FLF, Alm.del - 2009-10 - Bilag 139: Orientering fra den danske ambassade om de amerikanske fødevaremyndigheder FDA's revurdering af Bisfenol-A, fra fødevareministeren

Kvartalsrapport fra USA 4. kvartal 2009IndholdAmerikansk landbrug og klimaet – i kølvandet på COP15Reform af den amerikanske fødevarekontrolUSDA under pres for at øge fokus på internationale handelsspørgsmålFDA skærper risikovurderingen af bisphenol A men griber ikke til forbudGenoptagelse af EU-USA forhandlingerne om økologisk ækvivalensDairy Import Assessment – nye krav til rapporteringNominering af vicelandbrugsminister for fødevaresikkerhedIkke udsigt til øget brug af bestrålingKina og markedsadgang for amerikansk svinekød (H1N1)Øget debat om antibiotiske vækstfremmere

Amerikansk landbrug og klimaet – i kølvandet på COP15Den amerikanske landbrugsminister, Tom Vilsack, prioriterede deltagelsen i COP15 endogmeget højt. Han tilbragte således ikke mindre end 9 dage i København. Deltagelsen varmere indenrigspolitisk end udenrigspolitisk rettet. Vilsack havde som sin primære mission atpåvirke det stærkt klimaskeptiske amerikanske landbrug i retning af større velvilje overforklimaregulering, således at vedtagelsen af en amerikansk klimalov i forlængelsen af COP15forhåbentlig kunne muliggøres.Op til COP15 var det ikke nemt at komme i gang med en amerikansk klimalov. Husetvedtog en klimalov i juni men lovgivningsarbejdet gik i stå i Senatet. Kombinationen afrekordhøj ledighed på 10 pct., kun svage forbedringer i de øvrige økonomiske indikatorersamt udsigten til midtvejsvalget i november 2010, er ikke et godt udgangspunkt forvedtagelsen af en politik, som – på den korte bane - vil medføre øgede økonomiske byrderfor forbrugere og erhvervslivet.Efter COP15 ser det ikke lettere ud. Demokraternes usikkerhed i forhold til midtvejsvalgetblev stærkt aktualiseret af valgchokket i Massachusetts den 18. januar 2010, hvor vælgernei den mest Demokratiske stat i USA valgte at erstatte den afdøde senator, Ted Kennedy,med republikaneren Scott Brown. Demokraterne mister derved det magiske flertal på 60mandater i Senatet.Hos den dominerende amerikanske landbrugsorganisation, Farm Bureau, grædes der tørretårer over udfaldet af COP15 og de manglende udsigter til en klimalov. Farm Bureau holdt istarten af januar sit årsmøde for 2010. Mødet resulterede i en enstemmig resolution om at

modarbejde enhver form for klimaregulering og at støtte lovgivningstiltag, der vil fratagedet amerikanske miljøministerium (EPA) adgangen til at regulere klimagasser under deeksisterende miljølove. Mødet glimrede i øvrigt ved fraværet af den amerikanskelandbrugsminister.Op til årsmødet havde en bred kreds af amerikanske klimaforskere offentligt henvendt sig tilFarm Bureau’s præsident, Bob Stallman. Forskerne påpeger, at Farm Bureau er helt ude aftrit med enhver forskningsmæssig konsensus. Under Farm Bureau’s vedtagelse af dennævnte resolution blev dette ikke nævnt. Tværtimod blev resolutionen vedtaget medstående ovationer fra de ca. 400 delegerede, der kort forinden havde overværet enveloplagt key-note speaker (Chris Horner, forfatter af ”Red Hot Lies”) cementerekonspirationsteorien om Climate Gate uden at modtage nogen kritiske spørgsmål fra dentætpakkede sal.I sin kamp mod klimaregulering har Farm Bureau fået en ven i USDA’s cheføkonom, JoeGlauber. Glauber fremlagde i december 2009 analyser af de økonomiske konsekvenser afoffset-ordningerne, som landbruget ville kunne udnytte i medfør af klimaloven vedtaget iRepræsentanternes Hus medio 2009. Analysen viser, at det CO2-kvotebelagte erhverv (somvel at mærke ikke indbefatter landbruget) ville udnytte adgangen til at købe landbrugetsoffsets, hvilket ville resultere i skovrejsning på et areal svarende til ca. 23 mio. hektar,svarende til ca. 6 pct. af det amerikanske landbrugsareal. Med henvisning til FAO’s rapportom behovet for en forøgelse af den globale landbrugsproduktion med 70 pct. i 2050, harFarm Bureau her et stærkt argument imod klimaregulering. Landbrugsminister Vilsack hartydeligvis erkendt problematikken og har senest trukket i land i forhold til analyserne i denforstand, at han nu er fortaler for også at inddrage resultater af analyser foretaget af andreend hans egen – normalt ellers så hæderkronede – økonomiske analyseenhed.Paradoksalt nok var det kun i kraft af det meget erhvervsvenlige landbrugsudvalg i Huset,at Husets klimalov blev udvidet med et offset-program målrettet landbruget. Når end ikkeet sådant tilbud kan bryde den enstemmige skepsis i den stærkeste amerikanskelandbrugsorganisation, er det svært at få øje på klimapolitiske medvinde på kort ogmellemlangt sigt.

