FLF, Alm.del - 2009-10 - Bilag 145: Det Veterinære Sundhedsråd

Det Veterinære Sundhedsråd:Det Veterinære Sundhedsråd er oprettet ved kongelig resolution af 8. juni 1851 og er et uafhængigt oguvildigt organ, som afgiver veterinærfaglige udtalelser i enkeltsager på begæring og om gene-relle forhold enten på begæring eller af egen drift. Rådets opgaver og beføjelser er fastlagt i lov omdyrlægegerning m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af den 9. juni 2004.Det Veterinære Sundhedsråd består af 5 medlemmer. Rådet nedsættes af ministeren. Ministe-ren skal ved sammensætningen af Rådet så vidt muligt sikre, at der blandt Rådets medlemmerer personer med indsigt i de faglige discipliner, der er af særlig betydning for løsning af deopgaver, der er henlagt til Rådet. Ministeren udpeger blandt Rådets medlemmer en formand ogen næstformand.Det Veterinære Sundhedsråder et uafhængigt og uvildigt organ, som afgiver veterinærfagligeudtalelser i enkeltsager på begæring af offentlig myndighed og om generelle forhold enten påbegæring eller af egen drift.Rådet skal på begæring af de før nævnte myndigheder inden for disses ressort afgive udtalelserom særlige spørgsmål af principiel karakter vedrørende forhold af veterinær betydning. Endvi-dere afgiver Det Veterinære Sundhedsråd udtalelser om veterinærfaglige spørgsmål fra parter iborgerlige sager, hvorunder sådanne spørgsmål opstår.Rådet udarbejder en årsberetning, hvor hovedparten af de sager som er forelagt Rådet fremgår.

6. Dyreværnssager .............................................................................................336.16.26.36.46.56.66.7DyreværnssagerDyreværnssagerDyreværnssagerDyreværnssagerDyreværnssagerDyreværnssagerDyreværnssagervedrørendevedrørendevedrørendevedrørendevedrørendevedrørendevedrørendeheste ...................................................................................... 33kvæg ...................................................................................... 46svin ........................................................................................ 99hunde og katte ...................................................................... 175får og geder .......................................................................... 207andre dyr .............................................................................. 219blandede besætninger ........................................................... 226

Det Veterinære Sundhedsråd består af 5 medlemmer. Rådet nedsættes af ministeren. Ministe-ren skal ved sammensætningen af Rådet så vidt muligt sikre, at der blandt Rådets medlemmerer personer med indsigt i de faglige discipliner, der er af særlig betydning for løsning af deopgaver, der er henlagt til Rådet. Ministeren udpeger blandt Rådets medlemmer en formandog en næstformand.Det Veterinære Sundhedsråd afgiver veterinærfaglige udtalelser i sager, der forelægges Rådetaf ministeren. Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke myndigheder der over for Rådet kanfremsætte begæring om en udtalelse fra Rådet, og i hvilke sager dette kan ske.Rådet skal på begæring af de i før nævnte myndigheder inden for disses ressort afgive udtalel-ser om særlige spørgsmål af principiel karakter vedrørende forhold af veterinær betydning.Rådet kan indhente udtalelser hos særligt sagkyndige eller anmode sådanne sagkyndige om atdeltage i sagens behandling eller i behandlingen af det forelagte spørgsmål, når behandlingenaf en for Rådet forelagt sag eller et forelagt spørgsmål forudsætter en sagkundskab, som Rå-dets medlemmer ikke i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af.Lov om dyrlægerBekendtgørelse om forelæggelse af veterinærfaglige spørgsmål for Det Veterinære Sundheds-råd og Fødevarestyrelsen

2. Svækkes tilliden til Det Veterinære Sundhedsråds udtalel-ser?Det Veterinære Sundhedsråd har til opgave at afgive udtalelser om veterinære spørgsmål påbegæring af en offentlig myndighed eller af parter i straffesager og borgerlige sager, hvorun-der sådanne spørgsmål opstår. Rådet er i sin funktion sammenligneligt med retslægerådet.På foranledning af spørgsmål fra Fødevarestyrelsen er Rådet fremkommet med to udtalelservedrørende spørgsmålet om, hvorvidt landmænd skulle gives adgang til selv at behandle køermed intravenøse kalk-injektioner og - i tilfælde af tilbageholdt efterbyrd – tilladelse til at an-bringe lægemidler i børen på køer. (Begge udtalelser kan ses i deres helhed ved at klikke pånedenstående link.)Udtalelse af 22. december 2006 om lægmands behandling af kvæg ved intravenøs injektion aflægemiddel samt anbringelse af lægemiddel i børen

Svar ad 1:Rådet finder, at injektion af et lægemiddel direkte i en blodåre er et indgreb, der for at kunneudføres forsvarligt forudsætter viden dels om fysiologi og patofysiologi og dels om de farma-kologiske og farmakodynamiske forhold vedrørende det pågældende lægemiddels art, mæng-de, indgivningshastighed og virkemåde. Herudover kræves der anatomisk kendskab samt etvist håndelag for at udføre indgrebet. En sådan samlet indsigt finder Rådet ikke, en besæt-ningsejer besidder.Disse egenskaber opnår en dyrlæge under sin uddannelse, så indgrebet kan foretages underhensyntagen til, at risikoen for, at dyret påføres smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentligulempe minimeres.Lægges dette til grund, finder Rådet, at det ikke vil være veterinærfagligt forsvarligt, aten besætningsejer foretager injektion af lægemiddel direkte i en blodåre på kvæg ek-sempelvis som led i behandlingen af kælvningsfeber hos egne dyr.Spørgsmål 2:Er det veterinærfagligt forsvarligt at en besætningsejer foretager anbringelse af lægemidler i

livmoderen på voksent kvæg eksempelvis som led i behandlingen af post partem børbetæn-delse hos egne dyr?Svar ad 2:Rådet finder, at anbringelse af lægemidler i livmoderen på voksent kvæg forudsætter videndels om de hunlige kønsorganers anatomiske forhold, dels om fysiologi og patofysiologi ogdels om de farmakologiske og farmakodynamiske forhold vedrørende det pågældende læge-middels art, mængde og virkemåde. Herudover kræves der et vist håndelag for at udføre ind-grebet. Rådet finder ikke, at en besætningsejer har en sådan samlet indsigt.Disse egenskaber opnår en dyrlæge under sin uddannelse, så indgrebet kan foretages underhensyntagen til, at risikoen for, at dyret påføres smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentligulempe minimeres.Lægges dette til grund, finder Rådet, at det ikke vil være veterinærfagligt forsvarligt, aten besætningsejer foretager anbringelse af lægemidler i livmoderen på voksent kvæg ek-sempelvis som led i behandlingen af post partum børbetændelse hos egne dyr.”I forbindelse med veterinærforliget blev Rådet ved skrivelse af 16. marts 2009 fra Fødevare-styrelsen anmodet om at besvare et spørgsmål vedrørende intravenøs indgift af kalk til be-handling af kælvningsfeber hos kvæg. Fra Rådets udtalelse af 15.maj 2009 skal citeres føl-gende:”Rådet finder som Fødevarestyrelsen, at kælvningsfeber kræver indledning af adækvat be-handling relativt hurtigt efter at sygdommen observeres, da sygdommen ubehandlet kan ud-vikle sig til en for koen livstruende tilstand. Det er Rådets opfattelse, at en sådan indsats meddet nuværende regelsæt med tilkald af en dyrlæge tilgodeses på en veterinærfaglig god og dy-revelfærdsmæssig betryggende måde, og således også er en måde, kvægbrugerne stort set ergodt tilfredse med.Rigtig mange køer med truende mælkefeber bliver initialt kureret ved, at koens ejer behandlerdem oralt med et af de utallige calciumpræparater, der findes på markedet og som af lægmandkan indgives uden problemer. Disse præparater vil også indgivet til en ko med begyndendeparese altid kunne stabilisere sygdommen, indtil en tilkaldt dyrlæge når frem.Vedrørende dyrevelfærd i relation til lægmands indgivelse af intravenøs kalk:Rådet finder, at infusion af farmaka i en blodåre på en ko er et operativt indgreb, der kræveret indgående kendskab dels til koens anatomi, præparatets virkninger og bivirkninger samt engrundig monitorering af koens reaktion under infusionen for at muliggøre adækvat indgriben,hvis der skulle udvikle sig kritiske symptomer. Sådanne kunne være udvikling af fatale tilfæl-de af shock ved for hurtig infusion eller mere latente bivirkninger i form af større hæmatomereller stærkt ømme og ubehagelige flegmoner efter en utilsigtet perivenøs indgift.

Vedrørende lægmands udvælgelse af behandlingsegnede køer i relation til indgivelse af intra-venøs kalk:I sin klassiske form frembyder lidelsen normalt ikke diagnostiske vanskeligheder, men mangeatypiske tilfælde medfører vanskelige differentialdiagnostiske udredninger. Lidelsen kan op-stå før kælvning og derved medføre komplikationer til selve fødslen – maternel dystoki ellervesvækkelse – ligesom udviklingen af begyndende mælkefeber sammen med opblødningen afdiverse ligamenter og led kan medføre ledskred eller luksation. Forekomst af brud af knogler ibækken eller lemmer samt større muskelsprængninger og ruptur af større sener ses relativt of-te som komplikation til den paretiske ko. Klovlidelser, universelle lidelser samt udviklingenaf akutte lidelser som f.eks. mastitis, løbe-tarmkatarrh og løbedrejning kan ligeledes kompli-cere mælkefebers kliniske udtryk.Rådet finder det betænkeligt at undlade at tilkalde dyrlægehjælp til en ko med entenbegyndende eller fulminant parese ved i stedet at tillade, at ejeren får adgang til at ind-give calciumpræparater intravenøst. Betænkeligheden begrundes, udover det tidligereanførte også med, at en sådan infusion er et indgreb, der som det vigtigste kræver ind-gående kendskab til udelukkelse af det relativt store spektrum af differentialdiagnoser,der er i spil netop ved tilstande med lammelse af koen. Hvis en sådan differentialdiagno-se bliver overset, får koen ikke den adækvate behandling, hvorved den påføres en unød-vendig og høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og/eller væsentlig ulempe.Konklusion:Rådet finder ikke, at sygdommen kælvningsfeber kan håndteres som de øvrige besæt-ningsdiagnoser i en Ny Sundhedsrådgivningsordning, men at indførelse af den skitsere-de model uvægerligt vil føre til adskillige dyreværnsmæssigt kritisable forhold.Rådet er således ikke enige med Fødevarestyrelsen i, at den foreslåede model med auto-risation af besætningsejeren til intravenøs indgift af kalk til behandling af kælvningsfe-ber hos kvæg kan anvendes til sikring af køernes velfærd.”Af de i udtalelserne anførte mange grunde finder Rådet det således ikke dyreværnsmæssigtforsvarligt, at en besætningsejer eller dennes ansatte får adgang til at foretage disse behand-linger i forbindelse med indførelse af Ny Sundhedsrådgivning i kvægbesætninger.Rådet erfarer nu efterfølgende, at det indgår i reglerne for Ny Sundhedsrådgivning i kvægbe-sætninger foreslået af Fødevareministeren, at der skal være en udvidet adgang for besætning-sejere til behandling af egne dyr, herunder adgang til intravenøs indgift af kalk og anbringelseaf medicin i livmoderen på nykælvede køer. Denne udvidede adgang gives til besætningsejere,der vælger modul 2.Rådet finder dette dyreværnsmæssigt meget betænkeligt, som fremført i de angivne udtalelser.Rådet forstår således ikke, at Fødevarestyrelsen i præsentationen af forslagene til udmøntningaf Veterinærforliget anfører en forventning om, at dyrevelfærden gennem de foreslåede æn-dringer vil øges betydeligt.

4. Handelssager4.1 Handelssager vedrørende heste2007-20-03-00061Skrivelse af 15. marts 2007 fra sagsøgers advokat:Ejer købte i september 2004 en pony af sælger. Ejeren ønskede i december 2004 at hævehandlen, da hesten kort efter købet var urent gående og da den efter genoptræning fortsat varurent gående.Rådet udtalte:Radiologisk Vurdering:Der er forelagt 5 sæt røntgenoptagelser – de 3 første som egentlige røntgenbilleder og de 2sidste sæt som CD.Første sæter optaget 31.5.02 i et andet europæisk land med 16 billeder.Andet sæter optaget 28.5.04 på dyrehospital A af dyrlæge B med 14 billeder (sagsøgte 2).Tredje sæter optaget 15.12.04 af dyrehospital B med 12 billeder.Fjerde sæter en CD med 5 optagelser optaget 15.2.05 af hesteklinik C.Femte sæter en CD optaget 8.2.06 af hestehospital D med 11 optagelser.Beskrivelse:På samtlige sæt ses den forreste øverste kant af VF kodeben sæde for en mindre men glat kon-tureret og regelmæssig struktureret knogle nydannelse, som ikke er ændret i form eller størrel-se fra billederne optaget i 2002 til og med sidste optagelse i 2006. I HF ses tilsvarende og li-geledes uændret i alle optagelser en mindre nydannelse beliggende ca. 1 cm længere nede påkodebenet.Radiologisk diagnose:Ældre, afhelet knoglenydannelse på begge forbens kodeben.Da knoglenydannelsernes kontur og struktur er regelmæssige, glatte og uændrede i hele forlø-bet fra maj 2002 frem til 8.2.2006, må de anses for at være reaktionsløse og afhelede.Spørgsmål af 20. juni 2006 fra sagsøgers advokat:Spørgsmål 1a:Kan de på røntgenoptagelserne af 28. maj 2004, beskrevet i bilag 3, røntgenundersøgelse ogklinisk undersøgelse, dateret 13.9.05 i visse tilfælde være halthedsudløsende?Svar ad 1a:I betragtning af at hesten på undersøgelsestidspunktet var i fuld træning og samme lette for-andring er iagttaget maj 2002, må man anse sådanne afglattede og regelmæssige konturer forat være så afhelede, at de ikke vil blive til gene for hesten senere.

Spørgsmål 1b:få betydning for hestens fremtidige brug, når det tages i betragtning at hesten fortsat skal bruges tildressur på topplan og hestens alder er 13 år?Svar ad 1b:Nej.Spørgsmål 2:Kan det generelt forekomme at røntgenforandringer i eller omkring et kodeled, som her i sagen be-skrevet ved handelsundersøgelsen, kan være “halthedsudløsende i hestens senere liv”. Hestens alderbedes taget i betragtning ved besvarelse af spørgsmålet.Svar ad 2:Nej. Se svar ad 1 a).Spørgsmål 3:Der vedlægges xx antal røntgenbilleder af 8.12.2004 af venstre for og højre for. Det Veterinære Sund-hedsråd bedes beskrive de røntgenologiske forandringer, sammenligne disse med optagelserne den 28.maj 2004 og eventuelt beskrive om der er sket forandringer fra røntgenoptagelsen den 28.maj 2004 og31. maj 2002 samt beskrive eventuelle forandringer fra den første optagelse i 2002 til den seneste op-tagelse af 8.12.2004, samt oplyse om de røntgenologiske forandringer der findes på optagelserne den8.12. 2004 kan tilbagedateres til før købstidspunktet 13.9.2004.Svar ad 3:Se indledningen, der viser at der ikke er nogen ændring af de røntgenologiske forhold fra 31.maj 2002 til 8. februar 2006.Spørgsmål 4:Kan det Veterinære Sundhedsråd udtale sig om haltheden, som er konstateret efter købsdatoen skyldesen skjult fejl som har været til stede på handelstidspunktet den 13.9.2004?Svar ad 4:Nej – specielt ikke uden at vurdere de i sagen omtalte ultrasonografiske billeder.Spørgsmål 5:Hvor stor sandsynlighed er der for at de røntgenforandringer konstateret ved handelsundersø-gelsen den 13.9.2004 vil blive halthedsudløsende?Svar ad 5:Meget, meget lille.Spørgsmål 6:Mener Det Veterinære Sundhedsråd, at der ved gennemgangen af røntgenbillederne i sagen erandre omstændigheder, der kan antages at give halthed hos ponyen? Hvis ja, kan disse så til-bagedateres tilfør købstidspunktet?Svar ad 6:Nej.

Spørgsmål 7:I skønsrapport af 10.2.2006 konstaterer dyrlæge A, at hestens dragter på nuværende tidspunkter relativt lave og understillede. Der spørges: Må det antages at dragterne var lave og under-stillede på handelstidspunktet? Hvis ja spørges der: Burde dyrlæge B i sin handelsundersøgel-se have anført dette?Svar ad 7:Herom kan intet udtales, idet dragternes højde på meget kort tid kan variere meget afhængigaf beskæring og slitage. Enkelte heste går bedst med en for den enkelte hest bestemt tåvinkel.Generelt bør dog anføres at den lige tåakse som regel er den, som heste klarer sig bedst med(dragten ca. halv så høj som tådelen af hoven).Spørgsmål 8:Hvis dragterne var lave og understillede spørges der: Hvilken betydning dette har, når man ta-ger de røntgenologiske forandringer i betragtning for hestens mulighed for at gå skoleridningpå topplan?Svar ad 8:Se svar på spørgsmål 7, men generelt bliver kodevinklen mere ret, hvis dragterne er lave ogdet giver en lidt anden belastning i kodeleddet, men det kan godt være en fordel at ændre på tåog kode vinklen, hvis en hest har problemer i kodeleddet, idet slitagen flyttes lidt frem ellertilbage ved en sådan ændring. I sådanne tilfælde kan dragterne enten skæres ned (dragternegøres lave) eller der kan lægges kiler imellem hov og sko (dragterne gøres høje).Spørgsmål 9:Vil dragternes tilstand, hvis det bevises under vidneafhøringen at disse var lave og understil-lede på handelstidspunktet, være medvirkende til at hesten har større sandsynlighed for at bli-ve halt og derfor ikke kan gå høj dressur på topplan - sandsynligheden bedes angivet. Herud-over bedes det oplyst, om understillede dragter burde have været angivet i handelsesundersø-gelsesskemaet og i bekræftende fald hvor?Svar ad 9:Se svar ad 7 og 8. Det mest naturlige sted er under inspektion af hovene (11 c).Spørgsmål 10:Bør en dyrlæge forklare indholdet og betydningen af de forandringer, der er anført handelsun-dersøgelsen samt oplyse hvad de latinske betegnelser betyder?Svar ad 10:Ja – latinske udtryk bør ikke benyttes alene i en handelsattest.Spørgsmål 11:Burde dyrlæge B have rådgivet køber om at der ved den endelige handelsundersøgelse burdevære taget nye røntgenbilleder.Svar ad 11:Nej – hestens alder og trænings tilstand/konkurrence deltagelse sammenholdt med den kliniske under-søgelse i handelsøjeblikket er vigtigere end nye røntgenbilleder, når tidligere billeder ikke er ældre endi dette tilfælde.

Spørgsmål 12:Er det dyr1ægefagligt korrekt at sammenholde røntgenoptagelser foretaget den 28.5.2004 meden handelsundersøgelse foretaget den 13.9.2004?Svar ad 12:Ja - se svar ad 11.Spørgsmål 13:Er det dyrlægefagligt korrekt at meddele, at det ikke er nødvendigt at tage nye billeder vedhandelsundersøgelsen, når der er optaget billeder 2½ måned før handelsundersøgelsen?Svar ad 13:Ja - Se svar ad 10 og 12.Spørgsmål 14:Hvordan burde dyrlæge B have grupperet røntgenfundene af 28.05.2004 i handelsundersøgel-sen:Gruppe I: Der er ikke fundet røntgenologiske forandringer.Gruppe II: De røntgenologiske forandringer (pkt.____) anses ikke for at få betydning for he-stens fremtidige brug.Gruppe III: De røntgenologiske forandringer (pkt.____) anses på baggrund af den kliniske un-dersøgelse og den påtænkte anvendelse af hesten at ____ __ få betydning ____ _ ikke fåbetydning.Gruppe IV: De røntgenologiske forandringer (pkt.____) er af så omfattende karakter, at de an-ses at få betydning for hestens fremtidige brug.Gruppe V: Betydningen af de røntgenologiske forandringer (pkt. kan ikke vurderes uden kli-nisk undersøgelse og oplysning om den påtænkte anvendelse af hesten.Svar ad 14:Gruppe 2.Spørgsmål 15:Hvilken rubrik burde dyr1æge B have udfyldt i handelsundersøgelsen under “Konklusion”hvis hesten havde lave og understillede dragter på handelstidspunktet og hvis hesten havdenormale dragter?Svar ad 15:Se svar ad 7 og 8 – rubrik 11c.Spørgsmål 16:Finder Rådet det sandsynligt, at hesten kan have haft en gaffelbåndsbetændelse med corele-sion som nævnt ved undersøgelse den 10.11.2004, som ikke har været synlig ved scanning den19.11.2004 og 26.11.2004 i samme ben, som kort efter den 10.11.2004 blev diagnosticeret vedklinisk undersøgelse, bedøvelser og røntgen at have en halthed med sæde i kodeled?

Sagsøgernes fælles spørgetema af 5. januar 2007:Spørgsmå1 1:.De foreliggende røntgenbilleder bedes beskrevet med hensyn til antal, optagelser, vinkler(projektioner) og røntgenologiske fund.Svar ad 1:Se indledningen.Spørgsmål 2:Er dyrlæge B´s beskrivelse i røntgenundersøgelsen fremlagt som sagens bilag 3 i overens-stemmelse med de røntgenologiske fund, der fremgår af røntgenbillederne optaget den 28. maj2004?Svar ad 2:Næsten og konklusionen er rigtig.Spørgsmål 3:Kan det generelt forekomme, at røntgenforandringer i eller omkring et kodeled, som her i sagen be-skrevet ved handelsundersøgelsen, kan være ”halthedudløsende i hestens senere liv”? Hestens alderbedes taget i betragtning ved besvarelse af spørgsmålet.Svar ad 3:Når forandringerne, som her beskrevet er uændrede efter mere end 2 år, er dette næppe sandsynligt.

Spørgsmål 4:Idet det lægges til grund, at hesten i perioden 31. maj 2002 – 13 sept. 2004 har deltaget i in-ternationale dressurstævner, herunder Dansk Mesterskab, Nordisk Mesterskab og EuropæiskMesterskab, og at hesten i perioden 31. maj 2002 – 13 sept. 2004 ikke har haft bevægelsesfor-styrrelser, bedes det oplyst, om det er sandsynligt, at de røntgenologiske fund er årsag til halt-hed på venstre forben.Svar ad 4:Nej.Spørgsmål 5:Hvilke forhold har betydning for, om en hest har lave og understillede dragter?Svar ad 5:Generelt er den lige tåakse som regel den, som heste klarer sig bedst med (dragten ca. halv såhøj som tådelen af hoven). Generelt bliver kodevinklen mere ret, hvis dragterne er lave og detgiver en lidt anden belastning i kodeleddet, men det kan godt være en fordel at ændre på tå ogkode vinklen, hvis en hest har problemer i kodeleddet, idet slidtagen flyttes lidt frem eller til-bage ved en sådan ændring. I sådanne tilfælde kan dragterne enten skæres ned (dragterne gø-res lave) eller der kan lægges kiler imellem hov og sko (dragterne gøres høje). Det er såledesprimært beskæringen, der bestemmer disse forhold.Spørgsmål 6:I det lægges til grund, at lave og understillede dragter ikke tidligere er blevet konstateret hoshesten, bedes det oplyst, om det må antages, at dragterne var lave og understillede på handels-tidspunktet.Svar ad 6:Da forholdet ikke direkte er omtalt i handelsundersøgelsen, har problemet næppe været udtalt.Spørgsmål 7:Såfremt spørgsmål 6 besvares bekræftende, bedes det oplyst om dyrlæge B burde have anførtdette i skemaet i handelsundersøgelsen?Svar ad 7:Hvis problemet har været udtalt, burde det have været omtalt.Spørgsmål 8:Såfremt spørgsmål 6 besvares bekræftende, og idet det lægges til grund, at hesten i perioden31. maj 2002 – 13 sept. 2004 har deltaget i internationale dressurstævner, herunder DanskMesterskab, Nordisk Mesterskab og Europæisk Mesterskab, og at hesten i perioden 31. maj2002 – 13 sept. 2004 ikke har haft bevægelsesforstyrrelser, og at hesten 10. nov. 2004fremstod overvægtig og muskelfattig bedes det oplyst, om lave og understillede dragter, nårman tager de røntgenologiske fund i betragtning, har betydning for hestens mulighed for at gåskoleridning på topplan?Svar ad 8:Nej, se svar på spørgsmål 5.

Spørgsmål 9:Idet det lægges til grund, at skønsmanden under besvarelsen af sit spørgsmål 4 har anført, atder ikke har været udvikling i de røntgenologiske fund på røntgenbillederne optaget den 31.maj 2002 sammenlignet med røntgenbillederne optaget den 28. maj 2004, bedes det oplyst omdet er dyrlægefagligt korrekt, at der i forbindelse med handelsundersøgelsen den 13. sept.2004 ikke blev optaget nye røntgenbilleder?Svar ad 9:Ja.Spørgsmål 10:Det bedes oplyst, hvorledes dyrlæge B burde have grupperet de røntgenologiske fund af 28. maj 2004 iskemaet for røntgenundersøgelse:Gruppe 1: Der er ikke fundet røntgenologiske forandringer.Gruppe 2: De røntgenologiske forandringer (pkt.____) anses ikke for at få betydning for he-stens fremtidige brug.Gruppe 3: De røntgenologiske forandringer (pkt.____) anses på baggrund af den kliniske un-dersøgelse og den påtænkte anvendelse af hesten at ___ __ få betydning ____ _ikke få betydningGruppe 4: De røntgenologiske forandringer (pkt.____) er af så omfattende karakter, at de an-ses at få betydning for hestens fremtidige brug.Gruppe5:Betydningen af de røntgenologiske forandringer (pkt. kan ikke vurderes uden kli-nisk undersøgelse og oplysning om den påtænkte anvendelse af hesten.Svar ad 10:Gruppe 2.Spørgsmål 11:Det bedes oplyst, hvilken rubrik dyrlæge B burde have udfyldt i skemaet for sundhedsundersøgelseside 1 under rubrikken ”dyrlægeerklæring”Svar ad 11:Man kunne godt mene, at dyrlægen burde sætte kryds i dyrlægeerklæringen, men det har jovist sig, at de røntgenologikse forandringer ikke har ændret sig over den forløbne 4 årige pe-riode, så det var korrekt, når der er krydset af i 1. rubrik.Spørgsmål 12:Idet der henvises til¶scanningsbilleder, optaget af dyrlæge B den 10. nov. 2004¶den som bilag B fremlagte redegørelse 13. april 2005 fra dyrlæge B til et forsikringsselskab, og

og idet¶scanningsbillederne af 10. nov. 2004 blev sendt til vurdering i England ved et firma, der vurde-rede hesten som mulig kandidat til stamcellebehandling, da den opfyldte kriterierne om akut tilsubakut seneskade med ret velafgrænset skade,bedes det oplyst, om det den 10. nov. 2004 var muligt at diagnosticere subakut gaffelbåndsbe-tændelse?Svar ad 12:Ja.Spørgsmål 13:Det bedes oplyst, om ændret træning, ændret fodring, ændret pasning, hestens skoning, he-stens alder m.v. kan influere på hestens fremtidige atletiske funktioner og muligheder for atdeltage i konkurrencer på topplan.Svar ad 13:Ja.Spørgsmål 14:Hvorledes vurderer Det Veterinære Sundhedsråd hestens fremtidige atletiske funktioner og mulighederfor hesten til at deltage i dressur på topplan.Svar ad 14:Dette kan være særdeles vanskeligt at vurdere, men det er meget sjældent en fordel for en at-let at være ude af træning i så lang en periode som i dette tilfælde. Kun genoptræningen kanvise, om det er muligt at komme tilbage på topplan igen.Spørgsmål 15:Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger?Svar ad 15:Nej.Afgørelse:Afgørelsen forelå ikke på tidspunktet for årsberetningens afslutning.

2007-20-04-00049Skrivelse af 21. december 2006 fra et advokatfirma.En besætningsejer købte endnu en ejendom medio februar 2004, hvortil der blev indkøbt nyedyr i samme måned. Den 10. – 12. marts 2004 blev de 2 ejendommes dyr beskåret af 2 klov-beskærere – bestillingen skete til A, der efter aftale med sagsøger anmodede om assistance frasagsøgte B. Efter beskæringen blev en del af besætningen straks halte, hvorfor sagsøger den13. marts 2004 kontaktede A, der den 14. marts besigtigede besætningen, hvor han vurderede,at der var klovbeskæringsfejl på 23 dyr, der blev undersøgt, hvoraf flere fik pålagt klovsko ogforbindinger i klovbeskæringsboks. Den 16. marts 2004 undersøgte sagsøgers dyrlæge en delaf de beskårne dyr. Den 17. marts 2004 besigtigede de to klovbeskærere besætningen og un-dersøgte flere køer og anlagde klovsko og forbindinger. Den 25. marts 2004 undersøgte A ogden praktiserende dyrlæge 70 køer i klovbeskæringsboksen. Den 29. marts blev 15 køer sendttil nødslagtning, hvorfra en del af benene blev frosset ned og opbevaret hos sagsøger. Den as-sisterende klovbeskærer sagsøgtes for ikke fagmæssig korrekt klovbeskæring. Der blev rejst eterstatningskrav på ca. 400.000 kr.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Det Veterinære Sundhedsråd bedes kort beskrive, hvorledes en fagmæssig korrekt klovbeskæ-ring skal udføres. Det bedes oplyst, om der skal tages særlige hensyn ved klovbeskæringen afa) nyindkøbte køer, b) højdrægtige køer, c) nykælvede køer samt d) køer i en ”ikke BVD-fribesætning”. Det bedes oplyst, om klovbeskæreren inden klovbeskæring bør anmode om op-lysninger om besætningen.Svar ad 1:Rådet skal udtale, at der før enhver beskæring bør indhentes oplysninger om hvert enkelt dyrsstatus, herunder produktionsdata, drægtighed og kælvningstidspunkt m.v., som bør indgå i engenerel vurdering af en ko, som inden klovbeskæring bør iagttages både stående og gående.Herunder bemærkes koens benstilling og klovenes indbyrdes afstande, der ofte kan være for-skellige, når dyret går, og når det står. Det iagttages endvidere om koen halter, ligesom koensalmentilstand samt eventuelle trykninger, sår og lignende vurderes. Afhængigt af de konstate-rede fund anbringes koen normalt i en klovbeskæringsboks selvom beskæring også kan findested uden anvendelse af en sådan. Under den almindelige beskæring fjernes det trådede hornfra klovenes nederste sideflader såfremt klovranden står frem over sålefladen. Herefter beskæ-res sålefladen indtil sålen har en passende tykkelse, der kan bestemmes ved visitering f.eks.med visiteringstang af sålefladen. Efter beskæringen er det vigtigt at sålefladen er plan, hvil-ket evt. sikres med en rasp eller lignende ligesom de ellers skarpe klovrande brydes med etpassende instrument. Afslutningsvis foretages en let udhulning af sålehornet, dels på det typi-ske såleknusningssted, dels langs klovenes indvendige begrænsning. Såfremt der efter denpassende beskæring og tilretning af klovrande findes mørkfarvede, forrådnede partier i hornet,renses disse, ligesom konstaterede beskadigelser afhjælpes.Når det anses for nødvendigt at beskære højdrægtige og nykælvede dyr samt dyr, der efter enforudgående vurdering er fundet belastet af forskellige årsager, skal dette ske med passendeforsigtighed. I øvrigt henvises til relevant lærebogsmateriale på fagområdet.

Spørgsmål 1a:Kan klovbeskæring af nyindkøbte og højdrægtige køer, nyligt transporteret samt nykælvedekøer have haft indflydelse på køernes sundhedstilstand, herunder lemmernes sundhed underog efter klovbeskæringen?Svar ad 1a:Rådet skal udtale, at formålet med enhver klovbeskæring er, at fremme dyrets generelle sund-hedstilstand samt klovenes sundhedstilstand i særdeleshed.Spørgsmål1b:Ville en faguddannet klovbeskærer beskære anderledes evt. undlade at klovbeskære køer, hvishan får oplyst, at dyrene er højdrægtige eller nykælvede?Svar ad 1b:Se svar ad 1.Spørgsmål 1c:Kan det lastes klovbeskærerne, at køerne under punkt a blev klovbeskåret, såfremt sagsøgerikke har oplyst, som under punkt b?Svar ad 1c:Se svar ad 1.Spørgsmål 2:Er den klovbeskæring, der blev udført på besætningen den 10. – 12. marts 2006 udført fag-mæssigt korrekt? Svaret skal begrundes. Det bedes oplyst, om det har betydning for besvarel-sen, om klovbeskæreren havde fået oplysninger om besætningen. Det bedes oplyst, om det harbetydning for besvarelsen, at klovene på de frosne ben måtte være beskadiget og/eller frem-står med renskårne såleknusninger, og derefter oplyst, om beskadigelsen med overvejendesandsynlighed skyldes ikke fagmæssig klovbeskæring udført 10. – 12. marts 2006.Svar ad 2:Det fremgår af dyrlægeerklæringen af den 25. marts 2004, at dyrlægen ved undersøgelsen den16. marts 2004 konstaterede, at ud af 17 undersøgte køer var 8 køer ømbenede, hvor ømhedenskyldtes, at sålefladen var beskåret så kraftigt, at ømheden kunne fremkaldes ved et tryk meden tommelfinger på sålefladen i klovspidserne. I erklæringen er det oplyst, at klovbeskærer Aden 14. marts 2004 pålagde klovsko på 23 køer og anlagde 10 klovforbindinger samt efterføl-gende den 17. marts 2004 yderligere anlagde et antal klovsko og forbindinger, alle med be-grundelse i en for tæt beskæring. Af dyrlægeattesten af den 16. juni 2004 fremgår, at dyrlæ-gen og klovbeskærer A den 25. marts 2004 undersøgte 73 køer og kælvekvier med henblik påen vurdering af omfang og skader på klovene. Af disse fandtes 39 at være i orden, medens deresterende 34 (19 malkekøer, 8 kælvekvier og 7 goldkøer) havde tegn på klovbeskæringsrela-terede lidelser. Hos 15 af dyrene havde fejlene ikke givet anledning til haltheder. 5 goldkøerog 8 kælvekvier var fejlbeskåret ved, at en eller flere klovspidser var afhugget lodret, såledesat læderhuden i mange tilfælde var blottet.Lægges ovennævnte til grund, skal Rådet udtale, at beskæringer, hvor sålefladerne er beskåretså tyndt, at der kan frembringes ømhed ved tryk med en tommelfinger samt hvor klovspidser-ne er afhugget lodret, hvorved læderhud er blottet, ikke er udført fagmæssigt korrekt. Se end-videre svar ad 1.

Spørgsmål 3a:Hvis kreaturerne i månederne forud for beskæringen har været påvirket af BVD-virus, villedet da give problemer med klovsundheden, således at den omtalte klovbeskæring kan have få-et et for klovbeskærerne og sagsøger uventet udfald?Svar ad 3a:Rådet finder ikke, at en følge af påvirkning af BVD-virus i al almindelighed skulle kunne giveanledning til specifikke problemer med klovsundheden. Se endvidere svar ad 1.Spørgsmål 3b:Vil en faguddannet klovbeskærer forholde sig anderledes i forbindelse med klovbeskæringeneventuelt at undlade en sådan, såfremt han havde fået oplysning om, at en besætning havdestatus som ”ikke-BVD-fri besætning/ BVD-fri”, ligesom han eventuelt kunne have taget andreforholdsregler i betragtning?Svar ad3b:Rådet finder, at alle kreaturer kan have behov for klovbeskæring i større eller mindre graduanset besætningens BVD-status. En faguddannet klovbeskærer vil sædvanligvis forholde sigtil en besætnings sundhedsmæssige status, herunder også BVD-status, med henblik på at und-gå at medvirke til overførsel af smitte fra besætning til besætning.Spørgsmål 4:Når det lægges til grund, at mange køer straks efter klovbeskæringen blev halte og havdesvært ved at støtte på benene, bedes det oplyst, om dette forhold med overvejende sandsynlig-hed kan skyldes andre primære årsager end klovbeskæringen?Svar ad 4:Det fremgår af dyrlægeerklæringerne samt billedmaterialet og sagens akter, at mange køerblev halte i tilslutning til klovbeskæringen den 10. – 12. marts 2004. Rådet finder det overve-jende sandsynligt, at de opståede haltheder skyldes en ikke fagmæssigt korrekt udført klovbe-skæring.Spørgsmål 5:Kan Rådet vurdere, om den udførte klovbeskæring måtte indebære en for klovbeskæreren ind-lysende fare for, at besætningen blev halt/ømbenet? I bekræftende fald bedes Rådet frem-komme med sin vurdering, som skal begrundes. Det bedes oplyst, om det har betydning forbesvarelsen, om klovbeskæreren havde fået oplysninger om besætningen.Svar ad 5:Det er ikke oplyst for Rådet med hvilken metode klovbeskæringen er foretaget, f.eks. om be-skæringen er udført med håndværktøjer eller med mekaniske værktøjer. Udført korrekt er deringen fare for, at en klovbeskæring medfører, at de beskårede dyr bliver halte eller mere endkortvarigt let ømbenede. Idet der henvises til besvarelse ad 1 finder Rådet, at det er af storvigtighed, at det under forløbet af beskæringen af en klov til stadighed kontrolleres, at så-lefladerne ikke beskæres for tyndt, ligesom der bør drages omsorg for, at afretning af klov-rande og klovspidser ikke medfører en blottelse af læderhud. Rådet finder vigtigheden af lø-bende kontrol uafhængig af, hvilke oplysninger klovbeskæreren måtte have fået om det enkel-te dyr og besætningen.

5.2 Ansvarssager vedrørende svin2007-20-04-00051Skrivelse af 3. september 2007 fra advokaterneEjeren af en sobesætning, hvis besætning var fri for sygdommen PRRS-DK, sagsøgte etvognmandsfirma, idet dette firma under afhentning af grise fra sagsøgers ejendom havde par-keret en anhænger fuldt læsset med PRRS-DK positive slagtesvin fra 2 andre besætninger.Parkeringen fandt sted tidligt om morgenen lige ud for staldanlægget i vindretningen og derhavde stået en synlig tåge fra anhængeren og ind over staldene. Placeringen varede ca. 45 mi-nutter og foregik på offentlig vej. Besætningsejeren ringede straks til slagteriet og klagedeover placeringen p. g. a. den store risiko for at få overført en eventuel smitte fra de fremmedeslagtesvin til sin besætning.Dagen efter fik han taget blodprøver af sin besætning og disse viste, at besætningen var nega-tiv for sygdommen PRRS-DK. Opfølgende prøver udtaget ca. 1½ måned senere viste, at be-sætningen nu var smittet med PRRS-DK og der var problemer med døde søer omkring farings-tidspunktet og en overdødelighed og et øget foderforbrug efter fravænning. Herudover var derøgede medicinomkostninger og tab i form af lavere pris for grisene, idet grisene nu var PRRS-DK smittede og den faste aftager opsagde sin kontrakt.Der blev anlagt sag imod vognmandsfirmaet, idet det vurderedes, at firmaet var ansvarlig for,at besætningen var blevet smittet med sygdommen PRRS-DK. De samlede tab blev opgjort tiltæt på 1.200.000 kr. Vognmandsfirmaet og dettes forsikringsselskab fandt det ikke bevist, atfirmaet var erstatningsansvarligt, idet anhængeren var placeret på offentlig vej.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Idet det for besvarelsen af nærværende spørgsmål kan lægges til grund, at en producent A afsmågrise på et tidspunkt, hvor sobesætningen hos denne er registreret positiv for svinesyg-dommen Dansk PRRS sælger smågrise til en fedesvineproducent B, jfr. sagens bilag 15, øn-skes følgende spørgsmål besvaret:A)Hvor stor er sandsynligheden for, at de solgte smågrise helt eller delvist tilligeer sygdomsbehæftede, respektiv smittebærende?Hvor stor er sandsynligheden for, at smågrisene efter flytning fra A til B måttesmitte hinanden, respektiv smitte en eventuel yderligere besætning hos B?Det ønskes oplyst, om de ovenfor nævnte smågrise efter opfedning til fedesvinmå anses for at være smittebærende?

absolut kan have været til stede. Hvis sygdommen har været til stede i en besætning gennemlængere tid (måneder) indtræder der oftest en balance, hvor de fleste dyr er immuniserede ogderfor fremstår klinisk raske, medens virus smitten i besætningen holdes ved lige blandt ung-dyrene, der løbende påføres infektionen. Denne smitte blandt ungdyrene i en kronisk smittetbesætning foregår oftest uden symptomer selvom virus cirkulerer blandt grisene.Rådet vurderer sandsynligheden for, at grisene var smittebærende, som værende meget stor.Svar ad 1B:Rådet vurderer, at sandsynligheden for, at smågrisene efter flytningen måtte smitte hinanden,var meget stor. Vurderingen begrundes med det forhold, at der blandt grise i kronisk PRRSsmittede besætninger erfaringsmæssigt findes både smittede virusudskillende grise og ikkesmittede grise. Når disse flyttes og sammenblandes under transport og i den nye stald udveks-les der smitstof mellem grisene.Det fremgår af sagsakterne, at alle dyrene i begge besætninger var indkøbt fra samme PRRS-DK positive besætning, hvorfor Rådet finder spørgsmålet om, hvorvidt og i hvor høj gradsmågrisene kan smitte fra gård til gård ligegyldigt, da alle grisene således må anses for smit-tede med sygdommen.Svar ad 1C:Ja.Spørgsmål 2:Såfremt Det Veterinære Sundhedsråd måtte vurdere, at der måtte være en sandsynlighed for,at en del af de under spørgsmål 1 anførte grise efter opfedning til fedesvin måtte være smitte-bærende, ønskes nedennævnte spørgsmål besvaret:A)B)Hvorledes smitter svinesygdommen Dansk PRRS fra svin til svin?Kan smitte spredes fra smittebærende fedesvin koncentreret lastet på lastvognholdende i vindretningen ud for driftsbygninger med rask sobesætning?I givet fald ønskes oplyst, hvor stor sandsynligheden måtte være herfor samthvilke faktorer der måtte indgå i den sagkyndiges vurdering?C)Såfremt en sobesætning smittes med svinesygdommen Dansk PRRS ønskes op-lyst, hvorledes sådan smitte med efterfølgende sygdom i udbrud måtte give sigtil kende?Det ønskes oplyst, om smitte respektiv sygdomsudbrud måtte påvirke den øko-nomiske drift af nævnte sobesætning, f.eks. i form af påvirkning på drægtighed,foderindtagelse, dødelighed, tilvækst, adfærd, renlighed m.v. og i givet fald dapå hvilken måde?

Svar ad 2C:Sygdomsforløbet varierer meget fra besætning til besætning. Der kan ses voldsomme symp-tomer med store tab i en periode på normalt 1-4 måneder, men sygdommen kan også indføresi en besætning uden tydelige symptomer og opdages kun ved at grisene pludselig i blodprøverviser antistoffer mod PRRS virus. Ved udbrud af sygdommen i en sobesætning ses vekslendegrader af mælkemangel og sene aborter/tidlige fødsler med stigning i antal svagfødte og død-fødte grise og dødsfald blandt søerne. Der kan ses for mange søer, der ikke bliver drægtige.Der ses en nedsat tilvækst og et øget foderforbrug hos grisene.Ved udbrud af sygdommen i en slagtesvinebesætning ses oftest vekslende grader af luftvejsin-fektion med feber, hoste og pusten. Der vil være en nedsat tilvækst og en højere dødelighed.Svar ad 2D:Ved sygdomsudbrud med PRRS-DK i en sobesætning vil dette påvirke det økonomiske resul-tat af driften negativt afhængig af sygdommens voldsomhed og varighed. Vedrørende årsagertil driftstabet henvises til svar ad 2C.Spørgsmål 3:Det Veterinære Sundhedsråd bedes vurdere sandsynligheden for smitte fra en nærtliggendenysmittet besætning i forhold til smitte fra en eventuelt smittet grisetransport placeret somangivet i bilag B i ca. 45 minutter.A)Ved besvarelsen af ovennævnte spørgsmål bedes angivet i hvilket omfang smit-terisikoen måtte være påvirket af henholdsvis afstanden til den på bilag B place-rede grisetransport, den tid grisetransporten har været placeret som angivet påbilag B og antal smittede svin i grisetransporten.Såfremt smitterisikoen måtte være påvirket af andre faktorer end ovenfor anfør-te, ønskes dette nærmere oplyst og belyst.

6. Dyreværnssager6.1 Dyreværnssager vedrørende heste2007-20-051-00055Skrivelse af 21. december 2006 fra fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 11. oktober 2006 og23. februar 2007 fra Midt- og Vestsjællands PolitiEfter at have modtaget en anonym anmeldelse anmodede en dyreværnsorganisation en prakti-serende dyrlæge om at tilse en pony, der muligvis led af forfangenhed. Dyrlæge A tilså sam-men med politiet hesten, der var en 7 år gammel pony, vallak, der opholdt sig på en afgnavetgræsfold med hårdt underlag. Ponyen var overvægtig og udtalt forfangen. Den kunne kun be-væge sig ved at kaste sig over på højre forben og med understillede bagben. Hesten varspringhalt på venstre forben, og når den stod stille flyttede den konstant vægten fra side tilside. Alle 4 hove var forvoksede med bred hvid linie samt med tendens til snabelsko. Dyrlæ-gen vurderede, at hesten var kraftigt smertepåvirket og fandt, at hesten var behandlet ufor-svarligt, at forholdet var groft og ikke kunne rettes, da lidelsen var uhelbredelig og at det villemedføre unødig lidelse at lade ponyen leve. Dyrlægen påbød aflivning af ponyen i henhold tildyreværnslovens § 20, stk. 3. Politiet modsatte sig dette, da ejeren ikke var til stede. Dagenefter tilså dyrlægen sammen med politiet atter ponyen, som havde været tilset af en vagtdyr-læge B aftenen forinden. Den var da blevet smertebehandlet, havde fået påsat styroformklod-ser på begge forben og var blevet bragt på blød bund. Dyrlægen skønnede, at ponyen varuændret smertepåvirket samt at der ikke var mulighed for helbredelse, idet lidelsen var kro-nisk, hvorefter ponyen, efter drøftelse med ejeren, blev aflivet.Ejeren oplyste til politiet, at ponyen havde været forfangen de sidste tre somre, men var hvergang kommet over det. Han havde hvert forår besøg af sin praktiserende dyrlæge C, der ikkehavde haft bemærkninger, da han tilså dyrene i maj. Til politiet oplyste dyrlæge C, at hanhavde haft med ponyen, der led af forgangenhed, at gøre et utal af gange. Sidste gang var ul-timo juni 2006, hvor ejeren igen havde ringet, idet ponyen igen havde problemer med forfan-genhed. Dyrlæge C havde vejledt ejeren, hvad han skulle gøre, og det havde efterhånden vistsig, at det var nok såfremt ponyen blev flyttet og fik specialfoder. Dette havde også været rå-det, at ejeren skulle flytte hesten og ændre foderet, når ponyens tilstand var så slem, at ejerenskønnede det rimeligt. Dyrlæge C understregede, at han ikke så ponyen omkring anmeldelses-tidspunktet.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Er den i sagen omtalte hest med hensyn til den nævnte sygdom (forfangenhed), som hesten til-syneladende har gået med i så lang tid, at en dyrlæge vurderede, at den skulle aflives på ste-det, blevet beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe?Svar ad 1:Det fremgår af dyrlæge A´s erklæring, at den 7-årige pony vallak ved undersøgelsen den 14. juli 2006var overvægtig og udtalt kronisk forfangen. Ponyen gik på en afgnavet græsmark, der udgjorde ethårdt underlag. Alle 4 hove var forvoksede med en bred hvid linie og med tendens til dannelse af sna-belsko. Ponyen kunne, idet den var springhalt på venstre forben, kun bevæge sig ved at kaste sig overpå højre forben samt med understillede bagben. Når den stod stille flyttede den konstant vægten fraside til side. Ponyen var kraftigt smertepåvirket. Dyrlæge A påbød aflivning af ponyen i henhold tildyreværnslovens § 20, stk. 3., idet hun fandt, at den blev behandlet uforsvarligt samt at forholdet var

groft og ikke kunne rettes, idet lidelsen var uhelbredelig og det ville medføre unødig lidelse at lade denleve.Ponyen blev om aftenen den 14. juli 2006 tilset af en vagtdyrlæge B, der beskrev ponyen sommeget smertepåvirket og med tydelige tegn på kronisk forfangenhed. Den blev smertebehand-let, samt fik påsat styroformklodser på begge forben, og der blev udleveret smertelindrendemedicin til ejerens fortsatte behandling af ponyen.Den 15. juli 2006 tilså dyrlæge A sammen med politiet atter ponyen. Den var fortsat meget ismerte og dyrlægen så ingen muligheder for helbredelse, da lidelsen var kronisk. Efter drøf-telse med ejeren aflivede dyrlægen ponyen.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at ponyen ved at være holdt på den beskrevnemåde har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentligulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret og vandetog passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige be-hov. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1og 2.Spørgsmål 2:Er den i sagen omtalte hest med hensyn til den nævnte sygdom (forfangenhed), som den an-svarlige for hesten ikke har ladet dyrlægebehandle, blevet behandlet omsorgsfuldt, herunder atden huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssigeog sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabeligeerfaringer?Svar ad 2:Se svar ad 1.Afgørelse:Tiltalte blev straffet med en bøde på 2000 kr.Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 6 dage.Tiltalte skulle betale 2/3 af sagens omkostninger

brystighedsfure. Hesten bevægede sig kun, når den blev trukket med. Dyrlægen anbefaledepolitiet, at ejeren blev givet påbud om at hesten skulle tilses af en dyrlæge og tages under be-handling eller alternativt straks aflives. Ejeren tilkaldte sin praktiserende dyrlæge, dyrlæge B,der samme eftermiddag aflivede hesten og foretog obduktion af den. Dyrlæge B oplyste at ha-ve undersøgt hesten månedligt siden april 2006 med hensyn til trivsel, huld og tandstatusmhp. at træffe et valg for aflivning af hesten pga. alderdom og havde estimeret, at det kom-mende efterår ville være det rigtige tidspunkt. Dyrlæge B vurderede at hestens udseende ikkevar usædvanligt af en hest på den alder (37 år), samt at den havde problemer med at optagevæske i musklerne, hvorfor den så mager ud. Ved dyrlæge B’s obduktion fandtes hesten i rin-ge huld. Tarmsættet fandtes fyldt med velfordøjet, normalt udseende hesteafføring. Muskula-turen blev fundet i normal konsistens og fedtvævet var af normal farve. Dyrlæge B vurderede,at hesten uden velfærdsproblemer kunne have klaret sig sommeren over med fortsat daglig fo-dertildeling og græs.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Var den i sagen omhandlede hest den 2. september 2006 og/eller i perioden frem til nævntedato i en tilstand som medførte smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, så-fremt det lægges til grund, at hesten var i tilstand som ovenfor beskrevet og som vist på bille-derne?Svar ad 1:Det fremgår af sagens akter samt de medsendte foto, at en dyrlæge (dyrlæge A) ansat i en fø-devareregions kontrolafdeling i privat ærinde havde passeret en ejendom, hvor han havde ob-serveret en tilsyneladende afmagret og sløv hest. Han anmeldte forholdet til politiet, der efter-følgende sammen med dyrlægen aflagde besøg på ejendommen. Dyrlæge A beskrev hestensom en gammel afbleget gråskimlet hoppe. Hesten var langpelset og fremstod pjusket. Denvar afmagret med tydeligt markerede ribben, hoftehjørner, skulderbladskam og rygsøjlenstorntappe. Slimhinderne virkede blege og dyrlæge A beskrev vejrtrækningen som forceretuden observation af hoste eller flåd fra næsebor, ligesom der ikke kunne påvises eng-brystighedsfure i bugmuskulaturen. Hesten bevægede sig kun, når den blev trukket og virkedefor dyrlæge A som værende påfaldende inaktiv. Hesten gik alene på en græsmark med rigeligtgræs adskilt med en enkelt tråd fra nogle andre heste. Ejeren oplyste, at hesten var 37 år oghavde fri adgang til vand og foder. Den var adskilt fra de andre heste, der var lidt for vold-somme for skimlen. Hesten havde tilhørt familien i 20 år og familien havde planlagt, at hestengik på sit sidste år og at den skulle nyde sit otium inden den ca. 2 måneder senere skulle afli-ves. Desuden var hesten siden april 2006 én gang om måneden tilset af en praktiserende dyr-læge (dyrlæge B), der til politirapporten oplyste, at hesten var gammel og at dens tilstand ogudseende var normal i forhold til alderen. Dyrlæge B aflivede hesten samme dag og konstate-rede ved obduktionen, at hesten var i ringe huld, men som forventelig for en hest på 37 år.Tarmsættet var fyldt med velfordøjet, normalt udseende hesteafføring og muskulaturen blevfundet i normal konsistens ligesom fedtvævet var af normal farve. Dyrlæge B vurderede, athesten uden velfærdsproblemer kunne have klaret sig sommeren over med fortsat daglig fo-dertildeling og græs.De medsendte foto viser en stærkt afmagret afbleget skimmel med et unaturligt langt og krøl-let hårlag. Hesten har tydeligt markerede ribben, skulderkam og hofteparti og mangelfuld mu-skulatur. På foto nr. 3 og 9 står hesten med udspilede næsebor.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmén og væsentlig ulempe og skal behandles omsorgsfuldt, herunder fodres, vandes og passes

under hensyntagen til deres fysiologiske og sundhedsmæssige behov. Når heste bliver gamlevil der kunne opstå en lang række lidelser associeret til det at blive en ”gammel hest” eksem-pelvis haltheder, vægttab, manglende fældning og mangelfuldt tandsæt. Flere af disse lidelserkan forebygges eller behandles.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at der ikke er blevet draget omsorg for, at hestenblev sikret et passende huld. Den har herved ikke været passet omsorgsfuldt eller i overens-stemmelse med sine fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov og har derforværet udsat for betydelig grad af lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Rådet finder,at hesten herved har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1og 2.Spørgsmål 2:Har hesten været behandlet omsorgsfuldt, under hensyn til dens fysiologiske, adfærdsmæssigeog sundhedsmæssige behov, såfremt det lægges til grund, at hesten var i en tilstand som oven-for beskrevet og som vist på billederne?Svar ad 2:Se svar ad 1.Spørgsmål 3:Foreligger der uforsvarlig behandling af dyr, groft uforsvarlig behandling af dyr eller groftuforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, såfremt det lægges til grund, athesten var i en tilstand som ovenfor anført?Svar ad 3:Se svar ad 1.Spørgsmål 4:Under henvisning til hestens tilstand den 2. september 2006 burde den i sagen omhandledehest have været aflivet eller behandlet straks eller var det forsvarligt at vente med aflivning tilsenere på året uden behandling?Svar ad 4:De til sagen givne oplysninger herunder den sparsomme kliniske undersøgelse af hesten yderikke Rådet mulighed for at vurdere, hvorvidt den 37 år gamle hoppes tilstand kunne afhjælpesved behandling eller om den skulle aflives straks. Rådet finder ikke, at det var forsvarligt atvente med aflivningen til senere på året uden yderligere undersøgelse og behandling.Spørgsmål 5:Hvis spørgsmål 4 besvares med, at aflivning burde være sket, har dyrlægen så udvist den om-hu og samvittighedsfuldhed, som han efter loven er forpligtet til?Svar ad 5:Bortfalder, se svar ad 4.Spørgsmål 6:Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger?

2007-20-051-00058Skrivelse af 31. maj 2007 fra politimesteren i RandersEfter en anmeldelse om misrøgt i et hestehold aflagde politiet besøg i hesteholdet efterfulgt afendnu et besøg sammen med en embedsdyrlæge. Der blev konstateret uordentlige forhold istaldområdet, hvor det flød med diverse affald i hestenes opholdsarealer og de 13 heste frem-stod med et mat og langt hårlag, der var indsmurt i gødning på ben, bagpart, hale og bug somfølge af at de stod i fugtige bokse og spiltov uden tilstrækkelig strøelse. Hestene havde ikkeumiddelbart adgang til vand eller grovfoder. Hestene blev fodret med valset korn og hvidtbrød. Nogle heste blev vurderet som magre, idet ryg og ribben tydeligt kunne mærkes gennemden lange pels og huden. Nogle heste var bundet så stramt op, at de havde begrænset bevægel-sesfrihed til at lægge og rejse sig. Ejeren blev pålagt at sørge for adgang til tørt og rent leje tilhestene, sørge for bedre vandingsmuligheder, tilpasse grimer og kæder til bedre bevægelses-frihed, at rense og fjerne indtørrede gødningskager fra hestene og fjerne diverse affald, derkunne være til fare for hestene samt øge fodringen. Ved 2 opfølgende besøg konstaterede em-bedsdyrlægen nogen forbedring af forholdene, men fortsat visse mangler vedr. fodring, van-ding samt strøelsen og rengøringen i hestenes opholdsarealer.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Har dyrene været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe eller man-gel på omsorgsfuld behandling.I bekræftende fald forespørges, om der for nogle forhold har været tale om uforsvarlig, ellergrovere uforsvarlig behandling af dyr eller mishandling af dyr.Svar ad 1:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 8. marts 2007 samt de ledsagende fotos, atder ved besøget i hesteholdet den 2. marts 2007 ikke var tilstrækkelig adgang til drikkevand,idet vandingen af såvel løse som opbundne heste bestod i tildelingen af vand i et gammelt ba-dekar, hvor der blev tilledt vand 2 gange dagligt. Hestene blev ikke fodret efter deres behovmed tilstrækkelig mængde og sammensat foder, herunder grovfoder. Hestene stod i fugtigebokse med gødningsrester uden tilstrækkelig strøelse og i hestenes opholdsarealer lå der di-verse affald bestående af aviser, plastikposer, -dunke og –spande, dæk, flasker, gammelt brød,brædder. Hestene var indsmurt i gødningsrester på krop, ben og hale, idet de var unddragetmulighed for at finde hvile på tørre og rene lejer. Nogle af hestene var opbundne i strammegrimer og kæder, der ikke gav hestene den fornødne bevægelsesfrihed eller mulighed for hvi-le.

Af embedsdyrlægens erklæring af den 26. marts 2007 og de ledsagende fotos fremgår, at derved det opfølgende besøg i besætningen den 9. marts 2007 blev konstateret, at underlaget varstrøet med strøelse ovenpå de større gødningsmængder, så hestene stod tørt og kunne liggetørt. Hestene stod alle opbundne i spiltove eller stod i bokse, hvor der stadig lå affald og dehavde ikke umiddelbar adgang til vand, idet vandingen tilsyneladende foregik ved, at hesteneblev sluppet løse, når de skulle drikke. Hestene var stadig indsmurte i gødning på krop, ben,hove og haler.Ved endnu et opfølgende besøg den 16. marts 2007 blev det konstateret, at forholdene gene-relt var uændrede i forhold til det beskrevne ved besøget den 9. marts 2007.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgode-ses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagel-se af foder og drikke og ved hvile.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at hestene ved at være unddraget muligheder forat finde tørt leje, ved ikke at have haft passende adgang til vand og tilstrækkeligt og sufficientfoder samt ved at være opbundne så stramt, at bevægelsesfriheden har været indskrænket un-der forhold, hvor uvedkommende affald har udgjort en fare for dyrene, igennem længere tidhar været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempeog ikke været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret og vandet under hensyntagen tilderes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med an-erkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum og arealer, hvor hestene har væretholdt har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder sikrethestene fornøden bevægelsesfrihed. Hestene har igennem længere tid været udsat for uforsvar-lig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.Spørgsmål 2:Giver sagen Rådet anledning til yderligere bemærkningerSvar ad 2:NejAfgørelse:Tiltalte afgik ved døden og sagen bortfaldt.

og der blev udtaget organer til undersøgelse på laboratorium. Der fandtes områder med kro-nisk bughindebetændelse og der var store mængder sand i tyktarmen. På laboratoriet konklu-deredes, at hesten var kakektisk.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Jeg skal herefter forespørge om de 3 heste har været udsat for smerte, lidelse, angst, varigtmén eller væsentlig ulempe eller mangel på omsorgsmæssig behandling.Svar ad 1:Det fremgår af sagsakterne vedrørende den mørkebrune hoppe (A) og den røde vallak (B):Hestene gik i en mindre fold, hvor græsset var totalt nedbidt. Der var mudret og hestene hav-de ikke adgang til tørt leje. Der var et badekar med drikkevand og en bigballe med halm. Her-udover fandtes ikke på undersøgelsestidspunktet andet foder. Der stod i folden en del gamlelandbrugsmaskiner. Begge heste vurderedes i en foderstand under middel og med uforstyrretalmenbefindende, men de gik begge og søgte efter noget at æde.Hoppe A havde en noget forceret respiration og burde efter anmeldende dyrlæges vurderingtilses af en dyrlæge.Det fremgår af sagsakterne vedrørende den ældre brune hoppe (C):Hesten gik i et aflukke i et læskur med halvtag adskilt fra de andre heste. Hesten gik på en tykgødningstilblandet halmmadras strøet med så meget halm, at det vurderedes, at den havde ettørt leje. Der var fri adgang til drikkevand og hø. Hoppen var sløv, nedstemt og reageredelangsomt på stimuli. Hoppen var sygeligt afmagret uden muskelfylde i bringen, begge hofte-hjørner stak frem som på en ko, alle ribben trådte tydeligt frem trods et tykt, mat og stridt hår-lag. Alle halshvirvlerne kunne tydeligt mærkes gennem hestens hud. Hesten var dehydreret imiddelsvar grad. Hesten blev vurderet til at være kronisk uhelbredelig syg. Den var ikke ble-vet tilset af en dyrlæge. Hesten blev beordret aflivet.Dyrlægen, der aflivede hesten, betegnede hesten som stærkt afmagret med markant fremståen-de hoftehjørner og ryghvirvler. Der fandtes i bughulen områder med lokal bughindebetændel-se og sammenvoksninger mellem tarm og bughinde og i tyktarmen fandtes store mængdersand. Ved den patoanatomiske undersøgelse på laboratorium fandtes hesten patologisk afmag-ret med serøs fedtatrofi.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan må-de, at dyrets behov tilgodeses.Vedrørende hestene A og B:Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at hestene A og B ved gennem længere tid ikke atvære fodret efter deres fysiologiske behov, så de fremstod med en foderstand under middel,og ved at have opholdt sig i en mudret fold uden mulighed for at finde et tørt leje og sammenmed udrangerede landbrugsmaskiner med risiko for at komme til skade, har været udsat for enbetydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Vedrørende hesten C:Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at hest C ved gennem længere tid at have væretsyg uden at være behandlet, tilset af en dyrlæge eller aflivet, således, at den fremstod sygeligtafmagret, gennem måneder har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigtmén og væsentlig ulempe.Spørgsmål 2:I bekræftende fald forespørges om der for nogen forholds vedkommende har været tale omuforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr eller mishandling af dyr.Svar ad 2:Rådet vil karakterisere forholdene for hestene A og B som uforsvarlig behandling af hestene,jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1 samt bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mind-stekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, §§ 7 og 8.Rådet vil karakterisere forholdene for hesten C som groft uforsvarlig behandling af hesten, jf.dyreværnslovens §§ 1 og 2, stk. 1 samt bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindste-krav til beskyttelse af landbrugsdyr, § 5.Spørgsmål 3:Giver sagen Rådet anledning til yderligere bemærkninger.Svar ad 3:Nej.Afgørelse:Afgørelsen forelå ikke på tidspunktet for årsberetningens afslutning.

2007-20-051-00061Skrivelse af 21. september 2007 fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politiPå baggrund af civil anmeldelse foretog politiet 16. april besøg på en landejendom hos en he-stehandler. Ved besøget konstateredes generelt uhygiejniske forhold med bunker af muggentbrød i staldarealet, gødning og urin på gangene. Specielt 2 af hestene tiltrak sig politiets op-mærksomhed: en grå pjusket hest og en sort hest, der kun nødigt rejste sig og for politietfremstod som halt. Politiet aflagde efterfølgende d. 17. april besøg med Fødevarekontrollensdyrlæge. Hun konstaterede, at de fleste af de cirka 16 heste var i passende foderstand, medundtagelse af nogle af de unge heste, der ikke var fodret i henhold til deres behov. En grå, an-giveligt nyindkøbt, pony fremstod i alt for dårlig foderstand og en brun plag med dårligt bag-ben tilrådedes tilset af dyrlæge. Svinene på besætningen havde ikke permanent adgang tilvand, flere dyr blev fodret fra gulvet og ikke i trug/krybbe og generelt fremstod stedet rodet,med ringe belysning og uhygiejniske forhold. Ved et opfølgende besøg 15. maj fandtes flereaf forholdene rettet op, dog var der fortsat meget rodet og uhygiejnisk.Rådet udtalte:Rådet skal indledningsvis anføre, at Rådet kun har kompetence til at udtale sig om forhold afveterinærfaglig karakter. En vurdering af, hvorvidt der er sket overtrædelse af regler i lovgiv-ningen, ligger uden for Rådets kompetence, idet det beror på juridiske overvejelser.

Spørgsmål 1:Kan det forhold, at en 3-årig plag af Welsh Mountain-typen er meget mager med dårlig pelsog tydeligt fremstående hoftehjørner samt meget tynd hals, og som er meget sky og svær atkomme til indebære en uforsvarlig behandling eller eventuelt en mishandling eller grovereuforsvarlig behandling jf. dyreværnslovens § 28 stk.1?Svar ad 1:Det fremgår af sagsakterne, at den tilkaldte dyrlæge observerede en grå hingsteplag af WelshMountain-typen, efter det af ejeren (denne dag) oplyste 3 år gammel. Ponyen beskrives sommeget mager med dårlig pels og fremstående hoftehjørner samt meget tynd hals. Hesten varsky og meget svær at komme til.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmén og væsentlig ulempe og skal behandles omsorgsfuldt, herunder fodres, vandes og passesunder hensyntagen til deres fysiologiske og sundhedsmæssige behov.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at plagen ikke er passet omsorgsfuldt og Rådetfinder, at hesten herved har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§1og 2.Spørgsmål 2:Kan det forhold, at en 1-årig mellemstor hingsteplag af pony/travertypen er mager med hæve-de haser på begge bagben og bevæger sig ustabilt på bagbenene, indebære en uforsvarlig be-handling eller eventuelt en mishandling eller grovere uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslo-vens § 28, stk.1?Svar ad 2:Det fremgår af sagsakterne, at den tilkaldte dyrlæge observerede en brun 1-års hingsteplag,mellemstor, pony/travertyper der var mager. Plagen havde hævede haser på begge bagben ogbevægede sig ustabilt på bagbenene. Det blev indstillet, at plagen skulle tilses af dyrlæge medhenblik på en vurdering af, om tilstanden var smertevoldende og om der var mulighed for bed-ring. Sagsakterne indeholder ikke yderligere oplysninger om plagen, idet ejeren oplyste at ha-ve solgt hesten til Jylland til slagtning umiddelbart efter dyrlægens besøg.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at plagen ved at have opholdt sig i besætningenmed hævede bagben og med ustabil gang uden dyrlægetilsyn ikke er passet omsorgsfuldt ogRådet finder, at hesten herved har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens§§ 1og 2.Spørgsmål 3:Kan det forhold, at en plag er mager, formentlig som følge af, at den bliver fodret sammenmed en anden plag, som muligvis er stærkere, og derfor får mest foder, indebære en uforsvar-lig behandling eller eventuelt en mishandling eller en grovere uforsvarlig behandling jf. dyre-værnslovens § 28, stik. 1?

Svar ad 3:Se svar ad 1.Spørgsmål 4:Kan det forhold at svin ikke har permanent adgang til vand, indebære en uforsvarlig behand-ling eller eventuelt en mishandling eller en grovere uforsvarlig behandling jf. dyreværnslo-vens § 28, stik. 1?Svar ad 4:Det fremgår af sagsakterne, at den tilkaldte dyrlæge observerede et par bokse med i alt ti gri-se. Der var et væltet og beskidt vandtrug i en af boksene. Grisene virkede tørstige, idet de fle-ste straks drak, da der blev hældt vand i truget. Ejeren oplyste, at grisene blev fodret i strøel-sen. Svineboksene var beskidte, men tørre.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan må-de, at dyrets behov tilgodeses.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at dyrene ved at gå i mørke og uhygiejniske om-givelser uden fri adgang til vand ikke er passet omsorgsfuldt og Rådet finder, at de derved harværet udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3.Spørgsmål 5:Kan det forhold, at en so med grise befinder sig i en boks i den bagerste del af en stald, hvorder er meget mørkt, og forholdende generelt er uhygiejniske, indebære en uforsvarlig behand-ling eller eventuelt en mishandling eller en grovere uforsvarlig behandling jf. dyreværnslo-vens § 28, stik. 1?Svar ad 5:Det fremgår af sagsakterne, at den tilkaldte dyrlæge, i den bagerste del af stalden, hvor ejerenhavde oplyst, der ikke var dyr, observerede en so med syv grise. Udenfor boksene lå en labra-dortæve med 8 to-dage gamle hvalpe. I et mindre spiltov stod en pony og en mager et-årshoppeplag. Den bagerste del af stalden blev beskrevet af den tilkaldte dyrlæge som mørk oguhygiejnisk og ikke egnet til opstaldning af dyr, med mindre disse er ude på fold eller lignen-de det meste af døgnet.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan må-de, at dyrets behov tilgodeses.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at dyrene ved at gå i mørke og uhygiejniske om-givelser ikke er passet omsorgsfuldt og Rådet finder, at de derved har været udsat for ufor-svarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3.

Spørgsmål 6:Kan det forhold, at to ponyer står i spiltov i den bagerste ende af en stald, hvor der er megetmørkt og forholdende generelt uhygiejniske, indebære en uforsvarlig behandling eller eventu-elt en mishandling eller en grovere uforsvarlig behandling jf. dyreværnslovens § 28, stik. 1?Svar ad 6:Se svar ad 5.Spørgsmål 7Giver sagen i øvrigt rådet anledning til at komme med bemærkninger?Svar ad 7:Af sagsakterne fremgår det, at den omtalte brune 1 års plag 17. april var mager, med hævedeben og ustabil på bagparten og det indstilledes, at den tilses af dyrlæge. Den 24. april oplyserejeren til politiet, at plagen er transporteret til Jylland, til slagtning, samt at plagen ikke er til-set af dyrlæge.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Dette gælder også under transport.Rådet finder, at såfremt plagen er transporteret, har den været udsat for høj grad af smerte, li-delse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og har derved været udsat for groft uforsvarligbehandling, jf. dyreværnsloven §§ 1, 2 og 3.Afgørelse:Afgørelsen forelå ikke på tidspunktet for årsberetningens afslutning.

2007-20-051-00062Skrivelse af 14. november 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 22. august 2007 fraSydsjællands og Lolland-Falsters PolitiEn transport med to shetlandsponyer (en hoppe og en hingst) fra Thy til Sjælland blev efteranmeldelse til politiet standset af en politipatrulje. Transporten blev foretaget i en åben pick-up varevogn, der var forsynet med sider af spånplader på et chassis opbygget af trælægter.Ponyerne, der var bundne i reb, var transporteret uden overdækning af nogen art. Ladbundenvar flere steder gennemtæret med huller på 2 til 5-6 cm. Hingsten havde forvoksede hove påbegge bagben, som efterfølgende af en beslagsmed og en praktiserende dyrlæge blev betegnetsom umulige at beskære til en normal benstilling. Hingsten blev af dyreværnsmæssige årsagerstraks aflivet.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Er det muligt at klarlægge, hvor længe ponyen har gået med for lange hove? Uger, månedereller år?Svar ad 1:Det fremgår af det ledsagende billedmateriale og den praktiserende dyrlæges udtalelse af den17. juli 2007, at han efter en beslagsmeds anmodning den 26. juni 2007 blev tilkaldt til enshetlandsponyhingst, som denne var anmodet om at beskære. Ved undersøgelsen konstatere-des, at begge bagbens hove var deforme og monstrøst forvoksede. Ponyen gik på ballerne oghovvæggen havde proptrækkerform og undersiden af hoven (sålen) vendte fremad/opad. Dyr-

lægen vurderede, at ponyen ikke havde fået beskåret hove i årevis, og skønnede ikke, at dervar mulighed for, at dens hove kunne rettes ved beskæring. Ponyen blev aflivet på stedet.Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at ponyen har gået med forvoksede hove i adskil-lige måneder til år.Spørgsmål 2:Har den været udsat for smerte og har den kunnet bevæge sig rundt normalt?Svar ad 2:Det fremgår af den praktiserende dyrlæges udtalelse af den 17. juli 2007, at shetlandspony-hingsten gik på ballerne af bagbenenes hove, ligesom det af sagens akter fremgår, at beslag-smeden vurderede, at ponyens hove var så forvoksede og betegnet som snabelhove, at han ik-ke kunne beskære disse, således at ponyen kunne gå normalt. Han udtalte, ”hesten ville aldrigfå sin førlighed igen”.Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at ponyen ikke har kunnet bevæge sig normalt,hvorved den igennem længere tid har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse,angst, varigt men og væsentlig ulempe ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt,herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssi-ge behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, jf. dyre-værnslovens §§ 1 og 2.Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr.Spørgsmål 3:Er der tale om uforsvarlig, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af hesten?Svar ad 3:Se svar ad 2.Spørgsmål 4:Giver spørgsmålene i øvrigt Rådet anledning til yderligere?Svar ad 4:Nej.I forbindelse med transporten af hestene udbedes svar på følgende:Spørgsmål 5:Var omhandlede pony overhovedet transportegnet?Svar ad 5:Af ovennævnte fremgår, at shetlandsponyhingstens baghove var forvoksede i en grad, dergjorde, at den kun støttede og gik på ballerne. Lægges dette til grund finder Rådet, at hingstenikke var egnet til transport.Spørgsmål 6:Anses transportmåden for egnet til at transportere heste?

Svar ad 6:Af sagens akter fremgår, at ponyerne blev transporteret i en ikke dertil indrettet åben ladvognaf pickup typen. Køretøjets lad var gennemtæret flere steder og de to ponyer var transporteretfra Thy til Sjælland uden overdækning. Rådet finder, at den beskrevne transportmåde var ueg-net til transport af dyr. Ved at transportere de to ponyer på den beskrevne måde har ponyerneværet udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe. Rådet vil ka-rakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.Spørgsmål 7:Er der tale om uforsvarlig, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af hestene?Svar ad 7:Se svar ad 6.Spørgsmål 8:Giver spørgsmålene i øvrigt Rådet anledning til yderligere?Svar ad 8:Nej.Afgørelse:Tiltalte, der havde transporteret de 2 ponyer på ladet af en pickup, vedtog en udenretlig bødepå 2000 kr.Tiltalte, der havde undladt at beskære en ponys hove, vedtog en udenretlig bøde på 5000 kr.

6.2 Dyreværnssager vedrørende kvæg2007-20-052-00179Skrivelse af 20. december 2006 fra Sydsjælland og Lolland-Falster PolitiDen 23. juli 2006 om formiddagen blev en kvie fundet siddende fast i noget mudder på eneng. Kvien blev trukket op og lagt i brystleje op af en halmballe. Kvien kunne, uanset ejerensforsøg på at drive den dertil med elektrisk støder, ikke rejse sig. Ejeren forlod herefter stedet.Politiet blev først på aftenen tilkaldt til stedet, hvor kvien blev fundet liggende på højre sideuden afskærmning i direkte sol. Der var ikke sat vand eller foder frem til kvien. Ejeren blevringet op, men ønskede ikke at tale med politiet, hvorefter en dyrlæge blev tilkaldt. Dennekonstaterede efter en undersøgelse af kvien, at den havde feber og led af en voldsom lungebe-tændelse samt at den var døende. Dyrlægen aflivede kvien på stedet.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Er det en normal fremgangsmåde at tildele et større dyr, som ikke vil stå af sig selv, strømmed en strømpistol i håb om, at det rejser sig?Svar ad 1:Rådet skal udtale, at anvendelse af elektrisk støder til rejsning af syge og tilskadekomne krea-turer kun må ske under en dyrlæges overvågning og ansvar. Rådet anser ikke tildeling af elek-trisk strøm fra en strømpistol til et større dyr, der ikke vil stå af sig selv, som en forsvarligfremgangsmåde.Spørgsmål 2:Når det er konstateret, at dyret ikke vil stå op, er det så forsvarligt at overlade det til sig selvog forlade stedet?Svar ad 2:Det fremgår af sagens akter, at kvien om formiddagen den 23. juli 2006 blev trukket fri efterat have siddet fast i mudderet ved et vandløb på en eng. Kvien kunne efterfølgende ikke rejsesig, hvorefter den blev anbragt liggende på brystet med en halmballe som støtte på den eneside. Herefter forlod dyrets ejer stedet angiveligt med håbet om, at kvien nok ville rejse sig.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at det er uforsvarligt at forlade et dyr, der ikkekan rejse sig, uden at sørge for passende vand og foder samt drage omsorg for at tilkalde yder-ligere faglig hjælp og assistance.Spørgsmål 3:Engen er beliggende i en skov og derved omkranset af træer. Danner disse træer tilstrækkeligbeskyttelse for vind og vejr?

Svar ad 3:Af sagens akter fremgår det, at kvien blev efterladt uden afskærmning liggende i direkte solved en temperatur på 28 – 30oC. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en så-dan måde, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikkeog ved hvile. Dyr skal desuden sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.Engen, hvor kvien blev fundet, var beliggende i en skov og omkranset af træer. Lægges dettetil grund, finder Rådet, at de omgivende træer i den givne situation ikke har ydet kvien, dervar liggende ude af stand til at rejse sig i direkte sol ved en temperatur på 28 – 30oC, en pas-sende beskyttelse mod vejrliget.Spørgsmål 4:Er dyret blevet behandlet forsvarligt, uforsvarligt, grovere uforsvarligt eller er der tale ommishandling?Svar ad 4:Det fremgår af sagens akter, at kvien om formiddagen den 23. juli 2006 blev trukket fri afmudder og anbragt liggende på brystet med støtte af en halmballe. Kvien blev derefter af eje-ren efterladt uden foder og vand, hvorefter en tilkaldt praktiserende dyrlæge ved 18-tidensamme dag konstaterede, at kvien havde feber med forceret og besværet vejrtrækning med ral-lelyde over samtlige lungefelter samt blege øjen- og mundslimhinder. Næseslimhinden varhøjrød med store mængder slim i begge næsebor. Kvien havde moderat væskemangel, reage-rede kun svagt på ydre stimuli og fremstod døende. Dyrlægen konstaterede, at dyret led af ensvær kredsløbsforstyrrelse og skønnede, at det var svært lidende med yderst ringe mulighedfor at overleve, hvorfor han aflivede kvien på stedet.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Lægges ovennævnte til grund, skal Rådet udtale, at kvien ved at være drevet med elektriskstøder uden at kunne rejse sig og efterfølgende efterladt liggende i direkte sol i stærk varmeuden foder og vand har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén ogvæsentlig ulempe. Rådet vil betragte forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr medkarakter af mishandling, jf. Dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.Spørgsmål 5:Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?Svar ad 5:Rådet skal henlede opmærksomheden på Udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd om an-vendelse af løfteramme og elektrisk drivstav til kvæg af 21. november 1996.

Supplerende skrivelse af 16. februar 2007 fra politimesteren i NykøbingSpørgetema fra sigtedes advokat:Rådet udtalte:Spørgsmål A:Spørgsmål 2 ( Når det er konstateret, at dyret ikke vil stå op, er det så forsvarligt at overladedet til sig selv og forlade stedet?) ønskes tillige besvaret under følgende forudsætninger:¶At den periode, hvor kvien ville være overladt til sig selv, højest ville være ca. 7 timerfra kl. 11.00 til 18.00¶At der var indgået aftale med tredjemand om at tilse kvien i løbet af eftermiddagen.Svar ad A:Det fremgår af sagens akter, at kvien om formiddagen den 23. juli 2006 blev trukket fri efterat have siddet fast i mudderet ved et vandløb på en eng. Kvien kunne efterfølgende ikke rejsesig, hvorefter den blev anbragt liggende på brystet med en halmballe som støtte på den eneside. Herefter forlod dyrets ejer, jf. forsvarerens skrivelse, angiveligt stedet med et skøn om,at kvien nok ville rejse sig af sig selv eller ved hjælp fra den kvieflok, den var i.Rådet skal udtale, at en kvie, der, efter at have siddet fast i mudder i kortere eller længere tid,bliver trukket fri og efterfølgende findes i en tilstand, hvor den ikke kan rejse sig, hurtigstmuligt skal undersøges af en veterinærfaglig sagkyndig med henblik på diagnosticering afkviens tilstand og en vurdering af muligheder for helbredelse. Rådet finder, at det er uforsvar-ligt at forlade et dyr, der ikke kan rejse sig, i flere timer uden at sørge for passende vand ogfoder samt at drage omsorg for at tilkalde faglig hjælp og assistance.Spørgsmål B:Har en udmattet kvie bedst af at blive i flokken for at komme til hægterne igen eller at blivetransporteret væk med det samme.Svar ad B:Se svar ad A.Spørgsmål C:Er det forsvarligt at lade en kvie, der er udmattet, blive i flokken, selvom den ikke umiddel-bart kan rejse sig.Svar ad C:Se svar ad A.Spørgsmål D:Er det forsvarligt, at lade en kvie, der ikke vil rejse sig, blive i en flok, den hører til f.eks. etdøgns tid med henblik på at konstatere, om den ved egen og/eller flokkens hjælp kan kommepå benene igen.Svar ad D:Se svar ad A.Spørgsmål EEr det forsvarligt under de givne omstændigheder for kviens ejer at skønne, at hans tilstede-værelse hos kvien kunne afvente, at han fik færdigmalket sin malkekvægsbesætning på ca.150 stk.

