Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det EuropæiskeØkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en bedre fungerende fø-devareforsyningskæde i EuropaKOM (2009) 591Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. februar 2010.Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt en meddelelse om en bedre fødevareforsyningskæde i Europa, som in-deholder en række initiativer til forbedring af fødevareforsyningskædens konkurrenceevne og sik-ring af, at konkurrencereglerne håndhæves på en sammenhængende og velkoordineret måde tilgavn for forbrugerne, samt forebyggelse af spekulation, som medfører store prisudsving. Meddelel-sen er en opfølgning på KOM(2008)821 af 9. december 2008 om fødevarepriser i Europa, som varforanlediget af konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 19.-20. juni 2008. Formandskabet harfremlagt udkast til rådskonklusioner, som er sat på dagsordenen på det kommende rådsmøde (land-brug og fiskeri) den 29. marts 2010 med henblik på vedtagelse.BaggrundKommissionen har ved KOM(2009)591 af 28. oktober 2009 fremsendt meddelelse om fødevarepri-ser i Europa. Meddelelsen er fremsendt i dansk sprogversion den 11. november 2009.Meddelelsen er en opfølgning på KOM(2008)821 af 9. december 2008 om fødevarepriser i Europa,som var foranlediget af konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 19.-20. juni 2008.Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner, som er sat på dagsordenen på det kom-mende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 29. marts 2010 med henblik på vedtagelse.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der alene er tale om en medde-lelse fra Kommissionen.Formål og indholdI de sidste par år har der været store udsving i priserne i fødevareforsyningskæden. Fra midten af2007 til midten af 2008 steg priserne på landbrugsråvarer stærkt, hvilket resulterede i højere forbru-gerfødevarepriser og højere inflation som helhed. Siden da er priserne på mange råvarer faldet til etniveau, der svarer til eller endog ligger under det niveau, der blev nået, før den kraftige prisstigningsatte ind. Forbrugerfødevarepriserne blev imidlertid ved med at stige og begyndte først at falde imaj 2009, hvilket gav anledning til bekymringer med hensyn til, hvordan fødevareforsyningskædenfungerer.2

Kommissionen finder derfor, at den seneste prisudvikling viser, at der er et behov for forbedringeraf fødevareforsyningskæden for at undgå en optrapning af forbrugerfødevarepriserne i fremtiden.Kommissionens meddelelse indeholder en række forslag, som har til hensigt at fremme bæredygtigeog markedsbaserede relationer mellem interessenterne (punkt 1-2) og sikre større gennemsigtighed ifødevareforsyningskæden (punkt 3-5). Kommissionen finder, at initiativerne rummer potentiale tilat fremme det europæiske opsving og bør gennemføres med høj prioritet inden udgangen af 2010.Kommissionens meddelelse indeholder desuden initiativer (punkt 6-10), som er rettet mod struktu-relle spørgsmål i kæden med det formål at forbedre integrationen og konkurrenceevnen på længeresigt. Kommissionen oplyser, at disse initiativer vil blive suppleret med forslag om styrkelse af kon-kurrenceevnen i Europas detailsektor i den kommende meddelelse om overvågning af detailmarke-det.Kommissionen vil senest i november 2010 udsende en rapport om opfølgningen af de foreslåedeforanstaltninger. Til det formål planlægger Kommissionen at udvide beføjelserne og mandatet forden eksisterende Gruppe på Højt Plan om Fødevareindustriens Konkurrenceevne samt medlemska-bet af denne.Initiativer til fremme af bæredygtig og markedsrelaterede relationer mellem interessenterne i føde-vareforsyningskæden (punkt 1 og 2):Kontraktmæssige skævheder i forbindelse med en ulige forhandlingsposition har en negativ ind-virkning på fødevareforsyningskædens konkurrenceevne, og der er derfor behov for en bedre for-ståelse for og en dybtgående undersøgelse af forskellige former for kontraktpraksis.De nationale konkurrencemyndigheder har foretaget undersøgelser af fødevarebranchen, og dissehar givet en bedre forståelse af, hvordan sektoren fungerer. Visse undersøgelser har ført til, at der erkonstateret ulovlige overtrædelser, og disse er blevet afhjulpet.For at fremme bæredygtige og markedsrelaterede relationer mellem interessenterne i fødevareforsy-ningskæden har Kommissionen fremsat forslag om, at Kommissionen samarbejder med medlems-staterne om et mere sikkert grundlag for de kontraktmæssige relationer. Dette skal ske ved, at derudveksles informationer om den bedste kontraktpraksis, iværksættes bevidsthedskampagner og ud-veksling af ”bedste praksis” om underretning af kontraktpraksis.Derudover vil Kommissionen samarbejde med fødevarekædens interessenter om at udarbejde stan-dardkontrakter, som skal være frivillige at anvende, samt vurdere urimelige former for kontrakt-praksis.Endelig vil Kommissionen samarbejde med Det Europæiske Konkurrencenetværk (ECN) om atfastlægge en fælles holdning til relevante konkurrencespørgsmål.Kommissionen foreslår i den forbindelse, at der om nødvendigt oprettes en fælles arbejdsgruppe in-den for ECN, som har til opgave at analysere specifikke metoder og markeder, som kan være af af-gørende betydning for fødevareforsyningskædens funktionsmåde.3

Initiativer til at øge gennemsigtigheden i fødevareforsyningskæden (punkt 3, 4 og 5):Kommissionen foreslår (punkt 3) at forbedre tilsynet og den generelle gennemsigtighed på land-brugsråvarederivatmarkederne1inden for rammerne af den generelle tilgang til derivater og revisio-nen af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID), herunder;- passende gennemsigtigheds- og indberetningskrav bør udvides til at omfatte alle land-brugsråvarederivater, herunder dem, der handles unoteret- disse forpligtelser bør suppleres med indførelse af forpligtelser til indberetning af positio-ner for bestemte kategorier af handlende, som fastlægges på EU-plan. Dette vil sætte lov-giverne i stand til at få et overblik over de positioner, som de forskellige typer handlendehar taget,- muligheden for at sætte lovgiverne i stand til at fastsætte positionsgrænser for at modvirkeuforholdsmæssige prisbevægelser eller koncentrationer af spekulative positioner vil blivenøje vurderet med henblik på at sikre, at disse markeder fungerer effektivtKommissionen oplyser (punkt 4), at man har offentliggjort første udgave af det europæiske værktøjtil overvågning af fødevarepriser og forpligter sig til at undersøge, hvordan det kan videreudvikles,således at det fra sommeren 2010 dækker et større antal fødevarer og kæder. Dette kræver, at de na-tionale statistiske kontorer samarbejder herom. Kommissionen opfordrer derfor de nationale statisti-ske kontorer til at indsamle de nødvendige data. Danmarks Statistik har leveret data til det omtalteovervågningsværktøj.Kommissionen finder det i den forbindelse ønskeligt, at der sker en videreudvikling af værktøjer tilprissammenligning (som for eksempel websites eller smart phones, der kan anvendes i forretningertil at scanne eller sammenligne produkter) for fødevarer, idet man følger eksemplet fra en række så-danne tjenester i Europa. Kommissionen finder, at udvikling og brug af sådanne websites kan sendeet kraftigt signal til borgerne om, at myndighederne er i færd med at tage konkrete skridt til at hjæl-pe dem med at opnå besparelser i deres daglige eller ugentlige indkøb. Dette finder Kommissionenvil bidrage til at styrke konkurrencen i detailleddet på lokale markeder samt i tidligere led i fødeva-reforsyningskæden.Kommissionen henstiller derudover til (punkt 5), at alle medlemsstater har netbaserede og lettil-gængelige tjenester for sammenligning af detailpriser for fødevarer. Kommissionen vil samarbejdemed medlemsstaterne om at sikre, at der udveksles bedste praksis og erfaringer på dette område.Danmarks Statistik indgår i et europæisk samarbejde med det formål at belyse mulighederne for attilvejebringe sammenlignelige gennemsnitspriser på konkrete forbrugsvarer medlemsstaterne imel-lem. Der pågår i øjeblikket på dette område forskellige pilotstudier, der har til formål at undersøge,hvordan man kan komme så tæt på det ønskede som muligt ved brug af de prisoplysninger, der alle-

