. I2010regnes der med en vis genopretning af økonomien, så under-skuddet kan forsvinde. Det er især de storesvinebedrifter,der er nødlidendemed store underskud i 2007, 2008 og 2009. Detøkologiske kvægbrugogmælkeproduktion klarer sig derimod godt med kun et beskedent underskud i2008. Ellers er der overskud.Hvis man ser påbrugerfamiliensindkomster, der også medregner løn fra an-dre erhverv, så klarer destore landbrugsig dårligt med underskud i 2008 og2009.Deltidslandmænd og de mellemstore landbrughar derimod positiveindkomster, selv under krisen. Men alle typer brugerfamilier har haft storekapi-talgevinsteri perioden op til 2008, især de store brug har haft meget store ge-vinster i 2008. Situationen er nu ved at ændre sig med defaldende priserpålandbrugsejendomme.Selvom økonomien forbedres i 2010, kommer indtjeningen næppe op på et ni-veau, der er økonomisk holdbart på længere sigt for landbruget som helhed.Dyrevelfærd er også medtaget i notatet.
1/15
1. IndledningFødevareøkonomisk Institut(FI) under Københavns Universitet udgav ijanuar 2010sin årsrapport ”Landbrugetsøkonomi 2009”.For første gang ilang tid påpeger FI, at dansk landbrug er i en kriseagtig tilstand med storeunderskud i 2008 og 2009. Miljøvismændene påpegede i den årlige Miljø-vismandsrapport fra februar 2010 den samme problemstilling for landbrugetsøkonomi.Med en beskæftigelse på 150.000 personer har landbruget og den agro-industrielle sektor stor betydning for dansk økonomi og beskæftigelse.Dyrevelfærd spiller desuden en stor rolle i Danmark, og derfor indeholderFI’sanalyse også et afsnit om dyrevelfærd og de økonomiske problemstillin-ger herved.Nedenfor skalFI’sanalyse af dansk landbrugsøkonomi kort gennemgås medde vigtigste tal for økonomien.
2. Det overordnede billede af landbrugets økonomia. Landbrugssektoren som helhedAffig. 1nedenfor fremgår det samlede billede af landbrugssektorens indtje-ning i perioden 2004-2010. Det bemærkes, at årene 2009 og 2010 bygger påprognoserfra Fødevareøkonomisk Institut.Figur 1. Landbrugssektorens indkomst efter finansielle poster (mia. kr.)864202004-2-4-6-8200520062007200820092010
Kilde: ”Landbrugets økonomi 2009”, Fødevareøkonomisk InstitutAnm.: Tallene for år 2009 og 2010 er prognoser, da tallene endnu ikke er fremkommet.
2/15
Det ses at landbrugets indtjening har ændret sig dramatisk i løbet i af perio-den 2004-2010. I 2008 fremkom en negativ indkomst på 6,2 mia. kr. og i2009 forudses et lignende underskud. Først i 2010 forudses balance dogmed et lille underskud.Der erto forhold,der sprænger i øjnene for 2009 og 2010, som kan forklareudviklingen.For2008er der meget storefinansielle omkostningerpå ikke mindre end16,5 mia. kr., hvilket bl.a. skyldes ekstraordinære store tab på kursreguleringaf fremmed valuta. Dette giver en voldsom forringelse af landbrugets ind-komst i 2008. For2009er der foruden de meget store renteudgifter også taleom, atprisen på landbrugsprodukterfalder voldsomt, og det giver et stortfald i produktionsværdien. Først i2010normaliseres forholdene med falden-de renteudgifter, ifølge fremskrivningerne, men dog uden af landbrugets ind-komst bliver positiv.
2. Økonomien i plantebrug, kvægbrug og svinedriftNedenfor omtales kort den økonomiske udvikling indenfor de tre hovedfor-mer for landbrugsdrift. FI nævner, at man har valgt at fokusere på destørrelandbrugmed 2 helårsarbejdere og derover, idet det er de større landbrug,der betyder mest for udviklingen i landbruget.
3/15
a. PlantebrugetUdviklingen indenfor plantebruget fremgår affig. 2nedenfor (gns. pr. bedrift).Figur 2. Resultat efter finansielle poster for plantebrug samt likvidt re-1sultat (1.000kr. pr. bedrift)1.200
900
600
300
02004-300200520062007200820092010
-600
Res ultat efter finansielle poster
Likvidt resultat
Kilde: ”Landbrugets økonomi 2009”, Fødevareøkonomisk InstitutAnm.: Det likvide resultat er opgjort uden afskrivninger og med fradrag af inflationsbetingededebitorgevinster. Tallet siger således noget om ”pengestrømmen”.