Reform af den amerikanske fødevarekontrolAmbassadens kvartalsrapporter har efterhånden længe varslet omfattende reformer af denamerikanske fødevarekontrol. I 2009 blev en lov (H.R.2749) vedtaget i RepræsentanternesHus, og en lov begyndte også at tage form i Senatet. Grundet den højt prioriteredesundhedsreform havde Senatet dog ikke kapacitet til at få realitetsbehandlet og vedtagetlovforslaget (S.510), der blev fremsat af senator Durbin. Før en reform kan blive en realitetudestår derfor fortsat vedtagelse i Senatet, koordinationsprocedure mellem Huset ogSenatet med henblik på at nå et fælles lovforslag, vedtagelse af dette i begge kamre samttiltrædelse af præsidenten. Vurderingen er, at en reform af fødevarekontrollen kan vedtagesinden udgangen af 2010.

I fokus for ambassadens indsats for at præge den kommende lovgivning er fortsatbestemmelserne vedrørende ækvivalensvurdering og certificering af importerede produkter.På baggrund af den seneste dialog med en bred kreds af aktører, herunder bådestabsmedarbejdere i Huset og Senatet, USTR (United States Trade Representative) ogledelsen i FDA, vurderer ambassaden, at der er mindre grund til bekymring end førstantaget. Selvom der i de foreliggende lovforslag indgår tekster, der kunne tolkes som om,at FDA skal adoptere det importregime, som USDA har benyttet sig af i mange år i forholdtil kød og æg, tyder intet på, at det er hensigten at gøre dette.USDA skal foretage indledende ækvivalensvurdering af kontrolsystemet i et land, før endvirksomheder i dette land kan eksportere kød til USA, ligesom landets kontrolsystem hvertår skal gennem et tidskrævende revisionsbesøg fra USDA. Af samme grund anvender USDA80 pct. af USA’s fødevarekontrolressourcer rettet mod import, selvom kød og æg kun udgør20 pct. af importen.FDA vil dog ikke være forpligtet til at agere på samme måde. De foreliggende lovtekstervurderes derimod at have til hensigt at sikre FDA mulighed for at opskalere kravene tillande, hvorfra der måtte være tale om systematiske fødevaresikkerhedsproblemer. I daghar FDA ikke sådanne hjemler, og er derfor generelt set henvist til reaktiv grænsekontrol.Givet det høje danske niveau af fødevaresikkerhed er der næppe grund til bekymring for atFDA ville anvende en sådan mulighed overfor Danmark. Tværtimod kan en strengereimportkontrol, som målrettes lande uden stringente fødevaresikkerhedssystemer, formentligende med at udgøre en konkurrencemæssig fordel for Danmark.Sagen vil fortsat skulle følges nøje, herunder også når en kommende lov skal udmøntesnærmere i bekendtgørelser.Ambassaden er også opmærksom på bestemmelser vedrørende sporbarhed, bioterrorismeog afgifter. Med præsident Obama’s anbefaling af en tre-årig fastfrysning af de føderalebudgetter fra 2011 som følge af recessionen, kan det blive vanskeligt at finansiere reformenuden afgifterne, og disse udgør derfor et fokuspunkt i den kommende forhandlingsfase.Der skal som tidligere erindres om, at den igangværende reformproces retter sig mod Foodand Drug Administration (FDA). Dermed er kontrol af kød og æg ikke i spil, idet disseprodukter reguleres særskilt af USDA (United States Department of Agriculture).I øvrigt kan det oplyses, at FDA tidligere i januar styrkede sit ledelsesmæssige fokus påfødevaresikkerhed ved at udpege Michael Taylor som deputy commissioner. Funktionen somdeputy commisioner er en nyskabelse, som ifølge iagttagere vil medvirke til en betydeligstyrkelse af fødevareområdet, der ellers har været hæmmet af tidskrævende koordineringmellem ligestillede chefer på lavere niveau. Taylor vurderes at være et stærkt kort tilposten, idet han både har ledelseserfaringer fra tidligere poster i FDA såvel som USDA.

