NOTAT TILFOLKETINGETSEUROPAUDVALGom forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af produkter, der inde-holder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs Bt11xGA21 under Eu-ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificeredefødevarer og foderstoffer (komitésag)KOM-dokument foreligger ikkeKommissionen har den 23. februar 2010 fremsendt forslag til beslutning om tilladelse til mar-kedsføring af genetisk modificeret majs Bt11xGA21 efter reglerne i Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genmodificerede fødevarerog foder (GMO-forordningen).Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyre-sundhed (SCoFCAH) den 9. marts 2010.Beslutningsforslaget lægger op til, at der gives tilladelse til import og markedsføring af pro-dukter, der indeholder, består af eller er fremstillet af majs Bt11xGA21. Ifølge Den Europæi-ske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) udtalelse kan majskernerne fra den genmodificere-de majs anvendes til fødevare- og foderbrug på samme måde som konventionelle majskerner,det vil sige både som hele kerner og i forarbejdet form. Godkendelsen omfatter også tilladelsetil industriel forarbejdning, men ikke til dyrkning af majsen i EU. Majs Bt11xGA21 indehol-der ikke antibiotikaresistens-markørgener.En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.Danmark er tilhænger af, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodificeredeafgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering, som fast-sat i GMO-forordningen. Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af majs Bt11xGA21ikke giver danske og internationale eksperter anledning til bemærkninger, har regeringen in-gen fagligt begrundede indvendinger imod godkendelsen.

GRUNDNOTAT TILFOLKETINGETSEUROPAUDVALGom forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af produkter, der inde-holder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs Bt11xGA21 under Eu-ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificeredefødevarer og foderstoffer (komitésag)KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af genetisk modificeret majs Bt11xGA21 ihenhold til GMO-forordningen. Godkendelsen vil gælde import og markedsføring af fødeva-rer, fødevareingredienser og foder, der indeholder eller er fremstillet af majs Bt11xGA21,samt anvendelse af majsen til anden industriel brug, undtagen dyrkning. Majs Bt11xGA21 erfremstillet ved at krydse to genmodificerede majssorter Bt11 og GA21. Ved krydsning af de tomajssorter er der opnået resistens over for både visse insekter, glufosinat og glyphosat. De togenmodificerede majs, som indgår i krydsningen, er hver for sig vurderet tidligere og er i for-vejen godkendte under GMO-forordningen. Ansøger angiver, at majs Bt11xGA21 har bedredyrkningsegenskaber end konventionel majs. Majs Bt11xGA21 indeholder ikke antibiotikare-sistens-markørgener. Formålet med godkendelsen er at tillade import og markedsføring i EUaf Bt11xGA21-majs stammende fra dyrkning i tredjelande. En vedtagelse af forslaget vurde-res ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.BaggrundKommissionen har den 23. februar 2010 fremsendt forslag til beslutning om tilladelse til mar-kedsføring af genetisk modificeret majs Bt11xGA21 efter reglerne i Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genmodificerede fødevarerog foder (GMO-forordningen).Forslaget er fremsat med hjemmel i forordningens artikel 7 og 19.Forslaget behandles i en forskriftskomitéprocedure i Den Stående Komité for Fødevarekædenog Dyresundhed (SCoFCAH). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, udsteder Kommis-sionen beslutningen. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen forRådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Rådet kan med kvalificeret flertal vedtage

forslaget uændret eller udtale sig imod det. Hvis der er et kvalificeret flertal imod forslaget,skal Kommissionen behandle sagen på ny. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre må-neder, kan Kommissionen udstede beslutningen.Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyre-sundhed (SCoFCAH) den 9. marts 2010.NærhedsprincippetDer er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derforregeringens holdning, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet.Formål og indholdI oktober 2007 indsendte Syngenta Seeds S.A.S, på vegne af Syngenta Crop Protection AG,en ansøgning om godkendelse af majs Bt11xGA21 til fødevare- og foderbrug (ikke dyrkning)i henhold til reglerne i GMO-forordningen.Majs Bt11xGA21 er fremstillet ved at krydse to genmodificerede majssorter Bt11 og GA21.De to genmodificerede majs, som indgår i krydsningen, er hver for sig vurderet tidligere. Bt11majs er tilført de to nye genercry1Ab og pat,som gør majsen resistent over for visse insekterog ukrudtsmidlet glufosinat. GA21 har fået indsat genetmEPSPS,som giver resistens overforukrudtsmidlet glyphosat. Ved krydsning af de to majssorter er der opnået resistens over forbåde glufosinat, glyphosat og visse insekter. Majs Bt11 og GA21 er i forvejen godkendte un-der GMO-forordningen. Krydsning af to godkendte GMO-majs kræver ifølge GMO-forordningen en godkendelse af krydsningen. Ansøger angiver, at majs Bt11xGA21 har bedredyrkningsegenskaber end konventionel majs. Majs Bt11xGA21 indeholder ikke antibiotikare-sistens-markørgener.Den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af majs Bt11xGA21 adskiller sig ifølge ansøg-ningen ikke fra konventionel (ikke genmodificeret) majs. Udover dokumentation for densundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af majsen, var ansøgningen i henhold til reglerneledsaget af et forslag til miljømæssig overvågning.Godkendelsens omfangBeslutningsforslaget lægger op til, at der gives tilladelse til import og markedsføring af pro-dukter, der indeholder, består af eller er fremstillet af majs Bt11xGA21. Ifølge den Europæi-ske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) udtalelse kan majskernerne fra den genmodificere-de majs anvendes til fødevare- og foderbrug på samme måde som konventionelle majskerner,det vil sige både som hele kerner og i forarbejdet form. Godkendelsen omfatter også tilladelsetil industriel forarbejdning, men ikke til dyrkning, af majsen i EU.I henhold til GMO-forordningen må godkendte genmodificerede planter krydses med konven-tionelle ikke-genmodificerede planter til frembringelse af nye sorter uden, at dette kræver

speciel godkendelse. Tilladelsen vil derfor omfatte Bt11xGA21 samt majs fra efterfølgendekrydsninger heraf med konventionelle ikke-gensplejsede majs.Markedsføringen af majsen vil kunne ske fra datoen for en eventuel beslutning om godken-delse. Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato.MærkningProdukter til fødevare- eller foderbrug, der indeholder, består af eller er fremstillet af majsBt11xGA21 skal i henhold til forslaget mærkes til den endelige forbruger med ”genetisk mo-dificeret majs” eller ”fremstillet af genetisk modificeret majs”.Sætningen ”ikke til dyrkning” skal angives i mærkningen på produktet og i følgedokumenter-ne til foder og produkter til anden industriel anvendelse, som indeholder spiredygtige majs-kerner af Bt11xGA21. Denne sætning skal ikke fremgå af mærkningen på tilsvarende fødeva-rer.Miljømæssig overvågningIfølge den miljømæssige overvågningsplan skal ansøgeren via de etablerede netværk af indu-stri-organisationer sørge for, at der indsamles oplysninger om potentielle uønskede effekter afmarkedsføringen, og at der tages passende forholdsregler for at forhindre spild af spiredygtigekerner med videre i henhold til den generelle plan for miljømæssig overvågning af genmodifi-ceret majs. Det påhviler ansøgeren at afrapportere herom til Kommissionen.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.Gældende dansk retEn vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige kon-sekvenser i Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reg-lerne umiddelbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virk-somheder og umiddelbart gældende for disse.KonsekvenserForslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af majsBt11xGA21 konkluderer den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i udtalelse af22. september 2009, at majsen er lige så sikker at anvende som tilsvarende konventionel majs.Det er ifølge den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) derfor usandsynligt, atmajs Bt11xGA21 vil have negative konsekvenser for menneskers og dyrs sundhed eller formiljøet ved de påtænkte anvendelser.DTU Fødevareinstituttet har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. Instituttetkonkluderer, at majsen på ingen måde adskiller sig sundhedsmæssigt fra forældreplanterne og4