Umiddelbart var2008et rekordår for plantebruget, når man ser på talleneførfinansielle poster. Det skyldes primært de høje salgspriser for korn mv. Mende finansielle poster sprang i vejret med næsten en firdobling i forhold til2007. Der er bl.a. tale om ekstraordinært tab på valutalån. Derfor blev resul-tatetefterfinansielle poster noget beskedent, men dog positivt.For2009og2010forventes dog, at plantebruget fårnegative resultater,primært som følge af de lave afregningspriser på korn m.v.Det ses dog, at plantebruget stadig kan holde skindet på næsen, når manopgør detlikvide resultat.
1
NoteH ov edtal for plantebrug m ed 2 helårsarbejdere og derov er200 4An tal bedrifterLandbrugs areal, ultimo, haH eraf i s elveje, haAn tal helårsarbejdere pr. bedrif t101 628 916 73,2 1200511092891743,2620069123251803,4820079933241693,512 0088623451953,6620098333622043,7120108073812143,78
4/15
b. Kvægbedrifter og økologiske malkekvægbedrifterKvægbrugets økonomi ser lidt bedre ud end plantebrugets, selvom der ogsåhar været et stort underskud i 2009.Jf. figur 3nedenfor, der viser resultatetfor det traditionelle kvægbrug.Figur 3. Resultat efter finansielle poster for kvægbedrifter samt likvidt2resultat (1.000kr pr. bedrift)1.200
900
600
300
02004-300200520062007200820092010
-600
Resultat efter finansielle poster
Likvidt resultat
Kilde: ”Landbrugets økonomi 2009” Fødevareøkonomisk InstitutAnm.: Se anmærkning i fig. 2 ang. likvidt resultat.
Den store nedgang i driftsresultatet i 2008 og 2009, skyldes de kraftigtfal-dende afregningspriser for mælk.Når underskuddet ikke bliver størreskyldes det, at prisen på slagtekvæg kun er faldet ret lidt. Hertil kommer atfoderpriserne og andre driftsomkostninger er faldet i 2009 til gavn for driften.2008 og 2009 var også præget af meget store finansielle omkostninger, lige-som for den øvrige del af landbruget.For2010ventes igen et pænt positivt driftsresultat, som følge af forventedestigninger i mælkepriser på godt 6 %. Hertil kommer produktivitetsstigningerpå for malkekvæget.
2
Note
Hovedtal for kvægbedrifter med 2 helårsarbejdere og derover2004Antal bedrifterLandbrugsareal, ultimo, haHeraf i selveje, haAntal malkekøer, ultimoAntal helårsarbejdere pr. bedrift4474125861082,920053864114891242,9920063648134931313,07200734061471041413,24200834001541121493,35200932711611171563,41201029741691231633,47
5/15
For deøkologiske mælkebedrifterser den økonomiske situation umiddel-bart noget lysere ud ifølgefig. 4nedenfor.Figur 4. Resultat efter finansielle poster for økologiske malkekvægbe-3drifter samt likvidt resultat (1.000kr pr. bedrift)1.200
900
600
300
02004-300Resultat efter finansielle posterLikvidt resultat200520062007200820092010
Kilde: ”Landbrugets økonomi 2009” Fødevareøkonomisk InstitutAnm.: Se anmærkning i fig. 2 ang. likvidt resultat.
Det ses, at det samlede driftsresultat er klart bedre for de økologiske mælke-bedrifter end for de traditionelle mælkebedrifter, selvom driftsresultatet ogsåer klart forringet i 2008 og 2009. Ifølge Fødevareøkonomisk Institut skyldesdet formodentlig, at prisfaldet for denøkologiske mælk er mindre end forden konventionelle mælk.For 2010 er de økologiske mælkebedrifter tilba-ge på sporet med stort overskud.Det ses, at likviditeten hele vejen igennem har været god indenfor økologiskmælkedrift.