rede indsamles til andre formål, nemlig ”Det harmoniserede forbrugerprisindeks” og ”Købekrafts-paritetsundersøgelsen”.Initiativer til at fjerne hindringer og sætte en stopper for metoder, som opsplitter det indre marked(punkt 6,7 og 8):Kommissionen vil (punkt 6) vurdere foranstaltninger, som skal håndtere territoriale forsyningsbe-grænsninger, i det omfang disse skaber økonomisk ineffektivitet og er i strid med principperne fordet indre marked. For at informere om sine foranstaltninger udarbejder Kommissionen inden ud-gangen af 2010 en konsekvensanalyse.Kommissionen opfordrer (punkt 7) Rådet og Europa-Parlamentet til hurtigt at vedtage Kommissio-nens forslag til revision af lovgivningen om mærkningsregler.Kommissionen foreslår (punkt 8) at revidere udvalgte miljønormer og oprindelsesmærkningsord-ninger, som kan være til hinder for den grænseoverskridende samhandel, med henblik på at konsta-tere, om de politiske målsætninger for disse regler kan nås med en mindre indvirkning på integrati-onen af fødevareforsyningskæden. Kommissionen vil også samarbejde med medlemsstaterne og in-dustrien om en bedre harmonisering af gennemførelsen af EU’s fødevaresikkerhedsstandarder.Initiativer til fremme af fødevareforsyningskædens konkurrenceevne (punkt 9 og 10):Kommissionen foreslår (punkt 9) at fremme og lette omstruktureringen og konsolideringen i land-brugssektoren, både i forbindelse med politikken for udvikling af landdistrikterne, blandt andet vedat tilskynde til oprettelse af frivillige producentorganisationer, og i en bredere sammenhæng indenfor den fælles landbrugspolitik efter 2013. Dette vil Kommissionen i første omgang foreslå bliverundersøgt i forbindelse med den særlige situation i mejerisektoren af den nylig oprettede high levelekspert gruppe om mælk.Kommissionen foreslår derudover (punkt 10) at træffe foranstaltninger til at fremme de forslag, somden højtstående gruppe har fremsat med det formål at forbedre konkurrenceevnen i landbrugsføde-varesektoren, navnlig i de små og mellemstore virksomheder, og fremme innovation og eksport isektoren.Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner om en bedre fungerende fødevareforsy-ningskæde i Europa, som generelt støtter intentionerne i Kommissionens meddelelse om at øge ef-fektiviteten, konkurrenceevnen og bæredygtigheden i fødevareforsyningskæden. I udkastet tilrådskonklusionerne understreges behovet for at fremme bæredygtige markedsbaserede relationerved at integrere primærproducenterne tættere i fødevareforsyningskæden via en styrkelse af bran-cheorganisationer og producentorganisationer. Desuden lægges der vægt på at øge gennemsigtighe-den, og udkastet støtter Kommissionens initiativer herunder det nye prismonitoreringsredskab, menminder om, at en øget gennemsigtighed ikke må medføre administrative byrder.Udkastet til rådskonklusionerne understreger ligeledes nødvendigheden af at identificere og be-kæmpe unfair konkurrence og ønsker i den forbindelse at fremhæve vigtigheden af arbejdet der på-går for at afkorte betalingsperioderne i kommercielle transaktioner. Udkastet til rådskonklusionerneopfordrer til initiativer til selvregulering af relationerne mellem interessenter i fødevareforsynings-5

kæden og ønsker i den forbindelse at Kommissionen forbereder standard kontrakter, hvis anvendel-se dog skal være frivillig. Der opfordres ligeledes til vedtagelse af et kodeks for god kommercielpraksis for alle interessenter i fødevareforsyningskæden, hvis overholdelse bør blive overvåget ogharmoniseret på EU-niveau. Desuden minder man om de endelige anbefalinger fra high level grup-pen om konkurrenceevnen i fødevareindustrien og støtter ideen om at der etableres et samarbejdemellem Kommissionen, medlemsstaterne og interessenterne i et europæisk forum.Der foreslås desuden, at fleksibiliteten i anvendelsen af konkurrencereglerne undersøges i forholdtil fødevaresektorens særlige vilkår, og finder at det er nødvendigt at identificere de steder, hvor derikke er samspil mellem den fælles landbrugspolitik og konkurrencepolitikken. Dette bør føre tilovervejelser om at ændre, om nødvendigt, de relevante forordninger, herunder blandt andet Råds-forordning (EF) 1234/2007.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig, men Europa-Parlamentet forventes at udarbejde en egeni-nitiativbetænkning.Gældende dansk retLov nr. 1389 af 21. december 2005 om markedsføring.Lov nr. 1547 af 20. december 2006 om ændring af lov om markedsføringBekendtgørelse nr. 1084 af 14. september 2007 om urimelig markedsføring i forbrugerforhold.Lovbekendtgørelse nr. 1027 af 21. august 2007 - Bekendtgørelse af konkurrencelovenKonsekvenserRådskonklusionerne har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.I det omfang, at rådskonklusionerne fører til initiativer til videreudvikling af statistiske overvåg-ningsmekanismer, som kræver indsamling af data af en ny type eller af en større hyppighed, rejserdette et ressourcespørgsmål i de nationale statistiske kontorer.HøringSagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg.Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens oplæg om at fremme bæredygtige og markedsbase-rede relationer mellem interessenterne, og sikre større gennemsigtighed i fødevareforsyningskæden.Landbrug & Fødevarer er desuden positive overfor de initiativer, som er rettet mod strukturellespørgsmål i kæden med det formål at forbedre integrationen og konkurrenceevnen på længere sigt.Landbrug & Fødevarer har stor forståelse for, at der i en række EU-lande er behov for at forbedreforholdet i fødevarekæden ved hjælp af frivillige standardkontrakter og ved tilskyndelse til oprettel-sen af frivillige producentorganisationer. Det skal dog understreges, at det er nødvendigt at fasthol-de frivilligheden i forhold til standardkontrakter og oprettelsen af producentorganisationer. Erhver-vet ønsker ikke et obligatorisk EU-regelsæt, fordi størstedelen af den danske landbrugs- og fødeva-resektor allerede har en dækkende organisering på plads. I og med størstedelen af erhvervet er orga-6