kan betragtes som traditionelle krydsninger. Resultaterne af de dyreforsøg, som er foretaget,giver ikke anledning til at betragte krydsningen på anden måde end de tilsvarende traditionellemajs i relation til deres ernæringsmæssige værdi og giver ingen indikation af interaktionermellem de indsatte gener. Krydsningen vurderes derfor at være sundhedsmæssigt uproblema-tisk som forældreplanterne.Miljøstyrelsen har i forbindelse med den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA)høring af miljømyndighederne, forud for offentliggørelsen af autoritetens udtalelse om maj-sen, sendt sagen til de danske eksperter i Plantedirektoratet, DTU Fødevareinstituttet ogDanmarks Miljøundersøgelser, som samlet har vurderet, at der ikke vil være miljømæssigekonsekvenser af import af majs Bt11xGA21, når de anvendes til andre formål end dyrkning.På den baggrund skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i DanmarkHøringSagen har været i offentlig høring via høringsportalen. Først ved en foreløbig høring i novem-ber 2009 på basis af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) positive udtalelseog senest ved en høring om forslaget i februar 2010. Der er indkommet følgende bemærknin-ger:DI Fødevarer anbefaler, at ansøgningen imødekommes uden forsinkelse. Organisationen base-rer sin anbefaling på den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) positive udtalelseog vurderer, at der er tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for at i møde komme ansøgnin-gen.Landbrug & Fødevarer finder at majsen snarest muligt bør godkendes, idet der henvises til, atden Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, at den pågældende GM-majsikke udgør nogen risiko for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet, samt at der vil væremeget store samfundsøkonomiske konsekvenser af en yderligere forsinkelse i godkendelsenpå grund af den gældende 0-tolerance for ikke endeligt godkendte GMO’er. Organisationenhenviser til, at Europa ikke kun afskæres fra det globale marked for majs og majsprodukterved en manglende godkendelse, men at der også er en påvirkning af soja-importen, idet derkan forekomme spor af ikke-godkendt GM-majs i sojaprodukter.Biodynamisk Forbrugersammenslutning anfører, at hvis der gives tilladelse til det ansøgte, sågives der samtidig lov til, at alle majs inficeres med GMO. Foreningen er af den opfattelse, atGMO’er er livsfarlige – forstået således, at GMO-planter altid har en ringere kvalitet, har fær-re livgivende kræfter og dermed giver mindre sundhed. Der henvises til billeddannende meto-der, som viser forskel på GMO-majs, konventionel majs, biodynamisk og økologisk majs.Desuden henvises til en tysk landmand, hvis køer døde efter at have fået GMO-foder.Greenpeace opfordrer til, at der ikke godkendes flere GMO’er på baggrund af den EuropæiskeFødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) indstillinger, idet organisationen ikke mener, at den Eu-ropæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) risikovurderinger er gode nok. Greenpeace5

mener ikke, at det er tilstrækkeligt at basere beslutninger om godkendelse udelukkende på denEuropæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) udtalelse om sikkerheden, hvilket ifølgeorganisationen er tilfældet i øjeblikket. Greenpeace nævner en række konkrete argumenterimod GMO-afgrøder, for eksempel at forbruget af pesticider er steget som følge af indførelsenaf Roundup-resistente GMO i USA. Desuden nævnes, at GMO-afgrøder ifølge resultater fraUSA ikke giver øgede høstudbytter. GMO-teknologien regnes af Greenpeace for en forældetteknologi, der ikke har indfriet forventningerne.Noah protesterer mod tilladelsen og ibrugtagningen af majsen. Noah ønsker, at majsen under-kastes langtidsfodringsforsøg, som kan sikre ernæringsværdien for både mennesker og dyr,inden der gives tilladelse. Forsøgene skal foretages af uvildige forskere og resultaterne gøresoffentligt tilgængelige. Alle produkter, der indeholder eller er fodret med GMO-afgrøder skalmærkes med GMO. Glyphosat skal udfases og produkter der har et restindhold af dette herbi-cid, underkastes yderligere toksikologiske undersøgelser. NOAH har desuden i forbindelsemed den endelige høring klaget over den korte høringsfrist samt over at materialet ikke fore-ligger på dansk. Organisationen opfordrer Folketinget og Regeringen til at protestere overforEU og kræve udsættelse af beslutningen samt at kræve, at alle høringer i fremtiden givesmindst en måneds behandlingstid, og at høringsmaterialet er oversat til alle medlemslandenessprog.Fagligt Fælles Forbund (3F) finder, at der ikke bør gives godkendelse til majsen, idet der ikkeer fremsendt dokumentation for restkoncentrationer af glyfosat i majsen efter høst, samt fore-taget en risikovurdering af disse