Svar ad E:Se svar ad A.Spørgsmål F:Kan der være risiko ved at vande en kvie, der ligger ned ved at hælde vand i den, eksempelvisved at vandet dermed kommer i kviens lunger?Svar ad F:Såfremt en kvie ikke kan eller vil drikke vand af sig selv, vil der ved forsøg på at hælde vandi den kunne opstå en risiko for fejlsynkning, hvorved der kan komme vand i kviens lunger.Spørgsmål G:Kan den af dyrlægen observerede besværede vejrtrækning med rallelyde fra lungerne skyldes,at der er kommet vand i lungerne?Svar ad G:Det fremgår af sagens akter, at nogle forbipasserende ryttere kl. ca. 16.30 havde forsøgt at gi-ve kvien vand fra nogle små drikkeflasker. Af den praktiserende dyrlæges erklæring fremgårdet, at kvien ved undersøgelsen kl. 18.20 havde en voldsom forceret og besværet vejrtrækningmed rallelyde over samtlige lungefelter. Sammenholdt med den øvrige beskrivelse af kvienstilstand finder Rådet det usandsynligt, at de konstaterede symptomer skulle være forårsaget afudefra kommende vand i lungerne.Spørgsmål H:Er en temperatur på 39,2 �C en sådan stigning i forhold til normal legemstemperatur hos enkvie, at det i sig selv skulle give anledning til særlige foranstaltninger?Svar ad H:Rådet finder, at en temperaturmåling på 39,2 �C hos en kvie i sig selv ikke nødvendigvis be-høver at skulle give anledning til særlige foranstaltninger, men målingen af denne ene kliniskeparameter skal sammenholdes med de øvrige kliniske fund på dyret.Afgørelse:Tiltalte vedtog en udenretlig bøde på 5000 kr.Det skal dog bemærkes at bødeforlægget med bødetaksten på 5000 kr. er givet på grundlag afden erklæring, som dyrlægen, der blev tilkaldt af politiet og tilså kvien, gav. Her fremgik det,at der var tale omuforsvarlig behandling.Det var først senere, da tiltaltes advokat ville have sagen ført for retten, at politiet anmodedeRådet om en udtalelse i sagen. Ud fra Rådets erklæring fremgik det, at der var tale omgrovereuforsvarlig behandling med karakter af mishandling.Herefter anmodede tiltaltes advokat Rådet om, at besvare supplerende spørgsmål til sagen. Ef-ter Rådet havde besvaret disse spørgsmål, vedtog tiltalte bødeforlægget på de 5000 kr.Politiet sendte bødeforlægget ud, inden de modtog Rådets udtalelser, og er derfor bundet afpåtalen. Bøden kan ikke ændres når tiltalte vedtager bøden. Straffen kan derfor ikke forhøjes,som den ellers ville have blevet, hvis sagen var kommet for retten og tiltalte blev fundet skyl-dig, da der er tale om grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling i stedet foruforsvarlig behandling af kvien, som bødeforlægget var givet på grundlag af.

2007-20-052-00180Skrivelse af 8. februar 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 2. februar 2007 fra po-litimesteren i SydøstjyllandEn ko af racen Simmentaler var i besætningen d. 14. august 2006 blevet nødslagtet og dereftertransporteret til slagteriet, hvor videre slagtemæssig behandling blev foretaget. Af nødslag-teattesten fremgik det, at koen havde 38.9 �C og at højre bagbens klovkapsler var faldet af 4-5dage før nødslagtningen efter betændelse i benet. Ved den kødkontrolmæssige undersøgelse afslagtekroppen med tilhørende organer fandtes underhuden og fedtet at være væskedrivende,muskulaturen var mørk og tør og i yveret fandtes en indkapslet byld på størrelse med enhåndbold. Hoftegrenslymfeknuderne var på størrelse med en knytnæve. Begge klovkapslermanglede på højre bagben og knogleenderne var dækket af sårhelingsvæv af ældre dato. Koenvar mager. Leverandøren oplyste, at koen havde kælvet den 6. maj 2006 og at dyrlægen varblevet tilkaldt samme dag, idet yveret var hævet og kalven havde svært ved at die. Koen blevbehandlet med antibiotika og dyrlægen konstaterede, at koen havde beskadiget det ene ben.Koen var blevet behandlet i perioden d. 6. maj til d. 17. maj, hvor den igen var blevet tilset afdyrlægen, som havde ordineret yderligere behandling af højre bagben. Koen havde, p.g.a. be-net, gået isoleret over sommeren i en dybstrøelsesboks sammen med to kalve. I starten af au-gust bemærkede leverandøren, at koen havde betændelse i højre bagben, idet den ene klovkap-sel var faldet af. Der var ikke åbent sår, men koen var tydeligt irriteret. Den 11. eller 12. au-gust mistede koen den anden klovkapsel og dyrlægen ankom den 13. august og anbefaledenødslagtning. Leverandøren mente, at han havde handlet forsvarligt. Dyrlægen bekræftede detaf leverandøren oplyste.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Kan behandlingen af koen karakteriseres som forsvarlig, uforsvarlig eller groft uforsvarlig?Svar ad 1:Rådet har rekvireret materiale fra den i sagen omtalte ko og ladet det obducere på KVL. Vedundersøgelse af nederste del af benet fra koen kunne klovene og den udvendige biklov ikkeerkendes. Benets nederste ende var dækket af et område på ca. 12 x 20 cm, hvor huden mang-lede og var erstattet af sårhelingsvæv. Efter gennemsavning af benet på langs kunne klovbe-nene, klovsenebenene og det udvendige kronben ikke erkendes. Det midterste klovleds ledhu-le kunne erkendes som en hule indeholdende dødt materiale. Sårhelingsvævet var ca. 30 mmtykt på det tykkeste sted. Det indeholdt spredte knoglestykker af varierende størrelse, der måantages at repræsentere dels rester af de nederste knoglestrukturer, dels nydannet knoglevæv.Der fandtes knoglevævsnydannelser på overfladen af kodebenene og indvendige kronben.Disse nydannelser var 15 mm på det tykkeste sted. Koen havde således en højgradig kronisk,nekrotiserende og deformerende betændelse i klovens læderhud og i knoglevævet med efter-følgende sårhelingsvæv og knoglenydannelser. Mængden af sårhelingsvæv og knoglenydan-nelser tyder på en udviklingstid, der er mindst 2 måneder.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at det for længst ved de daglige tilsyn burde havevære erkendt, at de foretagne behandlinger ikke havde den ønskede effekt og at koens situati-on således ikke var afhjulpet. Koens tilstand burde således på et langt tidligere tidspunkt haveværet afhjulpet hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved at aflive den. De på-viste læsioner har medført tydelig og let erkendelig halthed.Under sygdomsforløbet i besætningen har den været udsat for høj grad af smerte, lidelse ogangst og væsentlig ulempe.

2007-20-052-00181Skrivelse af den 12. februar 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af den 6.november2006 fra politimesteren i HerningPå to ejendomme drevet af 2 brødre i fællesskab blev der på en mark observeret flere køermed dårlige ben. Ejendommen var tidligere besøgt af Fødevareregionen i anledning af et vel-færdsbesøg, hvilket havde givet anledning til en indskærpelse. Fødevareregionen besøgte medbl.a. de oplyste observationer atter besætningen, først som et opfølgende besøg til indskærpel-sen, men da ejer ikke var til stede, sammen med politiet. Ved besøget den 5. juli 2005 blev derkonstateret flere meget halte køer, hvoraf 2 blev aflivet med efterfølgende indsendelse af re-levant materiale til patologisk anatomisk undersøgelse fra en af køerne. Fødevareregionen af-lagde igen et uanmeldt besøg den 28. april 2006, hvor der blev konstateret 3 køer, der pågrund af benlidelser enten ikke kunne rejse sig eller havde meget svært ved dette samt flere,der også på grund af benlidelser var meget halte. 3 køer blev påbudt aflivet af dyreværnsmæs-sige grunde straks og det blev indskærpet, at 4 køer enten skulle aflives eller tilses af en dyr-læge straks. Materiale fra 2 køer blev indsendt til nærmere patologisk anatomisk undersøgel-se. Besætningen har en aftale om sundhedsrådgivning med en dyrlæge, der kom ca. en gangom ugen, hvor problemer blev forelagt. Dyrlægen rådgav og ordinerede medicin. I politisagenindgik også levering af en højdrægtig ko til slagtning og forhold omkring anvendelse af vete-rinærmedicin.Rådet udtalte:Sag nr. 1Spørgsmål 1:Har de konstaterede lidelser hos køerne A, B, C og D været erkendelige for besætningsejer?Svar ad 1:Det fremgår af embedsdyrlægeerklæringen af den 13. juli 2005, at der var observeret flere kø-er med dårlige ben på en mark. Besætningen var tidligere besøgt i forbindelse med et såkaldtvelfærdsbesøg, der havde givet anledning til en indskærpelse. Fødevareregionen aflagde besøgi besætningen den 4. juli 2005, men besætningsejeren var imidlertid på ferie, hvorfor embeds-dyrlægen kontaktede politiet med henblik på med politiets hjælp at få lovlig adkomst til at sepå de omtalte dyr. Ved besøget den 5. juli 2005 sammen med politiet blev der i en fenne kon-stateret 4 halte køer. I sagens akter indgår foto- og videooptagelser af hhv. ko A og ko B.

Ko D havde en klovbrandbyld på højre bagben, hvilket bevirkede en lettere støttehalthed.Ko C havde en klovbrandbyld på venstre bagben, som gjorde koen kraftigt støttehalt.Ko A havde en voldsom hævelse i og omkring højre haseled strækkende sig fra 10 cm over til20 cm under leddet. Koen var mager og tydeligt springhalt samt ude af stand til at sætte højrebagben til jorden. Når den bevægede sig foregik det på 3 ben. Den havde et sår på 10 cm i di-ameter på højre lår, hvor der endvidere sås muskelsvind.Ko B vægrede sig voldsomt ved at rejse sig, og da den kom på benene havde den vanskeligtved at holde sig oprejst og bevægede sig kun med stort besvær. Koen var mager med indfald-ne flanker og med muskelsvind i venstre lår, hvor der endvidere var en trykning med sårdan-nelse. Det var tydeligt, at det var forbundet med store smerter for koen at skulle støtte på bag-benene.Af notater i besætningen fremgik, at ko A var behandlet for tyk has den 23.-26. juni 2005 ogko D var behandlet for klovbrandbyld i 3 dage fra den 3. juni 2005. Det fremgik ikke, at køer-ne C og B havde været behandlet for deres lidelser.Køerne A og B blev efterfølgende aflivet og højre has fra ko A blev indsendt til KVL. Vedobduktionen, jf. udtalelse af den 16. oktober 2006, blev der konstateret en kronisk sekvestre-rende (afsondrende) osteomyelitis (benmarvsbetændelse) i talus (hælben) med affektion af deomkringliggende led og markant periartikulær (omkring leddet) fibrose. Læsionerne blevskønnet til at være mindst af ugers varighed.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at køerne ved den manglende passende pleje ogikke tilstrækkelig veterinærfaglig assistance samt de beskrevne lidelser igennem længere tid(uger) har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og varigt men og væsentlig ulem-pe. Lidelserne har været tydeligt erkendbare igennem perioden. Rådet skal udtale, at køernehar været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 2:I bekræftende fald, har det været erkendeligt igennem en længere periode?Svar ad 2:Se svar ad 1.Spørgsmål 3:Hvilken grad af lidelse har køerne været udsat for?Svar ad 3:Se svar ad 1.

Spørgsmål 4:Giver denne sag i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?Svar ad 4:Nej.Sag nr. 2Spørgsmål 1:Har de konstaterede lidelser hos køerne E og F været erkendelige for besætningsejer?Svar ad 1:Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af den 5. maj 2006, at der ved et uanmeldt kon-trolbesøg den 28. april 2006 i besætningen blev konstateret flere overtrædelser af dyreværns-bestemmelserne; 3 køer blev aflivet af dyreværnsmæssige årsager, ligesom det blev indskær-pet, at 4 køer enten skulle aflives eller straks tilses af en dyrlæge og 2 køer skulle opstaldes påblødt underlag samt om nødvendigt tilses af en dyrlæge.Af akterne og de vedhæftede fotos fremgår det, at der ved undersøgelsen blev fundet en ko (E) liggen-de fladt på siden i en boks med halmstrøelse og vurderet ude af stand til at rejse sig. Koen var afmag-ret med tydeligt fremstående hoftehjørner, torn- og tværtappe samt med hudafskrabninger på højre lårud for hofte, knæ og haseled. Der var udtalt svind af lårmusklerne på højre bagben. Koen var nedstemtmed stærkt påvirket almenbefindende. Bag koen sås en større mængde gødning som tegn på, at koenhavde ligget på samme sted i mindst 1 døgn. Ved højre bagbens haseled fandtes en byld med fistelåb-ning både på yder- og inderside af hasen, og området var meget ømt ved berøring og manipulation. Påryggen havde den en byld med fistelåbning ud for sidste brysthvirvel. Koen blev påbudt aflivet straks,hvorefter højre haseled blev skåret ud til nærmere undersøgelse.Det udtagne materiale blev undersøgt på KVL, hvor der jf. udtalelse af den 16. oktober 2006ved obduktionen blev konstateret en kronisk sekvestrerende (afsondrende) osteomyelitis(benmarvsbetændelse) i tuber calcanei (hasespidsen) med afrivning af senetilhæftninger og fi-steldannelser til ulcerationer (sårdannelser) lateralt (udvendigt) og medialt (indvendigt) på ha-sen. Læsionerne blev skønnet at have været af ugers varighed.I en blød boks lå ko F fladt på siden, mager, tydeligt nedstemt og ude af stand til at rejse sig.På venstre bagbens yderklov var påsat en klovsko, angiveligt af ejeren efter dennes egenhæn-dige klovbeskæring af koen. Koen udviste tydelige tegn på smerte og angst ved inspektion ogberøring af kloven. Klovkapselens bagerste del var tydeligt løsnet ca. 6-8 cm ind under så-lefladen, hvor der kunne ses overrevne sener. Koen blev påbudt aflivet straks, hvorefter ven-stre bagben med klove blev udtaget til videre undersøgelse og indsendt til KVL. Obduktionendiagnosticerede jf. udtalelse af den 16. oktober 2006 en kronisk nekrotiserende osteomyelitis(benmarvsbetændelse) i klovbenet med en drejning af dette. Den dybe bøjesene var rumperetmed kronisk granulerende tendinitis (senebetændelse) og kronisk fibrinøs tendovaginitis (se-neskedebetændelse). Endvidere var der en kronisk purulent (pusdannende) arthritis (ledbetæn-delse) i klovleddet. Klovkapslen var partielt løsnet med granulationsvævsdannelse (sårvæv).Læsionerne blev skønnet til at være af ugers varighed.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at køerne E og F ved de beskrevne lidelser igen-nem længere tid (uger) og ved i den samme periode ikke at have fået tilstrækkelig og veteri-nærfaglig passende behandling har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, va-rigt men og væsentlig ulempe. Lidelserne har været tydeligt erkendbare igennem perioden,hvor lidelserne har udviklet sig. Rådet skal udtale, at køerne har været udsat for groft ufor-svarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 2:I bekræftende fald, har de været erkendelige gennem en længere periode?Svar ad 2:Se svar ad 1.Spørgsmål 3:I hvilken grad af lidelse har køerne været udsat for?Svar ad 3:Se svar ad 1.Spørgsmål 4:På baggrund af notat af 2. maj 2006 omhandlende flere dyr, giver beskrivelsen af disse Rådetanledning til bemærkninger?Svar ad 4:Det fremgår af embedsdyrlægens notat af den 2. maj 2006, at der ved kontrolbesøget den 28.april 2006 udover de i spørgsmål 1 omhandlede køer blev undersøgt bl.a. yderligere følgendekøer:Ko G var opstaldet i en blød boks i sygeafdelingen. Koen var tydeligt springhalt på venstrebagben og vægrede sig mod bevægelse. Koen var mager og lettere nedstemt. Omkring koensklovled og kronrand på venstre bagben var der en kraftig hævelse med rødlig misfarvning ogømhed ved berøring. På ydersiden af klovranden var der en fistelåbning, hvorfra det flød medgulligt pus. Koen tog ikke støtte på benet, hverken i hvile eller ved bevægelse. Koen havdemuskelsvind af lårmuskulaturen på venstre bagben. Koen var ifølge besætningsdyrlægens an-visningsseddel og besætningsejerens optegnelser behandlet fra den 12. – 15. april med antibi-otika. Koen blev påbudt aflivet straks.Ko H fandtes støttehalt på venstre bagben med en tydelig varm og øm hævelse i klovranden.Koen var ifølge besætningsdyrlægens anvisningsseddel og besætningsejerens optegnelser be-handlet fra den 12 – 15. april med antibiotika for en klovbrandbyld.Ko I havde en haseledsbetændelse på højre bagben, hvilket gjorde koen kraftigt halt, men denkunne dog støtte på benet. Omkring hasen fandtes en 20x20 cm stor hævelse med tegn på op-brud på indersiden af leddet. Koen var ifølge besætningsdyrlægens anvisningsseddel og be-sætningsejerens optegnelser behandlet fra den 9. – 12. marts med antibiotika for en tyk has.Ko J var opstaldet i en blød boks. Den var mager med fremstående hoftehjørner, ribben ogtorn- og tværtappe og havde klovbrandbyld på begge bagben med fistelåbninger. Koen varmoderat støttehalt på begge bagben. Koen var ifølge besætningsdyrlægens anvisningsseddel

og besætningsejerens optegnelser behandlet fra den 9. – 12. marts med antibiotika for klov-brandbyld.Ko K var opstaldet i en boks i sygeafdelingen, havde en kraftig hævelse omkring højre bag-bens klovrand med tydelig misfarvning og ømhed for berøring. Koen støttede nødigt på benet.Koen havde en klovbrandbyld med tegn på begyndende opbrud til overfladen. I hvile stod ko-en og aflastede benet mest muligt. Koen var ifølge besætningsdyrlægens anvisningsseddel ogbesætningsejerens optegnelser behandlet fra den 20. – 23. april med antibiotika for en klov-brandbyld.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de omhandlede køer ikke har fået passende ogtilstrækkelig veterinærfaglig behandling, herunder opfølgninger på allerede foretagne behand-linger, hvorved køerne har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt men ogvæsentlig ulempe og har dermed ikke været beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst,varigt men og væsentlig ulempe og har ligeledes ikke været behandlet omsorgsfuldt og passetunder hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i over-ensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.Rådet finder, at køerne har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens§§ 1 og 2.Spørgsmål 5:Giver denne sag i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?Svar ad 5:Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringedyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelserom, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29.Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.Afgørelse:Tiltalte blev straffet med en bøde på 23.000 kr.Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 14 dage.Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.

Svar ad 1:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 16. marts 2007 samt den ledsagende DVD,at der ved det levende syn før slagtningen den 24. oktober 2006 af 8 kreaturer på slagterietblev konstateret følgende forhold hos 7 kreaturer:1. Vedrørende SDM ungtyr A. Ungtyren var springhalt på venstre forben, og støttede kunmed klovspidsen på benet, når den stod. Den bevægede sig meget nødigt. Der sås en hæ-velse omkring kodeleddet på venstre forben. Rådet anmodede Laboratorium for veteri-nær Patologi om at undersøge præparatet fra venstre forben, der blev udtaget efter slagt-ningen. Ved obduktionen fandtes begge klove stærkt forvoksede i ballen, og i kodeled-det var der en omfattende fast hævelse. En gennemsavning viste, at begge klovben vardeforme og et normalt kodeben og kodeled kunne ikke erkendes. Området mellem pibenog kronleddet bestod af uregelmæssige knoglestrukturer og bindevæv. Flere steder kun-ne kompakt knoglevæv med overliggende, nydannet, spongiøs knoglevæv erkendes. Detnydannede knoglevæv var op til 20 mm tykt. Obduktionen diagnosticerede en kroniskfraktur af kodeben med sequelae i form af trykatrofi af klovbenene og mangelfuldt slidaf ballehornet. Mængden af bindevævs- og knoglenydannelser vurderedes at have en ud-viklingstid på mindst 6 uger.2. Krydsningsungtyr B havde forvoksede klove på begge bagben, der bevirkede, at dyrettog støtte på ballehornet og under gang rørte biklovene underlaget. Af DVD´en fremgårdet, at de beskrevne klove har en størrelse og udformning, der har været uger/månederom at udvikle sig.3. SDM ko C var springhalt på venstre bagben. Ved kronranden på benets yderklov sås op-brud af en byld. Når dyret stod stille, blev venstre bagben vedvarende holdt løftet få mmover underlaget. Rådet anmodede Laboratorium for veterinær Patologi om at undersøgepræparatet fra venstre bagben, der blev udtaget efter slagtningen. Ved obduktionen fand-tes proksimalt for yderkloven en omfattende hævelse samt en fistelåbning i huden. Vedgennemsavning fandtes fistlen at kommunikere med det udvendige klovled, der inde-holdt store mængder nekrotisk knoglevæv og pus. Normale ledstrukturer kunne ikke er-kendes i klovleddet, der var omgivet af en 10 mm tyk bindevævskapsel. På begge klovefandtes dobbeltsål. Obduktionen diagnosticerede en kronisk sekvestrerende, purulentledbetændelse og knoglebetændelse i og omkring yderklovens klovled med sekundær fi-steldannelse, der har haft en udviklingstid på mindst 4 uger.4. SDM ungtyr D støttede ikke på venstre forben. I ro holdtes benet bøjet uden støtte påunderlaget. På DVD optagelsen ses nogen atrofi af benets muskulatur. Alene på dennebaggrund skønnes lidelsen at have varet i uger.5. SDM kvie E gik stærkt bevægelseshæmmet med meget krumme forben angiveligt pågrund af seneforkortelser af bøjesener på begge forben. Begge forknæ var hårløse medfortykket hud, hvilket indikerede, at dyret ofte havde stået på forknæene i stedet for påklovene. Under gang gik kvien med understillede bagben og rystende forben, der heletiden var ved at ekse under den. I DVD optagelsen oplyser dyrlægen, at kvien antageligter en såkaldt spastikerkalv, hvilket som oftest er en medfødt lidelse.6. SDM ko F var springhalt på højre bagben. Når den stod stille, blev kloven holdt løftetfra underlaget. Når koen blev drevet bevægede den sig hoppende på 3 ben, hvilket sestydeligt på DVD´en. Koen led af kronisk ledbetændelse i tåleddet på højre bagben. Rå-det finder ikke, at de til rådighed værende beskrivelser kan danne baggrund for en be-dømmelse af, hvor lang tid lidelsen har stået på.7. SDM ko G var springhalt på højre bagben. Koen var afmagret og havde bylder i beggelår. Højre bagbens yderklov var deformeret som følge af en kronisk infektion. Rådetanmodede Laboratorium for Patologi om at undersøge præparatet fra højre bagben, der

blev udtaget efter slagtningen. Ved obduktionen fandtes begge klove, men især yderklo-ven, at være stærkt forvoksede i sålen. Sålehornet på henholdsvis yder- og inderklov varhenholdsvis 20 og 30 mm tykt. I yderklovens sålehorn fandtes flere gødningsholdige ka-verner, der gik ind i læderhuden, der var fortykket og dækket af fibrinøst eksudat. Ob-duktionen diagnosticerede en kronisk diffus, fibrinøs pododermatitis i yderklovens læ-derhud. Tykkelsen på sålehornet af yderkloven tydede på en udviklingstid på mindst 4uger.Spørgsmål 2:Hvorledes burde tilstanden for hvert enkelt kreatur have været afhjulpet?Svar ad 2:De beskrevne tilstande hos hvert enkelt dyr burde på et langt tidligere tidspunkt i tilstandenesopståen have medført tilkaldelse af en dyrlæge med henblik på en sufficient undersøgelse, di-agnose, prognose og behandling eller aflivning.Spørgsmål 3:I hvilket omfang skønnes transporten for hvert enkelt kreatur at have indvirket på hvert enkeltdyrs tilstand ved ankomst til slagteriet?Svar ad 3:Af embedsdyrlægens erklæring og den ledsagende DVD fremgår det tydeligt, at de beskrevnedyr var plaget af smerter ved at stå og gå. Tilstanden har været lignende før transporten, hvor-for dyrene ikke har været egnede til transport. I stedet burde de med henblik på slagtning haveværet aflivet i besætningen. Transporten af dyrene har påført disse yderligere smerte, lidelse,angst og væsentlig ulempe.

Spørgsmål 4:I hvilken grad af uforsvarlighed/mishandling skønner Sundhedsrådet på baggrund af de fore-liggende oplysninger landmanden har udsat dyrene for, dels i besætningen og dels ved at ladedyrene transportere?Svar ad 4:Det fremgår af sagens akter og den ledsagende DVD, at de beskrevne kreaturer igennem læn-gere tid havde lidt af kroniske og smertefulde lidelser, der medførte stærke gener ved at ståsamt tydelige haltheder og bevægelseshæmninger ved bevægelse.Dyr skal beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempeog skal behandles omsorgsfuldt, herunder fodres, vandes og passes under hensyntagen til de-res fysiologiske og sundhedsmæssige behov.Ved ikke at sørge for, at de syge dyr blev behandlet, tilset af en dyrlæge eller aflivet samt vedat lade dyrene transportere levende til slagtning har ejeren udsat kreaturerne for højeste gradaf smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og ikke passet dem omsorgsfuldt.Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling med karakter af mishand-ling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 .Spørgsmål 5:

2007-20-052-00191Skrivelse af 6. juni 2007 fra politimesteren i HjørringEn ko havde ligget nogle dage afmagret på en mark og forholdet blev anmeldt. Koen, en 5 årsSDM malkeko, lå den 4. maj 2007 på højre side ude af stand til at rejse sig. En dyrlæge blevtilkaldt til stedet. Dyrlægen fandt koen mager og ude af stand til at rejse sig ved egen hjælp.Den havde en temperatur på 39� C. Den havde friske, overfladiske hudafskrabninger på højrehoftehjørne og lår. Koens almenbefindende var påvirket og ved den kliniske undersøgelsefandtes den at have en højresidig løbedrejning. Kredsløb og yver var uden anmærkninger. Ko-en blev aflivet, idet dyrlægen ikke fandt, at koen var egnet til operation. Dyrlægen fandt ingentegn på vanrøgt af koen. Ejeren oplyste, at koen den 06. april 2007 havde kælvet. Den havdestraks givet meget mælk og havde derfor ikke været i stand til at holde vægten. Dette havdestået på i 2-3 uger, hvor koen var blevet tyndere og tyndere. På et tidspunkt kunne koen ikkelængere på grund af afmagring rejse sig. Falck var blevet tilkaldt og koen lagt ud på marken.Her blev den fodret 2 x dagligt med A-blanding og havre og græsinsilage, og den fik vand afen spand morgen-middag og aften. Koen havde fået det bedre og koen var begyndt at skifteside, så den ikke lå på den samme side. Det var hans opfattelse, at når de begyndte at skifteliggestilling var der ingen fare på færde, idet dette var tegn på bedring i koens tilstand. Koenvedblev med at blive livligere, men den 3. maj 2007 var koen kommet til at ligge i en ager-rende, således at benene pegede opad. Koen havde brugt mange kræfter i forsøg på at kommeop, hvilket han havde kunnet se på græsset omkring koen. Han havde, ved hjælp af reb og entraktor, trukket koen op til flad mark, hvor han ville lade den komme til kræfter. Den 4. majkunne han se, at den ikke var i bedring, og besluttede at nødslagte koen. Han havde forsøgt atfå fat i hjemmeslagteren om formiddagen uden held og havde besluttet at aflive koen sammedag med boltpistol, hvis det ikke lykkedes at få fat i slagteren. Inden han nåede at foretage signoget, kom politiet til stede i anledning af anmeldelsen. Han havde ikke haft mistanke om, atden skulle have pådraget sig højresidig løbedrejning på marken.Rådet udtalte:Spørgsmål:1. Har koens ejer ved behandling af koen fra kælvingstidspunktet den 6. april 2007 ogfrem til koens aflivning den 4. maj 2007

2. kan denne adfærd i givet fald i dyreværnsmæssigt henseende betegnes soma)uforsvarlig behandling af dyrb)grov uforsvarlig behandling af dyrc)mishandling af dyrSvar:Det fremgår af sigtedes forklaring, at koen efter kælving den 6. april 2007 magrede af og atdette, efter sigtedes vurdering, skyldtes at koen havde en høj ydelse og ikke var i stand til atindtage nok næring i forhold til den store ydelse. På et tidspunkt kunne koen ikke længere rej-se sig, sigtede fandt at dette skyldtes afmagring. Falck var blevet tilkaldt og koen lagt ud påmarken. Her blev den fodret 2 x dagligt med A-blanding og havre – og græsinsilage og denfik vand af en spand morgen-middag og aften. Sigtede vurderede efterfølgende, at koen var ibedring, idet den var begyndt at skifte side, så den ikke lå på den samme side. Den 3. maj2007 lå koen fast i en agerrende. Koen havde brugt mange kræfter i forsøg på at komme op,hvilket kunne ses på græsset omkring koen. Ved hjælp af reb og en traktor var koen blevettrukket op til flad mark. Den 4. maj 2007 blev koen aflivet af den af politiet tilkaldte dyrlæ-ge, som fandt, at koen var mager og havde højresidig løbedrejning. Dyrlægen fandt ikke tegnpå vanrøgt.Rådet finder, at koens situation tidligere burde have været afhjulpet, hvilket burde være sketved, at en dyrlæge var blevet tilkaldt med henblik på en klinisk udredning af koen og behand-ling eller aflivning senest, da den ikke længere kunne rejse sig. Rådet finder, at koen dervedikke har været behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til dens fysiologiske ogsundhedsmæssige behov samt har været udsat for lidelse, angst, væsentlig ulempe og smerte.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koen, fra den ikke kunne rejse sig, har væretudsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Supplerende skrivelse af den 9. april 2008 fra Nordjyllands PolitiRådet udtalte:Spørgsmål 3:Sundhedsrådet anmodes om at oplyse, hvorvidt det er sædvanlig praksis, at køer, som efterkælvning bliver afmagret og mister vægt og som følge deraf ikke kan rejse sig, behandles aflandmanden uden tilkaldelse af dyrlæge, såfremt følgende forudsætninger er opfyldt:1. at koen ingen skader har.2. at koen ikke har sygdomme.3. at koen æder normalt.4. at koen kan vende sig og flytte sig selv.Svar ad 3:Rådet skal udtale, at der i tilfælde, hvor en ko igennem en længere periode magrer af i en så-dan grad, at den sluttelig ikke er i stand til at rejse sig, forekommer en alvorlig situation forkoen. Af hensyn til såvel prognosen for koen samt af dyreværnsmæssige hensyn skal koenssygdom udredes på et tidligt tidspunkt i forløbet af en dyrlæge. De i spørgsmålet angivne for-udsætninger anser Rådet for ikke at være opfyldte i det konkrete tilfælde, hvorfor spørgsmåletalene er rent hypotetisk og uden relevans for den omhandlede ko.

Spørgsmål 4:I forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 3 bedes Sundhedsrådet oplyse hyppigheden af atkøer efter kælvning får de beskrevne problemer.Svar ad 4:Rådet har ikke kendskab til undersøgelse, der specifikt oplyser om hyppigheden af de be-skrevne symptomer.Spørgsmål 5:Sundhedsrådets besvarelse af 18. september 2007 kan give indtryk af, at en landmand altidskal tilkalde en dyrlæge, såfremt en ko, der har kælvet og som følge af afmagring nogle dagesenere lægger sig uden at kunne rejse sig. Fastholder Sundhedsrådet, at dette ubetinget er til-fældet?Svar ad 5:Rådet finder, at der tidligere burde være draget omsorg for koen i perioden, hvor den magredeaf. En situation, hvor en ko ikke kan rejse sig, er alvorlig for koen og Rådet fastholder, at ko-ens situation alene af dyreværnsmæssige hensyn ubetinget burde have været udredt af en dyr-læge på et tidligere tidspunkt.Spørgsmål 6:I forudsætningerne for Sundhedsrådets besvarelse af 18. september er anført noget, der beteg-nes som ”havre- og græsensilage”. Sundhedsrådet opfordres til at oplyse, hvorvidt der retteligmenes grønhavreensilage.Svar ad 6:Det forespurgte udtryk er citeret fra politiets afhøringsrapport af den 16. maj 2007, hvortilejeren oplyser om, hvad der gik forud for anmeldelsestidspunktet for den i sagen omhandledeko.Afgørelse:Tiltalte blev straffet med en bøde på 5000 kr.Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 8 dage.Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.Sagen er anket til Landsretten

Svar ad 1:Af anmeldernes advokats anmeldelse fremgår, at en kalv var bidt halvt ihjel enten af ræve el-ler hunde og en anden kalv var lagt ind under noget plastik for at den kunne dø, idet den varforladt af moderen. Til politirapporten har en af anmelderne udtalt, at der lå en død kalv vedkanten af et hegn. Den havde ligget et stykke tid og der var bidmærker omkring halsen, og dervar gået mider i den. Samme anmelder oplyste, at der udenfor folden lå en kalv, der ikke vardød, under noget plastik. Ifølge anmelderen var kalven ikke helt død, idet den gjorde noglespjæt, da en af hendes hunde gik hen til den.Rådet finder, at der savnes mere konkrete oplysninger – herunder kliniske - og patoanato-miske undersøgelser af de omhandlede kalve og de nærmere omstændigheder, hvorfor Rådetikke anser det muligt at udtale sig i sagen.Spørgsmål 2:Giver det beskrevne i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?Svar ad 2:Se svar ad 1.Afgørelse:Der blev i medfør af RPL § 749, stk. 2 besluttet, at indstille efterforskningen, da der ikke varrimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, var begået.

2007-20-052-00183Skrivelse af 15. marts 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 7. marts 2007 fra Nord-jyllands PolitiEfter en anonym anmeldelse om misrøgt af kreaturer aflagde politiet den 18. december 2006besøg på en ejendom, hvor der blev konstateret ca. 30 voksne kreaturer og 5-10 løsgåendekalve. Kreaturerne blev skønnet afmagrede, hvorfor politiet oplyste ejeren om, at man villevende tilbage sammen med en dyrlæge. Dagen efter den 19. december 2006 aflagde politietbesøg i besætningen sammen med en embedsdyrlæge. Denne konstaterede, at ud af 28 voksnekreaturer i stalden var 2 ældre køer afmagrede med fremstående hofter, ribben og rygrad.Nogle få var i delvis acceptabel foderstand medens øvrige var magre. Nogle kalve i en boksgik i et 15-20 cm lag af fugtig gødning uden adgang til tørt leje. 6 magre ungkreaturer gikudendørs for enden af stalden, hvor de havde adgang til læ og delvis tørt leje. På en andengræsmark gik 8 magre ungkreaturer uden adgang til læ og tørt leje. En af de 2 ejere oplyste, atdyrene blev fodret 2 gange dagligt med ensilage og halm. De var løbet tør for korn og kraftfo-der ca. 10 dage forinden.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Har dyrene været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, såfremt detlægges til grund, at forholdene har været som beskrevet?Svar ad 1:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring samt det ledsagende billedmateriale, at der vedbesøget den 19. december 2006 i besætningen, blev konstateret 2 ældre køer, der var afmagre-de med fremstående hofter, ribben og rygrad. Nogle få af de 28 voksne kreaturer var i delvisacceptabel foderstand, medens de øvrige var magre. I en boks for enden af stalden gik 3-4magre kalve i et 15-20 cm lag af fugtig gødning uden adgang til tørt leje. Udendørs bag stal-

den gik 6 magre ungkreaturer med adgang til læ og delvis tørt leje. På en anden mark gik 8magre ungkreaturer på en græsmark uden adgang til læ og ly på tørt leje. En af ejerne oplyste,at dyrene blev fodret 2 gange daglig med ensilage og halm. Det blev endvidere oplyst, at manvar løbet tør for korn og kraftfoder ca. 10 dage forinden, men at nyt kraftfoder var bestilt.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgode-ses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagel-se af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstem-melse med deres behov.Lægges ovennævnte og sagens akter til grund, finder Rådet, at fodringen af dyrene igennemlængere tid har været utilstrækkelig, ligesom kalvenes boks ikke har været passende strøet, så-ledes at dyrene kunne finde tørt leje. Endvidere har de under vinterlige forhold udegåendeungkreaturer ikke været sikret imod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.Ved gennem længere tid at være passet og fodret på den beskrevne måde har dyrene i besæt-ningen været påført smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom de ikkehar været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og fodret under hensyntagen til deres fysio-logiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Endvidere har rum og arealer, hvor be-sætningen har været holdt, ikke været indrettet på en måde, der tilsikrede fornøden bevægel-sesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. De udegående dyr har ikkeværet sikret imod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. Rådet skal udtale, at be-sætningen har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1, § 2 og § 3, stk.1.Spørgsmål 2:Er dyrene behandlet omsorgsfuldt under hensyn til deres fysiologiske, adfærdsmæssige ogsundhedsmæssige behov, såfremt de under spørgsmål 1 anførte omstændigheder og de i sagenøvrige oplysninger lægges til grund?Svar ad 2:Se svar ad 1.Spørgsmål 3:Er de arealer, hvor dyrene befandt sig, indrettet på en sådan måde, at dyrenes behov tilgode-ses, såfremt de anførte omstændigheder lægges til grund?Svar ad 3:Se svar ad 1.Spørgsmål 4:Finder Rådet, at der foreligger uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandlingaf dyr eller grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, såfremt de an-førte omstændigheder lægges til grund?

2007-20-052-00184Skrivelse af 22. marts fra Østjyllands PolitiPlantedirektoratet havde forgæves forsøgt at aflægge kontrolbesøg i en besætning, hvoreftersagen blev oversendt til Fødevarestyrelsen ved den stedlige Fødevareregion. Da Fødevarere-gionens kontrolafdeling tidligere af ejeren var nægtet adgang til besætningen, blev politietanmodet om at bistå ved gennemførelsen af kontrolbesøget. Herunder blev det konstateret, atde opbundne køer stod i en del våd og smattet gødning iblandet rester af halm. Dyrene blevvandet med vandslange i foderkrybben. I et tilstødende staldafsnit stod køer og ungdyr samten tyr ligeledes opbundet i båse, hvor der var en del våd og smattet gødning samt mangelfuldstrøelse under dyrene.Nogle af de opbundne køer havde fastsiddende lårkager af indtørret gødning på bagparten. Endel af især de ældre køer var under middel af foderstand.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Er der tale om uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling eller en evt. mis-handling jf. dyreværnslovens § 1, jf. § 28, stk. 1, ved at have ladet kreaturerne stå opstaldettæt og mørkt og uden rent og tørt leje med en del våd og smattet gødning og mangelfuld strø-else under sig.Det ønskes tillige oplyst, om køerne har befundet sig i en sådan tilstand, at de var udsat forsmerte, lidelse, angst eller væsentlig ulempe.

Svar ad 1:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 13. december 2006, at der ved kontrolbesø-get i besætningen den 6. december 2006 blev konstateret, at hhv. 34 køer og 15 kreaturer varopbundne i båse uden rene og tørre lejer, hvor der var en del våd og smattet gødning iblandetrester af halm under dyrenes bagparter samt mangelfuld strøelse under dyrene. En del af køer-ne havde fastsiddende lårkager af indtørret gødning på bagparten.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de opbundne dyr ikke har været beskyttet bedstmuligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har væretbehandlet omsorgsfuldt og huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærds-mæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og viden-skabelige erfaringer. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyrenejf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 2:Er der tale om uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling eller en evt. mis-handling jf. dyreværnslovens § 1, jf. § 28, stk. 1, ved at lade kreaturerne vande med vandslan-ge i foderkrybben 2 gange dagligt, således at der ikke er kontinuerlig tilførsel af vand til dy-rene.Svar ad 2:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 13. december 2006, at dyrene i to staldaf-snit blev vandet ved tildeling af vand fra vandslange i foderkrybben.Rådet skal udtale, at dyr skal have permanent adgang til drikkevand af god kvalitet. Idet detikke fremgår, om der konstant var vand til stede i foderkrybberne, kan Rådet ikke udtale sigom den anvendte vandingsmetode har været tilstrækkelig.Spørgsmål 3:Er der tale om uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling eller en evt. mis-handling jf. dyreværnslovens § 1, jf. § 28, stk. 1, af de ældre køer, der fremtrådte med en fo-derstand under middel; der henvises i forbindelse hermed til vedlagte bilag 6, foto 7, 8 og 9.Det ønskes tillige oplyst, om køerne har befundet sig i en sådan tilstand, at de var udsat forsmerte, lidelse, angst eller væsentlig ulempe i forbindelse med den ringe foderstand.Svar ad 3:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 13. december 2006 samt af ledsagende fo-tos, at især de ældre køer fremtrådte under middel af foderstand og som værende afmagrede.Det fremgår af Bilag 3, at besætningsdyrlægen ved besigtigelse af besætningen ikke mente, atfoderstanden hos dyrene var unormal i forhold til dyrenes alder. Lægges ovennævnte tilgrund, finder Rådet det ikke muligt at bedømme forsvarligheden eller graden af en evt. lidelsepåført de ældre køer ved at de fremstod i den beskrevne foderstand.

Spørgsmål 4:Er der tale om uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling eller en evt. mis-handling jf. dyreværnslovens § 1, jf. § 28, stk. 1, af den på foto nr. 8 afbildede ko, der havdeudviklet tryksår på venstre lår. Er der alene på baggrund af billedmaterialet grundlag for atudtale sig noget om sårets karakter, herunder udvikling.Har koen befundet sig i en sådan tilstand, at den var udsat for smerte, lidelse, angst eller væ-sentlig ulempe i forbindelse med tryksåret på venstre lår.Svar ad 4:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 13. december 2006 og ledsagende fotos, aten ko havde et tryksår på venstre lår. Rådet finder, at såret er fremkommet på det karakteristi-ske sted for et tryksår, der er fremkommet ved at ligge på et ikke passende strøet underlageventuelt samtidigt med, at koen af en eller anden årsag har ligget ned i længere tid end nor-malt. Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koen under udviklingen af tryksåret harværet udsat for smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom den ikke harværet behandlet omsorgsfuldt og huset og passet under hensyntagen til den fysiologiske, ad-færdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer. Det rum eller areal, hvor koen har været holdt, har ikke været ind-rettet på en sådan måde, der har tilgodeset koens behov, herunder, at det har været sikret, atkoen havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og vedhvile.Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af koen, jf. dyreværnslovens § 1,§ 2 og § 3, stk. 1.Spørgsmål 5:Er der tale om uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling eller en evt. mis-handling jf. dyreværnslovens § 1, jf. § 28, stk. 1, af nogle af de opbundne køer jf. bilag 6 fotonr. 1 og 5, der havde fastsiddende lårkager af indtørret gødning på bagparten.Det ønskes tillige oplyst, om køerne har befundet sig i en sådan tilstand, at de var udsat forsmerte, lidelse, angst eller væsentlig ulempe.Svar ad 5:Se svar ad 1.Spørgsmål 6:Er der tale om uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling eller en evt. mis-handling jf. dyreværnslovens § 1, jf. § 28, stk. 1, ved at have undladt at behandle kalv A selv-om den havde lungebetændelse, og selvom den virkede nedstemt med symptomer på luftvejs-lidelser.Det ønskes tillige oplyst, om kalven har befundet sig i en sådan tilstand, at den var udsat forsmerte, lidelse, angst eller væsentlig ulempe.Svar ad 6:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 13. december 2006, at der ved kontrolbesø-get den 6. december 2006 blev konstateret, at to kalve, A og B, virkede nedstemte med symp-tomer på luftvejslidelser. Af politirapporten af den 19. januar 2007 fremgår det, at en prakti-serende dyrlæge den 6. december 2006 kl. 17.30 havde tilset kalvene, hvoraf kalv B havde

lungebetændelse, som blev behandlet medicinsk. Der blev endvidere udleveret medicin til eje-rens fortsatte behandling af kalven. De øvrige kalve i besætningen blev undersøgt uden fundaf sygdom.På det foreliggende grundlag kan Rådet ikke afgøre, om kalv B har været udsat for uforsvarligbehandling.Spørgsmål 7:Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til yderligere bemærkninger.Svar ad 7:Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringedyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelserom, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29.Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.Afgørelse:Afgørelsen forelå ikke på tidspunktet for årsberetningens afslutning.

2007-20-052-00185Skrivelse af 2. marts 2007 fra politimesteren i RandersEn besætning med kreaturer blev efter en anmeldelse til Fødevareregionen og videresendelsetil politiet besøgt af politi og embedsdyrlæge. Besætningen indeholdt flere magre dyr, derendvidere manglede en del af hårlaget samt manglede muligheder for tørt og rent leje, hvilketmedførte massive gødningskager på bagpart, hale, lemmer og bug. En del kreaturer led afmangelfuld klovbeskæring og enkelte havde følger efter opbinding i stramme grimer. Der blevaflagt 4 besøg i besætningen, der hver gang gav anledning til påtale af kritisable forhold. Densigtede anvendte tilsyneladende ikke dyrlæge uden stærkt opfordret hertil.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:På ejendommen fandtes 7 udegående kreaturer, der gik på en mark. Et af kreaturerne, en ko afracen Jersey, var kun dækket af et sparsomt hårlag. I hovedet, på hals, på lårene og under ma-ven, var den hårløs. Dette antages at skyldes infektion med parasitter og/eller svampe i hudensammenholdt med, at der tidligere havde siddet massive gødningsrester på dyret. Der sad sta-dig gødningsrester på dele af bagben og hale. Koen var afmagret (huldkarakter 1) og kunnekun bevæge sig med besvær, hvilket antages, at skyldes forvoksede klove på alle 4 ben. Koenvirkede svag og bange for de øvrige dyr på marken.På baggrund af disse oplysninger ønskes der en udtalelse om, koen har været behandlet ufor-svarligt, groft eller uforsvarligt eller evt. mishandlet jf. dyreværnslovens § 1 jf. § 28 stk.1.Det ønskes tillige oplyst, om koen har befundet sig i en sådan tilstand, at den var udsat forsmerte, lidelse, angst eller væsentlig ulempe.

Svar ad 1:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 18. april 2006 og de ledsagende fotos, atder ved besøget i besætningen den 12. april 2006 blev konstateret, at en jerseyko var afmagreti huldkarakter 1. Koen havde et sparsomt hårlag og var hårløs på hals, lår og på bug. Denkunne kun bevæge sig med besvær, antageligt på grund af forvoksede klove på alle fire ben.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koen ved ikke at have været fodret tilstrække-ligt samt ved ikke have fået passende hud- og klovpleje igennem længere tid har været udsatfor en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom denikke har været behandlet omsorgsfuldt. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig be-handling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 2:Ved besigtigelse af kreaturerne på marken fandtes endvidere en anden ko uden øremærke(farve sort), der var mager (begyndende huld 2), manglede hår og havde gødningsrester på ha-le, lår og yver. Koens klove var forvoksede.På baggrund af disse oplysninger ønskes det oplyst, om koen har været i en sådan tilstand, atdet indebar en uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling eller en evt. mis-handling af koen, jf. dyreværnslovens § 1 jf. § 28 stk.1. Det ønskes tillige oplyst, om koen harbefundet sig i en sådan tilstand, at den var udsat for smerte, lidelse, angst eller væsentligulempe.Svar ad 2:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 18. april 2006 og de ledsagende fotos, atder ved besøget i besætningen den 12. april 2006 blev konstateret, at en ko uden øremærke(sort) var mager (huldkarakter 2) og havde gødningsrester på hale, lår og yver. Koens klovevar forvoksede.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koen ved ikke at have været fodret tilstrække-ligt samt ved ikke have fået passende hud- og klovpleje igennem længere tid har været udsatfor en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom denikke har været behandlet omsorgsfuldt. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig be-handling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 3:På marken var en ko af racen Jersey. Denne ko havde ekstremt forvoksede klove (snabelsko).De forvoksede klove gav kun koen mulighed for at gå på den bagerste del af forklovene ogden var derfor stærkt bevægelseshæmmet. Koen manglede hår på størstedelen af kroppen, menvar i normal foderstand (begyndende huld 3).

På baggrund heraf ønskes der en udtalelse om, hvorvidt koen har været i en sådan tilstand, atdet indebar en uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling eller evt. en mis-handling, jf. dyreværnslovens § 1, jf. § 28 stk.1.Det ønskes tillige oplyst, om koen har befundet sig i en sådan tilstand, at den var udsat forsmerte, lidelse, angst eller væsentlig ulempe.Svar ad 3:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 18. april 2006, at der ved besøget i besæt-ningen den 12. april 2006 blev konstateret, at en jerseyko med et ikke erkendeligt nummer iøremærket havde ekstremt forvoksede klove (snabelsko), hvilket gjorde koen stærkt bevægel-seshæmmet. Koen manglede hår på størstedelen af kroppen.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koen ved ikke at have fået passende hud- ogklovpleje igennem længere tid har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst,varigt men og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt. Rådetvil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 4:På baggrund af sagens oplysninger ønskes der en udtalelse om, hvorvidt opstaldningen af kre-aturerne var af en sådan karakter, at det indebar en uforsvarlig behandling eller grovere ufor-svarlig behandling eller en evt. mishandling ved at lade dem stå i mangelfuld strøelse medmassive mængder dyregødning og uden mulighed for at ligge i tørt og strøet leje, samt ved ik-ke at have adgang til vand kontinuerligt jf. dyreværnslovens § 1 jf. § 28 stk.1.Det ønskes tillige oplyst, om dyrene har befundet sig i en sådan tilstand at de var udsat forsmerte, lidelse, angst eller væsentlig ulempe.Svar ad 4:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 18. april 2006 og de ledsagende fotos, atder ved besøget i besætningen den 12. april 2006 blev konstateret, at ca. 30 kreaturer var op-staldet – nogle opbundne og andre løse – i sengebåse med stangbindsler. Inventaret i staldenvar i dårlig stand og dele med skarpe kanter og rør, der stak ud, blev vurderet til at udgøre enfare for dyrene. I stalden var der massive gødningsmængder overalt, hvori der sås sparsommerester af halmstrøelse. I båsene, hvor dyrene var opbundne, var der fordybninger, hvor dyrenestod. Bag dyrene var gødningen toppet op i en sådan grad, at dyrene var nødsaget til at stå iufysiologiske stillinger med understillede bagben. I de tomme båse var der dybe huller i gød-ningen efter dyr, der havde været opbundet i disse. Enkelte dyr havde adgang til vand i kryb-be, medens andre ikke havde adgang til vand. Vandkopperne var ikke funktionsdygtige ellergav kun meget lidt vand.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kreaturerne i stalden ved at være unddragetrent og tørt leje og ved ikke at have været vandet passende igennem længere tid har været ud-sat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom deikke har været behandlet omsorgsfuldt. De rum og arealer, hvor dyrene har været holdt, harikke været indrettet på en sådan måde, at dyrenes behov har været tilgodeset - herunder sikret,at dyret har haft den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og

ved hvile. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværns-lovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.Spørgsmål 5:Der fandtes på foderbordet, området foran båsene, hvor dyrene tildeles foder, et ungdyr, hvorder var tydelige tegn på, at den havde båret en grime, der bundet for stramt. Lige under øjen-området sås en afhelet indsnøringsfure. Det omgivende væv hvælvede ind mod arret. Dyrethavde altså varige mén efter en grime, der havde siddet for stramt.På baggrund heraf ønskes der en udtalelse om, hvorvidt ungdyret har været udsat for en ufor-svarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling eller en evt. mishandling i forbindelsemed opbinding i grime, jf. dyreværnslovens § 1 jf. § 28 stk.1.Det ønskes tillige oplyst, om ungdyret har befundet sig i en sådan tilstand, at den var udsat forsmerte, lidelse, angst eller væsentlig ulempe i forbindelse med opbinding.Svar ad 5:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 18. april 2006 og de ledsagende fotos, atder ved besøget i besætningen den 12. april 2006 blev konstateret, at et ungdyr tydeligvishavde båret en grime, der var bundet for stramt, idet der under øjet var en afhelet indsnørings-fure, hvor det omgivende væv hvælvede ind mod arret.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at ungkreaturet ved at have været opbundet i enfor stram grime igennem længere tid har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst,varigt men og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt. Rådet vilkarakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 6:Ved besigtigelsen fandtes endvidere en jerseyko stående i en sengebås. Koen var fastgjort ibåsen med et stangbindsel og bar et halsbindsel af jern. Halsbindslet sad ikke korrekt, da detpå venstre side af koens hoved var gledet ud over øret og dermed var lejret mellem koens øre-og hornbasis. Bindslet sad stramt og havde dannet et ca. 4 cm dyb og 17 cm langt sår i koenshud. Bindslet havde dannet en fure i den underliggende muskulatur og var i berøring medknoglevæv. Det væskede fra såret, som var betændt. Det omgivende hudområde var hævet ogvirkede meget ømt. Der kunne ses begyndende arvævsdannelse i sårrandene, som strakte sigind over bindslet og næste omsluttede dette. Bindslet var fastskruet i huden på koen og kunneikke fjernes uden meget store smerter til følge for koen. Koen satte sig til modværge, når om-rådet blev berørt. Den undlod helst at bevæge hovedet og stod med det sænket. Koen var ma-ger.På baggrund af disse oplysninger ønskes der en udtalelse om koen har været behandlet ufor-svarligt, groft uforsvarligt eller evt. mishandlet jf. dyreværnslovens §§ 1, jf. 28 stk.1.Det ønskes tillige oplyst, om koen har befundet sig i en sådan tilstand, at den var udsat forsmerte, lidelse, angst eller væsentlig ulempe.Svar ad 6:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 18. april 2006 og de ledsagende fotos, atder ved besøget i besætningen den 12. april 2006 blev konstateret, at en jerseyko uden øre-mærke var opbundet i stangbindsel samt i et halsbindsel af jern. Halsbindslet sad ikke korrekt,

idet det på venstre side var gledet ud over øret og dermed lejret mellem koens øre- og hornba-sis. Bindslet sad stramt og havde dannet et ca. 4 cm dyb og 17 cm langt sår i den underliggen-de hud, ligesom der var dannet en fure i den underliggende muskulatur og det havde berøringmed underliggende knoglevæv. Såret væskede og var betændt, ligesom det omgivende hudom-råde var hævet og ømt. Bindslet var fastgroet i huden og koen satte sig til modværge, når om-rådet blev berørt. Koen blev aflivet.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koen ved at have været opbundet i et ikke kor-rekt fastgjort bindsel igennem længere tid har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse,angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt.Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens§§ 1 og 2.Spørgsmål 7:En sort tyr stod opbundet. Denne tyrs forben var deformerede. Begge forben var krumme. Dethøjre forben var også meget fortykket over forknæet. Tyren antog en ufysiologisk stilling medsænket overkrop. Muskelfylden i hele forpartiet var unormalt lille og tyren var mager. Denvirkede nedstemt. Tyren blev efterfølgende aflivet.På baggrund heraf ønskes der en udtalelse om, hvorvidt tyren har været i en sådan tilstand, atdet indebar en uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling eller en evt. mis-handling af tyren jf. dyreværnslovens § 1 jf. § 28 stk.1.Det ønskes tillige oplyst, om tyren har befundet sig i en sådan tilstand, at den var udsat forsmerte, lidelse, angst eller væsentlig ulempe.Svar ad 7:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 18. april 2006, at der ved besøget i besæt-ningen den 12. april 2006 blev konstateret, at en sort tyr havde deforme og krumme forben.Højre forben var fortykket over forknæet. Tyren antog en ufysiologisk stilling med sænketforkrop. Muskelfylden i forpartiet var unormal lille og tyren var mager. Tyren blev aflivet.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at tyren på grund af sin lidelse med krumme ogdeforme forben igennem længere tid har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse,angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt.Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1og 2.Spørgsmål 8:I en beskidt bås var opbundet en afmagret tyr (huld 0-1) med rødt hårlag og horn. Den havdeintet fedtlag under huden. Dermed var alle knoglestrukturerne skarpt aftegnet under huden.Tyren havde massive kager af gødning siddende på bagparti, bug, ben og klove. Klovene varmeget lange og tyren stod med understillet bagben som for at aflaste benene. Dyret virkedemeget svækket og lidende og havde ikke ædt det foder, som den var tildelt. Tyren blev aflivetpå stedet.På baggrund heraf ønskes der en udtalelse om, hvorvidt tyren har været i en sådan tilstand, atdet indebar en uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling eller en evt. mis-handling af tyren jf. dyreværnslovens § 1 jf. § 28 stk.1.

Det ønskes tillige oplyst, om tyren har befundet sig i en sådan tilstand, at den var udsat forsmerte, lidelse, angst eller væsentlig ulempe.Svar ad 8:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 18. april 2006 og de ledsagende fotos, atder ved besøget i besætningen den 12. april 2006 blev konstateret, at en afmagret tyr (huldka-rakter 0-1) med skarpt aftegnet knoglestruktur under huden stod opbundet i en beskidt bås.Tyren havde massive kager af gødning siddende på bagparti, bug, ben og klove. Klovene varmeget lange, hvilket bevirkede, at tyren stod med understillede bagben. Tyren virkede svæk-ket og lidende, og den havde ikke ædt det foder, den var tildelt. Tyren blev aflivet.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at tyren ved ikke at have været fodret passende ogved ikke at have haft mulighed for rent og tørt leje, hvorved den havde pådraget sig massivekager af gødning siddende på bagparti, bug, ben og klove igennem længere tid har været udsatfor en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom denikke har været behandlet omsorgsfuldt. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig be-handling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 9:Ved besigtigelsen fandtes endvidere 2 dyr, der stod opbundet ved hornbasis. Reb var surretrundt om det område øverst på dyrenes hoveder, hvorfra hornene udgår. Reben var surret omflere gange og sad meget stramt. Det ene dyr var en mager ungtyr. Hos ham havde rebet be-skadiget huden og dannet et sår ved hornbasis i højre side. Det vurderes, at over- og underhu-den var beskadiget. Rebet kunne ikke umiddelbart løsnes, men måtte skæres op, idet det sadstramt. Ungtyren var i en dårlig forfatning og virkede meget nedstemt. På store dele af denskrop manglede hårlaget, antageligvis på grund af en parasitær hudlidelse. Der sad massive ka-ger af gødning på den ben, hale og bug. Den rystede og stod og aflastede det højre bagben.På baggrund heraf ønskes der en udtalelse om, hvorvidt ungtyren har været i en sådan tilstand,at det indebar en uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling eller en evt.mishandling af ungtyren jf. dyreværnslovens § 1 jf. § 28 stk.1.Det ønskes tillige oplyst, om ungtyren har befundet sig i en sådan tilstand, at den var udsat forsmerte, lidelse, angst eller væsentlig ulempe.Det andet dyr der stod opbundet ved hornbasis, var en kvie. Rebet kunne her løsnes uden brugaf kniv. Huden under rebet havde ikke taget skade. Kvien stod i en bås, hvor den ikke havdemulighed for at ligge sig på et tørt og rent leje, idet der ikke var muget ud meget længe og derheller ikke var strøet.På baggrund heraf ønskes der en udtalelse om, hvorvidt kvien har været i en sådan tilstand, atdet indebar en uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling eller en evt. mis-handling af kvien jf. dyreværnslovens § 1 jf. § 28 stk.1Det ønskes tillige oplyst, om kvien har befundet sig i en sådan tilstand, at den var udsat forsmerte, lidelse, angst eller væsentlig ulempe.Svar ad 9:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 18. april 2006 og de ledsagende fotos, atder ved besøget i besætningen den 12. april 2006 blev konstateret, at to dyr var opbundne ireb omkring hornbasis. Hos det ene dyr, en ungtyr, havde rebet beskadiget huden og der sås et

sår ved hornbasis i højre side. Ungtyren var i dårlig forfatning og virkede nedstemt. Store deleaf dens krop manglede hårlag medens der sad massive kager af gødning på dens ben, hale ogbug. Det andet dyr, en kvie stod i en bås, hvor den ikke havde mulighed for at lægge sig på ettørt og rent leje, idet der igennem længere tid ikke havde været muget ud eller strøet.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de to dyr ved at have været opbundne med rebomkring hornbasis og ved ikke at have haft mulighed for rent og tørt leje, hvorved de havdepådraget sig massive kager af gødning siddende på bagparti, bug, ben og klove igennem læn-gere tid har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsent-lig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt. De rum og arealer, hvor dyrenehar været holdt, har ikke været indrettet på en sådan måde, at dyrenes behov har været tilgo-deset - herunder sikret, at dyrene har haft den fornødne bevægelsesfrihed også under optagel-se af foder og drikke og ved hvile. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behand-ling af dyr, jf. dyreværnslovens §§1, 2 og 3, stk.1.Spørgsmål 10:Det fremgår videre, at der ved besigtigelsen fandtes en Jersey ko. Koen var mager og havdeintet fedtlag under huden. Dermed var alle knoglestrukturerne skarpt aftegnede under huden.Koen manglede hår på bug, lår og forben. Koen gik med en kalv ved siden.På baggrund heraf ønskes der en udtalelse om koen har været udsat for en uforsvarlig, grovereuforsvarlig eller en evt. mishandling jf. dyreværnslovens § 1 jf. § 28 stk.1.Det ønskes tillige oplyst, om koen har befundet sig i en sådan tilstand, at den var udsat forsmerte, lidelse angst eller væsentlig ulempe.Svar ad 10:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 18. april 2006, at der ved besøget i besæt-ningen den 12. april 2006 blev konstateret, at en jerseyko gik løs i stalden. Koen havde intetfedtlag under huden, hvorved alle knoglestrukturer under huden stod skarpt aftegnede. Koenmanglede hår på bug, lår og forben.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koen ved ikke at have været fodret tilstrække-ligt samt ved ikke have fået passende hudpleje igennem længere tid har været udsat for en be-tydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom den ikke harværet behandlet omsorgsfuldt. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling afdyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 11:Ved besigtigelse den 19. april 2006 fandtes endvidere i henhold til kontrolrapport af 14. juni2006 fra en fødevareregion at en mager kvie på venstre bagben havde en stor fast hævelse pålårbensknoglen. Dette var et brud af ældre dato, som var helet skævt. Det kunne ses, at kvienpå grund af bruddet antog en skæv holdning. Det vurderes, at kvien ikke længere havde storesmerter som følge af bruddet, men sikkert stadig ubehag.Sigtede udtalte, at han godt var klar over, at benet var brækket, da kalven var spæd.På baggrund af disse oplysninger ønskes der en udtalelse om, hvorvidt kvien har været be-handlet uforsvarligt, groft uforsvarligt eller evt. mishandlet i forbindelse med bruddet, der ik-ke har været behandlet jf. dyreværnslovens § 1 jf. § 28 stk.1.Det ønskes tillige oplyst, om kvien har befundet sig i en sådan tilstand, at den var udsat forsmerte, lidelse, angst eller væsentlig ulempe

Svar ad 11:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 14. juni 2006 og de ledsagende fotos, at derved besøget i besætningen den 19. april 2006 blev konstateret, at en mager kvie havde en storfast hævelse på venstre lårbensknogle som følge af et brud af ældre dato, som var helet skævt.Kvien antog pga. bruddet en skæv holdning. Sigtede oplyste, at benet var brækket, da kvienvar spæd som kalv.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kvien ved ikke at have fået passende veterinær-faglig undersøgelse og behandling ved pådragelsen af benbruddet som kalv igennem længeretid har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentligulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt. Rådet vil karakterisere forholdetsom uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Der henvises i øvrigt til Rådets udtalelse vedrørende behandling af lemmefrakturer hos kal-ve/unge kreaturer af den 16. marts 2006.Spørgsmål 12:Ved besigtigelse den 2. juni 2006 fandtes en tyr i meget dårlig forfatning. Den stod op ved be-søgets begyndelse, men lagde sig ned og kunne ikke gennes på benene igen. Tyren stod medmeget understillet bagben. Tyren var afmagret og manglede hårlaget på store dele af kroppen.Tyren var dehydreret og nedstemt. Der kunne konstateres liggesår flere steder på tyren og ind-tørret gødningsrester på halen. Tyren var tildelt foder, men havde kun ædt en smule. Endvide-re var der ikke foretaget klovbeskæring på tyren.På baggrund heraf ønskes det oplyst, om tyren har været behandlet uforsvarligt, groft ufor-svarligt eller evt. mishandlet jf. dyreværnslovens § 1 jf. § 28 stk.1.Det ønskes tillige oplyst, om tyren har befundet sig i en sådan tilstand, at den var udsat forsmerte, lidelse, angst eller væsentlig ulempe.Svar ad 12:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 14. juni 2006 og de ledsagende fotos, at derved besøget i besætningen den 2. juni 2006 blev konstateret en tyr, som var i dårlig forfatning.Tyren havde meget lange klove og stod med understillede bagben og var afmagret med mang-lende hårlag på store dele af kroppen. Tyren var dehydreret og nedstemt. Den havde liggesårflere steder. Tyren lagde sig ned under besøget og kunne ikke gennes på benene igen. Tyrenåd lidt og havde adgang til vand. Tyren blev aflivet dagen efter.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at tyren i den beskrevne situation og ved ikke athave fået passende klovpleje igennem længere tid har været udsat for en betydelig grad afsmerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandletomsorgsfuldt. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyre-værnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 13:Ved kontrolbesøg den 8. september 2006 på sigtedes ejendom fandtes følgende forhold:I en boks lå en tyr i brystleje og kunne ikke rejses sig. Det blev gentagne gange forsøgt atgenne tyrene på benene uden resultat. Tyren var meget svag og sygeligt afmagret. Huden vartør og øjnene indfaldne, som tegn på væskemangel. Tyren havde kun et sparsomt hårlag tilba-ge. Der var en vandkop i boksen, hvor dyrene selv skulle trykke vandet frem, mens de stod

op. Vandkoppen var defekt, så vandet løb kun meget langsomt og var meget lang tid om blotat fylde koppen op til kanten. Der var ikke tildelt dyrene vand på anden vis. Den liggende tyr,har slet ikke haft adgang til vand, idet den ikke kunne stå på benene og dermed nå vandkop-pen. Tyren blev efterfølgende aflivet.På baggrund herfra anmodes der en udtalelse om, hvorvidt tyren har været behandlet uforsvar-ligt, groft uforsvarligt eller evt. mishandlet ved ikke at have haft adgang til vand, idet vand-koppen ikke gav tilstrækkelig vand og tyren efterfølgende var så afkræftet, at den ikke kunnenå vandkoppen.Det ønskes tillige oplyst, om tyren har befundet sig i en sådan tilstand, at den var udsat forsmerte, lidelse, angst eller væsentlig ulempe.Svar ad 13:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 8. september 2006 og de ledsagende fotos,at der ved besøget i besætningen den 8. september 2006 blev konstateret, at en tyr lå i en boksuden at kunne rejse sig. Tyren var svag og sygeligt afmagret. Huden var tør og øjnene ind-faldne. Vandkoppen i boksen var defekt, således at vandet kun løb langsomt og var lang tidom at fylde koppen. Idet den liggende tyr ikke kunne rejse sig havde den ingen umiddelbaradgang til vand.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at tyren i den beskrevne tilstand og ved ikke athave haft adgang til drikkevand har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst,varigt men og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt. Rådetvil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 14:Ved besigtigelsen fandtes endvidere en kvie og en tyr, der stod opbundet i stangbindslet.Begge dyr var magre og let dehydrerede og gav indtryk af at være utrivelige. De var forholds-vis små med store hoveder og strittende hårlag. Der var vandkopper til dyrenes rådighed, mensigtede mente ikke, at de kunne finde ud af at benytte dem. Dette vidnede dyrenes væskeman-gel også om. Der lå kraftfoder og hø til dyrene i krybben, men dette var af ældre dato og vir-kede ikke længere indbydende for dyrene.På baggrund heraf ønskes det oplyst, om dyrene har været i en sådan tilstand, at det indebaren uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling eller en evt. mishandling jf.dyreværnslovens § 1 jf. § 28 stk.1.Det ønskes tillige oplyst, om dyrene har befundet sig i en sådan tilstand, at de var udsat forsmerte, lidelse, angst eller væsentlig ulempe.Svar ad 14:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 8. september 2006, at der ved besøget i be-sætningen den 8. september 2006 blev konstateret, at en kvie og en tyr stod opbundne i stang-bindsler. Begge dyr var magre og let dehydrerede og gav udtryk af at være utrivelige, for-holdsvis små med store hoveder og strittende hårlag. Der var vandkopper til rådighed for dy-rene, men sigtede mente ikke, at dyrene kunne finde ud af at bruge dem.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de omhandlede dyr ved ikke at være fodret ogvandet passende har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og

væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt. Rådet vil karakterisereforholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 15:Det fremgår videre af besigtigelsen, at de udegående dyr ved siden af ejendommen ikke havdeadgang til vand. Begge de opstillede vandkar var tørre. Da der blev fyldt vand i det ene karbegyndte de straks at drikke. Tildeling af kraftfoder og hø foregik på jorden ved siden af ind-hegningen. Der var meget pløret ud for ædepladsen, og når dyrene skulle række ud underhegnstråden efter foder, kunne de ikke undgå at få stød. Køerne gik med diende kalve og 2 afkøerne vurderes som magre. Der var sparsom græs til afgræsning i indhegningen.På baggrund af disse oplysninger, herunder om vand og foderforhold, ønskes der en udtalelseom, hvorvidt der var tale om en uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandlingeller en evt. mishandling af kreaturerne jf. dyreværnslovens § 1 jf. § 28 stk.1.Det ønskes tillige oplyst, om kreaturerne har befundet sig i en sådan tilstand, at de var udsatfor smerte, lidelse, angst eller væsentlig ulempe.

Svar ad 15:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 8. september 2006 og de ledsagende fotos,at der ved besøget i besætningen den 8. september 2006 blev konstateret, at de udegående dyrikke havde adgang til vand, idet de opstillede kar var tørre. Da karrene blev fyldte med vandbegyndte dyrene straks at drikke. Der var sparsomt med græs i indhegningen. Tildelingen afkraftfoder og hø foregik på jorden ved siden af indhegningen. Ædepladsen var pløret og dyre-ne kunne ikke undgå at få stød fra hegnstråden, når de skulle række ud efter foder under trå-den. To af køerne, der gik med diende kalve, blev vurderet som magre.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de udegående kreaturer ved ikke at være fodretog vandet passende igennem længere tid har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidel-se, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt.De rum og arealer, hvor dyrene har været holdt, har ikke været indrettet på en sådan måde, atdyrenes behov har været tilgodeset - herunder sikret, at dyrene har haft den fornødne bevæ-gelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Rådet vil karakterisere for-holdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.Spørgsmål 16 (oprindeligt kaldet spørgsmål 13):Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til yderligere bemærkninger.Svar ad 16 (oprindeligt kaldet svar ad 13:Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværns-mæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvor-vidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af§ 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.Afgørelse:Afgørelsen forelå ikke på tidspunktet for årsberetningens afslutning.

2007-20-052-00188Skrivelse af 11. april 2007 fra politimesteren i AalborgEfter en anmeldelse om, at nogle kreaturer ikke blev passet som de burde, aflagde politiet be-søg i en kvægbesætning. Herefter blev en dyrlæge fra fødevareregionen anmodet om at besig-tige forholdet. De udegående kreaturer (15 kreaturer og 1 nyfødt kalv) kunne søge ly og læ iet læskur, der imidlertid havde en størrelse, der var utilstrækkelig til, at de alle kunne opholdesig der samtidigt og bunden var fugtig, hvorved de ikke kunne finde tørt leje. I stalden op-holdt sig 2 køer og 1 kalv. De 2 køer havde rigelige mængder gødningskager på lår og sider,hvilket indikerede, at der ikke eller sjældent blev strøet med halm. Kalven gik i et 40-60 cmtykt lag af gødning, urin og andet og havde derved ikke adgang til tørt leje. Alle dyr havdeadgang til foder og vand. Kreaturerne var magre og to blev betegnet som værende afmagredemed fremstående ribben, rygsøjle og bækkenknogler.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Har det beskrevne efter Rådets opfattelse indebåret en uforsvarlig behandling af dyrene ellereventuelt en mishandling eller grovere uforsvarlig behandling jf. dyreværnslovens § 1, § 28,stk. 1 og § 29, stk. 1.

Svar ad 1:Det fremgår af sagens akter, de ledsagende fotooptagelser samt af embedsdyrlægens erklæringaf den 12. marts 2007 og dennes supplerende oplysninger af den 29. marts 2007, at der vedbesøget i kvægbesætningen den 7. marts 2007 sammen med politiet blev konstateret, at 15kreaturer og en nyfødt kalv opholdt sig udendørs. Dyrene havde adgang til et læskur, derimidlertid havde en størrelse, der var utilstrækkelig til, at alle de udegående kreaturer kunneopholde sig der samtidigt. Læskuret havde en fugtig bund, hvorved kreaturerne ikke havdeadgang til tørt leje. De udegående kreaturer, hvoraf 2 blev betegnet som værende afmagredemed fremstående ribben, rygsøjle og bækkenknogler, blev i øvrigt beskrevet som værendemagre i varierende graderI staldbygningen opholdt sig 2 køer i normal foderstand og en kalv. Der var lige muget ud un-der køerne, men køerne havde rigelige mængder gødningskager på lår og sider, hvilket indike-rede, at der ikke eller kun sjældent blev strøet med halm under dem. Kalven gik i et 40-60 cmtykt lag af gødning, urin og andet uden adgang til tørt leje.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgode-ses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagel-se af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstem-melse med deres behov.Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de udegående kreaturer samt kalven i staldenhar været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempeligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret og passet under hensynta-gen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse

2007-20-052-00196Skrivelse af 27. juli 2007 fra politimesteren i SvendborgPå baggrund af henvendelse fra praktiserende dyrlæge besøgte politiet og Fødevareregionenen malkekvægsbesætning bestående af ca. 30 køer og 13 ungdyr/kalve opstaldet i en ældrelavloftet kostald. Dyrene var gødningsindsmurte og generelt opstaldet under utilstrækkeligeforhold, med manglende strøelse i båse, manglende udmugning i bokse og manglende bevæ-gelsesfrihed. Kalvene var opstaldet under kummerlige vilkår, på så store gødningsmåtter atloftshøjden begrænsede dem i at stå oprejst eller resulterede i at der kunne trædes ud over for-værket. Mange køer trængte til klovbeskæring. 2 køer lå ovenpå hinanden i grebningen, denene beskrives som syg, helst liggende. Sigtede har tidligere modtaget 2 domme for overtræ-delse af dyreværnsloven.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Hvorvidt indebærer de nævnte forhold:Dyreholdet på ejendommen bestod af en malkekvægsbesætning på ca. 30 RDM-køer (RDM-krydsninger) og ca. 13 ungdyr/kalve.Af dyrlægens udtalelse 29. juni 2007 fremgår det at der på ejendommen blev konstateret føl-gende faktiske forhold:¶19 af besætningens 43 dyr havde ikke permanent adgang til vand.¶6 dyr trængte i høj grad til beskæring.¶2 dyr var bundet op på gangareal med bomme og jernstænger og i kort tøjle uden fornø-den bevægelsesfrihed.¶1 syg ko lå delvis i grebningen ovenpå en anden ko. Koen kom ved hjælp fra dens ejerpå benene, men måtte umiddelbart efter lægge sig igen samme sted.¶Der manglede mulighed for tørt leje til samtlige dyr.– såfremt de lægges til grund – en uforsvarlig behandling/ groft uforsvarlig behandling ellermishandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 -3 og § 29?Svar ad 1:På baggrund af en henvendelse fra en praktiserende dyrlæge, efter dennes besøg i besætnin-gen, aflagde politi og fødevareregionens dyrlæge besøg i en malkekvægsbesætning beståendeaf ca. 30 køer og 13 ungdyr/kalve.Det fremgår af sagsakterne, herunder de optagne fotos: Dyrene var opstaldet i en ældre lavlof-tet kostald opdelt i 3 staldafsnit. De 28 køer/kvier stod bundet i gammeldags bindestald, flerekøer stod opbundet uden mulighed for den fornødne bevægelsesfrihed. Køerne var i middel til

godt huld, men generelt meget tilsmudsede af gødningskager på bug og lår og opstaldet udentørt leje grundet meget sparsom strøelse.Flere køer trængte til klovbeskæring, 6 køer havde stærkt forvoksede klove.I grebningen, delvist liggende ovenpå en anden ko, lå en syg ko. Denne kom ved hjælp kort-varigt på benene, men lagde sig umiddelbart efter samme sted. Koen var tilset af dyrlæge da-gen inden besøget af politi og fødevareregion.2 kviekalve stod opbundet på mellemgangen uden fornøden bevægelsesfrihed, den ene kviemed bagbenene tværs over en bom. 2 kalve, ældre end 8 uger, var opstaldet i enkeltdyrbokse,gødningsmåtten under kalvene var ca. 70 cm høj, resulterende i at den ene kalv kunne trædeud over forværket i boksen. 3 kalve var opstaldet i et aflukke, hvor gødningsmåtten var såhøj, at loftshøjden begrænsede kalvene i at stå naturligt oprejste. Kalvene var tilsmudsede afgødning.19 af besætningens 43 dyr havde ikke permanent adgang til vand.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgode-ses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagel-se af foder og drikke og ved hvile.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at der gennem længere tid (uger) har hersket dy-reværnsmæssigt uacceptable tilstande i besætningen. Ved ikke at sørge for den fornødne be-vægelsesfrihed og tørt leje til dyrene, ved ikke at give permanent adgang til drikkevand ogved ikke at have fået foretaget den fornødne klovbeskæring af sine køer samt ved ikke at havesørget for passende behandling af den syge ko har dyrene været udsat for betydelig grad afsmerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Rådet vil samlet karakterisere behand-lingen af kreaturerne som uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1, 1.og 2. punktum.Spørgsmål 2:Det ønskes endvidere oplyst, om sagens fakta giver Rådet anledning til yderligere bemærk-ninger?Svar ad 2:Oplysningerne i sagsakterne, herunder at sigtede 2 gange tidligere har modtaget bøder for overtrædelse afdyreværnsloven, peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigtforsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt derskal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.Afgørelse:Afgørelsen forelå ikke på tidspunktet for årsberetningens afslutning.

2007-20-052-00186Skrivelse af 29. marts 2007 fra Syd- og Sønderjyllands PolitiVed ankomsten til slagteriet fandtes en ko at være opkneben, dehydreret og den savlede. Påslagtegangen fandtes koen at være drægtig med et dødt foster som blev vurderet til at værefuldbårent, idet det vurderedes at der var fuldt tandfrembrud af fortænder samt kindtænder ogpelsen var lang og veludviklet. Ved yderligere undersøgelse af fostret blev det vurderet at fo-stret havde været dødt i minimum 2-3 dage, idet fostret var i forrådnelse og havde genereltvæskeansamling under huden. Endvidere fremgik det at koen havde akut bør- og bughindebe-tændelse. Fra 4.1.06 – 11.01.06 undersøgtes koen flere gange af inseminør og dyrlæge, beggeerklærede koen ikke drægtig, muligvis bærende på et stenfoster.Rådet udtalte:Spørgsmål A:Om koens tilstand og symptomer1) Kan børbetændelse og bughindebetændelse medføre symptomer som beskrevet medsavlen, opknebethed og dehydrering ?2) Er disse symptomer normalt af en sådan karakter, at det er kendeligt, at der er tegn påsygdom?3) Kan de af embedsdyrlægen beskrevne kliniske symptomer være opstået under trans-porten til slagteriet, eller har de utvivlsomt allerede været tilstede før transporten blevpåbegyndt ?4) Såfremt symptomer var tilstede før transporten, er det da rådets opfattelse, at koenstilstand kan være blevet forværret under transporten ?5) Såfremt symptomerne må antages at have været tilstede før transporten, er det så rå-dets opfattelse, at koen var syg i en sådan grad, at transporten har påført koen unødiglidelse.Svar ad A:1)Savlen, opknebethed og dehydrering er uspecifikke symptomer på ubehag eller syg-dom og ses ved en lang række lidelser hos kvæg. De vil således også kunne optrædeved børbetændelse og bughindebetændelse.2)Overdreven savlen, pludselig opstået opknebenhed samt kraftig dehydrering vil værekendelige symptomer, hvorimod lettere grader af disse symptomer vil kunne overses.3)Rådet finder det sandsynligt at de beskrevne symptomer har været tilstede inden trans-porten og at symptomerne sandsynligvis er forværret som følge af transporten, som harindebåret pålæsning, transport og aflæsning.4)Se svar ad A.3.5)Ja.Spørgsmål B:Om dyrlægens undersøgelse af koen den 11. januar 20061) Kan de af embedsdyrlægen beskrevne kliniske symptomer (udover drægtighed) anta-ges at have været tilstede allerede ved dyrlægens undersøgelse den 11. januar 2006 ?2) Kan koen den 11. januar 2006 antages at have udvist symptomer, der indikerede, at enfødsel var nært forestående ?3) Kan en ko fremstå mager og med slapt yver, selvom den er højdrægtig ?

