Baggrund for konkurrencetopmødetVed konkurrencetopmødet var detformålet at få af klaret, hvilke kon-kurrenceforhold der er årsag til, atvi i Sønderjysk Landboforeningoplever• at vi skal se millioner af smågrisepassere ned ad E 45 og over dendansk-tyske grænse. Et fald på 25 %i den danske svineproduktion bety-der et fald på ca. 14.000 beskæfti-gede i Danmark - og et fald i eks-portindtægterne på ca. 6 mia kr.• at vi skal se biomajs fra ca. 5.000 hablive eksporteret til biogasproduk-tion og CO2-reduktion i Tyskland• at vore medlemmer i stigende gradser sig nødsaget til at foretage ny-investeringer i landbrug syd forgrænsen frem for i Danmark• at den nuværende landbrugspoli-tik, energipolitik, landdistriktspo-litik medvirker til en affolkning afDanmarks yderområder - i mod-sætning til i Tyskland.Samtidigt har der været talt om, atrammevilkårene var for stramme iDanmark, men det har været svært atfå konkretiseret, hvad det helt eksaktbetyder for den enkelte landmand.Dette blev også belyst på Agerskov-mødet og fremgår af nedenstående,hvor vi kort præsenterer budskaber-ne fra de enkelte indlæg. Som afslut-ning er der udarbejdet en opsumme-ring.

Dansk konkurrenceevneCheføkonomLeif Nielsen,Land-brug & Fødevarer, sagde i sit indlæg,at det er vores eget ansvar at værekonkurrencedygtige, og at der ersket en tydelig forskydning mellemDanmark og Tyskland de sidste 4-10år. Han nævnte også• at lønomkostningsniveauet er vok-set meget mere i Danmark end iTyskland• at vi har en række skatter, be-grænsninger og afgifter, som voretyske naboer ikke har• at tyske landmænd har store mu-ligheder for en ekstra indtjeningved produktion af biogas og andengrøn energi• at der kan være særlige momsreg-ler for tyske landmændHenning Otte Hansen,seniorfor-sker ved Fødevareøkonomisk In-stitut fortsatte, og hans hovedsyns-punkter var:• Landbrug er vigtigt for den danskesamfundsøkonomi• Fødevareindustriens eksportandeler på 50 %• Fødevareindustriens andel af indu-striproduktionen i alt 30 %• Værdiskabelsen pr. landmand erden bedste i verden

Jeg vil være dansk svineproducent!Jørn Ebbesen og hans familie etab-lerede sig i 1995 med grisesøer ogslagtesvineproduktion. I dag har fa-milien 900 søer og producerer 17.000slagtesvin.Der er tilkøbt yderligere 150 ha ifællesskab med en medarbejder, ogde to samarbejdspartnere har fåetmiljøgodkendelse til at udvide slag-tesvineproduktionen med yderli-gere 15.000 stk. Men de har et stortspørgsmål:Er der fremtid i at etablereen slagtesvineproduktion i Danmark?

Hans Henrik Pørksen, MjoldenHans Henrik Pørksen har aktiviteter iMjolden, Danmark med 360 ha, 1.100søer og 5 medarbejdere.Hans Henrik har også valgt at etab-lere sig i Tyskland, hvor han har ak-tiviteter i Tyskland, Süderlügum ogWolgast (det gamle østtyskland):• 920 ha ejet jord og 1.000 ha lejetjord• 8.400 frats-stipladser• 320 ammekøer• 25 % andel i 3 x 625 kwt biogasan-læg• Bygger et 625 kwt biogasanlæg tilforåret• Søger om yderligere 5.000 fratsstipladser• I alt er der 23 ansatte med ca. 70beskæftigede i følgeerhverv.Ifølge Hans Henrik Pørksen er for-skellen mellem dansk og tysk land-brug:• Landbrug er ønsket i Tyskland!• Jordskat er 1/3 af dansk niveau• Ingen afgift på planteværn• Flere planteværnsmidler - højereudbytter• Ingen gødningskvoter• Bedre afvanding• Hjælpepakke i krisen på 5,6 mia.kr.• Forbedringstilskud på 25-40 %• Satsning på biogas - rentabelt forlandmandenI Danmark mødes vi med begræns-ninger, afgifter og modvilje modlandbrug på trods af, at vi er ”ver-dens bedste”.

