FLF, Alm.del - 2009-10 - Bilag 149: Samlenotat til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. februar 2010, fra justitsministeren

Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regions-udvalget om mulighederne for dyrevelfærdsmærkning og etableringaf et europæisk netværk af referencecentre for beskyttelse af dyr ogdyrevelfærd (KOM(2009)584))Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.ResuméKommissionen har den 28. oktober 2009 fremlagt en rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ogRegionsudvalget om mulighederne for dyrevelfærdsmærkning og etable-ring af et europæisk netværk af referencecentre for beskyttelse af dyr ogdyrevelfærd. Rapporten har til formål at give Europa-Parlamentet, Rådet,Det Europæiske Økonomiske og Social Udvalg og Regionsudvalget lej-lighed til at drøfte spørgsmålet om dyrevelfærdsmærkning og om opret-telse af et europæisk netværk af referencecentre for beskyttelse af dyr ogdyrevelfærd. Rapporten rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprin-cippet. Rapporten vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller stats-finansielle konsekvenser. Der foreligger ikke officielle tilkendegivelserom andre medlemslandes holdninger til rapporten. Fra dansk side er manumiddelbart positivt indstillet over for rapporten.Rapporten blev præsen-teret af Kommissionen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16.december 2009. Det spanske formandskab forventes at sætte rapportenpå dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22. februar2010 til politisk drøftelse.1. BaggrundKommissionens handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010), der blev præsenteret for medlemslandene på rådsmødet (landbrugSlotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

og fiskeri) den 23. januar 2006, indeholder en nærmere redegørelse forKommissionens politiske målsætninger på dyrevelfærdsområdet.Som en del af opfølgningen på handlingsplanen afholdt Kommissionenden 28. marts 2007 konferencen ”Animal welfare – Improving by Label-ling”. Rådet vedtog på den baggrund i maj 2007 en række konklusionervedrørende dyrevelfærdsmærkning, hvorved man opfordrede Kommissi-onen til at forelægge en rapport, der kunne danne grundlag for en til-bundsgående drøftelse af emnet.Kommissionen har på den baggrund fået udarbejdet en undersøgelse affordele og ulemper ved at indføre en dyrevelfærdsmærkningsordning ogetablere et europæisk netværk af referencecentre for beskyttelse af dyr ogdyrevelfærd.Kommissionen præsenterede rapporten på rådsmødet (landbrug og fiske-ri) den 14.-16. december 2009. Det spanske formandskabet har hereftersat rapporten på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (landbrug ogfiskeri) den 22. februar 2010 til politisk drøftelse og har i den forbindelsesendt tre spørgsmål til medlemslandene, som skal tjene som grundlag fordrøftelsen. For det første spørges der til medlemslandenes holdning til,hvilke redskaber der anses som mest passende til at forbedre informatio-nen om dyrevelfærd, således at producenter belønnes for deres gode dy-revelfærdsmæssige praksis. For det andet spørges der til, om der eftermedlemslandenes opfattelse bør være separate systemer for informatio-ner om fødevaresikkerhed, kvalitet, miljøforhold, dyrevelfærd mv. eller étsamlet system for informationer om den "europæiske model". For dettredje spørges der til, om et system for information om dyrevelfærd børbasere sig på obligatoriske standarder, både obligatoriske og frivilligestandarder eller kun frivillige standarder.2. IndholdKommissionens rapport har til formål at danne grundlag for, at Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ogRegionsudvalget kan indgå i en tilbundsgående drøftelse af spørgsmåletom et dyrevelfærdsmærke. Denne drøftelse mellem de forskellige institu-tioner skal danne grundlag for Kommissionens overvejelser i forbindelsemed udformningen af eventuelle fremtidige tiltag på området.

