Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
FLF Alm.del Bilag 153
Offentligt
Note – FLF sekr.Henvendelse modtaget på mail fra Kim RømerKonkret sag belyser problemer i samarbejdet.Søedningsberedskabet i Danmark er en underlig størrelse og en konkret sag fraBornholm belyser at det ofte er dårligt koordineret.Det danske søredningsberedskab er sammensat på en ganske særlig måde. Hvis vistarter fra toppen, så er det forsvarsministeren, der har det overordnede ansvar ogredningsrådet koordinerer ud fra de midler/enheder man råder over.Søredningsberedskabets resurser består af materiel og mandskab fra flereforskellige deltagende parter, der hver især byder ind med de ekspertiser og detmateriel de nu engang råder over. Søværnet er en væsentlig bidragsyder, men eks.farvandsvæsenet og fiskeridirektoratet deltager også med deres materiel. I detdaglige koordineres tingene af SOK og herunder hhv. Kattegats- og BornholmsmarinedistriktFordelen ved denne måde at arrangere sig på, ligger i økonomien. Man sammensætteret søredningsberedskab ud fra de statslige resurser man i forvejen råder over tilandre opgaver. F.eks. er fiskeridirektoratets skibe i det daglige beskæftiget medfiskerikontrol og i mindre omfang også bugser og miljøopgaver, men man erfuldtidsbemandet i døgndrift og vil hurtigt kunne træde til, når en redningsopgavekræver det. Man har så at sige et "gratis" redningsskib til rådighed, da det joalligevel i den daglige drift er fuldt beskæftiget med andre opgaver, men altsåklar til udrykning når det gælder.Ulempen ved det danske søredningsberedskab ligger i virkeligheden også iopbygningen og i økonomien. Der er ingen tvivl om at modellen er billig, men er denogså god og effektiv? Desværre viser det sig ofte at tingene er dårligtkoordinerede. Når søredningsberedskabet nu engang består af et kludetæppe afforskellige parter, er det yderst vigtigt, at man er helt klar over, hvad deforskellige kan byde ind med og hvor de befinder sig, i forhold til de situationerder opstår. Netop koordineringen er en udfordring, når resurserne ikke er samlet ien og samme "virksomhed" og det kan en konkret sag fra Bornholm være et godteksempel på.Sagen drejer sig om en banal grundstødning, der desværre udviklede sig til enbesværlig og bekostelig bjærgningsopgave med et efterfølgende sagsanlæg på 1,2 mio.kr.En Lyst-kutter gik på grund syd for Gudhjem. SOK valgte selv at forsøge fritrækningvha. en gummibåd der slet ikke var egnet til opgaven. Kutteren blev beskadigetunder forsøget på at trække den fri, og man måtte opgive. Imens dette foregik,undrede man sig på redningsskibet Havørnen over, at man ikke var blevet tilkaldttil opgaven. Havørnen har bugserspil og rigelig trækkraft. Mandskabet er øvet ibugser, fritræknings- og redningsopgaver, så man ville med lethed kunne løseopgaven. Havørnen kontaktede på eget initiativ Bornholms Marinedistrikt, men fik atvide, at assistance ikke var nødvendig??I dag står SOK med et sagsanlæg, og beredskabsstyrelsen har allerede brugt mangepenge på at rydde op efter forliset. Spørgsmålet man må stille sig selv er:"Hvorfor blev Havørnen ikke tilkaldt?" Denne sag er en blandt flere der belyser, atder ofte ikke er styr på, hvilke opgaver beredskabets enheder kan løse. Hvorforforsøge sig med en totalt uegnet gummibåd, når man har et bugserfartøj tilrådighed?