3
Note
Hovedtal for økologiske malkekvægbedrifter med 2 helårsarbejdere og derover2004Antal bedrifterLandbrugsareal, ultimo, haHeraf i selveje, haAntal malkekøer, ultimoAntal helårsarbejdere pr. bedrift407145961122,9220054161281001213,0120063681521031272,9820073741631081423,220083691871261533,4220093591961321603,4820103292061381673,54
6/15
c. SvinebrugSvinebedrifterne er den produktionsform, der har haft dedårligsteresultaterifølgefig. 5nedenfor.Figur 5. Resultat efter finansielle poster for svinebedrifter samt likvidt4resultat (1.000kr pr. bedrift)1.2009006003000-300-600-900-1.200-1.500-1.800Resultat efter finansielle posterLikvidt res ultat2004200520062007200820092010
Kilde: ”Landbrugets økonomi 2009” Fødevareøkonomisk InstitutAnm.: Se anmærkning i fig. 2 ang. likvidt resultat.
Svinebedrifterne havde i årene 2004-2006 nogenlunde det samme positiveresultat som de andre driftsformer. Men allerede i2007begyndte under-skuddet at melde sig, og underskuddet kulminerede i2008med et kæmpe-mæssigt negativt driftsresultat. Også i 2009 er der udsigt til et stort under-skud. Først i 2010 er der udsigt til et beskedent positivt resultat.Svinesektoren er i særlig grad præget affaldende afregningspriserogsti-gende foderomkostninger.Men hertil kommer at sektoren har meget storefinansielle omkostninger i 2008 og 2009, og det medvirker til det meget dårli-ge resultat. Heller ikke i 2010 er der udsigt til at situationen forbedres radi-kalt, selvom svinesektoren som helhed opnår et lille positivt resultat.
4
Note
Hovedtal for svinebedrifter med 2 helårsarbejdere og derover2004Antal bedrifterLandbrugsareal, ultimo, haHeraf i selveje, haAntal svin, ultimoAntal helårsarbejdere pr. bedrift362915310530173,82005317116411434333,942006321818311834733,92007305118712737344,042008285520813938044,222009263521814540024,292010254922815242044,35
7/15
3. Brugerfamiliens samlede indkomstDet hører med til billedet af landbrugets økonomiske forhold, hvordan ind-komstudviklingen er for selvebrugerfamilien,der ofte har indkomster (lønm.v.) ved siden af erhvervet samt kapitalgevinster. Nedenfor er angivet ind-komstudviklingen for tre landbrugstyper, nemlig etdeltidslandbrug,enmel-lemstor landbrugsbedriftog enstor landbrugsbedrift.For brugerfamilien meddeltidslandbrugser udviklingen således ud (fig.6).Figur 6. Udviklingen i indkomst og kapitalgevinster for deltidslandbrug(1.000kr pr. brugerfamilie)2.5002.0001.5001.00050002004-500200520062007200820092010
Løbende indkomst ialt
Reale kapitalgevinster ialt
Kilde: ”Landbrugets økonomi 2009” Fødevareøkonomisk InstitutAnm.:. De store forskelle fra år til år i de reale kapitalgevinster på fast landbrugsejendom og bru-gerbolig skyldes bl.a., at opgørelsen er baseret på den offentlige ejendomsvurdering, og at vurde-ringen kun foretages hvert andet år, mens der i de mellemliggende år foretages en “forsigtig” regu-lering.
Det ses af figur 6, at den løbende indkomst for deltidslandmænd ligger megetstabilt på ca. 400.000 kr. om året, hvoraf de 80 % kommer fra lønindtægter.Selve driften af landbruget giver dog en negativ indkomst (efter fradrag afrenter og forpagtningsafgifter), og dette tal forventes at stige betydeligt i 2009og 2010. Derimod har der været pæne kapitalgevinster for deltidslandmæn-dene i perioden 2004-2008, og det har medvirket til, at detprivate forbrughar været meget større end den løbende indkomst efter skat.
8/15
For demellemstore landbrug med 1-2 helårsarbejdereser indkomstudvik-lingen således ud jf.fig. 7nedenfor.Figur 7. Udviklingen i indkomst og kapitalgevinster for landbrug med 1-2 helårsarbejdere (1.000kr).4500400035003000250020001500100050002004200520062007200820092010
Løbende indkomst ialt
Reale kapitalgevinster ialt
Kilde: ”Landbrugets økonomi 2009” Fødevareøkonomisk InstitutAnm.: Se anmærkningen i figur 6 ang. reale kapitalgevinster i alt.