Kommissionens rapport præsenterer i den forbindelse nogle mulige tiltagvedrørende dyrevelfærdsmærkning og etablering af et europæisk netværkaf referencecentre for beskyttelse af dyr og dyrevelfærd, som efterKommissionens opfattelse bør undersøges nærmere.2.1. DyrevelfærdsmærkningDen gennemførte undersøgelse viser, at dyrevelfærdsmærkning baseretpå videnskabelige kriterier og harmoniserede krav kan sætte forbrugere istand til at træffe velinformerede valg i forbindelse med køb af varer ogsamtidig gøre det muligt for producenter at drage fordel af mulighedernepå markedet.Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at en betydelig andel af borger-ne ikke bare ønsker at blive informeret om varers fysiske kvaliteter, f.eks.indholdet af ønskede og uønskede ingredienser, men også om andre kva-liteter ved varerne, herunder – når produkter fra dyr indgår i varerne – deetiske forhold i forbindelse med produktionen af disse dyr.Det anføres i rapporten, at dyrevelfærd fra et forbrugerperspektiv typisker et spørgsmål om tillid. Det betyder, at forbrugerne i mange tilfælde idag ikke selv kan kontrollere rigtigheden af oplysninger i en produktbe-skrivelse om, at produktionen har levet op til høje standarder for dyrevel-færd.I EU findes der ikke harmoniserede krav til mærkning vedrørende dyre-velfærd, men en række af de parter, der er blevet hørt i forbindelse medundersøgelsen, er af den opfattelse, at der er behov for en metode til vur-dering og sammenligning af dyrevelfærdsstandarder.Nogle eksisterende mærkningsordninger omfatter krav, der har betydningfor dyrevelfærden, f.eks. mærkningsordninger vedrørende økologi ellermiljøbeskyttelse. Ifølge Kommissionen skal merværdien ved en eventuelEU-mærkningsordning for dyrevelfærd derfor nøje overvejes i forhold tilde eksisterende ordninger.I rapporten gennemgås følgende mulige tiltag, som Kommissionen anbe-faler en nærmere undersøgelse af:- Indførelse af ”forbeholdte udtryk”3

Et eksempel herpå er konsumæg, som mærkes enten som æg fra burhøns,skrabeæg, æg fra fritgående høns eller økologiske æg. Fastsættelse afkrav til anvendelse af ”forbeholdte udtryk” vil forudsætte, at der udarbej-des særlige europæiske standarder for dyrevelfærden i forbindelse meddet enkelte produkt. Det vil ifølge Kommissionen i den forbindelse værenødvendigt at afveje fordele og ulemper ved en sådan ordning.Kommissionen anfører i den forbindelse, at det er vigtigt at overveje,hvorledes man vil skulle behandle produkter fra lande uden for EU, her-under i lyset af EU’s forpligtelser i forhold til WTO.- Oplysnings- og uddannelseskampagnerIfølge Kommissionen må dyrevelfærdsmærkning i store træk forventes atkunne have den ønskede virkning,hvisforbrugerne er tilstrækkeligt in-formerede om betydningen af mærkningen,hvisoplysningerne er letfor-ståelige, oghvisforbrugerne er interesserede i at benytte oplysningerne iforbindelse med deres køb af varer. Resultaterne af undersøgelsen, somKommissionen har fået gennemført, viser således, at dyrevelfærdsmærk-ning kan øge forbrugernes kendskab til dyrevelfærd og bidrage til, at derkommer flere og bedre dyrevelfærdsprodukter på markedet. Det bør i denforbindelse ifølge Kommissionen overvejes, om det er mest hensigts-mæssigt at udarbejde og tilrettelægge oplysningskampagner på EU-niveau eller på medlemsstatsniveau.2.2. Etablering af et europæisk netværk af referencecentre for dyre-beskyttelse og dyrevelfærdDet fremgår af undersøgelsen, som Kommissionen har fået gennemført,at de europæiske forbrugere savner oplysninger om dyrevelfærdsniveaueti forbindelse med produktionen af de varer, som de køber. Derfor fore-slås det i EU-handlingsplanen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010), at der udvikles standardiserede dyrevelfærdsindikatorer som etvidenskabeligt baseret værktøj, der kan måle dyrevelfærd, sikre en bedrehåndhævelse og lette formidlingen til befolkningen.I den forbindelse har en lang række af de parter, der er blevet hørt i for-bindelse med undersøgelsen, fremhævet, at et europæisk netværk af refe-rencecentre for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd vil være en fordel. På denbaggrund er forskellige former for referencenetværk og dermed forbund-ne omkostninger blevet analyseret i undersøgelsen, og det konkluderes,4