restkoncentrationer for mennesker og dyr. Derudover menerforbundet, at der skal foretages en helhedsvurdering af hvilke positive og negative effekter,der er ved majsen, samt hvilke samfundsmæssige nytteværdier der er ved markedsføring her-af.Grøn Hverdag svarer, at de under ingen omstændigheder kan godkende tilladelsen af majsen.Dette skyldes blandt andet, at tilladelsen til at krydse majsen med konventionelle majs ifølgeforeningen vil betyde, at det er slut med konventionelle majslinjer. Desuden er foreningen be-kymret for spredning af pollen til økologiske og konventionelle afgrøder. Der er ikke sikker-hed for, at GMO’erne er sunde, idet der er kommet rapporter frem om skader på dyr. Der kanvære rester af sprøjtemidler i majsen. Grøn Hverdag ønsker, at landbrug drives uden gift-sprøjtning. Grøn Hverdag mener, at EU påtvinger sin befolkning GMO-afgrøder mod befolk-ningens vilje. Det bør være producenten, som ved hjælp af uvildige instanser skal bevise, atproduktet er ufarligt. Det vil kræve grundigere undersøgelser end det er tilfældet i øjeblikket.Der er fare for uønskede effekter i generne samt eksempler på, at GMO’er har haft sundheds-skadelige effekter.Regeringens foreløbige generelle holdningDet er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende gen-modificerede afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurde-ring, som fastsat i GMO-forordningen.

Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af majs Bt11xGA21 ikke giver danske og in-ternationale eksperter anledning til bemærkninger, har regeringen ingen fagligt begrundedeindvendinger imod godkendelsen. Regeringen kan således støtte forslaget.Det bemærkes, at godkendelsen omfatter tilladelse til import, forarbejdning og fødevare-/foderbrug af Bt11xGA21-majsen i EU. Da der ikke er tale om tilladelse til dyrkning, vil god-kendelsen ikke have betydning for spredning til økologiske, biodynamiske eller konventionel-le fødevarer, afgrøder og dyrkningsarealer.Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme Bt11xGA21-majsplanter som følge affrøspild i forbindelse med håndteringen af importerede majskerner. Da majskerner imidlertidhar ringe overlevelsesevne i jorden, og blandt andet som følge heraf kun sjældent optrædersom spildplanteukrudt under europæiske forhold, vurderes spild af Bt11xGA21-majskernerikke at ville udgøre noget problem.Vedrørende høringssvaret fra Biodynamisk Forbrugersammenslutning oplyser DTU Fødeva-reinstituttet, at en forskel fundet ved de såkaldte billeddannende metoder ikke nødvendigvisbetyder, at de genmodificerede produkter er af ringere kvalitet end de ikke-genmodificerede.De billeddannende metoder har ifølge DTU Fødevareinstituttet ikke nogen bevist relation tilsundheden af produkterne. Med hensyn til den tyske landmand, hvis køer døde, har de tyskemyndigheder ikke kunnet påvise nogen sammenhæng mellem foderet og dyrenes sundhedstil-stand. Der var således andre årsager til, at køerne mistrivedes og døde end det genmodificere-de foder.Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager efter de danske ekspertersvurdering en meget grundig og lødig vurdering af ansøgningerne om godkendelse af GMO’er.DTU Fødevareinstituttet er således ikke enig i kritikken fra Greenpeace af den risikovurde-ring, som den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager i sådanne sager. Deter instituttets vurdering, at der i den foreliggende sag er foretaget alle de relevante analyser ogmålinger, der er nødvendige, for at vurdere majsen. Instituttet er enigt i den Europæiske Fø-devaresikkerhedsautoritets (EFSA) vurdering af, at majskrydsningen kan betragtes sund-hedsmæssigt som værende lig andre traditionelle majs.Med hensyn til bemærkningen fra Greenpeace om, at godkendelser af GMO’er udelukkendebaseres på den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) risikovurdering, kan det op-lyses, at dette ikke er tilfældet. Ifølge GMO-forordningen må GMO’er til fødevare- og foder-brug ikke have negative virkninger på menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet, ikkevildlede forbrugeren og ikke afvige fra de fødevarer eller det foder, de er bestemt til at erstattei et sådant omfang, at de ved normal indtagelse vil være ernæringsmæssigt ufordelagtige forforbrugeren. Ved godkendelsen af GMO’er tager medlemslandene og Kommissionen hensyntil alle disse forhold. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) udtalelse vedrø-rende sikkerheden er et vigtigt element i denne vurdering, men ikke det eneste.