Det ses, at indkomsten svinger betydeligt mere over årene, og at2008 og2009 giver meget lavere indkomst for brugerfamilien.Det skyldes, atlønindtægten spiller en betydelig mindre rolle her og at indkomsten for land-bruget i 2008 og 2009 er negativ.Til gengæld er der meget storekapitalgevinsterpr. år i årene 2004-2008,som opvejer den svingende løbende indkomst.
9/15
For destore landbrugtegner der sig et noget andet billede af brugerfamili-ens indkomstforhold, jf.fig. 8nedenfor.Figur 8. Udviklingen i indkomst og kapitalgevinster for landbrug med 2helårsarbejdere og derover (1.000kr)8000700060005000400030002000100002004-1000200520062007200820092010
Løbende indkomst ialt
Reale kapitalgevinster ialt
Kilde: ”Landbrugets økonomi 2009” Fødevareøkonomisk InstitutAnm.: Se anmærkningen i figur 6 ang. reale kapitalgevinster i alt.
Den løbende indkomst til brugerfamilien er stærkt svingende. I 2006 toppedeindkomsten på ca. 600.000 kr.,men i 2008 og 2009 er brugerfamiliensindkomst negativ på henholdsvis ca. 800.000 kr. og ca. 700.000 kr.Forde store brug er indkomsten stærkt afhængig af selve landbrugets indtje-ningsevne, og det påvirker indkomsten stærkt.Til gengæld er kapitalgevinsterne tilsvarende meget store.Alene i 2008 erkapitalgevinsten på ca. 7 mio. kr. i gennemsnit pr. bedrift.
4. Perspektiver på kort sigtSelv om indtjeningen i dansk landbrug forudses at blive noget bedre i 2010end i 2008 og 2009 navnlig som følge af nedgangen i erhvervets nettorente-udgifter,kommer indtjeningen i 2010 næppe op på et niveau, der er øko-nomisk holdbart på længere sigt.Der må derfor, ifølge Fødevareøkono-misk Institut, forventes at ske visse ændringer de kommende år i form afforbedringer i bytteforholdet, yderligere prisfald på landbrugsejendommeog/eller en vis nedgang i produktionen. Den korte rente er i løbet af 2009kommet ned på et historisk lavt niveau, og yderligere forbedringer af land-
10/15
brugets økonomi som følge af fortsat fald i renten kan derfor næppe forven-tes.Det forringede bytteforhold i planteproduktionenDet forventede ”lave” bytteforhold i 2009 og 2010 betyder, at det produkti-onsbetingede nettokapitalafkast i planteproduktionen bliver negativt selvistore landbrugmed jord af almindelig bonitet. Med mindre bytteforholdet iplanteproduktionen forbedres inden for en kortere årrække som følge af enekstra vækst i efterspørgslen efter fødevarer, må de allermindst produktivelandbrugsarealer forventes taget ud produktionen ikke blot i Danmark, menogså i andre lande med en forbedring af bytteforholdet til følge.Det skal i denne forbindelse understreges, at de globale priser på landbrugs-produkter er særdeles følsomme selv over for mindre ændringer i efter-spørgslen og udbuddet, hvorfor selv enforholdsvis lille forøgelse af efter-spørgslen eller en relativt lille nedgang i udbuddet,vil resultere i forbed-ringer af bytteforholdet. Det nuværende prisniveau på planteprodukter erogså præget af, at det globale høstudbytte i 2008 var et rekordår, ligesom2009-høsten var ganske god.Prisen på landbrugsejendommeEfter 15 års næsten uafbrudte stigninger er prisen på landbrugsejendommefaldet med 15 pct. fra andet kvartal 2008 – da de toppede – til andet kvartal2009. Priserne på landbrugsejendomme afhænger – ligesom landbrugetsindtjening – især af prisen på korn samt af renten.Som følge af konkurren-ce mellem produktionsgrenene fører lave priser på korn generelt til lavepriser både på andre planteprodukter og på husdyrprodukter med stør-re eller mindre forsinkelse,mens omvendt høje priser på korn trækkerpriser på andre landbrugsprodukter med op.Selv om det markante fald i renten på rentetilpasningslån vil bidrage til atbegrænse yderligere fald i ejendomspriserne, så længe renten på disse lånforbliver på det lave niveau, kan yderligere fald i ejendomspriserneikkeafvi-ses, ifølge FI.Konsekvenserne af et fald i prisen på landbrugsejendomme er en stigning igældsprocenten på de etablerede brug. For brug, som er etableret i de sene-re år, vil det kunne føre tilteknisk insolvens.For de kommende ejere vil detderimod blive lettere at forrente den investerede kapital.
