Overholdelse af internationale konventioner i forbindelse med bevaring af husdyrgenetiske ressourcer.

UDVALGET TIL BEVARELSE AF GENRESSOURCER HOS DANSKE HUSDYR (Genressourceudvalget) har i startenaf oktober d.å. offentliggjort en strategiplan 2009 - 2012, der især omfatter bevaringsarbejdet forudryddelsestruede gamle danske husdyrracer.Ifølge Genressourceudvalgets egen formulering, er strategiplanen udformet som en udmøntning afInterlaken Deklarationen. Dette står således formuleret:”Med tiltrædelsen af Interlaken Deklarationen samt Den Globale Handlingsplan har Danmark tilkendegivet,at vi vil bevare og anvende vores husdyrgenetiske ressourcer bæredygtigt for at sikre den globalefødevareforsyning, understøtte udviklingen i landdistrikterne, fremme anvendelsen af husdyr ilandskabsplejen, og endelig for at skabe rammer for nicheproduktioner med udgangspunkt i lokale racer.”Som de fleste, der beskæftiger sig med området, sikkert ved, er Interlaken Deklarationen en opfølgning på”State of the World Report on Animal Genetic Ressources”, som igen er en opfølgning på ”Konventionen omBiologisk Mangfoldighed”(Biodiversitetskonventionen), som blev indgået af 192 lande , heriblandt Danmark,tilbage i 1992.Ved sammenligning mellem Genressourceudvalgets strategiplan og Biodiversitetskonventionen, er der flereting, der ikke synes, at hænge sammen.Begrebet ”in situ” bliver i Genressourceudvalgets strategiplan ”oversat” således: ” In situ (bevaring aflevende dyr) bevaringsarbejdet kan foregå i alle miljøer, under ekstensive og intensive forhold, hos store ogsmå avlere og hos private og offentlige.”

Umiddelbart må Genressourceudvalget have misforstået ordlyden i Biodiversitetskonventionen, som i Artikel2, under definitioner siger: ” In situ-betingelser : betingelser, hvor de genetiske ressourcer findes iøkosystemer og naturlige levesteder og, for så vidt angår opdrættede og dyrkede arter, i de omgivelser, hvorde har udviklet deres særlige egenskaber.In situ-bevaring: bevaring af økosystemer og naturlige levesteder og opretholdelse og genetablering aflevedygtige populationer af arter i deres naturlige omgivelser og, for så vidt angår opdrættede eller dyrkedearter, i de omgivelser, hvor de har udviklet deres særlige egenskaber.”Hvis ikke Genressourceudvalget har misforstået ordlyden, må Ministeren kunne forklare, hvorforFødevareministeriet, med baggrund i Genressourceudvalgets formulering, har til hensigt ikke at overholdeBiodiversitetskonventionens klare definitioner.Ligeledes er der divergens imellem ex situ begrebet i Genressourceudvalgets strategiplan, hvor man skriver:” Genbanken er udbygget (exsitu)med sæd, oocyter, embryoner og somatiske celler, hvor det er relevant.Alle udrydningstruede husdyrracers genmateriale er lagt i genbanken i et tilstrækkeligt omfang.”I Artikel 2 i Biodiversitetskonventionen, formuleres begrebet således: ”Ex situ-bevaring: bevaring afbestanddele af den biologiske mangfoldighed uden for dens naturlige levesteder.” . I InterlakenDeklarationen er dette endda præciseret med følgende formulering under pkt. 9 ” Etablere eller styrkeexsitu-bevaringsprogrammer”:” 6 - Udvikle procedurer til supplering af genetisk materiale, der er udtaget fragenbanker, ved systematisk at udvikle forbindelser med levende populationer eller etablerein vivo-populationer af truede racer uden for gårdene, f.eks. i zoologiske haver og dyreparker.”Ex situ bevaring foregår i henhold til internationale termer enten in-vivo (levende men væk fra naturligtmiljø) eller in-vitro (i laboratorier, som bestanddele).Her er Genressourceudvalgets formulering altså igen totalt misforstået, eller kræver en nærmere forklaringfra ansvarlig myndighed, om hvorvidt man har tænkt sig at arbejde i modstrid med Biodiversitetskonven-tionens og Interlaken Deklarationens definitioner.På den måde, som Genressourceudvalgets strategiplan er formuleret, vil det fremover pludselig blive”legalt”, at indsætte grise, der er fra en tid, hvor landbruget var ekstensivt med halm i stierne, hjemmelavetfoder, grøntfoder, udendørs svinehold osv. i moderne svinestalde på spaltegulve og med højproteinfoder,intet grønt og meget lidt luft og motion. Disse grise vil man så, igen i henhold til strategiplanen, sætte etafsætningsarbejde i gang med, hvor man til forbrugerne vil proklamere, at der er tale om, noget der skulleminde om fødevarer fra en svunden tid.Kvægracerne, som også er fra en tid, hvor man havde ekstensivt landbrug, kan risikere at blive placeret ihjørnet af en stor moderne kvægstald, fodret med kraftfoder, uden adgang til grønne marker og malket med2