at et europæisk netværk af referencecentre, der kan yde teknisk støtte tiludviklingen og gennemførelsen af dyrevelfærdspolitikker, bør baseres pået centralt koordinerende institut, som samarbejder med et netværk afrelevante forskningsinstitutioner i medlemslandene. Eventuelle underop-gaver, der udføres af netværkspartnere i medlemslandene, kan omfatteundersøgelser og konsekvensanalyser, gennemførelse af målrettet forsk-ning i dyrevelfærdsanliggender af relevans for EU samt uddannelses- ogformidlingsaktiviteter.Kommissionen anfører, at det i den forbindelse bør overvejes, om forde-lene ved oprettelse af et europæisk netværk af referencecentre for beskyt-telse af dyr og dyrevelfærd kan opveje ulemperne, herunder i lyset af denadministrative byrde, som oprettelsen vil medføre.3. Gældende dansk retDer findes ikke i Danmark lovgivning om mærkning af varer, som aleneer baseret på dyrevelfærdsmæssige kriterier.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserKommissionens rapport vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser.I det omfang de initiativer, som omtales i rapporten, udmøntes i konkreteforslag til EU-retsakter, vil disse retsakter kunne medføre lovgivnings-mæssige eller statsfinansielle konsekvenser, som det ikke på nuværendetidspunkt er muligt at angive nærmere.5. HøringRapporten har været sendt i høring hos Danske Slagterier, Dansk Pels-dyravlerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Det Dyreetiske Råd,Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet v/ Aarhus Universitet, Dyre-værnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation (DOSO), Dyrenes Be-skyttelse, Dyreværnsrådet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Fødeva-restyrelsen, Landbrug & Fødevarer og Slagteriernes Forskningsinstitut.Den Danske DyrlægeforeningogForbrugerrådethar ingen bemærk-ninger til rapporten.5

5.1. DyrevelfærdsmærkningANIMAfinder, at udvikling og implementering af dyrevelfærdsmærkningindirekte indebærer en anerkendelse af landbrugets ret til at behandledyrene dårligt, og at dyrevelfærdsmærkning vil legalisere manglende dy-revelfærd. Dyrenes velfærd skal efter ANIMA’s opfattelse være uafhæng-ig af borgeres viden om dyrenes forhold og om eventuelle mærker, idetdet ifølge organisationen er umuligt for den enkelte borger at opnå videnog at holde sig tilstrækkeligt velinformeret til at træffe kvalificerede valgmed eller uden velfærdsmærkning.Det Dyreetiske Rådanser det for positivt, at EU-Kommissionen engage-rer sig i mulige mærkningsordninger for dyrevelfærd på EU-niveau. Ef-ter rådets opfattelse kan inddragelse af forbrugerne via en mærknings-ordning yde et væsentligt bidrag til at skabe et højere niveau af dyrevel-færd i Europa og i forhold til animalske produkter importeret fra landeuden for EU.Rådet lægger dog stor vægt på, at sådanne markedsbaserede tiltag børetableres som supplement til - og ikke som erstatning for - minimumsreg-ler for hold af dyr til landbrugsproduktion i EU-landene.Rådet finder det endvidere afgørende, at mærkningsordninger for dyre-velfærd etableres i et bredt samarbejde med europæiske interessenter,herunder dyreværnsorganisationer, landbruget, fødevareindustrien ogdetailhandelen, da man ellers risikerer, at de nye mærker kun finder enmeget begrænset anvendelse.DOSOfinder, at det er vigtigt at indføre et mærkningssystem på EU-niveau, og at mærkningen bør være obligatorisk samt tydelig og let atforstå for forbrugerne.Dyrenes Beskyttelsestøtter, at der gennemføres en nærmere undersøgel-se af fordele og ulemper ved at indføre en obligatorisk eller frivilligmærkningsordning for dyrevelfærd og af, hvorvidt en sådan ordning skalgennemføres på EU-plan eller i hvert enkelt medlemsland.Landbrug & Fødevareranfører, at det allerede i dag er muligt at mærkefor dyrevelfærd inden for rammerne af de generelle regler for markeds-føring, som sikrer at mærkningen ikke må være vildledende, og at derforeligger fornøden dokumentation for velfærdsanprisningerne. Endvide-6