11/15
5. Betragtninger vedrørende dyrevelfærdFormålet med dette kapitel er at give nogle økonomiske perspektiver på dy-revelfærd i landbrugsproduktionen. Kortlægning af de økonomiske omkost-ninger og gevinster ved dyrevelfærd er et nødvendigt (men dog ikke tilstræk-keligt) input for at kunne bestemme, hvilket niveau af dyrevelfærd samfundetbør stræbe efter. Ud fra en økonomisk vinkel vil det derfor give god meningat tale om etoptimalt niveau af dyrevelfærd,medens andre taler om denmaksimale dyrevelfærd,og atter andre taler omacceptabel eller anstæn-dig dyrevelfærd.For nogle forbrugere kan overvejelser omkring dyrevelfærd påvirke hvilkentype kød, de køber. Markedsstudier viser imidlertid, at produkter med særligvægt på dyrevelfærd ofte ikke er i særlig høj kurs hos forbrugerne, når destår ved køledisken. Selv om markedsandelene for økologiske og andre ani-malske produkter, hvor der er taget ekstra hensyn til dyrevelfærd, har oplevetstigende tendenser, så er de stadig små – i hvert fald for køds vedkommen-de, setabel 9.For økologisk mælk derimod, opnås en markedsandel på ca.34 %.
Tabel 9. Oversigt over de økonomiske markedsandele for udvalgte animal-ske produkterØkologi (alle produkter)SvinekødOksekødKyllingÆgMælkMarkedsandele økologisk(første halvår af 2008)8,40%1,50%6%1,20%28,70%33,60%Specialproducerede menikke økologiske produkter-ca. 1,5%under 1%under 1%7% fra fritgående høns-
Kilde: ”Landbrugets økonomi 2009” Fødevareøkonomisk Institut
a. Dyrevelfærd som en omkostningLandmanden vil som nævnt typisk have et driftsøkonomisk incitament til attage hensyn til dyrenes basale velfærd såsom sikring af, at dyrene er sundeog får opfyldt deres fysiologiske behov. Hvis det samlet set koster at øgedyrevelfærden, vil landmandens økonomiske incitament afhænge af, hvadforbrugerne vil betale, hvad lovgivningen påbyder – eller hvilke standarderdetailleddet kræver af deres leverandører – med dertil knyttede økonomiskesanktionsmuligheder. Nedenfor præsenteres et par konkreteeksemplerpåopgørelse af de direkte omkostninger forbundet med dyrevelfærd.
12/15
Fødevareøkonomisk Institut gennemførte i 2008 en udredning for Fødevare-styrelsen om forventedemerudgiftersamt forventede produktionsøkonomi-skebesparelserved initiativer til reduktion i forekomsten afskuldersårhossøer, jf.fig. 10.Figur 10. Omkostninger pr. årsso forbundet med forebyggelse af skul-dersår hos søer2018161412
kr.
1086420
Omkos tninger pr. årss o
Produktionsøkonomis k gevinst pr. årss o
Kilde: ”Landbrugets økonomi 2009” Fødevareøkonomisk Institut. Egne opstillingerAnm.: Det grønne areal ”Omkostninger pr. årsso”, skal forstås som et usikkerhedsinterval, dersåledes dækker over minimum- og maksimumomkostning.
Ifølge opgørelsen vil de samledeomkostningerved handlingsplanen beløbesig til i størrelsesordenen 20 mio. kr., svarende til 17-20 kr. pr. årsso. Menhandlingsplanen vurderes også at indebære et potentiale fordriftsøkonomi-ske besparelseri form af en reduktion i antal søer, som skal slagtes ellerdestrueres for tidligt. Dette giver en besparelse, som er opgjort til ca. 19 kr.pr. årsso.Den analyserede handlingsplan til forebyggelse af skuldersårvurderes således at være stort set omkostningsneutral.Et andeteksempelsom analyserer de økonomiske konsekvenser af øgetdyrevelfærd hos malkekøer som følge afforslag til ny lovgivning om holdaf kvæg.Forslagene fremgår af en rapport fremsat af en arbejdsgruppenedsat af justitsministeren, jf. Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg (2009).Der var enighed i arbejdsgruppen om at foreslå lovgivning, som sikrer enrække forbedringer afstaldforholdene.Desuden ønskede et mindretal i arbejdsgruppen at indføre tvungenafgræs-ningfor malkekøer, hvor hver ko skal have adgang til minimum 0,3 ha græs-areal.
