Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
FLF Alm.del Bilag 129
Offentligt
Fødevarestyrelsen
KONTOR FOR ERNÆRING
25.11.2009J.nr.: 2009-20-112-00051/MCA/JETJ
Opsummering af interessenternes holdningerfra møderne i den af Fødevareministeren nedsatte Task Forceom næringsdeklaration og ernæringsmærkningFødevareministeren har i september 2009 nedsat en hurtigt arbejdende Task Force om næringsdeklarati-on og ernæringsmærkning. Task Forcen har bestået af relevante interessenter, der har været samlet medhenblik på en teknisk og faglig drøftelse af en række centrale emner, som er knyttet til de igangværendeforhandlinger om en ny mærkningsforordning og de kommende års indsats for at fremme etableringen afet fælles EU-ernæringsmærke. En oversigt over de organisationer, som har været repræsenteret i TaskForcen, fremgår af bilag 1 til dette dokument. Task Forcens kommissorium fremgår af bilag 2 til dettedokument.I det følgende opsummerer Fødevarestyrelsen de drøftelser, der har været i Task Forcen. Task Forcenhar ud fra en vurdering af relevans, samt den til rådighed værende tid, koncentreret sine drøftelser om etudvalg af de danske holdninger, som indgår i fødevareministerens mandat for de kommende forhandlin-ger om en ny mærkningsforordning. Drøftelserne har således taget udgangspunkt i ministerens forhand-lingsoplæg, som tiltrådt af FEU den 10. juli 2009, jf. uddraget i kommissorium. Flere af Task Forcensmedlemmer har under drøftelserne i Task Forcen givet udtryk for, at de ikke ønsker at blive taget til ind-tægt for alle holdningerne i det danske mandat.Dansk mandat:
”at næringsdeklaration bliver obligatorisk og får et indhold, der vurderes som et nyttigtredskab for forbrugerne, herunder at protein indgår i den obligatoriske næringsdeklaration”Task Forcens medlemmer er enige om:
at næringsdeklarationen pr. 100 g eller pr. 100 ml i tabelform skal være obligatorisk, ogat man ønsker at næringsdeklarere, hvor det er praktisk muligtat der på nogle områder er så store praktiske vanskeligheder med at næringsdeklarere, at undta-gelser er nødvendige.
Følgende konkrete forslag til undtagelser fra kravet om næringsdeklaration har bl.a. været drøftet1:1
Sekretariatet har fra enkelte medlemmer af Task Forcen modtaget mere detaljerede tekniske bidrag, som er ikke inkluderet i opsumme-ringspapiret. Disse bidrag vil kunne indgå som input til de forestående forhandlinger om næringsdeklaration m.v. i EU.
Varer der er fremstillet i detailvirksomhed, solgt i denne eller anden detailvirksomhed, pakket el-ler ikke indpakket.Industrielt fremstillede varer, hvor det ikke indenfor de eksisterende toleranceværdier er praktiskmuligt at næringsdeklarere.Måltider og catering fra kantiner og restauranter.Produkter som krydderier, m.v.
Det har ikke været muligt for Task Forcen at nå til enighed om en klar afgrænsning af de ønskede undta-gelser.Nogle af Task Forcens medlemmer finder, at den præcise definition af undtagelser for de problematiskeprodukter skal lægges ud til de nationale myndigheder, så de kan sikre, at så mange produkter, somoverhovedet praktisk muligt, næringsdeklareres. Andre af medlemmerne finder, at alle undtagelser børinkluderes i fællesskabsreglerne for ikke at skabe uhensigtsmæssige forskelle mellem landene.Der er under drøftelserne i Task Forcen peget på, at det kunne være en løsning for at fremtidssikre for-ordningen, at eventuelle undtagelser fra den obligatoriske næringsdeklaration kan ophæves, hvis der ifremtiden findes en praktisk løsning i forhold til at næringsdeklarere én eller flere af de undtagne typervarer.Der har som angivet under drøftelserne i Task Forcen været peget på behovet for at se på de problemer,der er knyttet til tolerancegrænserne for udsving mellem det deklarerede og det ved analyse fundne ind-hold af næringsstoffer. I dag kan en producent fravælge at næringsdeklarere, hvis tolerancerne ikke kanoverholdes. De nuværende tolerancegrænser er problematiske, hvis det bliver obligatorisk at næringsde-klarere, da indholdet af næringsstoffer har en betragtelig variation indenfor en række produkter og pro-duktgrupper.Der er opbakning til en større grad af harmonisering på dette område. Der er samtidig forståelse for, attolerancegrænser p.t. drøftes i den relevante EU-ekspertkomite, og derfor ikke vil skulle afklares i nær-værende forslag om fødevareinformation til forbrugerne.Dansk mandat:
”at et tilpasset GDA kun bliver et frivilligt supplement til en obligatorisk næringsdekla-ration pr. 100 g/ml”Task Forcens medlemmer er enige om, at det skal defineres, hvad der forstås ved GDA, samt at det er re-levant at kvalificere forståelsen af ”et tilpasset GDA”. I nærværende papir defineres GDA som en angi-velse af det procentvise energiindhold og/eller en række udvalgte næringsstoffer sat i relation til et anbe-falet indtag af energi/næringsstof. Task Forcens medlemmer er ikke enige om, hvorvidt GDA-mærkningen er et nyttigt redskab for forbrugerne. Det har været diskuteret, om den nuværende GDA-mærkning kan tilpasses for at blive acceptabel for de organisationer, der i dag er kritiske overfor mærk-ningen, samt hvordan et ”tilpasset GDA” kunne udmøntes i praksis.Task Forcens medlemmer er enige om:
Side 2/8
at der skal findes løsninger på et antal udestående problemstillinger vedrørende GDA-mærkning- der er særligt behov for at diskutere udformningen af portionsstørrelser, anvendelsen af sukker imærkningen og den grafiske udformning og placering af mærkningen, ogat såfremt en GDA-mærkning skal bruges på fødevarerne, så skal det være frivilligt for produ-centerne, og det skal alene være som et supplement til den almindelige næringsdeklaration pr.100 g / 100 ml i tabelform.
Med hensyn til placering og udformning har det blandt andet været diskuteret, om GDA-mærkningenskal sidde på forsiden eller på bagsiden af indpakningen, om den skal inkludere en farvekode mv.Der har været vendt flere forskellige alternativer, som der ikke har kunnet opnås enighed om, herunderhar følgende muligheder været drøftet:- Alene GDA-mærkning for energiindhold angives på forsiden af produkter, idet den øvrige GDA-mærkning kun angives på bagsiden fx ved siden af oplysningerne om indhold pr. 100 g/ml ellersom ikoner adskilt fra den ”normale næringsdeklaration” eller helt udelades på bagsiden.- GDA-mærket bibeholdes i samme form som foreslået i forordningen (al GDA på forsiden)- %GDA kan alene angives i næringsdeklarationstabellen- GDA mærket er overflødigt og alene den ”normale næringsdeklaration” skal bestå, eventueltsuppleret af en mærkningsordning, som er bedre egnet til at vejlede forbrugerne, såsom fx Nøg-lehulsmærket.Mange af Task Forcens medlemmer mener, at et ”tilpasset GDA” kun vil kunne accepteres, hvis alle trefølgende krav er opfyldt:1) %GDA kan alene angives i næringsdeklarationstabellen.2) Hvis der anvendes portioner, skal der udelukkende anvendes realistiske portioner og aldrig anbe-falede portioner.3) %GDA for sukker skal angives for både total og tilsat sukker eller alternativt udgå.Andre af Task Forcens medlemmer mener, at GDA bør kunne anvendes som hidtil, dog med portions-størrelser, som er vedtaget af Kommissionen og medlemsstaterne i komitologiprocedure.Dansk mandat:
”at angivelse af portionsstørrelser bliver realistiske, og at det tydeligt fremgår afmærkningen, hvilken portion der ligger til grund for GDA-procenterne”Task Forcens medlemmer er enige om:
at hvis portionsstørrelser skal reguleres, bør det ske på europæisk niveau, samt at dette i givetfald skal ske på baggrund af faglige input fra EFSA eller anden relevant sagkundskab, og
Side 3/8
at såfremt portionsstørrelser indgår i mærkningen, skal det være åbenbart for forbrugerne, delshvor stor en portion er, dels hvor mange portioner, der er i en pakning, ogat det er nødvendigt at definere, hvad der forstås ved en realistisk portionsstørrelse.