niseret efter andelsprincippet, er det ikke nødvendigt i Danmark med standardkontrakter eller pro-ducentorganisationer for at forbedre producenternes position overfor forarbejdningsleddet.Landbrug & Fødevarer støtter fuldt ud initiativet med at forbedre den generelle gennemsigtighed ifødevareforsyningskæden ved at udvikle en række værktøjer til overvågning af fødevarepriserne,men påpeger, at det ikke er nok at fokusere på overvågning af priserne i Europa. Det er i lige så højgrad nødvendigt at besidde reel viden om primær-, forarbejdnings- og detailleddet. Kommissionenskal være opmærksom på, at en lang række fødevarevirksomheder i Europa er organiseret efter an-delsprincippet. Det betyder, at det er producenterne selv, som bestemmer, hvorledes indtjeningenskal fordeles mellem producent og mejeri. Fødevarevirksomheder, som satser på varemær-ker/brands og en høj grad af forarbejdning, vil opnå en højere merindtjening på deres produkter ogvil opleve et langsommere fald i priserne for deres produkter pga. forbrugernes præferencer. Det erligeledes vigtigt at være bevidst om, at der vil være en forsinkelse i pristilpasningen i fødevarefor-syningskæden, hvilket blandt andet skyldes, at der gøres brug af tidsbestemte kontrakter med enfastsat pris.Landbrug & Fødevarer bemærker i forhold til mærkningsforslaget, at forslaget introducerer mulig-heden for, at medlemsstaterne fastsætter egne regler på en række områder. Landbrug & Fødevarergjorde i forbindelse med høring over det forslag opmærksom på ”at der efter vores opfattelse eroverladt for meget råderum til nationalstaterne (artikel 44 og andre) og balancen mellem national ogEU-kompetence er ikke optimal.” Landbrug & Fødevarer undrer sig derfor over, at mærkningsrevi-sionen generelt ses som et initiativ til at fjerne og sætte en stopper for metoder, som opsplitter detindre marked. For så vidt angår revision af oprindelsesmærkningsordninger fastholder Landbrug &Fødevarer synspunktet om, at oprindelsesmærkning netop fører til et opdelt indre marked præget afnationale præferencer, hvorfor en sådan mærkning alene kan være frivillig. Spørgsmålet behandlessåvel i kvalitetspolitikken som i det generelle mærkningsforslag, og vi ser gerne at status quo opret-holdes, således at oprindelse alene skal angives såfremt en undladelse af at give denne oplysning vilvildlede forbrugerne. For så vidt angår revision af EU’s kvalitetspolitik om beskyttede betegnelserser Landbrug & Fødevarer gerne en forenkling og en mere smidig ansøgnings- og godkendelsespro-ces.Dansk Erhverv anfører i sit høringssvar, at Kommissionen i fremtiden vil foreslå visse konkurren-cebegrænsende tiltag, blandt andet fordi det konkluderes, at der findes ”strukturelle svagheder i sy-stemet”.Dansk Erhverv finder i forlængelse heraf, at virksomhedernes forskellige forhandlingspositioner eren naturlig konsekvens på et marked med konkurrence, og at almindelige konkurrencefordele bådehos store og små virksomheder ikke kan sammenstilles med misbrug af dominerende stilling.Dansk Erhverv finder, at når man skal undersøge fødevareforsyningskæden med henblik på atfremme en bedre fungerende fødevareforsyningskæde, bør man i stedet for at fokusere på størrelse,undersøge konkurrencen ud fra produktkategorier, idet ”Danske detailvirksomheder - uanset størrel-se - har stort set intet at forhandle med, når det kommer til ”must have” fødevarer, som forbrugerneforventer at finde i ethvert supermarked”. Dansk Erhverv anfører desuden, at man er imod standard-7

kontrakter og finder, at der er risiko for, at man herved underminerer aftalefriheden som et grund-læggende princip for et frit marked.Dansk Erhverv anfører, at man er imod forsimplede sammenligninger af endelige fødevarepriser iEU-landene, der ikke tager hensyn til forskelle i rammevilkår og antager, at tilbudspriser ikke vilkunne indgå i disse.Desuden finder Dansk Erhverv, at der er risiko for øgede administrative byrder, såfremt man for-pligter detailhandlen på yderligere rapporteringskrav.Dansk Erhverv finder, at der er risiko for at der opbygges barrierer for det indre marked, hvis allemedlemslande indfører nationale mærkningskrav, som de facto vil holde udenlandske varer udenfor deres marked, ligesom at øget brug af oprindelsesmærkning ”risikerer at blive brugt som en pro-tektionistisk handelshindring.”Dansk Erhverv anfører, at visse virksomheder risikerer betydelige ekstraomkostninger, hvis ikke-færdigpakkede fødevarer og fødevarer fremstillet til salg på stedet bliver medtaget i forordningensanvendelsesområde.Dansk Erhverv henstiller til, at inddrage repræsentanter for detailhandlen ved udvidelser af beføjel-serne til Gruppen på Højt Plan vedr. Fødevareindustriens konkurrenceevne.Sagen har været i fornyet høring i §2-udvalget (landbrug) og det Rådgivende Fødevareudvalg.Landbrug & Fødevarer henviser til deres tidligere fremsendte høringssvar og tilføjer, at de generelter positive overfor en styrkelse af brancheorganisationer og producentorganisationer. Baggrundenfor dette er blandt andet at sikre landmændene en øget forhandlingskraft i forhold til aftagerne afderes produkter. Det er dog afgørende, at medlemskab skal være frivilligt, og at der ikke må ydesEU-støtte til producentorganisationen. En støtte til producentorganisationer risikerer at virke kon-kurrenceforvridende i forhold til de andelsselskaber, som danske landmænd inden for en række sek-torer har bygget op. I forhold til interprofessionelle organisationer er Landbrug & Fødevarer stærktkritiske over for en styrkelse af disse. Det skyldes, at der fra flere sider arbejdes på at give disse or-ganisationer – der skal omfatte landmænd, forarbejdningsvirksomheder og detailsektoren – mulig-hed for at aftale prisen for en given mængde i en region eller medlemsland i EU. En sådan udvik-ling vil være stærkt konkurrenceforvridende overfor produkter, der ikke er omfattet af en sådan af-tale, og som prøver at komme ind på det pågældende marked. Dette gælder særligt, hvis en aftalebetyder, at detailleddet i et medlemsland fortrinsvist afsætter nationale produkter. Bestemmelser afdenne art vil være i strid med reglerne om den fri bevægelighed af varer i EU.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen kan generelt støtte hensigten med Kommissionens initiativer, som beskrives i meddelel-sen, idet man generelt støtter Kommissionens initiativer for at sikre overholdelse af konkurrence-lovgivningen samt en forbedring af fødevareerhvervenes konkurrenceevne for at forbedre fødevare-forsyningen og sikre lavere fødevarepriser for de europæiske forbrugere. Regeringen arbejder for, atde tiltag, der lægges op til for at øge gennemsigtigheden i fødevareforsyningskæden, får et passende8