4) Foretages drægtighedskonstatering normalt gennem en rektalundersøgelse ?5) Såfremt det ved rektalundersøgelsen konstateres, at koen muligvis bærer et dødt foster(stenkalv), bør en dyrlæge så iværksætte yderligere undersøgelser med henblik på kon-statering af, om der er tale om et dødt foster, og bør dette i bekræftende fald ske veden vaginalundersøgelse, jf. herved ansvarsnormen i dyrlægelovens § 8 ?Svar ad B:1)Det fremgår af anmelders skrivelse af 26. januar 2006, at koen den 16. januar 2006savlede, var opkneben og dehydreret, samt at der efter slagtning blev konstateret akutbør – og bughindebetændelse. Rådet finder det ikke sandsynligt, at de af embedsdyr-lægens beskrevne kliniske symptomer var tilstede ved dyrlægens undersøgelse den 11.januar 2006, idet den bør- og bughindebetændelse, der konstateredes den 16. januar2006 i så fald ville være af kronisk ikke akut karakter.2)Rådet finder ikke grundlag for at udtale sig om hvorvidt det kan antages, men kan ikkeudelukke det.3)Ja.4)Ja.Rådet finder, at såfremt det ved rektalundersøgelse konstateres, at en ko muligvis bærer etdødt foster (stenkalv), bør dette, hvis en endelig diagnose ønskes tilvejebragt, afføde, at endyrlæge henviser koen til en fornyet rektalundersøgelse 2-3 uger senere. På dette senere tids-punkt vil det under normale forhold være muligt at stille en eksakt diagnose.Unormale forhold i bughulen som eksempelvis bughindebetændelse vil kunne vanskeliggørepalpationen væsentligt.Rådet finder ikke, at en vaginalundersøgelse ville kunne bidrage yderligere til at verificere di-agnosen stenkalv/dødt foster.Afgørelse:Der blev i medfør af RPL § 721, stk. 1, nr. 2 besluttet at opgive påtale mod landmanden ogdyrlægen, da videre forfølgning ikke kunne ventes at føre til straf.

2007-20-052-00190Skrivelse af 2. maj 2007 fra politimesteren i HolstebroEn ko, der den 16. marts 2007 blev transporteret levende til slagtning, fandtes ved den ruti-nemæssige kødkontrol at være drægtig. Ved nærmere undersøgelse vurderedes det at kalvefo-stret, som var af racen SDM, havde fremskredent tandfrembrud og dets pels var lang og tætsom et foster tæt på fødsel. Leverandøren oplyste, at han havde overtaget gården den 1. okto-ber 2006 og at omhandlede ko var blevet insemineret den 6. november 2006 og kontrolleretden 10. januar 2007 med forventet kælvning den 12. august 2007 og der burde således ikkehave været problemer med den pågældende transport af koen. Han kunne derfor ikke erkendeat have handlet i strid med reglerne.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Er transport til et slagteri i en afstand af ca. 20 km af en ko med et foster på et tilsvarende ud-viklingstrin som ovenfor beskrevet at anse for uforsvarlig behandling eller eventuelt grovereuforsvarlig behandling i dyreværnslovens forstand?

2007-20-052-00193Skrivelse af 9. juli 2007 fra politimesteren i HaderslevVed den levende kontrol på et slagteri fandtes 2 køer at være bevægelseshæmmede.Ko nr. 1 fandtes at være mager, øm i bevægelse og havde haseledsbetændelse. Ved nærmereundersøgelse fandtes denne at have dybtgående kroniske tryksår på begge lår samt både ud-vendigt og indvendigt udfor begge haseled. På højre lår og hofteknude fandtes friske sår. Ko-en havde svært ved at bevæge sig og havde slingrende gang. Ved den efterfølgende veterinær-kontrol af slagtekroppen fandtes koen at have udbredt tryknekrose i begge lår og på ryggensamt sår på højre hofteknude. I begge haseled fandtes deformerende ledbetændelse. Kødet varmisfarvet og der sås henfald af fedt samt muskeldegeneration.Ko nr. 2. fandtes at være mager med trykninger og sår på bagkroppen. Den havde voldsom ha-seledsbetændelse med fistelopbrud i venstre bens has. Ved nærmere undsersøgelse af ko nr. 2fandtes den at have diffus dybtgående trykningssår på højre lår samt på begge haseled udven-digt. Ved den efterfølgende veterinærkontrol af slagtekropppen fandtes udbredt tryknekrose ihøjre lår samt sår på højre hofteknude strækkende sig ind til knoglen. Den havde deformeren-de ledbetændelse i begge haseled. Endvidere havde den et gammelt ribbensbrud, var mager,havde henfald af fedtvævet og havde godartede tumorer i nervebanen.Leverandøren mente ikke at køerne havde været syge, men kun gamle og slidte. Han kunneikke erkende sigtelsen.Rådet udtalte:Spørgsmål:Til sagens videre behandling anmodes Det Veterinære Sundhedsråd om en udtalelse angående,hvorvidt de konstaterede forhold efter Rådets opfattelse har karakter af uforsvarlig behandlingaf dyr eller eventuelt en mishandling eller grovere uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslo-vens § 1 og § 28, stk. 1, og § 29.Svar:

Rådet har rekvireret materiale fra de i sagen omtalte køer og ladet det obducere på Institut forVeterinær Patologi.Ved undersøgelse af materiale, begge haseled uåbnede uden hud, 2 stk. muskulatur m. under-liggende knoglefremspring(hofteknuder) og 2 stk. nervevæv, fra ko nr. 1, fandtes på begge ha-ser store mængder nydannet bindevæv udvendigt. Åbning af leddene afslørede ingen foran-dringer. I begge muskelstykker, ud for knoglevævene, fandtes runde bindevævsdannelser meden diameter på ca. 5 cm, indeholdende små mængder fibrin. I nervevævet fandtes ingen foran-dringer. Koen havde således kronisk bilateral bindevævsdannende inflammation omkring led-det samt falske bursaer (hygromer) ud for hofteknuderne.Ved undersøgelse af materiale, begge haseled uåbnede uden hud samt 2 stk. muskulatur, frako nr. 2, fandtes på begge haser store mængder nydannet bindevæv og op til 8 mm tykkeknogleaflejringer udvendigt på haseleddet. Ved åbning af leddene fandtes ingen forandringer.I muskulaturen fandtes overfladiske lyse og mørke områder. Koen havde således kronisk bila-teral bindevævsdannende og knoglevævsdannende inflammation omkring haseleddene samtlokal intramuskulær fibrose.Forandringerne på de indsendte knogler tyder på en inflammatorisk reaktion i vævet omkringhaseleddene, men karakteren af og årsagen til denne reaktion lader sig ikke afsløre ud fra ma-terialet. Mængden af nydannet bindevæv og knoglevæv på de to køers haser tyder på en ud-viklingstid, der er flere uger.Flere af de af anmelder nævnte forandringer har ikke kunne påvises ved undersøgelsen, entensom følge af, at de pågældende præparater, f.eks. huden, ikke har været indsendt eller fordilæsionerne ikke har været til stede. Det sidstnævnte gælder for de beskrevne forandringer ihaseleddene (haseledsbetændelse og deformerende arthrose). Rådet finder, at den patoanato-miske undersøgelse, der er foretaget på slagteriet uden at åbne haseleddene har været yderstmangelfuld. Her blev der stillet diagnosen haseledsbetændelse i begge bagben på ko nr. 1 ogvoldsom haseledsbetændelse med fistuløs opbrud i venstre has ko nr. 2 samt deformerendearthrose i begge haseled (begge køer).Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet det ikke muligt på det foreliggende grundlag atudtale sig om, hvorvidt køerne har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr eller eventu-elt en mishandling eller grovere uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1 og § 28, stk.1, og § 29.Afgørelse:Påtalen blev opgivet mod sigtede, da videre forfølgning ikke kunne ventes at føre til straf.

Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Har kalven udfra de foreliggende oplysninger i forbindelse med transporten været udsat forvæsentlig ulempe, uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling?Svar ad 1:En dyrlæge ved Eksportcenteret bemærker kl. 9.30 en kalv, der ankommer i en trailer (højde xbredde x længde = 75 cm x 260 cm), overdækket med fastsurret presenning. Kalven var på-læsset samme dags morgen kl. 6.45 i Løgstør og var transporteret i påhængstraileren efter enpersonvogn af kalvens ejer. Trailerens gulv var dækket af rigelig tør strøelse og kalven havdeadgang til foder under transporten. Ved aflæsningen findes kalvens almenbefindende vel.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan må-de, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelses-frihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.Rådet finder, at ejeren ved at lade kalven transportere på den beskrevne måde har udvistmanglende omsorgsfuldhed, idet trailerens udformning, herunder den ringe ståhøjde, ikke hargivet kalven mulighed for at stå oprejst og har begrænset dens naturlige bevægelser, ligesomkalven har været i risiko for at komme til skade ved at falde ud af transportvognen under for-søg på at rejse sig. Rådet finder, at ejeren ikke har beskyttet kalven bedst muligt mod smerte,lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Rådet vil karakterisere behandlingen af kal-ven som uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.Spørgsmål 2:Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?Svar ad 2:NejAfgørelse:Tiltalte modtog en bøde på 5000 kr.

2007-20-052-00197Skrivelse af 1. oktober 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 4. januar 2007 fraNordjyllands PolitiEn ko, som var meget mager, støttehalt på venstre bagben og ømbenet på højre bagben, blevtransporteret levende adskilt fra de andre dyr under transporten. I ro hang koen med hovedet,var fjern i blikket og stillede sig meget krumrygget med meget understillede bagben. Koenhavde gamle trykninger på venstre baglår, omkring venstre knæ ud for højre has og hen overryggen. Der sås stase af den store halsvene og dyret virkede nedstemt og smertepåvirket. Ko-en flyttede vægten mellem bagbenene, som tegn på ømhed. Den havde en kropstemperatur på38,2 �C. Overladt til sig selv lagde den sig hurtigt ned. På sålen af venstre yderklov sås et rødtglinsende område, som umiddelbart lignede såleknusning. På grund af dyrets tilstand fandtesdet ikke egnet til konsum og blev aflivet. Leverandøren oplyste, at koen var lidt mager somhan fandt det naturligt for en malkeko. Han fandt ikke, at koen havde haft skavanker eller

skader, da koen blev afhentet, og han ønskede sagen forelagt for retten. Chaufføren oplyste, athan ikke så nogen skade på koen, men havde adskilt den på grund af et lille sår på en af klo-vene.Rådet udtalte:Spørgsmål:Der anmodes om en udtalelse om, hvorvidt forholdet må betragtes som uforsvarlig behand-ling, grovere uforsvarlig behandling, eller hvorvidt forholdet evt. har karakter af mishandling,jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1.Svar:Rådet har rekvireret materiale fra den i sagen omtalte ko og ladet det obducere på Institut forVeterinær Patobiologi. Ved undersøgelse af venstre bagben inklusive nederste 1/3 del af pi-ben, fandtes yderkloven at være stærkt hævet i ballen, hvor der fandtes en fistelåbning omgi-vet af verrukøse (vorteformede) dannelser af granulationsvæv ( primitivt sårhelingsvæv). Gra-nulationsvævet var 15 mm tykt på det tykkeste sted og dækkede over et 4 x 4 cm stort område,hvor klovkapslen var destrueret. Ved gennemsavning af kloven viste fistlen sig at kommuni-kere med bursa podotrochlearis som var fyldt med pus og nekrotisk (dødt) væv. Rester afklovsenebenet kunne erkendes som nekrotiske knoglestykker og den dybe bøjesene var bristetved tilhæftningen på klovbenet. Klovleddet indeholdt store mængder fibrin, bruskstrukturernevar intakte. Underhuden var i hele præparatet sæde for højgradig ødem og bindevævsdannelse.I bøjesenernes seneskede sås moderate mængder fibrin. Forandringerne i og omkring bursapodotroclearis er sandsynligvis opstået som følge af såleknusning, der har udviklet sig i vold-som grad. Graden af fibrosering og mængden af granulationsvæv tyder på, at forandringernehar haft en udviklingstid, der er mindst en måned. Forandringerne i klovleddet, seneskeden ogunderhuden er sekundære.Det fremgår endvidere af skrivelse af 16. oktober 2006 fra anmeldende embedsdyrlæge, at ko-en under transporten var adskilt fra de andre dyr og da den gik ned fra bilen, fandtes den atvære meget mager og stærkt støttehalt på venstre bagben samt ømbenet på det højre bagben.Da den blev trukket til side, stillede den sig straks med meget understillede bagben, megetkrumrygget, med hovedet hængende og fjern i blikket. Omkring venstre baglår og omkringvenstre knæ sås gamle trykninger, som tegn på, at den havde ligget ned i længere tid. Endvi-dere fandtes et rødt glinsende område på sålen af venstre yderklov, som umiddelbart lignedeen såleknusning, samt trykninger hen ad ryggen. Den store halsvene fandtes at være staset ogkoen nedstemt samt smertepåvirket. Overladt til sig selv flyttede koen vægten mellem de tobagben, som tegn på ømhed. Koen lagde sig hurtigt ned.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koen ikke burde have været transporteret le-vende til slagtning. Det er endvidere Rådets vurdering, at koens nødlidende situation på et tid-ligere tidspunkt ved de daglige tilsyn i besætningen burde have været erkendt og afhjulpet,hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved at aflive den.Under det længerevarende sygdomsforløb i besætningen samt afsendelsen til slagtning har ko-en været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Rådetvil karakterisere forholdet for koen i besætningen og ved afsendelsen som groft uforsvarligbehandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 3.Under transporten har koen været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Rådet vil karakterisere forholdet for koen under transporten somuforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1.

2007-20-052-00198Skrivelse af 10. oktober 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 13. november 2006 frapolitimesteren i RandersEn kvie, der gik løs under transport sammen med 6 andre dyr, var faldet og var under en vej-kontrol af dyretransport blevet fundet, tilsyneladende uden at kunne rejse sig. Transporten varderefter fortsat (ca. 70 km) til et kreaturslagteri, hvor kvien rejste sig efter aflæsning af de øv-rige dyr.Kvien var slinger og usikker på benene og stod usikker med krum ryg og sænket hoved ogbegge ører hang slappe ned fra hovedet. Kvien var våd og indsmurt i gødning og virkede me-get dårligt almenbefindende. På flere steder af kroppen var hårlaget skrabet af og nogle stederinddragende huden og med blødninger i denne. Ud for højre albue sås en stor ca. 15 cm i dia-meter fast hævelse. Embedsdyrlægen, der foretog levende syn ved ankomsten til slagteriet,beskrev, at kvien rejste sig uden besvær. Kvien var dog sølle og forslået at se på ligesom denpustede og havde et hængende hoved. Den blev aflivet på rampen og ført til slagtemæssig be-handling. Ved den slagtemæssige kødkontrol konstateredes en kraftig fortykkelse af ribbeneneved brystbenet, der viste sig at indeholde en betændelse af ældre dato i knoglerne.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Har kvien forud for den 24. maj 2006 som følge af betændelsestilstanden i brystbenet været ien sådan tilstand, at det indebar en uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behand-ling af kvien eller evt. mishandling, jf. dyreværnslovens § 28. stk. 1 jf. § 1?Svar ad 1:Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af den 31. maj 2006, at en kvie ved vejkontrolden 24. maj 2006 af en dyretransport blev iagttaget liggende tilsyneladende ude af stand til atrejse sig blandt 6 andre kreaturer, der alle blev transporteret ubundne i et vognrum. Transpor-ten blev efterfølgende fortsat til et kreaturslagteri, hvor kvien rejste sig, da de øvrige dyr vardrevet ud. Kvien var dog slinger og usikker på benene og stod usikker med krum ryg og sæn-ket hoved og begge ører hang slappe ned fra hovedet. Kvien var våd og indsmurt i gødning ogvirkede med stærkt påvirket almenbefindende. På flere steder af kroppen var hårlaget skrabetaf og nogle steder inddragende huden og med blødninger i denne. Ud for højre albue sås enstor ca. 15 cm i diameter fast hævelse. Embedsdyrlægen, der foretog levende syn ved ankom-sten til slagteriet, jf. erklæringen af den 31. maj 2006, beskrev, at kvien rejste sig uden be-svær. Kvien var dog sølle og forslået at se på ligesom den pustede og havde et hængende ho-ved. Den blev aflivet på rampen og ført til slagtemæssig behandling. Ved den slagtemæssigekødkontrol konstateredes en kraftig fortykkelse af ribbenene ved brystbenet, der viste sig atindeholde en betændelse af ældre dato i knoglerne.Idet der ikke foreligger en nærmere beskrivelse herunder en nøjere patoanatomisk beskrivelseaf betændelsestilstanden med angivelse af omfang og hvilke(n) knogle(r), der var inddraget iprocessen finder Rådet det ikke muligt at udtale sig om kviens tilstand forud for den 24. maj2006.

Spørgsmål 2:Har betændelsestilstanden været synlig for lægmand?Svar ad 2:Af embedsdyrlægernes beskrivelse og de ledsagende fotos fremgår, at hævelsen havde en stør-relse på ca. 15 cm i diameter ud for højre albue – en hævelse, der sandsynligvis har været syn-lig for lægmand.Spørgsmål 3:Har kvien været udsat for smerter, lidelse, angst eller væsentlig ulempe ved at have oven-nævnte betændelsestilstand?Svar ad 3:Se svar ad 1.Spørgsmål 4:Var kvien den 24. maj 2006 i en sådan tilstand, at den var egnet til transport?Svar ad 4:Se svar ad 1.Spørgsmål 5:Var kvien, der ikke var adskilt fra de øvrige 6 ungtyre og kvier, som alle vejede væsentligtmere end kvien, den 24. maj 2006 i en sådan tilstand, at transporten indebar en uforsvarligbehandling eller grovere uforsvarlig behandling eller evt. mishandling, jf. dyreværnslovens §28 stk.1 jf. § 1?Svar ad 5:Af den kødkontrollerende embedsdyrlæges erklæring af den 31. maj 2006 fremgår, at kvienhavde en slagtevægt på 195 kg, hvoraf det estimeredes, at kviens levende vægt var på ca. 460kg. De øvrige tyrekalve i vognrummet vejede fra 430 – 584 og en ko vejede 616 kg. Rådetfinder ikke, at de angivne vægtangivelser alene burde have medført en adskillelse af kvien frade øvrige dyr. Uanset dette finder Rådet, at kvien blev transporteret på en måde, der medførte,at den var væltet og derved forulempet af de øvrige dyr i vognrummet, hvorfor Rådet skal ud-tale, at kvien ved at være transporteret i en situation, hvor den ikke har kunnet rejse sig blandtøvrige løse dyr har været udsat for betydelig smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentligulempe. Rådet vil karakterisere transporten som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværns-lovens § 1.

2007-20-052-00199Skrivelse af 12. oktober 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 17. januar 2007 fraFyns politiSagen vedrørte transport af 3 køer.Ved modtagelsen på slagteriet konstateredes, at ko A havde ligget på ladet af bilen og havdesvært ved at rejse sig. Den havde endvidere skum om munden; den var opkrummet og rystede.På begge lår og udvendigt på begge haseled var der dybtgående trykninger. Koen havde sværtved at bevæge sig og havde en slingrende gang. Efter slagtning blev der ved veterinærkontrol-len konstateret, at koen havde udbredte tryknekroser (dødt væv) i begge lår, en trykning i høj-re side af brystet samt purulent henfald i livmoderen. Slagtekroppen var misfarvet og væske-drivende. Koen blev kasseret.Ko B havde ved aflæsningen på slagteriet vanskeligt ved at bevæge sig og den havde skum ommunden og var opkrummet. Den havde desuden en kronisk pusdannende yverbetændelse medpattetråd samt trykninger på venstre haseled og lår. Ved den efterfølgende veterinærkontrolkonstateredes dybtgående trykninger i begge lår og en kronisk deformerende ledbetændelse ihaseleddet på venstre bagben. Koen var mager og slagtekroppen var misfarvet og væskedri-vende, hvorefter koen blev fundet uegnet til konsum.Ko C havde ved aflæsningen på slagteriet vanskeligt ved at bevæge sig og den havde skum ommunden og var opkneben. Den havde desuden sår på venstre hofteben og fremstod svag ogmager (huldvurdering under 2,5) samt med væskemangel. Ved den efterfølgende veterinær-kontrol konstateredes udbredt pusdannende muskelbetændelse på venstre side af hofteben medet omfang på 30-45 cm med dødt væv samme sted. Koen var afmagret og slagtekroppen varmisfarvet og væskedrivende. Koen havde lungebetændelse samt en akut blodprop i lungearte-rien, hvorefter koen blev fundet uegnet til konsum.Rådet udtalte:Ad anmeldelse af den 12. september 2006Ko A:Spørgsmål 1:Vil det være muligt for sigtede eller vognmanden, som forestod afhentningen, at være uviden-de om, at koen ved afhentning til slagtning havde salivation og var opkrummet samt rystende?Svar ad 1:Rådet kan ikke på det foreliggende grundlag udtale sig om, hvorvidt koen ved afhentningen tilslagteriet havde salivation og var opkrummet samt rystede.

ved at bevæge sig og havde en slingrende gang. Efter slagtning blev der ved veterinærkontrol-len konstateret, at koen havde udbredte tryknekroser (dødt væv) i begge lår, en trykning i høj-re side af brystet samt purulent henfald i livmoderen. Slagtekroppen var misfarvet og væske-drivende. Koen blev kasseret.Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at trykningerne på begge lår og de deformerendetrykninger udvendigt på haseleddene har fremstået tydelige ved de daglige tilsyn.Spørgsmål 3:Vil det være muligt for sigtede og dennes dyrlæge at være uvidende om, at uterus var med pu-rulent henfald af karunkelbelægning, som efter en fødsel for 2-3 uger siden, hvor koen havdekælvet med en dødfødt kalv?Svar ad 3:Der foreligger ikke i sagens akter en nærmere beskrivelse af mængde af purulent henfald ilivmoderen samt om dette har givet anledning til flåd fra skeden. Rådet kan derfor ikke udtalesig om, hvor åbenbar lidelsen har været i besætningen. Såfremt koen var undersøgt regelret afen dyrlæge, ville det være muligt at konstatere koens gynækologiske status.Spørgsmål 4:Har koen været behandlet forsvarligt og herunder beskyttet mod smerte, lidelse, angst og væ-sentlig ulempe, jf. dyreværnslovens regler herom samt reglerne om beskyttelse af dyr undertransport?Svar ad 4:Jf. svar ad 2 fremgår det af embedsdyrlægens anmeldelse, at koen ved ankomsten havde sværtved at rejse sig og bevæge sig ligesom den havde tryknekroser i lår og på haser. En svækketko, der transporteres sammen med andre dyr, er i risiko for at lide yderligere overlast, hvorforRådet finder, at enhver tvivl om, hvorvidt en ko kan tåle en transport, skal komme koen tilgode.Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at koen under opholdet i besætningen og undertransporten har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væ-sentlig ulempe ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet underhensyntagen til dens fysiologiske og sundhedsmæssige behov. Rådet vil karakterisere forhol-det som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 5:Kan det i benægtende fald beskrives, hvor manglerne består?Svar ad 5:Beskrivelserne af koen i embedsdyrlægens anmeldelse af den 11. september 2006 angiver, atkoen under opholdet i besætningen har været lidende af tryksår på lår og haser. Disse læsionerkan forebygges ved omsorgsfuld pasning og pleje, ligesom behandling af sådanne læsioner ermulig, alternativt kan aflivning komme på tale. Idet der henvises til Rådets redegørelse af 20.december 1991 om transport af syge eller tilskadekomne dyr, finder Rådet, at koen ikke burdevære transporteret levende til slagtning.

Ad anmeldelse af den 10. oktober 2006.Ko B:Spørgsmål 1:Vil det være muligt for sigtede eller vognmanden, som forestod afhentning, at være uvidendeom, at koen ved afhentning til slagtning havde salivation og var opkrummet?Svar ad 1:Rådet kan ikke på det foreliggende grundlag udtale sig om, hvorvidt koen ved afhentningen tilslagteriet havde salivation og var opkrummet.Spørgsmål 2:Vil det være muligt for sigtede og dennes dyrlæge at være uvidende om, at koen havde kro-nisk yverbetændelse med pattetråd?Svar ad 2:En kronisk yverbetændelse med pattetråd vil normalt fremstå tydeligt ved de daglige malknin-ger og det daglige tilsyn og ved en dyrlæges regelrette undersøgelse.Spørgsmål 3:Vil det være muligt for sigtede og dennes dyrlæge at være uvidende om, at koen havde tryksårpå venstre haseled både indvendig og udvendig samt tryksår i låret på samme ben?Svar ad 3:Tryksår i lår og på has vil normalt fremstå tydeligt ved det daglige tilsyn og ved en dyrlægesregelrette undersøgelse.Spørgsmål 4:Vil det være muligt for sigtede og dennes dyrlæge at være uvidende om, at koen havde kro-nisk dybtliggende tryksår i begge lår samt kronisk ulcerativ haseledsbetændelse i venstre ben,der var deformerende, hvorved koen havde svært ved at bevæge sig og var halt på venstrebagben?Svar ad 4:Kroniske dybtliggende tryksår i lår og haseledsbetændelse med halthed til følge vil fremståtydeligt ved det daglige tilsyn og ved en dyrlæges regelrette undersøgelse.Spørgsmål 5:Var det muligt for sigtede og dennes dyrlæge at være uvidende om, at koen var mager, mis-farvet og ødematøs (væskedrivende)?Svar ad 5:Koens foderstand, herunder at den beskrives som værende mager, vil fremstå tydeligt ved detdaglige tilsyn og ved en dyrlæges regelrette undersøgelse. En misfarvet og væskedrivendeslagtekrop fremstår først tydeligt efter slagtning.Spørgsmål 6:Har koen været behandlet forsvarligt og herunder beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse,angst, og væsentlig ulempe, jf. dyreværnslovens regler herom?Svar ad 6:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af den 9. oktober 2006, at koen ved aflæsningenpå slagteriet havde vanskeligt ved at bevæge sig og den havde skum om munden og var op-krummet. Den havde desuden en kronisk pusdannende yverbetændelse med pattetråd samttrykninger på venstre haseled og lår. Ved den efterfølgende veterinærkontrol konstateredesdybtgående trykninger i begge lår og en kronisk deformerende ledbetændelse i haseleddet påvenstre bagben. Koen var mager og slagtekroppen var misfarvet og væskedrivende, hvorefterkoen blev fundet uegnet til konsum.Efter anmodning fra Rådet blev præparatet af venstre bagbens haseregion efterfølgende ind-sendt til patoanatomisk undersøgelse på Institut for Veterinær Patobiologi. Ved sektionenkonstateredes en udbredt kronisk bindevævsnydannelse omkring haseleddene, stedvist medområder domineret af mere markant bindevævsnydannelse og eventuelt sårdannelse. Læsionenvurderedes at være af ugers varighed.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at koen med de beskrevne lidelser igennem uger ibesætningen har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væ-sentlig ulempe ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet underhensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Rådet vil ka-rakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 7:Kan det i benægtende fald beskrives, hvori manglerne består?Svar ad 7:Beskrivelserne af koen angiver, at koen under opholdet i besætningen har været lidende afkronisk yverbetændelse med pattetråd, tryksår på lår og haser samt haseledsbetændelse. Disselidelser kan forebygges ved omsorgsfuld pasning og pleje, ligesom behandling af lidelserne ermulig, alternativt kan aflivning komme på tale.Spørgsmål 8:Har koen været behandlet forsvarligt og herunder beskyttet mod smerte, lidelse, angst og væ-sentlig ulempe, jf. dyreværnslovens regler herom samt reglerne om beskyttelse af dyr undertransport?Svar ad 8:Jf. svar ad 6 fremgår det af embedsdyrlægens anmeldelse af den 9. oktober 2006, at koen vedankomsten havde svært ved at bevæge sig ligesom den havde kronisk yverbetændelse og tryk-ninger i lår og på has. En svækket ko, der transporteres sammen med andre dyr, er i risiko forat lide yderligere overlast, hvorfor Rådet finder, at enhver tvivl om, hvorvidt en ko kan tåle entransport, skal komme koen til gode.Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at koen under transporten har været udsat for enbetydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe ligesom den ikke harværet behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske og

Spørgsmål 2:Vil det være muligt for sigtede og dennes dyrlæge at være uvidende om, at koen havde tryksårpå venstre tuber coxae (hofteben)?Svar ad 2:Tryksår af en vis størrelse vil uanset placering fremstå tydeligt ved det daglige tilsyn og veden dyrlæges regelrette undersøgelse.Spørgsmål 3:Vil det være muligt for sigtede og dennes dyrlæge at være uvidende om, at koen var svag ogmager samt dehydreret?Svar ad 3:Koens foderstand, herunder at den beskrives som værende mager, dens almentilstand og væ-skebalance vil fremstå tydeligt ved et omhyggeligt dagligt tilsyn og ved en dyrlæges regelretteundersøgelse.Spørgsmål 4:Vil det være muligt for sigtede og dennes dyrlæge at være uvidende om, at koen havde et ud-bredt purulent myositis (muskelbetændelse) samt tryknekrose (dødvæv) på venstre side af hof-teben med omfang på ca. 30 – 45 cm i diameter?Svar ad 4:De beskrevne læsioner er jf. embedsdyrlægens anmeldelse af den 9. oktober 2006 konstateretved den efter slagtningen gennemførte veterinærkontrol. Jf. svar ad 2 vil tryksår og i et vistomfang en purulent muskelbetændelse være tydeligt ved et dagligt tilsyn.Spørgsmål 5:Vil det være muligt for sigtede og dennes dyrlæge at være uvidende om, at koen havde lunge-betændelse samt akut tromboserende arteritis lungen?

Svar ad 5:De beskrevne lidelser er konstateret ved den efter slagtningen gennemførte veterinærkontrol.Da der ikke foreligger nærmere beskrivelser af lidelsernes omfang og udbredelse er det ikkemuligt for Rådet at vurdere, i hvilket omfang lidelserne har været åbenbare i besætningen.Spørgsmål 6:Har koen været behandlet forsvarligt og herunder beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse,angst og væsentlig ulempe, jf. dyreværnslovens regler herom?Svar ad 6:Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af den 9. oktober 2006, at koen ved aflæsningenpå slagteriet havde vanskeligt ved at bevæge sig og den havde skum om munden og var op-kneben. Den havde desuden sår på venstre hofteben og fremstod svag og mager (huldvurde-ring under 2,5) samt med væskemangel. Ved den efterfølgende veterinærkontrol konstateredesudbredt pusdannende muskelbetændelse på venstre side af hofteben med et omfang på 30-45cm med dødt væv samme sted. Koen var afmagret og slagtekroppen var misfarvet og væske-drivende. Koen havde lungebetændelse samt en akut blodprop i lungearterien, hvorefter koenblev fundet uegnet til konsum.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at koen med de beskrevne lidelser igennem uger ibesætningen har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væ-sentlig ulempe ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet underhensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Rådet vil ka-rakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 7:Kan det i benægtende fald beskrives, hvori manglerne består?Svar ad 7:Beskrivelserne af koen angiver, at koen under opholdet i besætningen har været lidende aflungebetændelse samt tryksår på hofteben med pusdannende muskelbetændelse i et omfang på30-45 cm. Disse lidelser forebygges ved omsorgsfuld pasning og pleje, ligesom behandling ermulig, alternativt kan aflivning komme på tale.Spørgsmål 8:Har koen været behandlet forsvarligt og herunder beskyttet mod smerte, lidelse, angst og væ-sentlig ulempe, jf. dyreværnslovens regler herom samt reglerne om beskyttelse af dyr undertransport?Svar ad 8:Jf. svar ad 6 fremgår det af embedsdyrlægens anmeldelse, at koen ved ankomsten havde sværtved at bevæge sig ligesom den havde trykninger på hofteben. En svækket ko, der transporteressammen med andre dyr, er i risiko for at lide yderligere overlast, hvorfor Rådet finder, at en-hver tvivl om, hvorvidt en ko kan tåle en transport, skal komme koen til gode.

2007-20-052-00201Skrivelse af 26. oktober 2007 fra Nordjyllands PolitiEn ko fandtes ved ankomsten til slagteriet at have tydelige tegn på dobbeltsidig brud af un-derkæben, som hang ned med en vinkel på 45 �. Koen var velnæret og ikke synligt påvirket.Den blev transporteret adskilt fra de andre dyr. Det blev af chaufføren oplyst, at bruddet skul-le være sket 2 døgn tidligere og at tilkaldt dyrlæge havde accepteret, at koen kunne vente medat blive kørt til slagtning mandag. Ved kødkontrollen efter slagtning fandtes et kompliceretbrud af højre underkæbe med flere bensplinter. I venstre underkæbe fandtes en tværgåendefraktur. Der var en let forrådnelseslugt fra bruddet. Leverandøren oplyste, at koen gik i løs-drift og at han om lørdagen kl. ca. 09.00 rensede fodertrugene for uspist foder med en gummi-ged, som han gjorde dagligt. Under dette arbejde stak koen hovedet ud gennem fanggitteret ogblev ramt af gummigedens skovl, på den ene side af hovedet, således at hovedet kom i klem-me mellem skovl og fanggitter. Han undersøgte koen og kunne konstatere at, at den havde på-draget sig skade omkring kæben, idet det blødte noget. Dyrlægen, som var tilkaldt i anden an-ledning, havde udtalt, at koen kunne vente med at komme til slagtning om mandagen. Leve-randøren oplyste endvidere, at koen drak vand normalt fra et kar og at den spiste lidt. Dyrlæ-gen oplyste, at hun huskede koen, men var kaldt der ud i anden anledning. Hun havde opfattetleverandørens forespørgsel til koen, som et spørgsmål om et godt råd. Hun havde ikke rørtkoen, men kunne godt se hvad der var galt med koen, idet hun mente at tungen var blevetflænset. Dyrlægen havde af leverandøren fået oplyst, at koen drak. På dette grundlag havdehun vejledt leverandøren om, at han kunne vente med at sende koen til slagtning om manda-gen. Havde leverandøren bedt hende undersøge koen, havde hun gjort det.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Har koen ud fra de foreliggende oplysninger hos landmanden frem til leveringen og i forbin-delse med leveringen været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandlingeller evt. mishandling?

Svar ad 1:Rådet har rekvireret materiale fra den i sagen omtalte ko og ladet det obducere på Institut forVeterinær Patobiologi. Ved undersøgelse af underkæben fandtes i en afstand af 8 cm fra for-tænderne en tværfraktur af underkæben i venstre side. I højre side fandtes underkæben at væresæde for en splintringsfraktur, som fandtes i en udstrækning af 5 cm, idet der samtidig varbrudlinier mellem 2. og 3. og mellem 3. og 4. fortand. I brudområdet kunne i alt identificeres5. knoglefragmenter. Bløddelene perifert for bruddene var sæde for sønderrivning og blød-ning. Alle læsioner fremstod akutte og uden tegn på heling. Endvidere blev der medsendt tostykker hudbeklædt væv, som blev identificeret som kindslimhinden, som begge var sæde forsønderrivning og blødning, herunder dannelse af et egentligt hæmatom. Også disse fremstodakutte og uden tegn på heling. Ved histologi af bløddelene fandtes tegn på reparation. Det kankonkluderes, at der foreligger en akut fraktur af både højre og venstre underkæbe. Ud fra dehistologiske forandringer i muskelcellerne, har læsionen en alder på 1-2 døgn, altså mindst 24timer. Koens situation burde straks læsionerne opstod have været afhjulpet, hvilket ud fra detforeliggende bedst ville være sket ved at aflive den. Under sygdomsforløbet i besætningensamt ved at blive sendt levende til slagteriet har den været udsat for høj grad af smerte, lidel-se, varigt mén, angst og væsentlig ulempe, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koen ved skadens opståen samt under syg-domsforløbet og ved at blive transporteret levende har været udsat for groft uforsvarlig be-handling af dyr.Spørgsmål 2:Har den praktiserende dyrlæge ved sin handlemåde medvirket til behandlingen, jf. foranståen-de spørgsmål?Svar ad 2:Rådet forstår spørgsmålet således, at der spørges til, om dyrlægen ved sin handlemåde harmedvirket til en uforsvarlig behandling, groft uforsvarlig behandling eller evt. mishandling afkoen. Det fremgår af sagens akter, at dyrlægen under sin tilkaldelse til besætningen i andenanledning blev udspurgt om koen og fik oplyst at koen drak. Dyrlægen kunne godt se, at dervar noget galt med koen, men undersøgte den ikke nærmere.Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at en dyrlæge, der bliver adspurgt og oplyst om enko, der tilsyneladende er noget galt med, bør udvise omhu og samvittighedsfuldhed og under-søge koen regelret. Rådet vil karakterisere forholdet som medvirkende til groft uforsvarligbehandling af koen.Spørgsmål 3:Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger?Svar ad 3:Nej.Afgørelse:Landmanden vedtog en udenretlig bøde på 10.000 kr.Dyrlægen vedtog en udenretlig bøde på 20.000 kr.

2007-20-052-00202Skrivelse af 13. november 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 15. juni 2007 fraSyd- og Sønderjyllands PolitiEn praktiserende dyrlæge udstedte en nødslagtningsattest (temperatur 38,8 og puls 60) for enko, der havde lidt af dårlige klove. Koen blev 3 dage senere transporteret til slagteriet sammenmed andre kreaturer. Ved ankomsten var den svækket og kunne dårligt rejse sig. Den havdetrykninger på hoftehjørner, haser og lår samt friske trykninger på ryggen. Koen blev aflivet ogved kødkontrollen påvistes de nævnte trykninger og trykningsnekroser i lår.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:På baggrund af Fødevareregionens anmeldelse og de vedlagte billeder er det da Rådets opfat-telse, at koen med slagtenummer 7202 var egnet eller uegnet til transport den 29. september2006?Svar ad 1:Det fremgår af sagens akter, herunder de medsendte foto, at den omhandlede ko den 29. sep-tember 2006 blev transporteret sammen med andre kreaturer til slagteriet. Ved ankomsten tilslagteriet konstaterede embedsdyrlægen, at koen var liggende blandt de øvrige kreaturer. Ko-en havde svært ved at rejse sig, var ømbenet og nedstemt. Koen havde trykninger på hofte-hjørner, begge haser og lår samt friske trykninger på ryggen – angiveligt opstået ved, at deandre kreaturer havde trådt på den. På de medsendte fotos af koen efter transporten til slagte-riet fremstår koen mager med muskelatrofi af lårmuskulaturen og talrige både ældre og nyeretrykninger. Den 26. september havde den praktiserende dyrlæge udfærdiget en slagteattest,hvoraf det fremgår, at koen havde lidt af dårlige klove nogen tid samt at koens temperatur-,puls- og respirationsfrekvens var henholdsvis 38.8, 60 og 10 (indenfor normalområdet). Derer ikke yderligere beskrivelser af koens tilstand. Det angives i slagteattesten, at koen børtransporteres til slagteriet som ”sygetransport”. Tre dage senere gennemføres transporten tilslagteriet. Koen transporteres ikke som anvist af den praktiserende dyrlæge, herunder adskiltfra andre kreaturer i transportvognen til slagteriet.Lægges ovenstående til grund finder Rådet ikke, at koen var egnet til den beskrevne transport29. september 2006.Spørgsmål 2:Såfremt Rådet finder, at koen var uegnet til transport, vil Rådet da betegne transporten somuforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af koen?Svar ad 2:Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe, jf. dyreværnslovens § 1. Ved at være transporteret på den beskrev-ne måde har koen været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentligulempe, hvorfor Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr.Spørgsmål 3:Kan nogle af koens skader være blevet pådraget denne i perioden fra den 26. til den 29. sep-tember 2006 – altså i perioden mellem udstedelsen af slagteattest og transporten?

Svar ad 3:Af embedsdyrlægens anmeldelse fremgår, at koen ved det levende syn havde trykningssår påhoftehjørner, lår og på haser. På ryggen var friske trykninger sammenlignelige med at væreopstået under transporten. Ved den kødkontrolmæssige undersøgelse konstateredes muskel-nekroser grundet trykninger i højre lår samt friske trykninger (blødninger) på kroppen. Detkonstateredes desuden, at løben har dilateret. Hvorvidt koen har pådraget sig en dilateret løbe,samt hvorvidt koens trykninger/muskelnekrose er forværret i tidsrummet mellem slagteatte-sten udstedelse og transporten, kan Rådet ikke udtale sig om med sikkerhed på det foreliggen-de grundlag. Rådet finder det dog sandsynligt, at de beskrevne trykninger/muskelnekrose erforværret under opholdet i besætningen, samt at de beskrevne friske trykninger og den dilate-rede løbe er opstået efter udstedelse af attesten.Spørgsmål 4:Hvis spørgsmål 3 besvares bekræftende, hvilke skader kan da være påført koen, og burde dis-se have givet besætningsejeren anledning til at anmode om fornyet dyrlægetilsyn?Svar ad 4:Det fremgår af sagsakterne, at koen ved ankomst til slagteriet var liggende blandt de andrekøer. Koen havde svært ved at rejse sig, var ømbenet og nedstemt. Rådet finder, at såfremtkoen i besætningen fremstod som nedstemt, ømbenet og generelt svækket, burde den ikke væ-re transporteret levende til slagtning, men burde have været aflivet på stedet.Spørgsmål 5:Kan koen have været transportegnet på det tidspunkt (den 26. september 2006), hvor dyrlægenudstedte slagteattest/foretog sin vurdering heraf?Svar ad 5:Af den praktiserende dyrlæges attest fremgår det, at koen gennem nogen tid har lidt af dårligeklove. Det oplyses, at koen har normal temperatur, puls- og respirationsfrekvens. Det fremgåraf attesten, at koen ventes ført til slagtehuset som ”sygetransport”.Idet Rådet henviser til Rådets redegørelse af 20. december 1991 om transport af syge og til-skadekomne dyr vurderer Rådet, at koen kan have været transportegnet til ”sygetransport” pådet tidspunkt, hvor slagteattesten blev udfærdiget.Spørgsmål 6:Burde dyrlægen have foranlediget koen aflivet ved tilsynet den 26. september 2006 eller bur-de han eventuelt have iværksat andre tiltag?Svar ad 6:Se svar ad 5.Spørgsmål 7:På baggrund af Fødevareregionens anmeldelse og de vedlagte billeder er det da Rådets opfat-telse, at koen havde lidelser/skader af ældre dato, som besætningsejeren burde have fået koenbehandlet for på et tidligere tidspunkt? - og hvis ja, vil Rådet da betegne forholdet som ufor-svarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling af koen?

Svar ad 7:Af slagteattesten fremgår, at koen igennem nogen tid havde lidt af dårlige klove. Rådet finder,at dette forhold er foreneligt med udviklingen af de beskrevne trykninger, idet koen på grundaf de ikke nærmere beskrevne klovlidelser har haft hyppigere og længere liggetid end nor-malt. Rådet finder, at koen på et tidligere tidspunkt burde være undersøgt og behandlet fordisse lidelser. Idet lidelserne imidlertid ikke er nøjere beskrevet, har Rådet ikke mulighed forat vurdere en eventuel grad af uforsvarlighed ved den eventuelt manglende behandling.Spørgsmål 8:Giver sagen Rådet anledning til andre bemærkninger?Svar ad 8:Nej.Afgørelse:Det blev besluttet at opgive påtale mod dyrlægen jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, da vi-dere forfølgning ikke kunne ventes at føre til straf.Der er endnu ikke afgivet afgørelse vedr. besætningsejeren og chaufføren.

2007-20-052-00194Skrivelse af 12. juli 2007 fra Statsadvokaten for Nord- og ØstjyllandStatsadvokaten for Nord- og Østjylland anmodede Rådet om at besvare et spørgsmål vedrø-rende fortolkning af udtrykket ”udegående dyr”, som det er anvendt i Det Veterinære Sund-hedsråds og Dyreværnsrådets fællesudtalelse af 14. december 2001 om udendørs hold af dyr ivinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr.Rådet udtalte:Spørgsmål:Under hovedforhandlingen af ankesag for Vestre Landsret, hvor tiltale er rejst for overtrædel-se af dyreværnslovens § 28, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, jf. § 1, 2 og 3, stk. 1, er opstået spørgsmålom forståelsen af udtrykket “udegående husdyr”, som anvendt i Det Veterinære Sundhedsrådsog Dyreværnsrådets fælles udtalelse af 14. december 2001 om udendørs hold af dyr i vinterpe-rioden og i perioder med vinterlignende vejr.Derfor anmodes om, at følgende spørgsmål besvares.“I sagen kan det lægges til grund, at tiltaltes kvægbesætning i vinterperioden var ude i dagti-merne uden fri adgang til læskur eller stald og uden konstant opsyn, og at besætningen i døg-nets øvrige timer var i stald.Herefter spørges, om udtrykket “udegående husdyr” i udtalelsen alene omfatter dyr, der erudegående hele døgnet, eller om udtalelsen også omfatter dyr, der er ude i dagtimerne, men iøvrigt er i stald.Svar:Formålet med den fælles udtalelse af 14. december 2001 var at sikre forholdene for permanentudegående dyr i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr.

6.3 Dyreværnssager vedrørende svin2007-20-053-00276Skrivelse af 21. december 2006 fra Advokaten og politimesteren i FrederikshavnEn so blev leveret til et slagteri, hvor veterinærkontrollen konstaterede, at soen var leveretmed skuldersår. Der var i sagen ikke vedlagt sagsakter om den konkrete påvisning. Forsvare-ren havde til sagen udfærdiget et ”Notat om skuldersår hos søer”, hvor han behandler emnetog bl.a. foretog konklusioner ud fra Mogens Lunds specialeopgave om samme emne.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Er de fundne skuldersår korrekt karakteriseret som grad 4?Svar ad 1:Rådet har ikke fået forelagt oplysninger om skuldersåret hos soen, hvorfor Rådet ikke kan ud-tale sig om det/de konkrete sår.Spørgsmål 2:Er der tale om groft uforsvarlig behandling af dyr, og har dyret været udsat for betydeligsmerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe i forbindelse med den fundne skade?Svar ad 2:Se svar ad 1.Spørgsmål 3:Kan det, ud fra oplysningerne i sagen, med nogen sikkerhed fastslås, hvor længe dyret har gå-et med den konstaterede skade?Svar ad 3:Se svar ad 1.Spørgsmål 4:Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende, burde så såvel besætningsindehaveren, som dentilsynsførende dyrlæge, have opdaget skaden, og dermed have iværksat medicinsk behandlingaf dyret eller aflivning?Svar ad 4:Se svar ad 1.Spørgsmål 5:Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkningerSvar ad 5:Rådet har med henblik på en fyldestgørende besvarelse af sagen behov for fremlæggelse af al-le relevante oplysninger i den konkrete sag

Forsvarets spørgsmålGenerelt:Spørgsmål A:Kan det bekræftes, at Det Veterinære Sundhedsråds retlige klassificering af skuldersår medgrad 3 og 4 i henhold til meddelelse af 18. november 2003, som omtalt i bilag A, er baseret pådaværende veterinærstuderende Mogens Lunds speciale under vejledning af professor HenrikElvang Jensen?Svar ad A:Bilag A består af Fødevaredirektoratets ”Meddelelse vedr. skuldersår hos søer” til fødevare-chefer og veterinærchefer af den 20. november 2003, hvori Det Veterinære Sundhedsråds ud-talelse af den 18. november 2003 er citeret. Rådets udtalelse indeholder en patologisk anato-misk gennemgang af årsager til - og følger af længerevarende trykning af hud og mellemlig-gende væv imod et hårdt underlag. I udtalelsen anvender Rådet ikke en gradsinddeling, hvor-for Rådet ikke kan bekræfte det fremsatte spørgsmål.Spørgsmål B:Er Det Veterinære Sundhedsråd enige i de konklusioner, der er citeret og refereret med num-rene 1-6 i min ekstraktskrift (bilag D) af Mogens Lunds rapport (bilag C)?Svar ad B:Bilag D består af ”Notat om skuldersår hos søer” forfattet af forsvareren. Rådet besvarerspørgsmålet opdelt efter en gennemgang af de i notatet nummererede citater fra specialeopga-ve udarbejdet af Mogens Lund og de dertil hørende af forsvareren fremsatte konklusioner:Ad citat 1:(resumé (iii))”Formålet med dette speciale var at synliggøre og karakterisere lidelsen skuldersår hos sø-er. Registreringer og indsamling af materiale fra 14 dages slagtninger af søer på DanishCrown slagteriet i Skærbæk danner grundlag for specialet. Skuldersårene inddeles efter 4makroskopiske gradueringer og en prævalens beregnes, ligesom der ekstrapoleres ud fraårligt antal slagtede søer i Danmark”.Forsvareren konkluderer ” Det fremgår således, at inddelingen er baseret på makroskopi-ske gradueringer”.Rådet er enig i denne konklusion.Ad citat 2:(side 11)”En forensisk aldersvurdering baseres ofte på granulationsvævets udseende, dets overgangi et arvæv, på mængden af disse to strukturer og typen af granulationsvævet. Der er dogstor spredning på granulationsvævets udvikling”.Forsvareren konkluderer ”Denne spredning må alt andet lige være udtryk for en usikker-hed i vurderingen af aldersbestemmelsen”.Rådet skal udtale, at en aldersvurdering generelt afhænger af flere faktorer herunder også ud-seende af granulationsvævet og dettes overgang til arvæv. Alle makroskopisk synlige faktorerindgår i den makroskopiske aldersvurdering, der kan bestemmes indenfor visse grænser.

Ad citat 3:(side 26)”Som det fremgår af bilag II, er der stor uenighed om klassificeringen af tryksår. Et sårklassificeret som grad 1 i ét system, kan efter andre systemer rubriceres som grad 2 og vi-ce versa. Ved en visuel vurdering kan det endvidere være vanskeligt at erkende hvilkenvævstype, der er præsenteret i såret, og hvorvidt granulationsvæv dækker for en involve-ring af dybere vævsstrukturer. Denne uenighed på det humane felt, som længe har anvendtSheas system, ser ud til at resultere i en gradinddeling, som i praksis er vanskelig at an-vende (eksemplificeret af Stirlingsystemet, se bilag II), og som kræver indgående kend-skab til klassificeringskriterierne.…..til sidstnævnte (en dyreværnsmæssig afgørelse) vil en supplerende post mortem dissektionog/eller histologisk vurdering måske være nødvendig for at kunne rubricere tvivlstilfælde.……Det vil give problemer ved en graduering, som primært bygger på en visuel makroskopiskvurdering”Forsvareren konkluderer ”Dette må forstås således, at en post mortem dissektion er nød-vendig for en korrekt klassificering, og selv med denne vil der være tvivl”.Det er Rådets opfattelse, at det ved vurdering af skuldersår hos søer stort set altid er muligtmakroskopisk at vurdere, om kun huden alene er inddraget, om huden er gennembrudt, om enlæsion går ned i underliggende væv eller om underliggende knoglepartier er inddraget ogeventuelt synlige. I tvivltilfælde f.eks. ved mere eller mindre ophelede sår vil en efterfølgendenærmere undersøgelse ved dissektion og histologisk undersøgelse kunne understøtte en ma-kroskopisk undersøgelse. Rådet er således ikke enig i forsvarerens konklusion, der fremstårsom draget ud fra en diskussion i specialeopgaven af bl.a. rubriceringssystemer, som anvendesved bedømmelse af liggesår hos mennesker.Til støtte for Rådets opfattelse, at en makroskopisk vurdering stort set altid er muligt ved grad3 og 4 skuldersår, skal henvises til specialeopgave udarbejdet af veterinærstuderende JensStrathe med professor Jens Peter Nielsen som vejleder (Shoulder lesions in danish sows,2007, p. 3). Undersøgelsens formål var at beskrive mulige sammenhænge mellem kliniskefund og post mortem patoanatomisk graduering baseret på materiale fra 14 dages slagtningeraf søer på et dansk soslagteri. Det konkluderes i undersøgelsen, at alle anmeldepligtige skul-dersår (Grad 3 og 4) blev fundet ved den kliniske undersøgelse, og de var beskrevet med stortset de samme symptomer (hudforandring, fast og adherent hævelse). Der blev endvidere fun-det en høj sensitivitet og specificitet ved sammenligning mellem kødkontrollens påvisning afanmeldepligtige skuldersår og en detaljeret pato-anatomisk undersøgelse post-mortem, når dervar tale om grad 3 og 4 skuldersår.Ad citat 4:(side 32)” Det? er i denne undersøgelse valgt at definere et skuldersår som en læsion, der kan gra-dueres efter nedenfor anførte gradueringskriterier ….Gradinddelingen af skulderlæsionerne har udgangspunkt i en makroskopisk vurdering aflæsionerne på slagtekroppen efter modificerede kriterier i forhold til den tidligere omtaltemetode, bestemt af Shea.…..

(side 37)De første fotooptagelser, som fandt sted i denne 14 dages registreringsperiode, blev sup-pleret af standard og digital fotografering på slagteriet den 22. maj for at supplere billed-materialet. Samme dag blev der indsamlet et repræsentativt materiale til makroskopisk fo-tografisk præsentation og karakteristik af skulderlæsionerne. Disse skuldersår blev på La-boratoriet for Veterinær Patologi gennemsavet for at kunne præsentere læsionernes pro-fundne omfang”.Forsvareren konkluderer ”Det synes at fremgå, at en sikker vurdering af gradueringen kunkan baseres på en opskæring med båndsav”Jf. svar ad citat 3 er Rådet ikke enig i denne konklusion.Ad citat 5:(side 60)”En af årsagerne til vanskeligheder med en hurtig og entydig graduering skal nok ogsåfindes i det faktum, at søernes decubitale ulcera er ubehandlede og ofte har et forløb, sommedfører en massiv granulationsvævsdannelse og en begyndende opheling, før det så attereventuelt følges op af en ny iskæmisk trykpåvirkning.…….Gennemsavningen af skuldersårene giver grundlag for en diskussion af, hvorvidt man ale-ne ved en makroskopisk præsentation af skuldersåret på slagtekroppen kan gradinddelelæsionerne optimalt”.(side 61)”Den histologiske undersøgelse understøtter generelt den makroskopiske graduering, menved evaluering af dybereliggende strukturer af gennemskårne ulcera må enkelte af de gra-duerede skuldersår eventuelt omplaceres til en sværere grad. Tilsvarende kan histologienafsløre knoglenydannelse, som ikke umiddelbart erkendes makroskopisk”.(side 63)”Årsagen til en højere skuldersårsfrekvens i nærværende undersøgelse, sammenlignet medandre studier, kan forklares med en differentiering af kriterier for manifestationen skul-dersår i de forskellige undersøgelser. En sådan vil give udsving i den laveste graduerings-kategori. Sæsonvariationer og dagsvariationer, som ses på veterinærkontrollens registre-ringer, samt manglende information om eventuelt korrektion for orner forklarer formo-dentlig ikke hele forskellen mellem de respektive studier.I nærværende undersøgelse udgør grad 1 skuldersår 55 % af alle registrerede, mens de øv-rige grader 2, 3 og 4 fordeler sig på henholdsvis 22, 17 og 6 %. Til sammenligning fandtesder i en tilsvarende undersøgelse, at 25 % af registrerede skuldersår kunne rubriceres i hø-jeste kategori. Før en direkte sammenligning af forskellige studiers prævalenser kan detkonkluderes, at gradueringskriterier nødvendigvis må tages i betragtning”.Forsvareren konkluderer ”Der synes således at være tvivl om gradueringen indenfor for-skellige studier”.Rådet er enig i, at forskellige studier ikke anvender ens definitioner for gradueringer af skul-dersår, hvorfor der ved sammenligninger på tværs af flere studier skal tages hensyn til dette.Det er Rådets opfattelse, at denne forskel i gradueringskriterier oftest gør sig gældende vedsammenligning mellem undersøgelser foretaget før og efter efteråret 2003.

Ad citat 6:(side 68)”På grundlag af denne opgaves makroskopiske og histologiske fund ved skuldersår måsom minimum skuldersårene af grad 4 være en klar overtrædelse af dyreværnsloven. Lige-ledes vurderes flere af skuldersårene af grad 3, med involvering af knoglen i form af ny-dannelser, periostitis og osteomyelitis, at være uacceptable”.Forsvareren konkluderer ”Med ordene ”flere af skuldersårene af grad 3” er det tilkendegi-vet, at afgrænsningen i denne gruppe og dermed til den straffri gruppe 2, ikke er klar”.Idet der henvises til svar ad citat 3 og til Rådets udtalelse af den 18. november 2003 finderRådet, at optræden af skuldersår (ulcera i region scapularis), der har en udstrækning medind-dragende subkutis alene eller subkutis og dybereliggende strukturer som muskulatur og skul-derbladsknogle, er dyreværnsmæssigt stærkt kritisabel, jf. dyreværnslovens §1, § 2 og § 3,stk. 1. Rådet er ikke enig i, at afgrænsningerne imellem gradueringerne ikke er klar.Spørgsmål C:I hvilket omfang kan transporten og behandlingen på slagteriet fra modtagelsen og indtilslagtningen medføre, at et ophelet skuldersår springer op.Svar ad C:Rådet har ikke mulighed for at afgøre i hvilket omfang transporten, behandlingen på slagterietfra modtagelsen og indtil slagtningen kan medføre, at et ophelet skuldersår springer op.Spørgsmål D:Er det muligt, at et skuldersår efter opskæringen på slagteriet fremstår visuelt anderledes endskuldersåret gjorde på det tidspunkt, hvor den led heraf?Svar ad D:Ja.Spørgsmål E:Med hvilken grad af sikkerhed kan det slås fast, at et skuldersår af grad 3 eller 4, konstateretved en opskæring af skulderen på slagteriet efter slagtning, også kan være til stede i besæt-ningen med en tilsvarende klassificering?Svar ad E:Rådet finder, at et skuldersår af grad 3 eller 4, som er konstateret ved en opskæring på slagte-riet efter slagtning, også har været til stede i besætningen med en tilsvarende klassificering.Spørgsmål F:Idet det forudsættes, at der er leveret en so til slagtning uden synlige tegn på skulderen, menet sådant er konstateret af grad 3 eller 4 ved opskæring af skulderen efter slagtning bedes detangivet, om dette er udtryk for, at skuldersåret er blevet helet i besætningen og i bekræftendefald om dette indicerer, at soen har fået en forsvarlig behandling.Svar ad F:Rådet finder, at uanset en so er leveret uden synlige tegn på skulderen, men der ved opskæ-ring af skulderen efter slagtning konstateres et skuldersår af grad 3 eller 4 og uanset at detteer blevet helet i besætningen, har en sådan so under udviklingen til den påviste grad været ud-

sat for en dyreværnsmæssig stærkt kritisabel behandling, jf. Rådets udtalelse af den 18. no-vember 2003. Rådet kan ikke alene ud fra en forudsætning om, at en so leveres uden synligetegn på skulderen af skuldersår, medens et sådan påvises i grad 3 eller 4 ved slagtning, afgøre,om soen har fået en forsvarlig behandling.Spørgsmål G:Med hvilken grad af sikkerhed kan en svineproducent eller dennes medhjælper fastslå, at etskuldersår hos en so i levende live, d.v.s. i besætningen, kan rubriceres som henholdsvis grad2, 3 eller 4, og kan det visuelt være en ”glidende overgang” mellem de angivne grader for enperson, der forudsættes at have erfaring med pasning af søer, men er uden veterinær uddan-nelse.Svar ad G:Rådet kan ikke udtale sig om, med hvilken grad af sikkerhed en svineproducent eller dennesmedhjælper kan rubricere skuldersår hos en so i levende live. Rådet skal med henvisning tilkonklusionerne i undersøgelsen nævnt i svar ad citat 3 dog understrege, at en svineproducenteller den ansvarlige for en besætnings pasning er pligtige til at tilkalde veterinærfaglig assi-stance ved opståen af sygdomme og lidelser, der kræver en dyrlæges indsigt.Spørgsmål H:Kan et skuldersår af grad 3 eller 4, konstateret ved opskæring af skulderen efter slagtning,tidsfæstes til dets tilstedeværelse i besætningen, og i bekræftende fald hvorledes?Svar ad H:Skuldersår af grad 3 eller 4 udvikles over dage eller uger, hvorfor sår af disse grader også harværet tilstede i besætningen, idet det forudsættes, at søer leveret til slagtning på et slagterislagtes på leveringsdagen eller i sjældne tilfælde den følgende dag.Spørgsmål I:Hvad er den anbefalede behandling ved konstatering af skuldersår i besætningen af henholds-vis 1, 2, 3 og 4?Svar ad I:Behandlingen af skuldersår består udover en primær fjernelse af de disponerende faktorer,herunder et hårdt underlag og en begrænset bevægelsesfrihed, af en konservativ sårbehandlingsamt eventuelt af en understøttende medikamentel behandling.Tiltaltes forhold:Spørgsmål J:Hvis det Veterinære Sundhedsråd i nærværende sag vurderer, at der har været tale om et skul-dersår af grad 3 eller 4 i besætningen, bedes tilstedeværelsen heraf tidsfæstet.Svar ad J:Se svar ad H og svar ad 1.Spørgsmål K:Vurderer Det veterinære Sundhedsråd, at det forhold, at skuldersåret var helet ved leveringener udtryk for, at soen har været underkastet behørig behandling?

Supplerende skrivelse af 20. februar 2007 fra politimesteren i FrederikshavnEn so blev leveret til et slagteri, hvor veterinærkontrollen konstaterede, at soen var leveretmed skuldersår af grad 4, hvorfor ejeren blev anmeldt. Rådet anmodedes af politiet om besva-relse af et spørgetema ligesom forsvareren til sagen havde udfærdiget et ”Notat om skuldersårhos søer”, hvor han behandlede emnet og bl.a. foretog konklusioner ud fra Mogens Lund´sspecialeopgave om samme emne. Der var i sagen ikke vedlagt sagsakter om den konkrete på-visning. Rådet besvarede det tilsendte uden at være i stand til at give en fyldestgørende besva-relse, da sagens akter manglede.Disse blev efterfølgende tilsendt med anmodning om en fornyet besvarelse til sagen.Det fremgik af Fødevarestyrelsens anmeldelse af soen, at der på slagteriet var nedfrosset ma-teriale fra soen, hvilket Rådet efterfølgende havde rekvireret og ladet obducere på Laboratori-um for Patologi. Sektionsjournal herfra blev vedlagt sagsakterne.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Er de fundne skuldersår korrekt karakteriseret som grad 4?Svar ad 1:Det konkluderes i svaret fra Laboratorium for Patologi, at soen havde sår på begge skuldre.Der var i begge sår tydelige forandringer af knoglen og tegn på arvævsretraktion af sårrande-ne. Begge sår kunne klassificeres som grad 4. Forandringerne skønnedes at være flere ugergamle.Lægges dette til grund, finder Rådet, at de fundne skuldersår er karakteriseret korrekt somgrad 4.Spørgsmål 2:Er der tale om groft uforsvarlig behandling af dyr, og har dyret været udsat for betydeligsmerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe i forbindelse med den fundne skade?Svar ad 2:Under udvikling af de omhandlede skuldersår med gennembrud af huden over skulderblad-skammen, sårdannelse og udvikling af granulationsvævsdannelser og knoglenydannelser harsoen i forløbet været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.Lægges dette til grund, finder Rådet, at soen har været udsat for groft uforsvarlig behandling,jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 3:Kan det, ud fra oplysningerne i sagen, med nogen sikkerhed fastslås, hvor længe dyret har gå-et med den konstaterede skade?Svar ad 3:Rådet finder jf. obduktionsresultatet, at skuldersårene har været til stede i flere uger.

Spørgsmål 4:Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende, burde så såvel besætningsindehaveren, som dentilsynsførende dyrlæge, have opdaget skaden, og dermed have iværksat medicinsk behandlingaf dyret eller aflivning?Svar ad 4:Det er Rådets vurdering, at besætningsejeren, der har pligt til at lade alle sine dyr tilse dag-ligt, har ansvaret for at følge udvikling af eventuelle sår og sygdomme og deres behandling.Rådet anser udvikling af kroniske skuldersår hos søer for en tilstand, der kan forebygges ellerafhjælpes tidligt i forløbet ved tilstrækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben fra staldper-sonalets side. Straks det ved de daglige tilsyn observeres, at et skuldersår er under udvikling,skal soen tilbydes et blødt underlag at ligge på samt en sufficient sårbehandling, inden tilstan-den udvikler sig til et forhold af dyreværnsmæssigt uforsvarlig karakter.Rådet finder, at aflivning på grund af skuldersår kan være aktuel, når et skuldersår grundet enutilstrækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben og behandling har udviklet sig til en dyre-værnsmæssig uforsvarlig grad.Rådet finder ikke, at besætningsdyrlægen har noget ansvar for, hvorvidt en so udvikler ellerfår behandlet et dyreværnsmæssigt uforsvarligt skuldersår med mindre en sådan so, af den an-svarlige for besætningen, præsenteres for besætningsdyrlægen.Spørgsmål 5:Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkningerSvar ad 5:Nej.

Svar ad B:Bilag D består af ”Notat om skuldersår hos søer” forfattet af forsvareren. Rådet besvarerspørgsmålet opdelt efter en gennemgang af de i notatet nummererede citater fra specialeopga-ve udarbejdet af Mogens Lund og de dertil hørende af forsvareren fremsatte konklusioner:Ad citat 1:(resumé (iii))”Formålet med dette speciale var at synliggøre og karakterisere lidelsen skuldersår hos søer.Registreringer og indsamling af materiale fra 14 dages slagtninger af søer på Danish Crownslagteriet i Skærbæk danner grundlag for specialet. Skuldersårene inddeles efter 4 makro-skopiske gradueringer og en prævalens beregnes, ligesom der ekstrapoleres ud fra årligt an-tal slagtede søer i Danmark”.Forsvareren konkluderer ” Det fremgår således, at inddelingen er baseret på makroskopiskegradueringer”.Rådet er enig i denne konklusion.Ad citat 2:(side 11)”En forensisk aldersvurdering baseres ofte på granulationsvævets udseende, dets overgang iet arvæv, på mængden af disse to strukturer og typen af granulationsvævet. Der er dog storspredning på granulationsvævets udvikling”.Forsvareren konkluderer ”Denne spredning må alt andet lige være udtryk for en usikkerhed ivurderingen af aldersbestemmelsen”.Rådet skal udtale, at en aldersvurdering generelt afhænger af flere faktorer herunder også ud-seende af granulationsvævet og dettes overgang til arvæv. Alle makroskopisk synlige faktorerindgår i den makroskopiske aldersvurdering, der kan bestemmes indenfor visse grænser.Ad citat 3:(side 26)”Som det fremgår af bilag II, er der stor uenighed om klassificeringen af tryksår. Et sårklassificeret som grad 1 i ét system, kan efter andre systemer rubriceres som grad 2 og viceversa. Ved en visuel vurdering kan det endvidere være vanskeligt at erkende hvilken vævs-type, der er præsenteret i såret, og hvorvidt granulationsvæv dækker for en involvering afdybere vævsstrukturer. Denne uenighed på det humane felt, som længe har anvendt Sheassystem, ser ud til at resultere i en gradinddeling, som i praksis er vanskelig at anvende (ek-semplificeret af Stirlingsystemet, se bilag II), og som kræver indgående kendskab til klassi-ficeringskriterierne.…..til sidstnævnte (en dyreværnsmæssig afgørelse) vil en supplerende post mortem dissektionog/eller histologisk vurdering måske være nødvendig for at kunne rubricere tvivlstilfælde.……Det vil give problemer ved en graduering, som primært bygger på en visuel makroskopiskvurdering”Forsvareren konkluderer ”Dette må forstås således, at en post mortem dissektion er nødven-dig for en korrekt klassificering, og selv med denne vil der være tvivl”.

Det er Rådets opfattelse, at det ved vurdering af skuldersår hos søer stort set altid er muligtmakroskopisk at vurdere, om kun huden alene er inddraget, om huden er gennembrudt, om enlæsion går ned i underliggende væv eller om underliggende knoglepartier er inddraget ogeventuelt synlige. I tvivltilfælde, f.eks. ved mere eller mindre ophelede sår, vil en efterfølgen-de nærmere undersøgelse ved dissektion og histologisk undersøgelse kunne understøtte enmakroskopisk undersøgelse. Rådet er således ikke enig i forsvarerens konklusion, der fremstårsom draget ud fra en diskussion i specialopgaven af bl.a. rubriceringssystemer, som anvendesved bedømmelse af liggesår hos mennesker.Til støtte for Rådets opfattelse, at en makroskopisk vurdering stort set altid er mulig ved grad3 og 4 skuldersår, skal henvises til specialopgave udarbejdet af veterinærstuderende JensStrathe med professor Jens Peter Nielsen som vejleder (Shoulder lesions in danish sows,2007, p. 3). Undersøgelsens formål var at beskrive mulige sammenhænge mellem kliniskefund og post mortem patoanatomisk graduering baseret på materiale fra 14 dages slagtningeraf søer på et dansk soslagteri. Det konkluderes i undersøgelsen, at alle anmeldepligtige skul-dersår (Grad 3 og 4) blev fundet ved den kliniske undersøgelse og de var beskrevet med stortset de samme symptomer (hudforandring, fast og adherent hævelse). Der blev endvidere fun-det en høj sensitivitet og specificitet ved sammenligning mellem kødkontrollens påvisning afanmeldepligtige skuldersår og en detaljeret patoanatomisk undersøgelse post-mortem, når dervar tale om grad 3 og 4 skuldersår.Ad citat 4:(side 32)”Der er i denne undersøgelse valgt at definere et skuldersår som en læsion, der kan gradue-res efter nedenfor anførte gradueringskriterier ….Gradinddelingen af skulderlæsionerne har udgangspunkt i en makroskopisk vurdering af læ-sionerne på slagtekroppen efter modificerede kriterier i forhold til den tidligere omtalte me-tode, bestemt af Shea.…..(side 37)De første fotooptagelser, som fandt sted i denne 14 dages registreringsperiode, blev supple-ret af standard og digital fotografering på slagteriet den 22.maj for at supplere billedmateri-alet. Samme dag blev der indsamlet et repræsentativt materiale til makroskopisk fotografiskpræsentation og karakteristik af skulderlæsionerne. Disse skuldersår blev på Laboratoriet forVeterinær Patologi gennemsavet for at kunne præsentere læsionernes profundne omfang”.Forsvareren konkluderer ”Det synes at fremgå, at en sikker vurdering af gradueringen kunkan baseres på en opskæring med båndsav”Jf. svar ad citat 3 er Rådet ikke enig i denne konklusion.Ad citat 5:(side 60)”En af årsagerne til vanskeligheder med en hurtig og entydig graduering skal nok også fin-des i det faktum, at søernes decubitale ulcera er ubehandlede og ofte har et forløb, som med-fører en massiv granulationsvævsdannelse og en begyndende opheling, før det så atter even-tuelt følges op af en ny iskæmisk trykpåvirkning.…….

Gennemsavningen af skuldersårene giver grundlag for en diskussion af, hvorvidt man aleneved en makroskopisk præsentation af skuldersåret på slagtekroppen kan gradinddele læsio-nerne optimalt”.(side 61)”Den histologiske undersøgelse understøtter generelt den makroskopiske graduering, menved evaluering af dybereliggende strukturer af gennemskårne ulcera må enkelte af de gradu-erede skuldersår eventuelt omplaceres til en sværere grad. Tilsvarende kan histologien af-sløre knoglenydannelse, som ikke umiddelbart erkendes makroskopisk”.(side 63)”Årsagen til en højere skuldersårsfrekvens i nærværende undersøgelse, sammenlignet medandre studier, kan forklares med en differentiering af kriterier for manifestationen skulder-sår i de forskellige undersøgelser. En sådan vil give udsving i den laveste gradueringskate-gori. Sæsonvariationer og dagsvariationer, som ses på veterinærkontrollens registreringer,samt manglende information om eventuelt korrektion for orner forklarer formodentlig ikkehele forskellen mellem de respektive studier.I nærværende undersøgelse udgør grad 1 skuldersår 55 % af alle registrerede, mens de øvri-ge grader 2, 3 og 4 fordeler sig på henholdsvis 22, 17 og 6 %. Til sammenligning fandtesder i en tilsvarende undersøgelse, at 25 % af registrerede skuldersår kunne rubriceres i høje-ste kategori. Før en direkte sammenligning af forskellige studiers prævalenser kan det kon-kluderes, at gradueringskriterier nødvendigvis må tages i betragtning”.Forsvareren konkluderer ”Der synes således at være tvivl om gradueringen indenfor forskel-lige studier”.Rådet er enig i, at forskellige studier ikke anvender ens definitioner for gradueringer afskuldersår, hvorfor der ved sammenligninger på tværs af flere studier skal tages hensyn tildette. Det er Rådets opfattelse, at denne forskel i gradueringskriterier oftest gør sig gælden-de ved sammenligning mellem undersøgelser foretaget før og efter efteråret 2003.Ad citat 6:(side 68)”På grundlag af denne opgaves makroskopiske og histologiske fund ved skuldersår må somminimum skuldersårene af grad 4 være en klar overtrædelse af dyreværnsloven. Ligeledesvurderes flere af skuldersårene af grad 3, med involvering af knoglen i form af nydannelser,periostitis og osteomyelitis, at være uacceptable”.Forsvareren konkluderer ”Med ordene ”flere af skuldersårene af grad 3” er det tilkendegi-vet, at afgrænsningen i denne gruppe og dermed til den straffri gruppe 2, ikke er klar”.Idet der henvises til Rådets udtalelse af den 18. november 2003 finder Rådet, at optræden afskuldersår (ulcera i region scapularis), der har en udstrækning medinddragende subkutis aleneeller subkutis og dybereliggende strukturer som muskulatur og skulderbladsknogle, er dyre-værnsmæssigt stærkt kritisabel, jf. dyreværnslovens § 1, § 2 og § 3, stk. 1. Rådet er ikke enigi, at afgrænsningerne imellem gradueringerne ikke er klar.

Spørgsmål C:I hvilket omfang kan transporten og behandlingen på slagteriet fra modtagelsen og indtilslagtningen medføre, at et ophelet skuldersår springer op.Svar ad C:Rådet har ikke mulighed for at afgøre i hvilket omfang transporten og behandlingen på slagte-riet fra modtagelsen og indtil slagtningen kan medføre, at et ophelet skuldersår springer op.Spørgsmål D:Er det muligt, at et skuldersår efter opskæringen på slagteriet fremstår visuelt anderledes endskuldersåret gjorde på det tidspunkt, hvor den led heraf?Svar ad D:Ja.Spørgsmål E:Med hvilken grad af sikkerhed kan det slås fast, at et skuldersår af grad 3 eller 4, konstateretved en opskæring af skulderen på slagteriet efter slagtning, også kan være til stede i besæt-ningen med en tilsvarende klassificering?Svar ad E:Rådet finder, at et skuldersår af grad 3 eller 4, som er konstateret ved en opskæring på slagte-riet efter slagtning, også har været til stede i besætningen med en tilsvarende klassificering.Spørgsmål F:Idet det forudsættes, at der er leveret en so til slagtning uden synlige tegn på skulderen, menet sådant er konstateret af grad 3 eller 4 ved opskæring af skulderen efter slagtning bedes detangivet, om dette er udtryk for, at skuldersåret er blevet helet i besætningen og i bekræftendefald om dette indicerer, at soen har fået en forsvarlig behandling.Svar ad F:Rådet finder det som udtryk for, at et sådant skuldersår er afhelet i besætningen. Rådet fin-der, at en sådan so under udviklingen til den påviste grad har været udsat for en dyreværns-mæssig stærkt kritisabel behandling jf. Rådets udtalelse af den 18. november 2003. Rådet kanikke alene ud fra en forudsætning om, at en so leveres uden synlige tegn på skulderen af skul-dersår, medens et sådan påvises i grad 3 eller 4 ved slagtning, afgøre, om soen, efter udviklin-gen af skuldersårene, har fået en forsvarlig behandling.Spørgsmål G:Med hvilken grad af sikkerhed kan en svineproducent eller dennes medhjælper fastslå, at etskuldersår hos en so i levende live, d.v.s. i besætningen, kan rubriceres som henholdsvis grad2, 3 eller 4, og kan det visuelt være en ”glidende overgang” mellem de angivne grader for enperson, der forudsættes at have erfaring med pasning af søer, men er uden veterinær uddan-nelse.Svar ad G:Rådet kan ikke udtale sig om med hvilken grad af sikkerhed en svineproducent eller dennesmedhjælper kan rubricere skuldersår hos en so i levende live. Rådet skal med henvisning tilkonklusionerne i undersøgelsen nævnt i svar ad citat 3 dog understrege, at en svineproducent

Rådet udtalte:Forsvaret for den tiltalte i sagen har fremsendt følgende spørgsmål til Det Veterinære Sund-hedsråd til besvarelse:Indledning.Der inddrages følgende yderligere oplysninger:¶Bilag E – uddrag af rapport om ”Shoulder Lesions in Danish Sows”, udarbejdet af vete-rinærstuderende Jens Strathe under supervision af professor Jens Peter Nielsen, KVL,hvor det under Summery/Sammendrag på hhv. side 2 og 3 konkluderes, at søer medskuldersår grad 3 og 4 kan konstateres i 97% af de tilfælde, hvor der er foretaget opskæ-ring (de sidste 3% er falsk positive), mens der ved en kontrol der foretages i levendelive, dvs. alene visuelt , viser undersøgelsen, at søer med skuldersår af grad 3 og 4 erfundet ved en sådan undersøgelse i 80% af tilfældene, dvs. der skal en opskæring til forat ”fange” de sidste 17%.¶Bilag F – ”Pilotprojekt vedr. undersøgelse af skulderbladet hos søer med og uden skul-dersår” udarbejdet af Michael Agerly, Swinevet, Haderslev, Peter Høgedal, Pigvet Con-sult, Jens Lyhne Christensen, Danish Crown, Skærbæk, samt Birthe Pedersen, DanishCrown, Randers – hvori det under ”Diskussion ” blandt andet anføres, at”Skuldertrykningenkan formentlig udvikles skjult med en gradvis forværringover tid for til sidst at ”blomstre” i et åbent sår, hvilket betyder at i det mindstenogle skuldersår starter som dybe skjulte skulderskader”.Og under Konklusion at”skuldersårudvikles formentlig i det skjulte”og at det”kunne være relevant atgennemføre en undersøgelse af flere klinisk normale søer dels for at bestemmeprævalensen af ”interne skader” hos tilfældigt udvalgt normale søer og dels forat komme patogenesen et skridt nærmere”.¶Bilag G – Dom fraRetten i Randers den 5. marts 2007i sag Anklagemyndigheden modNN, hvor der henvises til dyrlægens (det offentliges kontrollant på slagteriet) forklaringside 2, hvorefter”Hun kan ikke med sikkerhed konstatere, om såret er grad 3 eller 4 førgennemskæring af knoglen.”.

Generelt:Spørgsmål A:Kan det bekræftes, at Det Veterinære Sundhedsråds retlige klassificering af skuldersår medgrad 3 og 4 i henhold til meddelelse af 18. november 2003, som omtalt i bilag A, er baseret pådaværende veterinærstuderende Mogens Lunds speciale under vejledning af professor HenrikElvang Jensen?Svar ad A:Bilag A består af Fødevaredirektoratets ”Meddelelse vedr. skuldersår hos søer” til fødevare-chefer og veterinærchefer af den 20. november 2003, hvori Det Veterinære Sundhedsråds ud-talelse af den 18. november 2003 er citeret. Rådets udtalelse indeholder en patologisk anato-misk gennemgang af årsager til og følger af længerevarende trykning af hud og mellemlig-gende væv imod et hårdt underlag. I udtalelsen anvender Rådet ikke en gradsinddeling, hvor-for Rådet ikke kan bekræfte det fremsatte spørgsmål.