Greenpeace nævner en række konkrete argumenter for, at genmodificerede afgrøder ikke harbedre egenskaber end konventionelle afgrøder med hensyn til for eksempel udbytte og anven-delse af sprøjtemidler. Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen vurderer ikke, at sådanne ge-nerelle udsagn har relevans i forhold til den aktuelle godkendelsessag. Vurderingen afGMO’ers generelle nytteværdi er meget vanskelig at foretage, hvilket blandt andet fremgår afFødevareministeriets Vidensyntese om GMO. Der er ikke i de nuværende GMO-regler fastsatnoget krav til GMO’ers nytteværdi for eksempel i forhold til ændret udbytte eller anvendelseaf sprøjtemidler.De toksiner, som Bt11xGA21-majsen producerer, er kun giftige over for en snæver gruppe afinsektlarver. Undersøgelser af eventuelle giftvirkninger over for ikke-målinsekter har ikkekunnet påvise nogen effekt på disse. Desuden nedbrydes toksinerne hurtigt i jorden, hvilketgør det usandsynligt, at de ophober sig og forbliver i jorden.Med hensyn til bemærkningen fra Noah om, at der bør kræves langtidsfodringsforsøg meddyr, formodes det, at der hermed menes flergenerationsforsøg med dyr. Spørgsmålet om be-hov for sådanne forsøg har været drøftet i den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EF-SA) og blandt danske eksperter. Flergenerationsforsøg med dyr er ikke en fast del af den risi-kovurdering, der udføres ved GMO-godkendelser, men den Europæiske Fødevaresikkerheds-autoritet (EFSA) kan kræve sådanne forsøg, hvis det vurderes nødvendigt. Den EuropæiskeFødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og danske eksperter finder ikke, at der generelt er behovfor sådanne forsøg medmindre, der er særlige forhold ved GMO’en – for eksempel at den in-deholder betænkelige stoffer, som gør den anderledes end almindelige afgrøder. Dette afgøresfra sag til sag ud fra de sammenlignende undersøgelser af GMO’en med ikke-GMO planter.Eksperterne har ikke fundet behov for sådanne undersøgelser med hensyn til majsBt11xGA21.Vedrørende høringssvaret fra 3F skal det bemærkes, at der ikke er tale om en tilladelse tildyrkning af majsen i EU og derfor heller ikke en tilladelse for så vidt angår brug af sprøjte-midler. Hertil bemærkes, at såfremt MON89034xNK603-majs anvendes til fremstilling af fø-devarer, skal produkterne overholde de samme grænseværdier for restindhold af pesticider,som tilsvarende ikke genmodificerede produkter.Fødevarer og foder, der indeholder eller er fremstillet af en GMO skal være mærket med op-lysning herom til forbrugeren eller landmanden, så der er mulighed for at fravælge denne typeprodukter, hvis man ikke ønsker dem. Fødevarer fra dyr, der har fået GMO-foder skal ikkevære mærket med GMO.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer foreligger ikke oplysninger om andre landes holdninger til forslaget.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.