robot. Mælken herfra, vil man så også igangsætte afsætningsarbejde med, ud fra konceptet om fødevarerfra en svunden tid.I Interlaken Deklarationen står bl.a. disse formuleringer omkring agro-økosystemer: ” at fremmeagroøkosystem-baserede metoder til bæredygtig anvendelse, udvikling og bevaring af husdyrgenetiskeressourcer. ” – ” Husdyrracer har væsentlige agroøkosystem-funktioner, bl.a. næringsstofcirkulering,frøspredning og habitatbevaring. Husdyrgenetiske ressourcer og forvaltningssystemer udgør en integreretdel af økosystemer og produktive landskaber over hele verden.”Hvis Fødevareministeren har i sinde at fuldføre ”legalisering” af Genressourceudvalgets formuleringer istrategiplanen for udryddelsestruede gamle danske husdyrracer, er der nogle spørgsmål, som Ministerenforhåbentlig har forholdt sig til:Er Ministeren villig til, at lave planer, der umiddelbart ikke lader til at være i overensstemmelse medindgåede internationale aftaler?Har Ministeren forhold sig til, hvor meget in situ bevaring, der vil være tilbage ved strategiplanensudløb i 2012, hvis man skal betragte in situ ud fra Biodiversitetskonventionens definitioner?Har Ministeren eller dennes eksperter dokumentation for, at faktorerne i moderne intensive miljøerikke vil virke som mutagener på de udryddelsestruede gamle danske husdyrracer, så det kan endemed at medføre tab af vigtige genetiske egenskaber?Har Ministeren forholdt sig til, hvorvidt man kan overholde Interlaken Deklarations formuleringomkring agro-økosystemer, hvis der bliver færre og færre in situ besætninger (iBiodiversitetskonventionens definition) af udryddelsestruede gamle danske husdyrracer?Har Ministeren forholdt sig til, hvorvidt det kan lade sig gøre at udvikle en statsstyret økonomiskbæredygtig produktion af lavt ydende udryddelsestruede gamle danske husdyr?Hvis ja, har Ministeren så forholdt sig til, hvorvidt en statsstyret virksomhed af denne art kanforekomme konkurrenceforvridende?Har Ministeren tal for, hvorledes det kan blive rentabelt, for de avlere, der stadig ønsker at bevaredyrene in situ i henhold til Biodiversitetskonventionens formulering, når man fjerner de generelledyretilskud til avlerne?

Er Ministeren klar over, at avlerrepræsentanterne i Genressourceudvalget ikke har haft lov til atdiskutere strategiplanen med avlerne, som de repræsenterer og hvis dyr det handler om, underudviklingen af denne?Fra min egen tid som avlerrepræsentant i Genressourceudvalget kan jeg sige, at det er ovenud vigtigt, atbevare dialogen til baglandet, altså de avlere man repræsenterer. Derfor fordrer denne form forudvalgsarbejde fuld åbenhed. Mange avlere har store problemer med at se og mærke denne åbenhed hosdet eksisterende udvalg. Ikke engang udvalgets hjemmeside har været regelmæssigt opdateret, på trods afat information til avlerne er en vigtig del af de vedtægter, som udvalget skal arbejde efter.Jeg håber derfor meget, at Ministeren vil tage denne henvendelse alvorligt, så vi avlere kan bruge voresenergi på at opbygge et solidt netværk fra neden med staten som den støttende og ikke den altoverstyrendefaktor. Det er den eneste måde, vi kan bevare de husdyrgenetiske ressourcer i henhold til internationaleaftaler; og det er den eneste måde, der kan skabes ro inden for området. Tryk avler kun modtryk, og lige såvel, som vi skal bevare mangfoldigheden i vore husdyr, må offentlig myndighed også se at forstå ogrespektere mangfoldigheden hos avlerne, der for manges vedkommende udfører dette arbejde med dereshjerteblod.

Overholdelse af internationale konventioner i forbindelse med bevaring af husdyrgenetiske ressourcer.

Birgit Bak