USDA under pres for at øge fokus på internationale handelsspørgsmålI Washingtons landbrugskredse er der tiltagende frustration over landbrugsminister TomVilsack. Han blev af landbruget ellers anset for et godt kort qua sin guvernørbaggrund ilandbrugsstaten Iowa samt hans klare opbakning til bioteknologi, men et år efter hanstiltræden er dommen, at han nok ser USDA som et springbræt til helt andre poster, og athan muligvis ikke vil varetage sin nuværende rolle længere end til efter midtvejsvalget inovember 2010. Hans rejsemønster i det første år, som har lagt sig meget tæt op adObama’s indenrigs- og udenrigspolitiske prioriteter (læs: Ikke markedsadgang forlandbrugs- og fødevarer), synes at underbygge dette.Vilsack’s manglende engagement i forhold til de handelspolitiske anliggender har udgjort enaf hovedkilderne til frustration. Foreign Agriculture Service (FAS) er den styrelse underUSDA, som har ansvaret for blandt andet at fastholde og udvide markedsadgangen foramerikanske landbrugs- og fødevarer på eksportmarkederne. FAS råder til dette formål overet betydeligt korps af landbrugsdiplomater. FAS har imidlertid under Vilsack undergået enrække omprioriteringer. Fokus er i høj grad blevet lagt på at understøtte en helt anden ogmeget høj prioritet for præsidenten; krigen i Afghanistan. I overensstemmelse hermed blevMichael Michener udpeget som direktør for FAS. Michener var aldeles ukendt blandthandelskyndige aktører i Washington, men havde til gengæld en fortid i USAID, der er denamerikanske pendant til Danida. De eksportorienterede dele af amerikansk landbrug såvantro til, og i det forløbne år har FAS mildt sagt ikke levet op til forventningerne herfra.At Michener pr. 1. januar 2010 blev udpeget som USA’s permanente repræsentant i FAOkom derfor ikke som en overraskelse. Som erstatning for Michener er udpeget John Brewer,der har en fortid fra konsulentfirmaet Booz Allen Hamilton. Brewer har ikke specifik erfaringfra landbrugsområdet, men har arbejdet med finansielle spørgsmål og vurderes at være enstyrkelse af FAS’s svækkede handelsprofil. Samtidig er Darci Vetter blevet udpeget somassisterende vicelandbrugsminister med ansvar for FAS. Vetter, som i forvejen er en afambassadens gode kontakter, udgør en klar styrkelse af den handelspolitiske kompetence,idet hun både har en fortid i USTR og i Senatet, hvor hun arbejde med handelspolitik.

FDA skærper risikovurderingen af bisphenol A men griber ikke til forbudSikkerheden af bisphenol A (BPA), som anvendes i blandt andet sutteflasker, har de senestepar år været genstand for øget opmærksomhed fra såvel den amerikanske administrationsom Kongressen.Obama-administrationen igangsatte i juni 2009 en revurdering af eksisterendevidenskabelige data. Denne revurdering resulterede den 15. januar 2010 i en melding om,at FDA er blevet opmærksom på, at BPA muligvis kan have negative sundhedseffekter forfostre, spædbørn og børn.De nye data giver ikke FDA anledning til her og nu at udstede forbud mod BPA, menmyndigheden vil iværksætte yderligere forskning, styrke overvågning af området og rådgiveforbrugerne om passende forholdsregler, herunder at kassere defekte plasticprodukter samtvælge sutteflasker uden indhold af BPA. FDA oplyser overfor ambassaden, at man først

forventer at tage stilling til relevansen af et forbud, når forskningsresultaterne foreligger om1½-2 år. Såfremt et forbud til den tid måtte skønnes relevant, kunne man i princippetforestille sig, at det udelukkende skulle omfatte børn, der er mere udsatte end voksne.Desuden nævner FDA, at et forbud her og nu ville rejse nye spørgsmål om sikkerheden afde stoffer, som skulle erstatte BPA.I Kongressen verserer forslag om forbud, men der har hidtil kun kunnet samles flertal for atanmode FDA om en fornyet risikovurdering, hvilket allerede er sat i gang. Så vidtambassaden har kunnet konstatere, har to delstater samt enkelte lokale myndighederderudover indført decentrale forbud.