13/15
Figur 11. Årlige omkostninger ved velfærdsforbedringer hos malke-kvæg (kroner pr. årsko). Staldforbedringer og afgræsning.18005 år16005 år14001200100015 år15 år
kr.8006004002000Samlede omkostninger vedforbedring af staldforhold(eksisterende stald) pr. årskoSamlede omkostninger vedforbedring af staldforhold(nybyggeri) pr. årskoOmkostning for afgræsning pr.årsko5 år15 år
Kilde: ”Landbrugets økonomi 2009” Fødevareøkonomisk Institut
Beregningerne viser, at der er meget stor forskel på, om kravene vedrørendestaldforbedringerskal implementeres i forbindelse med nybyggeri eller medforbedringer af eksisterende staldforhold, over en 5 års eller over en 15 årsovergangsperiode.Dermed er der en tydeligt stigende sammenhængmellem omkostninger og effekten på dyrevelfærden(idet en kort over-gangsperiode har størst omkostninger, men de kommer flere dyr til gode ilængere tid end en lang overgangsperiode).Umiddelbart kan det forekomme udramatisk at gennemføre en lovgivning,som forlanger,at alle køer skal på græs.Men det viser sig, at en sådanlovgivning vil medføre lige så store ekstraomkostninger som alle de øvrigelovforslag tilsammen der vedrører forbedrede staldforhold, jf. figur 11. Denneviden vil indgå som en vigtig del af grundlaget for politikernes prioritering, nårde skal diskutere og vedtage lovgivning om hold af kvæg, skriver Fødevare-økonomisk Institut.Eksemplerne viser tydeligt, at en simpel omkostningsberegning kan givevæsentligt input til, hvordan man i praksis vil prioritere indførelse af ændrin-ger i husdyrproduktionen til gavn for dyrenes velfærd. Der skal naturligvistages forbehold for usikkerheder og for afhængigheden af en række antagel-ser, som er mere eller mindre direkte formuleret. Eksempelvis er det væsent-ligt at nævne, at beregningerne er baseret på en antagelse om, at dyrevel-færdsforbedringerneikkeslår igennem på landmandens afregningspriser formælk og kød (hvilket kan være en tvivlsom forudsætning; jf. betragtningernevedrørende de økologiske mælkebedrifters økonomi på side 6).
14/15
b. AfrundingBåde forbrugere og landmænd har interesse i dyrenes velfærd - og det er etgodt og nødvendigt udgangspunkt for at etablere et marked for velfærdspro-dukter. Men dyrevenlig husdyrproduktion er ofte forbundet med meromkost-ninger. Fordi dyrevelfærd er en ikke-observerbar egenskab i det færdigeprodukt, og fordi mange folk bekymrer sig om dyrevelfærd generelt og ikkekun for de dyr de selv spiser, så kan dyrevelfærdikkeoverlades til alene atblive bestemt af markedskræfterne, og der kan være samfundsmæssigevelfærdsgevinster forbundet med regulering i forhold til dyrevelfærd.Der er flere mulige politiske indgreb, som dels kan påvirke markedsvilkårene,så priser på animalske produkter i højere grad afspejler den bagvedliggendedyrevelfærd, og dels kan rette sig mod andre mekanismer end de markeds-mæssige.I relation til valg af virkemidler bliver det tydeligt, at Danmark er et lille landmed stor samhandel med andre lande. Det betyder på den ene side, atdansk lovgivning via eksporten påvirker dyrevelfærden i det kød, som kon-sumeres i lande, der importerer kød fra Danmark. Det betyder på den andenside, at dyrevelfærden i det kød, som importeres til Danmark, påvirkes af dendyrevelfærdspolitik, der føres i de lande vi importerer fra.Den internationalehandel med landbrugsprodukter har været konstant voksende og fort-sætter sandsynligvis hermed, og derfor er og bør internationalt samar-bejde om dyrevelfærd være et vigtigt element i dansk fødevarepolitik,fremgår det af Fødevareøkonomisk Instituts rapport om landbrugets økono-mi.
Med venlig hilsenTherese Kiilerich Bach (3204)Niels Hoffmeyer (3602)
15/15