omfang og implementeres hensigtsmæssigt, så de ikke giver anledning til unødige administrativebyrder for virksomhederne.Regeringen finder ikke, at der er behov for egentlige ændringer i konkurrencelovgivningen elleryderligere undtagelser via markedsordningen (forordning 1234/2007). Regeringen finder ligeledes,at eventuelle rådskonklusioner om standardkontrakter og selvregulerende initiativer bør betone, atstandardkontrakter bør være frivillige og i den forbindelse tage hensyn til fødevareforsyningskæ-dens forskelligartethed. Generelt bør der være frivilligt for den enkelte landmand at følge standard-kontrakter, producentorganisationernes regler, retningslinjer, etc.Generelle forventninger til andre landes holdningerMeddelelsen blev drøftet på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. januar 2010. En gruppe af landebetonede behovet for konkrete lovgivningsinitiativer til at sikre en bedre balance mellem aktørerne ikæden, herunder muligheden for dannelse af producentorganisationer, udarbejdelse af standardkon-trakter og prisovervågning. Desuden understregede denne gruppe endvidere, at det er vigtigt at sikrelandmændene et rimeligt indtægtsniveau. Danske synspunkter blev fremmet af en anden grupperingi Rådet, som påpegede vigtigheden af, at initiativerne så vidt muligt er frivillige og ikke pålæggererhvervet yderligere administrative byrder, samt styrker konkurrenceevnen og respekterer konkur-rencelovgivningen.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDer er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 4. februar 2010. Sagen har væretforelagt Folketingets Europaudvalg den 11. december 2009 forud for rådsmødet (landbrug og fiske-ri) den 14.-16. december 2009, jf. samlenotat oversendt den 3. december 2009 og den 13. januar2010 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. januar 2010, jf. samlenotat oversendt den23. december 2009.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Markedsforanstaltninger i den fælles landbrugspolitik i fremtidenKOM-dokument foreligger ikkeRevideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. februar 2010.Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Som led i forberedelsen af fastlæggelsen af den fælles landbrugspolitik efter 2013 satte det spanskeformandskab anvendelsen af markedsforanstaltninger og risikostyring på dagsorden for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 22. februar 2010. Drøftelsen omfattede anvendelsen af både traditionellemarkedsforanstaltninger som intervention, kvoter, m.v., såvel som nye foranstaltninger som for ek-sempel forsikringsordninger. Der forventes fremlagt formandskabskonklusioner til rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 29. marts 2010.

BaggrundSom led i forberedelsen af rammerne for EU’s landbrugspolitik for 2014-2020 har der været drøf-telser under de 3 foregående formandskaber om henholdsvis den fremtidige fælles landbrugspolitik,den direkte landbrugsstøtte og landdistriktspolitikken generelt. Det spanske formandskab har ønsketen tilsvarende drøftelse med fokus på markedsforanstaltninger i den fælles landbrugspolitik.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. marts 2010 med henblikfremlæggelse af formandskabskonklusioner.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagentil et konkret forslag.Formål og indholdSom led i forberedelsen af fastlæggelsen af den fælles landbrugspolitik efter 2013 ønsker det span-ske formandskab en drøftelse af markedsforanstaltninger. Til brug for drøftelserne på rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 22. februar 2010 udarbejdede formandskabet et oplæg: ”Den fremtidigefælles landbrugspolitik: markedsforvaltningsforanstaltninger efter 2013”. Formandskabet har lagtsærlig vægt på effekten af de eksisterende markedsforanstaltninger samt på behovet for eventuellenye foranstaltninger.Formandskabets oplæg beskriver baggrunden for den nuværende situation på landbrugs- og fødeva-reområdet. I oplægget påpeges det, at efterspørgslen efter fødevarer vil være stigende i de kommen-de årtier som følge af stigningen i verdens befolkning. I fremtiden kan der forventes hyppigere kri-sesituationer med pris- og forsyningsudsving til ulempe især for de fattigste lande og befolknings-grupper. Den økonomiske krise har understreget landbrugets strategiske natur med afgørende be-tydning for fødevaresikkerhed og stabilitet. Perioden efter 2013 stiller store udfordringer til europæ-isk landbrug. Der vil komme øget frihandel som følge af en kommende WTO-aftale, nyt EU-budget, fjernelse af eksportrestitutioner og forventeligt større prisudsving. EU må derfor have enlandbrugsmodel med de redskaber, der er nødvendige for at stabilisere markedet, håndtere prisud-svingene samt give landmanden en rimelig indkomst.Derfor er der, ifølge formandskabet, behov for at diskutere muligheder for at forbedre de eksiste-rende instrumenter samt indføre nye instrumenter, der kan komplementere de eksisterende instru-menter. Formandskabet anfører i den forbindelse, at enkeltbetalingsordningen bidrager til at givelandbruget en indkomststabilitet, men vil være vanskelig at anvende som markedsstyringsinstru-ment. Endvidere anføres det, at statsstøttereglerne ikke er et hensigtsmæssigt instrument til løsningaf krisesituationer i EU. Man bør overveje indkomstforsikringer samt styrkelse af fødevarekædengennem en udvidet anvendelse af producent- og brancheorganisationer. Endeligt anfører formand-skabet, at det er vigtigt at sikre, at mangel på finansielle ressourcer ikke lægger hindringer i vejenfor en hurtig og effektiv styring fra EU’s side i tilfælde af større kriser.KonsekvenserDrøftelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftelsenvil ikke i sig selv berøre beskyttelsesniveauet.10

UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen, men forventes på eget initiativ at afgive en be-tænkning om fremtiden for den fælles landbrugspolitik efter 2013. Udtalelsen forventes vedtaget ijuli 2010.HøringSagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer accepterer en fortsat markedsorientering af EU’s landbrugspolitik. MenLandbrug & Fødevarer finder det nødvendigt, at der bevares et sikkerhedsnet for hovedvarerne.Landbrug & Fødevarer ønsker ikke, at det skal etableres gennem EU-støtte til forskellige forsik-ringsordninger. I stedet må det baseres på generelle og transparente foranstaltninger med hovedvægtpå intervention, der eventuelt kan gennemføres ved licitation. Mulighed for støtte til privat oplag-ring må også være et væsentligt instrument i dette sikkerhedsnet.Landbrug & Fødevarer accepterer, at EU som led i en ny landbrugsaftale under WTO har tilbudt atudfase eksportstøtte til landbrugsvarer. Men Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at EU’s land-brug sikres samme vilkår for eksport som vore konkurrentlande. Derfor ser Landbrug & Fødevarerpositivt på Kommissionens overvejelser om at etablere en EU-ordning for eksportkredit, såfremt enny WTO-aftale gør det muligt. Endvidere støtter Landbrug & Fødevarer Kommissionens overvejel-ser om at opprioritere støtte til promotion i tredjelande.Anvendelse af futures kan have en stabiliserende effekt. Landbrug & Fødevarer ser det dog ikkesom en EU-opgave at etablere den slags ordninger. Støtte til indkomstforsikringer indgår ofte i dis-kussionen om den fremtidige landbrugspolitik. Sådanne ordninger er dog administrativt meget kræ-vende, og alene de stramme WTO-regler på området gør den slags ordninger uinteressante. Kravom øget EU-støtte til forsikringsordninger fremføres især af EU’s sydlige lande, hvilket ikke mindsthar klimatiske årsager. Efter Landbrug & Fødevarers opfattelse bør det ikke være en EU-opgave atyde støtte til erstatninger i områder, hvor vejrmæssige problemer optræder med jævne mellemrum.Det bør alene ske i katastrofelignende situationer.Endelig skal understreges, at Landbrug & Fødevarer på det veterinære område selvsagt ønsker, atEU’s Veterinærfond bevares. Også fusionsmarkedsordningens artikel 44, der giver mulighed for atindføre ekstraordinære støtteforanstaltninger i forbindelse med handelsrestriktioner, må bevares.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen tager drøftelsen og eventuelle formandskabskonklusioner til efterretning og læggervægt på, at man ikke præjudicerer de kommende forhandlinger om udformningen af den fælleslandbrugspolitik (og de finansielle perspektiver) for perioden 2014 til 2020, herunder omfanget afmarkedsregulerende foranstaltninger.Regeringen arbejder for en øget markedsorientering af den fælles landbrugspolitik og en afviklingaf den direkte støtte, herunder at markedsforanstaltninger som intervention og prisstøtte enten ophø-rer eller opretholdes på et minimum som et reelt sikkerhedsnet.11

Generelle forventninger til andre landes holdningerDe fleste medlemsstater ønsker at fastholde og justere de eksisterende markedsinstrumenter ogeventuelt supplere disse med nye markedsinstrumenter som for eksempel forsikringsordninger.Mange af disse medlemsstater er overvejende positive over for ideen om en finansiel mekanisme itilfælde af kriser. Et mindretal af medlemsstaterne ventes at arbejde for yderligere markedsoriente-ring af landbrugspolitikken, herunder begrænsning af offentlige markedsinstrumenter og interventi-on kun som reelt sikkerhedsnet.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. februar 2010 forud for rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 22. februar 2010, jf. samlenotat oversendt den 4. februar 2010.Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Kvartalsrapport fra Kommissionen om markedet for mejeriprodukterKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes at forelægge en opdateret markedsrapport om mælk på rådsmødet (land-brug og fiskeri) den 29. marts 2010.BaggrundMarkedssituationen for mælk blev drøftet på Det Europæiske Råd den 18.-19. juni 2009, og derblev fremlagt følgende konklusioner: ”Det Europæiske Råd drøftede den nuværende situation påmælkemarkedet. Det opfordrede Kommissionen til at fremlægge en dybtgående markedsanalyse in-den for de næste to måneder, der omfatter eventuelle muligheder for at stabilisere mælkemarkedetog samtidig respekterer resultatet af sundhedstjekket.” Kommissionen har ved KOM(2009)385 af22. juli 2009 fremsendt meddelelse om markedssituationen for mælk og mejeriprodukter i 2009.Ifølge meddelelsen vil Kommissionen hvert kvartal præsentere en markedsrapport for Rådet.Kommissionen præsenterede senest en kvartalsrapport på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009. Rapporten beskriver markedssituationen for mælk og mejeriprodukter.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. marts 2010 med henblik påpræsentation.NærhedsprincippetDer er tale om en rapport og ikke om forslag til egentlige retsakter. På denne baggrund er spørgsmå-let om nærhedsprincippet ikke relevant.

Formål og indholdKommissionen forventes at fremlægge en opdateret markedsrapport om mælk og mejeriprodukterpå rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. marts 2010. Af Kommissionens kvartalsrapport præsen-teret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009 fremgik det, at der på verdens-markedet forventes et fald i produktionen. Markedet var generelt i bedring. Det vurderes, at EU’ssamlede mælkeproduktion i kvoteåret 2009/2010 vil være på nogenlunde samme niveau eller lidtunder produktionen for kvoteåret 2008/2009. Både på det globale og det europæiske marked ermælkepriserne steget.Det kan oplyses, at mælkeproduktionen i EU i kalenderåret 2009 lå 0,68 % under mælkeproduktio-nen i 2008. Den gennemsnitlige afregningspris i EU er steget til 28,3 eurocent/kg. i december 2009fra 23,5 eurocent/kg. i april 2009.Markedspriserne for smør og skummetmælkspulver i EU har vist en stigende tendens og har nu sta-biliseret sig på et niveau over interventionsniveauet. Der er ikke opkøbt smør eller skummetmælks-pulver (efter licitationsprocedure) siden henholdsvis september og oktober 2009, og eksportrestitu-tioner for alle mejeriprodukter blev ligeledes nulstillet den 20. november 2009. Der er p.t. ingen in-teresse for at anvende intervention, selv om der blev åbnet op for denne mulighed med virkning fraden 1. marts 2010.

Kommissionens meddelelse

I meddelelsen af 22. juli 2009 forelagde Kommissionen overvejelser til, hvordan markedet for mælkog mejeriprodukter kunne understøttes. Kommissionen pegede på en række tiltag, hvoraf følgendeer blevet gennemført:Forlængelse af interventionsperioden for opkøb af smør og skummetmælkspulver til den 28.februar 2010 samt mulighed for yderligere forlængelse til den 28. februar 2011.Forlængelse af perioden hvor der kan gives støtte til privat oplagring af smør.Fremskudt udbetaling af direkte støtte.Fremskyndet tidsfristerne for at søge om støtte til salgsfremmekampagner for mælk og me-jeriprodukter.Udvidet kategorien af produkter, der er støtteberettiget under skolemælksordningen.Der er givet mulighed for at udbetale kontanttilskud på 15.000 € (ca. 112.000 kr.) pr. bedrift.Muligheden anvendes under de midlertidige kriserammebestemmelser, som gælder frem tiludgangen af 2010. Såfremt en primærproducent allerede modtagerde minimisstatsstøtte på7.500 € trækkes disse fra de 15.000 €.Eksportrestitutioner i mejerisektoren blev genoptaget i januar 2009. Dog blev de nulstilletden 20. november 2009, idet markedssituationen er i bedring.Oprettelse af en særlig støtte til mejerisektoren på 300 mio. € i budgetåret 2010.Kommissionen har endvidere nedsat en særlig high level ekspertgruppe om mælk, der frem til juni2010 skal drøfte den fremtidige organisering af mælkesektoren.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om markedsrapporten.13

