Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
FLF Alm.del Bilag 169
Offentligt
805089_0001.png
805089_0002.png
805089_0003.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrugog Fiskeri
Den 25. februar 2010Sagsnr.: 99
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering referat fra rådsmøde (landbrug og fiskeri)den 22. februar 2010.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer/JWPDen 24. februar 2010FVM 739
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 22. februar 20101. Meddelelse om fødevareforsyningPunktet var ikke på dagsordenen.2. Italiensk anmodning om statsstøtte til køb af landbrugsjordDanmark, Sverige, Nederlandene og Tyskland var imod den italienske statsstøtteanmodning, hvor-efter formandskabet konkluderede, at Rådet havde afvist anmodningen, da der ikke var enstemmigopbakning til anmodningen.3. Markedsforanstaltninger i fremtidens landbrugspolitikDer var en drøftelse af markedsforanstaltninger i fremtidens landbrugspolitik på basis af en rækkespørgsmål fra formandskabet. Generelt fandt en stor gruppe medlemsstater anført af Frankrig, Itali-en og Grækenland, at der var sket en tilstrækkelig og grænsende til for vidtrækkende markedsorien-tering af den fælles landbrugspolitik. Derfor kunne der være behov for yderligere markedsinstru-menter i form af for eksempel forsikringsordninger og en styrkelse af producentorganisationernesmuligheder for at regulere markedet. Tilsvarende fandt disse medlemsstater, at der ville være behovfor en særlig finansiel mekanisme til at håndtere markedskriser i den fremtidige landbrugspolitik.Modsvarende fandt særligt Storbritannien, Danmark, Nederlandene, Tyskland og Sverige, at der varbehov for en yderligere markedsorientering, og at markedsforanstaltninger alene skulle være et sik-kerhedsnet i ekstreme krisesituationer. Disse medlemsstater ønskede i højere grad at satse på forsk-ning og innovation for at styrke konkurrenceevnen. Disse medlemsstater afviste generelt yderligeremarkedsinstrumenter og markedsregulering, og hvis der skulle indføres nye instrumenter måtte detvære alternativer til de nuværende. Tilsvarende var disse medlemsstater afvisende overfor en ny fi-nansiel mekanisme. Formandskabet opsummerede, at man ville fortsætte drøftelser og forsøge atopnå enighed om rådskonklusioner på et senere rådsmøde.4. Forslag til en langsigtet plan for ansjos i BiscayenPunktet var ikke på dagsordenen.
1
5. Rapport om dyrevelfærdsmærkning1Der var en længere drøftelse af Kommissionens rapport, idet en stor del af medlemsstaterne var po-sitive i forhold til at se nærmere på en mærkningsordning. Sverige tegnede sig for den mere skepti-ske fløj, som mente, at tiden endnu ikke var moden til en EU-dyrevelfærdsmærkningsordning. I øv-rigt fremlagde medlemsstaterne en række betingelser, som en eventuel mærkningsordning bør leveop til, herunder blandt andet at denne er letforståelig, ikke medfører store administrative byrder medfordyrelse af produkterne til følge, og baseres på frivillige standarder, ligesom der bør tages højdefor EU’s eksterne handelspolitiske stilling. Flere medlemsstater støttede udviklingen af et fælles eu-ropæisk mærkningssystem, idet holdningerne til, hvad dette i givet fald burde omfatte, gik i mangeretninger. En række medlemsstater understregede endvidere, at mærkning skal være baseret på vi-denskabelige kriterier, idet visse medlemsstater fandt, at de eksisterende dyrevelfærdsmæssige indi-katorer er utilstrækkelige, svært tilgængelige og med fordel kan videreudvikles. For så vidt angåretableringen af et europæisk netværk af referencecentre fandt flere medlemsstater, at et sådant net-værk vil kunne spille en central rolle i forbindelse med etableringen af en dyrevelfærdsmærknings-ordning, herunder styrke bevidstheden om dyrevelfærd i EU.
1
Punktet hører under Justitsministeriet.
2