Spørgsmål B:Er Det Veterinære Sundhedsråd enige i de konklusioner, de er citeret og refereret med numre-ne 1-6 i min ekstraktskrift (bilag D) af Mogens Lunds rapport (bilag C)?Svar ad B:Bilag D består af ”Notat om skuldersår hos søer” forfattet af forsvareren. Rådet besvarerspørgsmålet opdelt efter en gennemgang af de i notatet nummererede citater fra specialeopga-ve udarbejdet af Mogens Lund og de dertil hørende af forsvareren fremsatte konklusioner:Ad citat 1:(resumé (iii))”Formålet med dette speciale var at synliggøre og karakterisere lidelsen skuldersår hos søer.Registreringer og indsamling af materiale fra 14 dages slagtninger af søer på Danish Crownslagteriet i Skærbæk danner grundlag for specialet. Skuldersårene inddeles efter 4 makro-skopiske gradueringer og en prævalens beregnes, ligesom der ekstrapoleres ud fra årligt an-tal slagtede søer i Danmark”.Forsvareren konkluderer ” Det fremgår således, at inddelingen er baseret på makroskopiskegradueringer”.Rådet er enig i denne konklusion.Ad citat 2:(side 11)”En forensisk aldersvurdering baseres ofte på granulationsvævets udseende, dets overgang iet arvæv, på mængden af disse to strukturer og typen af granulationsvævet. Der er dog storspredning på granulationsvævets udvikling”.Forsvareren konkluderer ”Denne spredning må alt andet lige være udtryk for en usikkerhed ivurderingen af aldersbestemmelsen”.Rådet skal udtale, at en aldersvurdering generelt afhænger af flere faktorer herunder også ud-seende af granulationsvævet og dettes overgang til arvæv. Alle makroskopisk synlige faktorerindgår i den makroskopiske aldersvurdering, der kan bestemmes indenfor visse grænser.Ad citat 3:(side 26)”Som det fremgår af bilag II, er der stor uenighed om klassificeringen af tryksår. Et sårklassificeret som grad 1 i ét system, kan efter andre systemer rubriceres som grad 2 og viceversa. Ved en visuel vurdering kan det endvidere være vanskeligt at erkende hvilken vævs-type, der er præsenteret i såret, og hvorvidt granulationsvæv dækker for en involvering afdybere vævsstrukturer. Denne uenighed på det humane felt, som længe har anvendt Sheassystem, ser ud til at resultere i en gradinddeling, som i praksis er vanskelig at anvende (ek-semplificeret af Stirlingsystemet, se bilag II), og som kræver indgående kendskab til klassi-ficeringskriterierne.…..til sidstnævnte (en dyreværnsmæssig afgørelse) vil en supplerende post mortem dissektionog/eller histologisk vurdering måske være nødvendig for at kunne rubricere tvivlstilfælde.……Det vil give problemer ved en graduering, som primært bygger på en visuel makroskopiskvurdering”

Forsvareren konkluderer ”Dette må forstås således, at en post mortem dissektion er nødven-dig for en korrekt klassificering, og selv med denne vil der være tvivl”.Det er Rådets opfattelse, at det ved vurdering af skuldersår hos søer stort set altid er muligtmakroskopisk at vurdere, om kun huden alene er inddraget, om huden er gennembrudt, om enlæsion går ned i underliggende væv eller om underliggende knoglepartier er inddraget ogeventuelt synlige. I tvivlstilfælde f.eks. ved mere eller mindre ophelede sår vil en efterfølgen-de nærmere undersøgelse ved dissektion og histologisk undersøgelse kunne understøtte enmakroskopisk undersøgelse. Rådet er således ikke enig i forsvarerens konklusion, der fremstårsom draget ud fra en diskussion i specialopgaven af bl.a. rubriceringssystemer, som anvendesved bedømmelse af liggesår hos mennesker.Til støtte for Rådets opfattelse, at en makroskopisk vurdering stort set altid er mulig ved grad3 og 4 skuldersår, skal henvises til specialopgave udarbejdet af veterinærstuderende JensStrathe med professor Jens Peter Nielsen som vejleder (Shoulder lesions in danish sows,2007, p. 3). Undersøgelsens formål var at beskrive mulige sammenhænge mellem kliniskefund og post mortem patoanatomisk graduering baseret på materiale fra 14 dages slagtningeraf søer på et dansk soslagteri. Det konkluderes i undersøgelsen, at alle anmeldepligtige skul-dersår (grad 3 og 4) blev fundet ved den kliniske undersøgelse, der ud over inspektion af hu-den også og især bestod af palpation af såret for at vurdere en evt. uforskydelig læsion i dedybere væv og vurdere om der var en større fast hævelse under en evt. sårskorpe. Grad 3 og 4skuldersårene var klinisk beskrevet med stort set de samme symptomer (hudforandring, fastog adherent hævelse). Der blev således fundet en høj sensitivitet og specificitet ved sammen-ligning mellem kødkontrollens påvisning af anmeldepligtige skuldersår og en detaljeret pa-toanatomisk undersøgelse post-mortem, når der var tale om grad 3 og 4 skuldersår.Ad citat 4:(side 32)”Der er i denne undersøgelse valgt at definere et skuldersår som en læsion, der kan gradue-res efter nedenfor anførte gradueringskriterier ….Gradinddelingen af skulderlæsionerne har udgangspunkt i en makroskopisk vurdering af læ-sionerne på slagtekroppen efter modificerede kriterier i forhold til den tidligere omtalte me-tode, bestemt af Shea.…..(side 37)De første fotooptagelser, som fandt sted i denne 14 dages registreringsperiode, blev supple-ret af standard og digital fotografering på slagteriet den 22.maj for at supplere billedmateri-alet. Samme dag blev der indsamlet et repræsentativt materiale til makroskopisk fotografiskpræsentation og karakteristik af skulderlæsionerne. Disse skuldersår blev på Laboratoriet forVeterinær Patologi gennemsavet for at kunne præsentere læsionernes profundne omfang”.Forsvareren konkluderer ”Det synes at fremgå, at en sikker vurdering af gradueringen kunkan baseres på en opskæring med båndsav”Jf. svar ad citat 3 er Rådet ikke enig i denne konklusion.

Ad citat 5:(side 60)”En af årsagerne til vanskeligheder med en hurtig og entydig graduering skal nok også fin-des i det faktum, at søernes decubitale ulcera er ubehandlede og ofte har et forløb, som med-fører en massiv granulationsvævsdannelse og en begyndende opheling, før det så atter even-tuelt følges op af en ny iskæmisk trykpåvirkning.…….Gennemsavningen af skuldersårene giver grundlag for en diskussion af, hvorvidt man aleneved en makroskopisk præsentation af skuldersåret på slagtekroppen kan gradinddele læsio-nerne optimalt”.(side 61)”Den histologiske undersøgelse understøtter generelt den makroskopiske graduering, menved evaluering af dybereliggende strukturer af gennemskårne ulcera må enkelte af de gradu-erede skuldersår eventuelt omplaceres til en sværere grad. Tilsvarende kan histologien af-sløre knoglenydannelse, som ikke umiddelbart erkendes makroskopisk”.(side 63)”Årsagen til en højere skuldersårsfrekvens i nærværende undersøgelse, sammenlignet medandre studier, kan forklares med en differentiering af kriterier for manifestationen skulder-sår i de forskellige undersøgelser. En sådan vil give udsving i den laveste gradueringskate-gori. Sæsonvariationer og dagsvariationer, som ses på veterinærkontrollens registreringer,samt manglende information om eventuelt korrektion for orner forklarer formodentlig ikkehele forskellen mellem de respektive studier.I nærværende undersøgelse udgør grad 1 skuldersår 55 % af alle registrerede, mens de øvri-ge grader 2, 3 og 4 fordeler sig på henholdsvis 22, 17 og 6 %. Til sammenligning fandtesder i en tilsvarende undersøgelse, at 25 % af registrerede skuldersår kunne rubriceres i høje-ste kategori. Før en direkte sammenligning af forskellige studiers prævalenser kan det kon-kluderes, at gradueringskriterier nødvendigvis må tages i betragtning”.Forsvareren konkluderer ”Der synes således at være tvivl om gradueringen indenfor forskel-lige studier”.Rådet er enig i, at forskellige studier ikke anvender ens definitioner for gradueringer af skul-dersår, hvorfor der ved sammenligninger på tværs af flere studier skal tages hensyn til dette.Det er Rådets opfattelse, at denne forskel i gradueringskriterier oftest gør sig gældende vedsammenligning mellem undersøgelser foretaget før og efter efteråret 2003.Ad citat 6:(side 68)”På grundlag af denne opgaves makroskopiske og histologiske fund ved skuldersår må somminimum skuldersårene af grad 4 være en klar overtrædelse af dyreværnsloven. Ligeledesvurderes flere af skuldersårene af grad 3, med involvering af knoglen i form af nydannelser,periostitis og osteomyelitis, at være uacceptable”.Forsvareren konkluderer ”Med ordene ”flere af skuldersårene af grad 3” er det tilkendegi-vet, at afgrænsningen i denne gruppe og dermed til den straffri gruppe 2, ikke er klar”.

Idet der henvises til Rådets udtalelse af den 18. november 2003 finder Rådet, at optræden afskuldersår (ulcera i region scapularis), der har en udstrækning medinddragende subkutis aleneeller subkutis og dybereliggende strukturer som muskulatur og skulderbladsknogle, er dyre-værnsmæssigt stærkt kritisabelt, jf. dyreværnslovens § 1, § 2 og § 3, stk. 1.Rådet er derfor ikke enig i forsvarerens konklusion.Spørgsmål C:I hvilket omfang kan transporten og processen på slagteriet, - hvor soen efter slagtning kom-mer i kar med kogende vand med henblik på opblødning af huden og herefter ”afbørstes” imaskine medføre, at et ophelet skuldersår springer op.Svar ad C:Rådet finder risikoen for at et afhelet skuldersår på grund af transporten springer op som væ-rende minimal.Rådet finder det absolut muligt, at afhelede skuldersår springer op som følge af den nævntemaskinelle behandling af soen efter slagtningen.Spørgsmål D:Er det muligt, at et skuldersår efter opskæringen på slagteriet fremstår visuelt anderledes endskuldersåret gjorde på det tidspunkt, hvor den led heraf?Svar ad D:Ja.Spørgsmål E:Med hvilken grad af sikkerhed kan det slås fast, at et skuldersår af grad 3 eller 4, konstateretved en opskæring af skulderen på slagteriet efter slagtning, også kan være til stede i besæt-ningen med en tilsvarende klassificering?Svar ad E:Rådet finder, at et skuldersår af grad 3 eller 4, som er konstateret ved en opskæring på slagte-riet efter slagtning, også har været til stede i besætningen med en tilsvarende klassificering.Spørgsmål F:Idet det forudsættes, at der er leveret en so til slagtning uden synlige tegn på skuldersår, menet sådant er konstateret af grad 3 eller 4 ved opskæring af skulderen efter slagtning bedes detangivet, om dette er udtryk for, at skuldersåret er blevet helet mens den var i besætningen.Svar ad F:Rådet finder, at skuldersåret hos en so, som beskrevet i spørgsmålet, er blevet helet op mensden var i besætningen.Spørgsmål G:Med hvilken grad af sikkerhed kan en svineproducent eller dennes medhjælpervisueltfastslå,at et skuldersår hos en so i levende live, d.v.s. i besætningen, kan rubriceres som henholdsvisgrad 2, 3 eller 4, og kan det visuelt være en ”glidende overgang” mellem de angivne graderfor en person, der forudsættes at have erfaring med pasning af søer, men er uden veterinæruddannelse.

Svar ad G:Rådet finder, at en udelukkende visuel vurdering af et skuldersår hos den levende so udgør etusikkert grundlag for at rubricere skuldersåret som hhv. grad 2, 3 eller 4.Rådet finder, at der ved vurderingen af et skuldersår hos en levende so altid udover en visuelinspektion skal indgå en grundig palpation af såret for at vurdere hudens forskydelighed i for-hold til de underliggende væv og for at vurdere en evt. tilstedeværelse af større eller mindrefaste hævelser under en eventuel sårskorpe.Resultatet af en sådan undersøgelse giver efter Rådets vurdering et nogenlunde sikkert grund-lag for rubricering af et skuldersår og dette gælder såvel for lægmand og dyrlæge.Rådet skal med henvisning til konklusionerne i undersøgelsen nævnt i svar ad citat 3 under-strege, at en svineproducent eller den ansvarlige for en besætnings pasning er pligtige til attilkalde veterinærfaglig assistance ved tvivl om vurderingen af sygdomme og lidelser, dermåtte opstå i hans besætning.Spørgsmål H:Idet der henvises til rapporten fremlagt som bilag E, bedes det angivet, om Det VeterinæreSundhedsråd er enig i, at der er større usikkerhed med hensyn til konstatering af et skuldersåraf grad 3-4 ved en visuel undersøgelse end post mortem ved opskæring af skulderen.Svar ad H:Rådet skal indledningsvis anføre, at Rådet ikke tolker konklusionen i rapporten fremlagt sombilag E på samme måde som spørgeren. I undersøgelsen bestod vurderingen af de levende søerud over en visuel inspektion tillige, som en undersøgelse af et skuldersår rettelig bør, af engrundig palpatorisk undersøgelse af såret, dets underliggende strukturer og dets omgivelser.De herved indsamlede informationer dannede grundlag for en gradinddeling af skuldersårenefør slagtningen. Dette sammenlignedes med de fund, der blev gjort efter slagtningen, hvor detaltid er muligt mest præcist at gradinddele de forskellige grader af skuldersår.Rådet finder tillige, at spørgeren synes at have mistolket oplysningerne i sammendraget i bi-lag E, idet undersøgelsens konklusion netop var, at alle anmeldepligtige skuldersår (grad 3 og4 ) fundet ved post mortem undersøgelsen også blev fundet ved den kliniske undersøgelse påde levende søer.Rådet skal henvise til oplysningerne i svar ad G og herudover anføre, at en vurdering af etskuldersår baseret udelukkende på en visuel inspektion indebærer en meget stor usikkerhedmed hensyn til en præcis gradinddeling og Rådet er således enig med spørgeren i, at der erstørre usikkerhed ved udelukkende en visuel bedømmelse end ved post mortem bedømmelsenved opskæring af skulderen.Spørgsmål J 1:Idet der henvises til resultatet af de empiriske undersøgelser, således som de fremgår af bilagF, bedes Det Veterinære Sundhedsråd angive, om Rådet er enig i, at det ikke kan udelukkes, atet skuldersår kan opstå indefra over tid, uden at dette giver sig udslag i et åbent sår.

Svar ad J 1:I undersøgelsen beskrevet i Bilag F fandtes hos halvdelen af søerne forandringer i spæklagetover skulderbladskammen hos kontrolgruppen uden kliniske tegn på skuldersår. Disse foran-dringer bestod af enten friske eller ældre subcutane blødninger. Det konkluderes, at det ikkebetyder, at det samme vil gælde for andre søer, da materialet er selekteret. Rådet mener såle-des ikke, at denne empiriske undersøgelse kan danne grundlag for en ændret vurdering afskuldersårs patogenese.Rådet har forelagt spørgsmålet for Institut for Veterinær Patobiologi, hvorfra man med hen-visning til resultaterne fra en nyligt offentliggjort undersøgelse (Kaiser et al. (2007)) omhand-lende de kliniske aspekter af skuldersår på besætningsniveau, udtaler følgende:I undersøgelsen, der omhandlede observationer i 3 besætninger, blev alle søer, der udvikledeskuldersår, inddraget i undersøgelserne og observeret 5 gange over en periode på 1 år. Af un-dersøgelserne fremgår det, at samtlige 303 søer, der udviklede skuldersår i besætningerne,kunne identificeres og klassificeres initialt som grad 1 eller 2 skuldersår.Der henvises herudover til undersøgelserne udført af Strathe (2007), der undersøgte søer forskuldersår umiddelbart før og efter slagtning med det resultat, at alle grad 3 og grad 4 skul-dersår var klinisk erkendbare umiddelbart før slagtning.På baggrund af disse nyligt udførte kliniske undersøgelser kan det udtales, at skuldersårene ialle tilfælde har kunnet erkendes.Det er således Rådets vurdering, at skuldersår hos søer udvikler sig ”udefra og ind”, idet deskyldes dels et vævstraumatisk tryk og dels friktion mod underlaget. Trykpåvirkningen af-stedkommer iltmangel i vævet og vævsdød, der i første omgang betinger afstødning af denoverliggende hud. Der er tale om en fremadskridende tilstand, hvor dybereliggende struktu-rer efterhånden inddrages. Graden afhænger bl.a. af trykpåvirkningens styrke og grad. Infek-tion i såret, som hyppigt forekommer hos svin, vil forlænge og i stigende grad forværre så-ret.Lægges dette til grund, har Rådet ikke kendskab til undersøgelser, der viser, at et skuldersårkan opstå indefra over tid, uden at dette giver sig udslag i et åbent sår.Spørgsmål J 2:Med henvisning til samme rapport, bedes Det Veterinære Sundhedsråd angive, om Rådet erenige i, at der er behov for yderligere undersøgelser som angivet i rapporten under ”Konklusi-on”.Svar ad J 2:Rådet ønsker på alle veterinærfaglige områder så mange gode videnskabelige undersøgelsersom muligt, da det er sådanne undersøgelser, der danner det faglige grundlag for de vurderin-ger, der skal foretages og her danner emnet skuldersår hos søer og denne sygdoms patogeneseog øvrige forhold ingen undtagelse.Spørgsmål J 3:Hvis Det Veterinære Sundhedsråd besvarer spørgsmål J 1 og J 2 helt eller delvis benægtende,bedes dette nærmere begrundet, og det bedes angivet, om dette støttes på videnskabelige for-søg, og i bekræftende fald hvilke.

Svar ad J 3:Se Svar ad J1.Spørgsmål K:Hvad er den anbefalede behandling ved konstatering af skuldersår i besætningen af henholds-vis grad 1, 2, 3 og 4?Svar ad K:Rådet finder, at behandling af skuldersår består dels af en hurtig indsat trykaflastning af såretog dels behandling af selve såret så snart, det ved de daglige tilsyn observeres, at et skuldersårer under udvikling, altså startende allerede ved grad 1.Den mest optimale trykaflastning af skuldersåret er anbringelse af soen i en rigelig mængdestrøelse. En hurtig anbringelse af en blød gummimåtte under søer, der viser begyndende tegnpå udvikling af skuldersår, vil ofte nedsætte trykket på skulderregionen tilstrækkeligt og for-hindre yderligere skade.Medikamentel behandling af såret skal tage sigte dels på en blødgøring af såret og dels be-handling af den eventuelle infektion, der ofte er i skuldersår hos søerDa udvikling af et skuldersår er forbundet med smerte, kan smertebehandling af soen kommepå tale.Rådet finder det vigtigt at anføre, at en hurtig indsat aflastning af soen sammen med en lokalbehandling af det begyndende skuldersår straks, det under det daglige tilsyn konstateres, at etskuldersår er under udvikling, er af essentiel betydning for, om et skuldersår udvikler sig kri-tisabelt.KonkretSpørgsmål L:Vurderer Det Veterinære Sundhedsråd i nærværende sag, at der har været tale om et skulder-sår af grad 2, 3 eller 4 i besætningen, og i bekræftende fald bedes det angivet, med hvilkengrad af sikkerhed dette har kunnet fastslås visuelt i besætningen af en person, der ikke har ve-terinær uddannelse, men erfaring med at passe søer.Svar ad L:Det konkluderes i svaret fra Laboratorium for Patologi, at soen havde sår på begge skuldre.Der var i begge sår tydelige forandringer af knoglen og tegn på arvævsretraktion af sårrande-ne. Begge sår kunne klassificeres som grad 4.Lægges dette til grund, finder Rådet, at de fundne skuldersår er karakteriseret korrekt somgrad 4.Rådet finder med henvisning til oplysningerne i svar ad G og H, at dette skulle kunne udføresmed en rimelig grad af sikkerhed ved anvendelse af visuel inspektion efterfulgt af en grundigpalpation også af en person, der ikke har en veterinær uddannelse. Rådet vil angive sikkerhe-den så stor, at det ved anvendelse af denne metode som minimum vil være muligt at klassifi-cere såret som grad 3 eller 4 og handle derefter.

2007-20-053-00277Skrivelse af 22. december 2006 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 1. december 2006fra politimesteren i Grenaa.En embedsdyrlæge konstaterede den 12. oktober 2006 ved et uanmeldt kontrolbesøg af dyre-velfærd i en sobesætning, at adskillige søer havde skuldersår af kategori 1-2. En so i løbeafde-lingen var blevet skudt ved dyrlægens ankomst. Den havde på højre skulder et sår på 10x10cm, der havde gennembrudt huden og inddraget underhuden. Det omgivende væv var hævet iet bælte på 2-3 cm omkring såret, hvori der endvidere var granulationsvæv og dødt nekrotiskvæv samt pus og væske. En so i drægtighedsstalden havde på højre skulder et sår på 8-10 cm idiameter, der inddrog hud og underhud samt en 3-4 cm stor hævelse af det omliggende væv. Isåret kunne der ses granulationsvæv og opbrud fra små bylder i sårkanten. Søernes situationvar ikke forsøgt afhjulpet med anbringelse i sygesti, blødt underlag eller anden behandling.Den sigtede i sagen benægtede til afhøringsrapporten, at skuldersårene var af kategori 3, menmente, at disse var af kategori 2, som han lovligt kunne behandle og udtrykte, at dyrlægen ik-ke visuelt uden dissektion kunne afgøre om sårene var af kategori 2 eller 3.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Er de af Fødevareregionen foretagne vurderinger af skuldersårsgrader hos so 1 (grad 3) og hosso 2, korrekte i relation til Fødevaredirektoratets meddelelse af 20. november 2003 vedrøren-de skuldersår hos søer?Svar ad 1:Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse, at skuldersåret hos so 1 havde en udbredelse på10x10 cm, hvor huden var gennembrudt og underhuden (subcutis) var inddraget i såret. Detomgivende væv var hævet i et bælte på 2-3 cm omkring såret, hvori der var granulationsvævog dødt (nekrotisk) væv samt pus og væske. Hos so 2 havde såret en udbredelse på 8-10 cm idiameter og inddrog både hud (cutis) og underhud (subcutis) og med en hævelse på 3-4 cm afdet omliggende væv. I såret var der granulationsvæv og opbrud af små bylder i sårkanten. IFødevaredirektoratets meddelelse af 21. november 2003, hvori der henvises til Det VeterinæreSundhedsråds udtalelse af 18. november 2003, defineres grad 3 til læsioner, der inddrager un-

derhud (subcutis) med voldsom granulationsvævsdannelse. Lægges dette til grund, skal Rå-dets udtale, at Fødevareregionens vurdering af skuldersårene er korrekt.Spørgsmål 2:Kan skuldersår som konstateret hos ovennævnte søer behandles alene af gårdejeren eller kræ-ver det dyrlægebehandling eller aflivning?Svar ad 2:Rådet finder, at landmanden ved skuldersår af grad 3 selv kan iværksætte behandling undervejledning af besætningsdyrlægen, denne behandling kan eventuelt være aflivning.Spørgsmål 3:Har søerne været udsat for uforsvarlig behandling eller groft uforsvarlig behandling?Svar ad 3:Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgode-ses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagel-se af foder og drikke og ved hvile.Rådet finder, at udvikling af skuldersår, der inddrager underhuden (subcutis) alene eller dybe-religgende strukturer som muskulatur og skulderbladsknogle påfører søerne en ikke ubetyde-lig smerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe.Lægges ovennævnte til grund, skal Rådet udtale, at de to søer med udvikling af skuldersår tilgrad 3 har været behandlet uforsvarligt, jf. Dyreværnslovens § 1, § 2 og § 3, stk. 1.Spørgsmål 4:Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger?

leverandøren idømt en bøde på 5.000 kr. Dommen blev anket til Landsretten af forsvareren tilfrifindelse.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Hvordan vil Rådet karakterisere det omhandlede skuldersår?Svar ad 1:Rådet har rekvireret materiale fra den i sagen omtalte so og ladet det obducere på Laboratori-um for Veterinær Patologi. Ved undersøgelse af materialet fra højre side af soen fandtes vedinspektion af præparatet i skulderregionen, umiddelbart over skulderbladskammen , et cirku-lært sår med en diameter på ca. 6 cm. I sårrandene var der ardannelse i huden. Efter gennem-skæring/-savning af såret og den underliggende del af skulderbladskammen fandtes såret atmedinddrage underhuden (subcutis), idet sårbunden og sårets sider begrænsedes af nydannetbindevæv med en tykkelse varierende mellem 0,2 og 0,4 cm. I bunden af såret var bindevævs-nydannelsen beliggende op mod skulderbladskammen, hvorpå der sås let periostal nydannelseog bindevævsdannelse. De patoanatomiske manifestationer betinger, at skuldersåret skal ka-rakteriseres som en grad 3.Spørgsmål 2:Hvor længe har det omhandlede sår været under udvikling?Svar ad 2:Lægges svar ad 1 til grund har læsionen en alder på ikke under 10-12 dage.Spørgsmål 3:Har soen i forbindelse med, at såret har udviklet sig, været påført smerte, og har soen i denperiode været udsat for uforsvarlig eller grov uforsvarlig behandling?Svar ad 3:Under udvikling af det omhandlede skuldersår med gennembrud af huden over skulderblad-skammen, sårdannelse og udviklingen af granulationsvævsdannelser og knoglenydannelser harsoen været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentligulempe. Lægges dette til grund, finder Rådet, at soen har været udsat for uforsvarlig behand-ling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Rådet kan ikke udtale sig mere specifikt om årsagsforholdene og tidsforløbet for udviklingenfra kategori 0 til kategori 3 i den konkrete sag.Spørgsmål 5:Rådet bedes oplyse på hvilket tidspunkt, ejeren skal aflive en so, der opholder sig med sinesmågrise i farestalden og pådrages et skuldersår.Svar ad 5:Rådet anser udvikling af kroniske skuldersår hos søer for en tilstand, der kan forebygges ellerafhjælpes tidligt i forløbet ved tilstrækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben fra besæt-ningsejerens eller staldpersonalets side. Skuldersår kan undgås eller opheles ved, at søerne fåret blødt underlag at ligge på samt en sufficient sårbehandling, inden tilstanden udvikler sig tilet forhold af dyreværnsmæssigt uforsvarlig karakter. Rådet finder, at landmanden ved skul-dersår af grad 3 selv kan iværksætte behandling under vejledning af besætningsdyrlægen,denne behandling kan eventuelt være aflivning.Spørgsmål 6:Rådet bedes oplyse, om et skuldersår kan hele op, uden at ejeren er opmærksom på skulderså-ret, og griber ind ved blandt andet at give soen et blødere underlag og sårpleje.Svar ad 6:Rådet finder, at et skuldersår ikke kan udvikles eller opheles uden at ejeren ved passende om-hu og pasning har været opmærksom på lidelsen.Spørgsmål 7:Rådet bedes oplyse, om det kan udelukkes, at det i sagen omhandlede skuldersår var et kate-gori 1 eller 2 skuldersår, mens soen opholdt sig i besætningen.Svar ad 7:Ja. Se svar ad 1. Til støtte for Rådets opfattelse af sammenhæng mellem vurderingen af skul-dersår ved kødkontrollen og de kliniske fund inden slagtningen skal henvises til specialopga-ve udarbejdet af veterinærstuderende Jens Strathe med professor Jens Peter Nielsen som vej-leder (Shoulder Lesions in Danish Sows, 2007). Specialeopgavens formål var at beskrive mu-lige sammenhænge mellem kliniske fund og post mortem patoanatomisk graduering baseret påmateriale fra 14 dages slagtninger af søer på et dansk soslagteri. Det konkluderes i undersø-gelsen, at alle anmeldepligtige skuldersår (grad 3 og 4) blev fundet ved den kliniske undersø-gelse og de var beskrevet med stort set de samme symptomer (hudforandring, fast og adherenthævelse). Rådet finder det udelukket, at det i sagen omhandlede skuldersår har været et skul-dersår af kategori 1 eller 2 ved leveringen fra besætningen.Spørgsmål 8:Rådet bedes oplyse, om det kan udelukkes, at det i sagen omhandlede skuldersår ikke harfremstået synligt i hudoverfladen på soen, mens soen opholdt sig i besætningen.Svar ad 8:Se svar ad 7.Spørgsmål 9:Rådet bedes oplyse, om det kan udelukkes, at det i sagen omhandlede skuldersår kan havefremstået som et kategori 1 eller 2 skuldersår, mens soen opholdt sig i besætningen.

Svar ad 9:Se svar ad 7.Spørgsmål 10:Kan ophold på et slagteri i ca. et døgn og/eller slagteprocessen have forværret skuldersåret.Svar ad 10:Rådet finder, at såvel transport, ophold på et slagteri og den slagtemæssige behandling, hvorskoldning, hårstødning, svidning og den efterfølgende mekaniske skrabning kan medføre læ-dering af et skuldersår, der kan være mere eller mindre afhelet, hvorved såret kan skifte ud-seende. Jf. svar ad 7 er det Rådets opfattelse, at såret kategorisering ikke ændres.Spørgsmål 11:Såfremt spørgsmål 3 er besvaret bekræftende, bedes Rådet beskrive, hvori smerterne består,samt oplyse om de smerter, soen udsættes for, overstiger smerterne ved ondartet lungesyge,PRRS eller lignende sygdomme i udbrud.Svar ad 11:Smerter forårsaget af skuldersår hos en so er knyttet til påvirkningen af følenerver i de tryk-læsioner, der påføres hud, det underliggende væv og knogle samt de udefra komme fysiskepåvirkninger af disse, når soen ligger eller bevæger sig. Rådet har ikke kendskab til metoder,der kan sammenligne smerter forårsaget af skuldersår og smerter forårsaget af infektionssyg-domme. Rådet finder, at levende organismer generelt lever under vilkår, hvor disse kan bliveramt af mangeartede infektioner og de patofysiologiske påvirkninger, der følger heraf. Det erRådets holdning, at levende dyr ikke bør holdes under vilkår, hvor de udsættes for dyre-værnsmæssigt uacceptable og uforsvarlige forhold, der er forårsaget af produktionssystemerog manglende omhu med dyrenes pasning.Spørgsmål 12:Rådet bedes oplyse om baggrunden for, at ejeren skal aflive en so, der har diende smågrise ogfår et skuldersår af kategori 3, men ejeren ikke skal aflive en so, der f.eks. får ondartet lunge-syge i udbrud.Svar ad 12:Se svar ad 11.Spørgsmål 13:Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?Svar ad 13:Nej.Afgørelse:Tiltalte blev frifundet.

2007-20-053-00279Skrivelse af 12. oktober 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 16. maj 2007 fra FynspolitiEfter slagtning fandtes på slagtekroppen af en so et skuldersår, der af veterinærkontrollen blevvurderet til at være grad 4. Leverandøren oplyste, at soen var 5-6 år gammel og at den vedsidste kuld ikke havde sår på skulderen. Den havde nok været behandlet tidligere, 2003 eller2004, hvorefter såret var ophelet og derfor ikke synligt. Da såret havde været ophelet havdehan ingen betænkeligheder ved at sende den til slagtning. Han ønskede sagen for retten.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Kan det oplyses til hvilken grad skuldersåret skal kategoriseres?Svar ad 1:Rådet har rekvireret materiale fra den i sagen omtalte so og ladet det obducere på Institut forVeterinær Patobiologi. Ved undersøgelse af præparatet fandtes i skulderregionen et cirkulærtsår med en diameter på ca. 3 cm. Omkring såret var huden let hævet. Sårhulen, der efter gen-nemsavning af præparatet, fandtes at strække sig ca. 1,5 cm i dybden, var til alle sider dækketaf granulationsvæv. Til alle sider, herunder mod tuber spinae scapulae, havde granulationsvæ-vet en tykkelse på ca. 0,5 cm. I periferien gik granulationsvævet over i nydannet bindevæv. Påtuber spinae scapulae var der nogen uregelmæssig knoglenydannelse. Skuldersåret strakte sigfra hudoverfladen ind til og med subcutis, hvortil der var tab af væv. Såret vurderedes til atvære ikke under 10 dage. Skuldersåret var således af grad 3.Spørgsmål 2:Kan der afgives en udtalelse om skuldersårets alder?Svar ad 2:Se svar ad 1.Spørgsmål 3:Hvis svineproducentens forklaring om, at skuldersåret var ophelet og mindst 2 år gammeltlægges til grund, kan det så være foreneligt med det beskrevne skuldersår?I bekræftende fald vil svineproducentens behandling af soen da karakteriseres som forsvarlig,uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling?Svar ad 3:Rådet finder det muligt at det beskrevne skuldersår var 2 år gammelt og ophelet. Helt ellerdelvist afhelede skuldersår hos en so fremstår generelt efter slagteprocessen med et anderledesudseende, idet hårstødning, svidning og efterfølgende mekanisk skrabning kan fjerne den helteller delvist reetablerede hud og påvirke det underliggende væv. Rådet skal understrege, atkarakteren og dermed graden af skuldersåret ikke påvirkes af slagteprocessen.Rådet anser udvikling af kroniske skuldersår hos søer for en tilstand, der kan forebygges ellerafhjælpes tidligt i forløbet ved tilstrækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben fra staldper-sonalets side. Skuldersår kan herved undgås eller afheles ved, at søerne får et blødere under-lag at ligge på, inden tilstanden udvikler sig til et forhold af dyreværnsmæssigt betænkelig ka-rakter, som det her er tilfældet.

2007-20-053-00281Skrivelse af 18. januar 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 2. januar 2007 fra Syd-sjælland-Lolland-Falster PolitiEn so blev den 24. oktober 2006 transporteret til et slagteri i Jylland, hvor den blev slagtetden 25. oktober 2006. Efter slagtningen blev der på højre skulder konstateret et skuldersår på3,5 x 4,5 cm. Læsionen var større under huden, hvor skulderknoglen var sæde for knogleny-dannelser og med voldsom granulationsvævsdannelse på mindst 1,5 cm tykkelse. Fundene varforenelige med et skuldersår af grad 4, hvorfor læsionen blev udskåret fra kroppen i sammen-hæng med leverandørnummer og øremærke.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Er soen blevet behandlet uforsvarligt, grovere uforsvarligt eller er der tale om mishandling?Svar ad 1:Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse, at der efter slagtningen den 25. oktober 2006 afen so, blev konstateret et skuldersår på højre skulder, der udvendigt var 3,5 x 4,5 cm og stør-re under huden. Højre skulderknogle var sæde for knoglenydannelser samt for voldsom granu-lationsvævsdannelse på mindst 1,5 cm tykkelse. Skuldersåret blev udskåret fra kroppen sam-menhængende med leverandørnummer og øremærke.Rådet har rekvireret præparatet og ladet det obducere på Institut for Veterinær Patologi, hvorundersøgelsen påviste et skuldersår på 4,5 cm i diameter med sårrande, der var let sammen-trukne og med en underliggende sårhule på 7 cm i diameter. I sårhulen var der op til 1,5 cmtykke granulationsvævsdannelser. Det underliggende knoglestykke var sæde for knoglenydan-nelser. Undersøgelsen konkluderede, at skuldersåret kunne klassificeres som grad 4, samt atforandringerne var flere uge gamle.Rådet anser udvikling af kroniske skuldersår hos søer for en tilstand, der kan forebygges ellerafhjælpes tidligt i forløbet ved tilstrækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben fra staldper-sonalets side. Skuldersår kan herved undgås eller afheles ved, at søerne får et blødere under-lag at ligge på, inden tilstanden udvikler sig til et forhold af dyreværnsmæssigt betænkelig ka-rakter. Soens tilstand burde og kunne således under de daglige tilsyn have været opdaget, så-ledes at soens tilstand kunne have været afhjulpet inden soen udviklede sår af grad 4. Soen

2007-20-053-00282Skrivelse af 27. marts 2007 fra politimesteren i AalborgVed det levende syn på et slagteri konstateredes et sår på højre skulderblad af en so. Det blevefter slagtning vurderet, at soen havde et skuldersår af grad 4. Leverandøren erkendte de fak-tiske forhold og oplyste at han ikke var bekendt med den nævnte skulderskade.Rådet udtalte:Spørgsmål:Til brug for sagens afgørelse anmodes om en udtalelse om, hvorvidt det konstaterede forholdhar indebåret en uforsvarlig behandling af soen, eller eventuelt en mishandling eller grovereuforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1 og § 29, stk. 1.Svar :Rådet har rekvireret materiale fra den i sagen omtalte so og ladet det obducere på Laboratori-um for Veterinær Patologi. Ved undersøgelse af præparatet omfattende skulderbladet medomkringliggende muskulatur fandtes et næsten cirkulært sår med en diameter på ca. 6 cm.Sårrandene var beklædt med nydannet bindevæv med en tykkelse varierende fra ca. 0,5 til 1,0cm. Sårets bund var stedvis beklædt med nydannet bindevæv (tykkelse ca. 0,1 cm) beliggendepå nydannet knoglevæv udgående fra tuber spinae scapula. I andre områder af sårbunden varknoglevævet udækket. Knoglenydannelserne var monstrøse og havde ”paddehatteform”, idetselve nydannelserne havde et omfang på ca. 5,0 x 2,5 cm. De observerede forandringer i højreskulderregion er forenelige med et grad 4 skuldersår. Forandringerne er forenelige med en al-der på ikke under 2 uger.Soens situation burde for længst have været afhjulpet. Rådet anser udvikling af kroniske skul-dersår hos søer for en tilstand, der kan forebygges eller afhjælpes tidligt i forløbet ved til-strækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben fra staldpersonalets side. Skuldersår kan her-ved undgås eller afheles ved, at søerne får et blødere underlag at ligge på, inden tilstandenudvikler sig til et forhold af dyreværnsmæssigt betænkelig karakter.

2007-20-053-00286Skrivelse af 9. juli 2007 fra politimesteren i FredericiaEn besætningsejer leverede, i 3 omgange til hhv. slagtning på et slagteri og til et eksportmar-ked, søer med skuldersår, som af veterinærkontrollen blev vurderet som grad 3 og 4. Efterføl-gende blev ejerens sobesætning og slagtesvinebesætning kontrolleret af Fødevareregionen.Herunder blev der ligeledes påvist søer med skuldersår i varierende grader, en gris, der varlammet i bagparten, halebidte grise samt en gris med et stort navlebrok, der ikke var afsondretfra andre grise. Politiet har rejst sigtelse i 5 forhold. Ved sektion på Institut for Veterinær Pa-tobiologi blev skulderlæsionerne alle vurderet til grad 3.Rådet udtalte:Forhold 1:Spørgsmål 1:Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om, på baggrund af sagens oplysninger om soens til-stand, at tage stilling til, hvorvidt soens tilstand som forklaret af sigtede kan skyldes, at et he-let sår under transport og /eller på slagteriet er blevet påvirket, og således fremstod åbent.Desuden anmodes Rådet om en udtalelse om, hvorvidt det ovennævnte forhold må anses for athave indebåret en uforsvarlig behandling af soen, en grovere uforsvarlig behandling af soeneller mishandling af soen, jf. dyreværnslovens § 1, § 28, stk. 1 og § 29, stk. 1 under følgendealternative forudsætninger: 1) Det åbne sår på slagteriet kan antages at skyldes et helet sår,som under transport og/eller på slagteriet er blevet påvirket, og således fremstod åbent eller 2)Det åbne skuldersår var tilstede ved afsendelsen af soen til slagteriet.Svar ad 1:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 21. juni 2006, at denne på slagtegangen den24. marts 2006 synede en so med skuldersår. Efter slagtningen konstateredes på venstre skul-der en læsion på 7x7 cm med en voldsom granulationsvævsdannelse og skulderknoglen varsæde for knoglenydannelser. På højre skulder var der et skuldersår vurderet til grad 2. Venstreskuldersår blev udskåret og efterfølgende indsendt til patoanatomisk undersøgelse på Institutfor Veterinær Patobiologi. Af besvarelsen af denne undersøgelse fremgår, at der ved inspekti-on og sektion af præparatet fandtes et krateragtigt, cirkulært, åbent sår med en diameter på ca.8 cm. Omkring såret var der en hævelse i en udstrækning på ca. 3 cm. Efter gennemskæring/-savning af såret fandtes vævstabet at strække sig til den bindevævsbelagte skulderbladskam,tuber spina scapula. I knoglevævet fandtes minimal proliferation (vækst). Randen i sårhulenvar i alle retninger beklædt med nydannet bindevæv med en tykkelse på op til 0,8 –1,0 cm.Det konkluderedes, at der var tale om en kronisk sårdannelse i venstre skulderregion, og at så-ret havde en alder på flere uger og en klassifikation som et grad 3 skuldersår.

Til støtte for Rådets opfattelse af sammenhæng mellem vurderingen af skuldersår ved kødkon-trollen og de kliniske fund inden slagtningen skal henvises til specialopgave udarbejdet af ve-terinærstuderende Jens Strathe med professor Jens Peter Nielsen som vejleder (Shoulder Le-sions in Danish Sows, 2007). Specialeopgavens formål var at beskrive mulige sammenhængemellem kliniske fund og post mortem patoanatomisk graduering baseret på materiale fra 14dages slagtninger af søer på et dansk soslagteri. Det konkluderedes i undersøgelsen, at alleanmeldepligtige skuldersår (grad 3 og 4) blev fundet ved den kliniske undersøgelse og de varbeskrevet med stort set de samme symptomer (hudforandring, fast og adhærent hævelse).Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at soen under udvikling af det omhandlede skul-dersår til et grad 3 skuldersår med gennembrud af huden over skulderbladskammen og sår-dannelsen har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væ-sentlig ulempe ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet underhensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overens-stemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet vil karakterisereforholdet som uforsvarlig behandling af soen, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Forhold 2:Spørgsmål 1:Rådet anmodes om en udtalelse om, hvorvidt de beskrevne forhold må anses for at have inde-båret en uforsvarlig behandling af søerne, en grovere uforsvarlig behandling af søerne ellermishandling af søerne jf. dyreværnslovens § 1, § 28, stk. 1 og § 29, stk. 1.Svar ad 1:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 25. juli 2006, at denne på slagtegangen den1. juni 2007 synede 2 søer, so 1 og so 2, med skuldersår leveret fra sigtedes besætning.Efter slagtningen fandtes på so nr. 1 massiv granulationsvævsdannelse (arvæv) omkring højreskulderknogle. Læsionen var 4x 5 cm. På venstre skulder fandtes en læsion 3x 3 cm med mas-siv granulationsvævsdannelse ud for skulderbladet. Skuldersårene blev udskåret fra kroppenog efterfølgende indsendt til patoanatomisk undersøgelse på Institut for Veterinær Patobiolo-gi, hvor det i besvarelsen af den 23. juli 2007 fremgik, at der i såret på højre side var et åbentsår med vævstab i udstrækning på ca. 4,5 cm og omkring såret arvæv i udstrækning på ca. 3,5cm. Ved gennemskæring/-savning fandtes vævstabet at strække sig ned i subkutis (underhu-den) uden at afficere den underliggende skulderknogle. Sårhulen var omgivet af et nydannetbindevæv med en tykkelse på ca. 1 cm. I venstre side var diameteren på det åbne sår ca. 2,5cm og det omkringliggende arvæv strakte sig 4-5 cm perifert herfor. Ved gennemskæring/-savning fandtes vævstabet i sårhulen at strække sig ned i underhuden og sårhulen var omgivetaf et ca. 1 cm tykt nydannet bindevæv. Den underliggende skulderknogle var ikke medinddra-get i sårdannelsen.Efter slagtningen fandtes på so nr. 2 på højre skulder en læsion 6,5x 5,5 cm og omkring skul-derknoglen var der rester af granulationsvæv (arvæv) ligesom knoglen var sæde for knogleny-dannelser. På venstre skulder var en læsion på 5x5 cm og skulderknoglen var sæde for knog-

lenydannelser. Ved undersøgelsen på Institut for Veterinær Patobiologi fandtes på venstre oghøjre skulderegioner cirkulære, åbne sårdannelser. I højre side var diameteren af såret ca. 6cm med omkringliggende arvæv i en udstrækning på 4-5 cm. Ved gennemskæring/-savning afsåret fandtes sårdannelsen at strække sig ned i subkutis (underhuden) og til alle sider omgivetaf et ca. 1 cm tykt nydannet bindevæv. Den underliggende del af skulderknoglen var ligeledesdækket af et ca. 1 cm tykt bindevæv. I venstre side havde den åbne sårdannelse en diameter påca. 5,5 cm med omkringliggende arvæv i en udstrækning på ca. 5 cm ved gennemskæring/-savning af såret fandtes sårhulen at strække sig ned i subkutis (underhuden), hvor den til allesider var omgivet af et ca. 0,8- 1,2 cm tykt nydannet bindevæv. Den underliggende del afskulderbladskammen var ligeledes dækket af bindevæv, medens der i både venstre og højreside kun var minimal reaktion i de underliggende knoglestrukturer.Det konkluderedes, at begge skuldersår hos begge søer medinddrog underhuden og klassifice-redes som grad 3. I alle tilfælde var der tale om kroniske sårdannelser, der havde en alder påuger.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de to søer under udvikling af de omhandledeskuldersår til grad 3 med gennembrud af huden over skulderbladskam og sårdannelser har væ-ret udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesomde ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til deres fysio-logiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendtepraktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig be-handling af søerne, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Forhold 3:Spørgsmål 1:Rådet anmodes om en udtalelse om, hvorvidt det beskrevne forhold må anses for at have in-debåret en uforsvarlig behandling af soen, en grovere uforsvarlig behandling af soen ellermishandling af soen jf. dyreværnslovens § 1, § 28, stk. 1 og § 29, stk. 1.Svar ad 1:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 21. februar 2007, at denne med på en eks-portsamlestald tilså en so med skuldersår. Soen var sammen med andre søer transporteret tilsamlestalden uden specielle hensyn til soens tilstand. Soen havde et skuldersår med en diame-ter på 4,5 cm, ved berøring fandtes såret adhærent til underlaget som tegn på, at underliggen-de væv var medinddraget. Skuldersåret havde en åben sårflade på 4 cm i diameter. Områdetvar ømt ved berøring og i sårrandene var der en vold af 6 mm brunligt dødt væv. Lidelsens al-der blev vurderet til mindst 2 uger. Soen var ikke synlig halt og var i normal foderstand. Soenblev vurderet uegnet til videre transport og blev fotograferet inden aflivning. Efterfølgendeblev skuldersåret udskåret og det udskårne præparat indsendt til undersøgelse på Institut forVeterinær Patobiologi. Ved sektionen fandtes et cirkulært sår i huden med en diameter på 3cm og en dybde på ca. 0,5 cm. Efter gennemskæring af såret omfattede sårdannelsen huden ogoverfladiske dele af underhuden og begge strukturer var beklædt med granulationsvævsdan-nelse med en største tykkelse i bunden af såret på indtil 1,5 cm. Perifert for det store sår fand-tes et mindre sår, der omfattede hud og underhud og var udklædt med granulationsvæv, derkonfluerede med granulationsvævet, der udgik fra det større sår. Det konkluderedes, at der fo-relå et kronisk sår, der forudsat, at såret var beliggende over skulderbladet, kunne karakterise-res som et skuldersår grad 3. Lidelsens alder blev bedømt til at være mindst 14 dage.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at soen under udvikling af det omhandlede skul-dersår til et grad 3 skuldersår med gennembrud af huden over skulderbladskammen og sår-dannelsen har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væ-sentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet underhensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overens-stemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet vil karakterisereforholdet som uforsvarlig behandling af soen, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Forhold 4:Spørgsmål 1:Rådet anmodes om en udtalelse om, hvorvidt det beskrevne forhold i besætningen vedr. en somed skuldersår på højre skulder må anses for at have indebåret en uforsvarlig behandling afsoen, en grovere uforsvarlig behandling af soen eller mishandling af soen, jf. dyreværnslovens§ 1, § 28, stk. 1 og § 29, stk. 1.Svar ad 1:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 15. marts 2007, at denne efter anmodningfra politiet den 6. marts 2007 besigtigede en sobesætning, hvor det blev konstateret, at en so idrægtighedsstalden havde et skuldersår på højre skulder. Såret havde en diameter på 5 cmmed en fast underliggende hævelse, der strakte sig ud i en diameter på ca. 10 cm. I såret såssårskorpe, rødme og betændelse. Hud, underhud og muskulatur var inddraget i såret ligesomdette var uforskydeligt i forhold til det underliggende væv. Soen var ikke opstaldet i sygestiog der var ikke etableret blødt underlag i form af gummimåtte eller lignende. Såret vurderedessom værende grad 3-4, hvorfor den blev aflivet.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at soen under udvikling af et skuldersår med gen-nembrud af huden og en sårdannelse, der omfattede underhud og muskulatur har været udsatfor en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom denikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologi-ske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte prakti-ske og videnskabelige erfaringer. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandlingaf soen, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 2:Rådet anmodes om en udtalelse, om hvorvidt det beskrevne forhold i besætningen vedr. en somed begyndende skuldersår må anses for at have indebåret en uforsvarlig behandling af soen,en grovere uforsvarlig behandling af soen eller mishandling af soen, jf. dyreværnslovens § 1,§ 28, stk. 1 og § 29, stk. 1.Svar ad 2:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 15. marts 2007, at denne ved besøget i be-sætningen den 6. marts 2007 i drægtighedsstalden konstaterede en so med begyndende skul-dersår. Soen var anbragt sammen med en anden so og der var ikke etableret blødt underlag.Rådet kan på baggrund af denne beskrivelse alene ikke udtale sig nærmere om forsvarlighedenaf opstaldningen.Spørgsmål 3:Rådet anmodes om en udtalelse om, hvorvidt det beskrevne forhold i besætningen vedr. 4 søeri drægtighedsstalden med skuldersår må anses for at have indebåret en uforsvarlig behandling

af søerne, en grovere uforsvarlig behandling af søerne eller mishandling af søerne, jf. dyre-værnslovens § 1, § 28, stk. 1 og § 29, stk. 1.Svar ad 3:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 15. marts 2007, at denne ved besøget i be-sætningen den 6. marts 2007 i farestalden konstaterede 4 søer med lavgradige skuldersår (grad1 og 2). To af søerne lå på bløde måtter, og det blev oplyst, at søerne blev behandlet med sal-ve. De øvrige søer med skuldersår havde ikke blødt underlag. Rådet kan på baggrund af dennebeskrivelse alene ikke udtale sig nærmere om forsvarligheden af behandlingen og opstaldnin-gen af søerne.Spørgsmål 4:Rådet anmodes om en udtalelse om, hvorvidt det beskrevne forhold i besætningen vedr. enfravænningsgris med navlebrok må anses for at have indebåret en uforsvarlig behandling afgrisen, en grovere uforsvarlig behandling af grisen eller mishandling af grisen, jf. dyreværns-lovens § 1, § 28, stk. 1 og § 29, stk. 1.Svar ad 4:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 15. marts 2007, at denne ved besøget i be-sætningen den 6. marts 2007 i en klimastald konstaterede en fravænningsgris med et stort nav-lebrok. Den pågældende gris var ikke isoleret i en syge- eller aflastningssti og der var ikkenogen form for rodemateriale i klimastaldens stier. Af den ledsagende fotodokumentationfremgår, at grisens navlebrok havde en størrelse, der for at forebygge lædering af brokketf.eks. ved tråd fra andre grise måtte kræve en afsondring af grisen. Rådet finder, at syge griseskal anbringes i særligt indrettede sygestier, hvor mindst 2/3 af gulvarealet skal være dækketmed et blødt materiale (strøelse eller gummimåtte).Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at fravænningsgrisen ved at gå med et større nav-lebrok sammen med andre grise i en ikke særligt indrettet syge- eller aflastningssti og udenpassende rodemateriale til rådighed, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse,angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt,herunder passet og huset under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sund-hedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfarin-ger. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af grisen, jf. dyreværnslo-vens §§ 1 og 2.Spørgsmål 5:Rådet anmodes om en udtalelse om, hvorvidt det beskrevne forhold i besætningen vedr. grise isygestalden må anses for at have indebåret en uforsvarlig behandling af grisene, en grovereuforsvarlig behandling af grisene eller mishandling af grisene, jf. dyreværnslovens § 1, § 28,stk. 1 og § 29, stk. 1.Svar ad 5:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 15. marts 2007, at denne ved besøget i be-sætningen den 6. marts 2007 i sygestalden for fravænningsgrise konstaterede, at grisenemanglede blødt underlag og muligheder for at regulere deres kropstemperatur, ligesom der ik-ke fandtes rodemateriale i dette staldafsnit.Rådet finder, at syge grise, hvis det på grund af deres sygdom skønnes nødvendigt, skal anbringes isærligt indrettede sygestier med blødt leje, mulighed for varmetilsætning eller afkøling, mere plads

end i en normal sti samt ro og let adgang til foder og drikkevand uden for stor konkurrence fra stifæl-ler.Rådet kan ikke besvare spørgsmålet, idet Rådet i sagsakterne mangler oplysninger vedrørendede i sygestalden værende grises eventuelle sygdomme og kliniske tilstand i øvrigt for at kunneforetage en vurdering af, hvorvidt forholdene i stalden må anses for at have indebåret en ufor-svarlig behandling af grisene eller ej, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Forhold 5:Spørgsmål 1:Rådet anmodes om en udtalelse om, hvorvidt det beskrevne forhold i besætningen vedr. tregrise med mere eller mindre åbne halelæsioner af kronisk karakter må anses for at have inde-båret en uforsvarlig behandling af grisene, en grovere uforsvarlig behandling af grisene ellermishandling af grisene, jf. dyreværnslovens § 1, § 28, stk. 1 og § 29, stk. 1.Svar ad 1:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 15. marts 2007, at denne ved besøget islagtesvinestalden den 6. marts 2007 i en aflastningssti konstaterede tre grise med mere ellermindre åbne halelæsioner af kronisk karakter. En gris, hvor halen var helt afgnavet, blev afli-vet i tilslutning til besøget. Der var ingen tegn på infektion i knogler og grisene var ikke af-magrede.Rådet kan ikke på baggrund af denne beskrivelse alene udtale sig nærmere om forsvarlighedenaf behandlingen og opstaldningen af grisene.Spørgsmål 2:Rådet anmodes om en udtalelse om, hvorvidt det beskrevne forhold i besætningen vedr. etslagtesvin, der var delvist lammet i bagparten og derfor ikke i stand til at rejse sig eller gå vedegen hjælp, må anses for at have indebåret en uforsvarlig behandling af grisen, en grovereuforsvarlig behandling af grisen eller mishandling af grisen, jf. dyreværnslovens § 1, § 28,stk. 1 og § 29, stk. 1.Svar ad 2:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 15. marts 2007, at denne ved besøget islagtesvinestalden den 6. marts 2007 konstaterede et slagtesvin, der var delvist lammet i bag-parten og derfor ikke var i stand til at rejse sig eller gå ved egen hjælp. Det blev oplyst, at denpågældende gris havde været lettere halt den foregående dag, og at grisen derfor var behandletfor ledbetændelse. Grisen var ikke isoleret i en dertil indrettet sygesti.Rådet finder, at syge grise med bevægelsesforstyrrelser, sår eller andre lidelser, der kan for-værres ved ophold samen med raske stifæller skal anbringes i særligt indrettede sygestier.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisen, der var delvist lammet i bagparten ogderved ude af stand til at rejse sig samt gå ved egen hjælp, ved ikke at have været isoleret i ensærligt indrettet sygesti, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder pas-set og huset under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssigebehov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet vilkarakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af grisen, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

2007-20-053-00290Skrivelse af 26. juni 2007 fra politimesteren i HolstebroI 3 tilfælde leverede en leverandør hhv. 2, 1 og 1 so/søer, hvor der ved hhv. post mortem ogante mortem undersøgelserne på mindst én skulder blev konstateret skuldersår, som blev vur-deret til grad 4 skuldersår. Alle sårene blev efterfølgende indsendt til patoanatomisk undersø-gelse, hvorved det blev bekræftet, at alle søerne havde grad 4 skuldersår.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Vil skuldersår grad 4 altid betyde, at der er tale om groft uforsvarlig behandling af dyrene?Svar ad 1:Idet der henvises til Rådets udtalelse af den 18. november 2003, skal Rådet udtale, at optræ-den hos søer af kroniske skuldersår, der har en udstrækning medinddragende subkutis (under-huden) alene eller subkutis og dybereliggende strukturer som muskulatur og skulderblads-knogle, er dyreværnsmæssigt stærkt kritisabelt, jf. dyreværnslovens § 1, § 2 og § 3, stk.1. Rå-det vurderer grad 4 skuldersår som groft uforsvarlig behandling af dyr.Spørgsmål 2:Er der i de konkrete sager tale om groft uforsvarlig behandling af dyrene, såfremt det liggestil grund at skuldersårene var grad 4?Svar ad 2:Det fremgår af konklusionerne fra Institut for Veterinær Patobiologi vedr. forhold 1, 2, og 3,at der ved den patoanatomiske undersøgelse af i alt 4 søer i alle tilfælde er konstateret skul-dersår af grad 4, hvor den underliggende skulderknogle var blottet samt med paddehattefor-met proliferation (vævsnydannelse) på skulderbladskammen. Lægges ovennævnte til grund,finder Rådet, at dyrene under udviklingen af skuldersårene til grad 4 har været udsat for groftuforsvarlig behandling.

2007-20-053-00295Skrivelse af 17. september 2007 fra politimesteren i SlagelseEn svineproducent anmeldtes af slagteriets embedsdyrlæge for overtrædelse af dyreværnslo-ven ved til slagteriet at have leveret en so med skuldersår. Såret gradueredes efter slagtningensom et kategori 3 skuldersår, idet der efter slagtningen på højre skulderknogle sås massiv gra-nulationsvævsdannelse og betændelse i underhuden. Såret blev udskåret fra kroppen og opbe-varet under veterinært beslag. Sårets udseende blev ikke beskrevet ved det levende syn. Svi-neproducenten anførte, at det var hans vurdering, at såret ved afsendelsen havde været et grad1 skuldersår og at såret måtte være blevet åbnet i forbindelse med, at soen var blevet ”børstet”på slagteriet. Han savnede en beskrivelse af soen i levende live, hvor embedsdyrlægen evt.ved fotodokumentation beskrev dyret som lidende og syg ved aflæsningen.Rådet udtalte:Spørgsmål:Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om en udtalelse om, hvorvidt en børstning på et slagteriaf en so, der er leveret med et skuldersår kategori 1, kan afstedkomme, at soen derefter frem-træder med et skuldersår af kategori 3.Svar:Nej. Karakteren og dermed graden af et skuldersår påvirkes ikke af slagteprocessen.Rådet finder, at et skuldersår hos en so under slagteprocessen kan skifte udseende, idet denslagtemæssige behandling med skoldning, hårstødning, svidning og efterfølgende mekaniskskrabning ofte vil kunne fjerne dele af såret, men såret vil ikke herved skifte kategori ellergrad.Afgørelse:Tiltalte blev frifundet.Statskassen skulle betale sagens omkostninger.

Svar ad 1:Rådet har rekvireret materiale fra den i sagen omtalte so og ladet det obducere på Institut forVeterinær Patobiologi. I øret af præparatet var et gult plastøremærke. Ved undersøgelse afpræparatet fandtes i skulderregionen et cirkulært sår med en diameter på 4 cm. Omkring såretvar området hævet i en afstand på ca. 2 – 3 cm. Sårhulen var beklædt med et ca. 0,5 cm tyktgranulationsvæv. Efter gennemsavning af såret og den underliggende tuber spina scapulafandtes der på den uregelmæssigt prolifererede knogle ca. 0,2-0,3 cm tykt granulationsvæv. Iperiferien af såret var der nydannet bindevæv med en tykkelse på ca. 1-1,5 cm. Såret var sædefor vævstab til og med subcutis og skal gradueres som et grad 3 skuldersår.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at soen havde et skuldersår af grad 3 ved leverin-gen til slagteriet den 4. december 2006Spørgsmål 2:Såfremt soen havde et skuldersår, har det da påført soen smerte, lidelse, varigt men eller væ-sentlig ulempe?Svar ad 2:Rådet finder, at soens situation for længst ved de daglige tilsyn burde have været opdaget ogafhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at soen på et tidligt tids-punkt havde fået et blødere underlag at ligge på, inden tilstanden udviklede sig eller ved at af-live den.Rådet anser udvikling af kroniske skuldersår hos søer for en tilstand, der kan forebygges ellerafhjælpes tidligt i forløbet ved tilstrækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben fra staldper-sonalets side. Skuldersår kan herved undgås eller afheles.Under udviklingen af læsionerne har soen været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse,angst, varigt men og væsentlig ulempe.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at soen i besætningen under udviklingen af skul-dersåret har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 3:Såfremt der er besvaret bekræftende på spørgsmål 1 og 2, bedes det oplyst:I hvor lang tid før slagtningen det med sikkerhed kan siges, at skuldersåret har påført soensmerte, lidelse, varigt mén eller væsentlig ulempe? (F.eks. hvor længe såret må antages at ha-ve været af grad 1, 2, 3 og 4)Har såret været konstaterbart for de personer, der stod for den daglige håndtering af soen?Hvis ja, hvordan?Svar ad 3:Rådet kan ikke med nogen grad af sandsynlighed udtale sig om hvor længe såret må antages athave været af grad 1, 2 eller 3.b) Ja. Skuldersår er placeret således at det ikke ved de daglige tilsyn er muligt at undgå atidentificere disse, se tillige svar ad 1.

Spørgsmål 4:Kan skuldersår udvikle sig indefra?Svar ad 4:På baggrund af de videnskablige undersøgelser der foreligger på området, finder Rådet, atskuldersår hos søer opstår alene udefra, idet vævsbeskadigelsen består i, at skulderbladskam-mens prominens (tuber spina scapula) trykker den overliggende hud mod det faste underlag,så der i huden opstår en nedsat eller manglende blodcirkulation, hvilket bevirker vævsdød, derhos søer, modsat liggesår hos mennesker, altid starter udefra, idet huden bliver læderet. Hvisder på dette tidspunkt ikke gribes ind med behandling eller aflastning på et blødere leje, ar-bejder læsionen sig i dybden til de underliggende væv. Dette sker dels på grund af yderligeremanglende blodcirkulation ved tryk fra skulderbladskam og hårdt underlag og dels på grundaf, at skuldersår hos søer stort set altid er inficeret.Spørgsmål 5:Er soen blevet behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyn-tagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelsemed anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer? Hvis ikke bedes dette begrundet,sammen med en angivelse af i hvor lang en periode soen må antages ikke at være behandletkorrekt, og om behandlingen af soen eventuelt må karakteriseres som uforsvarlig eller grovereuforsvarlig?Svar ad 5:Se svar ad 2.Spørgsmål 6:Det bedes endelig oplyst, om sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger ?Svar ad 6:Rådet skal henvise til sin udtalelse af 18. november 2003 om skuldersår hos søer.Afgørelse:Afgørelsen forelå ikke på tidspunktet for årsberetningens afslutning.

2007-20-053-00305 og 2008-20-053-00318Skrivelse af 26. oktober 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 4. juni 2007 fra FynsPolitiSagen drejede sig om 3 forhold. I maj 2007 konstateredes på slagtegangen en so, der havdeskuldersår på både højre og venstre side. Materiale fra soen blev indsendt til patoanatomiskundersøgelse, der bekræftede diagnosen skuldersår grad 3. Leverandøren erkendte, at soen varleveret til slagtning med sårskader på højre og venstre skulder, men havde vurderet læsioner-ne til at være grad 2.I december 2007 blev endnu en so fra samme leverandør leveret til slagtning, hvor der på ven-stre side blev konstateret et skuldersår af grad 4. Diagnosen blev bekræftet ved den patoana-tomiske undersøgelse.Endelig leverede den samme leverandør i februar 2008 6 grise, hvor der ved kødkontrollenblev påvist tydelige slagmærker på ryggene. Et præparat fra en af grisene blev indsendt til pa-toanatomisk undersøgelse, der konstaterede symptomer, der var forenelige med at være forår-saget af slag, men tidspunktet for påføringen af slagene kunne ikke afgøres.

Rådet udtalte:Forhold 1Spørgsmål 1:Har grisen været behandlet forsvarligt og herunder beskyttet mod smerte, lidelse og væsentligulempe?Svar ad 1:Rådet har rekvireret materiale fra den i sagen omtalte so og ladet det obducere på Institut forVeterinær Patobiologi. Præparatet bestod af et sammenhængende hudstykke fra og med ven-stre øre gående hen over skulder- /bryst- og flankeregionen til og med skinkeområdet. Vedskulderregionen var den underliggende tuber spinae scapulae påsiddende. I øret var et gultplastøremærke. I skulderregionen fandtes et cirkulært sår med en diameter på ca. 5 cm. Om-kring såret var hudområdet hævet i en afstand på ca. 2-3 cm. Dybden af såret, hvor vævetmanglede, var ca. 1,5 cm. Efter gennemsavning af såret og den underliggende tuber spinaescapulae fandtes såret at være omgivet af et ca. 0,5 cm tykt sårhelingsvæv (granulationsvæv),der perifert gik over i et ca.1-2 cm tykt bindevæv. På den underliggende tuber spinae scapu-lae, der var sæde for uregelmæssig knoglenydannelse, fandtes bindevævsnydannelse.På baggrund af de observerede forandringer kan det udtales, at venstre skulder er sæde for etgrad 3 skuldersår med vævstab til og med subcutis.Af embedsdyrlægens anmeldelse af 8. maj 2007 fremgår det tillige, at højre skulder var sædefor et grad 3 skuldersår.Rådet finder, at soens situation for længst ved de daglige tilsyn burde have været opdaget ogafhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at soen på et tidligt tids-punkt havde fået et blødere underlag at ligge på, inden tilstanden udviklede sig, eller ved ataflive den.Rådet anser udvikling af kroniske skuldersår hos søer for en tilstand, der kan forebygges ellerafhjælpes tidligt i forløbet ved tilstrækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben fra staldper-sonalets side. Skuldersår kan undgås eller afheles ved, at søerne får et blødere underlag at lig-ge på, inden tilstanden udvikler sig til et forhold af dyreværnsmæssigt betænkelig karakter.Under udviklingen af læsionerne har soen været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse,angst, varigt men og væsentlig ulempe.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at soen i besætningen under udviklingen af skul-dersåret har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 2:Kan det i benægtende fald beskrives hvori manglen består?Svar ad 2:Se svar ad 1.Spørgsmål 3:Kan det ud fra beskrivelse og fotos oplyses, om adfærden har været uforsvarlig eller grovereuforsvarlig behandling af grisen at undlade en tidligere indgriben/behandling?

Supplerende skrivelse af den 24. januar 2008 fra Fyns PolitiRådet udtalte:Forhold 2Spørgsmål 1:Har grisen været behandlet forsvarligt og herunder beskyttet mod smerte, lidelse og væsentligulempe?Svar ad 1:Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af den 11. januar 2008, at leverandøren den 17.december 2007 leverede en so til slagtning. Ved kødkontrollen efter slagtningen af soen den18. december 2007 blev der på soen påvist et skuldersår med en diameter på 8 cm på venstreskulder. Skulderbladet var sæde for knoglenydannelse og omkring knoglen sås granulations-vævsdannelser. Embedsdyrlægen vurderede såret til at være af grad 4. Skuldersåret blev ud-skåret fra kroppen sammenhængende med leverandøridentifikation og efterfølgende indsendttil patoanatomisk undersøgelse på Institut for Veterinær Patobiologi. Ved obduktionen konsta-teredes et sår i skulderregionen med en diameter på ca. 8 cm og af en dybde på ca. 0,5 cm.Omkring såråbningen fandtes arvævsdannelse med retraktion. Siderne i ulcerationen var dæk-ket af nydannet bindevæv med en tykkelse på 0,3 - 0,5 cm, medens bunden af ulcerationenvæsentligst bestod af blotlagt knoglevæv. Ved gennemsavning af præparatet fandtes en vold-somt profilerede tuber spinae scapulae (skulderbladskam), der havde paddehatteform og varhelt flad mod overfladen, at udfylde bunden af ulcerationen. Det konkluderedes, at skulderså-ret var af grad 4 samt, at det havde været uger under udvikling.Rådet finder, at soens situation for længst ved de daglige tilsyn burde have været opdaget ogafhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at soen på et tidligt tids-punkt havde fået et blødere underlag at ligge på, inden tilstanden udviklede sig, eller ved ataflive den.Under udviklingen af læsionerne har soen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst,varigt men og væsentlig ulempe.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at soen i besætningen under udviklingen af skul-dersåret har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 2:Kan det i benægtende fald beskrives, hvori manglen består?

Supplerende skrivelse af den 28. februar 2008 fra Fyns PolitiRådet udtalte:Forhold 3Spørgsmål 1:Har svinene været behandlet forsvarligt og herunder beskyttet mod smerte, lidelse og væsent-lig ulempe?Svar ad 1:Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af den 22. februar 2008, at der ved den rutine-mæssige kødkontrol den 4. februar 2008 blev fundet 6 slagtesvinekroppe med tydelige mærkeri huden efter slag. Svinene havde 6 til 8 stribeformede blødninger i huden på rygsider, hvilketindikerede, at de var blevet slået med en stav eller lignende. Leverandørnumre på svinenekunne alle henføres til samme leverandør som i de ovenstående 2 andre forhold. Blødningernevar 30 - 40 cm lange og 1- 2 cm brede og androg hele hudens tykkelse samt det underliggendespæklag. Et præparat af et 107 gange 25 cm stort hudstykke fra et af svinene blev efterfølgen-de indsendt til patoanatomisk undersøgelse på Institut for Veterinær Patobiologi. Ved under-søgelsen fandtes 8 ensartede, stribeformede blødninger i huden. Alle blødningerne, der var fra15-37 cm lange, havde et karakteristisk udseende. Læsionerne var på hver side i en bredde afca. 0,3 cm sæde for blødning. Imellem disse parallelt forløbende blødninger var en opklaringpå ca. 0,7 - 0,8 cm, hvorfor bredden fra ydersiderne var ca. 1,3-1,4 cm. Blødningerne straktesig ned i spæklaget. Fra læsionsområderne blev udtaget væv til histopatologisk undersøgelse,hvorved der ikke fandtes læsioner i over- og underhud. Dette skyldtes den slagtemæssige be-handling samt indfrysningen inden indsendelsen af præparatet. Det konkluderedes, at de ob-serverede mærker i huden var forenelige med at være opstået som følge af slag, men tidspunk-tet for dette kunne ikke afgøres.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe, jf. dyreværnslovens § 1.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svinene ved at være pådraget 6 til 8 slag, sombevirkede blødninger i huden, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst,varigt men og væsentlig ulempe.Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr.Spørgsmål 2:Kan det i benægtende fald beskrives, hvori manglen består?Svar ad 2:Se svar ad 1.Spørgsmål 3:Kan det ud fra beskrivelse og fotos oplyses, om adfærden har været en uforsvarlig eller grove-re uforsvarlig behandling af svinene at undlade en tidligere indgriben/behandling?Svar ad 3:Se svar ad 1.Spørgsmål 4:Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?Svar ad 4:Nej.Afgørelse:Efterforskningen blev indstillet vedr. forhold 3, da der ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunneskaffes bevis for, hvordan og hvornår de fundne skader var opstået, og der således ikke kunnebevises i hvis varetægt svinene var, da skaderne opstod.

2007-20-053-00280Skrivelse af 23. januar 2007 fra politimesteren i Syd og Sønderjyllands PolitiEfter en anmeldelse til politiet om flere døde grise i og omkring en del af en svinebesætningaflagde en patrulje besøg på stedet. Der blev konstateret flere døde grise i mere eller mindrehenfalden tilstand, hvorfor der blev tilkaldt assistance fra Fødevareregionen. Efterfølgendegennemgik to dyrlæger (dyrlæge A og B) besætningen sammen med ejeren, der oplyste athans sobesætning var under sanering for ondartet lungesyge. Af denne grund var der flyttetekstra mange grise til den i sagen omhandlede besætningsdel, hvilket havde medført en mode-rat overbelægning. Ved gennemgangen blev der konstateret flere mere eller mindre henfaldnedøde grise på hhv. gangarealerne og i stierne i de adskilte staldafsnit. En del af grisene varforrådnede, ligesom de levende grise havde udøvet kannibalisme på de døde grise. Efter gen-nemgangen af staldene blev 15 grise aflivet, da de var i en dyreværnsmæssig uforsvarlig til-stand. En af disse grise blev sendt til obduktion på KVL. Den praktiserende dyrlæge (dyrlægeC) for besætningen blev tilkaldt. Dyrlæge C ankom først samme dags aften til besætningen,hvor han aflivede yderligere 20-25 grise. I dyrlæge A´s attestation er beskrevet flere grise, dervar stærkt afmagrede samt ca. 70 % grise med halebid. I klimastald, stald 1 og 2 var der intetrodemateriale og i de samme staldafsnit blev der bemærket en vis overbelægning, der ikke varnærmere beskrevet. Dyrlæge B attesterede, at flere stier var forurenede med gylle således, atder ikke var tilstrækkeligt tørt leje og der manglede sygestier med varmekilde, blødt underlag

og reduceret belægningsgrad. Ved to opfølgende besøg konstaterede dyrlæge B, at forholdenei besætningsdelen stadig var stærkt kritisable, hvilket medførte pålæg til ejeren om at få for-holdene bragt i orden. Efterfølgende blev ejeren pålagt yderligere kontrolbesøg af den prakti-serende dyrlæge indtil denne kunne erklære, at standarden i besætningen var som den skal væ-re.Rådet udtalte:Spørgsmål:Har de konstaterede forhold efter Rådets opfattelse karakter af uforsvarlig behandling af dyreller eventuelt mishandling eller grovere uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1, §28. stk. 1 og § 29. stk. 1Svar :Det fremgår af attestationen fra dyrlæge A, at der ved besøget den 17. august 2006 i ejen-dommens klimastald, staldafsnit 1 og 2 samt i løsdriftsafsnittet blev konstateret ca. 30 mereeller mindre henfaldne døde grise på hhv. staldafsnittenes gangarealer og i stierne. De levendegrise havde udøvet kannibalisme på flere af de døde grise. I klimastalden samt i to staldafsnitmed hhv. 19 og 20 stier var der intet rodemateriale til grisene. Ca. 70 % af grisene havde ha-lebid. Dyrlæge A bemærkede endvidere en vis overbelægning i nogle stier i klimastalden samti staldafsnit 1 og 2. Dyrlæge A aflivede i tilslutning til gennemgangen af staldafsnittene 15grise, hvoraf én blev sendt til obduktion. Her konstaterede Institut for Veterinær Patobiologi,at grisen var lidende af en kronisk sårdannelse, formentlig som resultat af halebid, og med se-kundær blodforgiftning. Lidelsen havde udviklet sig over mindst 3 uger.Den praktiserende dyrlæge C aflivede under et besøg senere samme dag 20-25 grise. Af dyr-læge B´s erklæring fremgår, at flere stier var forurenede med gylle i en grad, der ikke over-holdt lovgivningens krav til tørt og rent leje, ligesom der manglede sygestier med varmekilde,blødt underlag og reduceret belægning. Det fremgår af den samme erklæring fra dyrlæge B, atforholdene i besætningen ved 2 opfølgende kontrolbesøg fortsat var dyreværnsmæssigt stærktkritisable.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgode-ses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagel-se af foder og drikke og ved hvile.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at igennem en periode har flere grise opholdt sig i stieruden rodemateriale, heraf nogle i stier med en vis overbelægning, ligesom flere opholdt sig i stiersammen med døde artsfæller, hvorpå de levende grise har udøvet kannibalisme. I flere stier var der ik-ke tilstrækkelig med tørt og rent lejeareal. Endvidere var ca. 70 % af grisene lidende af halebid og fle-re var stærkt afmagrede, syge og utrivelige uden at være indsat i passende indrettede sygestier.Rådet skal udtale, at grisene ved at være opstaldet på den beskrevne måde ikke har været be-skyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom deikke har været behandlet omsorgsfuldt og huset, fodret, vandet eller passet under hensyntagentil deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse medanerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Grisenes stier har ikke været indrettet på

2007-20-053-00283Skrivelse af 27. april 2007 fra politimesteren i VejleVeterinærkontrollen havde efter 3 leveringer af slagtesvin konstateret hhv. 3 grise med 2-24timer gamle skader i bækken og haleregion samt friske ribbensbrud, 3 grise med akut frakturaf højre forben, akutte frakturer af ribben samt afhelede ribbensfrakturer samt grise med frak-turer af bækkenknogler, akut fraktur af haleben og friske blødninger i haleregionen og i bag-benenes muskulatur. Ved besigtigelse på tre adresser, hvor besætningsejeren havde slagtesvi-nestalde, blev det i en stald konstateret, at 4 syge grise gik i separate stier, én gris under be-handling med antibiotika pga. ledhævelse og halthed på venstre forben i en sti uden strøelseeller blødt leje og varmekilde og 3 grise med udskudt endetarm, der ikke var under behandlingmod smerte samt uden strøelse og blødt leje eller varmekilde. I de 2 af staldene blev der kon-stateret kritisable forhold for fremdrivning af slagtesvin til udleveringsrum, idet grisene entenover en kort afstand skulle passere to skarpe hjørner og umiddelbart herefter forcere en højde-forskel på 20 cm i en relativ smal døråbning med risiko for kødannelse samt at grisene skulleopholde sig i et udleveringsrum med fire uregelmæssige og skarpe huller af varierende stør-relse og hvor lågerne var forsynet med vandrette tremmer med tremmeafstand på 12 cm, hvil-ket kunne medføre risiko for, at grisene kunne få ben i klemme.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Der blev den 28. oktober 2005 konstateret 3 slagtekroppe med nærmere beskrevne skader.Sammenholdt med det forklarede af staldkarl 1, hvorefter han formentlig har haft fat i halernepå nogle genstridige grise, samt det beskrevne i forbindelse med besigtigelsen på stedet, her-under at uddrivelse sker med drivbræt, vil Rådet så vurdere, at grisene har været udsat for væ-sentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling?Er vurderingen den samme for så vidt angår medarbejderen (staldkarl 1) der har foretaget ud-drivningen, som for besætningsejeren (gårdejeren)?Hvis nej, bedes der ske en vurdering for begge parter.Svar ad 1:Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af den 16. december 2005, at der i forbindelsemed veterinærkontrollen blev konstateret 3 slagtekroppe med skader i bækken- og haleregio-nen samt en slagtekrop med blødning og frisk brud af ribben i højre side. Sagens akter inde-holder fotooptagelser af denne læsion. Området med ribbensbruddet blev skåret ud og sendt tilInstitut for Veterinær Patobiologi, hvor undersøgelsen førte til en konklusion af, at materialetrepræsenterer en akut, inkomplet fraktur af et ribben. Læsionen blev anslået til at være mel-lem 2 og 24 timer gammel.

Lægges ovennævnte til grund, skal Rådet udtale, at de omhandlede 4 grise under pådragelse afde beskrevne læsioner har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væ-sentlig ulempe. Grisene har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fy-siologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendtepraktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet finder, at grisene har været behandlet groftuforsvarligt, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Det er Rådets opfattelse, at ansvarspåligningen for hhv. ejer og medhjælper beror på en juri-disk vurdering.Spørgsmål 2:Der blev den 4. november 2005 konstateret 3 slagtekroppe med skader som nærmere beskre-vet. Sammenholdt med beskrivelsen af forholdene på udleveringsstedet, herunder huller i gul-vet og tremmer med risiko for at ben kan komme i klemme, vil Rådet så vurdere, at grisenehar været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandlingeller mishandling?Er vurderingen den samme for så vidt angår medarbejderen (staldkarl 2) der har foretaget ud-drivningen, som for besætningsejeren (gårdejeren)?Hvis nej, bedes der ske en vurdering for begge parter.Svar ad 2:Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af den 16. december 2005, at der i forbindelsemed veterinærkontrollen konstateredes 3 slagtekroppe med skader, hvoraf der blev optaget fo-tos, som indgår i sagens akter.Én gris havde en formodet fraktur af højre forben, én havde formodede frakturer i ribben påvenstre side og én havde formodede afhelede frakturer af ribben i venstre side.Af embedsdyrlægeerklæringen af den 23. januar 2006 fremgår endvidere, at udleveringsrum-met havde fire uregelmæssige og skarpe huller af varierende størrelse op til 70 cm bredde ogindtil 30 cm dybe ligesom lågerne havde vandrette tremmer med en tremmeafstand på 12 cm.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan må-de, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelses-frihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.Lægges ovennævnte til grund, skal Rådet udtale, at de omhandlede 3 grise under pådragelse afde beskrevne læsioner har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væ-sentlig ulempe. Grisene har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fy-siologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendtepraktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet finder, at grisene har været behandlet groftuforsvarligt, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Det er Rådets opfattelse, at ansvarspåligningen for hhv. ejer og medhjælper beror på en juri-disk vurdering.

Spørgsmål 3:Den 25. november 2005 blev der indleveret adskillige svin med skader som nærmere beskre-vet. Sammenholdt med det forklarede af staldkarl 1, hvorefter han formentlig har haft fat i ha-lerne på nogen genstridige grise, vil Rådet så vurdere, at grisene har været udsat for væsentligulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling?Er vurderingen den samme for så vidt angår medarbejderen (staldkarl 1) der har foretaget ud-drivningen, som for besætningsejeren (gårdejeren)?Hvis nej, bedes der ske en vurdering for begge parter.Svar ad 3:Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af den 16. december 2005, at der i forbindelsemed veterinærkontrollen konstateredes 3 slagtekroppe med skader. Sagens akter indeholderfotos af skaderne. Én gris havde akutte frakturer af bækkenknogler, én havde akut fraktur afhaleben og friske blødninger i haleregionen og én havde blødninger i bagben.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de omhandlede 3 grise under pådragelse af debeskrevne læsioner har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væ-sentlig ulempe. Grisene har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fy-siologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendtepraktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet finder, at grisene har været behandlet groftuforsvarligt, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Det er Rådets opfattelse, at ansvarspåligningen for hhv. ejer og medhjælper beror på en juri-disk vurdering.Spørgsmål 4:Ved besigtigelse af gård 1 den 4. januar 2006 blev det konstateret, at der manglede blødt lejetil syge dyr, ligesom de manglede varmekilder med mulighed for at regulere deres kropstem-peratur. Endvidere var tre grise med udskudt endetarm ikke under smertebehandling. Vurderesdisse forhold at udgøre en væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig be-handling eller mishandling af dyrene?Svar ad 4:Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af den 23. januar 2006, at der ved besigtigelsen afstalden på gård 1 den 4. januar 2006 blev konstateret 4 syge grise i en separat sti, der ikke in-deholdt blødt leje eller varmekilde. Én gris med ledhævelse og halthed på venstre forben varunder antibiotikabehandling medens 3 grise med udskudt endetarm ikke var under smertestil-lende eller anden form for behandling. I alle staldafsnit var der ikke rodemateriale i stierne.Under drivning til udleveringsrum skulle grisene fra et staldafsnit passere to skarpe hjørner ogumiddelbart herefter forcere en højdeforskel på ca. 20 cm i en smal døråbning.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-

fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan må-de, at dyrets behov tilgodeses.Lægges ovennævnte til grund, skal Rådet udtale, at de syge grise ved ophold i sygestier udenstrøelse og varme eller uden passende behandling ikke har været behandlet forsvarligt og be-skyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Grisene harikke været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysi-ologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendtepraktiske og videnskabelige erfaringer.Rum og arealer, hvor dyrene har været holdt, herunder drivgange og udleveringsrum, har ikkeværet indrettet på en sådan måde, at dyrenes behov blev tilgodeset.Rådet finder, at grisene har været behandlet uforsvarligt, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3,stk. 1.Spørgsmål 5:Ved besigtigelse af gård 1 den 4. januar 2006 blev det konstateret, at grisene ved udleveringskulle passere to skarpe hjørner. Dette gjaldt alle grisene med undtagelse af to sektioner.Sammenholdt med det fundne nærmere beskrevne ribbensbrud vurderes denne indretning så atudgøre en væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling ellermishandling af dyrene?Svar ad 5:Se svar ad 4.Spørgsmål 6:Ved besigtigelse af gård 2 den 5. januar 2005 blev det konstateret nærmere beskrevne huller iudleveringsrummene, ligesom der blev konstateret låger med vandrette tremmer, der blev vur-deret til at udgøre en risiko for, at grisene kunne få et ben i klemme. Sammenholdt med denærmere beskrevne skader på leverede slagtesvin vurderes denne indretning så at udgøre envæsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling afdyrene?Svar ad 6:Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af den 23. januar 2006, at der ved besigtigelsenden 5. januar 2006 af stalden på gård 2 i udleveringsrummets gulv blev konstateret 4 uregel-mæssige og skarpe huller af varierende størrelse op til 70 cm bredde og indtil 30 cm dybe li-gesom lågerne i udleveringsrummets stier var forsynet med vandrette tremmer med en trem-meafstand på 12 cm.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan må-de, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelses-frihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Lægges ovennævnte til grund, skal Rådet udtale, at udleveringsrummet og stierne heri ikkehar været indrettet og vedligeholdt på en måde, der har tilgodeset grisenes behov og sikretden fornødne bevægelsesfrihed under ophold og uddrivning. Herved har grisene ikke væretbehandlet forsvarligt og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væ-sentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deresfysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkend-te praktiske og videnskabelige erfaringer.Rådet finder, at grisene har været behandlet uforsvarligt, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk.1.Spørgsmål 7:Ved besigtigelse af gård 3 den 4. januar 2006 blev der konstateret 2-3 stier, der var megetgødningstilsølede, ligesom der ingen rodemateriale var til dyrene. Vurderes dette forhold atudgøre en væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling ellermishandling af dyrene?Svar ad 7:Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af den 23. januar 2006, at der ved besigtigelsenden 4. januar 2006 af stalden på gård 3 blev konstateret 2-3 stier, som var meget gødningstil-sølede, hvorved grisene ikke kunne finde rent og tørt leje. Endvidere blev der ikke anvendtrodemateriale i stierne i alle staldafsnit. To skravlgrise (kronisk syge og afmagrede) var ikkeanbragte i sygestier, men gik blandt øvrige grise.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan må-de, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelses-frihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.Lægges ovennævnte til grund, skal Rådet udtale, at de to skravlgrise ikke har været behandletforsvarligt og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentligulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysio-logiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendtepraktiske og videnskabelige erfaringer. Idet stierne manglede rodemateriale har rummene ogarealerne, hvor grisene har været holdt ikke været indrettet på en sådan måde, at dyrenes be-hov blev tilgodeset ligesom nogle grise har været unddraget mulighed for at finde passenderent og tørt leje.Rådet finder, at grisene har været behandlet uforsvarligt, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3,stk. 1.