KonsekvenserMarkedsrapporten har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige kon-sekvenser.HøringSagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer bekræfter de beskrevne tendenser, hvor der hen over efteråret 2009 skete enmærkbar stigning i mælkeprisen i EU, blandt andet som følge af de støtteforanstaltninger, der ind-førtes i eftersommeren 2009. Siden 1. januar 2010 er der sket et fald i spotpriserne for smør ogmælkepulver på 20 til 25 %. Denne tendens er imidlertid gennem de seneste uger ændret til en sta-bilisering af situationen. Aktuelt ligger den europæiske pris for skummetmælkspulver ca. 18 % overinterventionsprisen, medens den for smør ligger knap 30 % over. Der er derfor ingen forventninger ierhvervet om systematisk intervention i den indeværende sæson fra marts til september 2010.Baggrunden er givet en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel på det globale plan. Uden forEU har især Oceanien oplevet et fald i mælkeproduktionen hen over den netop overståede højsæ-son. I USA opleves et mindre fald i produktionen og i EU er produktionen i indeværende kvoteårlavere end sidste år til trods for udvidede kvoter. På nuværende tidspunkt er det alene Nederlandeneog Danmark, der ser ud til at komme til at overskride kvoten og skulle betale superafgift. Bedringeni markedet er således en konsekvens af en global nedgang i udbuddet som følge af dels klimatiskeforhold, dels en meget dårlig økonomi i mejeribruget i 2009. Her over for står, at efterspørgslenlangt de fleste steder fortsat lider under den økonomiske krise.Med 3 uger tilbage af indeværende kvoteår ser afgiften for Danmarks vedkommende ud til at kom-me til at ligge i intervallet fra 36 til 39 millioner kr. Der er, ganske som normalt, et relativt stort an-tal mælkeproducenter, der fuldt legalt har produceret mere end kvoten tillader. Dette skyldes at derer en større frimængde, således at kvoten i gennemsnit vil kunne overskrides med et endnu ukendtantal procent. Normalt ligger denne afgiftsfrie udnyttelse lige over 106 %, denne procent ventes i årat blive større. Dette bevirker imidlertid, at et større antal producenter derfor ikke vil føle sig til-skyndet til at nedskære produktionen mod slutningen af kvoteåret, hvilket har en uheldig indflydelsepå afgiftsbeløbets størrelse. I samme retning trækker at mælkeprisen aktuelt er marginalt større endafgiften på 2,07 øre pr. kg. mælk, der er derfor ingen grund til at destruere mælk.Som en konsekvens af den meget pressede økonomiske situation for mælkeproducenterne gennemdet sidste år, vil et større antal af disse derfor komme til at udrede en superafgift, der oven i den ge-nerelt pressede situation lægger et yderligere stærkt pres på deres økonomi. Det kan oplyses at deraktuelt pr. 8. marts 2010 er 125 mælkeproducenter der har overskredet deres kvote med mere end20 %. Denne overskridelse alene udgør 14 mio. kg mælk eller det dobbelte i superafgift, svarendetil et gennemsnit på 230.000 kr. pr. bedrift, hvilket er væsentlig mere end tidligere set.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen tager Kommissionens forventede markedsrapport til efterretning. Regeringen arbejderfor, at markedsinstrumenter som intervention og prisstøtte enten ophører eller opretholdes på et mi-14

nimum som et reelt sikkerhedsnet. Regeringen vil endvidere modsætte sig en udskydelse af gen-nemførelsen af centrale dele af sundhedstjekket, således at strategien for afvikling af mælkekvoter-ne ligger fast.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at de fleste medlemsstater vil notere sig Kommissionens markedsrapport.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgKommissionens meddelelse af 22. juli 2009 har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 2.september 2009 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7. september 2009, jf. samlenotatoversendt den 25. august 2009 samt den 9. oktober 2009 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)den 19.-20. oktober 2009, jf. samlenotat oversendt den 1. oktober 2009. Kommissionens senesteforventede kvartalsrapport har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. december 2009forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december 2009, jf. samlenotat oversendt den3. december 2009.Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Meddelelse fra Kommissionen om Europa 2020: en strategi for intelligent,bæredygtig og inkluderende vækstKOM (2010) 2020Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. marts 2010.Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 3. marts 2010 sin meddelelse om Europa 2020-strategien medforslag til EU´s nye strategi for vækst og beskæftigelse til afløsning af Lissabon-strategien, der ud-løber i 2010. Kommissionen lægger op til, at den overordnede tilgang til Europa 2020-strategien,skal vedtages på Det europæiske Råds møde i marts, mens hele strategien skal vedtages på Deteuropæiske Råds møde i juni.Formandskabet forventes at fremlægge et oplæg/spørgsmål om den fælles landbrugspolitik og Eu-ropa 2020 til brug for en drøftelse på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. marts 2010.BaggrundLissabon-strategien – EU´s strategi for vækst og beskæftigelse – udløber i 2010. En ny EU-strategifor vækst og beskæftigelse til afløsning af Lissabon-strategien er en af de vigtigste sager på EU’sdagsorden under spansk formandskab.Det er ambitionen, at strategien i langt højere grad end forgængeren skal levere resultater, der bi-drager til, at EU kommer styrket ud af den aktuelle økonomiske og finansielle krise, samt til enstyrkelse af EU’s langsigtede konkurrenceevne. Udgangspunktet for Europa 2020 strategien er be-hovet for at skabe makroøkonomisk og finansiel stabilitet, sikre en succesfuld tilbagetrækning fra15

de ekstraordinære krisetiltag på det økonomiske område samt tackle de udfordringer, EU stod over-for allerede før den økonomiske krise i form af bl.a. den demografiske udvikling, klimaændringer,konkurrencen fra nye vækstøkonomier.Formandskabet forventes at fremlægge et oplæg til brug for en drøftelse af Kommissionens Europa2020-strategi i forhold til den fælles landbrugspolitik.Formandskabets oplæg er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. marts2010 med henblik på drøftelse.NærhedsprincippetOvervejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante, da udmøntningen af Kommissionens medde-lelse først senere vil skulle udmøntes i konkrete retsakter.Formål og indholdKommissionen foreslår en strategi med fem overordnede, kvantitative EU-målsætninger for 2020.De fem målsætninger er følgende:Beskæftigelsesfrekvensen for de 20-64-årige skal stige fra 69 pct. til mindst 75 pct. Flere kvin-der, ældre og indvandrere skal være del af arbejdsstyrken.Målet for investeringer i forskning og udvikling fastholdes på 3 pct. af BNP. Kommissionen fo-reslår dog, at der udvikles en mere outputorienteret indikator, der reflekterer intensiteten afforskning og udvikling såvel som innovation.Drivhusgasudledninger skal reduceres med 20 pct. sammenlignet med 1990-niveau, eller 30 pct.under de rette omstændigheder2, andelen af vedvarende energi ift. det samlede energiforbrugskal stige til 20 pct., og energieffektiviteten skal stige med 20 pct.Andelen af de 30-34-årige, som færdiggør en videregående uddannelse skal stige fra 31 pct. tilmindst 40 pct., og andelen af unge, der forlader skolen tidligt (uden en gennemført ungdomsud-dannelse), skal reduceres fra 15 til 10 pct.Andelen af personer, der lever under en national, relativ fattigdomsgrænse (defineret som 60pct. af median-indkomsten i det pågældende medlemsland), skal reduceres med 25 pct., medhenblik på at løfte over 20 millioner ud af fattigdom.Kommissionen lægger op til, at de fem EU-mål skal omsættes til differentierede, nationale mål, somafspejler landenes respektive nationale udgangspunkter. For at nå målene foreslås fokus på tre tema-tiske prioriteter ”intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst”. De tematiske prioriteter skal understøt-tes af syv ”flagskibsinitiativer” (1. ”innovation i EU”, 2. ”unge på vej”, 3. ”en digital dagsorden forEuropa”, 4. ”et ressourceeffektivt Europa”, 5. ”en industripolitik for en globaliseret verden”, 6. ”endagsorden for nye kvalifikationer og nye job”, og 7. ”en europæisk platform mod fattigdom”), derhver dækker over en række konkrete tiltag på både EU- og nationalt niveau. Kommissionen vil ef-terfølgende fremlægge konkrete forslag til tiltag under disse syv flagskibsinitiativer.Kommissionen lægger op til, at alle EU-politikker og -instrumenter skal mobiliseres for at nå stra-tegiens mål. Instrumenter som det indre marked, finansielle incitamenter samt EU’s eksterne di-2