Genoptagelse af forhandlingerne om økologisk ækvivalensPå EU-Kommissionens initiativ blev der i november 2009 afholdt et møde mellem EU og USAom genoptagelse af de strandede forhandlinger om indgåelse af en økologiskækvivalensaftale.For dansk økologieksport rummer det igangsatte forhandlingsforløb muligheder i form af nymarkedsadgang. Omvendt er det dog vanskeligt at forestille sig en aftale, der inkluderergensidig anerkendelse af de forskellige tilgange til brugen af antibiotika i den animalskeproduktion.De amerikanske økologiregler forbyder brugen af antibiotika. For animalske producenterreduceres komplikationerne herved af, at paralleldrift omvendt er tilladt. En økologiskmælkeproducent kan flytte sin antibiotikabehandlede og dermed konventionelle malkeko til”den anden side af hegnet” og herefter fortsætte mælkeproduktionen om end tilkonventionelle formål.Med en amerikansk-canadisk ækvivalensaftale fra 2009 blev der skabt præcedens for attilsidesætte enkelte områder for til gengæld at kunne indgå en aftale. I tilfældet Canada vardet dog netop anvendelsen af antibiotika, der ikke kom i mål i de endelige forhandlinger.Kun med certificering af, at antibiotika ikke er anvendt, kan canadiske, animalske produkterderfor i dag eksporteres til USA. Skulle modellen danne skole for en kommende EU-USAaftale, vil omfanget af reel, ny markedsadgang for danske produkter blive begrænset.

Selvom en endelig bekendtgørelse endnu ikke er offentliggjort, indførte de amerikansketoldmyndigheder dog med meget kort varsel og med effekt pr. 1. januar 2010 krav omdeklarering af indholdet af mælkeækvivalenter i mejeriprodukter eksporteret til USA. Kravetvar ledsaget af mulighed for at afvise varepartier, der ikke levede op til den nyebestemmelse.Tilsyneladende er der tale om manglende koordinering mellem de involverede dele afadministrationen. Ambassaden har rejst sagen overfor administrationen, der oplyser, at enløsning forventes snarest, således at kravet om rapportering og risikoen for afvisning afpartier udsættes indtil videre.En endelig bekendtgørelse om importafgiften forventes dog at blive offentliggjort indenlænge, og rapporteringskravet må forventes genindført på et senere tidspunkt. Ambassadener blevet lovet en behørig frist i denne forbindelse, således at erhvervet kan nå at indrettesig på de nye krav.

Kort nytNominering af vicelandbrugsminister for fødevaresikkerhedEt år efter udpegningen af landbrugsminister Tom Vilsack har Obama nu nomineret Dr. Elisabeth Hagentil posten som vicelandbrugsminister med ansvar for fødevaresikkerhed. At posten så længe har væretubesat, skyldes generelle forsinkelser i processen med udpegning af kandidater til de mange politiskeposter i administrationen. Processen er blevet forsinket af Obamas krav om, at lobbyister ikke kanbesætte sådanne poster. Dr. Hagen er allerede ansat i USDA, hvor hun siden 2006 har haft enlederstilling i Food Safety Inspection Service, og hvor hun senest har varetaget rollen som Chief MedicalOfficer.Ikke udsigt til øget brug af bestrålingBestråling af fødevarer er tilladt i USA, men bestrålede fødevarer skal mærkes, og der er derfor ikke taleom udbredt anvendelse. Den amerikanske kødbranche har for 4 år siden anmodet den daværendeadministration om, at bestråling – på linje med pasteurisering – blev klassificeret som et procesmiddel,og at mærkningskravet som følge heraf bortfaldt. Ifølge ambassadens kilder har den nuværendeadministration signaleret, at et sådant skridt ikke er nært forestående. I et samhandelsperspektiv erdette hensigtsmæssigt, idet der ellers kunne opstå tvister mellem EU og USA i relation til eksport afbestrålede amerikanske kødprodukter til EU.Kina og markedsadgang for amerikansk svinekød (H1N1)Siden udbruddet af H1N1 influenza i foråret 2009 har det kinesiske marked været lukket for amerikansksvinekød. I starten af november 2009 gav Kina tilsagn om at genåbne markedet, men til dato ermarkedet dog fortsat lukket, idet forhandlinger fortsat pågår om indholdet af dedyresundhedscertifikater, der skal ledsage eksportpartierne. EU’s løsning på den tilsvarendeproblematik, og ikke mindst Danmarks rolle i denne forbindelse, har tiltrukket sig betydeligopmærksomhed fra de amerikanske myndigheder.

Øget debat om antibiotiske vækstfremmereI Kongressen er der fremsat forslag om et forbud mod antibiotiske vækstfremmere, som i dag anvendesrutinemæssigt i hovedparten af amerikansk landbrug. Tilsvarende forslag har været fremsat de sidste 10år uden, at det nødvendige flertal har kunnet mobiliseres. Tilslutningen til det aktuelle forslag er dogstørre end tidligere, og der er også øget debat om emnet – særligt i de landbrugsfaglige medier menogså i de generelle medier. Erfaringerne fra det danske forbud nævnes ofte, men udlægges markantforskelligt af tilhængerne henholdsvis modstanderne af et amerikansk forbud. Hvor tidligere forslag harlidt en stille død, synes der i denne omgang at være udsigt til et mere synligt politisk opgør. Yderligerefokus på de danske erfaringer kan ventes i den forbindelse.