Svar ad 8:Se svar ad 7.Spørgsmål 9:Giver dette i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?Svar ad 9:Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringedyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelserom, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29.Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.Afgørelse:Landmanden blev straffet med en bøde på 25.000 kr.Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 14 dage.Tiltalte blev frifundet for påstanden om rettighedskendelse efter dyreværnslovens § 29, stk. 1.Staldmanden på ejendommen blev straffet med en bøde på 5000 kr.Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 8 dage.De tiltalte skulle betale sagens omkostninger, derunder de dem hver især vedrørende forsva-rerudgifter, idet dog 25.000 kr. + moms af salæret til hver af de tiltaltes forsvarere skulle be-tales af statskassen.

2007-20-053-00292Skrivelse af 31. juli 2007 fra politimesteren i ViborgEfter anmeldelse fra en praktiserende dyrlæge aflagde politiet sammen med dyrlæger fra fø-devareregionen besøg i hhv. en sobesætning og en slagtesvinebesætning med samme ejer. Derblev konstateret flere magre dyr, hvoraf nogle blev betegnet som ekstremt afmagrede. Noglesøer, gylte og orner havde alvorligere benlidelser, hvoraf en so ikke kunne rejse sig, en andenhavde besvær ved at stå og flere var springhalte. Flere søer havde skuldersår i grader varie-rende fra næsten afhelede til grad 3 med kraftig granulationsvævsdannelse. Ventilationsan-læggene fungerede ikke ligesom der blev konstateret mangler ved vandingen i en sti i slagte-svinebesætningen. Ved opfølgende besøg blev det konstateret, at påbud var efterlevet og atder var sket en betydelig bedring af forholdene i besætningen.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Med henvisning til det beskrevne og det beskrevne i erklæring af 7. juli 2006 fra Fødevarere-gionen, anmodes om Rådets udtalelse om hvorvidt den beskrevne behandling af dyrene inde-bærer en uforsvarlig behandling, eller eventuelt mishandling eller grovere uforsvarlig behand-ling af dyrene.Svar ad 1:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 7. juli 2006 og de ledsagende fotooptagel-ser, at der under besøgene den 30. juni 2006 i to svinebesætninger hhv. en so- og en slagtesvi-nebesætning tilhørende sigtede blev konstateret følgende forhold:

Ved besøget blev der konstateret søer med forskelligt huld, hvoraf 14 søer blev mærket op og vurderetsom magre. En so, der var tydeligt mager, havde et inficeret vulvasår efter bid fra andre artsfæller.Denne so samt to søer, der blev betegnet som ekstremt afmagrede, blev påbudt aflivet straks. Endvide-re blev der konstateret en ekstremt afmagret fravænningsgris, der befandt sig i en sti med øvrige grise.Denne blev også aflivet.9 søer, gylte og orner blev beskrevet med alvorlige benlidelser, hvoraf en so 1 var ude afstand til at rejse sig. Ifølge ejeren havde den brækket benet samme dags morgen. Ved inspek-tion og palpation fandtes en voldsom fast dejagtig hævelse fra has til tå på venstre bagben,som vurderedes at være af kronisk karakter. Soen havde ikke været tilset af en dyrlæge elleraflastet med blødt leje. So 2 var springhalt på højre forben med en tydelig hævelse omkringalbuen. Ejeren havde tidligere forsøgt behandling af soen, der ikke var anbragt i sygesti. Engylt havde understillet venstre bagben og tydelig muskelsvind på venstre krydshalvdel. Denhavde udtalte ætsninger på venstre side af kroppen som følge af længerevarende ophold pågødningsforurenet underlag. En so i løbeboks havde udvendigt på højre forknæ en kraftig hæ-velse af fibrøst væv ca. 6 cm i diameter. Soen tog ikke støtte på benet. So 3 havde understille-de bagben og havde svært ved at holde sig oprejst. En orne havde en tydelig hævelse af højreskinke og var springhalt på benet. En orne var mager og havde en tydelig hævelse af venstreskulder og var springhalt på venstre forben. To orner var begge springhalte på højre forbensom følge af hhv. hævelse og kraftig hævelse omkring højre forbens albuer.6 søer havde skuldersår varierende fra at være under afheling til grad 3 med tydelige sårdan-nelser og udtalte granulationsvævsdannelser.En orne, der befandt sig i en sti med 4 andre, havde kun ganske lidt hale tilbage som følge aftidligere halebid, og en orne havde et så stort lyskebrok, at dette vanskeliggjorde dens gang.I slagtesvinebesætningen var alle stier kraftigt tilsmudsede med gødning, hvorved svinene li-geledes var kraftigt tilsmudsede, idet de ikke havde mulighed for at finde rent og tørt hvile-areal. I en sti fandtes kun én vandnippel, der kun gav en ringe mængde vand.I farestalden i sobesætningen og i slagtesvinebesætningen virkede ventilationsanlægget ikke,hvilket bevirkede høje temperaturer og luftfugtigheder i staldene, hvilket skærpedes af ude-temperaturer på ca. 26 gr. C.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgode-ses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagel-se af foder og drikke og ved hvile.Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende be-handling og om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum medtør bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne søer, gylte og orner har været ud-sat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke

har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagentil deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse medanerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Som følge af den manglende ventilation afstaldområder har de rum og arealer, hvor dyrene opholdt sig, ikke tilgodeset dyrenes behov.Rådet vil karakterisere forholdene som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslo-vens §§ 1, 2 og 3, stk.1 og bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyt-telse af landbrugsdyr, §§ 3 og 5.Spørgsmål 2:Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?Svar ad 2:NejAfgørelse:Tiltalte blev straffet med fængsel i 30 dage.Fuldbyrdelsen af straffen blev udsat og ville bortfald efter en prøvetid på 1 år fra endeligdom, såfremt tiltalte ikke begik et nyt strafbart forhold i prøvetiden.Tiltalte skulle betale en tillægsbøde på 10.000 kr.Forvandlingsstraffen for tillægsbøden blev fastsat til fængsel i 10 dage.Tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele beskæftige sig person-ligt med dyr i produktmæssigt øjemed i 3 år fra endelig dom.

2007-20-053-00302Skrivelse af 12. oktober 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 10. januar 2007 frapolitimesteren i AalborgPå baggrund af en anonym politianmeldelse blev der foretaget besøg hos en større svinepro-ducent. Der blev overalt fundet magre, utrivelige og ubehandlede syge grise. Ingen var tagetfra i aflastnings- eller sygestier. Desuden blev der fundet bunker af døde/aflivede svin. Togrise blev aflivet og der blev givet en række pålæg i 2 omgange. Tre grise blev obduceret påKVL, hvor det konkluderedes, at mange forandringer havde en alder på flere uger. Ejeren ef-terkom alle pålæg.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Idet tiltalte oplyser, at den ham tilhørende svinebesætning er smittet med PRRS den 29. marts2005, ønskes oplyst, om en sådan smitte måtte udløse nogen reaktion hos henholdsvis drægti-ge søer, smågrise eller torvegrise.

Spørgsmål 2:Det ønskes specielt oplyst, om denne svinesygdom kan udløse en form for adfærd, der medfø-rer forøgede forekomster af ørebid, halebid eller dødsfald.Svar ad 2:Rådet finder, at de adspurgte forekomster alle er mere eller mindre multifaktorielle og somsådanne kan de også være påvirket af infektiøse lidelser f.eks. PRRS. (En besætningsejer skaltil stadighed observere og gribe ind ved konstatering af sygdomme eller symptomer på ændretadfærd.)Spørgsmål 3:Det ønskes oplyst, hvad årsagen til forekomst af øjen-, hale- eller flankebid normalt må anta-ges at være i en svinebesætning bestående af torvegrise.Svar ad 3:Rådet forstår spørgsmålet således, at det drejer sig om øre-, hale- eller flankebid hos torvegri-se. De adspurgte lidelser er multifaktorielle og betegnes som omdirigerende adfærd som følgeaf stresspåvirkning forårsaget af mangler i de fysiske omgivelser og/eller fodring. Der henvi-ses til relevant lærebogsmateriale og faglige hjemmesider.Afgørelse:Afgørelsen forelå ikke på tidspunktet for årsberetningens afslutning.

2007-20-053-00284Skrivelse af 3. maj 2007 fra Midt- og Vestjyllands PolitiEt slagtesvin konstateredes ved aflæsningen på slagteriet kraftigt støttehalt til springhalt påvenstre bagben. Benet fandtes kraftigt fortykket omkring haseleddet med sårdannelse fleresteder på hudoverfladen. Der var mangelfuld udvikling af skinkemuskulaturen i venstre side.Ved efterkontrollen fandtes udbredte kroniske betændelsesforandringer i og omkring haseled-det med opbrud til hudoverfladen.Hverken ejeren eller chaufføren havde bemærket slagtesvinets tilstand i stalden eller ved på-læsningen og ejeren betvivlede, at det var hans slagtesvin, da grisen ikke var skinketatoveret.Sagen blev anmeldt til politiet.Rådet udtalte:Spørgetema fra sigtedes advokatSpørgsmål 1:Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om at beskrive den veterinære forskel mellem enspringhalt og en støttehalt gris.Svar ad 1:Når en gris beskrives som springhalt betyder det, at grisen under gang ikke berører underlagetmed det pågældende ben, men springer på tre ben.Når en gris beskrives som støttehalt kan grisen tage støtte på det pågældende ben, men støtte-fasen er afkortet og grisen træder ikke igennem på benet.

Spørgsmål 2:Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om at beskrive, hvor lang tid sygdommen støttehalt ogsygdommen springhalt udvikler sig.Svar ad 2:Rådet forstår spørgsmålet som en anmodning om at beskrive, hvor lang tid symptomerne støt-tehalthed og springhalthed tager om at udvikle sig.Rådet kan ikke angive et tidsforløb for udvikling af disse symptomer, idet det altid afhængeraf årsagen til haltheden. Begge tilstande kan indtræde momentant i tilfælde af alvorligeretraumer eller udvikle sig over timer eller flere dage afhængig af årsagen.Spørgsmål 3:Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om at beskrive, hvorvidt det er muligt for en hhv.springhalt/støttehalt gris at kompensere for sygdommen, således at det ikke er tydeligt at se,at den er hhv. springhalt/støttehalt, når grisen færdes i flok og gennes i flok.Svar ad 3:Rådet finder ikke, at det er muligt for en springhalt/støttehalt gris at kompensere for sin halt-hed, så det ikke er tydeligt at se dens halthed, når den færdes eller gennes i flok.Spørgsmål 4:Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om at oplyse, hvorvidt det kan udelukkes, at stress ogtransport fra landmand til slagteri kan bevirke, at en gris’ springhalthed/støttehalthed vil væremere udtalt, når den når frem til slagteriet.Svar ad 4:Læsning og transport af en gris i forbindelse med slagtning vil altid udgøre en belastning afen gris. Hvis grisen i besætningen har en lidelse, der medfører en grad af halthed, finder Rå-det, at en sådan halthed oftest vil forværres under denne belastning, hvorfor støttehalte ogspringhalte grise aldrig er transportegnede.Spørgsmål 5:Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om at beskrive, hvilke typiske skader på en gris, somgør den transportuegnet, samt hvor hyppigt de optræder.Svar ad 5:Rådet kan ikke fremkomme med en udtømmende liste over lidelser, der gør grise uegnede tiltransport, men skal henvise til ”Redegørelse af 20. december 1991 fra Det Veterinære Sund-hedsråd om transport af syge og tilskadekomne dyr”.Herudover skal Rådet anføre, at lidelser i bevægeapparatet indgår med stor vægt i vurderingenaf et dyrs transportegnethed, da transport af dyr er en uvant og ofte stærkt belastende situati-on, der stiller store krav til et velfungerende bevægeapparat. Dyr med lidelser i bevægeappa-ratet vil således let blive påført smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.Spørgsmål fra Midt- og Vestjyllands PolitiSpørgsmål:Det Veterinære Sundhedsråd bedes anføre, hvorvidt sagen i øvrigt giver anledning til be-mærkninger.

Svar ad spørgsmål:Rådet skal bemærke, at det af sagsakterne, herunder fotos, fremgår, at den i sagen omhand-lende gris ved aflæsningen fandtes kraftig støttehalt til springhalt med voldsomt fortykketvenstre haseled med sårdannelser flere steder såvel udvendig som indvendig på hasen. Derkonstateredes mangelfuldt udviklet skinkemuskulatur i venstre lår. Der konstateredes efterslagtningen udbredte kroniske betændelsesforandringer i og omkring haseleddet med opbrudtil overfladen.Lægges dette til grund, finder Rådet, at grisen igennem længere tid i besætningen har værethalt i en grad, der straks det ved det daglige tilsyn blev erkendt, burde have medført, at denvar sat i sygesti og behandlet for sin lidelse. Dens tilstand burde efterfølgende have væretvurderet med henblik på vurdering af behandlingens effekt.Rådet finder, at grisen under læsning og transport har været udsat for en betydelig grad afsmerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet vil anse forholdet som uforsvar-lig behandling af dyr, jf. §§ 1 og 2 i dyreværnsloven og § 4a, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 208 af17. juni 1964 om transport af dyr.Afgørelse:Tiltalte blev frifundet.Statskassen skulle betale sagens omkostninger

2007-20-053-00285Skrivelse af 15. maj 2007 fra politimesteren i AalborgEn gris, som var springhalt på venstre forben, blev transporteret levende til slagtning. Grisenvar ikke adskilt fra de andre grise under transporten. Grisen blev gennet i sygefold, hvor denhurtigt lagde sig ned og kun rejste sig nødigt op, når der blev jaget på den. Ved undersøgelseaf venstre forben fandtes albueleddet forstørret både på indvendig og udvendig side. Ved ef-terkontrollens undersøgelse fandtes den for området drænerende lymfeknude forstørret. Hæ-velsen ud for leddet repræsenterede en byld samt øget ledvæske i albueleddet. Der fandtestegn på muskeldegeneration i ryg- og skinkemuskulatur. Leverandøren oplyste, at han ogchaufføren havde stået ved rampen, hvor grisene passerede ved pålæsningen, og de havde ikkebemærket, at nogle af grisene skulle have gangproblemer.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Burde den omtalte gris være blevet transporteret. I bekræftende fald, da under hvilke omstæn-digheder.Svar ad 1:Rådet har rekvireret materiale fra den i sagen omtalte gris og ladet det obducere på Institut forVeterinær Patobiologi. Ved undersøgelse af venstre forben fandtes albueleddet at indeholdeca. 2 dl fibrinopurulent materiale. Synovialmembranen (ledkapslens indvendige membran)vardiffust fortykket (prolifereret) og på ledfladerne fandtes erosioner samt på underarmsknoglensledflade underminering af ledbrusken, hvorved en flap var dannet. Ledkapslen var diffust for-tykket grundet nydannet bindevæv med en tykkelse på op til 0,5 cm. Omkring leddet fandtesen byldhule, hvor volumet blev anslået til ca. 1 dl. Kapslen omkring byldhulen målte ca. 0,5cm. Venstre albueled var således sæde for en kronisk fibrinopurulent ledbetændelse medbruskdefekter. Omkring leddet fandtes kronisk bylddannelse. Forandringerne i venstre albue-led vurderedes til at have en alder på ikke under 12-14 dage. Grisens situation burde såledesfor længst have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved at af-

live den. De påviste læsioner har medført tydelig og let erkendelig halthed, således som detogså fremgår af anmeldelsen.Lægges ovennævnte samt sagsakterne til grund, finder Rådet, at grisen ikke burde have værettransporteret levende til slagtning. Under sygdomsforløbet i besætningen samt under læsningog transport har den været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén ogvæsentlig ulempe.Spørgsmål 2:Indebar den foretagne transport en uforsvarlig behandling af grisen eller eventuelt en mis-handling eller grovere uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2, jf. §§ 28, stk. 1og 29, stk. 1.Svar ad 2:Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisen under læsning og transport har været ud-sat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1.Spørgsmål 3:Giver spørgsmålene Rådet anledning til bemærkninger.Svar ad 3:Lægges svar ad 1 samt fremsendte sagsakter til grund, finder Rådet, at den omtalte gris i be-sætningen har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.I øvrigt henvises til Rådets redegørelse af 20. december 1991 om transport af syge eller til-skadekomne dyr.Afgørelse:Tiltalte blev straffet med en bøde på 3000 kr.Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 6 dage.Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.

2007-20-053-00287Skrivelse af 24. maj 2007 fra politimesteren i HjørringVed det levende syn på et slagteri fandtes 4 slagtesvin at have alvorlig rektalprolaps. Grisenevar adskilt fra de andre grise under transporten. Grisene blev afvist til slagtning og skudt. Alle4 prolapser fremstod fibrinøse og nekrotiserende (med vævsdød) og blev vurderet til at haveen alder på ikke under 3 dage. Leverandøren oplyste, at der var et par grise, hvor prolapsenkun var 2 dage gammel, og de andre var højst 3 dage gamle. Da det blev konstateret, at grise-ne havde prolaps, kom de i en sygefold. Han oplyste endvidere, at dyrlægen, adspurgt om gri-senes tilstand, havde svaret, at ingen behandlingsform var mulig.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Findes der anerkendte og forsvarlige behandlinger for imødegåelse og behandling af rek-talprolapser hos svin/grise, og hvad går disse i så fald ud på?

Svar ad 1:Ja. Rektalprolapser kan på et tidligt stadie behandles ved en reponering og suturering, alterna-tivt kan behandlingen bestå i at aflive dyret. Der henvises endvidere til gængs lærebogsstof påområdet.Spørgsmål 2:I tilfælde af bekræftende svar på spørgsmål 1, ønskes tillige oplyst, hvorvidt sådanne er kom-munikeret ud til dyrlæger og landbrugsorganisationerne, f. eks. i form af vejledende udtalelserfra Det Veterinære Sundhedsråd? I givet fald udbedes venligst kopi heraf.Svar ad 2:De kirurgiske lidelser vedr. prolaps af endetarm, bør og skede m.v. er en del af pensum i dyr-lægeuddannelsen. Det forventes, at en dyrlæge er i besiddelse af relevant viden om disse li-delser eller alternativt er i stand til at vurdere tilstanden og om nødvendigt tilkalde nødvendigassistance fra en kollega.Rådet har ikke på dette område fundet anledning til at komme med en udtalelse og finder atlandmænd generelt er i stand til at håndtere denne problematik fornuftigt i samarbejde medbesætningsdyrlægen.Det Veterinære Sundhedsråds generelle udtalelser og årsberetninger kan findes på Internettet:http://www.foedevarestyrelsen.dk/DVS/forside.htmSpørgsmål 3:Såfremt det lægges til grund, at prolapserne havde en alder af ikke under (2) 3 dage, samt atlandmandens eneste ”behandling” af svinene var, at disse blev sat i en sygefold indtil den sær-skilte sygetransport til slagteriet, finder Rådet herefter, ata)b)dyrene/svinene har været udsat for unødig lidelser ? og/ellerdyrene/svinene ikke har været behandlet omsorgsfuldt og beskyttet bedst muligt modsmerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe?

Spørgsmål 4:Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til at fremkomme med bemærk-ninger f.eks. omkring den dyreværnsmæssige adfærd?Svar ad 4:Nej.Supplerende skrivelse af 2. september 2008 fra Nordjyllands PolitiRådet udtalte:Spørgetema fra forsvarerenSpørgsmål A:Det Veterinære Sundhedsråd bedes beskrive hvad der forstås ved en ukompliceret rektalpro-laps, en kompliceret rektalprolaps samt en frisk rektalprolaps.Svar ad A:En ukompliceret rektalprolaps (endetarmskrængning) består af en simpel udadkrængning afhele tarmvæggen frem gennem anus (endetarmsåbningen). Består krængningen kun af ende-tarmens slimhindelag betegnes dette som en krængning af tarmkronen (prolapsus ani). Friskeprolapser kan kompliceres ved en efterfølgende opståen af ødem (væskeophobning) i slimhin-de og tarmvæg samt ved blødninger, læsioner, betændelsesreaktioner og vævsdød (nekrose) ide udadkrængede dele.Spørgsmål B:Er der nogen videnskabelig dokumentation for, at en ukompliceret rektalprolaps er forbundetmed væsentlig smerte, og hvad består denne dokumentation i?Svar ad B:Rådet er ikke bekendt med undersøgelser, der specifikt har undersøgt, om en ukompliceretrektalprolaps er forbundet med væsentlig smerte.Spørgsmål C:Er der nogen dokumentation for, at prolaps med nekrotiserende slimhinde er forbundet medvæsentlig smerte, og hvad består denne dokumentation i?Svar ad C:Rådet er ikke bekendt med undersøgelser, der specifikt har undersøgt om prolaps med nekroti-serende slimhinde er forbundet med væsentlig smerte. Rådet skal dog anføre, at opståen afødem (væskeophobning), rifter og sår og betændelsestilstande i de udkrængede dele vil væreledsaget af både en smertetilstand samt væsentligt ubehag. Hos mennesker er rektalprolapsgenerende, men ikke umiddelbart smertegivende, medens efterfølgende sår og betændelsestil-stande er smertefulde og udvikling af nekrotiske partier vil være forbundet med voldsommesmerter.Spørgsmål D:Hvordan kommer en evt. smertereaktion ved ukompliceret rektalprolaps til udtryk hos grisen?Svar ad D:En frisk ukompliceret rektalprolaps (uden ødem, blødning, sår og rifter samt betændelsestil-stande) giver ikke nødvendigvis anledning til tydelige smerteytringer hos en gris.

Spørgsmål E:I hvilke situationer vil en rektalprolaps være forbundet med væsentlig smerte og hvordankommer det klinisk til udtryk?Svar ad E:Se svar ad C.Spørgsmål F:Hvor tidligt vil man kunne iagttage de første makroskopiske tegn på nekrose og fibrindannel-se i et rektalprolaps?Svar ad F:Afhængig af prolapsens karakter og deraf følgende kredsløbsforstyrrelse kan ødem og fibrin-dannelse opstå i løbet af 1-2 timer, medens nekrose af vævspartier kan opstå, når blodforsy-ningen har været afbrudt i 2 – 3 timer.Spørgsmål G:Hvad vil være det sandsynlige hændelsesforløb, hvis prolapsen lades ubehandlet?Svar ad G:Hændelsesforløbet vil være afhængigt af prolapsens størrelse, om prolapsen omfatter heletarmen (både slimhinde og tarmvæg) eller kun slimhindedelen, om prolapsen indeholder inva-gination (indkrængning) af foranliggende tarme og af opståen af blødninger, sår, rifter, revnerog betændelsesprocesser.Spørgsmål H:Hvilke behandlingsmetoder findes beskrevet i almindelige lærebøger og hvad indebærer deforskellige indgreb?Svar ad H:En endetarmsprolaps kan behandles kirurgisk ved enten reponering eller ved amputation afden udadkrængede endetarm. I faglitteraturen er angivet adskillige metoder for den efterføl-gende suturering (syning), fiksering og forebyggende tiltag mod tilbagefald. Aflivning kan li-geledes være en behandlingsmetode, der skal vælges. For yderligere information henvises dertil relevant faglitteratur på området.Spørgsmål I :Er anlæggelse af en tobaksposesutur forbundet med væsentlig smerte og ubehag hos grise?Svar ad I:En anlæggelse af en tobaksposesutur vil alt andet lige være forbundet med væsentlig smerteog ubehag hos grise, idet en sådan sutur anlægges ved flere indstik i huden tæt på grænsen tiltarmens slimhinde ved endetarmsåbningen.Spørgsmål J:Kræver reponering af prolaps og anlæggelse af en tobaksposesutur en bedøvelse af grisen?Svar ad J:Ja.

Spørgsmål K:Vil tilstedeværelse af en tobaksposesutur være forbundet med væsentlig smerte/ubehag hosgrisen?Svar ad K:En tilstedeværelse af en tobaksposesutur vil alt afhængig af placeringen af denne være for-bundet med væsentlig smerte/ubehag i en periode efter anlæggelsen. Smerter og ubehag kanfjernes med en samtidig smertestillende og en fortsat understøttende og smertelindrende be-handling.Spørgsmål L:Findes der godkendte/registrerede bedøvelsesmidler til svin i Danmark?Svar ad L:Nej.Spørgsmål M:Hvad er de hyppigste komplikationer i tilslutning til rektalprolaps hos slagtesvin?Svar ad M:Udvikling af ødem, sår og blødninger samt betændelsesprocesser og nekrose (vævsdød).Spørgsmål N:Hvor hyppigt forekommer der bakteriæmi hos grise med rektalprolaps?Svar ad N:Rådet er ikke bekendt med undersøgelser, der har undersøgt forekomst af bakteriæmi hos gri-se med rektalprolaps.Spørgsmål O:Kan kød fra grise med bakteriæmi bruges til konsum?Svar ad O:Det afhænger af bakteriæmiens (bakteriespredning i blodbanerne) art. Ved septikæmi (blod-forgiftning) forstås en infektionssygdom, hvor bakteriers overgang i blodet spiller en væsent-lig rolle. Ved pyæmi forekommer purulente processer som følge af en generaliseret spredningaf pyogene (pusdannende) bakterier i blodbanerne. Konstateringen af sepsis og/eller pyæmihos et slagtedyr medfører total kassation af dyret.Spørgsmål P:Det Veterinære Sundhedsråd udtaler i svaret til spørgsmål 3 fra Anklagemyndigheden ”I be-sætningen under sygdomsforløbet har de 4 svin været udsat for betydelig grad af smerte, lidel-se, angst, varigt mén og væsentlig ulempe”. Denne udtalelse bedes begrundet og dokumente-ret.Svar ad P:Af svar ad 3 i Rådets besvarelse af den 18. september 2007 fremgår af embedsdyrlægens er-klæring vedr. de leverede 4 slagtesvin med endetarmsprolapser, at prolapserne fremstod fibri-nøse og med vævsdød (nekrotiserende) samt af varierende størrelse. Med henvisning til svarad C skal Rådet anføre, at de beskrevne symptomer i læsionerne hos de 4 grise er forbundnemed en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

2007-20-053-00289Skrivelse af 19. juni 2007 fra politimesteren i SønderborgVed ankomsten til et slagteri fandtes 3 grise fra samme besætning at have brok. Grisene blevsammen transporteret adskilt fra de andre grise under transporten. To af grisene havde et stortnavlebrok og en havde et stort pungbrok. Leverandøren erkendte, at de tre grise på grund afbrokkets størrelse ikke skulle have været transporteret, men hjemmeslagtet. Han kunne ikkeerkende at grisene under opholdet i besætningen var blevet behandlet uforsvarligt. De havdesiden de var små gået sammen i samme sti for sig selv og var blevet tilset to gange dagligt affodermesteren. Chaufføren oplyste, at han havde transporteret grisene adskilt og da han an-kom til slagteriet blev grisene lukket ind i en særskilt sygesti, hvor de var blevet tilset af endyrlæge. Dyrlægen var ikke kommet med bemærkninger om grisene. Han kunne ikke erkende,at dyrene havde været udsat for unødig lidelse og angst.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Det ønskes oplyst, om behandlingen af de tre grise kan karakteriseres som uforsvarlig behand-ling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af grisen?Svar ad 1:Det fremgår af anmeldelsen af 1. august 2006 fra fødevareregionen at der den 11. juli 2006ankom 3 grise med svær brok.Gris 1 fandtes ved det levende syn at have et stort venstresidigt pungbrok på 30 x 30 x 40 cm(b x h x l). Ved inspektion fandtes en stor bageste og en mindre forreste hævelse. Grisen be-vægede sig med skrævende bagben og korte skridt, tydeligt generet af brokket.Gris 2 fandtes ved det levende syn at have et stort asymmetrisk, pendulerende navlebrok, 20 x20 x 30 cm. Ved inspektion fandtes talrige sår og hudafskrabninger på broksækkens under-side, der befandt sig ca. 5 til 7 cm over gulvets overflade. Den bevægede sig med korte skridtog opad krummet ryg.Gris 3 fandtes ved det levende syn at have et stort asymmetrisk pendulerende navlebrok, 20 x35 x 30 cm. Ved inspektion fandtes enkelte sår på broksækkens sider. Grisen bevægede sigmed korte skridt og i ro stod den med meget rette haser.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at dyrenes situation for længst skulle have væretafhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved at aflive dem. Grisene bur-de således ikke have været transporteret levende til slagtning. Under sygdomsforløbet i be-sætningen samt under læsning og transport har de været udsat for en betydelig grad af smerte,lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.Lægges ovennævnte samt fremsendte sagsakter til grund, finder Rådet, at grisene i besætnin-gen under sygdomsforløbet, samt ved at blive sendt levende til slagtning, har været udsat foruforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Vedrørende transporten af de 3 grise.Spørgsmål 2:Det ønskes oplyst, om behandlingen af de tre grise ved transporten kan karakteriseres somuforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af grisen?Svar ad 2:Lægges svar ad 1 samt fremsendte sagsakter til grund, finder Rådet, at grisene under læsningog transport er blevet udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1.Afgørelse:Den tiltalte besætningsejer blev af byretten straffet med en bøde på 5000 kr.Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 8 dageTiltalte skulle betale sagens omkostninger.Tiltalte chauffør samt tiltalte transportfirma blev frifundet.Chaufføren havde ved modtagelsen fået oplyst, at der var tale om 3 brokgrise. Idet chaufførenalene accepterede besætningsejerens repræsentants vurdering af, at grisene var transportegne-de, og da transporten i øvrigt foregik i overensstemmelse med de da gældende regler, idet detpå daværende tidspunkt ikke var en forudsætning, at der forelå en dyrlægeattest om grisenestransportegnethed, fandt retten ikke at tiltaltes accept af brokgrisene til transport indebar enuagtsom overtrædelse af dyreværnslovgivningen.Sagen blev for tiltalte besætningsejers vedkommende anket til landretten.Landsretten stadfæstede byrettens dom.

2007-20-053-00300Skrivelse af 1. oktober 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 11. maj 2007 fra Øst-jyllands PolitiVed det levende syn på et slagteri fandtes en so at være stærkt halt på venstre bagben. Soenvar ikke adskilt fra de andre grise under transporten. Soen kunne kun tage let støtte på benet,benet blev holdt i en skrå fremadrettet stilling samtidig med at hasen hang langt ned. Når denprøvede at træde på benet kunne den ikke styre det. Der var moderat muskelsvind i den sam-me sides lårmuskulatur. Efter slagtning fandtes en ca. 3 cm bred og 1 cm høj byld på ydersi-den af rygsøjlen i venstre side af bækkenindgangen. Ved tryk på bylden flød der pus ud irygmarvskanalen. Chaufføren oplyste, at han ikke havde læsset en halt so og mente at skadenkunne være brudt op under transporten. Fodermesteren oplyste, at omhandlende so nogle må-neder tidligere var blevet behandlet med penicillin for et dårligt bagben.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Hvor gammel var skaden, da soen blev aflivet den 17. januar 2006?Svar ad 1:Rådet har rekvireret materiale fra den i sagen omtalte so og ladet det obducere på Institut forVeterinær Patobiologi. Præparatet bestod af den lumbale rygrad og den kraniale ende af kors-benet med muskulaturen fra en so. På undersiden og siderne af den kraniale ende af korsbenetfandtes en byld med en diameter på ca. 25 mm. Ved sondering fandtes denne at kommunikeremed rygmarvskanalen. Kapslen omkring bylden var ca. 3 mm. tyk. Eventuelle forandringer i

rygmarvskanalen kunne ikke vurderes, da denne stort set manglede og kun repræsenteredesved den laterale væg i venstre side. Det er overvejende sandsynligt, at bylden er opstået vedsænkning fra en læsion i ryggen. Bylden skal ikke opfattes som årsag til de forandringer irygmarvskanalen, som er observeret af veterinærkontrollen, men derimod som et resultat afforandringerne og er opstået senere i forløbet. Tykkelsen af kapslen tyder på at bylden har enudviklingstid der er mindst 10 dage.Spørgsmål 2:Medførte skaden symptomer (halthed eller andet), der var tydelige og erkendelige ved trans-portens begyndelse den 17. januar 2006 og i givet fald, medførte skaden også i soens tid i be-sætningen forud for den 17. januar 2006 symptomer, der var tydelige og erkendelige?Svar ad 2:Idet Rådet ikke på det foreliggende grundlag kan afgøre hvilken skade, der medførte de i an-meldelsen anførte symptomer, kan Rådet ikke med nogen grad af sandsynlighed besvarespørgsmålet.Spørgsmål 3:Burde soen den 17. januar 2006 have været transporteret levende/transporteret uden særligeforholdsregler, og i givet fald, burde der også i soens tid i besætningen forud for den 17. ja-nuar 2006 være taget særlige forholdsregler for at afhjælpe soens situation?Svar ad 3:Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse, at soen ved aflæsningen fandtes stærkt halt pådet venstre bagben, idet den kun kunne tage let støtte på benet og benet blev holdt i en skråfremadrettet stilling samtidig med, at hasen hang langt ned. Herudover fremgår det, at der varmoderat muskelsvind i venstre bagbens lårmuskulatur. Soens venstre bagben har således ikkei en periode været fuldt funktionsdygtig. Det oplyses i vidneforklaringen, at soen for noglemåneder siden havde et dårligt bagben og blev behandlet med penicillin. Dette kurerede lidel-sen, hvorefter der intet var at se på soen.Lægges ovenstående oplysninger, obduktionsresultatet samt med medsendte fotos til grund,kan rådet ikke afvise, at man i soens tid i besætningen har givet soen behandling for at af-hjælpe dens situation.Rådet kan heller ikke afvise, at soen i besætningen tilsyneladende er blevet kureret for sin li-delse i bækkenet og har fremstået haltfri ved læsningen, men at haltheden så er brudt op undertransporten ved den påviste byld på ydersiden af rygsøjlen har givet opbrud til rygmarvskana-len.Rådet finder det på den baggrund betænkeligt at udtale sig om, at soen ikke skulle have værettransportegnet ved afsendelse fra besætningen.Spørgsmål 4:Har forholdet medført smerte, lidelse, og angst samt kan det betegnes som uforsvarlig ellergrovere uforsvarlig behandling af dyr?

2007-20-053-00301Skrivelse af 18. maj 2006 fra politimesteren i HaderslevEn slagtegris blev transporteret sammen med øvrige slagtesvin fra en besætning i en tilstand,hvor grisen var støttehalt på et forben. Ved slagtningen konstateredes et inficeret brud på ven-stre forben, hævelse med sårdannelse på højre forben og blødninger omkring begge skuldresamt muskeldegeneration i skinker og mørbrad.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Det bedes oplyst, om grisen efter Rådets opfattelse må antages at være blevet påført smerte,lidelse, angst, varige men eller væsentlig ulempe.Svar ad 1:Det fremgår af embedsdyrlægernes anmeldelse af den 20. februar 2007, at veterinærkontrollenved det levende syn på slagteriet den 8. februar 2007 konstaterede en tydeligt springhalt gris,der var transporteret sammen med de fra en besætning i øvrigt leverede slagtesvin. Grisen varspringhalt på venstre forben, som den kun nødigt og i så fald kun med tåspidsen tog støtte på..Grisen søgte hvile med det samme og lagde sig straks ned med højre forben fremadrettet ogvenstre forben bagud. På venstre forben var der 3 hævelser på ca. 5 cm i diameter. På højreforben var der en hævelse på 10 cm i diameter med et 5-krone stort blødende sår i midten.Efter slagtningen blev der på venstre forben konstateret et inficeret knoglebrud af ældre datoomgivet af bindevæv og flere bylder i muskulatur og underhuden. På højre forben blev derkonstateret en tyk hævelse med sårdannelse. I muskulatur og led omkring grisens skuldre varder friske blødninger. På grisens bagpart var der tydelige tegn på stress, idet mørbrad og del-vis skinker i begge sider var sæde for muskeldegeneration.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige ogsundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige er-faringer.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisen igennem længere tid har været udsat forhøj grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været

behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige ogsundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige er-faringer. Rådet skal udtale, at grisen ved ikke at have fået passende veterinærfaglig behand-ling eller udfriet for sine lidelser på et langt tidligere tidspunkt har været udsat for groft ufor-svarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1 og § 2.Spørgsmål 2:I bekræftende fald bedes det oplyst, hvor længe en sådan tilstand har bestået, ligesom det be-des oplyst, om dette efter Rådets opfattelsea)har indebåret en uforsvarlig behandling af grisenb)har indebåret en grovere uforsvarlig behandling af grisen ellerc)har indebåret, at grisen er blevet mishandlet.Svar ad 2:Se svar ad 1.Spørgsmål 3:Det bedes oplyst, om grisen efter Rådets opfattelse var egnet til at blive transporteret levende.Svar ad 3:Idet der henvises til Redegørelse fra Det Veterinære Sundhedsråd om transport af syge ellertilskadekomne dyr af den 20. december 1991 skal Rådet udtale, at dyr der ikke kan gå og ståved egen hjælp, eller dyr der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværedepå grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestil-stande i lemmerne (ledbetændelse, seneskedebetændelse o. lign.) samt dyr som lider af almensvækkelse, ikke må transporteres levende til slagtning, men skal aflives på stedet.Spørgsmål 4:Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkningerSvar ad 4:Idet der henvises til Rådets udtalelse vedrørende slagteridyrlægers anmeldelse af dyreværns-mæssigt uforsvarlige forhold af den 19. januar 2004, finder Rådet, at den patoanatomiske be-skrivelse burde indeholde en nøjere beskrivelse af hvilke(n) knogle(r) og knogledel(e), der varomfattet af det inficerede brud samt en nøjere beskrivelse af bindevævsnydannelser, herunderen kvantitativ beskrivelse, ligesom en skønsmæssig vurdering af, hvor længe tilstanden havdebestået burde indgå i den veterinærfaglige beskrivelse.Afgørelse:Tiltalte blev straffet med fængsel i 30 dage.Fuldbyrdelse af straffen blev udsat og bortfaldt, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i 1 årfra endelig dom.Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.

2007-20-053-00310Skrivelse af 5. november 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 23. august 2006 frapolitimesteren i HerningVed det levende syn på et slagteri konstaterede embedsdyrlægen i en leverance fra en besæt-ning henholdsvis et svin (A), som var stærkt støttehalt på højre bagben samt et svin (B), somvar transporteret adskilt fra de øvrige. Svin B lå på rampen uden at kunne rejse sig og efter-følgende slæbte transportøren det ind ad slagteriets port ved at trække det i ørerne. Det lammesvin forsøgte efterfølgende at trække sig frem med forbenene. Spørgsmål vedrørende svin Aer besvaret af Fødevarestyrelsen. Ved slagtningen af svin B konstateredes kroniske forandrin-ger i rygsøjlen, der formentlig havde medført et tryk på nervevæv. Materiale blev udtaget ogindsendt til patoanatomisk undersøgelse, hvorved det konstateredes, at tredje ryghvirvel ogrygmarvskanalen i denne var vinkelbøjet ca. 90 grader medførende en kompression af ryg-marven og en dermed følgende lammelse af bagparten. Læsionen, som muligvis var en ud-viklingsanomali, havde en alder på ikke under flere uger.Rådet udtalte:Vedr. svin BSpørgsmål 1:Hvad fejlede svinet?Svar ad 1:Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse og de ledsagende fotos, at svin B, der ved leve-ringen til slagteriet var lam i bagparten, ved den kødkontrolmæssige undersøgelse havde pato-logiske forandringer af kronisk karakter i rygsøjlen. Ved den efterfølgende obduktion på Insti-tut for Veterinær Patobiologi, blev det konstateret, at tredje ryghvirvel var vinkelbøjet ca. 90grader, således at der var opstået en konkavitet på hvirvellegemets overflade ind mod brysthu-len. Rygmarvskanalen over den misdannede ryghvirvel blev ligeledes fundet vinkelbøjet ogtilsvarende en tydelig kompression af rygmarven. Læsionen var muligvis en udviklingsanoma-li og havde en alder på ikke under flere uger.Spørgsmål 2:Kan skaden være opstået eller væsentligt forværret under transporten?Svar ad 2:Jf. svar ad 1 er læsionen beskrevet som en udviklingsanomali af en alder på ikke under flereuger. Der er ikke i sagens akter beskrevet friske læsioner og Rådet har bemærket sig, at svinetvar adskilt fra andre under transporten til slagteriet. Lægges dette til grund finder Rådet detfor udelukket, at læsionen er blevet væsentlig forværret under transporten.Spørgsmål 3:Hvis spørgsmålet kan besvares helt eller delvis bekræftende, da i hvilket omfang?Svar ad 3:Udgår.Spørgsmål 4:Skadens omtrentlige alder?Svar ad 4:Se svar ad 1.

Spørgsmål 5:Hvilken grad af lidelse har svinet på grund af skaden været udsat for?Svar ad 5:Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring, at svin B var lam ved leveringen til slagteriet ogved den efterfølgende obduktion blev der konstateret en kompression af rygmarven, der harmedført, at svinet igennem længere tid har været lidende af en lammelse af bagparten.Dyr skal beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at svin B ved at have været lidende af lammelse ibagparten samt efterfølgende transporteret levende til slagteri igennem længere tid har væretudsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Rådetvil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.Spørgsmål 6:Må skaden anses for erkendelig for besætningsejer og transportør?Svar ad 6:Det fremgår af de ledsagende fotos samt af de patologisk anatomiske beskrivelser, at læsionenhar været erkendelig igennem længere tid for besætningsejer og ligeledes for transportør.Spørgsmål 7:Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til yderligere bemærkninger?Svar ad 7:Nej.Afgørelse:Landmanden vedtog en udenretlig bøde på 5000 kr.Transportøren vedtog en udenretlig bøde på 5000 kr.

2007-20-053-00313Skrivelse af den 11. november 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af den 2. novem-ber 2007 fra Syd- og Sønderjyllands PolitiI 4 tilfælde konstaterede embedsdyrlæger på et slagteri ved den kødkontrolmæssige undersø-gelse, at flere svin i flere transporter udført af den samme chauffør havde adskillige blodud-trædninger under huden - angiveligt som efter slag med et drivredskab. Flere præparater medlæsionerne blev efterfølgende indsendt til patoanatomisk undersøgelse, hvor undersøgelsernebekræftede, at forandringerne med stor sandsynlighed repræsenterede akutte blødninger efterslag med en stok eller lignende redskab.Rådet udtalte:Spørgsmål A:Er det Rådets opfattelse, at de foretagne handlinger 1-3 eller enkelte af disse har haft karakteraf mishandling, (jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 3. pkt.)Svar ad A:Det fremgår af sagens akter, at embedsdyrlæger i 3 anmeldelser (af hhv. den 21. juni 2007,den 2. august 2007 og den 11. juli 2007) konstaterede følgende:

Ved levering af hhv. 212 grise fra 3 forskellige leverandører den 7. juni 2007 og af 210grise ligeledes fra 3 forskellige leverandører den 8. juni 2007, som var transporteret afsamme chauffør, havde mindst 38 grise ved den kødkontrolmæssige undersøgelse flerekraftige rødbrune ca. 1 cm brede og op til ca. 50 cm lange mærker hen langs ryg og påtværs af rygge, medens der ingen mærker var på buge. Der var endvidere blodudtrædnin-ger i underhud.Ved levering af 113 grise den 22. juni 2007, som var transporteret af samme chauffør,havde 18 grise 1-2 cm brede og op til 40 cm lange, kraftige rødbrune mærker hen langsryggen og på bagparten med blodudtrædninger i underhud og muskulatur.Ved levering af 202 grise den 27. juni 2007, som var transporteret af samme chauffør,havde mindst 42 grise ca. 1 cm brede og op til ca. 50 cm lange, kraftige rødbrune mær-ker med blodudtrædninger i underhud.

Mærkerne fandtes i alle tilfælde som tegn på hårdhændet brug af drivredskab. Materiale iform af hud, spæk og underliggende muskulatur fra flere grise blev udtaget og efterfølgendepå Rådets foranledning indsendt til patoanatomisk undersøgelse på Institut for Veterinær Pa-tobiologi. Af obduktionsattesten af den 8. februar 2008 fremgår, at der i alle tilfælde blevkonstateret læsioner, som i snitflader sås i varierende omfang rødbrun til rød misfarvning -mest intenst i overgangen mellem dermis (hud) og subcutis (underhud). Misfarvningerne re-præsenterede akutte blødninger. De beskrevne forandringer repræsenterede med stor sandsyn-lighed akutte blødninger efter slag med en stok eller et lignende redskab.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe.Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de beskrevne grise i forløbet med drivning tilog fra en transport har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væ-sentlig ulempe jf. dyreværnslovens § 1. Rådet vil på baggrund af antallet af grise med mangeslagmærker karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr.Spørgsmål B:Er det Rådets opfattelse – såfremt spørgsmål A besvares helt eller delvis benægtende – at deforetagne handlinger 1-3 eller enkelte af disse har haft karakter af grovere uforsvarlig behand-ling af dyr, (jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 2. pkt.).Svar ad B:Se svar ad 1.Spørgsmål C:Er det Rådets opfattelse – såfremt spørgsmål A og B besvares helt eller delvis benægtende –at de foretagne handlinger 1-3 eller enkelte af disse har haft karakter af uforsvarlig behand-ling af dyr, (jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 1. pkt.).Svar ad C:Se svar ad 1.Spørgsmål D:Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.Svar ad D:Nej.

2007-20-053-00294Skrivelse af 31. august 2007 fra politimesteren i KoldingEn slagtegris blev leveret til slagtning, hvorefter den af slagteripersonalet blev fjernet fra kæ-den pga. 2 større sår på bugen forårsaget af en urinflegmone, som af såvel embedsdyrlægen ogden efterfølgende obduktion blev skønnet til at have varet i mindst 2 uger.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Ved at betragte svinets tilstand ved indlevering til slagtning, således som denne tilstand er be-skrevet i sagens bilag 3, 5 og 6 bedes Rådet besvare, hvorvidt svinet er behandlet uforsvarligtaf sigtede.Svar ad 1:Det fremgår af sagens bilag 3, 5 og 6, heraf embedsdyrlægens anmeldelse af den 22. januar2007, at der fra sigtedes besætning lørdag den 6. januar 2007 blev leveret grise til slagtning.Efter normal slagtning, skoldning og andre procedurer fandtes en af grisene under bugen athave 2 sår med dødt hud på hhv. 5 cm og 20 cm i diameter. Ved indsnit i bugen var der kroni-ske sår under de døde hudpartier og penis, forhud og urinrør bestod af dødt væv.Ved den patoanatomiske undersøgelse af de udtagne præparater på Institut for Veterinær Pa-tobiologi konkluderedes, at præparaterne omfattede 1) kronisk, nekrotiserende forhudsbetæn-delse og 2) kronisk nekrotiserende hudbetændelse i det omgivende væv til forhuden. Læsionenblev skønnet at have en alder på ikke under ca. 2 uger.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at den omhandlede slagtegris ved ikke på et tidli-gere tidspunkt i relation til lidelsens opståen at være behandlet for eller udfriet fra sine lidel-ser og ved at være transporteret levende til slagtning har været udsat for en betydelig grad afsmerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandletomsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens sundhedsmæssige behov i overens-stemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet vil karakterisereforholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 2:Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, bedes det oplyses, hvilke faktiske forhold der be-grunder, at svinet er behandlet uforsvarligt.Svar ad 2:Se svar ad 1.Spørgsmål 3:Ved at betragte svinets tilstand ved indlevering til slagtning, således som denne tilstand er be-skrevet i sagens bilag 3, 5 og 6 bedes Rådet besvare, hvorvidt svinet samtidigt er behandletgrovere uforsvarligt af sigtede.Svar ad 3:Se svar ad 1.

2007-20-053-00297Skrivelse af 1. oktober 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 23. oktober 2006 frapolitimesteren i AssensEn slagtegris blev leveret til slagtning på et slagteri. Ved det levende syn konstaterede veteri-nærkontrollen, at grisen meget nødigt støttede på venstre forben. Ved den kødkontrolmæssigebedømmelse fandtes et gammelt, ikke korrekt ophelet brud med tydelig bindevævs- og knog-lenydannelse i venstre skulder og skulderled. Veterinærkontrollen anmeldte forholdet til poli-tiet.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Vil det være muligt for et behandlet brud i skulder og skulderled påført umiddelbart efterfødslen at ophele, så det ikke giver synlige støtteproblemer?Svar ad 1:Ved en korrekt behandling og pleje, herunder sufficient blodig eller ikke blodig ortopædkirur-gisk behandling, kan dette ikke udelukkes.

Spørgsmål 2:Vil et ikke korrekt helet brud af ældre dato, i skulder og skulderled, kunne have været såsmertefrit forud for transport og forud for læsning, at det ikke har givet svinet anledning tilstøtteproblemer og dermed undgået opmærksomhed fra personale, egen dyrlæge og transpor-tør?Svar ad 2:Rådet forstår spørgsmålet således, at dette er rettet ud fra det i sagen omhandlede tilfælde. Afembedsdyrlægens anmeldelse af den 16. september 2005 fremgår det, at der ved det levendesyn ved ankomsten til slagteriet af en slagtesvinetransport blev konstateret, at ét ud af 151 le-verede slagtesvin fra leverandøren meget nødigt støttede på venstre forben (springhalt). Svinetvar ikke adskilt fra de øvrige svin på lastvognen. Ved den kødkontrolmæssige undersøgelseblev der ved gennemsavning af venstre skulder konstateret et gammelt ikke korrekt helet brudmed tydelig bindevævsdannelse og knoglenydannelse i venstre skulder og skulderled. Den

kontrollerende dyrlæge vurderede, at bruddet i venstre forbens skulder var af ældre dato (fleremåneder gammelt).Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet det overvejende sandsynligt, at det omhandledeslagtesvin har udvist symptomer på bevægelsesforstyrrelse efter at have pådraget sig skadenunder opvæksten i besætningen, under fremdrivningen til afsendelse og under læsningen.Spørgsmål 3:Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?Svar ad 3:Nej.Spørgsmål fra forsvarerenSpørgsmål 4:Kan det ganske udelukkes, at slagtesvinets skade eller halthed er opstået eller forværret i for-bindelse med slagsmål imellem fremmede grise under transporten til slagteriet, eller på andenmåde end slagsmål med fremmede grise under transporten til slagteriet?Svar ad 4:Rådet finder det udelukket, at skaden eller haltheden er opstået i forbindelse med slagsmålmed fremmede grise under transporten til slagteriet. Alt andet lige vil en transport af et slag-tesvin , som det i sagen omhandlede, sammen med flere slagtesvin betyde en øget risiko foryderligere smerte, lidelse og væsentlig ulempe.Afgørelse:Afgørelsen forelå ikke på tidspunktet for årsberetningens afslutning.

2007-20-053-00303Skrivelse af d. 12. oktober 2007 fra Fødevarestyrelsen, jf. skrivelse af d. 13. juni 2007 fraMidt- og Vestjyllands PolitiEn besætningsejer blev sigtet for to forhold. Ad 1): Ved et uanmeldt besøg af Fødevarestyrel-sen konstateredes en gris med en monstrøs fortykket has. Hævelsen var hård, men med blødepartier imellem. Grisen var grad 5 støttehalt, gangbesværet og smertepåvirket under gang.Grisen blev aflivet og benet blev skåret af og indsendt til obduktion, hvor der konstateredesen mindst 2 måneder gammel ledbetændelse og betændelsesprocesser omkring leddet. Ad 2):En so blev fra besætningen leveret til slagtning, hvor der konstateredes et større og dybt sårud for højre skulder. Ved obduktion blev påvist et skuldersår af grad 4.Rådet udtalte:Forhold 1Spørgsmål 1:Hvorledes vil Rådet karakterisere det forhold, at der ikke var reageret på grisens sygdomstil-stand?Svar ad 1:Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af den 6. marts 2007, at der ved et uanmeldt be-søg i besætningen den 4. december 2006 i et af staldafsnittene med klimastald blev konstatereten gris på ca. 60 kg med en kronisk haseledsbetændelse i venstre bagben. Hasen var monstrøs

fortykket og var ca. 15 cm i diameter. Hævelsen var hård og med spredte sår på overfladen,men havde også områder, der var fluktuerende pga. underliggende betændelsesagtige lommer.Grisen var på en skala fra 1 – 5 grad 5 støttehalt og virkede stærkt gangbesværet og smertepå-virket under gang. Overladt til sig selv ville grisen helst ligge ned. Grisen blev aflivet og ven-stre bagben skåret af og efterfølgende indsendt på frost til obduktion på Institut for VeterinærPatobiologi. Af obduktionsattesten af den 14. november 2007 fremgår, at den ydre beskrivelsevar i overensstemmelse med embedsdyrlægens beskrivelse. Ved gennemskæring fandtes debløde og fluktuerende områder at indeholde grønligt, tyktflydende og ildelugtende pus – i alt5 abscesser (bylder) med diameter mellem 1 og 6 cm. Haseleddet var sæde for omfattende de-struktion af ledbrusk og indeholdt store mængder bindevæv. Bindevævet i den faste hævelsevar op til 4 cm og indeholdt områder med nydannet knoglevæv. Diagnosen var en kronisk de-formerende arthritis (ledbetændelse) i haseleddet med sekundær kronisk fibroserende (binde-vævsdannelse), ossificerende (knoglenydannelse) og apostematøs (med bylder/abscesser) pe-riarthritis (betændelse omkring leddet). Lidelsen skønnedes at være mindst 2 måneder gam-mel.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til dens fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisen med de beskrevne lidelse igennem læn-gere tid har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsent-lig ulempe, ligesom grisen ikke har været behandlet omsorgsfuldt og passet under hensynta-gen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelsemed anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet vil karakterisere forholdet somuforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 2:Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?Svar ad 2:Nej.Forhold 2Spørgsmål 1:Kan skuldersår hos svin generelt set starte indefra, således forstået at det visuelt først gen-nembryder under- og overhud, når betændelsen har medført knoglenydannelse mv.?Svar ad 1:Nej.Skuldersår hos søer opstår alene udefra og ind, idet vævsbeskadigelsen består i, at skulder-bladskammen trykker den overliggende hud mod det faste underlag, når soen ligger på siden,hvorved der i huden opstår en nedsat eller manglende blodgennemstrømning. Dette bevirkervævsdød, der hos søer - modsat liggesår hos mennesker, - altid begynder udefra, idet hudensom det første bliver læderet. Hvis der på dette tidspunkt ikke gribes ind med behandling elleraflastning på et blødere leje, arbejder læsionen sig i dybden til de underliggende væv. Dettesker dels på grund af yderligere manglende blodcirkulation ved tryk fra skulderbladskammenog hårdt underlag og dels på grund af, at skuldersår hos søer stort set altid er inficeret.

2007-20-053-00306Skrivelse af 12. oktober 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 30. april 2007 fra Øst-jyllands PolitiEn so blev leveret til slagtning med en ca. 40 cm i diameter stor hævelse bag forbenene. Hæ-velsen bevirkede, at soen havde besvær med at lægge sig og finde hvile. Veterinærkontrollenpåviste ved ante mortem kontrollen hævelsen og anmeldte forholdet til politiet.Rådet udtalte:Spørgsmål:På baggrund af erklæring af den 1. februar og 26. april fra en fødevareregi anmodes om en ud-talelse om, hvorvidt der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af soendels at have den i besætningen uden behandling dels at lade den transportere fra ejendommentil slagteriet.Svar:Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af den 1. februar og den 26. april 2007 samt deledsagende fotooptagelser, at veterinærkontrollen ved ante mortem kontrollen (det levendesyn) under aflæsningen af en so konstaterede, at denne havde en ca. 40 cm i diameter stor hæ-velse under brystet. Hævelsen var fyldt med små og større sår og soen havde besvær med atlægge sig og kunne ikke finde hvile på grund af hævelsens placering lige bag forbenene. Så-rene blev vurderet at være forårsaget af slid på hævelsen. Til politirapporten udtalte soensejer, at soen aldrig havde fået medicinsk behandling.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssi-ge behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at soen igennem længere tid har været udsat foren betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe ligesom den ikkehar været behandlet omsorgsfuldt og passet efter dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sund-hedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfarin-ger. Soen burde på et langt tidligere tidspunkt have været behandlet eller udfriet for sin lidelse

2007-20-053-00311Skrivelse af 1. oktober 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 17. juli 2007 fra Østjyl-lands PolitiEt overvægtigt slagtesvin på ca. 160 kg blev transporteret til slagteri. Ved det levende syn varsvinet tydeligt gangbesværet på højre bagben, vægrede sig ved at gå og lagde sig ved givenlejlighed. Højre haseled var hævet til ca. dobbelt omkreds og hævelsen strakte sig ned langspiben. Ved den kødkontrolmæssige undersøgelse blev der konstateret mange blodunderløbnemærker under huden og cirkelrunde 1-2 mm aftryk på ryggen samt let muskelsvind i højre lår.Højre bagben blev afskåret i knæleddet og efterfølgende indsendt til nærmere undersøgelse.Ved den patoanatomiske undersøgelse konstateredes kroniske ledbetændelser i haseleddene ogi kodeleddene med bindevævsnydannelser omkring leddene.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Har svinet under opholdet i besætningen været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt men ogvæsentlig ulempe eller mangel på omsorgsfuld behandling.I bekræftende fald forespørges, om der har været tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarligbehandling af dyr – eller mishandling af dyr.Svar ad 1:Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af den 27. juni 2006, at denne ved det levendesyn konstaterede, at et svin, der var transporteret sammen med øvrige svin fra leverandøren,ved modtagelsen var tydeligt gangbesværet på højre bagben. Svinet vægrede sig ved at gå oglagde sig ved først givne lejlighed, efter det blev adskilt fra de øvrige svin i en sygefold. Svi-net, der skønnedes at have en levende vægt på 160-170 kg, havde et højre haseled, der varhævet til dobbelt omfang og hævelsen strakte sig ned ad bagpiben. Indvendig på hasen såsrødme, medens der udvendigt og på bagsiden af denne sås ældre inficerede hudafskrabninger.Ved den kødkontrolmæssige undersøgelse konstaterede embedsdyrlægen infektion i højre ha-seled og tegn på muskeldegeneration. På ryggen sås mærker efter slag samt cirkelrunde 1-2mm aftryk, der muligvis skyldtes anvendelse af elektrisk drivstav. I højre lår sås let muskel-svind som tegn på nedsat muskelaktivitet af lemmet i flere uger. Efter indsendelse af præparataf højre bagben til Laboratorium for Patologi, blev det konstateret, at svinet havde en kroniskdeformerende, ulcerativ ledbetændelse i haseleddet med fibrøs ankylosering (ledstivhed) afmange led i haseledskomplekset og med knoglenydannelser omkring leddene samt kroniskeledbetændelser i kodeleddene på 3. og 4. tå med bindevævsnydannelser omkring leddene oglangs piben. Omkring leddene fandtes endvidere flere cirkulære arvævsdannelser, formodent-lig status efter fistelopbrud fra betændelsen i kodeleddene. Der var to mere akutte blødninger ihuden på bagbenet, men ellers skønnedes forandringerne at være flere måneder gamle. De på-viste adskillige blødninger (ca. 22 og ca. 25) i to hudstykker skønnedes at være mellem få ti-mer og få dage gamle.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at svinets situation for længst ved de daglige til-syn burde have været erkendt og afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville væresket ved aflivning. Under sygdomsforløbet i besætningen har svinet været udsat for en betyde-lig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har væretbehandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærds-mæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og viden-skabelige erfaringer, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2. Rådet vil karakterisere forholdet somuforsvarlig behandling.Spørgsmål 2:Har svinet under transporten været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt men eller væsentligulempe eller mangel på omsorgsfuld behandling.I bekræftende fald forespørges, om der har været tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarligbehandling af dyr – eller mishandling af dyr.Svar ad 2:Af ovennævnte embedsdyrlægeanmeldelse og sektionsjournal fremgår, at svinet havde adskil-lige blodunderløbne mærker på ryggen. Ligeledes fremgår det, at svinet blev transporteretsammen med andre svin fra sigtede. Jf. svar ad 1 burde svinets situation for længst være af-hjulpet eventuelt ved aflivning eller nødslagtning på stedet. Ved at transportere svinet levendetil slagtning har svinet været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentligulempe ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr.Afgørelse:Afgørelsen forelå ikke på tidspunktet for årsberetningens afslutning.

Svar ad 1:Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af den 24. maj 2007, at der ved det levende synpå slagteriet den 11. maj 2007 blev konstateret en gris med et alvorligt tilfælde af aurikulærelefantiasis. Grisen gik usikkert frem og holdt hovedet skævt pga. tyngden af ørelappen, hviskant stødte mod øjet, således at grisen konstant holdt øjet lukket. Ved den efterfølgende kød-kontrol blev konstateret, at infektionen i ørelappen var kompliceret med kraftigt forstørredehalslymfekirtler og en bleg slagtekrop. Øret, der var 30 cm langt og 12 cm tykt og vejede 4,7kg, blev efterfølgende indsendt til patoanatomisk undersøgelse på Institut for veterinær Pato-biologi. Sektionen konstaterede fund, der var forenelige med tilstanden aurikulær elefantiasis,som er en kronisk fibroserende (bindevævsdannende) dermatitis (hudbetændelse) efter vold-som lymfødem (stase af lymfe). På baggrund af mængden af bindevæv skønnedes det, at for-andringerne var flere måneder gamle. Den korresponderende lymfeknude var også afficeret ogdet makroskopiske udseende var foreneligt med en kronisk fibroserende lymphadenitis (be-tændelse i lymfekirtel) og abscessen (bylden) i nærheden af lymfeknuden skønnedes at væreældre end 7 dage.Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at grisen har været lidende af et alvorligt tilfældeaf aurikulær elefantiasis, der for længst burde have været erkendt, behandlet og afhjulpet,hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved at aflive den. Grisen har igennemlængere tid (flere måneder) været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe, ligesom grisen ikke har været behandlet omsorgsfuldt og passetunder hensyn til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, jf. dyre-værnslovens §§ 1 og 2. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr.Spørgsmål 2:Kan der siges noget om tilstandens varighed?Svar ad 2:Se svar ad 1.Spørgsmål 3:Har det, at opdrætteren ikke har afhjulpet grisens situation på et tidligere tidspunkt, indebåreten uforsvarlig behandling eller eventuelt en mishandling eller grovere uforsvarlig behandling?Svar ad 3:Se svar ad 1.

6.4 Dyreværnssager vedrørende hunde og katte2007-20-054-00085Skrivelse af 22. december 2006 fra politimesteren i NæstvedEt hundehold blev anmeldt for vanrøgt ved ikke at have sikret sig, at 4 hunde fik tilstrækkeligt foder ogvand, hvilket gav sig udslag i, at tre voksne hunde på grund af dårlig foderstand var ekstremt tyndeog undervægtige, således at ribbenene stak tydeligt frem på dem, ligesom øjnene lå dybt iøjenhulerne som tegn på væskemangel.Rådet udtalte:Spørgsmål l:På baggrund af ovenstående oplysninger skal jeg anmode Dem om en udtalelse om, hvorvidtsigtedes adfærd kan beskrives som uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behand-ling af dyr eller mishandling af dyr.Svar ad 1:Det fremgår af politirapporten med vedlagte fotos, at de 3 voksne hunde i hundegården varekstremt tynde og undervægtige, således at ribbenene stak tydeligt frem på dem, ligesom øj-nene lå dybt i øjenhulerne. En nabo oplyste, at der efter hendes oplysninger ikke havde væretnogen ved hundene de sidste par dage.Det fremgår af attest af d. 6. september 2006 fra dyrlægen, at de 3 voksne hunde var ekstremttynde og undervægtige, og ribbenene stak tydeligt frem på dem, og øjnene lå dybt i øjenhuler-ne som tegn på væskemangel. Tilsyneladende blev hundene vandet i løse spande, som natur-ligvis meget let vælter, når der går 3 hunde og l hvalp sammen. Midt i hundegården lå en dyn-ge gammelt tørfoder på jorden, der så uhumsk og fordærvet ud, og hundene prøvede af og tilat smage på det, men opgav hver gang hurtigt, til trods for at de var meget sultne. Der var in-gen ydre tegn på skader el. læsioner på hundene.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.Ved ikke at blive tilset hver dag og ved ikke at blive fodret og vandet tilstrækkeligt, således atde tre voksne hunde var blevet ekstremt tynde og undervægtige, således at ribbenene stak ty-deligt frem på dem, ligesom øjnene lå dybt i øjenhulerne, er de ikke blevet passet omsorgs-fuldt eller i overensstemmelse med deres behov. De har derved været udsat for høj grad af li-delse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.Rådet vil anse forholdet for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2og 3, stk. 3, 1. punktum.Spørgsmål 2:Giver sagen i øvrigt Dem anledning til bemærkninger.

2007-20-054-00092Skrivelse af 26. juni 2007 fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politiI forbindelse med ransagning af en hundekennel blev det konstateret, at hundene var usædvan-ligt tørstige, der var ikke vådt af urin i hundenes opholdsområder og hundene drak begærligtstore mængder vand, da de blev tilbudt at drikke. Desuden var der kritisable forhold i flere afhundenes opholdsrum.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Hvor meget vand skal en voksen hund have i døgnet?Svar ad 1:Spørgsmålet kan ikke besvares præcist, da det afhænger af bl. a. fodring, fodertype, hundensaktivitetsniveau, temperament, alder og helbredsstatus og det miljø, hunden færdes i. Et groftestimat kan udføres for den enkelte voksne hund, idet vandbehovet udtrykt i ml/døgn tilnær-melsesvist svarer til energibehovet udtrykt i kcal/døgn. For en hund med en legemsvægt over25 kg svarer det til mindst 65 ml vand/kg legemsvægt. Der kan henvises til faglitteratur omhundes fodring og pasning i de forskellige livsstadier.Spørgsmål 2:Hvor meget vand skal en tæve med 10 3-ugers hvalpe have i døgnet?Svar ad 2:Almindeligvis to til fire gange behovet for voksen hund som redegjort i svar ad 1. Behovet af-hænger af antallet af hvalpe. Der kan henvises til faglitteratur om hundes fodring og pasning ide forskellige livsstadier.Spørgsmål 3:Hvor meget vand skal en unghund på ca. 3 mrd. have i døgnet? Der er for spørgsmål 1 – 3 taleom hovaward og golden retriver.Svar ad 3:For unghunde af de nævnte racer vil behovet for vand være 1,6 – 2 gange behovet for voksenhund som redegjort i svar ad 1. Der kan henvises til faglitteratur om hundes fodring og pas-ning i de forskellige livsstadier.Spørgsmål 4:Er det normal adfærd for en hund af racen hovaward/golden retriver, at tømme en 4 liters skålmed vand, hvis de ellers får dækket deres vandbehov?

Svar ad 4:Nej.Spørgsmål 5:Hvad sker der på kort og lang sigt med hunden, hvis den ikke får tilstrækkeligt med vand?Svar ad 5:Selv mild underforsyning med vand ledende til mild dehydrering medfører en række skade-virkninger omfattende kredsløbsinstabilitet, nedsat præstationsevne, nedsat styrke, nedsatvækst, mulighed for nedsat blodforsyning til nyrerne og hyperthermi, dvs. nedsat evne til atregulere legemstemperaturen.Spørgsmål 6:Er der tale om uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller er der tale ommishandling af:a: de voksne hunde,b: tæven med 10 3-ugers hvalpe,c: den syge hvalp, der befandt sig i stuehuset,d: unghundene i aflukket i stalden.Svar ad 6:a. Det fremgår bl.a. af sagsakterne, at en række af de voksne hunde blev holdt i bokse udenhundekurve eller brikse, der var hævet over gulvet. Opholdsrummene for flere af de voksnehunde fremstod ufærdige eller nedslidte, således at hundene kunne komme til skade på skarpekanter og rummene var umulige at rengøre og desinficere på forsvarlig vis. Ved ransagningenvar strøelsen i boksene påfaldende tør og der var ikke vand til rådighed i boksene. Hundenedrak begærligt store mængder vand, da de blev tilbudt drikke.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgode-ses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagel-se af foder og drikke og ved hvile.Ved at gå under de beskrevne forhold og ved ikke at have konstant og let adgang til drikke-vand af god kvalitet har hundene ikke været behandlet omsorgsfuldt eller i overensstemmelsemed deres behov. De har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt menog væsentlig ulempe.Lægges ovennævnte til grund, vil Rådet anse forholdet for uforsvarlig behandling af dyr, jf.dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, 1. og 2. punktum.b. Det fremgår bl. a. af sagsakterne, at tæven med de 10 hvalpe på ca. 3 uger gik i et rum,hvor der var en tom metalskål og en væltet vandspand. Gulvet i rummet bestod af plader, somvar meget beskidte af hundeafføring. En del af denne afføring var indtørret og indikerede, at

gulvet ikke havde været rengjort i et stykke tid. Ved ransagningen blev tæven tilbudt vand,som den straks drak af med meget stor iver.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgode-ses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagel-se af foder og drikke og ved hvile.Dersom det kan eftervises, at tæven med de 10 hvalpe på ca. 3 uger har opholdt sig i længeretid i det beskrevne rum end blot midlertidigt under rengøring af naborummene, har hundeneikke været behandlet omsorgsfuldt eller i overensstemmelse med deres behov. Rådet vil an-lægge samme vurdering, hvis det kan eftervises, at der i rummet ikke har været konstant og letadgang til drikkevand af god kvalitet.Ved at gå under de beskrevne forhold og ved ikke at have konstant og let adgang til drikke-vand af god kvalitet har hundene ikke været behandlet omsorgsfuldt eller i overensstemmelsemed deres behov. De har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt menog væsentlig ulempe.Lægges ovennævnte til grund, vil Rådet anse forholdet for tæven med de 10 hvalpe for ufor-svarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, 1. og 2. punktum.c. Det fremgår af sagsakterne, at der i en "kravlegård" i et rum i stuehuset gik en tævehvalp.Hvalpen var meget mager med synlige ribben og torntappe (rygsøjlens tappe). Selv om denvar 3 måneder gammel, havde den højdemæssigt størrelse cirka som en 8 ugers hvalp. Ejerenaf hundene oplyste, at hvalpen havde været dårlig længe, og at den havde været tilset af endyrlæge flere gange, idet hvalpen ikke var i stand til at optage næringen fra sit foder. Hun vi-ste en dåse med Pancreatin, som hun behandlede hvalpen med. Pancreatin bruges til behand-ling af hunde, som ikke kan nedbryde og optage fedtstoffer fra foderet.Det fremgår ikke af de fremlagte sagsakter, hvilken lidelse, der er diagnosticeret på hvalpen,ligesom det ikke fremgår, hvor længe hvalpen har været syg eller hvor længe, den har væretbehandlet.På det foreliggende grundlag kan Rådet ikke besvare spørgsmålet.d. Det er uklart for Rådet, hvilke hunde der menes med beskrivelsen ”unghundene i aflukket istalden”. Rådet kan således ikke besvare spørgsmålet.Spørgsmål 7:Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?Her ønskes taget i betragtning, at hundene opdrættes erhvervsmæssigt og til videresalg sam-menholdt med, at de systematisk bliver tilbudt for lidt vand.

Svar ad 7:Rådet finder, at det er en skærpende omstændighed, at der i et erhvervsmæssigt hundehold på-vises fejl og mangler i hundenes husning, pasning, vanding og fodring. Hunde skal have kon-stant og let adgang til rent drikkevand af god kvalitet.Supplerende skrivelse af 2. september 2008 fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters PolitiRådet udtalte:Spørgsmål:Kan det udelukkes, at hundene ved kontrollen d. 24. april 2007 pga. flokopførsel, vane ellerblot spontan lyst ”overfaldt vandet fuldstændigt hæmningsløst”?Svar:Det fremgår af sagsakterne, at strøelsen i boksene var påfaldende tør, og at der ikke var drik-kevand til rådighed i boksene. Hundene drak begærligt store mængder vand, da de blev tilbudtat drikke.De påfaldende tørre forhold indikerer, at hundene ikke i nævneværdig grad havde urineret,hvilket kan skyldes mangel på indtaget vand. Det således manglende vandindtag vil medføreen forøget tørst. På den baggrund findes det mest sandsynligt, at hundenes adfærd skyldestørst og ikke skyldes flokopførsel, vane eller spontan lyst.Afgørelse:Afgørelsen forelå ikke på tidspunktet for årsberetningens afslutning.

2007-20-054-00100Skrivelse af 26. september 2007 fra politimesteren i HvidovrePolitiet blev kaldt ud til et hus, hvori der befandt sig 8 hunde. 7 af dem (en af racen Shar peiblanding, en dobermann og 5 hunde, der var kamphundeblandinger) blev bragt til et dyreinter-nat, idet ejeren blev indlagt på psykiatrisk afdeling. De 7 hunde blev undersøgt af dyrlæge på dy-reinternatet. Hundene havde bidskader i form af knækkede tænder, hudskader af forskelligsværhedsgrad og blodører. Flere hunde var halte på grund af bidskader og andet. Hundene varalle aggressive i varierende grad. Hundene var alle i passende foderstand.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Hvordan påvirker det mentaliteten og adfærden på 8 hunde af ovennævnte race at opholde sig ien længere periode (fra ca. d. 31. august 2006 til d. 18. marts 2007) i huset under de beskrevneforhold?Svar ad 1:Det fremgår af politirapporten og af erklæring af d. 22. august 2007 fra dyrlæge A, at hundenehavde opholdt sig i huset uden at komme udendørs fra ca. d. 31. august 2006 til d. 18. marts2007. Det fremgår ligeledes af dyrlæge A´s erklæring, at samtlige hunde havde bidskader iform af knækkede tænder, hudskader af forskellig sværhedsgrad, blodører m.v. Flere af hun-dene var halte på grund af bidskader og andet. Hundene var alle aggressive i varierende gra-der. Hundene var alle i passende foderstand. Der forelå ikke oplysninger om, hvorvidt nogleaf hundene havde været i dyrlægebehandling før 18. marts 2007. Forholdene på adressen, hvorhundene havde opholdt sig – efter det oplyste uden at komme udendørs efter 31. august 2006,hvor ejeren havde fået pålæg om, at hundene skulle være forsynet med forsvarlig mundkurv,

når de ikke var holdt indelukket – var særdeles uhygiejniske og absolut uegnede til hold af såmange store hunde. Hundenes mentale tilstand var meget dårlig, idet de var aggressive til me-get aggressive. De har haft mulighed for at skade hinanden og har haft forskellige bidskader,der har medført smertevoldende tilstande i form af blodører, haltheder m.v. Det fremgår ikke,at hundene har været i behandling for disse skader. Deres adfærdsmæssige behov er ikke til-godeset, hvilket formentlig sammen med medfødte egenskaber har medført, at de har udviklethøj grad af aggressivitet såvel mod andre hunde som mod mennesker.Det fremgår af journaludskrifter fra dyrlæge B, med resultater af undersøgelse i bedøvelse afde 7 hunde, der blev indbragt på Dyreværnets internat, at de 5 af hundene var kamphunde-blandinger, en var Shar pei og en Dobermann.Det fremgår af rapport af d. 15. april 2007 fra en adfærdsbehandler som gennemførte adfærds-test af tre af hundene, at de var kamp- og vagthunde.Lægges ovennævnte til grund, er det Rådets vurdering, at med så mange, store og meget ag-gressive hunde samlet og spærret inde i flere måneder i et almindeligt hus med et areal påsamlet ca. 152 m2 vil det påvirke hundene til en aggressiv og dominerende adfærd over forhinanden, som også hundenes mange skader tyder på.Spørgsmål 1a:Gør det nogen forskel i besvarelsen, hvis det alene drejer sig om 7 hunde? I givet fald hvilkenforskel?Svar ad 1a:Nej.Spørgsmål 2:Hvad kan være grunden til, at der på de undersøgte hunde er konstateret mange bidsår og ar?Svar ad 2:Bidskader pga. aggressiv adfærd mellem hundene. Se svar ad 1.Spørgsmål 3:Har hver af de 8 hunde haft smerter under opholdet? Har de i bekræftende fald udvist dette? Igivet fald hvordan?Svar ad 3:Det fremgår bl.a. af journaludskrifter fra dyrlæge B, Dyreværnet, med resultater af undersø-gelse i bedøvelse af de 7 hunde, der blev indbragt på Dyreværnets internat, at:Hund nr. 1 er generelt plaget af talrige infektioner i hud og underliggende væv. Disse infekti-oner er til stor gene for hunden. De er endvidere så udtalte, at lægmand kan erkende halthedog infektionssymptomer. De mange ar på kroppen vidner om, at hunden gentagne gange erblevet udsat for bideadfærd, hvilket er smertefuldt for hunden.Hund nr. 2 fremstår tydeligt mærket af kroniske gigtlidelser i bevægeapparatet. Den er megetøm i begge hofter og kan ikke støtte på venstre bagben, hvis man løfter det modsatte. De me-get lange negle bevirker, at hunden ikke kan gå og stå normalt. Dette er meget generende i detdaglige. Slikkesår medfører kløe og kronisk irritation.

Hund nr. 3 har en knækket tand med blottet rodkanal, der er en meget smertefuld tilstand. Derer blødning i begge øjnes sclera. Den har små ar og sår på hele kroppen samt mærker efterbid. Kronisk sår på højre forben dorsalt på metacarpus, der har været til gene for hunden. Dybflænge i trædepude på venstre bagben, der er meget generende for hunden. De mange ar påkroppen vidner om, at hunden gentagne gange er blevet udsat for bideadfærd, hvilket er smer-tefuldt for hunden.Hund nr. 4 har blodøre på højre øre, der er til gene for hunden. Små sår og ar i lysken, på ho-vedet, forben og ører. Sår dorsalt på venstre carpus med kløe og kronisk irritation og fortykketunderhud. Et mindre afhelende sår over den store trædepude på venstre bagben, der er til ge-ne. De mange ar på kroppen vidner om, at hunden gentagne gange er blevet udsat for bidead-færd, hvilket er smertefuldt for hunden.Hund nr. 5 har små sår og ar i lysken, på især ben, men også hoved og hals. Tre større sår påvenstre forben henh. 2,5 x 1 cm, 2 cm i diameter og 3,5 x 1 cm. Over venstre mundvig en fasthævelse på 1 – 1,5 cm vurderet til at kunne være arvævsdannelse efter en byld. Hunden er ge-nerelt plaget af talrige infektioner i hud og underliggende væv. Disse infektioner er så udtalte,at lægmand kan erkende halthed og infektionssymptomer. De mange ar på kroppen vidner om,at hunden gentagne gange er blevet udsat for bideadfærd, hvilket er smertefuldt for hunden.Hund nr. 6 har få afhelede sår/ar på hoved, forpart og ben. Ældre læsion på højre bagbens sto-re trædepude ca. 3 cm i diameter, der stadig mangler hornlaget og som har været meget smer-tefuld for hunden. Arrene på kroppen vidner om, at hunden gentagne gange er blevet udsat forbideadfærd, hvilket er smertefuldt for hunden.Hund nr. 7 har svær parodontose med to blottede tandrødder på en tand, der er til stor gene forhunden. Små sår og ar primært på hoved, ører og ben. Hunden er halt. Der er en udtalt ogvarm hævelse af højre forben fra albuen og ca. 2/3 af underarmens længde. Der er talrigemindre sår både lateralt og medialt på benets hævede område. I mindst et af sårene er dergennemtrængen til underhuden tydende på et bid. Hunden er generelt plaget af infektion i hudog underliggende væv på højre forben, og denne tilstand er til stor gene for hunden. Lægmandkan erkende halthed og infektionssymptomer. De mange ar på kroppen vidner om, at hundengentagne gange er blevet udsat for bideadfærd, hvilket er smertefuldt for hunden.Vedrørende den 8. hund, der blev fundet uden for indgangen til sigtedes adresse d. 20. marts2007 og straks aflivet, ses sagsakterne ikke at indeholde en veterinærfaglig bedømmelse afdens tilstand. Rådet kan således ikke besvare spørgsmålet vedrørende denne hund.Lægges ovennævnte beskrivelser af hund nr. 1 til 7 til grund, har alle hundene haft smerterunder det langvarige ophold i sagens persons hus. De har vist symptomer på halthed og infek-tioner med hævelser, sår og ar.Spørgsmål 4:Herudover skal jeg anmode om en udtalelse om, hvorvidt det ovenfor beskrevne ophold forhundene på ovennævnte adresse kan karakteriseres som forsvarligt, uforsvarligt, groft ufor-svarligt eller som mishandling.Svar ad 4:Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe.

Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses,fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sund-hedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfarin-ger.Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgode-ses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagel-se af foder og drikke og ved hvile.Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.Under opholdet i huset har hundene ikke været passet omsorgsfuldt eller i overensstemmelsemed deres behov. De har under de beskrevne forhold i huset været udsat for høj grad af smer-te, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.Rådet vil samlet betragte de beskrevne forhold for hundene på ovennævnte adresse som groftuforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1, 1. og 2. punktum, ogstk. 3, 1. punktum.Afgørelse:Afgørelsen forelå ikke på tidspunktet for årsberetningens afslutning.

2007-20-054-00104Skrivelse af 14. november 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 7. november 2007fra Nordsjællands PolitiEn tæve med 9 hvalpe blev fundet efterladt i en carport. Der var aftalt pasning og tilsyn afhundene under ejerens fravær.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Tæven og hendes hvalpe opholdt sig i og overnattede i en carport, der var lukket mod 3 sider,i tidsrummet fra 13. juli 2007, ca. kl. 09.00 til den 14. juli 2007, ca. kl. 18.00, på ovenfor-nævnte vilkår. Er der tale om uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig handling eller mis-handling af tæven og hendes hvalpe ?Svar ad 1:Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgode-ses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagel-se af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstem-melse med deres behov.Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.

hvor hundene havde opholdssted, var indrettet med et hundehus i det nordvestvendtehjørne og ved siden heraf stod en hundekurv i flet. Forinden hundeejernes afrejse var detaftalt med en hundepasser, at denne skulle tilse, passe, fodre og vande tæven og hvalpenei de 10 dage, ejeren var på ferie. Forinden afrejse var hundepasseren på besøg i hjemmet.Det blev aftalt parterne imellem, at ejeren ville returnere til bopælen inden for 24 timer,hvis der opstod problemer. Det fremgår ligeledes, at hundeejeren kom hurtigt hjem dagenefter, da der opstod problemer med tæven, der blev aggressiv ved hundepasserens forsøgpå at komme ind til hundene.Lægges ovennævnte til grund, vil Rådet nære betænkelighed ved at betragte forholdet somuforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1 og stk. 3, 1. punk-tum.

2007-20-054-00086Skrivelse af 26. januar 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 15. januar 2007 fraNordsjællands PolitiEn minipuddel blev i forbindelse med en udsættelsesforretning fundet i stærkt afkræftet standi et varmt hus uden foder og drikke og den blev straks aflivet. Ved fundet var hunden ude afstand til at rejse sig, og da den blev hjulpet til at rejse sig, faldt den straks sammen. Den varsygeligt afmagret og kroppen udtørret, pelsen løsnede sig i flere totter og øjnene varsammenklistret af betændelse.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Skyldes den beskrevne tilstand, at hunden har været uden vand og mad, eventuelt i forbindelsemed høj temperatur i huset (af politiet skønnet til 28 til 30 grader), i givet fald hvor længe.Svar ad 1:Det fremgår af politirapporten med vedlagte fotos, at en minipuddel blev fundet i stærkt af-kræftet stand i et varmt hus uden mad og drikke. Hunden blev fundet liggende midt på køk-kengulvet. Hunden lå på maven med alle fire ben ud til siderne, og den reagerede overhovedetikke på politiets tilstedeværelse eller på den uro, politiet skabte ved gennemgangen af huset.Det blev umiddelbart skønnet, at hunden var død, men ved nærmere undersøgelse blev derkonstateret en svag vejrtrækning, og ved berøring drejede den hovedet en lille smule. Hundensmad- og vandskåle var tomme, og det blev konstateret, at hunden ikke havde adgang til madog vand, ligesom den ikke kunne komme ud fra det varme hus.

Det fremgår bl.a. af dyrlægeerklæring af d. 13. september 2005, at ved tilkald til undersøgelseaf en efterladt hund fandtes en cognacfarvet minipudellignende hanhund liggende på brystetmed alle fire ben ud til siderne. Hunden var ude af stand til at rejse sig. Hvis hunden blevhjulpet med at rejse sig, faldt den straks sammen i slap tilstand igen. Hunden kunne kun holdehovedet løftet i nogle få sekunder. Hunden var sygeligt afmagret og kroppen udtørret. Pelsenløsnede sig i store totter, som efterlod store bare pletter i hårlaget. Øjnene var sammenklistre-de af betændelse og indtørret tåreflåd. Hunden kunne ikke åbne øjnene af samme grund.Mundslimhinden var bleg og tør, og der var alvorlig mundbetændelse. Hundens reflekser varude af funktion. Hunden blev aflivet og obduktion aftalt. Dyrlægen attesterede, at hundensandsynligvis havde været uden vand, mad og opsyn i dagevis. Alternativt at hunden havdeværet alvorlig syg, uden at ejeren havde draget omsorg for den.I obduktionsattest af d. 14. oktober fra Institut for Veterinær Patobiologi konkluderes, at hun-den var mager, og samtlige muskelgrupper fandtes atrofiske (formindsket størrelse). Såkaldt"serøs fedtvævsatrofi", hvor fedtvævet omdannes til en gele-lignende masse, forekom imidler-tid ikke; "serøs fedtatrofi" kan ses ved afmagring. De histologiske fund er ukarakteristiske,idet de kan have mange forskellig årsager. Nogle af årsagerne er sammenfaldende, og en for-øget omsætning af de røde blodlegemer (hvilket kan ses ved blodmangel) vil således kunneforklare flere af de beskrevne histologiske læsioner.Ved undersøgelse af øjnene blev der fundet bilateral, kronisk, purulent konjunktivitis (øjenbe-tændelse med pusdannelse); og bilateral, kronisk, ulcerativ keratitis (sårdannelse i hornhin-den). Samtidig blev fundet sammenklistring af hårene i øjnenes omgivelser, og højre øje fand-tes skjult under sammenklistrede hår. Ved undersøgelse af mundhulen fandtes omfattendedannelse af tandsten og kronisk periodontitis (tandkødsbetændelse) på alle tænder. Endviderevar flere af tænderne løse og adskillige manglede. Læsionerne i såvel øjnene som ved tænder-ne var kroniske, og det anslås, at læsionerne ved tænderne havde en alder på ikke under 3-6uger. Sammenklistring af hårene omkring højre øje, med tillukning af øjet, skyldtes sandsyn-ligvis den omfattende pusdannelse og hundens manglende evne eller vilje til at soignere sig.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgode-ses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagel-se af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstem-melse med deres behov.Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.Lægges ovennævnte til grund, er det Rådets opfattelse, at hunden er blevet bragt i den be-skrevne tilstand ved ikke at blive fodret, vandet og huset samt tilset, passet og behandlet eftersine behov. De nævnte forsømmelser har stået på i flere dage.Spørgsmål 2:Skyldes den beskrevne tilstand sygdom, i givet fald hvor længe har sygdommen varet.

Svar ad 2:Se svar 1.Spørgsmål 3:Skyldes den beskrevne tilstand en kombination heraf og i givet fald hvor længe.Svar ad 3:Se svar 1.Spørgsmål 4:Jeg skal videre spørge om de der i hvert af de ovenfor beskrevne spørgsmål er tale om enuforsvarlig behandling af dyr eller eventuelt en mishandling eller grovere uforsvarlig behand-ling jfr. dyreværnslovens § l, §28 stk. l og § 29 stk. l.Svar ad 4:Hunden har ved ikke at blive fodret, vandet og huset efter sine behov og ved ikke at blive til-set, passet og behandlet for sin smertefulde øjenbetændelse og sine mundhulelidelser ikke væ-ret behandlet omsorgsfuldt eller under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige ogsundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige er-faringer. Den har ved de beskrevne forsømmelser været udsat for højeste grad af smerte, lidel-se, angst, varigt men og væsentlig ulempe.Rådet vil anse forholdet for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling,jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1 og stk. 3, 1. punktum.Spørgsmål 5:Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger.Svar ad 5:Nej.Afgørelse:Påtale blev opgivet af procesøkonomiske grunde.

2007-20-054-00088Skrivelse af 30. maj 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 13. februar 2007 fraNordsjællands PolitiEn hundeejer blev anmeldt, fordi hunden havde været alene hjemme i ejerens lejlighed i læn-gere tid uden vand og mad. Der var afføring i hele lejligheden. Politiet skaffede sig adgang tillejligheden og konstaterede, at hunden ikke havde adgang til vand eller føde. Endvidere skøn-nedes hunden at have spist af egne fækalier, idet der flere steder kun sås at være rester af fæ-kalier tilbage.Rådet udtalte:Spørgsmål:Med baggrund i vedlagte rapportmateriale, sammenholdt med Dyreværnsloven § 28, stk. 1, øn-skes udtalelse om, hvorvidt sigtede har vanrøgtet eller på anden måde behandlet sin hund uan-svarligt, ved at have efterladt den alene, uden adgang til vand eller føde, ligesom der i lejlighe-den konstateredes hundefækalier og urinpletter, der vurderes til at være flere dage gamle. Endvi-

dere skønnedes hunden at have spist af egne fækalier, i det der flere steder kun sås at være re-ster tilbage.Der henvises endvidere til fremsendte fotos, optaget af politiet på anmeldelsestidspunktet, visendede faktiske forhold i lejligheden.Svar:Det fremgår af de fremsendte sagsakter, omfattende politirapport med vidneudsagn og vedlag-te fotos, at hunden havde været alene i lejligheden i flere dage uden at have haft adgang tilvand eller føde. I lejligheden konstateredes hundefækalier og urinpletter, der blev vurderet til atvære flere dage gamle. Endvidere skønnedes hunden at have spist af egne fækalier, idet der fle-re steder kun sås at være rester tilbage. Der var en meget kraftig lugt i hele lejligheden, derbar præg af at have været indelukket i længere tid.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgode-ses.Ved at have været efterladt i længere tid alene i en lejlighed uden adgang til vand og fodersamt uden rengøring og udluftning har hunden ikke været behandlet omsorgsfuldt eller i over-ensstemmelse med dens behov. Hunden har således været udsat for betydelig grad af lidelse,angst og væsentlig ulempe.Rådet vil betragte forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og3, stk. 1, 1. punktum.Afgørelse:Tiltalte vedtog en udenretlig bøde på 2000 kr.

2007-20-054-00091Skrivelse af 19. juni 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 14. maj 2007 fra politime-steren i HillerødBesidderen af to hunde brugte disse som pladshunde på en autoophugningsvirksomhed. Denene hund løb bort og strejfede om, men blev siden indfanget og undersøgt på dyreklinik DK1.Dyrlægen på klinikken udtalte, at hunden havde dårlige tænder, betændelse i ørerne, flænger ialle poter, var mager og ikke ville støtte på højre forben. Ved en senere inspektion af de topladshundes forhold på virksomhedens område konstaterede dyrlægen, at hundene var lukketinde i en løbegård på 3 x 3 meter opbygget i metalplader med hønsenet over ca. halvdelen afarealet. Der var mange løse plader med frie løse kanter. Der lå løse plader på betongulvet medsøm stikkende ud. Der lå desuden andre løse metaldele på gulvet. Hundene havde kun mulig-hed for at kigge ud gennem en metallåge, men ellers var hundene ikke i stand til at se, hvadder skete på selve pladsen. Der var lige blevet opstillet en container på en europalle, hvor dervar lavet en åbning på 30 x 30 centimeter. I bunden var lagt en tynd måtte. Der var ingen

yderligere åbninger til ventilation. Tæven, som tidligere var blevet tilset, var kommet i bedrefoderstand. Den anden hund, en Dobermann, blev tilset på stedet og var i normal foderstand.Dyrlægen konkluderede dernæst, at løbegården ikke var egnet til ophold for hunde, idet de lø-se plader på siderne og søm udgjorde en unødig fare for hundene, ligesom de ikke havde mu-lighed for at se ud på pladsen, hvilket var en stressfaktor. Der var ligeledes ikke aktivitetsmu-ligheder for hundene i dagtimerne. Hundehuset var ikke egnet, idet der skal være adgang til ethundehus eller et leje gennem en åbning, så hundene ikke skal krybe ind liggende, og rummetskal tillige være stort nok til at rumme to hunde, der skal kunne komme hurtigt ud. Der varikke tørt og varmeisolerende materiale, ligesom hundehuset ikke var ventileret.Nordsjællands Politi sendte sagens akter til Fødevarestyrelsen og stillede to spørgsmål i sa-gens anledning.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:I anledning af det ovenfor anførte beder jeg Fødevarestyrelsen om at bedømme, om den beskrevnebehandling (herunder pladsforholdene) af dyrene må anses for at være ena) uforsvarlig behandling, ellerb) grovere uforsvarlig behandling, ellerc) mishandling,i den forstand disse begreber anvendes i dyreværnsloven.Svar ad 1:Det fremgår af sagens akter med politirapport og to dyrlægeerklæringer fra dyrlæge A afhenh. d. 21. november 2006 og d. 5. december 2006, at hunden, der strejfede var mager ogmat i pelsen. Den havde bilateral øregangsbetændelse og eksem med infektion i alle fire potersamt multiple revner/sår i alle trædepuder, specielt højre forben, hvor den tog dårlig støttesom følge af infektion i poten. Der var fraktur af flere tænder med blottelse af tandhulen,hvilket kan give smerter.Hundene var lukket inde i en løbegård på ca. 3 x 3 m opbygget i metalplader med hønsenetover ca. halvdelen af arealet. Der var mange tynde løse plader med frie løse kanter. Der lå lø-se plader på betongulvet med søm stikkende ud. Der lå andre løse metaldele på gulvet. Hun-dene havde kun mulighed for at kigge ud gennem en metallåge, men ellers var hundene ikke istand til at se, hvad der skete på pladsen. Der var lige blevet opstillet en plastikbehol-der/container på en europalle, hvor der var lavet en åbning på ca. 30 x 30 cm. I bunden var derlagt en tynd måtte. Der blev ikke påvist yderligere åbninger til ventilation. Der var ikke tørtog varmeisolerende materiale, ligesom hundehuset ikke var ventileret.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.

Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgode-ses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagel-se af foder og drikke og ved hvile.Ved at gå med ubehandlet bilateral øregangsbetændelse og eksem med infektion i alle fire po-ter samt multiple revner/sår i alle trædepuder samt fraktur af flere tænder med blottelse aftandhulen har tævehunden ikke været behandlet omsorgsfuldt eller i overensstemmelse meddens behov. Den burde have været bragt til dyrlæge mhp. behandling af dens lidelser. De om-talte lidelser har udsat hunden for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væ-sentlig ulempe.Ved at gå som pladshunde under de ovenfor beskrevne forhold har de to hunde ikke været be-handlet omsorgsfuldt eller i overensstemmelse med deres behov. De har været udsat for bety-delig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.Rådet vil samlet betragte den beskrevne behandling af og forholdene for hundene som ufor-svarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.Spørgsmål 2:Afslutningsvis om sagens akter giver Fødevarestyrelsen anledning til yderligere bemærknin-ger.Svar ad 2:Nej.Afgørelse:Tiltalte blev straffet med en bøde på 6000 kr.Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 10 dage.Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.

2007-20-054-00095Skrivelse af 7. august 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 27. juli 2007 fra politi-mesteren i HelsingørEn schæferhund befandt sig i en ca. 9 kvadratmeter stor hundegård, hvori der ikke fandtes tørtunderlag eller strøelse, ligesom hundegårdens bund over store dele af arealet var dækket af ettykt lag hundeekskrementer. Hunden fremstod ekstremt uplejet med massive hudforandringerover hele kroppen. Den var voldsomt angrebet af ræveskab. Den havde store væskende sår hen adryggen, på bugen, under hagen, i lyskefolderne, ned langs alle 4 ben og omkring vaginalåb-ningen samt voldsom øregangsbetændelse i begge ører. Den manglede pels på hele undersidenaf kroppen, neglene på alle 4 poter var ekstremt forvoksede og den havde pustilblandet flådfra kønsåbningen.Rådet udtaler:Spørgsmål 1:Der anmodes om en udtalelse, om hvorvidt behandlingen af den pågældendes hund kan karak-teriseres som uforsvarlig, groft uforsvarlig eller som mishandling.

Svar ad 1:Det fremgår af den vedlagte politirapport med fotos og af dyrlægeerklæring af d. 22. maj 2007fra dyrlæge A, at hunden gik i et udendørs trådbur på 3 x 3 m, uden overdækning og placeretdirekte på jorden. I hele buret var bunden dækket af et ca. 40 cm tykt lag af hundeekskremen-ter. Der var i buret 3 tomme foderskåle, uden hverken mad eller vand, ligesom tomme foder-poser lå spredt i buret.I buret var et lille hundehus på ca. 50 x 60 cm med en ca. 30 x 30 cm stor åbning. Det indre afhuset var fyldt op med hundeafføring, hvorfor det ikke var muligt for hunden at komme der-ind. I hjørnet af buret lå en halv europa-palle, som hunden forsøgte at komme op på (det eroplyst, at bunden i buret var meget våd, hvorfor hunden sank ned i 30-40 cm mud-der/fækalieblanding). Pallen var ligeledes dækket af hundeafføring.Om hunden og dens tilstand fremgår, at det drejede sig om en ca. 5 år gammel schæfer-tæve.Ved politiets og dyrlægens henvendelse var den udpræget kontaktsøgende og ikke aggressiv.Da den blev tilbudt vand, drak den uden ophold 1½ liter. Hunden var tynd uden at være af-magret. Den fremstod ekstremt uplejet, med massive hudforandringer over hele kroppen. Denvar voldsomt angrebet af ræveskab. Den havde store væskende sår hen ad ryggen, på bugen,under hagen, i lyskefolderne, ned langs alle 4 ben og omkring vaginalåbningen, samt voldsomøregangsbetændelse i begge ører. Desuden havde den et stort sår ved læbefolden. Den mang-lede pels på hele undersiden af kroppen, neglene på alle 4 poter var ekstremt forvoksede, ogden havde pustilblandet flåd fra kønsåbningen. På grund af hundens meget dårlige fysiske til-stand besluttede den tilstedeværende dyrlæge at aflive den på stedet.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgode-ses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagel-se af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstem-melse med deres behov.Ved at gå under de beskrevne uhumske forhold i hundegården uden at kunne gå i læ for vejr-liget i hundehuset, der var fyldt op med afføring, og ved ikke at blive behandlet for sin hudli-delse, sår ved læbefolden, øregangsbetændelse, vaginalflåd og ekstremt forvoksede kløer erhunden ikke behandlet omsorgsfuldt eller i overensstemmelse med sine fysiologiske, ad-færdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Hunden har ved de beskrevne forsømmelser væretudsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.Rådet vil anse forholdet for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2og 3, stk. 1.Spørgsmål 2:Der forespørges om oplysningerne i sagen giver Fødevarestyrelsen/Rådet anledning til yderli-gere bemærkninger.

2007-20-054-00096Skrivelse af 9. august 2007 fra politimesteren i OdenseEn hundeejer blev sigtet i en sag vedr. en race af blanding med amerikansk Staffordshire Ter-rier. Hunden vejede 10,9 kg, hvor normalvægten skulle være 25 - 30 kg. Den vurderedes til atvære ekstremt afmagret og tilstanden var udviklet over måneder. Hunden blev bragt til dyrlæ-ge, der straks aflivede den, da den var ekstremt afmagret og ikke i stand til at rejse sig.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Hvorledes vil rådet betegne behandlingen af hunden ud fra dens generelle tilstand.Svar ad 1:Det fremgår af politirapporten med vedlagte fotos, at hunden var stærkt underernæret og hav-de liggesår.Det fremgår bl.a. af erklæring af d. 12. juni 2007 fra dyrlægen, at denne undersøgte en han-hund, født 27. oktober 2005, race blanding med amerikansk Staffordshire Terrier. Ved under-søgelsen fandtes hunden ekstremt afmagret (skelet med hud). Vægten var 10,9 kg mod ennormal vægt på 25-30 kg. Hunden havde diarre samt liggesår på bagpoter. Slimhinderne varekstremt blege, hvilket er tegn på blodmangel. Endvidere var hunden dehydreret (hudelastici-tet 5 sekunder, normalt 1 sekund). Hunden var ikke i stand til at rejse sig.På baggrund af undersøgelsen blev hunden aflivet. Dyrlægen vurderede, at diarre kombineretmed fejlfodring havde udløst dette ekstreme tilfælde af afmagring (kakeksi). Om der havdeværet andre sygdomme med i forløbet kunne ikke afvises. Tilstanden vurderedes til at væreudviklet over måneder.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Ved over lang tid at udvikle en tilstand af ekstrem afmagring med liggesår, udtalt dehydreringog så udtalt svaghed, at hunden ikke kunne rejse sig, har hunden ikke været fodret, vandet el-ler passet under hensyntagen til dens fysiologiske og sundhedsmæssige behov i overensstem-

melse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Hunden burde langt tidligere iforløbet have været bragt til dyrlæge for en vurdering og behandling af dens tilstand. Ved atudvikle de beskrevne tilstande har hunden været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst,varigt men og væsentlig ulempe.Lægges ovennævnte til grund, vil Rådet anse den mangelfulde behandling af hundens tilstandfor groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 2:Hvordan vil Rådet betragte behandlingen af hunden, hvis det lægges til grund, at den er blevetfodret og har fået vand hver dag, men alligevel ikke har taget på i vægt, og sigtede ikke harsikret, at hunden blev undersøgt af en dyrlæge.Svar ad 2:Hunden burde langt tidligere i forløbet have været bragt til dyrlæge for en vurdering og be-handling af dens tilstand. Se svar ad 1.Spørgsmål 3:Kan Rådet udtale sig om en ændret fodersammensætning (billigere foderblanding), der er ble-vet tildelt hunden, kan forårsage så ekstrem afmagring.Svar ad 3:Sagsakterne ses ikke at indeholde oplysninger om aktuelle fodersammensætninger, som er til-delt den omhandlede hund. Rådet vil dog vurdere, at en ændring til et markedsført hundefodermed en billigere råvaresammensætning almindeligvis ikke vil kunne forårsage en så udtaltafmagring som for den omhandlede hund, så længe hunden fodres med en tilstrækkeligmængde af det pågældende foder.Spørgsmål 4.Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.Svar ad 4.Nej.Afgørelse:Hundeejeren vedtog en udenretlig bøde på 5000 kr.

Svar.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgode-ses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagel-se af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstem-melse med deres behov.Det fremgår af politirapporten, at hundene var efterladt i den lukkede bil i fire timer i som-mervarmen. Da der blev åbnet ind til bilen var ruderne helt tilduggede, den ene hund var dødog den anden døde senere samme dag trods forsøg på behandling.Efterladt i bilen under de ovenfor beskrevne omstændigheder har hundene ikke været behand-let omsorgsfuldt og i overensstemmelse med deres behov. Ved at sidde i en stærkt opvarmetbil uden ventilation eller adgang til drikkevand, og ved at sidde i bilen så længe, at det med-førte døden for dem begge, har hundene været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst,varigt men og væsentlig ulempe.Lægges ovennævnte til grund, vil Rådet betragte forholdet som groft uforsvarlig behandlingaf dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.Afgørelse:Tiltalte fik forelagt et bødeforlæg på 5000 kr.

2007-20-054-00094Skrivelse af 29. juni 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 29. maj 2007 fra Sydsjæl-lands og Lolland-Falsters PolitiEn hund blev luftet bundet til en bils anhængertræk i en 1,5 m lang hundesnor. Bilen kørte ca.20 km/t. Hunden skiftevis trimlede rund og forsøgte at løbe, men blev nærmest slæbt efter bi-len. Under episoden bar hunden et kvælerhalsbånd af stål og hundesnoren var anbragt på ensådan måde, at kvælerfunktionen var aktiveret. Ved episoden pådrog hunden sig en lille af-skrabning ned til rødt kød på forsiden af venstre forben og ved højre skulderled en lignendeafskrabning på størrelse med en 20 krone. Hundeejeren forklarede, at hunden ind imellemhavde svært ved at høre og at den stak af.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Er hunden blevet behandlet uforsvarligt, grovere uforsvarligt eller er der tale om mishand-ling?Svar ad 1:Ved at blive luftet på den i politirapporten beskrevne måde er hunden ikke i tilstrækkelig gradsikret mod at komme til skade, hvis hunden snubler, eller hvis bilen bremses kraftigt op af tra-fikale årsager. Ved at blive slæbt efter bilen har hunden været udsat for risiko for kvælningpga. kvælerhalsbåndet. Der er desuden risiko for påkørsel af hunden, hvis andre trafikanter

2007-20-054-00098Skrivelse af 20. august 2007 fra politimesteren i SlagelseEn person forsøgte at aflive en hund med en lægtehammer ved at slå den to gange i hovedet,dog uden at hunden døde. Den løb væk og blev senere aflivet af en dyrlæge.Rådet udtalte:Spørgsmål:I forbindelse med afgørelsen af en sag mod sigtede anmodes om en udtalelse:Sigtede har forklaret, at han d. 7. juli 2007 omkring kl. 18 på en campingsplads foretog sigfølgende:Sigtede forklarede, at han på et tidspunkt tog fat i sin hund. Sigtede ønskede at aflive hunden,men han havde ikke råd til at køre til dyrlæge, hvorfor han tog en keglehammer, hvorved hanmed spidsen af keglehammeren slog hunden 2 gange i hovedet.Ifølge dyrlægeerklæring udfærdiget samme dag ca. kl. 20 var der tale om en hund, sort/brun afblandet race, korthåret. Herefter anføres følgende: Ved ankomst til klinikken viste hunden in-gen frygt eller tydelige tegn på smerter. Der fandtes ved højre ørebasis og i nakkeregionen enperforering af huden a ca. 4 mm i diameter. Under huden i ca. 5 cm diameters udbredelse pal-peres væske/blodudtrædning. Hunden blev efter endt undersøgelse aflivet, ikke som følge aflæsionerne, men efter ejers ønske.I anledning af sagen anmodes om en udtalelse om, hvorvidt en adfærd som nærmere beskrevetovenfor, indebærer en uforsvarlig behandling af dyr eller eventuelt en mishandling eller engrovere uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1, § 28, stk. 1 og § 29, stk. 1.

Svar:Det fremgår af sagsakterne med politirapporten og erklæring af d. 7. juli 2007 fra dyrlægen, athunden blev forsøgt aflivet ved slag i hovedet med en lægtehammer uden at hunden døde her-af. Af dyrlægeerklæringen fremgår bl.a., at det drejede sig om en hund af blandingsrace på ca.35 kg. Ved ankomst til klinikken viste hunden ingen frygt eller tydelige tegn på smerter. Derfandtes ved højre ørebasis og i nakkeregionen en perforering af huden på ca. 4 mm i diameter.Under huden i ca. 5 cm diameters udbredelse palperedes væske/blodudtrædning. Hunden blevefter endt undersøgelse aflivet, ikke som følge af læsionerne, men efter ejers ønske.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer. Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigtog så smertefrit som muligt.Ved at blive forsøgt aflivet med slag i hovedet med spidsen af en lægtehammer har det ikkeværet muligt at tilsikre, at hunden blev aflivet så hurtigt og så smertefrit som muligt. Hundener ved den beskrevne handlemåde ikke behandlet omsorgsfuldt eller i overensstemmelse medsine behov. Den har ved at blive holdt fast og slået med hammeren været udsat for højestegrad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.Rådet vil anse, at den beskrevne adfærd indebærer en groft uforsvarlig behandling af dyr medkarakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§1, 2 og 13, stk. 1, 1. punktum.Afgørelse:Afgørelsen forelå ikke på tidspunktet for årsberetningens afslutning.

2007-20-054-00099Skrivelse af 21. august 2007 fra politimesteren i RingstedEn 3½ måneder gammel samojede hundehvalp urinerede på gulvet. Sigtede pressede hundenssnude mod urinen for at lære den, at det måtte den ikke. Under dette afgav hunden afføring pågulvet i lejligheden, hvorefter sigtede tog hunden med ud i opgangen, der består af betonvæg-ge og betontrappe, hvorefter han slyngede hunden mod væggen. Efterfølgende tog sigtedehunden ud på arealet uden for opgangen, hvor den blev bundet og efterladt uden opsyn i ca.15-20 minutter. Hunden blev efterladt liggende, da den ikke kunne sidde eller stå. Hundenfandtes efter ca. 20 minutter liggende livløs.Dyrlægeobduktion samme dag havde som konklusion, at hunden var død af chok som følge afindre blødninger.Det fremgår ligeledes af sagen, at hunden havde flækket en tand. Hvorvidt det er opstået somfølge af, at den blev kastet mod væggen, eller om skaden er opstået tidligere, vides ikke.Rådet udtalte:Midt- og Vestsjællands Politi anmodede Rådet om en udtalelse i forbindelse med en 3½ må-neder gammel hundehvalps død som følge af indre kvæstelser.På baggrund af det oplyste i sagen kan følgende hændelsesforløb lægges til grund ved Rådetsbesvarelse:

En ca. 3½ mdr. gammel hund af racen Samojede Spids blev den 3. august 2007 passet i en lej-lighed i etageejendom af ejerens kæreste (sigtede).Ved ca. 16 tiden urinerede hunden på gulvet. Hunden fik af sigtede presset hovedet ned modurinen for at den skulle lære, at det måtte den ikke. Dette medførte, at hunden afgav afføringpå gulvet i lejligheden.Sigtede tog hunden med ud i opgangen, der består af betonvægge og betontrappe, hvorefterhan slyngede hunden mod væggen.Ifølge sigtedes forklaring havde han forudset, at hunden ikke havde mulighed for at lande"normalt". Det er dog ikke oplyst, hvordan hunden landede på trappeforløbet.Efterfølgende tog sigtede hunden ud på arealet uden for opgangen, hvor den blev bundet ogefterladt uden opsyn i ca. 15-20 minutter. Hunden blev efterladt liggende, da den ikke kunnesidde eller stå. Hunden fandtes efter ca. 20 min liggende livløs.Dyrlægeobduktion samme dag har konkluderet, at hunden var død af chok som følge af indreblødninger.Det fremgår ligeledes af sagen, at hunden havde flækket en tand. Hvorvidt det er opstået, somfølge af at den blev kastet mod væggen, eller om skaden er opstået tidligere, vides ikke.Spørgsmål.Til brug for sagsbehandlingen ønskes besvaret, hvorvidt ovennævnte adfærd hos sigtede kankarakteriseres som uforsvarlig behandling af dyr, mishandling eller grov uforsvarlig behandling afhunden, jf. dyreværnslovens § 28, herunder navnlig1.2.3.4.atatatatdendendendenpresses mod urinenkastes mod væggenikke havde mulighed for at lande naturligtefterlades bundet uden opsyn og ude af stand til at sidde eller stå.

2007-20-054-00102Skrivelse af 3. oktober 2007 fra politimesteren i KoldingSagens genstand er en 13 mdr. gammel hund af racen alaskan malamut, der løb løs på vejenuden for sin ejers hjem. Der blev den formentlig iflg. vidneudsagn slået, pisket og sparket afen mand. Manden har forklaret, at han for at undgå slagsmål mellem sin egen hund og mala-muten slog denne, bl.a. over snuden. Herefter tog han fat i dens halsbånd og forsøgte at træk-ke den væk. Manden nægtede at have sparket hunden. Genboen havde hørt manden råbe op ogset ham sparke og slå ud efter malamuten. Vidnet så, at manden slog med begge hænder påhundens skulder. Den blev indlagt på dyrehospital samme dag, hvor den senere på dagen blevaflivet pga. kvæstelser.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Er den adfærd, dyrlægen konstaterer ved hundens indbringelse og senere samme dag, en følgeaf vold i form af spark og/eller slag.Svar ad 1:Rådet opfatter teksten i spørgsmål 1 som et spørgsmål, om hundens tilstand ved dens indbrin-gelse til dyrlægen og senere samme dag er en følge af vold i form af spark og/eller slag.Det fremgår af sagsakterne med attest af d. 2. juli 2007 fra dyrlægen, at dyrlægen blev kon-taktet i vagten søndag d. 24. juni 2007 af hundens ejer, der beskrev, hvordan de ikke kunnekomme i kontakt med deres hund efter den havde været ude. Den lå ned og rystede og det blevbare værre og værre. Hunden blev bragt ind på dyreklinikken kl. 10.15. Hunden måtte bæresind og lægges på siden på bordet. Forbenene var strakt stift fremad, den sitrede og hyperventi-lerede. Pupillerne var store. Den ænsede tilsyneladende ikke sine omgivelser.Det fremgår af obduktionserklæring af d. 17. juli 2007 fra Institut for Veterinær Patobiologi,at der ved den udvendige inspektion af kadaveret fandtes status efter intravenøs injektion forneden på venstre forben, hvor et mindre område var barberet frit for hår.Ved sektion af kadaveret, herunder total afhudning og sektion af hjernen, fandtes følgende,idet kadaveret var moderat kadaverøst (forrådnet): I venstre sides flankeregion fandtes subku-tant (i underhuden) samt i den underliggende bugmuskulatur et område (ca. 9 x 16 cm) medblødning. I bughulen fandtes ca. 0,6 1 ukoaguleret blod, hvor der på milten var en mindreflænge (ca. 0,5 cm lang) i den forreste rand. Bortset fra stase i lever og milt var øvrige bughu-leorganer uden forandringer. Urin og kønsorganer var uden forandringer, idet der var statusefter tidligere kastration. I brysthulen fandtes lungerne at være sæde for stase. Øvrige brysthu-leorganer samt væv på halsen og i karrene var uden forandringer. Hjernen fandtes uden foran-dringer.Der blev udtaget væv fra milten og bugmuskulaturen til histologisk undersøgelse. På grund afvævets autolysegrad (forrådnelse) var det ikke muligt at lave en histopatologisk undersøgelseaf vævslæsionerne.De observerede forandringer er forenelige med traumatisk beskadigelse af vævsstrukturer ivenstre flankeregion samt af milten. Ophobningen af blod i lungerne var forenelig med udvik-ling af shock (kredsløbssvigt).Lægges ovennævnte til grund, er det Rådets vurdering, at hundens tilstand ved dens indbrin-gelse til dyrlægen og senere samme dag er en følge af en voldelig indvirkning på den.

Spørgsmål 2:Kan sigtedes adfærd – således som den er gengivet af ham – være årsag til de lidelser, derkonstateres af dyrlægen.Svar ad 2:Det fremgår af politirapporten med afhøringsrapport af sigtede, at denne for at undgå slagsmålmellem hundene slog den forurettedes hund samtidig med, at han stillede sig over skrævs påsin egen hund. Sigtede slog herefter den forurettedes hund over snuden med bagsiden af denene hånd to gange. Slagene var ikke hårde, men nærmest bløde dask. Herefter tog sigtedehunden i dens halsbånd og trak den hen til en sti og råbte til den, at den skulle gå hjem. Sigte-de erkendte, at han råbte højt, mens han havde fat i den forurettedes hunds halsbånd.Her blev sigtede foreholdt et vidnes forklaring om, at hun havde set ham slå og sparke ud,men sigtede nægtede, at han havde gjort andet og mere ved den forurettedes hund end at giveden de bløde dask og taget hunden i halsbåndet.Sigtede fastholdt, at han ikke har sparket hunden på noget tidspunkt, men måtte erkende, athan var blev hidsig og gal under episoden.Lægges ovennævnte til grund, er det Rådets vurdering, at dersom sigtedes adfærd var somgengivet af sigtede og således begrænset til dask over hundens snude og til trækken i halsbån-det, var denne adfærd ikke forenelig med en antagelse om, at adfærden kunne være årsag tilde lidelser, der konstateredes af dyrlægen.Spørgsmål 3:Indebærer sigtedes adfærd – således som den er gengivet af ham - en uforsvarlig behandlingaf dyr eller eventuelt en mishandling eller en grovere uforsvarlig behandling.Svar ad 3:Rådet vil nære betænkelighed ved at anse den af sigtede beskrevne adfærd med dask overhundens snude og trækken i halsbåndet for uforsvarlig behandling af dyr.Spørgsmål 4:Giver obduktionserklæringen Rådet anledning til bemærkninger.Svar ad 4:Se svar ad 1.Afgørelse:Tiltalte blev frifundet, da retten ikke fandt at der til domfældelse fandtes det nødvendige bevisfor, at tiltalte havde sparket hunden, så den fik de skader, der gjorde, at den senere måtte afli-ves.

ne følge med. Samme hund blev ifølge vidneforklaringer af hundeejeren løftet op over denneshoved og kastet i jorden. Ligeledes skulle hundeejeren ifølge vidneforklaringer have slåethunden flere gange med knytnæveslag i hovedet og sparket den adskillige gange i hovedet ogpå kroppen. Ifølge vidneforklaringer skulle hundeejeren have slået og sparket hunden såhårdt, at hunden peb højlydt under afstraffelsen. Ifølge en undersøgelse på dyrehospital få da-ge senere var hunden uden skader og virkede i øvrigt frisk og glad.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Såfremt sigtedes forklaring, om de hændelser hunden har været udsat for forud for dødsfaldet,lægges til grund, vil de skader, der er konstateret i den patologiske undersøgelse kunne værefremkommet herved?Svar ad 1:Det fremgår af politirapporten, at sigtede har forklaret,- at hunden på et tidspunkt inden for 5-6 dage forud for dødsfaldet væltede bag-over på vej op ad trappen og rullede 4-5 trin ned.- at hunden 2 dage før den døde var i slagsmål med en kat, der sad på ryggen afhunden, ligesom hunden efterfølgende havde bidmærker i hovedet fra katten- at hunden om morgenen på dødsdagen lavede bræklyde, og at sigtede derpålagde hunden på ryggen mellem benene og gav den hjertemassage ved at trykkelidt over brystbenet.Det fremgår af konklusion på obduktionsrapport besvaret d. 21. december 2006:”De beskrevne fund er forenelige med, at hunden er død som følge af påført ydre vold og atdødsårsagen er voldsom knusning af leveren og deraf følgende indre blødning. Der er udoverknusning af leveren også påvist multiple læsioner i hovedregion og brystkasse. Der er påvistvital vævsreaktion (intravital blødning og ødem) i forbindelse med læsionerne i både hoved-region, brystkasse og bughulen, hvilket bekræfter at disse trauma er påført hunden i levendelive.Der er ikke ved obduktion eller efterfølgende histopatologisk undersøgelse påvist sygdoms-mæssige forandringer og hundens knogler havde normal brudstyrke for dens alder og race.De punktformige, parvise penetrationer af huden, som forekom på både næseryg og kranie-kuppel tyder på, at slagene mod hovedet kan være forårsaget af et bræt med søm - eller et til-svarende objekt. Læsionerne på undersiden af kæben er formodentlig opstået ved, at hundenshoved i forbindelse med disse slag mod oversiden af hovedet er blevet trykket mod et gulv el-ler et andet hårdt underlag.Læsionerne i hovedregionen omfattede hud, underhud og knoglehinder, mens selve kraniet oghjernen var ubeskadiget. Dog fandtes en lille blødning 1x1 mm i venstre side ud for den parie-tale hjerneregion. Dette skyldes formodentlig, at denne hunderace har en særdeles kraftigtbygget kraniekasse der kan modstå selv kraftige direkte slag.De multiple ribbensfrakturer og skader på indre organer (blødning i lungerne og knusning ileveren) er forårsaget ved stump, ydre vold af relativt stor styrke (foreneligt med slag med et

stumpt redskab eller spark). Flere af de påviste ribbensfrakturer (7-8. ribben i højre side afbrystkassen) fandtes afhelede og stammede fra en tidligere hændelse. Øvrige ribbens frakturer(8-9. ribben i højre side, samt 7-12 ribben i venstre side) var akutte og uden tegn på heling.”Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet ikke, at de i den patologiske undersøgelse konsta-terede skader kunne være fremkommet ved de hændelser, som sigtede har forklaret.Spørgsmål 2:Såfremt det lægges til grund, at skaderne på hunden er fremkommet som følge af de hændel-ser sigtede har beskrevet, findes sigtedes behandling af hunden at være forsvarlig, uforsvarligeller grovere uforsvarlig behandling af hunden ?Svar ad 2:Bortfalder.Spørgsmål 3:Såfremt det lægges til grund, at skaderne på hunden ikke er fremkommet som følge af dehændelser, sigtede har beskrevet, findes sigtedes behandling af hunden at være forsvarlig,uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af hunden, eller er der tale om mishandling?Svar ad 3:Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Ved at blive påført de i svar ad 1 beskrevne skader er hunden ikke behandlet omsorgsfuldt el-ler i overensstemmelse med sine behov. Hunden har under opståelsen af de nævnte skader væ-ret udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, jf. dyre-værnslovens §§ 1 og 2.Rådet vil betragte forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishand-ling.Spørgsmål 4:Sigtede er endvidere ejer af en hvid Dogo Argention hvalp.Ifølge vidneforklaringer skulle sigtede have luftet sin hund ved at have bundet hunden til sinscooter og kørt rundt i området i høj fart.Såfremt vidneforklaringerne lægges til grund, findes sigtedes behandling af hunden at væreforsvarlig, uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af hunden ?

Ved at blive luftet på den af vidner beskrevne måde bundet til en scooter og kørt rundt i om-rådet i høj fart er hunden ikke blevet behandlet omsorgsfuldt eller i overensstemmelse med si-ne behov. Den er ikke i tilstrækkelig grad sikret mod at komme til skade, hvis den snublede,eller hvis knallerten bremsedes kraftigt op af trafikale årsager. Der var desuden risiko for på-kørsel af hunden, hvis andre trafikanter overså denne. Yderligere var hunden i sin position li-ge bag knallerten udsat for indånding af udstødningsgasser. Ved den beskrevne behandlinghar hunden været udsat for en betydelig grad af lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulem-pe, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Rådet vil anse forholdet for uforsvarlig behandling af dyr.Spørgsmål 5:Ifølge vidneforklaringer skulle sigtede have løftet hunden over sit hoved og slået den i jorden.Såfremt vidneforklaringerne lægges til grund, findes sigtedes behandling af hunden at væreforsvarlig, uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af hunden ?Svar ad 5:Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Ved at blive løftet op over ejerens hoved og derefter slået ned i jorden er hunden ikke blevetbehandlet omsorgsfuldt eller i overensstemmelse med sine behov. Ved den beskrevne behand-ling har hunden været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væ-sentlig ulempe, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Rådet vil anse forholdet for uforsvarlig behandling af dyr.Spørgsmål 6:Ifølge vidneforklaringer skulle sigtedes have slået hunden flere gange med knytnæveslag ihovedet og sparket den adskillige gange i hovedet og på kroppen.Såfremt vidneforklaringen lægges til grund, findes sigtedes behandling af hunden at være for-svarlig, uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af hunden ?Svar ad 6:Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Ved at blive slået flere gange med knytnæveslag i hovedet og sparket adskillige gange i hove-det og på kroppen er hunden ikke blevet behandlet omsorgsfuldt eller i overensstemmelse medsine behov. Ved den beskrevne behandling har hunden været udsat for en betydelig grad afsmerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Rådet vil anse forholdet for uforsvarlig behandling af dyr.

Spørgsmål 7:Ifølge vidneforklaringer skulle sigtede have slået og sparket hunden så hårdt, at hunden pebhøjlydt under afstraffelsen.Såfremt vidneforklaringen lægges til grund, findes sigtedes behandling af hunden at være for-svarlig, uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af hunden ?Svar ad 7:Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Ved at blive slået og sparket så hårdt, at den peb højlydt under afstraffelsen, er hunden ikkeblevet behandlet omsorgsfuldt eller i overensstemmelse med sine behov. Ved den beskrevnebehandling har hunden været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt menog væsentlig ulempe, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Rådet vil anse forholdet for uforsvarlig behandling af dyr.Spørgsmål 8:Ifølge en undersøgelse på et dyrehospital den 29. december 2006 var hunden uden skader ogvirkede i øvrigt frisk og glad.Såfremt det lægges til grund, at hunden er blevet behandlet som beskrevet i spørgsmål 2-5,ville hunden ved undersøgelse på dyrehospitalet den 29. december 2006 kunne være udenskader og i øvrigt virke frisk og glad ?Svar ad 8:Rådet forstår spørgsmålet således, at det skal lægges til grund, hvorledes hunden er behandletsom beskrevet i spørgsmål 4 – 7, der omhandler den hvide Dogo Argentino hvalp.Det fremgår af afhøringsrapport dateret 3. januar 2007 med afhøring af dyrlægen fra dyreho-spitalet, at dyrlægen efter undersøgelse af hunden havde konstateret, at hunden ikke havdenogen fysiske skader og i øvrigt virkede frisk og glad.Om hunden efter de i spørgsmål 4 – 7 beskrevne handlinger kan fremstå uden klinisk påvise-lige skader og i øvrigt virke frisk og glad vil komme an på en række af omstændigheder, bl.a.hvor hurtigt, der har været kørt på knallerten, hvordan hunden landede efter at være løftet opog kastet mod jorden og hvor hårdt hunden har været slået og sparket. Betydningen af hun-dens højlydte piben ved afstraffelse afhænger af hundens temperament.Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, er det Rådets vurdering, at det er muligt, athunden efter de i spørgsmål 4 – 7 beskrevne behandlinger vil kunne fremstå uden klinisk på-viselige skader og i øvrigt virke frisk og glad.Spørgsmål 9:Giver sagen anledning til yderligere bemærkninger, herunder eventuelt spørgsmål om rettig-hedsfrakendelse.

2007-20-054-00093Skrivelse af 29. juni 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 22. juni 2007 fra politi-mesteren i HorsensRådet fik fremsendt en sag mod en våbenhandler vedr. salg og annoncering af fjernbetjenthalsbånd til træning af hunde.Rådet udtalte:Spørgsmål:Der skal anmodes om en udtalelse om, hvorvidt det pågældende halsbånd, der puster kold luft ihovedet på hunden, kan anses for at påføre hunden anden væsentlig ulempe.Svar:Sagsakterne ses ikke at være vedlagt halsbåndet i funktionsduelig form, rapportmateriale meddokumentation for halsbåndets afprøvning og virkning på hunde med forskellige temperamen-ter samt udførlig dansk brugsvejledning inkl. retningslinier for at undgå fejlagtig og eventueltskadelig brug.Rådet kan således ikke besvare spørgsmålet på det foreliggende grundlag.Afgørelse:Afgørelsen forelå ikke på tidspunktet for årsberetningens afslutning.

Svar ad 1:Som det fremgår af politirapporten med vidneudsagn blev katten først forsøgt stranguleret,hvorefter den blev grebet i bagbenene og fik slået hovedet hårdt mod et sofabord i alt 5 gange.Først 5. gang døde katten efter slaget, hvor den de 4 forrige gange slap væk og blev indfangetigen. Undervejs sprøjtede der blod fra katten op på væggen og på fjernsynet i stuen.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer. Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigtog så smertefrit som muligt.Ved den beskrevne behandling er katten ikke blevet behandlet omsorgsfuldt eller i overens-stemmelse med dens behov. Ved først at blive forsøgt stranguleret og derefter indfanget 5gange for at få hovedet slået hårdt mod et sofabord har katten været udsat for højeste grad afsmerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.Rådet vil anse forholdet for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling,jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 13, stk. 1, 1. punktum.Spørgsmål 2:Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?Svar ad 2:Nej.Afgørelse:Tiltalte blev straffet med fængsel i 60 dage.Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholdt følgende betingelser:1. Tiltalte måtte ikke begå noget strafbart i 1 år fra endelig dom.2. Tiltalte skulle underkaste sig tilsyn af Kriminalforsorgen i 1 år fra endelig dom.Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.Straffen blev også givet for andre forhold end ovenfornævnte forhold.Dommen er anket.

2007-20-054-00090Skrivelse af 14. juni 2007 fra politimesteren i HjørringEn katteejer blev anmeldt, fordi 12 af kattene var meget udmagrede, dehydrerede, med diarré, lunge-betændelse og øjenbetændelse. Kattene var midlertidigt anbragt i en kattepension og blev dertilset af en dyrlæge, som anmeldte kattenes ejer til politiet.Rådet udtalte:Spørgsmål:Under henvisning til indholdet i vedlagte politirapport med bilag, anmodes Det VeterinæreSundhedsråd om en udtalelse om følgende:Om hvorvidt dette at sigtede i tiden forud for den 1. marts 2007, har behandlet 12 katte såle-des at de den 1. marts 2007 fremstod som meget udmagrede, dehyderede, med diarré, lungebe-tændelse og øjenbetændelse (der henvises til indholdet i rapportens bilag 3 og 3A) – er ufor-svarlig – mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr, jfr. Dyreværnslovens § 1 og§ 2.

Svar:Der fremgår følgende af sagsakterne med politirapport og udtalelse af d. 2. april 2007 fra dyr-lægen.Fire katte var meget undervægtige, afmagrede og afkræftede på grund af væskemangel og in-fektioner. De havde lidelser og symptomer som øjenbetændelse med pus, næsebetændelse medpus, besværet åndedræt, lungebetændelse, ørebetændelse, hårfilter på hals, væskemangel ogdiarre. En var meget mager og tre var sygeligt afmagrede.Tre katte var meget undervægtige og havde infektioner. De havde lidelser og symptomer somøjenbetændelse med pus, næsebetændelse med pus, besværet åndedræt, diarre og loppeaffø-ring i pelsen. To var magre og en var sygeligt afmagrede.Fire katte var undervægtige og havde infektioner. De havde lidelser og symptomer som øjen-betændelse med pus, næsebetændelse med pus, besværet åndedræt, diarre, lungebetændelse ogørebetændelse. Tre var tynde og en slank.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.De tre omtalte grupper katte har ikke været passet omsorgsfuldt eller i overensstemmelse medderes behov. De burde langt tidligere have været bragt til dyrlæge for undersøgelse og af-hjælpning af deres lidelser. Ved at undlade dette har de været udsat for høj grad af smerte, li-delse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.Rådet vil samlet anse forholdet for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§1 og 2.Afgørelse:Afgørelsen forelå ikke på tidspunktet for årsberetningens afslutning.

Svar:Det fremgår af sagsakterne med politirapporten og vedlagte fotos, at katten var stærkt afmag-ret, meget afkræftet og dehydreret i svær grad og havde skæv hovedholdning. Begge øjne varstærkt angrebet af betændelse. Fra næsen var der pusflåd og ru respirationslyd fra begge lun-ger.Det fremgår af udateret erklæring fra dyrlægen, der undersøgte katten umiddelbart før denblev aflivet, at katten ved undersøgelsen fandtes stærkt afmagret (kakektisk, 2,72 kg) og me-get afkræftet. Den var dehydreret i svær grad og havde skæv hovedholdning (neurologisksymptom).Begge øjne var stærkt angrebet af betændelse med pusflåd, det ene desuden af hornhindebe-tændelse med karindvækst. Også fra næsen var der pusflåd og der fandtes ru respirationslydpå begge lunger.Kattens almentilstand var meget dårlig, og den blev aflivet.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Ved at udvikle en tilstand af stærk afmagring, svær grad af dehydrering, udtalt betændelse ibegge øjne og betændelse i luftvejene samt ved at blive meget afkræftet har katten ikke væretfodret, vandet eller passet under hensyntagen til dens fysiologiske og sundhedsmæssige behovi overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Katten burdelangt tidligere i forløbet have været bragt til dyrlæge for en vurdering og behandling af denstilstand. Ved at udvikle de beskrevne tilstande har katten været udsat for høj grad af smerte,lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.Lægges ovennævnte til grund, vil Rådet anse den mangelfulde behandling af kattens tilstandefor groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Er de af politiet beskrevne skader på katten forenelige med, at den, ca. 50 minutter inden poli-tiet besigtigede katten, er blevet tildelt 3-4 hårde slag med en stok som beskrevet?Svar ad 1:Ja. Lægges politirapportens oplysninger med vidneudsagn til grund, der beskriver, at kattenefter at være blevet tildelt flere slag med en spadserestok led og kom med klagelyde, vred sigrundt på asfalten og afgik ved døden efter ca. 10 minutter samt den friske størknede blodud-sivning fra næsen, finder Rådet, at skaderne på katten er forenelige med, at den ca. 50 minut-ter inden politiet besigtigede katten er blevet tildelt 3-4 hårde slag med en stok.Spørgsmål 2:Kan det antages, at katten er død af at være tildelt 3-4 hårde slag med en stok som beskrevet?Svar ad 2:Ja.Spørgsmål 3:Er den beskrevne adfærd – dvs. at hæve en stok op over hovedet med begge hænder og tildelekattekillingen 3-4 hårde slag med stokken, hvorefter den ligger og vrider sig og kommer medklagelyde og dør efter ca. 10 minutter – at betegne som:- uforsvarlig behandling af dyr?- grovere uforsvarlig behandling?- mishandling?Svar ad 3:Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer. Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigtog så smertefrit som muligt.Ved at blive tildelt 3-4 hårde slag med stokken, hvorefter den ligger og vrider sig og kommermed klagelyde og dør efter ca. 10 minutter, er kattekillingen ikke behandlet omsorgsfuldt elleri overensstemmelse med sine behov, og den er ikke aflivet så hurtigt og så smertefrit som mu-ligt. Ved den beskrevne behandling har killingen været udsat for højeste grad af smerte, lidel-se, angst, varigt men og væsentlig ulempe.Rådet vil betragte forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishand-ling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 13, stk. 1, 1. punktum.Spørgsmål 4:Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger?Svar ad 4:Nej.Afgørelse:Tiltalte blev straffet med fængsel i 14 dage.Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i 1 år fra endelig dom.

2007-20-055-00017Skrivelse af 21. december 2006 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 6. november 2006fra politimesteren i Herning,Politiet modtog en anonym anmeldelse om, at 12 får i januar måned gik på en mark uden mu-lighed for læ, ly og tørt leje. Ejeren af dyrene erkendte dette. Marken var en åben mark udenbevoksning af træer eller lignende bevoksning.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Opfylder de faktiske forhold, hvorunder dyrene gik, kravene til en effektiv sikring af dyrenemod vejr og vind, når der henses til, at der ikke var opstillet læskur eller anden bygning, hvordyrene kunne søge læ og tørt leje.Svar ad 1:Det fremgår af sagens akter, at politiet den 20. januar 2006 modtog en anonym anmeldelseom, at 12 får gik ude på en mark, samt at dyrene havde gået på marken i flere måneder udenmulighed for læ. Marken var ca. 100 x 350 m og var omkranset af et elhegn. Der var ingenbevoksning på marken. Nord og vest for marken var der en bevoksning af træer, der ikke yde-de dyrene på marken nogen læmulighed. Ejeren erkendte, at dyrene havde gået på marken iflere måneder.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan må-de, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelses-frihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres modvejr og vind i overensstemmelse med deres behov.Idet der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds og Dyreværnsrådets ”Udtalelse om uden-dørs hold af dyr i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr” af den 14. december2001, skal udegående dyr i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr have adgangtil læskur eller bygning, hvor alle dyrene samtidigt kan hvile på et tørt, strøet leje. Kravet omlæskur eller bygning kan for visse kvæg- og hesteracer samt alle fåreracer fraviges under for-udsætning af, at dyrene holdes på store arealer, hvorpå der er en beplantning, som yder en højgrad af både læ og beskyttelse mod nedbør og har en særligt veldrænet bund.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at fårene ved at have opholdt sig på marken igen-nem flere måneder under forhold, der ikke har ydet dem mulighed for tilstrækkelig læ, ly ellertørt leje, ikke har været beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væ-sentlig ulempe. Ligeledes har dyrene ikke været behandlet omsorgsfuldt, huset, passet ellersikret mod vind og vejr under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige eller sund-hedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfarin-ger jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

2007-20-055-00020Skrivelse af 28. februar 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 16. februar 2007 fraMidt- og Vestsjællands PolitiEfter en anmeldelse aflagde politiet den 19. maj 2006 sammen med en praktiserende dyrlægebesøg i en besætning med ca. 300 får og geder. I en fold blev observeret adskillige får og ge-der, der trængte til klovpleje, idet de havde meget lange klove på både for- og bagben (snabel-sko), heraf blev 5 får straks aflivet, idet en beskæring af klovene ikke var mulig. Fårene havdeikke været klippet i meget lang tid, idet ulden på nogle får var meget lang og hængte i laser ogpå andre var ulden delvis faldet af. Nogle havde endvidere afføring hængende i ulden på bag-parten. I en staldbygning var der bl.a. 4 får og en ged – alle med lange klove sfa. mangelfuldklovpleje; disse blev straks aflivet. I et andet rum blev et lam indfanget og aflivet, idet detsvenstre forben var brækket under forknæet og delvis afrevet, således at den nederste del afbenet var ved at visne af. Ved et efterfølgende besøg af politiet sammen med en embedsdyr-læge fra en fødevareregion blev det konstateret, at fårene var flyttet til en anden fold. Herblev observeret et får, der ikke var i stand til at rejse sig pga. et meget kraftigt uldlag medklumper af indtørret afføring hængende i bagpartens uldlag. Desuden blev der fundet et dødtlam, hvis venstre bagben var blevet fanget og fastholdt af ståltråd i et løstliggende dyrehegn.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:På baggrund af hændelsesforløbet i sagen anmodes om en udtalelse om, hvorvidt der er taleom uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuel mishandling af be-sætningen jf. dyreværnslovens § 28, stk.1, 2. og 3. punktum.Udtalelsen bedes både rette sig mod det beskrevne hændelsesforløb i sin helhed, såvel som vurderingaf de enkelte tilfælde selvstændigt:a) vurdering af en adfærd, hvor man som ejer undlader at foretage den fornødne klovple-je af får, hvilket medfører at fårene får ”snabelsko”, og hvilket medfører, at nogle fårmå aflives.b) vurdering af en adfærd, hvor man som ejer undlader at klippe fårene, således at et en-kelt får ikke er i stand til at rejse sig selv pga. et meget kraftigt uldlag.c) vurdering af en adfærd, hvor man som ejer undlader at behandle eller aflive et lam,hvis forben er brækket og delvist afrevet, således at den underste del af benet er ved atvisne af.d) vurdering af en adfærd, hvor man som ejer lader tråd og hegnsrester ligge rundt om ifolden, hvor fårene befinder sig, og en vurdering af en adfærd, hvor man som ejer ikke

opdager, at et lam er blevet fanget og fastholdt i et løsthængende dyrehegn, og hvor-ved lammet er dødt som følge af fastholdelsen.Svar ad 1:Af politirapporten fremgår det, at der ved politiets besøg i besætningen sammen med en prak-tiserende dyrlæge den 19. maj 2006 blev konstateret flere dyr med lange klove i en grad, deraf dyreværnsmæssige årsager krævede øjeblikkelig aflivning af disse, idet en beskæring afklovene til normale forhold blev skønnet at være for belastende for dyrene. Således blev 5 får,der gik i en fold, indfanget og aflivet og 4 får og en ged, der gik i et staldafsnit, blev ligele-des aflivet på grund af mangelfuld klovpleje. Et lam, der gik inde i et mindre rum, blev afli-vet, idet det gik på 3 ben på grund af et tidligere brud af venstre forben under forknæet, hvor-fra en blotlagt knoglestump strakte ud fra en kraftig hævelse med infektion og forrådnelse.Under bruddet hang resten af forbenet i indtørret hud og sener.Ved politiets besøg sammen med en embedsdyrlæge den 22. maj 2006 blev besætningen attergennemgået. Af embedsdyrlægens erklæring fremgår, at besætningen bestod af ca. 150 mo-derdyr (får og geder) og ca. 150 lam og kid. Alle fårene, der gik i foldene, var uklippede medpelsen hængende helt til jorden og i tjavser bag fårene. Mange havde gødningsrester hængen-de på bagpartier. En del får var gangbesværede på grund af den lange pels. Det blev vurderet,at fårene ikke var klippet gennem længere tid (1 – 2 år). Et får blev fundet liggende på sidenuden at kunne rejse sig ved egen hjælp. Et enkelt får var halt og et par havde for lange forklo-ve. I folden blev i noget pløre fundet et dødt lam, der hængte fast i noget løst hegnsmateriale,der lå på jorden. Lammet var sandsynligvis druknet i pløret som følge af udmattelse. I stald-bygningerne blev det konstateret, at stierne ikke var muget ud i lang tid, idet gødningsmåttenvar ca. 1 meter høj, men tør og strøet. Højdeforskellen til gangarealerne blev skønnet at væreså stor, at lammene, der hoppede ned på gangene, ikke kunne komme op i stierne igen vedegen hjælp. Dyrene havde adgang til foder og vand. Af embedsdyrlægens erklæring og bil-ledmaterialet fremgår det, at de aflivede får og geder havde varierende længder og former afforvoksede klove på for og bagben, fra ca. 2 cm til 10-15 cm med snabelskoformer, der vok-sede ind i hinanden, til siden eller opad.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgode-ses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagel-se af foder og drikke og ved hvile.Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at der igennem lang tid har været udøvet en man-gelfuld pasning og pleje af besætningens dyr, hvilket har medført groft uforsvarlige forhold,hhv. groft uforsvarlige forhold med karakter af mishandling for dyrene.Ad a og b:Rådet finder, at flere får og geder igennem lang tid har været påført en høj grad af smerte, li-delse, angst og varigt mén og væsentlig ulempe som følge af mangelfuld klovpleje og klip-ning. Dyrene har ikke været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyn-tagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelsemed anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer ligesom rum og arealer, hvor besæt-

ningens dyr har været holdt, ikke har været indrettet på en sådan måde, at dyrenes behov harværet tilgodeset. Rådet vil karakterisere forholdene som groft uforsvarlig behandling af dyr,jf. dyreværnslovens § 1, § 2 og § 3, stk. 1.Ad c:Rådet finder, at et lam, der igennem længere tid har gået på 3 ben som beskrevet med et brudpå forbenet under forknæet, hvorved en knoglestump stak ud fra et hævet område, og hvor denresterende del af benet hang indtørret i hud og sener, har været påført højeste grad af smerte,lidelse, angst og varigt mén og væsentlig ulempe. Lammet har ikke været behandlet omsorgs-fuldt og passet under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssigebehov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet vilkarakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dy-reværnslovens § 1 og § 2.Ad d:Rådet finder, at et lam, der blev fanget i løstliggende hegnsrester og som følge af udmattelsedruknede i noget pløre, har været påført højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén ogvæsentlig ulempe. Lammet har ikke været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passetunder hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i over-ensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, ligesom arealet, hvorlammet har været holdt, ikke har været indrettet på en sådan måde, at dyrets behov har værettilgodeset. Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling med karakter afmishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.Spørgsmål 2:Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til yderligere kommentarer?Svar ad 2:NejAfgørelse:Byretten:Tiltalte blev straffet med fængsel i 30 dage.Tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele at beskæftige sigpersonligt med får og geder i 5 år fra endelig dom.Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.Landsretten:Byrettens dom blev stadfæstet.Tiltalte skulle betale sagens omkostninger for landsretten.

adresser gik fårene i folde, der ikke havde intakte hegn og på markerne var der adskilligeuvedkommende ældre maskiner og affald af forskellig art. Dyrene kunne på grund af det del-vis manglende hegn passere ind på omkringliggende marker udenfor de 2 ejendomme.Politiet anmodede Fødevareregionen om assistance, hvorefter en embedsdyrlæge besøgteadresserne den 2. februar 2005. Embedsdyrlægen konstaterede, at de henholdsvis 10 får, 1 lamog 2 geder samt 9 får begge steder havde adgang til bygninger, hvori der var opmagasineretgamle maskiner og andre metalgenstande i et rod. Begge steder var hegnene ikke intakte ogområderne bar præg af, at dyrene gik frit omkring på ejendommene og naboejendommenesjorde. Alle fårene havde en stor, uklippet pels. Det var ikke muligt at komme tæt på dyrene,der blev skønnet at være i middel foderstand. Der fandtes ingen vandtrug eller tegn på tilde-ling af mineraler eller slikkesten. På den ene ejendom kunne dyrene æde af nogle rundballerhalm samt fra en åben minibigballe hø. Embedsdyrlægen vurderede, at det var tvivlsomt omdyrene blev fodret og vandet under hensyntagen til deres fysiologiske behov, ligesomindhusningsfaciliteterne ikke var vedligeholdte eller ryddede på en sådan måde, at dyrene ikkekunne komme til skade. Det så også ud som om, dyrene ikke blev tilset dagligt. På marken påen af ejendommene blev der fundet to døde får, der næsten var skeletterede.Den formelle ejer erkendte, at hendes samlever, der skulle stå for pasningen af dyrene, ikkemagtede dette og var bekendt med, at dyrene ikke blev tilset, fodret og vandet, som de skulle,samt at det var meget lang tid siden, at han havde været nogen af stederne.Naboer til begge ejendomme har til politiet forklaret, at der i 2 år havde været problemer medløse dyr fra ejendommene, der afgræssede nabomarker med bl.a. rapsafgrøder.Politiet påbød, at dyrene på ejendommen A senest den 10. april 2006 skulle være forsvarligtindhegnede eller fjernet fra ejendommen. Den 11. april 2005 var dyrene lukket inde i et ca. 50m2stort maskinhus, hvoraf halvdelen var fyldt op med gamle maskiner, olietønder og andetskrammel. Ejeren blev atter gjort opmærksom på, at situationen var uholdbar, hvorefter politi-et ved flere lejligheder tilså dyrene, der fortsat gik under de samme kummerlige forhold. Den19. maj 2005 blev ejeren meddelt, at dyrene skulle være fjernet eller under forsvarligt inde-lukke senest den 23. maj 2005. Dyrene befandt sig fortsat i maskinhuset den 27. juni 2005,hvorfor politiet aftalte et nyt besøg af en embedsdyrlæge den 4. juli 2005. Denne dag blev detkonstateret, at dyrene var fjernet med undtagelse af 2 får, hvorfor embedsdyrlægens besøgblev aflyst.Politiet modtog den 22. august 2005 en anmeldelse fra en dyreværnsorganisation om, at der påejendommen B gik ca. 15 får, 2 lam og 2 geder, der ikke blev tilset og passet forskriftsmæs-sigt.Politiet konstaterede efterfølgende, at dyrene fra ejendommen A var flyttet til denne adresse,hvor 18 voksne får, 2 lam og 2 geder gik på en mark udenfor indhegningen. Det kunne ses, atfårene passerede hen over hegnet uden at ænse dette. Der var ikke strøm i hegnet. Ved em-bedsdyrlægens besøg på adressen den 26. august 2005 blev det konstateret, at dyrene havdeadgang til græs og vand, idet de kunne gå frit omkring. Dyrene var ikke blevet klippet i løbetaf foråret og sommeren, og der var ikke tegn på, at der havde været strøet i stalden eller på, attilkørselsvejen havde været benyttet jævnligt. Observationerne gav indtryk af, at dyrene ikkeblev tilset jævnligt og at ejeren ikke drog omsorg for dyrene. Ejeren blev pålagt at få tingenebragt i orden senest den 10-11. september 2005. Den 25.oktober 2005 forkyndte politiet forejeren et skriftligt pålæg fra politimesteren, vedrørende at tilse fårene og gederne jævnligt, atstrø staldområderne under hensyntagen til deres fysiologiske behov samt at sikre dyrenes op-holdsrum således, at dyrene havde forsvarlig bevægelsesfrihed. Pålægget skulle være efter-kommet senest 8 dage efter. Den 3. november konstaterede politiet, at 19 får og 2 geder gik

langt udenfor indhegningen på anden mands jord, samt at de pålagte forhold ikke var rettet. Istalden lå et dødt får, der havde ligget nogen tid, idet det lugtede råddent og spyfluer sværme-de om det. Den 10. november 2005 blev dyrene ved politiets foranstaltning fjernet fra ejen-dommen og indsat i et dyreinternat. Den 14. november blev dyrene tilset af embedsdyrlægen,der konstaterede, at et får var død natten før. Fårene var uklippede og gammel pels hang somtunge skørter på dyrene. Gødningsrester sad fast i ulden omkring halerne. Dyrene var i nor-malt huld. En ged havde en forvokset yderklov på et bagben.Rådet udtalteSpørgsmål 1:Kan behandlingen af dyrene på ejendom A, såfremt det beskrevne ved tilsyn den 2. februar2005 kan lægges til grund, karakteriseres som forsvarlig, uforsvarlig eller groft uforsvarlig?Svar ad 1:Det fremgår af sagens akter og det ledsagende billedmateriale, at 10 får, 1 lam og 2 geder hargået i og udenfor en ikke intakt indhegnet fold. I og omkring folden var der adskillige gamlemaskiner og affald af forskellig art. I huset, hvor dyrene kunne søge ly og læ, var der et rod afuvedkommende maskiner, metalgenstande samt tønder med diverse indhold. Af embedsdyrlæ-gens erklæring fremgår det, at der ikke var vandtrug, adgang til vandhul eller mineraltilskudtil rådighed, der blev understreget af, at gederne slikkede salt fra vejstænk på bilerne ligesomdyrene havde gnavet kalk af væggene i udhuset. Fårene havde alle en stor uklippet pels, mendet var ikke muligt at komme tæt på dyrene. De bedømtes til at være i middel foderstand. Påmarken lå 2 afpillede skeletter af 2 døde får.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgode-ses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagel-se af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstem-melse med deres behov.Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen. Dette gælderdog ikke fritgående dyr på græs eller lignende. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt.Ved at dyrene har været holdt på den beskrevne måde, har de været udsat for en betydeliggrad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været be-handlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret og vandet under hensyntagen til deres fysiologi-ske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov eller har været beskyttet mod vejr og vind ioverensstemmelse med deres behov, hvorfor Rådet vil karakterisere forholdet for at væreuforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1, § 2, § 3, stk. 1.Spørgsmål 2:Kan behandlingen af dyrene på ejendom A, såfremt det beskrevne vedrørende de ca. tre må-neder, hvor dyrene er lukket inde i maskinhuset, kan lægges til grund, karakteriseres som for-svarlig, uforsvarlig eller groft uforsvarlig?

Svar ad 2:Det fremgår af sagens akter, at politiet havde givet et mundtligt påbud om, at dyrene senestden 10. april skulle være forsvarligt indhegnet. Den 11. april var dyrene fjernet til et 50 m�stort maskinhus, hvor halvdelen af pladsen blev anvendt til opbevaring af gamle maskiner,olietønder og alt muligt skrammel. Politiet gjorde ejeren opmærksom på, at det var en uhold-bar situation, idet dyrene ikke kunne gå forsvarligt under disse omstændigheder. Hertil blevdet oplyst, at det kun skulle være en kortvarig, midlertidig løsning. Politiet tilså herefter man-ge gange dyrene, og bad flere gange sigtede om at få dyrene afhændet eller fjernet til et for-svarligt indelukke. Senere meddelte politiet den sigtede, at dyrene skulle fjernes eller væreunder forsvarligt indelukke inden den 23. maj 2005. Politiet førte fortsat jævnligt tilsyn meddyrene, hvorunder det blev konstateret, at der nogle gange var vand og foder til rådighed ogandre gange ikke. Da dyrene fortsat befandt sig i maskinhuset den 27. juni 2005 blev der aftaltet nyt besøg af embedsdyrlægen den 4. juli 2005 for et fornyet tilsyn samt med henblik på, atdyrene eventuelt skulle fjernes på politiets foranstaltning.Rådet skal udtale, at dyrene, ved at være indelukket i et maskinhus, hvor halvdelen af pladsener optaget af gamle maskiner med mere, og hvor foder og vandtildeling ikke har været stabil,har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulem-pe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret og vandet underhensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov samt ikke harværet holdt i rum, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder sikret dem den fornødne bevæ-gelsesfrihed. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslo-vens § 1, § 2, § 3, stk. 1.Spørgsmål 3:Kan behandlingen af dyrene på ejendom B, såfremt det beskrevne ved tilsyn den 2. februar2005 kan lægges til grund, karakteriseres som forsvarlig, uforsvarlig eller groft uforsvarlig?Svar ad 3:Det fremgår af sagens akter, herunder embedsdyrlægens erklæring, at dyreholdet på ejendomB i perioden indtil den 2. februar 2005 gik under tilsvarende forhold som dyreholdet på ejen-dom A. Rådet vil i lighed med besvarelsen af spørgsmål 1 karakterisere forholdet for at væreuforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1, § 2, § 3, stk. 1.Spørgsmål 4:Om behandlingen af dyrene på ejendom B, såfremt det beskrevne ved tilsyn den 26. august2005 kan lægges til grund, kan karakteriseres som forsvarlig, uforsvarlig eller groft uforsvar-lig?Svar ad 4:Det fremgår af sagens akter, herunder embedsdyrlægens erklæring, at det ved et besøg påejendom B blev konstateret, at de to omtalte dyrehold var samlet på og omkring denne adres-se, således at der var 18 voksne får, 2 lam og 2 geder. Fårene var uklippede og havde adgangtil græs på marken samt vand i en bæk udenfor indhegningen. Ejendommen, herunder foldenog bygningen, hvor dyrene kunne søge ly og læ, frembød samme uorden, som blev beskrevetunder besøget på adressen den 2. februar 2005. Tilkørselsvejen bar ikke præg af at være be-nyttet jævnligt.Lægges dette til grund finder Rådet, at dyreholdet ikke har været passet omsorgsfuldt, herun-der været huset, fodret og vandet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige

og sundhedsmæssige behov ligesom de rum og arealer, hvori dyrene har været holdt, ikke hartilgodeset dyrenes behov. Rådet vil karakterisere forholdet for at være uforsvarlig behandling,jf. dyreværnslovens § 2, § 3, stk. 1.Spørgsmål 5:Har den tidsmæssige udstrækning af forholdene betydningen for vurderingen af, om forholde-ne kan karakteriseres som forsvarlige, uforsvarlige eller groft uforsvarlige?Svar ad 5:Ja, samlet set vil Rådet derfor karakterisere forholdene som groft uforsvarlig behandling afdyrene, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.Spørgsmål 6:Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?Svar ad 6:Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværns-mæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvor-vidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af§ 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.Afgørelse:Tiltalte blev straffet med bøde på 29.000 kr.Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 14 dage.Tiltalte blev frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sigmed dyr i 3 år fra endelig dom.Tiltalte skulle betale 4/5 af sagens omkostninger og staten skulle betale 1/5 af sagens omkost-ninger.

2007-20-055-00024Skrivelse af 19. november 2007 fra Sydsjællands og Lolland-Falsters PolitiEfter en anmeldelse fra en dyreværnsforening om misrøgt af nogle får og fund af et svæk-ket/døende får tilkaldte politiet en praktiserende dyrlæge, der ved ankomst konstaterede, at få-ret var dødt og at dette var sygeligt afmagret. Ved inspektion af de øvrige 9 får i fåreflokkenfandtes de alle afmagrede. Dyrlægen fandt ingen vand eller foder tilgængelig for dyrene. Ef-terfølgende aflagde en embedsdyrlæge på politiets foranledning besøg i fåreflokken. Et får ogto lam blev indfanget og blev fundet meget magre med fremstående og skarp rygrad, tværtap-pe og ribben. Der kunne ikke føles fedtlag under huden og huldet blev vurderet til huldkarak-ter 1 (meget mager). Flokken havde kun læmulighed i et 50 cm dybt og 2 m langt halvtag. Dy-rene havde mulighed for at gå ind i en mindre granbevoksning uden bundbevoksning, der doghavde en stærkt begrænset lævirkning.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Der anmodes om en udtalelse om, hvorvidt den konstaterede situation indebærer en uforsvar-lig behandling af dyr eller eventuel en mishandling eller grovere uforsvarlig behandling, jf.dyreværnslovens § 1, § 28, stk. 1 og § 29, stk. 1.

Svar ad 1:Det fremgår af den praktiserende dyrlæges attest af den 19. marts 2007, at denne af politietden 18. marts 2007 blev tilkaldt til et sygt, liggende får samt til flere afmagrede får. Ved an-komsten var det syge får dødt. Det var sygeligt afmagret. De øvrige 9 får blev betegnet somafmagrede. Der var ingen foder eller vand tilgængeligt for fårene. I læskuret med sparsomstrøelse var der ikke plads til alle dyrene. Efterfølgende besøgte politiet sammen med en em-bedsdyrlæge fåreflokken den 21. marts 2007. Af embedsdyrlægeerklæringen af den 21. marts2007 fremgår, at de 9 får gik i en indhegning på ca. 1 tønde land. Folden var totalt nedbidt. Etfår og 2 lam blev indfanget, hvorved de konstateredes meget magre med fremstående og skarprygrad, tværtappe og ribben. Der kunne ikke føles noget fedtlag under huden og huldet blevvurderet til huldkarakter 1 – meget mager. Alle fårene havde en lang og tjavset pels. Det dødefår lå stadig udenfor folden og blev vurderet som meget mager, hvorved det ikke kunne ude-lukkes, at dødsårsagen var sult. Det var ikke muligt for dyrene at være under halvtaget samti-digt. Dyrene havde mulighed for at gå ind i en mindre granbevoksning uden bundbevoksning,hvorved lævirkningen var stærkt begrænset. Embedsdyrlægen konstaterede, at dyrene ikke vari tilstrækkeligt huld til at gå ude i vinterlignende eller fugtigt vejr, ligesom de ikke havde mu-lighed for samtidigt at finde hvile på et tørt strøet leje.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgode-ses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagel-se af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstem-melse med deres behov.Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at det liggende får, der døde i en stærkt afmagrettilstand, hvor sult ikke kunne udelukkes som dødsårsag og de 9 får igennem længere tid ikkeer blevet fodret og vandet til et passende huld til at gå ude i vinterlige eller fugtige forhold.Dyrene har endvidere været unddraget passende forhold for ly, læ og tørt leje. Rådet finder, atfårene har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentligulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt herunder huset, fodret, vandet ogpasset i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De arealer,hvor fårene har været holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenesbehov, ligesom de ikke har været sikret mod vind og vejr i overensstemmelse med deres be-hov. Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværns-lovens §§ 1, 2, 3, stk. 1, stk. 3.Afgørelse:Afgørelsen forelå ikke på tidspunktet for årsberetningens afslutning.

den person der udførte begge kast samt trampede på lammet. Sigtede 2 så det hele ske, menforholdte sig passiv.Rådet udtalte:Spørgsmål:Det fremgår af sagen, at de begge indfandt sig ved en bakkeskråning, der var indhegnet, og hvor i altca. 50 får og lam gik frit rundt. Sigtede 1 har erkendt, at han uden nogen grund tog fat i et nyfødt lam,at have kastet det nyfødt lam op i luften og ned ad skråningen 2 gange, hvorefter han trampe-de på lammets hoved ca. 3 gange, alt hvorved lammet døde. Begge sigtede oplyser at have væ-ret noget berusede på gerningstidspunktet, ca. kl. 08.00 om morgenen den 12. maj 2007. Epi-soden blev overværet af 2 nærtboende i en kikkert.Jeg skal anmode om en udtalelse om, hvorvidt den beskrevne adfærd indebærer en uforsvarligbehandling af dyr, eller eventuelt mishandling, jf. dyreværnslovens § 1, jf. § 28, stk. 1 og §29, stk. I.Svar:Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigtog så smertefrit som muligt.Ved at blive kastet op i luften og ned ad en skråning 2 gange for derefter at blive trampet påhovedet ca. 3 gange er lammet ikke behandlet forsvarligt eller beskyttet bedst muligt modsmerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Ved den beskrevne handlemåde blevdet ikke tilsikret, at lammet blev aflivet så hurtigt og så smertefrit som muligt. Lammet harved den beskrevne behandling været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe.Rådet vil anse, at den beskrevne adfærd indebærer en groft uforsvarlig behandling af dyr medkarakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 13, stk. 1, 1. punktum.Afgørelse:Tiltalte 1 blev straffet med fængsel i 50 dage.10 dage af straffen skulle fuldbyrdes med det samme.Resten af straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i 1 år fra en-delig dom.Tiltalte 1 skulle betale sagens omkostninger.

Rådet udtalte:Spørgsmål 1:På baggrund af de beskrevne forhold anmodes Rådet om at bedømme, om den beskrevne be-handling af dyrene må anses for¶uforsvarlig behandling eller¶grovere uforsvarlig behandling eller¶mishandlingi den forstand disse begreber anvendes i dyreværnsloven.Svar ad 1:Af politirapporten fremgår det, at de 2 får blev transporteret på et 75 cm langt traktorlad, dervar uden afgrænsning bagud. Kørselen foregik med en hastighed, der ikke var nedsat til engrad, hvor fårene kunne stå forholdsvis stille og sikkert. Fårene gyngede under kørselen fraside til side og begge mistede balancen og spjættede med bagbenene medens de opbundet medhalsreb hang bag udover kanten på ladet og havde besvær med at komme op igen.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov ioverensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at fårene ved at være transporteret på den be-skrevne måde har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentligulempe ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt. Rådet vil karakterisere forholdetsom uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § §1 og 2.Spørgsmål 2:Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?Svar ad 2:NejAfgørelse:Tiltalte blev straffet med en bøde på 2000 kr.Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 6 dage.Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.

6.6 Dyreværnssager vedrørende andre dyr2007-20-056-00052Skrivelse af 19. januar 2007 fra Københavns PolitiEn beboer i en ejendom havde fra sin lejlighed observeret, at en familie over en længere periode bådesommer og vinter havde sat deres tre kanariefugle ubeskyttet i et fuglebur ud på lejlighedensaltan. Fuglene stod i et lille metalbur i både blæst og regn. De blev ofte sat derud om efter-middagen i mørke, regn og storm. Det havde stået på i flere år (2-3 år), også om vinteren, ogsidste år stod de ude, mens det var snevejr. De stod blandt andet ude på altanen i marts 2006 isnevejr.Rådet udtalte:Spørgsmål:Det ønskes oplyst, hvorvidt denne beskrevne fremgangsmåde og adfærd ved behandlingen afkanariefuglene er en anerkendt og forsvarlig måde eller om det indebærer, at der er tale omuforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuelt mishandling.Svar:Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgode-ses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagel-se af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstem-melse med deres behov.Ved i 2-3 år at blive udsat for det i sagsakterne beskrevne ubeskyttede ophold i et lille metal-bur på en altan i al slags vejr både sommer og vinter er kanariefuglene ikke behandlet om-sorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssigeog sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabeligeerfaringer. De har ved den beskrevne behandling været udsat for betydelig grad af smerte, li-delse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.Rådet vil anse forholdet for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3,stk. 1.Afgørelse:Tiltalte blev straffet med em bøde på 2000 kr.Forvandlingsstraffen var fængsel i 6 dage.Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.