mension skal udnyttes fuldt ud, og EU-budgettet skal tilpasses de politiske prioriteter i Europa 2020strategien. Der skal skabes makroøkonomisk og finansiel stabilitet, sikres en succesfuld tilbage-trækning fra de ekstraordinære krisetiltag på det økonomiske område og genopretning af en solid,sund og stabil finanssektor vil være centralt.Kommissionen foreslår en række nye styringsinstrumenter i forhold til Lissabon-strategien. Der ta-ges udgangspunkt i en tematisk tilgang og en mere fokuseret landeovervågning. Den tematiske til-gang vil fokusere på de udvalgte prioriteter, særligt fremgang i forhold til de fem overordnede mål-sætninger. Midlerne vil være flagskibsinitiativerne, som kræver handling på både EU- og nationaltniveau. Landeovervågningen skal sikre, at medlemslandene får defineret og implementeret deresexitstrategier, genetableret makroøkonomisk stabilitet, identificeret nationale flaskehalse og skabtbæredygtig vækst og holdbare finanser.For at sikre sammenhæng mellem mål og midler vil medlemslandenes afrapportering ift. Europa2020 (de nationale reformprogrammer) og Stabilitets- og Vækstpagten (stabilitets- og konvergens-programmerne) skulle finde sted samtidig. Instrumenter og procedurer vil imidlertid holdes adskilt,så Stabilitets- og Vækstpagtens integritet fastholdes.Et lille antal integrerede (beskæftigelsespolitiske, mikroøkonomiske og makroøkonomiske) ”Europa2020” retningslinjer skal afløse de eksisterende 24 ”Lissabon” retningslinjer. De integrerede ret-ningslinjer er instrumenter til at udvikle og gennemføre strategiens målsætninger.Der vil blive udstedt anbefalinger/henstillinger til medlemslande både i forbindelse med landeover-vågningen og den tematiske tilgang. Hvis et medlemsland ikke handler i overensstemmelse med enanbefaling, kan Kommissionen i medfør af Lissabon-traktaten udstede en advarsel.Der lægges op til en topstyret tilgang, hvor Det europæiske Råd fører an i stedet for at være sidsteled i beslutningsprocessen. Øvrige relevante rådsformationer skal arbejde med implementering afstrategien og opnåelse af målsætningerne inden for deres respektive ansvarsområder. Kommissio-nen vil årligt overvåge situationen på basis af et sæt indikatorer. Europa-Parlamentet er tiltænkt envigtig rolle, både i sin funktion af medlovgiver, men også i forhold til at mobilisere borgere og nati-onale parlamenter. Medlemsstaterne skal inddrage nationale parlamenter, regionale og lokale myn-digheder, arbejdsmarkedets parter samt andre civilsamfundsaktører både i udarbejdelsen af de nati-onale reformprogrammer og i implementeringen heraf.Kommissionen lægger op til, at den overordnede tilgang til Europa2020-strategien, herunder de femoverordnede målsætninger, styringen og de tre tematiske prioriteter skal vedtages på Det europæi-ske Råd i marts, mens hele strategien skal vedtages på Det europæiske Råd i juni.Formandskabet forventes at fremlægge et oplæg om den fælles landbrugspolitik i forhold til Europa2020-strategien. Fokus i oplægget forventes særligt at ville være på innovation i landbrugspolitik-ken, og de muligheder der er under landdistriktspolitikken. Derudover vil der sandsynligvis værefokus på, hvordan landbrugspolitikken kan bidrage til at mindske klimaforandringer kombineretmed grøn vækst.17

KonsekvenserKommissionens meddelelse har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Udformningen og im-plementeringen af de konkrete målsætninger vil potentielt kunne have afledte statsfinansielle kon-sekvenser.Sigtet med Europa 2020-strategien er at skabe øget vækst og beskæftigelse, hvorfor det må forven-tes, at strategien vil få positive effekter på samfundsøkonomien.UdtalelserEuropa-Parlamentets holdning foreligger ikke, men Kommissionen lægger op til en tæt involveringaf Europa-Parlamentet.HøringKommissionens meddelelse har ikke været i høring, men har været drøftet i Europa2020-Kontaktudvalget, hvori indgår interesseorganisationer samt repræsentanter for regionale og lokalemyndigheder, arbejdsmarkedets parter m.fl. Kommissionens meddelelse blev generelt godt modta-get, både på indholdssiden og vedrørende behovet for en forstærket governancestruktur. Der blevdog også udtrykt ønske om et større fokus på de unges svære situation, herunder særligt den foruro-ligt stigende ungdomsarbejdsløshed for både højt- og lavtuddannede, samt drenges relativt dårligeuddannelsesniveau. Endelig blev der fremsat ønsker om større fokus på den demografiske udfor-dring.Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) for så vidt angår sammenhængen til denfælles landbrugspolitik.Landbrug & Fødevarer bakker helt overordnet op om Kommissionens udkast til en strategi fremmod 2020. Landbrug & Fødevarer støtter ideen om, at en række af de store udfordringer i EU dekommende år skal løses i fællesskab på europæisk plan. Med en kraftig stigning i jordens befolk-ning – og ikke mindst en købedygtig middelklasse – skal EU have ambitioner om at være konkur-rencedygtig på verdensmarkedet – også i 2020. Landbrug & Fødevarer beklager, at Kommissionensoplæg på nuværende tidspunkt stort set ingenting rummer om den vigtige rolle som landbrugs- ogfødevareerhvervet kan komme til at spille i forhold til at nå de opstillede mål. Landbrug & Fødeva-rer mener, at diskussionen om landbrugspolitikken efter 2013 bør være en integreret del af denlangsigtede diskussion om en vækststrategi for Europa frem mod 2020:Dels rummer den markedsorienterede landbrugs- og fødevareproduktion i Danmark og i andre deleaf EU et enormt grønt vækstpotentiale, som kan bidrage med værdiskabelse, eksportindtægter ogarbejdspladser. Landbrugsproduktionen i Europa er i stigende grad kendetegnet ved moderne kon-kurrencedygtige virksomheder, der har fokus på optimal ressourceanvendelse og brug af modernemiljøteknologi. Det er i den forbindelse vigtigt, at europæiske landmænd og fødevarevirksomhederhar adgang til nye teknologier, herunder GMO’er, der på baggrund af en videnskabelig vurderingkan bidrage til fortsat konkurrencedygtighed. Dels er landbrugssektoren en af de vigtige dynamoertil konkurrencedygtig vækst og udvikling i udkantsområderne, som for øjeblikket er hårdt ramt afkrisen.18