Bent H. Lund, HøjerKollegaen Bent H. Lund, Højer, derprimært er mælkeproducent supplerer:Produktionen i Danmark er på 440SDM årskøer, 7.500 produceredeslagtesvin og 350 ha.I Tyskland har Bent Lund følgende:• 270 ha lige syd for grænsen• 870 ha ejet jord sammen med enkompagnon i det gamle Østtyskland• Forpagtet 3.230 ha i det gamle Øst-tyskland• 750 ammekøer og 500 malkekøer• Fremtid: En udvidelse, hvor derbygges ny stald til 1.000 køer i2010. Udvidelsen kræver ikke nytilladelse, for der var i 1991 1.000køer på ejendommen.kommelig omkostning• Ingen betaling for offentligt tilsynFrem for alt fremhæver Bent H.Lund, at myndighedsbehandlingenog myndighedernes holdning tillandbrug i Danmark er et stort pro-blem. Her nævner han fx• At kommunen ”politianmelder” istedet for at gå i dialog.• At behandlingen af miljøansøg-ninger er for træge og nogle gangesker på et useriøst grundlag• At kommunen ikke passer afvan-dingen via å-løbene.• At det danske omkostningsniveauer for højt i forhold til de indtje-ningsmuligheder, vi har.Politisk velvilje over for landbru-get er en nødvendighed, og velviljenskal omsættes i konkrete handlinger,vi kan mærke i hverdagen, hvis jegskulle udvikle mit landbrug i Dan-mark i stedet for i Tyskland.

Jørn Ebbesens svære valg!For at hjælpe Jørn Ebbesen med detsvære valg med hensyn til, hvor hanskal udvikle et fremtidigt landbrug,har vi opstillet helt konkret, hvad deforskellige forhold betyder, hvis hanvælger at udvide i Tyskland.Vi har i oversigten til højre opstilletJørn Ebbesens økonomi og sammen-lignet økonomien ved en investeringi henholdsvis Danmark og Tysklandog indregnet de tyske fordele i dæk-ningsbidraget. I hovedtræk ser det udsom vist her i tabellen.Oversigt over øknomien ved en udvidelse i Danmark kontra etablering i TysklandAlle beløb er i kr.

Dækningsbidrag ved 15.000 slagtesvinKapacitetsomkostningerRenter og afskrivninger (efter tilskud)Til aflønning og risiko i svineproduktionen+ eventuelle øvrige fordele:Fordele ved 450 ha planteavlGrøn energi ved biogas, såfremt der bygges anlægtil forarbejdning af af husdyrgødning, min. dæknings-bidragSamlet fordel ved etablering i Tyskland

Kære politikere!Hvad skal Jørn Ebbesen og alleandre unge, dynamiske landmændvælge?Skal de vælge en fremtid i Danmarkmed udsigt til vedvarende stramnin-ger af rammevilkår, begrænsninger,afgifter, politisk og kommunal mod-villighed og et begrænset økono-misk resultatellerskal de vælge at ﬂytte den planlag-te produktion syd for grænsen, hvorder er politisk og myndighedsmæs-sig imødekommenhed og mulighedfor indtjening på et niveau, der givergrundlag for servicering af gældensåvel som dækning af risiko og ar-bejdsmæssig indsats?landet. Med lempelige rammevil-kår og myndighedsmæssig velviljeover for landbrugserhvervet på ni-veau med de tyske, så ville økono-mien være så meget bedre, at land-bruget ville have meget lettere vedat forrente gælden og selv generereøkonomi til investeringer. Dette vilmed det samme medføre stabilise-ring af økonomi og kreditværdig-hed og dermed afværge ﬁ nanskri-sen i landbruget.Som det er nu, taber vi i konkurren-cen på grund af for store forskelle irammebetingelserne imellem de en-kelte lande.I Sønderjysk Landboforening trorvi på, at landbrugserhvervet kanvære nøglen til fornyet udvikling ogvækst i Danmark, men det kræveraktiv handling fra regering og fol-keting, så vi får konkurrencedygti-ge rammevilkår.Det opfordrer vi hermed til!

Derfor, kære politikere

Danske landmænd er i verdensklas-se! Danmark er naturligt et ideelt ogdejligt landbrugsland.Vi danske landmænd vil utrolig gernebidrage til den danske økonomi og be-skæftigelse og leve en tilværelse somproducenter af kvalitetsfødevarer.Men hvis vi skal have succes i kon-kurrencen på markederne, så skal vihave rimelige vilkår i konkurrencen.

Hvorfor Tyskland?

Pointen er...

Derfor, kære politikere