2007-20-056-00056Skrivelse af 1. oktober 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 21. september 2007 fraNordsjællands PolitiEn dyreværnsforening besøgte på baggrund af en anmeldelse om vanrøgt et dyrehold med for-skellige arter fjerkræ. Besøget blev aflagt sammen med organisationens dyrlæge, som efter-følgende tilkaldte politiet. Fjerkræbesætningen bestod af ca. 150 fjerkræ, hvor der var ca. 100ænder og gæs og nogle høns og kyllinger samt ca. 30 duer. Der blev fundet en død due samten due med en stor svulst i hovedet, der blev aflivet på stedet. Burene var små og nødtørftigtafskærmede med plader eller hønsenet og flere steder var der bure i to etager. Flere steder be-stod bundene af 5-15 cm vådt gødning med enkelte synlige halmstrå, hvilket var årsag til, atdyrene i burene forekom snavsede og fedtede. I mange bure var der ikke adgang til vand, idetopstillede plastikskåle var tomme for vand og delvis fyldte med gødning og gamle halmstrå.Samtlige dyr var afmagrede og sløve og havde en vægt under det normale. Dyrene blev ude-lukkende fodret med opblødt hvidt gammelt brød, dog med undtagelse af nogle nyudrugedeællinger, der de første dage havde fået lidt havregryn. Enkelte dyr havde adgang til løbegårde,der dog kun bestod af bar jord uden antydning af græs.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Indebærer det beskrevne en uforsvarlig behandling af dyrene, eller eventuelt mishandling ellergrovere uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1, § 2 og § 3, § 28 og § 19, stk.1?Svar ad 1:Det fremgår af dyrlægens rapport af den 6. juli 2007 samt de ledsagende digitale fotooptagel-ser, at der under besøget i fjerkræbesætningen den 5. juli 2007 blev konstateret 153 dyr, heraf106 ænder, moskusænder og gæs i alle aldre, 13 høns, 4 kyllinger og 30 duer. Dyrene opholdtsig i små bure, der var nødtørftigt afskærmede med plader eller hønsenet. Flere steder var derbure i to etager. Burene var installeret i gamle utætte trækonstruktioner belagt med træ ogplader af forskellig slags eller tagpap. Mange bure var under 1 m2og de større, hvor der gikflere dyr sammen, gav ikke mere plads til det enkelte dyr. Der havde ikke været muget udigennem længere tid, hvilket fremgik af, at bunden i burene bestod af et 5-15 cm tykt lag afvåd gødning med enkelte synlige halmstrå. Burforholdene havde bevirket, at alle dyrene varsnavsede og fedtede og mange havde mistet de fleste fjer, formentlig på grund af stress ogderaf følgende fjerpilning samt det høje ammoniakindhold i burbunden. I mange af burene varder ikke adgang til vand, idet de opstillede plastikskåle var tomme for vand og delvis fyldtemed gødning og gamle halmstrå. Samtlige dyr var afmagrede og sløve og havde en vægt underdet normale. Dyrene blev udelukkende fodret med opblødt gammelt hvidt brød. Enkelte af deyngste ænder og gæs havde adgang til løbegårde, der bestod af bar jord uden antydning afgræs. Der blev desuden fundet en død due samt en due med en større svulst i hovedet, der blevaflivet på stedet.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan må-de, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelses-frihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres modvejr og vind i overensstemmelse med deres behov.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at fjerkræholdet igennem længere tid ved at væreholdt og fodret under de beskrevne forhold har været udsat for en betydelig grad af smerte, li-delse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom fjerkræet ikke har været behandlet om-sorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer. De rum og arealer, hvor dyrene var holdt, var ikke indrettet på enmåde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder sikret, at dyrene havde den fornødne bevæ-gelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Rådet vil karakterisere for-holdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.Spørgsmål 2:Giver sagens fakta i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?Svar ad 2:Nej.Afgørelse:Tiltalte fik forelagt et bødeforlæg på 5000 kr.

2007-20-056-00055Skrivelse af 19. oktober 2007 fra politimesteren i SlagelseEn dyretransport med bl.a. to æselføl blev af Færdselspolitiet, som var ledsaget af en dyrlægefra Dyrevelfærdsrejseholdet, standset pga. kontrol af transport af dyr. Transporten var påbe-gyndt kl. 9.10 og blev standset kl. 11.35. Begge æselføl var afmagrede uden fedtlag på krop-pen og med stærkt nedsat muskelfylde i lår, skuldre og ryg samt med tydeligt følbare og frem-stående knogler. Hårlaget blev vurderet som langt og unormalt for årstiden og begge føl havdepå deres muler tørt og skorpet eksem. Æslerne blev tilbudt vand af en spand uden at villedrikke, men åd lidt græs, som de blev tilbudt. Transporten blev af politiet påbudt at fortsættetil bestemmelsesstedet og der sørge for, at dyrene inden 24 timer skulle under dyrlægekontrolfor en konstatering af deres tilstand. En praktiserende dyrlæge undersøgte æslerne efter enyderligere transport og fandt ikke tegn på dyreværnsmæssige kritisable forhold og fandt dyre-ne transportegnede. I en efterfølgende uddybende erklæring fandt han æslerne i dårligt huldunder middel, grænsende til afmagret og med en ikke tilfredsstillende pelspleje, som blev be-skrevet tjavset, lang og usoigneret og med soleksem på mulerne.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Vil et æselføl, der var afmagret og uden fedtlag, havde stærkt nedsat muskelfylde i musklernepå lår, skulder og ryg, hvor alle knoglerne på skulder, ryg og hofter var tydeligt følbare ogfremstående og hvor ribben, torn- og tværtappe var tydeligt følbare, være egnet til en trans-port af 2½ - 3 timer?Svar ad 1:Af embedsdyrlægens erklæring og det ledsagende billedmateriale af den 11. juni 2007 frem-går, at denne assisterede Færdselspolitiet under kontrol af dyretransporter. I en hestetransportmed 4 voksne heste, 1 pony og et ponyføl samt 2 æselføl fandtes de 2 æselføl og ponyfølletløse i lastvognens forreste lastrum. Det ene æselføl ville i første omgang ikke rejse sig, menved støtte og løft kom det op at stå. Begge æselføl var afmagrede og uden fedtlag på kroppensamt med stærkt nedsat muskelfylde i lår, skuldre og ryg. Alle knogler på skuldre, ryg og hof-

ter var tydeligt følbare og fremstående ligesom ribben, torn- og tværtappe var tydeligt følbare.Begge havde et langt hårlag, der vurderedes at være unormalt for årstiden og som tegn på dy-renes manglende foderstand og utrivelighed. Begge havde et udtalt tørt og skorpet eksem påmulerne.Af den praktiserende dyrlæges udtalelse af 11. juni 2007 fremgår, at æslerne blev fundet i dår-ligt huld (under middel grænsende til afmagret) og uden tilfredsstillende pelspleje og medsoleksem på mulerne.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de to æsler - ved at være transporteret i en til-stand, hvor de var afmagrede og uden fysisk styrke til på betryggende vis at klare den givnetransport og dermed ikke egnede til transport – ikke har været beskyttet bedst muligt modsmerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandletomsorgsfuldt, herunder fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærds-mæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og viden-skabelige erfaringer. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf.dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 2:Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende: Vil der i givet tilfælde skulle træffes særlige foran-staltninger under transporten, f.eks. i form af særligt blødt og bekvemt underlag?Svar ad 2:BortfalderSpørgsmål 3:Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende: Kan det forhold, at man transporterer 2 æselføl, der eri en tilstand, som det i spørgsmål 1 anførte, i 2½ - 3 timer indebære, at man ikke behandlerdyrene forsvarligt og beskytter dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men ogvæsentlig ulempe?Svar ad 3:Se svar ad 1.Spørgsmål 4:Vil et æselføl, der var i dårligt huld (under middel afgrænsende til afmagret) bedømt ved be-føling på lændehvirvlernes tværtappe, ribben og bækkenets konturer, og ikke havde en til-fredsstillende pelspleje, idet den var tjavset, lang og usoigneret, være egent til en transport afen varighed på 2½ - 3 timer?Svar ad 4:Se svar ad 1.

2007-20-056-00053Skrivelse af 6. december 2006 fra politimesteren i AssensTre kaniner blev fundet døde på en forladt ejendom. Ejendommen syntes at have været forladt i mangeuger.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Har kaninerne været behandlet forsvarligt og herunder beskyttet mod smerte og lidelse jf. dy-reværnslovens regler herom?Svar ad 1:Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst engang om dagen.Sagsakterne ses ikke at indeholde oplysninger som f. eks. dyrlægeundersøgelse af de døde ka-niner, obduktion eller laboratorieundersøgelser til belysning af omstændighederne omkringkaninernes død. Da der således ikke af sagsakterne ses at være fremlagt dokumentation forRådet vedrørende årsagen til kaninernes død, kan Rådet ikke besvare spørgsmålet på det frem-sendte grundlag.

Såfremt det kan eftervises, at kaninerne er døde som følge af manglende fodring, vanding,pasning og manglende dagligt tilsyn, har de ikke været behandlet forsvarligt eller omsorgs-fuldt, og de har ikke været fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer. De har som følge af de nævnte forsømmelser været udsat for høje-ste grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Lægges dette til grund, vilRådet anse forholdet for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf.dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1 og stk. 3, 1. punktum.Spørgsmål 2.Kan det i benægtende fald beskrives, hvori manglerne består?Svar ad 2:Se svar ad 1.Spørgsmål 3:Kan det ud fra beskrivelsen og fotos oplyses, om adfærden var været uforsvarlig eller grovereuforsvarlig behandling af kaninerne?Svar ad 3:Se svar ad 1.

2007-20-056-00057Skrivelse af 14. november 2007 fra Fødevarestyrelsen jf. skrivelse af 11. oktober 2007 fraNordsjællands PolitiEn dværgkanin opholdt sig udendørs i et bur, der stod i direkte sol. Buret bestod af en trem-medel og en lukket kassedel. Over tremmedelen var der lagt et hvidt håndklæde.Rådet udtalte:Af fremsendte politirapport fremgår det, at kaninen blev holdt i et bur på ca. 60x40x40 cmmed et åbent og et lukket afsnit. Ved politiets undersøgelse, der fandt sted den 8. juni 2007vistes, at buret var placeret i en have tilhørende adressen, hvor undersøgelsen fandt sted, og atder var et hvidt håndklæde over den åbne del af buret. Der var frisk halm i buret og i den åbnedel var der placeret en vandskål, som var tom. I den lukkede del af buret var der foder og envandskål med vand. Vandet var fyldt med dyrets ekskrementer.Dyrets pels var pæn og ren, og den havde pæne klør. Tillige var den i pæn stand.Temperaturen i buret blev målt til 31 grader celsius.Ejeren af dyret har overfor politiet oplyst, at det hvide klæde var lagt over buret for at kaninenikke skulle få det for varmt. Den havde den foregående dag ca. kl. 16-17 fået vand og foder.

Spørgsmål 1.Indebærer det beskrevne en uforsvarlig behandling af dyret, eller eventuelt mishandling ellergrovere uforsvarlig behandling jf. dyreværnslovens §§ 1-3 og §§ 28- 29?Svar ad 1.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgode-ses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagel-se af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstem-melse med deres behov.Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.Det fremgår af politiets anmeldelsesrapport, at kaninen stod på en terrasse i solen. Kaninburetvar på ca. 60 x 40 x 40 cm med et åbent og et lukket afsnit. Der var et hvidt håndklæde overdet åbne afsnit. I buret var der frisk halm og i den åbne afdeling var der en tom vandskål. Iden lukkede afdeling var der foder og en vandskål med vand, der var fyldt med dyrets eks-krementer. Temperaturen i buret blev målt til 31 grader. Kaninen var i live med pæn og renpels, pæne kløer og i udmærket stand.Ved som beskrevet ovenfor at opholde sig i buret, der stod i direkte sol og uden at have kon-stant adgang til rent drikkevand har kaninen ikke været behandlet omsorgsfuldt eller i over-ensstemmelse med sine behov. Under de beskrevne forhold har kaninen været udsat for lidelseog væsentlig ulempe.Rådet vil betragte forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og3, stk. 1.Spørgsmål 2.Giver sagens fakta i øvrigt Fødevarestyrelsen anledning til bemærkninger?Svar ad 2.Rådet skal gøre opmærksom på, at Rådet ikke anser forholdet for at være groft uforsvarligt ogi øvrigt straks er rettet, jf. dyreværnslovens § 20, stk. 1 sidste punktum. Hvorvidt dette er enformildende omstændighed beror imidlertid på en juridisk vurdering.Afgørelse:Dommeren gav tiltalte en advarsel.

6.7 Dyreværnssager vedrørende blandede besætninger2007-20-057-00045Skrivelse af 19. marts 2007 fra politimesteren i RandersMed henblik på at udføre velfærdskontrol i et fårehold aflagde en embedsdyrlæge den 15. de-cember 2006 besøg i en besætning med et blandet dyrehold. Idet ejeren tidligere var dømt i ensag om misrøgt, blev besøget aflagt sammen med politiet. Under besøget blev der konstateretflere dyreværnsmæssigt kritisable og uacceptable forhold med udegående dyr, der ikke havdepassende ly og læ og tørt leje. Endvidere gik både de udegående og indegående dyr underuordentlige forhold ligesom flere af dyrene inden døre var bundet eller gik i stier, hvor der ik-ke var mulighed for tørt leje. Udfodrings- og vandingsforholdene var ligeledes mangelfuldeeller fraværende.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Må det beskrevne under anklageskriftets punkt a betegnes som uforsvarlig behandling af dyr,groft uforsvarlig behandling af dyr eller eventuelt som mishandling.Endvidere forespørges om samme f.sv.a. punkterne b-h.Svar ad 1:Det fremgår af sagens akter, de ledsagende fotooptagelser og af embedsdyrlægens erklæringaf den 17. januar 2007, at der under velfærdskontrolbesøget den 15. december 2006 af en få-rebesætning blev konstateret dyreværnsmæssigt uacceptable forhold for fåreholdet. Samtidigtblev det endvidere konstateret, at andre dyrearter også gik under kritisable forhold, hvorforhele besætningens dyrehold blev gennemgået.Fåreholdet, der bestod af ca. 30 får, væddere og lam gik på et areal, der var indhegnet af fåre-hegn og tilfældigt materiale såsom minkbure. På arealet var opstillet flere småskure, hvoraf endel ingen tag havde og manglede strøelse. Underlaget i skurene var optrampet jord og mudderligesom en stor del af det indhegnede areal bestod af mudder, optrampet jord eller nedgræsse-de arealer, hvor der endvidere lå adskillige grene, hegnsrester, bjælker, fliser og andet materi-ale, der kunne udgøre en risiko for at dyrene kunne komme til skade. Der var ikke foder til rå-dighed for dyrene og mulighederne for udfodring i tilfældige metalgenstande og på træpladerblev anset som værende utilstrækkelige.2 udegående svin var opstaldet i hver deres udendørsboks. Bunden i boksene var dækket af envandig grødet masse af gammelt strøelse og gødningsrester. En del af boksene var dækketmed tag, men alligevel var det ikke muligt for svinene at finde tørt leje ligesom krybberne varfyldte med grødet gødningsmasse. Der var ikke drikkevand eller foder til rådighed for svine-ne, der havde uforholdsmæssigt store hoveder, hvilket blev taget som udtryk for mangelfuldfoderudnyttelse eller fodring af dyr i tilvækst.I et mørkt og beskidt skur gik 2 får, hvoraf det ene var afmagret og havde tabt ulden i et stortområde omkring bagparten. Fåret virkede afkræftet.I et andet skur var der opstaldet et sort får, der gik imellem kanin- og fuglebure og murbrok-ker på et underlag, der var mudret og optrådt. Fåret var tildelt foder i en plastikkasse, somimidlertid ikke var tilgængelig for fåret, der heller ikke havde vand til rådighed.I staldbygningen, hvor der var meget mørkt, uanset det elektriske lys var tændt, var opbundet6 kreaturer i båse. Bag kreaturerne var der ophobet gødning, hvorved halvdelen af deres hvi-

learealer var tilsmudset af urin og gødningsrester. Kreaturerne var i normal foderstand, mentilsmudsede på bagparti og bagben som følge af den manglende mulighed for at ligge på ettørt og rent underlag. I stalden gik tre kalve med et utriveligt udseende løse uden adgang tildrikkevand. I 4 bokse var opstaldet i alt 7 svin, der alle havde et utriveligt udseende meduforholdsmæssigt store hoveder og i en foderstand under middel. Gulvene i boksene var dæk-ket af store mængder gødning, hvorved de ikke havde mulighed for at finde tørt og rent leje.Nogle af svinene var tildelt brød oveni gødningsunderlaget, medens andre havde et tomt stål-trug, der indeholdt gødningsrester. Ingen af svinene havde adgang til drikkevand.I en container blev der konstateret et hængebugsvin, der rystede og var mager og let slinger.Svinet var alment påvirket og reagerede ikke normalt på ydre påvirkninger. Det havde ikkeadgang til drikkevand eller foder.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgode-ses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagel-se af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstem-melse med deres behov.Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de omhandlede dyr har været udsat for en bety-delig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har væ-ret behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til de-res fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med aner-kendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum og arealer, hvor dyrene har væretholdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder sikretdyrene fornøden bevægelsesfrihed under optagelse af foder og drikke og ved hvile, ligesomdyrene ikke har været sikret mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. Rådet vilbetragte forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.Spørgsmål 2:Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?Svar ad 2:Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringedyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre tilovervejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf.dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der aleneforetages af domstolene.Afgørelse:Tiltalte blev straffet med fængsel i 40 dage.Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i 2 år fra endelig dom.Tiltalte blev frifundet for påstanden om frakendelse af retten til at eje, bruge, passe, slagte el-ler i det hele beskæftig sig personligt med dyr.Tiltalte skulle betale sagens omkostninger, idet statskassen dog betalte 1000 kr. med tillæg afmoms i salær til tiltaltes forsvarer.

2007-20-057-00046Skrivelse af 30. april 2007 fra politimesteren i AssensFødevareregionens dyrlæger har i flere omgange beskrevet dyreværnsmæssigt uforsvarligeforhold for en samling af flere dyrearter hos en ejer, der tilsyneladende ikke har magtet atsørge for dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold for dyreholdet uanset et udtalt ønske om athjælpe nødstedte eller skæve eksistenser. Ponyer har ikke været fodret og beskåret tilstrække-ligt, ligesom kreaturer også var beskrevet som magre, i huldkarakter 1-2 og med mangelfuldeller manglende klovpleje. I staldområder og på græsarealer var der tykke lag af hhv. møg el-ler diverse affalds- og bygningsdele samt optrådte meget mudrede områder. Indhegningenomkring græsområder har været mangelfuld eller ikke eksisterende. Mindre dyr og fugle harværet opbevaret under for trange forhold uden muligheder for vand og regelmæssige og stabi-le tilbud af foder. I sagen har politiet på baggrund af embedsdyrlægernes erklæringer givetflere påbud, der ikke er blevet efterlevet, hvilket har medført fjernelse af dyr fra ejendommen.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Det fremgår af udtalelse af 30. juni 2006, at tre Wales Mountain (Welsh Mountain, red.) po-nyhingste og et æsel stod opstaldet i staldbygningen ved tilsynet den 21. juni 2006. To af po-nyhingstene og æslet var bundet til et forværk i et rum på ca. 20 m2. I dette rum forefandtesendvidere ca. 30 stk. fjerkræ af forskellig art. Dyrene i dette rum havde ikke adgang til vand,ligesom der ikke fandtes rester af foder eller tørt leje. Gulvet var dækket af møg, og hvor dy-rene stod var møget fugtigt. Møget blev vurderet til at ligge i ½ til 1 meters højde. I staldenforefandtes endvidere gamle bure, træ- og jernaffald, dog således at de bundne dyr ikke kunnekomme i kontakt hermed.Den tredje pony stod for sig selv i et rum på ca. 6 m2. I dette lille rum lå der ligeledes gamlebure, træ- og jernaffald, som hingsten havde direkte adgang til. Hingsten havde ikke adgangtil vand, tørt leje eller stråfoder, også ponyhingsten gik i en ½ til 1 meters lag af fugtigt møg.a)Rådet bedes oplyse, om de tre ponyhingste og æslet ved ovennævnte opstaldning og forholdefter en veterinærfaglig vurdering:¶er blevet behandlet forsvarligt, og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe?¶er blevet huset, fodret, vandet og passet i overensstemmelse med deres behov?¶Har opholdt sig i rum, der er indrettet på en sådan måde, der tilgodeser dyrenes be-hov?b)Er der efter Rådets vurdering tale om uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling afdyr?c)Har det betydning for besvarelsen, om dyrene kun har været bundet som ovenfornævnt om formiddagen og om aftenen, når de blev fodret?Tiltaltes forsvarer har anmodet om, at følgende oplysninger bedes medtaget ved besvarelsenaf spørgsmål 1:Dyrene var ikke opstaldet. De blev formiddag og aften bundet, medens de blev fodret, menkunne i øvrigt gå frit ud og ind. De plejede at gå i haven.Svar ad 1:Det fremgår af embedsdyrlægeerklæringen af den 30. juni 2006 samt fotos optaget under be-søget i besætningen den 21. juni 2006, at tre Wales Mountain (Welsh Mountain, red.) ponyerog et æsel stod opstaldet i 2 rum uden adgang til vand. I stalden var der et lag af ½ til 1 meter

mere eller mindre fugtigt møg og i staldområdet var der opmagasineret gamle bure, træ- ogjernaffald, hvortil en hingst i det mindre rum havde direkte kontakt.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de opstaldede dyr - uanset disse kun har væretopstaldet under de beskrevne forhold i kortere tid - ikke har været behandlet forsvarligt og be-skyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe ligesom deikke har været huset, fodret, vandet og passet i overensstemmelse med deres behov. Dyrenehar været opstaldet i rum, der ikke har været indrettet på en måde, der har tilgodeset deres be-hov. Rådet skal udtale, at dyrene har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslo-vens §§ 1, 2, 3, stk. 1 og 3.Spørgsmål 2:Vedrørende forholdene på stedet fremgår det i øvrigt af udtalelsen, at der på græsningsområ-det forefandtes nylonsnore, glasskår, hegnstråd, forskelligt jern- og plastikaffald, og at der påtværs af arealet stod en række hegnspæle af jern, som der ikke var hegnstråd på. Fra græs-ningsområdet er der adgang til en ca. 25 m2løsdriftsstald. Ved indgangen til løsdriftsstaldenlå der rester af noget, der lignede en gammel port. Disse rester bestod af trælægter (nogle medsøm i) samt de deforme blikplader.a)Rådet bedes udtale sig om, hvor vidt de løsgående dyr, der har adgang til og færdes påområdet som beskrevet, efter en veterinærfaglig vurdering¶er blevet behandlet forsvarligt, og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst,varigt men og væsentlig ulempe?¶er blevet huset, fodret, vandet og passet i overensstemmelse med deres behov?¶har opholdt sig på arealer, der er indrettet på en sådan måde, der tilgodeser dyrenesbehov?Er der efter Rådets vurdering tale om uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling afdyr?

Tiltaltes forsvarer har anmodet om, at følgende oplysninger bedes medtaget ved besvarelsenaf spørgsmål 2:Tiltaltes dyrlæge så folden både i juli og oktober 2006. Beskrivelsen kan ikke genkendes. Dengamle port fungerede som rampe for at undgå det mudrede indgangsparti.Svar ad 2:Det fremgår af embedsdyrlægeerklæringen af den 30. juni 2006, at der under besøget i besæt-ningen den 21. juni 2006 blev konstateret, at der på græsningsområdet forefandtes nylonhalm-snore, glasskår, hegnstråd, forskelligt jern- og plastikaffald i betydeligt omfang. På tværs afarealet stod en række jernhegnspæle og udenfor adgangen til et staldområde lå der rester afnoget, der lignede en gammel skydeport bestående af trælægter med og uden søm, træstumpersamt deforme blikplader. Resterne var delvis trådt ned i et lag af mudder og møg, hvilket blevtaget som udtryk for, at dyrene ikke kunne undgå at gå i de beskrevne rester, når de ville søgely eller læ i staldområdet.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de løsgående dyr i de beskrevne forhold ikkehar været behandlet forsvarligt og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været huset, fodret, vandet og passet i overens-stemmelse med deres behov. Dyrene har været opstaldet i rum, der ikke har været indrettet påen måde, der har tilgodeset deres behov. Rådet skal udtale, at dyrene har været udsat for ufor-svarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2, 3, stk. 1 og 3.

Spørgsmål 3:Ved tilsynet tilså Fødevarestyrelsens dyrlæger endvidere en ældre (27 år gammel) hest af tra-vertypen. Det fremgår af udtalelsen, at hesten kun havde en meget begrænset mængde fedtunder huden, og at der sås svind af muskulatur, tydeligst i de store muskelgrupper. Rygradenpå hesten var skarp og torn- og tværtappe, ribben og bækken sås tydeligt. Det fremgår endvi-dere af udtalelsen, at dyrlægerne har vurderet, at hesten var meget mager.a)b)Er Rådet enig i denne vurdering?I givet fald bedes Rådet oplyse, om hesten ud fra ovennævnte og efter en veterinærfag-lig vurdering er¶blevet behandlet forsvarligt, og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst,varigt men og væsentlig ulempe?¶blevet huset, fodret, vandet og passet i overensstemmelse med dens behov?Har hesten efter Rådets vurdering været udsat for uforsvarlig eller groft uforsvarligbehandling?

Tiltaltes forsvarer har anmodet om, at følgende oplysninger bedes medtaget ved besvarelsenaf spørgsmål 3:Der er tale om en 27 år gammel hest, som jævnligt blev tilset af egen dyrlæge, senest i martseller april 2006.Svar ad 3:Det fremgår af embedsdyrlægeerklæringen af den 30. juni 2006, at det under besøget i besæt-ningen den 21. juni 2006 blev konstateret, at en brun hest af traver type, angiveligt 27 år, varmeget mager med en begrænset fedtmængde under huden og svind af muskulatur, tydeligst ide store muskelgrupper i ryg og lår. Rygraden var skarp og torn- og tværtappe, ribben ogbækken var tydelige.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at man uanset hestens alder er enig i vurderingenaf, at hesten var meget mager, hvorved den ikke har været behandlet forsvarligt og beskyttetbedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe ligesom den ikke harværet fodret, vandet og passet i overensstemmelse med dens behov. Rådet skal udtale, at he-sten har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 4:Det fremgår videre af udtalelsen, at en jerseyko ved tilsynet havde udtalt muskelsvind i ryg-og lårmuskler og intet fedtlag. Jerseykoen blev vurderet som værende meget mager.a)b)Er Rådet enig i denne vurdering?Rådet bedes endvidere udtale sig om, om koen på baggrund af ovennævnte er:¶blevet behandlet forsvarligt, og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt menog væsentlig ulempe?¶blevet huset, fodret, vandet og passet i overensstemmelse med dens behov?Har koen efter Rådets vurdering været udsat for uforsvarlig eller groft uforsvarlig be-handling?

På grund af kredsdyrlægens beskyldninger blev jerseykoen tilset af egen dyrlæge flere gangeog fundet rask og velfungerende. Den var angiveligt en af de ”skæve eksistenser”, min klienthar taget til sig i godhed. Dyrlægen kendte den fra forrige ejer.Svar ad 4:Det fremgår af embedsdyrlægeerklæringen af den 30. juni 2006, at det under besøget i besæt-ningen den 21. juni 2006 blev konstateret, at en jerseyko var meget mager med udtalt svind afmuskulatur i ryg- og lårmuskulatur og ingen fedtlag under huden.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at Rådet er enig i vurderingen af, at jerseykoenvar meget mager, hvorved den ikke har været behandlet forsvarligt og beskyttet bedst muligtmod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe ligesom den ikke har været fodret,vandet og passet i overensstemmelse med dens behov. Rådet skal udtale, at koen - uanset eneventuel opfattelse af den som værende en ”skæv eksistens” - har været udsat for uforsvarligbehandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 5:Det fremgår desuden af udtalelsen, at der ved tilsynet forefandtes en ged med manglendestrækkefunktion i højre forben. Den manglende strækkefunktion bevirkede, at geden ikkekunne gå normalt, at benet pludselig bøjede sammen under geden, når den stod oprejst, og atbenet slæbteefter geden, når den gik.a)Rådet bedes udtale sig om, hvor vidt geden, der har fået lov at leve med manglendestrækkefunktion i forben er¶blevet behandlet forsvarligt, og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse,angst,varigt men og væsentlig ulempe?¶blevet huset, fodret, vandet og passet i overensstemmelse med dens behov?Har geden efter Rådets vurdering været udsat for uforsvarlig eller eventuelt groft ufor-svarlig behandling?

Tiltaltes forsvarer har anmodet om, at følgende oplysninger bedes medtaget ved besvarelsenaf spørgsmål 5:Har det betydning for besvarelsen, at 5 forskellige dyrlæger angiveligt i årenes løb har væretkonsulteret angående geden (herunder også i forbindelse med dens kastration). Efter det oply-ste var alle enige om, at den ikke led, og at det ikke var uforsvarligt at lade den leve.Svar ad 5:Det fremgår af embedsdyrlægeerklæringen af den 30. juni 2006, at det under besøget i besæt-ningen den 21. juni 2006 blev konstateret, at en ged ikke havde funktionsdygtige strækkeseneri højre forben, hvorved dette ben under gedens bevægelser blev slæbt hen over underlaget.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at geden ved igennem fire år ikke at have haftmulighed for normale bevægelsesmuligheder ikke har været behandlet forsvarligt og beskyttetbedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og således ikke pas-set i overensstemmelse med dens behov. Rådet skal udtale, at geden har været udsat for ufor-svarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 6:Ved tilsynet fandtes tre ponyhingste af typen Wales Mountain (Welsh Mountain, red.) at væreuden væsentligt fedt under huden og med tydeligt erkendbare torn- og tværtappe og ribben.

Fødevareregionen vurderede, at ponyhingstene var magre og bemærkede, at dette var usæd-vanligt for ponyer, der er gode til at udnytte foderet.a)Er Rådet enig i denne vurdering?b)Rådet bedes endvidere på baggrund af ovennævnte oplyse, om de tre ponyhingste efteren veterinærfaglig vurdering er:¶blevet behandlet forsvarligt, og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst,varigt men og væsentlig ulempe?¶blevet huset, fodret, vandet og passet i overensstemmelse med dens behov?c)Er der efter Rådets vurdering tale om uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling afdyr?d)Har det betydning for besvarelsen, at tiltalte har oplyst, at en af ponyhingstene har væ-ret syg gennem længere tid?Tiltaltes forsvarer har anmodet om, at følgende oplysninger bedes medtaget ved besvarelsenaf spørgsmål 6:Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om ved besvarelsen at hense til, at egen dyrlæge varrådgiver angående fodring, og at hingstene fik samme foder og gik i samme fold som hopper,føl og ungheste. Endeligt erindres om, at den ene af ponyerne havde været meget syg i som-meren 2005 og havde fået noget, der mindede om et tilbagefald i 2006.Svar ad 6:Det fremgår af embedsdyrlægeerklæringen af den 30. juni 2006, at det under besøget i besæt-ningen den 21. juni 2006 blev konstateret, at tre ponyhingste var magre uden væsentligt fedtunder huden og med tydeligt erkendbare torn- og tværtappe og ribben. Under besøget blevfremvist en lille mængde foder, og det blev vurderet, at dyrene ikke kom på græs.Lægges ovennævnte til grund, er Rådet enig i vurderingen af ponyhingstenes foderstand. Rå-det finder, at de tre ponyhingste – uanset rådgivning fra egen dyrlæge og foderets art - ikke erblevet fodret tilstrækkeligt. Passende og sufficient fodring er yderligere særligt vigtig undereventuelle sygeperioder. Rådet vurderer, at de tre ponyhingste ikke har været behandlet for-svarligt og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempeligesom de ikke har været fodret, vandet og passet i overensstemmelse med deres behov. Rå-det skal udtale, at ponyhingstene har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslo-vens §§ 1 og 2.Spørgsmål 7:Den 10. juli 2006 tilså Fødevareregionens dyrlæge en 13 år gammel hund. Dyrlægen udfærdi-gede samme dag en udtalelse herom. Det fremgår af denne udtalelse, at hunden var megetslinger i bagparten, at den var svagtseende/blind, samt at den havde urininkontinens og ikkevar i stand til at lette ben. Endvidere fremgår det af udtalelsen, at hunden ikke var i stand til attage vare på egen soignering, samt at den var afmagret med skarp rygrad, tydeligt fremståenderibben og hofteknogler. Dyrlægen vurderede, at hunden blev udsat for uforsvarlig behandling.a)Rådet bedes på baggrund af ovennævnte udtale sig om, hvor vidt hunden efter en vete-rinærfaglig vurdering er:¶blevet behandlet forsvarligt, og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse,angst,varigt men og væsentlig ulempe?¶blevet huset, fodret, vandet og passet i overensstemmelse med dens behov?Finder Rådet, at hunden har været udsat for uforsvarlig eller eventuelt groft uforsvar-lig behandling?

Tiltaltes forsvarer har anmodet om, at følgende oplysninger bedes medtaget ved besvarelsenaf spørgsmål 7:Det bedes ved besvarelsen taget i betragtning, at min klient med sin dyrlæge havde en klar af-tale om, at hunden skulle aflives, når dyrlægen fandt det rigtigt. Oplysningen vil formentligkunne bekræftes hos Dyreklinik A.Svar ad 7:Det fremgår af embedsdyrlægeerklæringen af den 10. juli 2006, at det under besøget den 10.juli 2006 blev konstateret, at en ca. 13 år gammel meget svagtseende/blind hund var megetslinger i bagparten. Dens øjne var mælkehvide af lidelsen stær. Medens den forsigtigt gikrundt på gårdspladsen havde den urin-inkontinens og under urinering var den ikke i stand tilat løfte ben. Den var usoigneret under bugen omkring forhudsåbningen og bagpå omkring en-detarmsåbningen. Hunden var afmagret med skarp rygrad og tydeligt fremstående ribben oghofteknogler.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at hunden i den beskrevne tilstand ikke har væretbehandlet forsvarligt og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væ-sentlig ulempe ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret, vandet ogpasset under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov ioverensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet skal udtale,at hunden har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 8:Det fremgår af udtalelse af den 27. november 2006, at en skotsk højlandskvie, født den 8. maj2004, fandtes at være lille i forhold til sin alder og at den virkede mager (huldkarakter 2).Kvien blev ikke mærket igennem, men af udtalelsen samt de fotos, der henvises til, fremgårdet, at der sås skarpe konturer af tværtappene og bækkenknoglerne, nedsat fylde af ryg- oglårmuskulatur, samt at huden virkede stram, d.v.s. uden fedtlag ved ribbenenes nedre del. Isupplerende udtalelse af den 8. december 2006 fremgår det, at kvien vurderes at have væretudsat for utilstrækkelig fodring, og at dette må betegnes som uforsvarlig behandling af dyr.Det fremgår endvidere af udtalelsen, at klovene var alt for lange, og at især forbenenes klovevar ca. dobbelt så lange som normalt. Det fremgår videre, at dette forårsagede en forkert vink-ling af foden. Der henvises i øvrigt til udtalelse af den 8. december 2006, hvoraf det fremgår,at en dyrlæge vurderede, at klovene skulle have været beskåret for mindst et år siden.a) Er Rådet enig i vurderingen af, at kvien har været udsat for utilstrækkelig fodring?Rådet bedes i givet fald uddybe sit svar.b) Er Rådet enig i, at der foreligger utilstrækkelig klovbeskæring? Rådet bedes i givetfald uddybe sit svar.c) Finder Rådet, at der efter oplysningerne om kviens huld og klove, enten hver især ellersamlet, er tale om uforsvarlig eller eventuelt groft uforsvarlig behandling af dyr?Tiltaltes forsvarer har anmodet om, at følgende oplysninger bedes medtaget ved besvarelsenaf spørgsmål 8:Ved besvarelsen bedes det taget i betragtning, at der også her var tale om en ”skæv eksistens”,som min klient har taget til sig i godhed. Ved overtagelsen var den underernæret/misrøgtet, ogden vil aldrig blive helt normal i størrelsen. Af samme grund har den lidt deforme klove. Har

det i øvrigt betydning for besvarelsen, når min klient oplyser, at klovbeskærer var bestilt, men2 gange havde meldt afbud?Svar ad 8:Det fremgår af embedsdyrlægeerklæringen af den 27. november 2006 samt ledsagende fotos,at der under et opfølgende besøg i besætningen den 13. oktober 2006 blev konstateret enskotsk højlandskvie (født den 8. maj 2004), der var meget lille i forhold til sin alder. Kvienvirkede mager med skarpe konturer af tværtappe og bækkenknogler samt nedsat muskelfylde iryg- og lårmuskulatur. Huden virkede stram. Kviens klove var alt for lange, hvoraf forklovenevar ca. dobbelt så lange som normalt. Dette bevirkede en forkert vinkling af koderne og der-med en fejlbelastning af benene.Lægges ovennævnte til grund, er Rådet enig i, at kviens foderstand er forårsaget af en util-strækkelig fodring ligesom klovbeskæringen har været utilstrækkelig. Rådet finder, at kvien iden beskrevne tilstand ikke har været behandlet forsvarligt og beskyttet bedst muligt modsmerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe ligesom den ikke har været behandletomsorgsfuldt, herunder fodret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, ad-færdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer. Rådet skal udtale, at kvien har været udsat for uforsvarlig behand-ling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 9:Det fremgår endvidere af udtalelsen, at der ved kontrolbesøget forefandtes otte geder, der allebefandt sig i et lille mørkt rum, hvor der hverken var adgang til vand eller foder, og hvor derpå gulvet lå ½ til 1 meter gammel hestemøg. Tre af gederne rystede meget. Fødevareregionensdyrlæge vurderede, at indhusningen af gederne var groft uforsvarlig.a)Rådet bedes udtale sig om, hvor vidt gederne ved ovennævnte indhusning er¶blevet behandlet forsvarligt, og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse,angst,varigt men og væsentlig ulempe?¶er blevet huset, fodret, vandet og passet i overensstemmelse med deres behov?¶har opholdt sig på arealer, der er indrettet på en måde, der tilgodeser gedernesbehov?b) Er Rådet enig i, at der er tale om groft uforsvarlig behandling af dyr?Tiltaltes forsvarer har anmodet om, at følgende oplysninger bedes medtaget ved besvarelsenaf spørgsmål 9:Se bilag B. Herudover oplyser min klient, at det ikke er et mørkt rum. Der var i øvrigt envandspand, og gederne befandt sig kun i rummet om natten. Efter det oplyste lå der ikkegammelt hestemøg.Svar ad 9:Det fremgår af embedsdyrlægeerklæringen af den 27. november 2006 samt ledsagende fotos,at det under et opfølgende besøg i besætningen den 13. oktober 2006 blev konstateret, at ottegeder var lukket inde i et lille mørkt rum. Gederne, hvoraf tre rystede meget, gik i et ½ til 1meter tykt lag møg med en lille smule strøelse. Rummet indeholdt endvidere diverse bure,planker, pæle og plader. Der var ingen foder eller vandtrug og ingen hø- eller halmhæk irummet.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at gederne under de beskrevne forhold ikke harværet behandlet forsvarligt og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt menog væsentlig ulempe ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fod-ret, vandet og passet i overensstemmelse med deres behov. Dyrene har været opstaldet i rum,der ikke har været indrettet på en måde, der har tilgodeset deres behov. Rådet skal udtale, atdyrene har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2, 3, stk. 1 og 3.Spørgsmål 10:Det fremgår af supplerende udtalelse af den 8. december 2006 og udtalelse af den 21. decem-ber 2006, at huldet på de tre ponyhingste A, B og C ikke var forbedret i forhold til hvordan deså ud den 30. juni 2006. Ligeledes fremgår det af udtalelse af den 21. december 2006, at po-nyhingsten Mynet havde forringet sit hulda)Giver ovennævnte Rådet anledning til supplerende bemærkninger i forhold til Rådetssvar på spørgsmål 6?

Ved tilsynet tilså dyrlægen endvidere ponyhingsten SD. Ponyen viste sig at være støttehalt påvenstre forben, og det blev senere konstateret, at der var tale om en forstuvning. Det fremgår iøvrigt, at forhoven ikke var skåret ud og at hovene generelt var uplejede. Ponyen er derudoverkarakteriseret som værende for mager, og dyrlægen konstaterede tydelige knoglefremspring(skulderkam, ryglinie, bækkenknogler) og manglende muskulatur på bækkenet. I supplerendeudtalelse af den 8. december 2006 angiver dyrlægen ponyens huldkarakter som 1 – 2 og angi-ver, at såvel manglende hovpleje som mangelfuld fodring er uforsvarlig behandling af dyr.b)Er Rådet enig i, at fodringen af ponyen har været mangelfuld og at hovene er upleje-de? Rådet bedes uddybe sit svar.Giver det anledning til bemærkninger, at ponyen ikke tidligere er tilset af en dyrlæge?

indhentet og eftersendt. Ved besvarelsen bedes i øvrigt også her henset til, at dyrene løbendehar været tilset af dyrlæge, hos hvem supplerende oplysninger kan indhentes.Svar ad 10:Det fremgår af den supplerende embedsdyrlægeerklæring af den 8. december 2006, at de treponyhingste A, B og C ikke ved besøget den 13. oktober 2006 havde forbedret deres huld iforhold til det ved besøget den 21. juni 2006 konstaterede og beskrevne i erklæringen af den30. juni 2006. Hestene havde en skarp ryglinie, tydelige tvær- og torntappe og bækkenknoglersamt nedsat muskelfylde og ingen fedtlag under huden. Af embedsdyrlægeerklæringen af den21. december 2006 fremgår det, at det ved besøget i besætningen den 18. december blev kon-stateret, at hestene fortsat fremstod magre, hvor Pony A ikke havde forbedret sit huld nævne-værdigt, Pony B havde ikke forbedret sit huld og Pony C havde forringet sit huld.Rådet finder, at de tre ponyhingste igennem endnu en periode siden den 21. juni 2006 ikke erblevet fodret sufficient til en bedring af deres tidligere beskrevne foderstand.Af embedsdyrlægeerklæringen af den 27. november og ledsagende fotos fremgår, at det vedbesøget i besætningen den 13. oktober blev konstateret, at de tre ponyhingste havde for langeog deforme hove som følge af manglende beskæring. Hos Pony B havde dette bevirket, at he-sten var blevet blød i koder med en følgende belastning af koder, ben og ryg.Lægges ovennævnte til grund, er Rådet enig i, at beskæringen af hovene har været utilstræk-kelig.Af embedsdyrlægeerklæringen af den 27. november og ledsagende fotos fremgår, at det vedbesøget i besætningen den 13. oktober blev konstateret, at ponyhingsten D var støttehalt påvenstre forben. Dens hove var i lighed med de ovenfor beskrevne ponyhingstes uplejede, forlange og deforme, ligesom den var i lignende foderstand med tydelige knoglefremspring afskulderkam, ryglinie og bækkenknogler samt med mangelfuld muskulatur på bækkenet.Lægges ovennævnte til grund, er Rådet enig i, at også denne ponyhingst har været udsat formangelfuld beskæring og fodring. Når en hest konstateres at være støttehalt, skal den ansvar-lige for pasningen straks sørge for at undersøge årsagen til haltheden samt afhængigt af resul-tatet af denne undersøgelse om nødvendigt tilkalde sagkyndig assistance.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne heste på grund af den utilstræk-kelige fodring og hovpleje ikke har været behandlet forsvarligt og beskyttet bedst muligt modsmerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe ligesom de ikke har været behandletomsorgsfuldt, herunder fodret, vandet og passet i overensstemmelse med deres behov. Rådet,der ikke har fået eftersendt yderligere erklæringer vedr. de omhandlede ponyhingste, skal ud-tale, at dyrene har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 11:Det fremgår af udtalelsen, at der på jorden i en lille nordvestlige fold lå væltede hegnspæle,brædder, murbrokker, nylonsnore m.m. det fremgår endvidere, at græsningsarealet var trådthelt op og mudret på store områder, at hegnet var ikke funktionsdygtigt, og at der stod en fal-defærdig bygning, som ikke var afskærmet eller stabiliseret. Denne fold var adskilt fra denstore fold med en enkelt ikke strømførende hegnstråd. Ved hegnstråden lå der metaltagplader,rester af fårehegn og pæle. Den store fold blev ikke besigtiget, men på det sted, hvor foldenførte direkte ind til løsdriftsstalden, var jorden mudret, ligesom der lå planker, brædder og di-verse bygningsmaterialer til venstre for indgangen. Området var vanskeligt at passere, og mansank i, hvis man stod stille et øjeblik.

Tiltaltes forsvarer har anmodet om, at følgende oplysninger bedes medtaget ved besvarelsenaf spørgsmål 11:Har det betydning for besvarelsen, om de beskrevne effekter befinder sig på den side af heg-net, hvor dyrene færdes og om mudderet efter besøget er gravet væk.Svar ad 11:Det fremgår af embedsdyrlægeerklæringen af den 27. november 2006 samt ledsagende fotos,at der under et opfølgende besøg i besætningen den 13. oktober 2006 blev konstateret, at der iden lille nordvestlige fold lå væltede hegnspæle, brædder, murbrokker, nylonsnore m.m.Græsningsarealet var trådt helt op og fremstod mudret på store områder og det omgivendehegn var ikke funktionsdygtigt og uden strøm. Den store fold var hegnet på tilsvarende vismed en enkelt hegnstråd øverst og fårehegn forneden. Ved hegnet lå metalplader og rester affårehegn og pæle. Denne fold førte til den østlige staldlænge med åben forbindelse til løs-driftsstalden. Udenfor portåbningen var jorden trådt helt op og mudret ligesom der lå planker,brædder og diverse bygningsmaterialer. Det optrådte område var vanskeligt at passere uden atsynke i.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at løsgående dyr ved at gå under de beskrevneforhold ikke har været behandlet forsvarligt og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse,angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt,herunder huset, fodret, vandet og passet i overensstemmelse med deres behov. Dyrene har ind-til mudderet efterfølgende blev gravet væk opholdt sig på arealer og i rum, der ikke har væretindrettet på en måde, der har tilgodeset deres behov. Rådet skal udtale, at dyrene har væretudsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2, 3, stk. 1 og 3.Spørgsmål 12:Det fremgår af udtalelsen, at der i et kammer forefandtes en voliere på ca. 80 x 200 cm, hvorider befandt sig en kanin, to chinchillaer, to dværgvagtler, seks undulater og tre nymfeparakit-ter. Det fremgår videre, at dyrene generelt var inaktive, at der ikke var vand i volieret, at bun-den ikke havde været renset i lang tid samt at der ikke var til at se, hvad der var foder og hvadder ikke var foder. Fødevareregionen vurderede på denne baggrund, at dyrene ikke blev passetforsvarligt.a)Rådet bedes udtale sig om, hvorvidt ovenstående små selskabsdyr efter en veterinærfagligvurdering er blevet:¶behandlet forsvarligt og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men ogvæsentlig ulempe?¶er blevet huset, fodret, vandet og passet i overensstemmelse med deres behov?

har opholdt sig på arealer, der er indrettet på en måde, der tilgodeser dyrenes be-hov?b) Finder Rådet, at der foreligger uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling af dyr?Tiltaltes forsvarer har anmodet om, at følgende oplysninger bedes medtaget ved besvarelsenaf spørgsmål 12:Der udbedes en alternativ besvarelse under den forudsætning, at der var tilstrækkeligt medvand og foder.Svar ad 12:Det fremgår af embedsdyrlægeerklæringen af den 27. november 2006 samt ledsagende fotos,at det under et opfølgende besøg i besætningen den 13. oktober 2006 blev konstateret, at der ien voliere (80x200x120 cm) befandt sig en kanin, to chinchillaer, to dværgvagtler, seks undu-later og tre nymfeparakitter uden mulighed for at drikke frisk vand.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at dyrene i volieren ved at gå under de beskrevneforhold ikke har været behandlet forsvarligt og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse,angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt,herunder huset, fodret, vandet og passet i overensstemmelse med deres behov. Dyrene har op-holdt sig i et rum, der ikke har været indrettet på en måde, der har tilgodeset deres behov. Rå-det skal udtale, at dyrene har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1,2, 3, stk. 1 og 3.Spørgsmål 13:Det fremgår i øvrigt af udtalelsen, at der i et lille gnaverbur sad to kaniner. Der var hverkenvand eller foder i buret og Fødevareregionen fandt, at kaninerne havde alt for lidt plads.a) Rådet bedes udtale sig om, hvor vidt kaninerne¶behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, va-rigt men og væsentlig ulempe?¶er blevet huset, fodret, vandet og passet i overensstemmelse deres behov?¶har opholdt sig på arealer, der er indrettet på en måde, der tilgodeser kaninernesbehov?b) Er der efter Rådets vurdering tale om uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling afdyr?Tiltaltes forsvarer har anmodet om, at følgende oplysninger bedes medtaget ved besvarelsenaf spørgsmål 13:Har det betydning for besvarelsen, hvis kaninernes anbringelse i det lille bur var rent midler-tidig, indtil kaninburet, der angiveligt var gået i stykker, kunne blive repareret?Svar ad 13:Det fremgår af embedsdyrlægeerklæringen af den 27. november 2006 samt ledsagende fotos,at det under et opfølgende besøg i besætningen den 13. oktober 2006 blev konstateret, at der iet lille gnaverbur, der stod på køkkengulvet, opholdt sig to kaniner og hvor der i buret ikkekunne ses foder eller vand.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de 2 kaniner ved at være holdt i det beskrevnelille bur ikke har været behandlet forsvarligt og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse,angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt,herunder huset, fodret, vandet og passet i overensstemmelse med deres behov. Kaninerne har

opholdt sig i et bur, der ikke har været indrettet på en måde, der har tilgodeset deres behov.Medmindre det findes godtgjort, at kaninernes ophold i buret kun har varet i kort tid, indtil etmere egnet bur blev repareret, skal Rådet udtale, at kaninerne har været udsat for uforsvarligbehandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2, 3, stk. 1 og 3.Spørgsmål 14:Det fremgår af udtalelsen, at en kat fandtes at have et stort væskende sår i ansigtet, og at detblev oplyst, at katten var kommet til skade en uge forinden, i hvilken forbindelse den var ble-vet behandlet af en dyrlæge.a)Rådet bedes udtale sig om, hvorvidt katten efter en veterinærfaglig vurdering, på bag-grund af beskrivelse og fotos, på ny burde have været tilset af en dyrlæge? Rådet be-des uddybe sit svar.b)Er der efter Rådets vurdering tale om uforsvarlig eller eventuelt groft uforsvarlig behandlingaf dyr?Tiltaltes forsvarer har anmodet om, at følgende oplysninger bedes medtaget ved besvarelsenaf spørgsmål 14:Har det betydning for besvarelsen, at katten var på penicillinkur og blev behandlet – efter detoplyste – efter dyrlægens vejledning?Svar ad 14:Det fremgår af embedsdyrlægeerklæringen af den 27. november 2006 samt ledsagende fotos,at det under et opfølgende besøg i besætningen den 13. oktober 2006 blev konstateret, at engammel kat var behandlet for tilskadekomst en uge tidligere. Der flød med pus fra såret. Kat-ten blev beskrevet som værende alt for tynd.På det foreliggende grundlag finder Rådet ikke at have tilstrækkelig dokumentation for atvurdere kattens lidelse og behov for yderligere dyrlægetilsyn.

Spørgsmål 15:Af udtalelsen fremgår det, at der i stuehuset gik to leguaner i vindueskarmen. Leguanerne var50-60 cm lange. Leguanerne havde intet terrarium, ikke adgang til bad, varmelamper ellerUV-lamper. Leguanerne blev ved besøget fodret med tørfoder. Der forefandtes ikke andet fo-der. Fødevareregionen vurderede, at der var tale om groft uforsvarlig behandling af dyr.a) Rådet bedes ud fra ovennævnte udtale sig om, hvorvidt leguanerne efter en veterinærfagligvurdering¶er blevet behandlet forsvarligt og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst,varigt men og væsentlig ulempe?¶er blevet huset, fodret, vandet og passet i overensstemmelse deres behov?¶har opholdt sig på arealer, der er indrettet på en måde, der tilgodeser leguanernesbehov?b) Er Rådet enig i, at der er tale om groft uforsvarlig behandling af dyr?Tiltaltes forsvarer har anmodet om, at følgende oplysninger bedes medtaget ved besvarelsenaf spørgsmål 15:

Har det betydning for besvarelsen, hvis det kan oplyses, at terrariet var der, men blev stillet tilside i solskin, ligesom det bedes vurderet, om fodring med tørfoder (speciel øglemad) og omeftermiddagen grønt er i strid med dyrenes tarv.Svar ad 15:Det fremgår af embedsdyrlægeerklæringen af den 27. november 2006 samt ledsagende fotos,at det under et opfølgende besøg i besætningen den 13. oktober 2006 blev konstateret, at to50-60 cm lange leguaner var fritgående i et værelse. Der var intet terrarium med adgang tilbad, varmelampe eller med særligt UV-lys.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de 2 leguaner ved at opholde sig uden mulig-hed for at søge vand, varmekilde eller særligt UV-lys ikke har været behandlet forsvarligt ogbeskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom deikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, vandet og passet i overensstemmelsemed deres behov. Leguanerne har opholdt sig under forhold, der ikke har været indrettet på enmåde, der har tilgodeset deres behov. Rådet skal udtale, at leguanerne har været udsat foruforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2, 3, stk. 1 og 3.Spørgsmål 16:Det fremgår af fotos, at indgangspartiet til løsdriftsstalden den 21. december 2006 var blevetendnu mere vådt og mudret.Rådet bedes udtale sig om, hvorvidt disse forhold giver anledning til yderligere bemærkningeromkring udendørsarealerne?Tiltaltes forsvarer har anmodet om, at følgende oplysninger bedes medtaget ved besvarelsenaf spørgsmål 16:Har det betydning for besvarelsen, at mudderet er fjernet snarest muligt. Der er tale om ler-jord, hvorfor der kræves en stor maskine.Svar ad 16:Det fremgår af fotos optaget under besøget i besætningen den 21. december 2006, at såvel he-ste som kvæg har passeret igennem et flydende mudderlag, der nåede op til forknæene af dy-rene, når dyrene går ind og ud af løsdriftsområdet.Rådet finder, at rum og arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyretsbehov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyr har den fornødne bevægelsesfrihed også un-der optagelse af foder og drikke og ved hvile. Uanset at det mudrede lag senere er fjernet, harde angivne betingelser ikke været til stede igennem en længere periode.Spørgsmål 17:Det fremgår af sagens bilag, at de to ponyhingste, der den 4. januar 2007 stod bundet i et krati nærheden af sigtedes ejendom, var bundet med ca. 2 meter tov til hver sit træ. Området varvådt og mudret og hestene havde mudder til langt op ad benene. Mellem hestene lå en væltetspand, og der sås intet foder. Det fremgår af oplysningerne i sagen, at ponyhingstene som mi-nimum har stået som ovenfor beskrevet i tre timer den pågældende dag, ligesom de er set athave stået samme sted et par dage forinden.a)Rådet bedes udtale sig om, hvorvidt de to ponyhingste under de ovennævnte forhold ogefter en veterinærfaglig vurdering:

Tiltaltes forsvarer har anmodet om, at følgende oplysninger bedes medtaget ved besvarelsenaf spørgsmål 17:Har det betydning for besvarelsen, hvis det kan oplyses, at de to ponyhingste var bundet i al-mindelige grimeskafter og på min klients ejendom i en læhule, de plejede at benytte, før derblev sat et hegn op. Endvidere hvis det kan oplyses, at der var tale om en engangsforestillingmed en helt konkret begrundelse?Svar ad 17:Det fremgår af politirapporten samt de ledsagende fotos, at to ponyhingste den 4. januar 2007stod opbundne med ca. 2 m tove til hvert sit træ, hvor jordbunden var våd og mudret, hvorvedhestene havde mudder til langt op ad benene. Hestene, der ikke havde adgang til vand ellerfoder, havde stået bundet som beskrevet i mindst tre timer den pågældende dag, ligesom etvidne havde set dem stående på samme sted et par dage forinden.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de 2 heste ved at være opbundet på den be-skrevne måde ikke har været behandlet forsvarligt og beskyttet bedst muligt mod smerte, li-delse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgs-fuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet i overensstemmelse med deres behov. Hestenehar opholdt sig under forhold, der ikke har været indrettet på en måde, der har tilgodeset deresbehov. Rådet skal udtale, at hestene har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværns-lovens §§ 1, 2, 3, stk. 1 og 3.Spørgsmål 18:Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?Svar ad 18:Rådet finder, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at sørge for dyreværnsmæssigt forsvarli-ge forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til rettens overvejelser om heleller delvis fratagelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæf-tige sig personligt med dyr, jf. dyreværnslovens § 29, stk. 1.Supplerende skrivelse af 2. oktober 2007 fra politimesteren i AssensRådet udtalte:Spørgsmål:I Rådets svar ad spørgsmål 18, lyder:”Rådet finder, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at sørge for dyreværnsmæssigt forsvarlige forholdi sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til rettens overvejelser om hel eller delvis fratagelseaf retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig med personligt med dyr,jf. dyreværnslovens § 29, stk. 1.”

I Rådets gennemgang af spørgsmålene 1 – 17 finder Rådet, at der alene er tale om uforsvarligbehandling af dyr.Da det af lovteksten i dyreværnslovens § 29, stk. 1, fremgår, at frakendelse kan ske, når der ertale om mishandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr, anmodes der om en uddyb-ning og begrundelse af Rådets svar ad spørgsmål 18.Svar:Det fremgår af sagens akter, at embedsdyrlæger ved tilsyn i besætningen den 30. juni, 10. juli,13. oktober og 18. december 2006 konstaterede dyreværnsmæssigt uacceptable forhold i ogomkring dyreholdet. Forholdene blev betegnet som uforsvarlig behandling af dyr. Ved et be-søg af politiet den 4. januar 2007 blev der ligeledes konstateret uforsvarlig behandling af dyr.Rådet finder på den baggrund, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at sørge for dyreværns-mæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29, stk. 1 - herunder ”Detsamme gælder den, der efter tidligere at have gjort sig skyldig i uforsvarlig behandling af dyrpå ny findes skyldig i sådan overtrædelse”.Rådet skal anføre, at anvendelse af § 29 beror på en juridisk vurdering, der alene foretages afdomstolene.Afgørelse:Tiltalte blev straffet med en bøde på 5000 kr.Forvandlingsstraffen blev fastsat til fængsel i 8 dage.Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.

2007-20-057-00047Skrivelse af 12. juni 2007 fra politimesteren i HolbækEn landmand blev anmeldt for ikke at have ordentlige forhold hos sine dyr. Ved politiets ogfødevareregionens ankomst fandtes 9 kreaturer at være opstaldet i en boks på ca. 35 kvm. Ty-re og køer var bundet, mens kvierne løb frit i boksen. To af køerne fremstod magre. En tyrstod alene i en 4 x 4 m stor boks, som det bar præg af ikke at være muget i længere tid. Tyrenhavde begyndende snabelklove. En hest stod i en 4 x 4 m stor boks, som var indrettet således,at hesten ikke havde mulighed for at komme ud. Hesten fremstod med huld under middel, varmeget muskelfattig og trængte til beskæring. Ingen af dyrene havde konstant adgang til drik-kevand, men var ved besøget ikke tørstige.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Rådet bedes tage stilling til hvilken grad dyreværnsloven er overtrådt og i hvilken grad, -uforsvarlig, eller grov uforsvarlig behandling af dyrene, der kan blive tale om, i forhold tilanmeldelsen den 13. december 2006 fra Fødevareregion øst.Svar ad 1:Rådet skal indledningsvis oplyse at Rådet ikke tager stilling til hvorvidt et forhold er en over-trædelse af loven, idet det er udenfor Rådets kompetenceområde. Rådet besvarer udelukkendespørgsmål af veterinærfaglig karakter og kan derfor ikke besvare første del af spørgsmål 1.Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 13. december 2006, at der i stalden gik 9 kre-aturer og en hest, hvoraf 2 af køerne fremstod magre, deres huld blev vurderet til en del under

middel. Dyrene stod opstaldet således at bundne tyre samt 3 løsgående kalve kunne æde de 2tynde køers tildelte foderration. To af kreaturerne trængte til beskæring. Hesten fremstod medhuld under middel, den var meget muskelfattig og trængte til beskæring. Boksen, som hestenvar opstaldet i, var indrettet således, at hesten ikke kunne komme ud. Ingen af dyrene havdekonstant adgang til drikkevand. Ved besøget blev dyrene tilbudt vand uden at de viste tørst.Flere af kreaturerne var ikke øremærket.Rådet finder, vedrørende de to magre køer, de to kreaturer som trængte til beskæring samt he-sten, der var muskelfattig og trængte til beskæring samt var opstaldet i en boks indrettet såle-des, at hesten ikke kunne komme ud, at disse dyr har været udsat for smerte, lidelse, angst ogvæsentlig ulempe og ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen tilderes fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Rådet finder, at dyrene her-ved har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.Spørgsmål 2:Endvidere bedes rådet vurdere en evt. samlet bødestørrelse set i forhold til at der nu skullevære styr på forholdene på stedet.Svar ad 2:Rådet udtaler sig ikke om eventuelle bødestørrelser, men skal henvise til Rådets årsberetnin-ger, som kan findes påhttp://www.foedevarestyrelsen.dk/DVS/forside.htm.Afgørelse:Afgørelsen forelå ikke på tidspunktet for årsberetningens afslutning.

2007-20-057-00048Skrivelse af 22. august 2007 fra politimesteren i FredericiaEn dyrehandler undlod dagligt tilsyn af 10 gnavere og jævnligt tilsyn af 3 geder samt undlodat fodre og vande dyrene tilstrækkeligt, hvorved gnaverne døde af sult og tørst. En gedebukhavde fået afrevet sit højre horn uden omgående af få passende behandling, ligesom gedernesopholdsrum i metal var dårligt vedligeholdt og ydede ringe beskyttelse mod vejr og vind samtrisiko for skade på dyrene, idet væggene frembød flere huller med skarpe og rustne kanter oggulvet havde sprækker.Rådet udtalte:Sagens nærmere omstændigheder er følgende:Sydøstjyllands Politi, Fredericia, modtog den 12. februar 2007 en anmeldelse om, at nu sigte-de var fraflyttet den ovennævnte adresse og havde efterladt 3 geder, som ikke blev tilset ogfodret samt muligvis andre dyr i et udhus, som heller ikke var blevet fodret og tilset.Ved politiets ankomst til ejendommen samme dag kl. 15.00, påviste anmelderen de 3 geder(en ged, en buk, et kid), som gik frit omkring på gårdspladsen, grusvejen og græsarealerne påejendommen. Den ene ged manglede et horn og blødte fra hovedet.Kredsdyrlæge fra Fødevareregion Syd ankom til stedet kl. 16.00. Der henvises til hendes be-skrivelse (sagens bilag 1-2) af græsindhegningen og opholdsrummet for gederne.

I et udhus blev fundet 9-10 gnavere, som var opstaldet i 5 lukkede bure. Gnaverne var delvistædt (kannibalisme) og/eller gået i forrådnelse. Nogle af dyrene var mumificerede. I burene såssavsmuldstrøelse og tomme fodertrug, men ingen vandflasker/skåle. Dyrlægen har vurderet, atgnaverne er døde af tørst og sult og at det er lang tid siden (uger), at dyrene er blevet tilset ogfodret. I en supplerende udtalelse, dateret den 13. juni 2007, udtaler dyrlægen, at gnaverne erdøde på forskellige tidspunkter.Anmelderen har oplyst, at sigtede er fraflyttet adressen den 3. februar 2007.Spørgsmål ad gnaverne:Spørgsmål 1:Hvor længe har gnaverne været døde og er de døde på forskellige tidspunkter ?Svar ad 1:Det fremgår af sagsakterne med udtalelser af d. 15. februar 2007 og d. 13. juni 2007 fra dyr-lægen fra Fødevareregion Syd, at hvad gnaverne angår, var de alle døde ved besigtigelsen. Detdrejede sig om 9-10 dyr fordelt på 5 bure. Det var dog vanskeligt at erkende, om der var flereog hvilke dyr der var tale om, da de delvist var ædt (kannibalisme) og/eller gået i forrådnelse.Nogle af dyrene havde været døde så længe, at de var gået i forrådnelse (uger), mens andrenyligt var døde (dage) og stadig var helt intakte. Dyrene vurderedes derfor at være døde påforskellige tidspunkter og det vurderedes, at døde mus ikke kan ligge i tre uger uden at gå iforrådnelse. Nogle af dyrene var mumificerede (indtørret skrumpning), hvilket vidner om, atdet var lang tid (uger) siden, at dyrene var tilset og fodret. I et tilfælde var kun hår og hale til-bage. I burene sås savsmuldsstrøelse og tomme fodertrug, men ingen vandflasker/skåle. Ud-huset var koldt og fugtigt. Det vurderedes, at gnaverne var døde af tørst og sult.Spørgsmål 2:Hvad er dødsårsagen?Svar ad 2:Se svar ad 1.Spørgsmål 3:Hvis det lægges til grund, at dyrene er døde af sult og tørst og at dette skyldes, at sigtede ikkehar tilset, fodret og givet dyrene vand, indebærer denne behandling af dyrene i givet fald enadfærd fra sigtedes side, der må betegnes som a) uforsvarlig behandling af dyr, b) grovereuforsvarlig behandling af dyr, eller c) en mishandling af dyr ?Svar ad 3.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer.Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgode-ses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagel-se af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstem-melse med deres behov.

Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.Ved ikke at blive fodret og vandet, ved ikke at blive tilset og ved at blive holdt under koldeog fugtige forhold har dyrene ikke været passet omsorgsfuldt eller i overensstemmelse medderes behov. De har ved at dø som følge af sult og tørst været udsat for den højeste grad afsmerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.Rådet vil betragte forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishand-ling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1, 3. punktum og stk. 3, 1. punktum.Spørgsmål ad gederne:Spørgsmål 1:Indebærer forholdene i græsindhegningen, herunder læskurets vedligeholdelsesstandard, samtoplysningen om, at der forefandtes et tomt fodertrug og en sporadisk mængde snavset og vådt strøelse ilæskuret og en spand vand med is på en a) uforsvarlig behandling af dyr, b) grovere uforsvar-lig behandling af dyr, eller c) en mishandling af dyr ?Svar ad 1.Det fremgår af sagsakterne med udtalelser af d. 15. februar 2007 og d. 13. juni 2007 fra dyr-lægen fra Fødevareregion Syd, at hvad de tre geder angår havde de oprindeligt været anbragt ien græsindhegning med adgang til et læskur af metal (en form for container), men ifølge detoplyste havde ejeren opgivet at holde gederne indhegnet. Læskuret var dårligt vedligeholdt oggav kun ringe beskyttelse mod vind og vejr. I væggen sås flere huller med skarpe og rustnekanter og gulvet havde ligeledes sprækker, hvor gederne kunne komme til skade. I skuretfandtes en sparsom mængde strøelse, som var af våd og snavset beskaffenhed samt et tomt fo-dertrug. I selve indhegningen lå brædder med fremspringende søm, gamle tagplader, en stortræ rist og der stod en spand vand med is på. Hegnet var faldefærdigt og havde en stor åbning,hvorigennem gederne var undsluppet. Gederne havde derfor fri adgang til det omkringliggen-de græs/krat areal samt til skrotbunker i og omkring åbentstående, forladte bygninger/haller.Gederne var normale i huld, hvilket formentlig skyldtes, at de havde haft fri adgang til græsog til regnvand eller sne. Deres generelle sundhedstilstand blev vurderet i orden. Gedebukkenhavde fået afrevet sit højre horn og ved hornbasis sås et stort sår. Såret var ikke helt frisk, idetder var dannet en sårskorpe, men denne var revet op og det blødte fra såret.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer. Dette indebærer, at alle dyr, når det under det daglige tilsyn kon-stateres, at de er syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passende behandling og omfornødent isoleres i et passende rum med tør bekvem strøelse.Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgode-ses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagel-se af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstem-melse med deres behov.Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.

Ved at opholde sig under de beskrevne forhold med risiko for tilskadekomst, utilstrækkeligmængde våd og snavset strøelse, uden konstant adgang til drikkevand og med kun ringe be-skyttelse mod vind og vejr har de tre geder ikke været passet omsorgsfuldt eller i overens-stemmelse med deres behov. De har således været udsat for en betydelig grad af smerte, lidel-se, angst, varigt men og væsentlig ulempe.Rådet vil betragte de nævnte forhold for gederne som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyre-værnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1 og stk. 3, 1. punktum.Spørgsmål 2:Indebærer den utilstrækkelige indhegning af dyrene, hvorved dyrene havde adgang til et arealmed skrotbunker, med risiko for skade på dyrene til følge en a) uforsvarlig behandling af dyr,b) grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller c) en mishandling af dyr?Svar ad 2:Se svar ad 1.Spørgsmål 3:Burde geden med det afrevne horn være blevet behandlet og er undladelsen af at foretage be-handling i givet fald en a) uforsvarlig behandling af dyr, b) grovere uforsvarlig behandling afdyr, eller c) en mishandling af dyr ?Svar ad 3:Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer. Dette indebærer, at alle dyr, når det under det daglige tilsyn kon-stateres, at de er syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passende behandling og omfornødent isoleres i et passende rum med tør bekvem strøelse.Ved at gå med et ubehandlet sår efter at have fået afrevet sit ene horn har gedebukken ikkeværet passet omsorgsfuldt eller i overensstemmelse med dens behov. Den burde straks, detved det daglige tilsyn blev konstateret, at den var kommet til skade, have været tilbudt pas-sende behandling. Ved undladelse heraf har den været udsat for betydelig grad af smerte, li-delse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.Rådet vil anse forholdet for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3,stk. 3, 1. punktum.Afgørelse:Tiltalte blev straffet med fængsel i 30 dage.Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholdte følgende betingelser:1. Tiltalte skulle inden for en længstetid på 6 måneder udføre ulønnet samfundstjeneste i 30timer.2. Tiltalte måtte ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år.3. Tiltalte skulle være under tilsyn af Kriminalforsorgen i den periode, hvor tiltalte udførtesamfundstjeneste.Prøve- og længstetid blev regnet fra endelig dom.

2007-20-057-00049Skrivelse af 13. juni 2007 fra politimesteren i NakskovPå en ejendom var der geder, får og et lam samt 22 heste, hvoraf de 20 gik indenfor. Herafstod de 8 i bokse, hvoraf 3 var lukket med lodret stillede europaller. Resten gik i løsdrift hhv.i en tidligere bindestald til kvæg og i en lade. I løsdriftsområdet var gulvet flere steder megetujævnt og overalt var der affald bestående af bindebånd, ståltrådshegn, gammelt jern medskarpe kanter, plastikposer, gulvtæppe og betonsten. Vand blev tildelt i krybber i bokse og enbalje i løsdriftsområdet. I fårets vandtrug var der glassplinter. Vandet i en del af krybbernebar præg af, at de ikke blev renset ofte nok. En hest blev betegnet som afmagret og 3 får somværende i huld under middel.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Anser Rådet, at dyreholdet er blevet behandlet omsorgsfuldt, herunder at de er blevet huset,fodret, vandet og passet under hensyntagen til dyrenes fysiologiske, adfærdsmæssige og sund-hedsmæssige behov.Svar ad 1:Det fremgår af den praktiserende dyrlæges erklæring af den 1. maj 2007 og politirapporten afden 26. april 2007, at der ved et besøg i besætningen den 26. april 2007 blev konstateret, atca. 22 heste, 1 ged og 3 får og et lam gik under uordentlige forhold, hvor der på stald- og la-degulvet var rester af ståltrådshegn, glasskår, gammelt jern, plastikposer, gulvtæppe og beton-sten, som dyrene kunne rive sig på. I flere af hesteboksene var lågerne sparket op af hestene,hvorved hængsler, mur- og træværk var ødelagt. Vinduesrammer fremstod med knust glas ogder var glassplinter i et trug til et får og et lam. Flere af hestene havde sår, ar og skrammer.Der var ingen vandforsyning til vandkopperne i boksene, og flere af disse var i stykker. Dervar opsat krybber til vand i alle bokse samt en større balje til vand i bindestaldsafsnittet – iladen var der ingen vandbalje. Vandet i en del af krybberne bar præg af, at disse ikke blevrenset ofte nok. En hest blev betegnet som afmagret med muskelsvind i krydsmuskulaturen ogmed ribben, der stod tydeligt frem. De 3 får blev vurderet i huld under middel.Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigtmen og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-fuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske,adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske ogvidenskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan må-de, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelses-frihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at hestene, geden, fårene og lammet ved at gå un-der de beskrevne uordentlige forhold, ved ikke at være fodret så alle dyrene var i et accepta-belt huld samt ved ikke konstant at have haft adgang til passende drikkevand har været udsatfor en betydelig grad af lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Dyrene har ikke væretbehandlet omsorgsfuldt, herunder fodret, vandet og passet efter deres fysiologiske, adfærds-mæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og viden-

7. Sager vedrørende dyrlægers virksomhed2007-20-07-00031Skrivelse af 2. februar 2007 fra FødevarestyrelsenRådet har tidligere afgivet en udtalelse i denne sag, hvor ejeren af en ko klagede over at 3-4dyrlæger havde været indblandet og hvor koen endte med at afgå ved døden. Koen behandle-des den ene dag for en muskelsprængning i låret om end ejeren mente, koen led af mælkefe-ber. Dagen efter behandlede en anden dyrlæge samme ko for mælkefeber og koen havde enbegyndende børkrængning, der under behandlingen blev til en total børkrængning. Da dyrlæ-gen til ejerens utilfredshed vurderede, at koen skulle op at stå, inden reponering kunne foreta-ges, kontaktede han telefonisk sin chef, der ikke var i stand til at komme tilstede og som un-der telefonsamtalen vurderede, at dyrlægen var i stand til at klare situationen selv. Dyrlægenblev imidlertid kaldt ud til en stærkt blødende hest og vurderede at koen skulle have noget tidtil at komme på benene, hvorfor han forlod koen med prolaberet uterus. I mellemtiden komkoen på benene og stak af med prolaberet uterus. En anden dyrlæge, der hurtigere kunnekomme til stede, blev tilkaldt og han fik uterus reponeret, men koen døde kort efter, forment-lig p. g. a. rumperede blodkar til uterus.Ejeren klagede over alle 4 dyrlægers behandling.Denne sag omhandler spørgsmål til Rådet fra Fødevarestyrelsen vedrørende chefdyrlægensforpligtelse i forhold til dyrlægelovens §§ 8 og 9.Rådet udtalte:Rådet skal indledningsvis bemærke at Rådet ikke udtaler sig om hvorvidt et forhold er i stridmed gældende lovgivning, men udelukkende udtaler sig om veterinærfaglige spørgsmål.Følgende er af Fødevarestyrelsen oplyst som sagens faktum :Den 16. april 2005 var dyrlæge A taget ud til en ko med et udskudt liv og gav overfor koensejer udtryk for, at han ikke var tryg ved situationen. Han ringer derfor til sin chef dyrlæge Bfor at spørge sig til råds. Det er usikkert om dyrlæge A direkte spørger, om dyrlæge B vilkomme ud og hjælpe.Dyrlæge A havde nogle måneder forinden sammen med dyrlæge B forsøgt at reponere uteruspå en anden liggende ko med udskudt liv. Dyrlæge B vurderede derfor, at dyrlæge A selvkunne klare situationen, og at hun endvidere ikke var i stand til at komme ham til hjælp. Ingennærmere begrundelse for det sidste foreligger.Det lykkedes ikke for Dyrlæge A at lægge børen på plads, da han på et tidspunkt forlader ko-en for at tage ud til en blødende hest. Koen dør senere på dagen. Dyrlæge A er blevet politi-anmeldt.Fødevarestyrelsen skal tage stilling til, hvorvidt chefdyrlæge B har handlet i strid med dyrlæ-gelovens § 8 og § 9, og stiller derfor følgende spørgsmål til Det Veterinære Sundhedsråd:Spørgsmål 1:Hvad er god kollegial praksis i ovenstående situation?

Svar ad 1:Hvorvidt noget er god kollegial praksis er ikke en veterinærfaglig problemstilling og liggerderfor udenfor rådets kompetenceområde.Spørgsmål 2:Har chefdyrlæge B handlet i strid med dyrlægelovens § 8, når dyrlæge B skriver, at opgavener meget krævende, og man er nød til at bruge mange kræfter, men at dyrlæge B trods détvælger ikke at tage ud til og komme dyrlæge A til hjælp.Svar ad 2:Rådet finder, at dyrlæge B har udvist den omhu og samvittighedsfuldhed, som man jf. dyrlæ-gelovens § 8 kan forlange af en dyrlæge i denne situation, idet hun dels ikke var i stand til atkomme til stede og dels under telefonsamtalen vurderede, at dyrlæge A var i stand til at klaresituationen, hvorfor det ikke skønnedes nødvendigt at forsøge at få fat i en anden kollega.Spørgsmål 3:Har dyrlæge B handlet i strid med dyrlægelovens § 9, når dyrlæge B skriver, at opgaven ermeget krævende og man er nød til at bruge mange kræfter, og dyrlæge B trods dét vælger ikkeat tage ud og komme dyrlæge A til hjælp?Svar ad 3:Rådet finder, at en praktiserende dyrlæge er forpligtet til på anmodning at yde den fornødnehjælp til syge og tilskadekomne dyr. En dyrlæge er dog fritaget for denne forpligtelse, hvisden pågældende har lovligt forfald eller rettidig hjælp kan ydes af en anden, der er nærmeredertil. I dette tilfælde, hvor der på stedet var en dyrlæge, er det Rådets vurdering, at dyrlægeB var fritaget for sin forpligtelse, jf. dyrlægelovens § 9.Spørgsmål 4:Hvad er i dyrlægelovens § 9’s forstand ”gyldigt forfald”?Svar ad 4:Rådet finder, at forhold som vagtfrihed, herunder ferie og andet, der bevirker, at man ikke stårtil rådighed for sine klienter, skal betegnes som ”gyldigt forfald”. I sådanne situationer er der- som i dette tilfælde - henvisning til en anden dyrlæge, der så har forpligtelsen jf. dyrlægelo-vens § 9.Afgørelse:Afgørelsen forelå ikke på tidspunktet for årsberetningens afslutning.

Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Finder 6. kontor, at dyrlægen ved sit tilsyn den 10. august 2005 burde have/kunnet have på-vist, at hvalpen, som blev solgt den 23. august 2005, var underernæret?Svar ad 1:Det fremgår af erklæring af d. 25. august 2005 fra dyrlæge A, at han d. 24. august 2005 un-dersøgte en schæferhvalp angivelig 8 uger gammel i anledning af vaccination m. m. Ejerenoplyste, at hvalpen blev købt og hjembragt dagen før. Ved undersøgelsen fandtes hvalpen lillei forhold til alder, stille, glansløs og meget mager. Hvalpen havde et navlebrok med brokringca. 2 cm i diameter. Da hvalpen forekom dyrlægen yngre end 8 uger, og da dens kondition sy-nes ringe, blev vaccination, chipning og operation udsat.Det fremgår af erklæring af d. 10. august 2005 fra dyrlæge B:”Ved gennemgang af virksomheden fandtes rengøring og hygiejne i orden.Virksomheden drives forsvarligt med hensyn til dyreværn.Jeg har påtalt, at arealet af hundegårde bør udvides.Hundene bliver vaccineret når de er ca. 6 uger på klinikken.Ejeren oplyser, at alle indkøbte hunde er vaccineret.Der er ingen tegn på ekkoparasitter.Jeg har tilrådt, at hvalpene bliver behandlet med frontline spray, inden de afleveres.”Lægges ovennævnte og de øvrige sagsakter til grund, finder Rådet ikke, at der for Rådet erfremlagt dokumentation for en dyrlægefaglig undersøgelse af hvalpen eller de andre hunde påkennelen dateret d. 10. august 2005. Rådet vil vurdere, at hvalpens tilstand i tiden fra d. 10. tild. 24. august 2005 kan være udviklet fra upåfaldende slank og lille af vækst til lille i forholdtil alder, stille, glansløs og meget mager. Rådet kan således ikke besvare spørgsmålet med no-gen grad af sandsynlighed.Spørgsmål 2:Finder 6. kontor, at dyrlægen ved sit tilsyn den 10. august 2005 burde have set symptomer pådiarré, når den omtalte hvalp indlægges på et dyrehospital den 1. september 2005 med diarrémed symptomer, som er beskrevet af dyrlæge C?Svar ad 2:Det fremgår af erklæring af d. 1. september 2005 fra dyrlæge C, at dyrlægen d. 1. september2005 undersøgte schæferhvalpen. Hvalpen var meget lille efter den opgivne alder og vurdere-des til at være 1-2 uger yngre end ejeren havde fået opgivet af sælger. Hvalpen blev præsente-ret med opkast og blodig diarre. Hvalpen var indlagt til behandling for en alvorlig mavetarm-betændelse (parvovirus kunne ikke udelukkes, men diagnosen blev ikke verificeret ved labora-torietest).Lægges ovennævnte samt erklæringerne fra dyrlægerne A og B, der er citeret i svar ad 1, tilgrund, er det Rådets vurdering, at diarrelidelsen hos hvalpen er opstået langt senere end d. 10.august 2005. Derfor finder Rådet ikke, at dyrlæge B ved sit tilsyn den 10. august 2005 burdehave set symptomer på diarré. Se svar ad 1.Spørgsmål 3:Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger?