Der er ikke enighed om, hvor detaljeret en fælles regulering af portionsstørrelser skal være. Nogle harpeget på, at der i EU kan vedtages retningslinjer for industriens fastsættelse af portionsstørrelser. Andrehar peget på, at der bør etableres EU-fastlagte portionsstørrelser inden for alle produktgrupper.Mange støtter, at en realistisk portionsstørrelse er en portionsstørrelse, der ikke afviger markant fra detfaktiske indtag (fx. fra kostundersøgelserne og lignende). Der er dog enighed om, at der er store variati-oner i det faktiske indtag.Det har under drøftelserne været foreslået, at det kunne stilles som krav for anvendelsen af GDA mærk-ning, at mærkningen alene må anvendes på produkter, hvor pakningen udgør en portion. Det har dog ik-ke været generel opbakning til dette forslag.Dansk mandat:
”at der for referenceværdier tages udgangspunkt i én gennemsnitlig værdi”.Task Forcens medlemmer er enige om:
at referenceværdierne for GDA skal tage udgangspunkt i én værdi, som er baseret på et gennem-snitligt energiindtag, og at der således ikke skal kunne anvendes GDA referencer for flere mål-grupper fx. henholdsvis børn og voksne.
Der er ikke enighed om referenceværdierne for sukker. Mange medlemmer mener, at referenceværdienfor sukker er uhensigtsmæssig, og finder at GDA mærkningen kan forbedres ved, at referenceværdienfor sukker enten helt udgår eller deles op i én værdi for tilsat sukker og én for total sukker.Nogle medlemmer af Task Forcen støtter det foreliggende udspil fra EU-Kommissionen, hvor der an-vendes GDA for (total) sukker.Dansk mandat:
”at der etableres et fælles europæisk ernæringsmærke, som gør det lettere for forbru-gerne at træffe det sunde valg”Task Forcens medlemmer er enige om:
at der fra dansk side arbejdes for etableringen af et fælles europæisk ernæringsmærke, og
Side 4/8
at arbejdet for et kommende fælles europæisk ernæringsmærke skal tage sit udgangspunkt i detnye Nordiske nøglehulsmærke, og at det er vigtigt, at en ny mærkningsforordning ikke kommertil at udgøre en hindring for udviklingen og vedtagelsen af et EU ernæringsmærke.
Nogle medlemmer har peget på, at et fælles europæisk ernæringsmærke vil udgøre en ernæringsanpris-ning og derfor ikke hører hjemme i forhandlingerne om en ny mærkningsforordning. Andre medlemmerhavde gerne set, at der blev taget stilling til et fælles europæisk ernæringsmærke i forbindelse med for-handlingerne om en ny mærkningsforordning. Der er dog samtidig her accept af, at et fælles europæiskernæringsmærke søges etableret uden for rammerne af en ny mærkningsforordning, evt. med et danskudspil om, at en hensigtserklæring skrives ind i en præambel i den kommende nye mærkningsforord-ning.En del af Task Forcens medlemmer vil ikke kunne støtte et fælles europæisk mærke, hvis dette indehol-der elementer af negativ mærkning. For andre er det er afgørende, at mærkningsordningen omfatter allefødevarer.Der er ikke enighed om, hvorvidt et fælles europæisk ernæringsmærke bør være frivilligt eller obligato-risk.
Side 5/8
Bilag 1: Organisationer repræsenteret i Task ForcenBager- og Konditormestre i DanmarkBryggeriforeningenCoop DanmarkDanmarks FiskeriforeningDansk ErhvervDanske Slagtermestres LandsforeningDansk SupermarkedDe Samvirkende KøbmændDiabetesforeningenDI FødevarerForbrugerrådetFDBHjerteforeningenHåndværksrådetKræftens BekæmpelseLandbrug og FødevarerDansk Varefakta Nævn har desuden deltaget i møderne i Task Forcen.
