Høring over evalueringsrapport for 2009-evalueringen på universitetsområdet

Universitets- og Bygningsstyrelsen har den 3. december 2009 sendt evaluerings-rapport for 2009-evalueringen på universitetsområdet i høring (sagsnr. 09-075483).Forbrugerrådet har følgende kommentarer til evalueringen med særligt fokus påfødevareområdet.

Den overordnede universitets- og incitamentsstruktur

Evalueringen påpeger formålet med de seneste års reformer på universitetsområdet,nemlig at ”styrke universitetssektorens globale konkurrenceevne”.På fødevareområdet anbefalede Børstingudvalget i 2005 en sammenlægning af destore aktører på området (fortrinsvis KVL, DJF, DFVF, MAPP, Biocentrum samtdele af Risø). Forbrugerrådet støttede dengang fuldt op om denne model – der des-værre aldrig blev gennemført.I dag står vi med en uhensigtsmæssig situation, hvor fødevarefeltet er spredt påikke mindre end 5 universiteter (KU, ÅU, DTU, SDU og AAU). Hermed er derikke skabt en ”kritisk masse”, som står stærkere internationalt, men – stik imodhensigten: 5 atomiserede miljøer, der brænder krudt af på at konkurrere om desamme midler. Denne strategi går stik imod udviklingen i udlandet, hvor forsknin-gen koncentreres på færre og større universiteter.Forbrugerrådet opfordrer derfor til at gentænke denne struktur – vi ser ikke, atDNF, GUDP eller LMC kan forventes at ændre afgørende på ulemperne ved dettegrundvilkår. Såfremt man af politiske grunde har låst sig endeligt fast i den nuvæ-rende struktur, er der som minimum behov for at sikre overordnede incitaments-strukturer, som reelt vil gøre vidensdeling samt forsknings-, uddannelses- og pro-jektsamarbejder attraktive for de 5 universiteter. De nuværende finansieringsmeka-nismer trækker desværre i modsat retning.

Sektorforskningsinstitutterne

Forbrugerrådet støtter rapportens anbefaling om at evaluere nogle af de tidligeresektorforskningsinstitutters fusion i universiteterne. Således er det ikke alle ele-menter i fusionerne, der har været lige oplagte, og det bør overvejes, om der kanopnås bedre synergi ved mindre ændringer i den nuværende konstellation. Forbru-gerrådet minder om, at et sådant servicetjek af snitfladen fra flere sider blev stillet iudsigt på tidspunktet for fusionen. Dette må ses i snæver sammenhæng med beho-vet for et passende myndighedsberedskab (se nedenfor).

Det Nationale Fødevareforum (DNF)

Forbrugerrådets direktør, Rasmus Kjeldahl, samt rådsmedlem Ulla Maria Morten-sen har siden DNF’s oprettelse været medlem af det Nationale Fødevareforum.Forbrugerrådet finder, at forummet har haft en vis berettigelse som tænketank.Eksempelvis har de årligt afholdte konferencer givet et godt bidrag til debatten omuddannelsesområdet, EU-midler og senest om den forskningsbaserede myndig-hedsbetjening.Som også rapporten påpeger, er det dog vores indtryk, at det ikke er lykkedes DNFat bidrage til et øget antal studerende på – eller bedre koordinering af – fødevare-uddannelserne og -forskningen. Årsagen er, at man ikke har haft nogen reel mulig-hed for at påvirke universiteternes strategier gennem økonomiske incitamenter ellermere formelle magtbeføjelser. Et andet problem har været fraværet af klare mål-sætninger for DNF’s arbejde. Fx tales der ofte om behovet for at øge antallet afstuderende ved fødevareuddannelserne, men der er intet bud på, hvad det optimaleniveau er. Skal vi have 100, 1.000 eller 5.000 flere studerende? Og har fødevareer-hvervet overhovedet en værditilvækst, som gør det hensigtsmæssigt at lede flere aflandets bedste hoveder i den retning? Sådanne – og mange andre lignende –spørgsmål bør overvejes, før en eventuel national fødevarestrategi vedtages.Vi er derfor noget skeptiske over for den fortsatte eksistensberettigelse for DNF iden nuværende form og henviser i øvrigt til det tidligere afgivne høringssvar tilevalueringspanelet (se bilag, Evaluation of DNF / The National Food Forum). Itilfælde af, at det besluttes, at DNF skal nedlægges, vil vi dog anbefale, at detteførst sker, når det står klart, hvad der kan træde i stedet.

Det forskningsbaserede myndighedsberedskab

Evalueringsrapporten lægger ikke stor vægt på en analyse af det forskningsbasere-de myndighedsberedskab. Forbrugerrådet ser dog et fremadrettet stort behov for atstyrke koordineringen og prioriteringen af det forskningsbaserede myndighedsbe-redskab. Der er måske også behov for at gentænke de mekanismer, som skal sikre,at myndighederne har mulighed for at prioritere, på hvilke områder der skal igang-sættes eller fastholdes forskningsmiljø. Især på fødevareområdet er det vores ind-tryk, at opgaven i visse tilfælde er behandlet stedmoderagtigt, hvilket fx er kommettil udtryk i de betydelige nedskæringer på DTU inden for risikoforskningsområder,hvor Danmark tidligere har stået stærkt. Nedskæringer, der næppe afspejler enpolitisk nedprioritering af området, men som følger logisk af de forringede mulig-2/3

heder for at få finansieret disse forskningsfelter. Omvendt er det også uklart, hvor-dan en myndighed i dag kan sikre sig, at forskning på bestemte områder gennemfø-res. De nuværende aftaler om myndighedsbetjening er næppe egnede hertil, ogfinansiering via forskningsrådssystemet tillader ikke en mere præcis styring. Trus-len om konkurrenceudsættelse skaber i praksis yderligere usikkerhed om værdienaf at opretholde langsigtet forskningsberedskab på områder, hvor risikoen for attabe opgaven til andre offentlige eller private aktører gør, at kravene til kortsigtetafkast øges.Vi finder derfor, at der er et udtalt behov for, at der etableres en mekanisme, somsikrer, at myndighederne kan få større indflydelse på grundlaget for den fremadret-tede myndighedsbetjening.

Industriens forskningsbidrag

Evalueringsrapporten anbefaler en øget forskningsfinansiering via erhvervslivet.Det virker oplagt at gøre erhvervslivet medansvarlig for at stimulere forskning isamme omfang som i udlandet, og Forbrugerrådet kan i princippet støtte denneanbefaling. Dette må dog ikke ske uden grundige overvejelser om, hvordan univer-siteterne kan bevare deres uafhængighed, således at forskning i områder, hvor al-menhedens interesser varetages, ikke undertrykkes. Fx er der en tendens til, atforskning i risikoaspekter af ny teknologi og kemi allerede nu underprioriteres pga.virksomhedernes manglende interesse heri. Dette kan på længere sigt lede til alvor-lige fejlsatsninger og medføre betydelige risici.Med venlig hilsen