2007-20-07-00032Skrivelse af 15. maj 2007 fra politimesteren i AabenraaEn schæferhund pådrog sig et stærkt blødende sår i tungen under leg med en pind sidst på ef-termiddagen. En halv time senere kl. ca. 17.15 blev hunden bragt ind på dyrehospital DH1,hvor ejeren oplyste til dyrlægerne, at hunden havde blødt voldsomt lige siden skaden opstod.Hunden blev bedøvet, så det blev muligt at sy såret i tungen og derved standse blødningen.Ca. kl. 18.00 var behandlingen overstået og efter lidt overvejelser blev ejeren anbefalet at tageden endnu bedøvede hund hjem til vante omgivelser. Det blev herefter aftalt, at ejeren toghunden med hjem, men at han skulle ringe, hvis der viste sig tegn på besværet vejrtrækning,hurtig overfladisk vejrtrækning, blege slimhinder eller hvis den ikke indenfor den næste timevågnede af den milde bedøvelse. Ca. tre kvarter senere ringede ejeren og fik kontakt til dyr-læge D1. Ejeren var bange for hundens opførsel, fordi den stønnede med en mindre rallendelyd, som dyrlægen vurderede gennem telefonen ved, at telefonrøret blev holdt ned til hunden,hvorved dyrlægen vurderede, at alt tydede normalt og at der ingen besværligheder var medvejrtrækningen. D1 tog derefter telefonisk kontakt til sin chef, dyrlæge D2, for at referere,hvad hundeejeren havde oplyst. D2 oplyste på det foreliggende, at man bare skulle tage detroligt, hvilket D1 derefter meldte tilbage til hundeejeren. Kl. 23.02 ringede hundeejeren direk-te til D1 og oplyste, at hunden nu henlå fuldstændigt slap, men dog med rolig vejrtrækning.Den havde været delvis vågen midt på aftenen. Den havde gået slingrende rundt, samtidigmed at den havde haft afføring indenfor. Hunden havde kold snude og kolde ører, hvorfor detblev anbefalet, at den blev svøbt ind i et tæppe. Hundeejeren ringede igen kl. 23.05 og oply-ste, at man nu ville køre akut til dyrehospitalet. Kl. 23.07 ringede ejeren igen og oplyste, at dekørte nu. Kl. 23.17 ringede ejeren endnu engang og oplyste, at hunden ingen vejrtrækninghavde og blev af D1 vejledt i at forsøge kunstigt åndedræt og hjertemassage. Kl. 23.32 ankomD1 til dyrehospitalet, hvor ejeren af hunden allerede var ankommet. D1 konstaterede, at hun-den var død.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Hvor vidt er den af dyrlægerne foretagne behandling af hunden foretaget under udvisning afomhu og samvittighedsfuldhed.Svar ad 1:Det fremgår af sagsakterne, at schæferhunden d. 26. september 2006 kl. ca. 17.15 blev bragtstærkt blødende ind på dyrehospitalets gårdsplads og i tiden frem til kl. ca. 18.00 blev be-handlet for en pulsåreblødning fra et sår i tungen. Såret var opstået efter leg med en pind, oghunden havde iflg. ejeren blødt voldsomt ved skadens opståen og i den halve time, der gikindtil hunden blev bedøvet og behandlet. Som det fremgår af skrivelser fra dyrlæge 2 af d. 25.marts 2007 og 28. marts 2007 samt af Patient Journalkort af d. 26. september 2006 blev hun-den bedøvet med Domitor og Ketaminol, således at det var muligt at ligere det blødende kar.Det blev herefter aftalt, at ejeren tog hunden med hjem, men at han skulle ringe, hvis der vistesig tegn på besværet vejrtrækning, hurtig overfladisk vejrtrækning, blege slimhinder eller hvisden ikke indenfor den næste time vågnede af den milde bedøvelse.

Det fremgår af politirapporten, at ca. tre kvarter senere ringede ejeren til vagtcentralen ogblev efterfølgende ringet op i denne anledning af D1. Ejeren var bange for hundens opførsel,fordi den stønnede med en mindre rallende lyd, som dyrlægen vurderede gennem telefonenved, at telefonrøret blev holdt ned til hunden, hvorved dyrlægen vurderede, at alt tydede nor-malt og at der ingen besværligheder var med vejrtrækningen. D1 tog derefter telefonisk kon-takt til D2 for at referere, hvad hundeejeren havde oplyst. D2 oplyste på det foreliggende, atman bare skulle tage det roligt, hvilket D1 derefter meldte tilbage til hundeejeren.I politirapporten oplyses videre, at kl. 23.02 ringede hundeejeren direkte til D1 og oplyste, atnu henlå hunden fuldstændigt slap, men dog med rolig vejrtrækning. Den havde været delvisvågen midt på aftenen. Den havde gået slingrende rundt, samtidig med at den havde haft affø-ring indenfor. Hunden havde kold snude og kolde ører, hvorfor det blev anbefalet, at den blevsvøbt ind i et tæppe. Hundeejeren ringede igen kl. 23.05 og oplyste, at man nu ville køre akuttil dyrehospitalet. Kl. 23.07 ringede ejeren igen og oplyste, at de kørte nu. Kl. 23.17 ringedeejeren endnu engang og oplyste, at hunden ingen vejrtrækning havde og blev af D1 vejledt i atforsøge kunstigt åndedræt og hjertemassage. Kl. 23.32 ankom D1 til dyrehospitalet, hvor eje-ren af hunden allerede var ankommet. D1 konstaterede, at hunden var død.Ved enhver bedøvelse er der en risiko for opståen af komplikationer. Derfor skal et dyr, der erbedøvet, være under konstant veterinært opsyn. Ved at sende et stadig bedøvet dyr hjem meden ejer afskæres muligheden for veterinær indgriben ved opståen af komplikationer. Ligeledesvil Rådet anse, at et dyr, der er opereret for en pulsåreblødning og forinden har lidt et størreblodtab, bør observeres, indtil bedøvelsen er ophævet og patientens kredsløb er vurderet stabilefter opvågningen og uden komplikationer som følge af blodtabet, ligesom det bør tilsikres, atblødningen stadig er under kontrol efter opvågning.Rådet vil i vurderingen lægge vægt på 3 forhold:1.Hunden blev sendt hjem straks efter endt behandling og stadig påvirket af bedø-velsen.2.Der blev ikke tilbudt fornyet vurdering ved en klinisk undersøgelse, da ejerenbekymret ringede kort efter hjemkomsten og oplyste, at hunden stønnede med enmindre rallende lyd.3.Der blev ikke tilbudt fornyet vurdering ved en klinisk undersøgelse, da ejerenringede sent om aftenen og oplyste, at hunden nu henlå fuldstændig slap medkold snude og kolde ører.Det er Rådets vurdering, at ved behandlingen af hunden i hvert af de tre forhold har dyrlæger-ne ikke udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed.Spørgsmål 2:Hvor vidt det efterfølgende forløb indtil hundens død er i overensstemmelse med dyrlægernespligt til under udøvelsen af deres gerning at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.Svar ad 2.Se svar ad 1.Afgørelse:Afgørelsen forelå ikke på tidspunktet for årsberetningens afslutning.

2007-20-07-00033Skrivelse ved mail af 10. august 2007 fra Fødevareregion NordjyllandEn svært tilredt kat blev af to personer bragt til dyrlæge for at blive aflivet. De beskrev kat-tens tilstand således: Kattens bagparti fungerede ikke, øjne og mund var betændt, den var me-get pjusket og beskidt i pelsen. Den umiddelbare bedømmelse var, at katten var påkørt oghavde strejfet omkring i nogen tid. Katten blev aflivet. Efterfølgende klagede den ene klienttil fødevareregionen bl.a. over forholdene på dyrlægens klinik.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Giver beskrivelsen af forholdene på klinikken (linie 18-20 i klageskrivelse af 25. juli 2004)anledning til bemærkninger?Svar ad 1:Sagsakterne ses ikke at indeholde en detaljeret veterinærfaglig vurdering af forholdene på kli-nikken. Da der ligeledes ikke er overensstemmelse mellem opfattelserne af forholdene på kli-nikken kan Rådet ikke besvare spørgsmålet.Spørgsmål 2:Har Rådet i øvrigt bemærkninger til sagen?Svar ad 2:Nej.Afgørelse:Afgørelsen forelå ikke på tidspunktet for årsberetningens afslutning.

2007-20-07-00034Skrivelse af 11. september 2007 fra Fødevarestyrelsens 5. kontor jf. skrivelse af 5. sep-tember 2007 fra Fødevareregion NordI forbindelse med behandling af en klientklagesag blev Rådet af Fødevareregionen anmodetom på baggrund af sagens dokumenter at fremkomme med en udtalelse.Der var fra en landmand boende på en ø indgivet en klage vedrørende den på øen boende ogpraktiserende dyrlæges behandling af en ko.Landmandens ko af racen Hereford havde 10 dage efter fødselen pådraget sig skede- og ende-tarmsprolaps. Dyrlægen blev telefonisk kontaktet men var på et kortere ophold på fastlandetog ville være tilbage på øen et par dage senere. Dyrlægen oplyste, at han efter samtalen ompatienten havde vurderet, at der var tale om en skedeprolaps af mindre omfang. Landmandenblev oplyst om, hvornår dyrlægen igen ville være hjemme på øen og at han enten kunne afven-te dette eller forsøge at rekvirere en dyrlæge fra fastlandet eller lade koen aflive. Efter hjem-komsten 2 dage senere kontaktedes dyrlægen igen og koen blev tilset og behandlet straks.Skedeprolapsen havde nu en længde på ca. 40 cm og var ledsaget af en væsentlig mindre en-detarmsprolaps. Begge reponeredes og der blev anlagt en subcutan skedesutur. Reponeringenskete efter dyrlægens vurdering uden beskadigelse. To dage senere viste koen stadig endetar-men og dyrlægen kontaktedes telefonisk. Dyrlægen fandt det efter samtalen forsvarligt at setiden yderligere an og efterfølgende hørte han ikke mere fra landmanden.Landmanden oplyste, at koen de følgende dage tabte ædelysten og måtte aflives 11 dage sene-re. Han mente, at dyrlægen havde fejlvurderet tilfældet og anmodede om erstatning for tab af

koen og dækning af diverse udgifter og klagede over, at der ikke flere dage i træk var dyrlægepå øen.Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Finder Rådet, at det var forsvarligt at vente med behandling af en ko med skede- og ende-tarmsprolaps fra fredag til søndag?Svar ad 1:Af klageskrivelsen fremgår følgende:Ejeren af en ko kontaktede fredag den 13. april 2007 kl. 8.40 telefonisk dyrlægen, idet koen10 dage efter kælvning havde presset en del af skeden + endetarmen ud. Dyrlægen befandt sigpå fastlandet og ville ikke vende tilbage til øen før om søndagen, hvorfor koen ikke kunne til-ses før. Det anføres, at dyrlægen ikke skønnede, at det var nødvendigt at sende en fremmeddyrlæge til øen. Endvidere anføres, at dyrlægen ville tilse koen om mandagen, hvis der varbehov. Ejeren fik besked på at skærme koen fra de andre køer, hvorfor der blev lavet et min-dre hegn nær stalden. I løbet af lørdagen pressede koen mere skede og tarm ud. Dyrlægen for-søgtes kontaktet uden resultat. Om søndagen var situationen forværret og klokken ca. 14.30kontaktedes dyrlægen, der netop var vendt tilbage til øen, og koen behandledes med det sam-me. Dyrlægen mente, at koen nok skulle komme sig. Tirsdag kontaktedes dyrlægen med op-lysning om, at koen ikke var bedre, men det blev gentaget, at koen nok skulle komme sig ogat det bare var ejeren, der var for utålmodig. De følgende dage tabte koen ædelysten og måtteaflives lørdag den 28. april 2007.Af dyrlægens redegørelse fremgår:Dyrlægen anfører, at han under det kortere ophold på fastlandet den 13. april blev kontaktetvedrørende ovennævnte ko, der havde kælvet kort forinden og nu havde trængninger og ”hav-de skudt noget ud”. Efter nærmere samtale om patienten vurderede dyrlægen, at der var taleom en skedeprolaps af mindre omfang. Det anføres, at ejeren fik fortalt, hvornår dyrlægenigen var tilbage på øen, og at ejeren derfor, såfremt han fandt det forsvarligt, kunne afventedyrlægens hjemkomst. I modsat fald måtte han forsøge at rekvirere en dyrlæge fra fastlandeteller lade koen aflive.Da han straks efter hjemkomsten til øen igen kontaktedes af ejeren, tilså og behandlede hanstraks koen. Skedeprolapsen havde på dette tidspunkt en længde på ca. 40 cm og var ledsagetaf en endetarmsprolaps af væsentlig mindre udstrækning. Der blev under epiduralanæstesi fo-retaget reponering af begge prolapser og anlagt en subcutan skedesutur. Reponeringen sketeuden beskadigelse og efter afvaskning med desinficerende opløsning. Tirsdag den 17. aprilhenvendte ejeren sig igen telefonisk. Koen gik omkring og åd lidt, men viste stadig endetar-men. Ejeren havde selv reponeret endetarmen, som koen dog viste igen efter kortere tid. Dyr-lægen fandt det forsvarligt at se tiden yderligere an. Senere hørte han ikke fra ejeren.Af ejerens kommentar til dyrlægens bemærkninger fremgår:Det havde ikke været på tale, at ejeren skulle rekvirere dyrlæge fra fastlandet, idet dyrlægenhavde udtalt, at med det aktuelle problem var det ikke nødvendigt at sende en dyrlæge til øen.Ejeren finder det ikke korrekt, når dyrlægen anfører, at ejeren selv skulle have reponeret en-detarmsprolapsen. Noget sådant ville ejeren slet ikke forsøge sig med, da han skønnede, detvar en opgave for dyrlægen.

Lægges disse oplysninger til grund, skal Rådet udtale følgende:Rådet finder, at en ko med skede- og rektalprolaps skal tilses og behandles så hurtigt, som deter muligt for at beskytte koen bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsent-lig ulempe.Rådet finder således ikke, at det var forsvarligt at vente med behandling af ovennævnte ko frafredag til søndag, da en sådan tilstand med blottet slimhinde og trængninger i sig selv er mereeller mindre smertefuldt, men også meget let som i dette tilfælde efterfølgende kan forværres.Spørgsmål 2:Finder Rådet, at dyrlægen burde have vejledt landmanden om at tilkalde en anden dyrlæge?Svar ad 2:Ja. Det fremgår af dyrlægens bemærkninger vedrørende telefonsamtalen, at han på baggrundaf ejerens oplysninger om koens tilstand vurderede, at der var tale om en skedeprolaps afmindre omfang og efterfølgende gav ejeren 3 muligheder for handling, nemlig enten at afven-te dyrlægens tilbagevenden til øen, hvis han fandt en sådan udsættelse af behandling forsvar-lig, eller forsøge at rekvirere dyrlægehjælp fra en anden dyrlæge fra fastlandet eller lade koenaflive.Lægges dette til grund, finder Rådet, at ejeren blev vejledt om at tilkalde en anden dyrlæge.Spørgsmål 3:Finder Rådet, at dyrlægen burde have tilset omtalte ko om tirsdagen efter landmandens op-ringning?Svar ad 3:Ja.Spørgsmål 4:Finder Rådet, at skede- og endetarmsprolapsen kan medvirke til forværringen i koens tilstandog deraf følgende aflivning?Svar ad 4:Rådet finder ikke oplysninger i sagen, der kan give sikre holdepunkter for en sådan vurderingligesom der ikke er oplysninger, der beskriver symptomerne hos koen i de 11 dage, der hengikfra reponering og anlæggelse af skedesutur og frem til aflivningen.Spørgsmål 5:Finder Rådet, at det er forsvarligt, at der til tider ikke er dyrlægebistand på øen?Svar ad 5:Nej, Rådet finder, at der altid inden for en rimelig tid skal kunne rekvireres dyrlægehjælp tilsyge eller tilskadekomne dyr.Spørgsmål 6:Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger?

2007-20-08-00113Høring vedrørende udkast til forslag til kommissionsforordning om ændring af bilag V til Eu-ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 (TSE-forordningen).Høring vedrørende forslag om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forord-ning (EF) Nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryd-delse af visse transmissible spongiforme encephalopatier.Rådets kommentarer:Rådet havde ingen kommentarer til ovenstående høringer.Afgørelse:Kommissionens forordning (EF) nr. 357/2008 af 22. april 2008 om ændring af bilag V til Eu-ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for fore-byggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatierKommissionens forordning (EF) nr. 956/2008 af 29. september 2008 om ændring af bilag IVtil Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler forforebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopa-tier.

2007-20-08-00116Høring over udkast til revideret udgave af Rigsadvokatmeddelelse vedr. behandling af sagerom overtrædelse af dyreværnslovgivningen.Rådets kommentarer:Rådet ønsker en tilføjelse til teksten, der tydeliggør, at Rådet kun kan udtale sig, når alt vete-rinærfaglig relevant materiale er fremsendt. Herunder skal anklagemyndigheden i sager, hvorder er lagt materiale på frost, selv indhente obduktionstest, hvorefter testresultaterne vedfremsendelse af sagen skal forelægges for Rådet. Der henvises i denne forbindelse til § 4, stk.1 i bekendtgørelsen nr. 120 af 28. februar 2005.Rådet forslår derfor følgende ændring i teksten (i kursiv):"5.3.1.Forelæggelse af sagen for Det Veterinære Sundhedsråd eller Fødevarestyrelsen skal ske veden skrivelse fra anklagemyndigheden til rådet eller styrelsen, hvori spørgsmålene til rådet el-ler styrelsen formuleres.[...]Det Veterinære Sundhedsråd og Fødevarestyrelsens adresse er:Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg.Det Veterinære Sundhedsråd kan kun udtale sig på baggrund af et tilstrækkeligt dokumenteretveterinærfagligt grundlag. Det er derfor ved forelæggelse af sager til rådet essentielt at ved-lægge alle sagens akter. Herunder skal anklagemyndigheden i de sager, hvor der er præparatertil rådighed, indhente obduktionstest ved fremsendelse af præparatet til obducent, og forelæg-ge de skriftlige testresultater for Rådet. Det Veterinære Sundhedsråd har desuden - med hen-blik på at lette rådets sagsbehandling - anmodet om, at anklagemyndigheden ved fremsendelseaf sagen, fremover vedlægger en kopi af spørgsmål til rådet på en diskette/cd-rom og oplyser,hvornår der indtræder forældelse i sagen. Dette bør i videst muligt omfang ske både i sager,der fremsendes til rådet og styrelsen. Herudover har Det veterinære Sundhedsråd oplyst, at rå-det fremover vil sende skrivelser til anklagemyndigheden om modtagelsen af en sag ved e-mail."Afgørelse:Rigsadvokatens meddelelse nr. 2/2008 om sager om overtrædelse af dyreværnslovgivningen.

9. Andre sager2007-20-09-00081Skrivelse af 16. april 2007 fra Fødevarestyrelsen, Kontor for dyrevelfærd, kvalitet ogmarkedsføring.Rådet udtalte:Rådet er i skrivelse fra Fødevarestyrelsen anmodet om, under henvisning til en artikel i Land-brugsavisen, hvor et nærmere beskrevet kirurgisk indgreb på 2-4 ugers polte foreslås, at vur-dere, hvorvidt et sådant indgreb er i overensstemmelse med Dyreværnsloven.I artiklen refereres en dyrlæge for at foreslå, at man forsøgsvis foretager et operativt indgrebpå 2-4 ugers polte – udvalgt til avl. Indgrebet beskrives som følger: Der foretages et mindresnit under lokalbedøvelse over tuber spinae, hvorefter knoglefremspringet klippes væk medspecialtang. Indgrebet foreslås foretaget på polte udvalgt til avl og foreslås foretaget medhenblik på at reducere forekomsten af skuldersår, idet dyrlægen finder, at knoglefremspringet,når soen ligger på siden, medvirker til dannelse af skuldersår.Skuldersår hos søer er en produktionsbetinget lidelse og kan som sådan forebygges ved æn-dringer i produktionsformen herunder korrekt opstaldning og pasning, jf. dyreværnslovens § 2og 3, stk. 1: Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder atde huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssigeog sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabeligeerfaringer.Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgode-ses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagel-se af foder og drikke og ved hvile.Rådet finder det på baggrund af ovenstående uacceptabelt i den givne situation at udføre detbeskrevne kirurgiske indgreb. Indgrebet har alene til formål at tilpasse dyret, således at detsenere i livet kan indgå i et suboptimalt produktionssystem, hvor der udvises manglende vil-je/evne til at opfylde de krav der i dag stilles til at have dyrehold, herunder krav til husning ogopholdsområder, der skal opfylde dyrets behov og beskytte det mod skader.

10. Rådets generelle udtalelser2007-20-02-00027Udtalelse vedrørende behandling af lemmefrakturer hos kalve/unge kreaturerRådet blev af Fødevarestyrelsen ved skrivelse af 10. november 2005 anmodet om på baggrundaf nedenstående oplysninger at fremkomme med en udtalelse til fremsendte spørgsmål.Fødevarestyrelsen havde fra en fødevareregion modtaget oplysninger om, at der i visse dyrlæ-gepraksis var udviklet en praksis ved behandling af lemmefrakturer hos kalve/unge kreaturer,ved hvilken dyrene behandledes alene med smertestillende midler uden brug af immobilise-ring af bruddet.Det blev oplyst, at behandlingen af dyret med fraktur af f. eks. piben bestod i, at dyret opstal-dedes isoleret i en velstrøet boks og behandledes med smertestillende lægemidler (NSAID).Behandlingen blev indledt af dyrlægen. Den opfølgende behandling blev varetaget af besæt-ningsejeren efter dyrlægens anvisninger. Dyrlægen tilså dyret regelmæssigt.Det blev endvidere oplyst, at dyrlægen ud fra det kliniske billede forud for behandlingen hav-de skønnet, at frakturen var ukompliceret og tilsyneladende stabil. Dyrlægen beskrev progno-sen god for dyret (quo ad vitam) og skønnede, at det kunne få sin normale førlighed tilbage,fordi det drejede sig om en fraktur, hvor knogleenderne sad mod hinanden uden væsentlig de-viation. Afhelingen af bruddet forventedes i løbet af 5-6 uger.Rådet blev på baggrund af ovenstående oplysninger anmodet om en udtalelse i nedenståendespørgsmål:Rådet kom med følgende udtalelse:Spørgsmål 1:Kan det ud fra en klinisk faglig veterinær betragtning accepteres, at kreaturer med lemme-fraktur alene behandles med smertestillende lægemidler i en periode indtil dyret betegnes somhelbredt eller kan slagtes?Svar ad 1:Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om beskyttelse af landbrugsdyr, § 5, atalle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passende behand-ling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives strakseller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt.Det fremgår af dyreværnslovens § 1, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst mu-ligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.Det fremgår af dyreværnslovens § 20, stk. 2, at en dyrlæge, der tilser et tilskadekommet ellersygt dyr, skal opfordre den ansvarlige til at lade dyret aflive, hvis det ikke kan helbredes ogdet vil medføre unødig lidelse at lade dyret leve.Lægges dette til grund, finder Rådet generelt, at alle frakturer skal reponeres, fixeres og im-mobiliseres indtil der er klinisk stabilitet. Hos produktionsdyr er dette ofte ikke muligt, ogman er henvist til om muligt at anlægge en stiv immobiliserende bandage kombineret med be-handling med smertestillende lægemidler. Er en sådan immobilisering ikke mulig, finder Rå-

det, at dyret straks skal aflives.Rådet kan således vanskeligt forestille sig nogen form for diagnosticeret lemmefraktur hoskreaturer, hvor alene medicinsk behandling kan udgøre en dyreværnsmæssigt acceptabel be-handling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.Spørgsmål 2:Hvis frakturbehandling i klinisk praksis alene kan omfatte smertebehandling, hvilke betingel-ser vil der være for at anse behandlingsformen for tilstrækkelig og dyrevelfærdsmæssigt for-svarlig? Det ønskes vurderet, om der er særlige hensyn at tage til dyrets alder, vægt, race, omder er fraktur af forben eller bagben, dyrets evne til at rejse og lægge sig.Svar ad 2:Bortfalder.Spørgsmål 3:Er der øvrige forhold i det beskrevne, der giver anledning til bemærkninger?Svar ad 3:Rådet finder den beskrevne foreslåede behandling for dyreværnsmæssigt stærkt kritisabel.

2007-20-02-00029Meddelelse fra Det veterinære Sundhedsråd om obduktionsmateriale i forbindelse medtransport samt slagtning af kvæg i sidste 10% af drægtighedenSiden loven om forbud mod transport samt slagtning af dyr i sidste 10 % af drægtighedentrådte i kraft, har Rådet fået forelagt en del af disse sager. I forbindelse med behandlingen afdisse sager, har Rådet i samarbejde med Faggruppen for Veterinær Obstetrik og Reprodukti-on, Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Vete-rinærmedicin og Naturressourcer Københavns Universitet fundet det hensigtsmæssigt at re-vurdere og præcisere, hvilke registreringer, der bør foretages og hvilket materiale, der skal ta-ges fra, for at gøre det muligt at komme med den bedste estimering af et fosters alder.Følgende registreringer skal foretages på stedet:1. Fostrets crown rump length (i cm), der måles fra midt mellem ørene til starten af haleroden,defineret som stedet på rygsøjlen, som ligger lige over analfolden (dvs. der hvor halen synligtbegynder)2. Fostrets vægt (kg med 1 decimal)3. Fostrets køn4. Fostrets raceFølgende materiale bør opbevares med henblik på indsendelse:- Hoved med hele halsenTandfrembrud er en afgørende faktor ved vurderingen af et kalvefosters alder.

2007-20-02-00031Udtalelse om slagtning og aflivning af fostre fra produktionsdyr og heste i den sidste ti-endedel af drægtighedsperiodenDet Veterinære Sundhedsråd har af Dyreværnsrådet fået forelagt Dyreværnsrådets udtalelse tilJustitsministeriet om slagtning og aflivning af fostre fra produktionsdyr og heste i den sidstetiendedel af drægtigheden.Rådet finder med baggrund i den videnskabelige litteratur på området, at fostre lider mere iforbindelse med den i § 2, stk. 2, i lov nr. 269 af 21. april 2004 om forbud mod slagtning ogaflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperiodenanførte metode med udskæring af fosteret og efterfølgende aflivning, end hvis moderdyretbliver slagtet (bedøvet og afblødt), uden at fostret bliver skåret ud til efterfølgende aflivning.Rådet finder, at de pågældende fostre ved den nuværende lovgivning udsættes for smerte, li-delse, angst og væsentlig ulempe. Rådet kan på dette grundlag tilslutte sig Dyreværnsrådetsudtalelse.

2007-20-02-00033Udtalelse om patteamputation på køer udført af lægmandRådet blev af Fødevarestyrelsen, Kontor for Dyrevelfærd, Kvalitet og Markedsføring anmodetom at besvare nedennævnte spørgsmål vedrørende patteamputation hos køer.Rådet udtalte:Skrivelsens ordlyd var:"Fødevarestyrelsen har modtaget en henvendelse fra Fødevareregion Nord vedrørende læg-mands udførelse af patteamputation på køer, samt lege artis metoder til bedøvelse i forbindel-se med patteamputation.Regionen har oplyst, at der er noget der tyder på at der er ved at udbrede sig en praksis, hvorlandmænd i stigende grad selv foretager amputation af køernes patter, når de vurderer at be-handling af dyret ikke tjener et formål eller ikke er rentabelt.Det er ligeledes oplyst, at det efter sigende især er de økologiske landmænd, der i stigendegrad fortrækker at amputere patter på køer med yverbetændelse, i stedet for at anvende en an-den behandling som f.eks. antibiotikabehandling.

Amputationen foretages, ifølge regionens oplysninger, normalt med en emaskulator tang elleralternativt en saks lige over den indvendige lukkemuskel, hvilket vil sige ca. midt på patten.Det er endvidere oplyst, at koen i forbindelse med patteamputation foretaget af en dyrlæge"bedøves" ved indgift af 1-3 ml Rompun/Narcoxyl intravenøst. Da besætningsejere ikke måbruge de pågældende lægemidler anvendes ifølge det oplyste ingen former for smertelindring iforbindelse med lægmands patteamputation af malkekøer.Regionen har efterfølgende rettet spørgsmål i denne forbindelse til Fødevarestyrelsen.Uanset at Fødevarestyrelsen finder lægmands amputation af patter hos malkekøer medemaskulator tang eller lignende uden forudgående bedøvelse for betænkeligt er det Fødevare-styrelsens vurdering, at spørgsmålene har en karakter, som Fødevarestyrelsen ikke mener athave den fornødne ekspertise til at besvare, forelægges sagen for Det Veterinære Sundhedsrådjf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 120 af 28. februar 2005 om forelæggelse af veterinærfagli-ge spørgsmål for Det Veterinære Sundhedsråd og Fødevarestyrelsen".Spørgsmål 1:Finder Rådet at lægmands amputation af pattespidsen på malkekøer er i overensstemmelsemed Dyreværnslovens bestemmelser om, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedstmuligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe?Svar ad 1:Rådet finder, at amputation af pattespidsen hos køer er et operativt indgreb, der udført udensedation eller bedøvelse altid vil påføre køerne en høj grad af smerte, lidelse, angst og væ-sentlig ulempe.Rådet finder derfor, at en sådan operation altid skal foretages af en dyrlæge, der inden opera-tionen skal sedere og smertebehandle koen, f. eks. ved indgift af xylazin alene eller i kombi-nation med lokalanæstesi af patten, hvorved pattespidsen kan amputeres med emaskulator el-ler saks uden at påføre koen unødig smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.Lægges dette til grund, finder Rådet ikke, at lægmands amputation af pattespidsen på malke-køer er i overensstemmelse med dyreværnslovens bestemmelser om, at dyr skal behandles for-svarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.Spørgsmål 2:Såfremt Rådet ikke er enigt i, at lægmands amputation af patter på malkekøer er betænkeliganmodes Rådet om en præcisering af under hvilke forhold og retningslinjer lægmand kan fore-tage patteamputation på malkekøer, herunder om Rådet finder at anvendelse af emaskulator tilamputation af patter på malkekøer er en acceptabel metode.Svar ad 2:UdgårSpørgsmål 3:Finder Rådet at patteamputation foretaget af en dyrlæge under anvendelse af 1-3 ml af et læ-gemiddel indeholdende xylazin intravenøst er lege artis bedøvelse i forbindelse med indgrebetog i overensstemmelse med Dyreværnslovens bestemmelser om, at dyr skal behandles forsvar-ligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe?

2007-20-02-00034Udtalelse om plastikoperation på yver hos kvægRådet blev fra Fødevarestyrelsen anmodet om en udtalelse vedrørende plastikoperation påyver hos kvæg.Rådet udtalte:Skrivelsens ordlyd fra Fødevarestyrelsen er:"Fødevarestyrelsen er blevet bekendt med, at der i nogle dyrlægepraksis foretages "opstram-mende" operationer på yveret af køer med patter, der vender indad, i besætninger, hvor dermalkes i malkerobotter. Malkerobotten kan ikke lokalisere patterne, hvis de vender megetindad. Disse køer bliver derfor ikke malket med, hvilket kan resultere i problemer med køer-nes yversundhed og ydelse.Operationen der, ifølge oplysningerne foretages i goldperioden i lokalbedøvelse, består i atder fjernes et stykke hud udvendigt på yveret. Såret lukkes med 3-4 agraffer.Udsætning af køer med så indadvendte patter, at de ikke malkes med, for at undgå, at der op-står yverproblemer hos de pågældende køer, er også en anvendt løsning på problemstillingen ibesætninger med malkerobot.Fødevarestyrelsen skal anmode om Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse i nedenståendespørgsmål".Spørgsmål 1:Finder Rådet, at plastiske operationer på yveret af malkekøer som ovenfor beskrevet er i over-ensstemmelse med Dyreværnslovens bestemmelser om, at dyr skal behandles forsvarligt ogbeskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe?Svar ad 1:Gennem målrettet avlsarbejde er der gennem årene fremavlet malkekøer med et yver og enpattestilling, der har været ønskelig i henseende til malkeprocessen, der typisk er foregåetmed manuel påsætning af malkemaskinens pattekopper. Dette har gjort, at køernes yverformer ændret i retning af, at det såkaldte yverbånd er tilstræbt stramt ansat for at undgå for storspredning af patterne resulterende i problemer dels ved påsætning af malkemaskinen og delsunder selve malkningen. Under den manuelle påsætning af malkemaskinens pattekopper haren pattestilling med indadvendt og endda krydsende patter ikke udgjort et problem. Dette er

derimod tilfældet, når den enkelte patte i de automatiske malkesystemer skal lokaliseres af enrobot resulterende i, at sådanne køer vanskeligt kan malkes i et sådant malkesystem.Rådet finder, at enhver operation er et indgreb, der trods bedøvelse påfører et dyr en grad afsmerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og at alle operationer derfor skal haveen veldefineret veterinærfaglig indikation, der retfærdiggør indgrebet.Rådet finder herudover, at det i skrivelsen beskrevne problem, hvor et dyrs udseende ikkepasser til et valgt produktionssystem, for det enkelte dyrs vedkommende kan og skal løses vedplacering af dyret i et andet produktionssystem eller ved udsætning snarere end ved plastik-operationer. På længere sigt er det Rådets vurdering, at fremkomsten af sådanne dyr kan mi-nimeres gennem ændrede avlsmål for køernes yverform.Lægges dette til grund, finder Rådet ikke, at plastiske operationer med det formål at tilpassekøernes pattestilling til et automatisk malkesystem er i overensstemmelse med dyreværnslo-vens bestemmelser om, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smer-te, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.Spørgsmål 2:Finder Rådet, at plastiske operationer på yveret af malkekøer som ovenfor beskrevet er i over-ensstemmelse med Dyreværnslovens bestemmelser om, at operative og lignende indgreb, somhar til formål at ændre et dyrs udseende, ikke må foretages?Svar ad 2:Se svar ad 1.Spørgsmål 3:Finder Rådet, at der er en veterinærfaglig indikation for at foretage plastiske operationer påyveret af malkekøer med indadvendte patter i besætninger med malkerobot?Svar ad 3:Nej.Spørgsmål 4:Såfremt Rådet finder, at der er en veterinærfaglig indikation for at foretage opstram-mendeoperationer på yveret af malkekvæg, som har indadvendte patter i besætninger der malker medmalkerobot, anmodes Rådet om en præcisering af, under hvilke forhold og med hvilke meto-der plastiske operationer på yveret af malkekøer findes forsvarlig.Svar ad 4.Udgår.Spørgsmål 5:Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger?Svar ad 5:Nej.

Rådet udtalte:Spørgsmål:Rådet anmodes om at vurdere hvorvidt racen Welsh Black, som er ny i Danmark, som følge afdens hårdførhed, kan sidestilles med de racer, som allerede nævnt i Det Veterinære Sundheds-råds og Dyreværnsrådets udtalelse af 14. december 2001 om udendørs hold af dyr i vinterpe-rioden og i perioder med vinterlignende vejr.Svar:Det fremgår af beskrivelsen af Racen Welsh black, at dyrene er hårdføre og har et hårlag somi vinterperioden er kraftig med en tyk underpels og med kraftige dækhår, der yder passendebeskyttelse mod vind og vejr. Tillige understøttes racens vinterhårdførhed af dens historie.Racen er i litteraturen beskrevet som at være tilpasset såvel kolde og varme klimatiske for-hold, herunder klimatiske forhold, der er sammenlignelige med danske forhold.Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at racen Welsh Black kan sidestilles med de racersom allerede er nævnt i Det Veterinære Sundhedsråds og Dyreværnsrådets fælles udtalelse af14. december 2001 om udendørs hold af dyr i vinterperioden og i perioder med vinterlignendevejr under forudsætning af følgende:Dyrene skal være forberedt på at gå ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignendevejr, hvilket betyder, at de skal have udviklet et kraftigt og tæt hårlag og de skal være vedgodt huld. Dyrene skal i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr tilføres supple-rende foder, så det gode huld opretholdes. Dyrene skal have mulighed for at søge ly, læ ogtørt leje enten ved adgang til egnede bygninger eller til naturlige forhold, der kan yde tilsva-rende muligheder. Der henvises endvidere til Det Veterinære Sundhedsråds og Dyreværnsrå-dets fælles udtalelse af 14. december 2001 om udendørs hold af dyr i vinterperioden og i peri-oder med vinterlignende vejr.

2007-20-09-00083Udtalelse vedrørende skuldersår hos søer på baggrund af spørgsmålRådet blev ved skrivelse af 22. august 2007 fra Fødevarestyrelsen anmodet om besvarelse afspørgsmål vedrørende skuldersår. Skrivelsens ordlyd var følgende:Anmodning om udtalelse om skuldersårFødevarestyrelsen er via dagspressen blevet bekendt med at ca. 10 svineproducenter indenforde seneste par år er blevet frikendt for levering af søer med udvendigt ophelede skuldersår afgrad 3 og 4 til slagteriet. Det forlyder også at der for nuværende føres flere lignende sager veddomstolene.Familie- og forbrugerministeren har i samråd den 6. juni 2007 i Folketingets Udvalg for Fø-devarer, Landbrug og Fiskeri tilkendegivet, at Fødevarestyrelsen vil forelægge sagen for Detveterinære Sundhedsråd.Fælles for de frifindende domme er bl.a., at skuldersåret har været udvendigt ophelet ved le-veringen af soen til slagteriet og således ikke er bemærket ved det levende syn ved ankomstentil slagteriet, men først er konstateret ved post mortem undersøgelsen.Der lægges i flere af de frifindende domme bl.a. vægt på, at det ikke med sikkerhed kan læg-ges til grund, at såret på et tidspunkt har fremstået som et åbent alvorligt skuldersår, da skul-dersårene ikke blev konstateret af den tilsynsførende dyrlæge ved ankomsten til slagteriet.

På baggrund af ovenstående skal Fødevarestyrelsen anmode Det Veterinære Sundhedsråd omen udtalelse i nedennævnte spørgsmål:Rådet udtalte:Spørgsmål 1:Påfører udviklingen af skuldersår af henholdsvis grad 3 og grad 4 i alle tilfælde soen en ikkeubetydelig smerte og lidelse, således at soen i forbindelse med udvikling af skuldersåret harværet udsat for uforsvarlig henholdsvis groft uforsvarlig behandling?Svar ad 1:Rådet finder, at udviklingen af et kronisk skuldersår med afslidning af huden over skulder-bladskammen, sårdannelse og udvikling af granulationsvæv og/eller afslidning af såvel under-hud som dele af det underliggende knoglevæv og knoglenydannelse, påfører soen en ikke ube-tydelig grad af smerte, lidelse, varigt men og væsentlig ulempe.Rådet er ikke bekendt med hverken danske eller internationale undersøgelser, der vurderersmertegraden i forbindelse med udvikling af skuldersår hos søer. Fra humane kliniske forholdvedrørende liggesår er Rådet bekendt med, at disse er forbundet med en høj grad af smerte ogvoldsomt ubehag. Denne smerte øges, hvis der opstår infektion i såret.Hos søer er skuldersår grad 3 og grad 4 stort set altid inficerede, evt. med spredning til lymfe-knuder og knoglemarv. Grad 4 er herudover stort set altid ledsaget af større eller mindreknoglenydannelse udgående fra benhinden omkring området med afslidt knoglevæv.Selv om søers smerteopfattelse måske ikke helt kan sammenlignes med menneskers smerteop-fattelse, tillader Rådet sig at bygge sin vurdering af de dyreværnsmæssige forhold ved skul-dersår hos søer på følgende forhold:1.Liggesår hos mennesker angives at være forbundet med en høj grad af smerte og ubehag.2.Skuldersår hos søer er at opfatte som liggesår, der i grad 3 og 4 involverer dybereliggendestrukturer, herunder evt. underliggende knoglevæv.3.Sårene er oftest i de svære grader inficerede, hvilket i den humanmedicinske forskning ved-rørende liggesår angives at øge smertegraden.4.Søer med skuldersår udviser ofte større besvær med at rejse sig end søer uden skuldersårindikerende, at tilstanden er forbundet med smerte af kronisk karakter.5.Ved berøring af et skuldersår udviser soen altid vekslende grader af smerteytring.Skuldersår hos en so opfattes således som en smertefuld sygdom/tilskadekomst og skal somsådan have behandling og pleje hurtigst muligt. Undladelse heraf opfattes af Rådet som dyre-værnsmæssigt kritisabelt og tegn på manglende omsorg for dyrets situation.Rådet vil karakterisere det forhold, at en so udvikler et skuldersår grad 3 henholdsvis grad 4som uforsvarlig henholdsvis groft uforsvarlig behandling af soen, jf. dyreværnslovens §§ 1 og2.

Spørgsmål 2:Hvor lang tid tager det som minimum at udvikle et skuldersår af henholdsvis grad 3 og grad 4hos en so?Svar ad 2:Rådet har forelagt spørgsmålet for Institut for Veterinær Patobiologi, som har svaret, at samt-lige af de grad 3 og 4 skuldersår, som er blevet undersøgt på Institut for Veterinær Patobiolo-gi, har været kroniske, hvorved forstås, at såret har været ledsaget af makroskopisk synlige,reparatoriske processer ( Lund et al. 2003, Jensen et al. 2006). Dette er i overensstemmelsemed de af Kaiser et al. (2007) nyligt offentliggjorte resultater, hvor søer med grad 1 og grad 2skuldersår, der ikke tilbydes blødt underlag (måtte), vil kunne udvikle grad 3 skuldersår. Li-geledes er det i en nyligt publiceret undersøgelse af søer på et slagteri fundet, at alle grad 3 og4 skuldersår var kroniske (Strathe, 2007).På baggrund af denne besvarelse fra Institut for Veterinær Patobiologi kan det udtales, atskuldersår af grad 3 og 4 tager dage for at udvikles.Spørgsmål 3:Kan skuldersår hos søer opstå indefra således, at de på intet tidspunkt ved udvendig besigti-gelse af soen har været synlige for svineproducenten og besætningsdyrlægenSvar ad 3:Rådet har forelagt spørgsmålet for Institut for Veterinær Patobiologi. De kliniske aspekter afskuldersår hos søer er på besætningsniveau nyligt undersøgt af Kaiser et al. (2007). I under-søgelsen, der omhandlede observationer i 3 besætninger, blev alle søer, der udviklede skulder-sår, inddraget i undersøgelserne og observeret 5 gange over en periode på 1 år. I undersøgel-serne blev kun registreret søer med skuldersår grad 1 eller grad 2, idet søer, der udvikledeskuldersår henimod grad 3, blev sat i sygesti eller aflivet af velfærdsmæssige grunde. Af un-dersøgelserne fremgår det således at samtlige 303 søer, der udviklede skuldersår i besætnin-gerne, kunne identificeres og klassificeres initialt som grad 1 eller grad 2 skuldersår. Af un-dersøgelserne udført af Strathe (2007), hvor søer undersøgtes umiddelbart før slagtning, varresultatet, at alle grad 3 og grad 4 skuldersår var klinisk erkendbare umiddelbart før slagtning.På baggrund af de nyligt udførte kliniske undersøgelser, kan det udtales, at skuldersårene ialle tilfælde har kunnet erkendes.Spørgsmål 4:Finder Det Veterinære Sundhedsråd det fagligt korrekt, at anmelde udvendigt ophelede skul-dersår hos søer af grad 3 og grad 4 til politiet som formodede strafbare forhold?Svar ad 4:Rådet finder vedrørende udvendigt ophelede skuldersår, der er dokumenteret at have væretgrad 3, at det ikke kan udelukkes, at ejeren på tidspunktet, hvor han opdagede eller blev gjortopmærksom på, at såret var et grad 3 skuldersår, der karakteriseres som uforsvarlig behand-ling af soen, ved en hurtig og passende behandling har sørget for at såret er afhelet. I sådannetilfælde, hvor forholdet rettes straks, finder Rådet, at det kan være fagligt korrekt ikke at an-melde forholdet til politiet, jf. § 20, stk. 1 i dyreværnsloven.Rådet finder vedrørende udvendigt ophelede skuldersår, der er dokumenteret at have væretgrad 4, at det er fagligt korrekt at foretage anmeldelse, idet opståelsen af sådanne sår altid har

en udviklingstid, der har muliggjort indgriben inden det udviklede sig til grad 4, der karakte-riseres som groft uforsvarlig behandling af soen uagtet, at såret på undersøgelsestidspunktet erfuldt ophelet.Spørgsmål 5:Vil det i almindelighed være muligt ved korrekt håndtering og behandling at forhindre, at etskuldersår udvikler sig til et skuldersår af henholdsvis grad 3 og grad 4?Svar ad 5:Ja. Rådet anser udvikling af kroniske skuldersår hos søer for en tilstand, der kan forebyggeseller afhjælpes tidligt i forløbet ved tilstrækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben frastaldpersonalets side. Soen bør straks det ved de daglige tilsyn konstateres, at et skuldersår erunder udvikling tilbydes et blødere leje i form af halm eller gummimåtte ligesom såret børbehandles med blødgørende desinficerende salve. Skuldersår kan herved i almindelighedstandses og afheles inden tilstanden udvikler sig til et forhold af dyreværnsmæssigt betænke-lig karakter.Spørgsmål 6:Giver ovenstående i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til yderligere bemærknin-ger?Svar ad 6:Rådet ser i sagsbehandlingen tilfælde, hvor leverandører af søer med formodet afhelede skul-dersår anmeldes for dette, uden at der ved det levende syn er bemærket kritisable forhold ved-rørende søerne. Rådet finder det overraskende, idet der skal henvises til speciale undersøgel-sen fra 2007: "Shoulder lesions in danish sows" udført på Skærbæk slagteri af veterinærstude-rende Jens Strathe under supervision af professor Jens Peter Nielsen og hvor det konkluderes,at der for alle anmeldepligtige skuldersår i undersøgelsen gjaldt, at disse også blev fundet vedden kliniske undersøgelse i stalden og at sårene var beskrevet med stort set de samme symp-tomer (hudforandring, fast og adherent hævelse). Der blev altså fundet en klar overensstem-melse mellem fundene ved det levende syn og post mortem undersøgelserne. Efter Rådetsvurdering er det derfor vigtigt, at de pato-anatomiske forandringer, der konstateres ved det le-vende syn samt eventuel fotodokumentation indgår i beskrivelsen og dokumentationen af deanmeldte skuldersår.Hvad angår anmeldelse af skuldersår konstateret under velfærdsbesøg i sostalde savner Rådetundertiden dokumentation for skuldersårenes grad, hvor den kontrollerende dyrlæge ikke harforetaget andet end en visuel vurdering, herunder foto. Dette finder Rådet mangelfuldt, nårder i anmeldelsen efterfølgende angives, at sårene inddrog underliggende bindevæv, muskula-tur samt knogle. Rådet finder, at huden i sig selv er en dårlig markør for skuldersårets gradved dokumentation af skuldersår på det levende dyr. Den visuelle inspektion skal altid kombi-neres med beskrivelse af de palpatoriske fund i det underliggende væv. Her tænkes påuforskydelige læsioner, større faste hævelser og evt. beskrivelse fra palpationen af direkteknoglevæv i såret eller større faste knoglenydannelser på skulderbladskammen. Uden disseoplysninger anser Rådet det ikke for muligt at gradinddele skuldersårene.

11. Fødevarestyrelsens sager11.1 Fødevarestyrelsens sager vedrørende svin2006-20-293-00530Skrivelse af 23. august 2006 fra politimesteren i HerningI forbindelse med det levende syn på et slagteri blev et svin, der stod stille og ikke støttede påhøjre bagben, opdaget på overgang mellem indlæsningsrampen og slagteriets stald. Svinet varikke adskilt fra de øvrige under transport og blev drevet frem sammen med de andre dyr. Svi-net blev underkastet yderligere undersøgelse, og ved denne var det tydeligt, at dyret var stærktstøttehalt på højre bagben. Endvidere sås muskelatrofi (muskelsvind) af lårmuskulaturen ihøjre side. Ved den kødkontrolmæssige undersøgelse findes forandringer i højre knæled, derer forenelige med en kronisk ledbetændelse. Transporten er foregået over en strækning på un-der 50 km. Hverken leverandør eller chauffør havde ved læsning bemærket, at svinet var halt.Der blev udtaget materiale til obduktion fra det pågældende svin. Dette materiale er på foran-ledning af politiet blevet undersøgt på Institut for Veterinær Patobiologi, Den Kongelige Ve-terinær- og Landbohøjskole (nu Det Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universi-tet). Det fremgår af obduktionsattesten, at der i højre knæled fandtes en kronisk, fibrinøs ogproliferativ ledbetændelse, de påviste forandringer pegede på, at der kunne foreligge en infek-tion med rødsygebakterier. Tillige forekom bruskdefekter, der kunne tolkes som resultat afdyskondroplasi (osteochondrose). De påviste forandringer er kroniske og det anslås, at læsio-nerne har en alder på ikke under 2 uger.Fødevarestyrelsen udtalte:Spørgsmål 1Hvad fejlede svinet?Svar ad spørgsmål 1På baggrund af fundene ved det levende syn sammenholdt med obduktionsfundene finder Fø-devarestyrelsen det godtgjort, at svinet havde en kronisk, fibirnøs og proliferativ ledbetændel-se i højre knæled. Desuden havde svinet i højre knæled bruskdefekter, der er forenelige meddyskondroplasi (osteochondrose).Spørgsmål 2Skadens omtrentlige alder?Svar ad spørgsmål 2Det fremgår af obduktionsattesten, at de påviste forandringer har en alder på ikke under touger.Spørgsmål 3Må skaden anses for erkendelig for henholdsvis gårdejer og transportør?Svar ad spørgsmål 3De påviste læsioner har efter Fødevarestyrelsens opfattelse medført en tydelig halthed, der harværet erkendelig for både besætningsejer og transportør.

Spørgsmål 4Hvorledes vil Fødevarestyrelsen karakterisere det forhold, at svinet blev transporteret levendetil slagtning?Svar ad spørgsmål 4Lægges fundene ved det levende syn sammenholdt med obduktionsfundene til grund er detFødevarestyrelsens opfattelse, at svinet ved at blive transporteret levende til slagtning har væ-ret udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst samt væsentlig ulempe. Det er Fødevare-styrelsens opfattelse, at svinet har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens§§ 1 og 2.Spørgsmål 5Er der tale om en skærpende omstændighed, at svinet ikke under transporten var adskilt fra deøvrige svin?Svar ad spørgsmål 5Fødevarestyrelsen finder ikke svinet var egnet til at blive transporteret levende uanset trans-portform.Spørgsmål 6Kan skaden være opstået eller væsentlig forværret under transporten?Svar ad spørgsmål 6Lægges fundene ved det levende syn sammenholdt med obduktionsfundene til grund finderFødevarestyrelsen det godtgjort, at skaden ikke kan være opstået under transporten. Det erendvidere Fødevarestyrelsens opfattelse, at skaden ikke er blevet væsentlig forværret underden ret korte transport.Spørgsmål 7Giver sagen i øvrigt Fødevarestyrelsen anledning til bemærkninger?Svar ad spørgsmål 7Efter Fødevarestyrelsens opfattelse burde svinets situation være opdaget på et langt tidligeretidspunkt ved det daglige tilsyn i besætningen og være afhjulpet, hvilket bedst kunne væresket enten ved at behandle lidelsen eller ved aflivning, såfremt en evt. behandling ikke havdeden ønskede effekt, eller såfremt behandling ansås for nyttesløs. Ved at undlade dette har svi-net under opholdet i besætningen været udsat for smerte, lidelse og væsentlig ulempe, og Fø-devarestyrelsen vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§1 og 2.Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af 20. december 1991 om transportaf syge og tilskadekomne dyr samt til sagen med j.nr.: 2003-20-053-00034 i Det VeterinæreSundhedsråds årsberetning for 2003 og til sagen med j.nr.: 2004-20-053-00127 i Det Veteri-nære Sundhedsråds årsberetning for 2004.Afgørelse:Afgørelsen forelå ikke på tidspunktet for årsberetningens afslutning.

2007-20-293-00703Skrivelse af 7. marts 2007 samt 25. september 2007 fra Nordjyllands politiI forbindelse med levering til slagtning af et slagtesvin blev der i efterkontrollen på slagterietforetaget en besigtigelse af slagtekroppen pga. bemærkning om overtatovering. Ved besigti-gelsen kunne det konstateres, at slagtesvinet havde været udsat for kraftig brug af tatove-ringshammer. Ud over to tydelige tatoveringsnumre på hver skinke sås et stort antal tatove-ringer på rygstykkerne – et antal på ikke under 10. Det nøjagtige antal var svært at tælle, fordigraden varierer – nogle ikke så tydelige medens andre fremstod tydeligt, og fordi der er slåetoven i hinanden. Det fremgår, at tatoveringshammeren er blevet brugt som et fremdrivnings-redskab. Dokumentation i form af billeder er fremlagt.Fødevarestyrelsen udtalte:SpørgsmålDer anmodes om en udtalelse om, hvorvidt dyret har været behandlet omsorgsfuldt og forsvar-ligt samt beskyttet bedst muligt mod smerte, angst, varigt men og væsentlig ulempe, såfremtde ovenfor nævnte omstændigheder lægges til grund.SvarPå baggrund af det oplyste er det Fødevarestyrelsens opfattelse, at slagtesvinet har været ud-sat for smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.SpørgsmålDer anmodes om en udtalelse om, hvorvidt Fødevarestyrelsen finder, at der har været tale omuforsvarlig behandling af dyret, grovere uforsvarlig behandling af dyret eller grovere ufor-svarlig behandling med karakter af mishandling, såfremt de ovenfor nævnte omstændighederlægges til grund.SvarDet er Fødevarestyrelsens opfattelse, at slagtesvinet ved at blive tatoveret som ovenfor anførti et antal af ikke under 10 gange har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslo-vens § 1 og § 2.SpørgsmålGiver sagen i øvrigt Fødevarestyrelsen anledning til bemærkninger?SvarNej.Der henvises til sagen med j.nr.: 2004-20-053-00086 og sagen med j.nr.: 2004-20-053-00108 iDet Veterinære Sundhedsråds årsberetning for året 2004.Afgørelse:Tiltalte vedtog en udenretlig bøde på 5000 kr.

Der var tale om en sobesætning med ca. 350 søer, 6 orner og ca. 1000 fravænnede smågrise ogom en slagtesvinebesætning med ca. 400 slagtesvin.Ved kontrolbesøget blev der i sobesætningens fravænningsstald (to-klimastald) konstateret engris på ca. 10 kg, der var springhalt på højre bagben. Den havde en 10 – 12 cm stor hævelse,(ledbetændelse), omkring haseleddet samt byld på ca. 5 cm i diameter i det øvre øjenlåg påvenstre øje. Grisen var lille i forhold til de øvrige grise og skarprygget. Endvidere fandtes ifravænningsstalden en lettere utrivelig gris med en ca. 10 cm stor hævelse omkring haseleddetpå højre bagben. Grisen ville nødigt ville stå på benene og lå helst. En tredje gris på ca. 15. kgfandtes at have ledbetændelse i begge forben med store ømme og faste hævelser på 10 – 15cm i diameter. Endvidere havde den en mindre hævelse (ledbetændelse) omkring venstre hase-led og var støttehalt på bagbenet. Alle tre grise gik i sammen med andre dyr i beskidte stier,og der var ikke taget specielle hensyn til dyrenes tilstand. Det blev oplyst, at de to sidstnævn-te grise var behandlet med antibiotika. Alle tre grise blev aflivet ved besøgets afslutning.I slagtesvinestalden blev der konstateret en lam gris på 50 – 60 kg, der var ude af stand til atrejse sig. Der blev endvidere i slagtesvinestalden konstateret en gris på 60 – 70 kg med ende-tarmsudfald (rektal prolaps) ca. 15 cm lang og sårbelagt. Begge grise opholdt sig i beskidtestier sammen med andre grise, og der var ikke taget særlige hensyn til deres tilstand. Beggegrise blev aflivet ved besøgets afslutning.Der er fremlagt billeder af ovennævnte fem grise, men der er ikke udtaget materiale til obduk-tion til yderligere dokumentation af de påviste lidelser.Det blev ved besøget konstateret, at der manglede sygesti i slagtesvinestalden. I sobesætnin-gen, dog undtagen klimastalden, var sygestier mangelfuldt indrettede.Spørgsmål 1Udgør en svineavlers opbevaring i en besætning med andre svin på en beskidt sti af en syggris på ca. 10 kg, der var springhalt på højre bagben, med ledbetændelse omkring et hævet ha-seled på 10 – 12 cm., en ca. 5 cm byld på venstre øvre øjenlåg og med en skarprygget lille fi-gur en uforsvarlig eller grovere uforsvarlig handling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 1. og 2.pkt. og Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyt-telse af landbrugsdyr § 5?Spørgsmål 2Udgør en svineavlers opbevaring i en besætning med andre svin på en beskidt sti af en andengris på ca. 15 – 20 kg, der var springhalt og med hævelse på ca.10 cm omkring højre bagbenshaseled, der havde præference for at ligge ned frem for at stå op, en uforsvarlig eller grovereuforsvarlig handling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 1. og 2. pkt. og Justitsministeriets be-kendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 5?Spørgsmål 3Udgør en svineavlers opbevaring i en besætning med andre svin på en beskidt sti af en tredjegris på ca. 15 kg med ledbetændelse og hævelse på ca. 10 – 15 cm i diameter i begge forben,en mindre ledbetændelse/hævelse omkring venstre bagbens haseled, ligesom grisen var støtte-halt på bagbenet en uforsvarlig eller grovere uforsvarlig handling, jf. dyreværnslovens § 28,stk. 1, 1. og 2. pkt. og Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindste-krav til beskyttelse af landbrugsdyr § 5?

Spørgsmål 4Udgør en svineavlers opbevaring i en stald af en lam gris på ca. 50 – 60 kg., der var ude afstand til at rejse sig uden hjælp, i en sti sammen med andre (raske) grise en uforsvarlig ellergrovere uforsvarlig handling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 1. og 2. pkt. og Justitsministe-riets bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr §5?Svar ad spørgsmål 1, 2, 3 og 4Fødevarestyrelsen finder det hensigtsmæssigt at besvare spørgsmålene 1 – 4 samlet.Fødevarestyrelsen har ved besvarelsen af spørgsmålene lagt beskrivelsen af skaderne samt denfremsendte fotodokumentation til grund. Det bemærkes dog, at Fødevarestyrelsen på det fore-liggende grundlag ikke finder det muligt at bedømme forsvarligheden af den byld på venstreøvre øjenlåg, der er beskrevet hos grisen omtalt under spørgsmål 1. De øvrige forhold, der erpåvist hos grisen, indgår dog i nedenstående besvarelse.Dyr skal beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst varigt mén eller væsentlig ulempeog skal behandles omsorgsfuldt, herunder fodres, vandes og passes under hensyntagen til de-res fysiologiske og sundhedsmæssige behov. Dette indebærer, at alle dyr, når det under detdaglige tilsyn konstateres, at de er syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passendebehandling. Hvis dyret ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflivesstraks eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge og til-skadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigts-mæssigt.Fødevarestyrelsen finder, at dyrene straks de ved det daglige tilsyn blev konstateret syge bur-de have været sat i syge- eller aflastningssti med forbedret miljø og meget lav belægning.Samtlige grise burde straks være sat i en passende behandling, og dersom grisenes tilstand ik-ke bedredes efter behandlingen, burde de være aflivet.Fødevarestyrelsen finder, at der for de anførte forhold gælder, at svinene har været udsat forhøj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at de ikke har væretpasset og huset omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske og sundhedsmæssigebehov, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2 samt § 5 i bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 ommindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr.Fødevarestyrelsen vil samlet set karakterisere forholdene som groft uforsvarlig behandling afdyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2 samt § 5 i bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 ommindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr.Spørgsmål 3 aHvis spørgsmål 2 og/eller 3 besvares bekræftende:Har det nogen betydning, hvis det lægges til grund, at de 2 grise forud for den 11. juni 2007var blevet behandlet med antibiotika?Svar ad spørgsmål 3 aDet fremgår ikke af sagsakterne hvorledes antibiotikabehandlingen er udført (dosis, præparat,behandlingstid og behandlingstidspunkt), men uanset dette burde grisenes situation, straks detblev konstateret, at behandlingen ikke havde effekt, have været afhjulpet, hvilket ud fra de fo-

religgende oplysninger bedst kunne være sket ved at aflive grisene. Fødevarestyrelsen findersåledes ikke, at det har nogen betydning, at grisene har været behandlet med antibiotika.Spørgsmål 5Udgør en svineavlers opbevaring i en stald af en femte gris på ca. 60 – 70 kg., der led af ende-tarmsudfald (rectal prolaps) med et 15 cm. langt og sårbelagt bid og slitage fra gulv og inven-tar, i en beskidt sti med 5 andre grise og uden blødt leje en uforsvarlig eller grovere uforsvar-lig handling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1, 1. og 2. pkt. og Justitsministeriets bekendtgørel-se nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 5?Svar ad spørgsmål 5På grundlag af beskrivelsen i anmeldelsen og fotos skal Fødevarestyrelsen udtale følgende:Dyr skal beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst varigt mén eller væsentlig ulempeog skal behandles omsorgsfuldt, herunder fodres, vandes og passes under hensyntagen til de-res fysiologiske og sundhedsmæssige behov. Dette indebærer, at alle dyr, når det under detdaglige tilsyn konstateres, at de er syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passendebehandling og om fornødent isoleres i en passende sti med tør og bekvem strøelse.Fødevarestyrelsen finder, at grisen burde være isoleret i en passende sti med tør og bekvemstrøelse.Det er oplyst, at grisens tilstand var bemærket, og at grisen var flyttet til en sti med færre dyr,men der er ingen oplysning om, hvornår det er sket. Der ses heller ikke at være andet i sagsak-terne, der kan give støtte til en vurdering af lidelsens alder, ligesom der heller ikke er udtagetmateriale til obduktion. På den baggrund finder Fødevarestyrelsen det ikke muligt at bedøm-me forsvarligheden af behandlingen af grisen.Spørgsmål 6Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger fra styrelsen?Svar ad spørgsmål 6Nej.Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse i sag j.nr. 2005-20-053-00190, isærforholdet omtalt i punkt 3, til udtalelsen i sag j.nr. 2005-20-053-00206, til udtalelsen i sagj.nr. 2005-20-053-00210 især forhold 4, til udtalelsen i sag j.nr. 2005-20-053-00217 især for-hold 4, b, til udtalelsen i sag j.nr. 2004-20-053-00103 især svar ad 1 og til udtalelsen i sagj.nr. 0633-65.01.Afgørelse:Afgørelsen forelå ikke på tidspunktet for årsberetningens afslutning.

besvare en række spørgsmål. Sydøstjyllands Politi havde endvidere ved brev af 23. januar2008 fremsendt billedmateriale og CD-rom med videoklip vedrørende sagens forhold 7.Fødevarestyrelsen vurderede, at spørgsmålene vedrørende forhold 4 og forhold 6 var af en så-dan karakter, at Fødevarestyrelsen ikke mente at have den fornødne ekspertise til at besvaredem. Disse to forhold blev derfor den 23. januar 2008 forelagt Det Veterinære Sundhedsråd,jf. § 2, stk. 1 i bekendtgørelsen om forelæggelse af veterinærfaglige spørgsmål for Det Vete-rinære Sundhedsråd og Fødevarestyrelsen. Rådet ville for så vidt angik disse 2 forhold afgiveudtalelse direkte til Sydøstjyllands Politi.Fødevarestyrelsen udtalte:En vognmand var ved flere lejligheder blevet anmeldt for forhold i forbindelse med transportaf dyr til slagteri.Forhold 1:Ved aflæsning på et slagteri blev der af embedsdyrlægen konstateret en gris med et stort hale-bidsår. Grisen havde understillede lemmer og usikker gang, den holdt hovedet lavt og udtryk-ket var sløvt. Grisen var ikke adskilt fra andre dyr under transport. Ved efterfølgende under-søgelse af slagtekroppen fandtes et granulerende sår ca. 6 – 7 cm i diameter med blotlagtknoglevæv centralt, en byld i muskulaturen ovenover lændehvirvlerne, akutte og kroniskebylder i lungerne (blodforgiftning) og knoglemarvsbetændelse i venstre forben. Der er frem-lagt dokumentation i form fotos.Forhold 2:Ved det levende syn på et slagteri blev der ved aflæsning konstateret en gris, der varspringhalt på højre bagben. Grisen vægrede sig ved at gå og søgte hvile, straks det var muligt,hvorefter den var uvillig til at rejse sig. Grisen blev ikke transporteret adskilt fra andre dyr.Højre bagbens haseled var forstørret med en fast hævelse. Ved efterfølgende undersøgelse afslagtekroppen fandtes hævelsen at bestå af bindevæv og knoglenydannelse. Endvidere blevder i bækkenhulen konstateret en byld på 3 – 4 cm i diameter, der havde forbindelse til enknoglemarvsbetændelse med pusdannelse på 4 – 5 cm i diameter i bækkenknoglen omgivet afen 1 – 2 cm tyk bindevævskapsel. Der er ikke udtaget materiale til obduktion, men der erfremlagt dokumentation i form af fotos.Forhold 3:I forbindelse med aflæsning af smågrise på et samlested konstaterede embedsdyrlægen, at dervar for mange grise på lastbilen. Det fremgår af anmeldelsen, at grisene gik meget tæt, de varurolige og skreg mens de ventede på at blive læsset af. Det fremgår endvidere, at lastbilen varlæsset med 498 smågrise med en vægt på i alt 14.740 kg svarende til en gennemsnitsvægt på29,6 kg. Grisene var fordelt på to dæk. Ud fra beregninger af dækstørrelser og grisenes vægter overbelægningen beregnet til 43 % på dæk 1 og 38 % på dæk 2 eller 41 % i gennemsnit.Forhold 5:I forbindelse med aflæsning på et slagteri konstaterede embedsdyrlægen en gris, der gik gang-besværet. Grisen, der havde et meget stort lyskebrok, havde under transport været adskilt frade øvrige grise på transportvognen. Grisen var tydelig gangbesværet af broksækken, bevægel-sen havde karakter af er vis ”gyngeeffekt”, og den gik langsomt med skrævende ben. Chauffø-ren havde bemærket, at grisen var dårligt gående. Embedsdyrlægen oplyser, at der ved kontrolefter slagtning fandtes arvæv i bughulen efter en kronisk bughindebetændelse samt en stor

mængde betændelsesvæv og –væske. Slagtekroppen blev totalkasseret. Der er ikke udtagetmateriale til obduktion, men der er fremlagt dokumentation i form af fotos.Forhold 7:I forbindelse med aflæsning på et slagteri konstaterede embedsdyrlægen en gris, der varspringhalt på højre forben. Grisen var generelt stærkt gangbesværet på grund af hævelser ogsår på begge bagben samt på højre forben, ernæringstilstanden blev vurderet til under middel.Grisen gik nødigt, og overladt til sig selv søgte den straks at lægge sig eller sætte sig på bag-parten. På bagpartens højre side sås svind af muskulaturen. På højre forben var en tennisbold-stor hævelse med et kronisk sår omkring forknæet, hævelsen bestod af bindevæv, og fra såretgik en kanal med betændt, ildelugtende væv ind i knoglerne i/ved leddet. Der blev konstateretknoglemarvsbetændelse. På venstre bagben sås en trykning på ydersiden af hasen med et ca.5x5 cm stort sår. Højre bagben havde en hævelse på ca. 10x10x10 cm omkring haseleddetmed flere sår op til 4 cm i størrelse. Fra et af sårene flød blod- og pustilblandet væske. Hudeni området var rød, varm og øm. Hævelsen bestod af bindevæv med 3 – 4 bylder (med i alt ca.� l ildelugtende pus) i seneskederne omkring haseleddet, hvori der blev konstateret kroniskledbetændelse. Der var overgriben til knoglemarven i underbenet. Slagtekroppen blev total-kasseret. Der er ikke udtaget materiale til obduktion, men der er fremlagt dokumentation iform af fotos og video. Videooptagelserne vider en gris med de ovenfor beskrevne læsioner,grisen virker smertepåvirket, den er den er tydelig gangbesværet og kraftigt støttehalt på højrebagben.Spørgsmål 1.1 (vedr. forhold 1)Såfremt det iagttagne lægges til grund, kan transporten af grisen uden adskillelse fra de andredyr betegnes som forsvarlig, uforsvarlig, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling afgrisen?Svar ad spørgsmål 1.1På grundlag af de beskrevne læsioner og de fremlagte fotos skal Fødevarestyrelsen udtale føl-gende:Dyr skal behandles omsorgsfuldt, og de skal beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse,angst, varigt mén og væsentlig ulempe.Det er Fødevarestyrelsen opfattelse, at grisen ikke burde være transporteret levende til slagt-ning, og at den under læsning og transport har været udsat for smerte, lidelse, angst, varigtmén og væsentlig ulempe. Grisen er således ikke blevet behandlet omsorgsfuldt.Fødevarestyrelsen vil karakterisere læsning og transport af grisen som uforsvarlig behandling,jf. dyreværnslovens §§1 og 2 samt bekendtgørelse nr. 201 af 16. april 1993 om beskyttelse afdyr under transport, § 13, stk. 1.Der henvises til sag nr. 2004-20-053-00146 i Det Veterinære Sundhedsråds årsberetning for2004.Spørgsmål 2.1 (vedr. forhold 2)Såfremt det iagttagne lægges til grund, kan transporten af grisen uden adskillelse fra de andredyr betegnes som forsvarlig, uforsvarlig, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling afgrisen?

Svar ad spørgsmål 2.1På grundlag af de beskrevne læsioner og de fremlagte fotos skal Fødevarestyrelsen udtale føl-gende:Dyr skal behandles omsorgsfuldt, og de skal beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse,angst, varigt mén og væsentlig ulempe.Fødevarestyrelsen finder, at de beskrevne læsioner har medført en tydelig og let erkendelighalthed, således som det også fremgår af anmeldelsen. Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, atgrisen ikke burde være transporteret levende til slagtning, og at den under læsning og trans-port har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentligulempe. Grisen er således ikke behandlet omsorgsfuldt.Lægges ovennævnte til grund vil Fødevarestyrelsens karakterisere læsning og transport af gri-sen som uforsvarlig behandling af grisen, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2 samt bekendtgørelsenr. 201 af 16. april 1993 om beskyttelse af dyr under transport, § 13.Der henvises til sag nr. 2003-20-053-00036 i det Veterinære Sundhedsråds årsberetning for2003 og sag nr. 2005-20-053-00192 fra Årsberetning fra Det Veterinære Sundhedsråd for året2005.Spørgsmål 3.1. (ad forhold 3)Såfremt det lægges til grund at lastbilen kunne laste som beskrevet og der dermed har væretden beskrevne overbelægning, kan behandlingen af grisene på dæk 1 da betegnes som forsvar-lig, uforsvarlig, grovere uforsvarlig eller mishandling?Svar ad spørgsmål 3.1.På grundlag af de beskrevne forhold på dæk 1 skal Fødevarestyrelsen udtale følgende:Dyr skal behandles omsorgsfuldt, og de skal beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse,angst, varigt mén og væsentlig ulempe.Når dette lægges til grund finder Fødevarestyrelsen, at grisene ved at være transporteret underså trange pladsforhold, som det fremgår af anmeldelsen, har været udsat for smerte, lidelse,angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Grisene har ikke været behandlet omsorgsfuldt.Fødevarestyrelsen vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af grisene, jf. dyre-værnslovens §§ 1, 2 og 3 samt bekendtgørelse nr. 201 af 16.april 1993 om beskyttelse af dyrunder transport, § 5a sammenholdt med bilag 2.Der henvises til sagerne nr. 0633-79.01 og 0633-93.01 (især svar ad 2) i Årsberetning fra DetVeterinære Sundhedsråd for året 2001 og sag nr. 2005-20-053-00211 fra Årsberetning fra DetVeterinære Sundhedsråd for året 2005.Spørgsmål 3.2. (ad forhold 3)Såfremt det lægges til grund at lastbilen kunne laste som beskrevet og der dermed har væretden beskrevne overbelægning, kan behandlingen af grisene på dæk 2 da betegnes som forsvar-lig, uforsvarlig, grovere uforsvarlig eller mishandling?

Svar ad spørgsmål 3.2.På grundlag af de beskrevne forhold på dæk 2 skal Fødevarestyrelsen udtale følgende:Dyr skal behandles omsorgsfuldt, og de skal beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse,angst, varigt mén og væsentlig ulempe.Når dette lægges til grund finder Fødevarestyrelsen, at grisene ved at være transporteret underså trange pladsforhold, som det fremgår af anmeldelsen, har været udsat for smerte, lidelse,angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Grisene har ikke været behandlet omsorgsfuldt.Fødevarestyrelsen vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af grisene, jf. dyre-værnslovens §§ 1, 2 og 3 samt bekendtgørelse nr. 201 af 16.april 1993 om beskyttelse af dyrunder transport, § 5a sammenholdt med bilag 2.Der henvises til de udtalelser fra Det Veterinære Sundhedsråd, der er nævnt under svar adspørgsmål 3.1.Spørgsmål 5.1. (ad forhold 5)Såfremt vurderingerne af grisens besvær af brokken lægges til grund, antages behandlingen afgrisen ved at transportere den adskilt fra de andre dyr at kunne betegnes som forsvarlig, ufor-svarlig, groft uforsvarlig behandling eller mishandling af grisen?Svar ad spørgsmål 5.1.På baggrund af de beskrevne fund og de fremlagte fotos skal Fødevarestyrelsen udtale følgen-de:Dyr skal behandles omsorgsfuldt, og de skal beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse,angst, varigt mén og væsentlig ulempe.Som det fremgår, havde grisen en tydeligt besværet bevægelse. Det er derfor Fødevarestyrel-sens opfattelse, at den ikke var egnet til transport – heller ikke transport adskilt fra andre gri-se. Grisen har under læsning og transport været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt mén ogvæsentlig ulempe. Grisen har ikke været behandlet omsorgsfuldt.Lægges ovennævnte til grund vil Fødevarestyrelsens karakterisere læsning og transport af gri-sen som uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2 samt bekendtgørelse nr. 201 af16. april 1993 om beskyttelse af dyr under transport, § 13 (hvis transporten var > 50 km.) ellerbekendtgørelse nr. 208 af 17. juni 1964 om transport af dyr, § 4a (hvis transporten var højst50 km).Der henvises til sag nr. 2003-20-053-00029 fra Det Veterinære Sundhedsråds årsberetning for2003 og sag nr. 2004-20-053-00081 fra det Veterinære Sundhedsråds årsberetning fra 2004.Endvidere henvises til udtalelse af 2. juni 2004 fra Det Veterinære Sundhedsråd om leveringaf svin med store navle-eller lyskebrok til slagtning. Denne udtalelse er nu erstattet af Rådetsudtalelse af 22. december 2006.Spørgsmål 7.1. (ad forhold 7)Såfremt det iagttagne lægges til grund, kan transporten af grisen uden adskillelse fra de andredyr så betegnes som forsvarlig, uforsvarlig, grovere uforsvarlig behandling eller mishandlingaf grisen?

Svar ad spørgsmål 7.1.På baggrund af de beskrevne fund og den fremlagte foto- og videodokumentation skal Føde-varestyrelsen udtale følgende:Dyr skal behandles omsorgsfuldt, og de skal beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse,angst, varigt mén og væsentlig ulempe.Fødevarestyrelsen finder, at de beskrevne læsioner har været let erkendelige og har medførten tydelig og let erkendelig kraftig besværet bevægelse. Det er Fødevarestyrelsens opfattelse,at grisen ikke var egnet til transport. Grisen har under læsning og transport været udsat for enbetydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Grisen har ikke væ-ret behandlet omsorgsfuldt.Lægges ovennævnte til grund vil Fødevarestyrelsens karakterisere læsning og transport af gri-sen som uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2 samt bekendtgørelse nr 208 af17. juni 1964 om transport af dyr, § 4a.Der henvises til sag nr. 2003-20-053-00062 fra Det Veterinære Sundhedsråds årsberetning for2003 og til sag nr. 2004-20-053-00097 fra Det Veterinære Sundhedsråds årsberetning for2004.Der henvises i øvrigt til redegørelse af 20. december 1991 om transport af syge og tilskade-komne dyr.Afgørelse:Afgørelsen forelå ikke på tidspunktet for årsberetningens afslutning.

11.2 Fødevarestyrelsens sager vedrørende kvæg2007-20-293-00946Skrivelse af 30. november 2007 fra Sydsjællands og Lolland-Falsters PolitiDer anmodes i brevet om en vurdering til brug for den videre behandling af sagen. Det frem-går af det fremsendte, at sagen er udsat med henblik på forelæggelse for Det VeterinæreSundhedsråd, og det ses endvidere, at spørgsmålene i sagen er rettet til ”Rådet”. Det er imid-lertid Fødevarestyrelsens vurdering, at sagen ikke er af principiel karakter, ligesom der findesen lignende sag, hvor det Veterinære Sundhedsråd har udtalt sig. På den baggrund finder Fø-devarestyrelsen ikke anledning til at forelægge sagen for Det Veterinære Sundhedsråd, jf. be-kendtgørelsen om forelæggelse af veterinærfaglige spørgsmål for Det Veterinære Sundhedsrådog Fødevarestyrelsen.Af det fremsendte materiale fremgår, at en lastbil med syv kreaturer i forbindelse med politi-ets kontrol af transporter med levende dyr blev standset ud for et kreaturslagteri. Ved kontrol-len blev det konstateret, at der ikke var tilstrækkelig strøelse i lastbilens ladbund, og at bun-den var meget våd og glat af dyrenes afføring og urin. Lastbilens ladbund bestod af rillet alu-miniumsplade. Der er taget fotos af lastbilen og ladbunden efter, at kreaturerne var læsset afpå slagteriet.Fødevarestyrelsen udtalte:Spørgsmål 1:Kan rådet ud fra de fremsendte fotos udtale sig om der har været tilstrækkelig med strøelse,således at dyreværnsloven skønnes overtrådt?Svar ad spørgsmål 1:Fødevarestyrelsen udtaler sig ikke om, hvorvidt lovgivningen er overtrådt, idet denne vurde-ring henhører under retten, jf. vejledning om bekendtgørelse om forelæggelse af veterinærfag-lige spørgsmål for Det Veterinære Sundhedsråd og Fødevarestyrelsen.Spørgsmål 2:Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?Svar ad spørgsmål 2:Når det fremsendte materiale, herunder fotos af lastbilens ladbund, lægges til grund, er detFødevarestyrelsens vurdering, at ladbunden ikke har været dækket af tilstrækkelig strøelse tilat absorbere kreaturernes ekskrementer, hvilket har medført, at ladbunden har været glat. Deter Fødevarestyrelsens opfattelse, at de pågældende kreaturer ved at være transporteret på enladbund, der var glat og uden tilstrækkelig strøelse, ikke har været beskyttet tilstrækkeligtmod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Fødevarestyrelsen anser forholdetfor uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1.Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse i sagen med j.nr. 2004-20-052-00099og i sagen med j.nr. 2006-20-052-00174.Afgørelse:Afgørelsen forelå ikke på tidspunktet for årsberetningens afslutning.

To søer med grad 3 skuldersår, 13 søer med grad 2 skuldersår s. 10samt 4 søer med grad 1 skuldersår.Kritisable forhold i en svinebesætning.Levering af grise med flænger, blødninger og brud.Kritisable forhold i sobesætning.Krav til hundeholds karakter og hundes pasning i forbindelsemed en sag mod et større hundehold.Gentagne tilfælde af overlæs af kyllinger ved transport.Stærkt kritisable forhold i et større fårehold og kvæghold.ritisable forhold i et mindre hold af geder3 forskellige dyrlæger tilså en hest med dages mellemrum og 2. dyrlæge stillede diagnosen ”senestyltefod”.Hesten aflivedes.Kat opereret for et brækket forben og herefter aflivet.Transport af springhalt gris, der under transporten ikke varadskilt fra de andre grise.Syv søer med skuldersår grad 3 (eventuelt grad 4).s. 10s. 10s. 10

Hest handlet med forandringer i venstre forbens hovseneben. s. 11Hest handlet med skade på gaffelbåndet på venstre bagbenog en lettere seneskade på det diagonale ben, højre forben.Hest kastreret og død herefter.Hest kastreret og blev efterfølgende aflivet.Flere heste døde af diarre.Kalve med lungeormsinfektion.Kritisable forhold i hestehold.Afhorning af ko.Transport af ko der muligvis var drægtig i sidste 10-del afdrægtighedsperioden.Transport af drægtig ko i sidste 10. del af drægtigheds-perioden.Tre drægtige kvier sendt til slagtning. Ingen af dem vari sidste 10-del af drægtighedsperioden.Transport af ko der muligvis var drægtig i sidste 10-delaf drægtighedsperioden.Transport af drægtig ko i sidste 10. del af drægtigheds-perioden.Kritisable forhold i kvægbesætning.Kritisable forhold i en kvægbesætning.Kritisable forhold på landejendom med kreaturer.Kritisable forhold i svinebesætning.Kritisable forhold i svinebesætning.Kritisable forhold i svinebesætning.Mange halebidte svin, mangel på rodemateriale og mang-lende sygestier i en fedesvinebesætning.Kritisable forhold i en sobesætning.s. 11