Landbrugs- og fødevareerhvervet kan være med til at drive væksten indenfor alle de 3 tematiske fo-kusområder: Intelligent vækst, bæredygtig grøn vækst, og socialt inkluderende vækst. Der er stortbehov for en øget forskningsindsats på landbrugs- og fødevareområdet. På grund af den voksendeglobale middelklasse, skal der om få år produceres 50 % flere fødevarer end i dag, og samtidig skalbelastningen af miljøet og klimaet reduceres. Der er et stort behov for udvikling af energi- og miljø-rigtige og ressourcebesparende produktionsteknologier, som vil medvirke til, at europæisk land-brugsproduktion fortsat vil være konkurrencedygtig på verdensplan. I fødevareerhvervet er der alle-rede meget forskning at bidrage med, men Landbrug & Fødevarer mener, at der på samlet europæ-isk plan sagtens kan investeres endnu mere.Understøttelse af en grøn økonomi er et essentielt element i EU's kommende 2020-strategi. Eksem-pelvis er det Landbrug & Fødevarers opfattelse, at der fortsat er et meget stort vækst- og beskæfti-gelses potentiale i fremme af udbygningen af vedvarende energi, særligt bioenergi. EU bør arbejdemere med grøn energi, herunder arbejde for større anvendelse af fornybare ressourcer - recirkulationog biomateriale – med andre ord et mere biobaseret samfund. Det vil både være med til at øge ener-giforsyningssikkerheden, og det er et vigtigt skridt i retning af at nå målene på klima-området.Ifølge Landbrug & Fødevarer kan fødevareerhvervet bidrage med flere arbejdspladser. Det gør sigisær gældende i udkantsområderne, hvor landbruget i forvejen er hårdt ramt af den økonomiske kri-se. Alene indenfor de klimavenlige løsninger peger Landbrug & Fødevarer sammen med Novozy-mes og Rockwool på, at det danske samfund kan skabe hele 20.000 danske arbejdspladser indenforfødevare-, transport-, og byggesektorerne. For landbrugets vedkommende er det især indenfor bæ-redygtige løsninger, som biogas, at potentialet er stort.Sidst men ikke mindst vil Landbrug & Fødevarer påpege, at det er vigtigt at sikre at både EU og deenkelte medlemslande når de erklærede mål. På det område ønsker Landbrug & Fødevarer ikke engentagelse af udviklingen under Lissabon-strategien, hvor langt fra alle mål er nået. Hvis Europasøkonomi skal på benene igen, og hvis EU i fremtiden skal være innovative og konkurrencedygtige,så skal udfordringerne tages op i fællesskab.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positivt indstillet over for Kommissionens meddelelse om en fælles strategifor vækst og beskæftigelse. Udspillet flugter på mange felter fint med danske prioriteter og det dan-ske Europa 2020 høringssvar fra februar 2010 samt non-paper om post Lissabon-strategien framarts 2009.I overensstemmelse med tidligere indspil til strategien bakker regeringen op om en ny strategi forvækst og beskæftigelse i EU gennem omstilling til en grøn, videnbaseret og konkurrencedygtigøkonomi. Regeringen vil arbejde for en ambitiøs, fokuseret og forpligtende strategi og støtter opkvantitative mål for de fire målområder (beskæftigelse, forskning/udvikling/innovation, uddannelseog klima/energi). Regeringen støtter fattigdomsbekæmpelse og har i sit nye arbejdsprogram påbe-gyndt et arbejde med henblik på at udvikle retvisende fattigdomsindikatorer, men regeringen erprincipielt ikke tilhænger af, at der på EU-niveau fastlægges en kvantitativ målsætning om fattig-dom.19

Regeringen støtter, at der på baggrund af de overordnede EU-mål fastsættes individuelle, nationalemålsætninger. Dette vil kunne bidrage til realistiske og ambitiøse mål. Der lægges vægt på, at denationale mål fastsættes af medlemsstaterne i en frivillig proces med respekt for medlemslandenesnationale kompetencer.Regeringen lægger, i forhold til drøftelsen om den fælles landbrugspolitik og Europa-2020-strategien, særligt vægt på at fremme grøn vækst med fokus på forskning, udvikling og innovationsamt håndteringen af nye udfordringer for europæisk landbrug for eksempel i forhold til klima, bio-diversitet og miljø.Generelle forventninger til andre landes holdningerDe foreløbige reaktioner fra medlemslandene indikerer, at de fleste medlemslande overordnet erenige i retningen i Kommissionens meddelelse og hilser den velkommen, men at nogle medlems-lande har indvendinger mod en række elementer i udspillet. Flere medlemslande finder Kommissio-nens tidsplan for ambitiøs, og betoner nødvendigheden af, at man går grundigt til værks. Flere landeønsker yderligere analyser af målsætningernes hensigtsmæssighed og de konkrete talværdier, indenstrategiens overordnede målsætninger vedtages. Mange lande er imod eller skeptiske over for fat-tigdomsmålsætningen.Mange lande ønsker større klarhed over, hvorledes EU-målene skal omsættes til nationale mål.Generelt synes der opbakning blandt medlemslandene til Kommissionens ønske om en forstærketstyring. Mange lande betoner vigtigheden af at bevare Stabilitets- og Vækstpagtens integritet.Der foreligger ikke oplysninger om andre landes holdninger til forslaget for så vidt angår den fælleslandbrugspolitik.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgFormandskabets oplæg om den fælles landbrugspolitik og Europa 2020-strategien har ikke tidligereværet forelagt Folketingets Europaudvalg.Grundnotat om meddelelsen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. marts 2010.Kommissionens meddelelse har ikke tidligere været forelagt, men Europa 2020 har været forelagt tilorientering forud for mødet i rådet (generelle anliggender) den 22. februar 2010, rådet (konkurren-ceevne) den 1.-2. marts 2010, rådet (beskæftigelse) den 8. marts 2010, rådet (miljø) den 15. marts2010 og rådet (økonomi og finans) den 16. marts 2010.