re anføres, at der allerede findes en række private standarder relateret tildyrevelfærd, f.eks. det danske økologimærke. Organisationen finder, atdet for forbrugeren kan være svært nok på dagens marked at gennemskuede indbyrdes relationer mellem de mange eksisterende mærker på føde-varer. Et nyt dyrevelfærdsmærke vil efter organisationens opfattelse ikkebidrage til at skabe bedre overblik.Hvis der etableres et dyrevelfærdsmærke, bør en eventuel ordning efterorganisationens opfattelse være frivillig, harmoniseret og markedsdrevetsamt baseret på objektive og videnskabelige kriterier. Endvidere anførerorganisationen, at en mærkningsordning ikke må være konkurrencefor-vridende, og at en eventuel ordning skal følges af en markant kommuni-kations- og informationsindsats for at sikre ordningen både troværdig-hed og forståelse hos forbrugeren.Endvidere anbefaler organisationen, at det overvejes, om en mærknings-ordning på dyrevelfærdsområdet kan integreres i en allerede eksisteren-de mærkningsordning.Teknologisk Institutanfører, at en eventuel mærkningsordning bør ba-seres på enkle og forståelige standarder, og at udarbejdelsen af valide,operationelle og informative dyrevelfærdsindikatorer bør have høj prio-ritet.5.2. Etablering af et europæisk netværk af referencecentre for dyre-beskyttelse og dyrevelfærdDOSOstøtter forslaget om at etablere et netværk af referencecentre, dadet efter organisationens opfattelse er nødvendigt for at fremme dyrevel-færden i EU.ANIMAfinder, at et europæisk netværk af referencecentre til dyrebeskyt-telse og dyrevelfærd skal beskæftige sig med netop dyrebeskyttelse ogdyrevelfærd, og at økonomien ikke bør være afgørende for, hvor mangesmerter et dyr kan påføres.Landbrug & Fødevareranfører, at et netværk af referencecenter kanvære en hensigtsmæssig foranstaltning med henblik på at komme et øn-ske om europæiske dyrevelfærdsstandarder et skridt nærmere. Endviderevil et referencecenter kunne løfte opgaven med at koordinere forskning7

og udvikling på dyrevelfærdsområdet, understøtte et objektivt og viden-baseret mærke og udvikle et kontrolsystem.Det er endvidere organisationens opfattelse, at finansieringen af et net-værk bør ske via en ny bevilling fra Kommissionen.Teknologisk Institutanfører, at med henblik på at sikre, at standarderneog indikatorerne bliver så operationelle som muligt, bør et eventuelt net-værk af referencecentre ikke kun have teoretisk, men også praktisk ind-sigt i dyreproduktion.6. NærhedsprincippetRapporten rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDer foreligger ikke officielle tilkendegivelser om de øvrige medlemslan-des holdning til Kommissionens rapport.8. Foreløbig dansk holdningFra dansk side er man umiddelbart positivt indstillet over for rapporten.For så vidt formandskabets spørgsmål om, hvilke redskaber der ansessom mest passende til at forbedre informationen om dyrevelfærd, såledesat producenter belønnes for deres gode dyrevelfærdsmæssige praksis, erdet den danske regerings holdning, at de initiativer, der nævnes i Kom-missionens rapport (mærkning, "forbeholdte udtryk", oplysnings- og ud-dannelseskampagner mv.), er interessante, men at fordele og ulemperved dem må analyseres yderligere, før der tages nærmere stilling til, omde bør iværksættes.For så vidt angår spørgsmålet, om der efter medlemslandenes opfattelsebør være separate systemer for informationer om fødevaresikkerhed,kvalitet, miljøforhold, dyrevelfærd mv. eller ét samlet system for informa-tioner om den "europæiske model", er det den danske regerings opfattel-se, at dette spørgsmål bør drøftes i en bredere handelspolitisk sammen-hæng. Hvis der etableres separate systemer (f.eks. vedrørende dyrevel-færd), er det efter regeringens opfattelse vigtigt, at udformningen og8

merværdien af et sådant system overvejes nøje, herunder i lyset af even-tuelle overlap med eksisterende ordninger.For så vidt angår spørgsmålet, om et system for informationer om dyre-velfærd bør basere sig på obligatoriske standarder, både obligatoriskeog frivillige standarder eller kun frivillige standarder, er det umiddelbartden danske regerings opfattelse, at det må afhænge af, hvem informatio-nen retter sig mod. Hvis den retter sig mod europæiske forbrugere, synesdet umiddelbart mest hensigtsmæssigt at basere den på frivillige stan-darder, hvilket dog vil kræve, at tilstrækkeligt pålidelige velfærdsindika-torer færdigudvikles.9. Europa-Parlamentets udtalelseSagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.10. Den Nationale Komité vedrørende LandbrugsdyrSagen vil blive drøftet på et kommende møde i Den Nationale Komitévedrørende Landbrugsdyr.11. Tidligere forelæggelse for FolketingetSagen har været forelagt for Folketingets Fødevareudvalg den 9. decem-ber 2009 og Folketingets Europaudvalg den 11. december 2009.