Side 6/8
Bilag 2: Task Forcens kommissorium (sagsnr.: 2009-20-261-00231 (FVST)/ 16877 (FVM) – dateretden 30. juli 2009)Fødevareministeren har besluttet at nedsætte en hurtigt arbejdende task force om næringsdeklaration ogernæringsmærkning. Task forcen skal samle relevante interessenter med henblik på en teknisk og fagligdrøftelse af en række centrale emner i den igangværende debat om næringsdeklaration og ernærings-mærkning.Drøftelserne i task forcen forventes at kunne bidrage til belysning af centrale emner i forbindelse med deigangværende forhandlinger om en ny mærkningsforordning og de kommende års indsats for at fremmeetableringen af et fælles EU-ernæringsmærke.Det forventes, at de igangværende EU-forhandlinger om en ny mærkningsforordning vil gå ind i en cen-tral fase i det kommende efterår, og det svenske EU-formandskab vil sandsynligvis i slutningen af 2009søge enighed om en fælles rådsholdning. Der vil her blive forventet klare udmeldinger fra medlemssta-terne. Task forcens eventuelle anbefalinger bør derfor foreligge tidligst muligt i efteråret, og task forcensarbejde må anses for afsluttet, når der er opnået enighed om en rådsholdning.Task forcens arbejde omfatter alene næringsdeklaration og ernæringsmærkning. Arbejdet omfatter såle-des ikke de elementer i Kommissionens forslag til ny mærkningsforordning, som ikke vedrører nærings-deklaration.Efter samråd i Folketingets Fødevareudvalg og drøftelse i Folketingets Europaudvalg fik fødevaremini-steren fredag den 10. juli 2009 Folketingets Europaudvalgs opbakning til regeringens tidlige forelæggel-se af forhandlingsoplæg om dansk holdning i EU-forhandlingerne om en ny mærkningsforordning. Forså vidt angår spørgsmålene om næringsdeklaration og ernæringsmærkning gav Folketingets Europaud-valg sin tilslutning til følgende danske holdninger:-------En udformning af mærkningsreglerne, som sikrer effektiv forbrugeroplysning;Præcision og enkelhed af hensyn til erhvervets administration af mærkningsreglerne der sikrerharmoniserede mærkningsregler på horisontalt niveau i videst muligt omfang;At næringsdeklaration bliver obligatorisk og får et indhold, der vurderes som et nyttigt redskabfor forbrugerne, herunder at protein indgår i den obligatoriske næringsdeklaration;At næringsdeklaration skal være enkel, let forståelig og ernæringsmæssigt relevant samt byggepå et solidt ernæringsfagligt grundlag;At næringsdeklaration altid skal foretages pr. 100 g/ml, og at deklaration pr. portion kan være etsupplement hertil;At et tilpasset GDA kun bliver et frivilligt supplement til en obligatorisk næringsdeklaration pr.100 g/ml;At angivelse af portionsstørrelser bliver realistiske, og at det tydeligt fremgår af mærkningen,hvilken portion der ligger til grund for GDA-procenterne;
Side 7/8
----
At EFSA eller anden sagkundskab inddrages i forbindelse med fastlæggelsen af portionsstørrel-ser;At der for referenceværdier tages udgangspunkt i én gennemsnitlig værdi;At det klart fremgår af mærkningen, hvilken referenceperson der er udgangspunktet, så forbruge-ren kan forholde sig til det;At der etableres et fælles europæisk ernæringsmærke, som gør det lettere for forbrugerne at træf-fe det sunde valg.
Task forcens opgaveDet er task forcens opgave at drøfte relevante problemstillinger af teknisk og faglig karakter under hen-syntagen til ovennævnte danske holdninger.Formanden for task forcen afrapporterer løbende til fødevareministeren om drøftelserne, herunder omeventuelle anbefalinger fra task forcen.Task forcens medlemmerFølgende interessenter indbydes til at deltage i task forcen med ét medlem:Bager- og Konditormestre i Danmark, Bryggeriforeningen, Coop Danmark, Danmarks Fiskeriforening,Dansk Erhverv, Danske Slagtermestres Landsforening, Dansk Supermarked, De Samvirkende KøbmændDiabetesforeningen, Forbrugerrådet, FDB, DI Fødevarer, Håndværksrådet, Hjerteforeningen, KræftensBekæmpelse, Landbrug og Fødevarer og Mejeriforeningen.Dansk Varefakta Nævn (DVN) og Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet indbydes til atdeltage i arbejdet. DVN og Fødevareinstituttet vil kunne bidrage til arbejdet med tekniske og faglige in-put.Organisation og tidsplanArbejdet i task forcen organiseres af Fødevarestyrelsens Ernæringskontor, der også sekretariatsbetjenertask forcen. Arbejdet ledes af kontorchef Else Molander, der ligeledes er formand for task forcen og mø-deleder ved de møder, der afholdes i task forcen.Der foreslås indtil videre afholdt møde i task forcen første gang primo september 2009.Der er allerede etableret en følgegruppe til forhandlingerne om mærkningsforordningen, hvor Fødevare-styrelsen holder interessenterne orienteret om forhandlingerne, og kan drøfte relevante forhandlingste-maer. Medlemmerne af task forcen vil således også efter afslutningen af task forcens arbejde få mulig-hed for at følge opfølgningen på dette indenfor rammerne af den allerede etablerede følgegruppe.
Side 8/8
