Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
FLF Alm.del Bilag 126
Offentligt
NOTATTil
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Vedr.Udvikling i fiskeritryk og bestandsstørrelse for bestande af stor betyd-
ning for dansk fiskeriFra
DTU Aqua
11. januar 201010/00079 MV/SC
Dette notat giver en kort gennemgang af bestandsudviklingen og reguleringen for en række fi-skebestande af stor betydning for dansk fiskeri.
Torsk i Nordsøen og Skagerrak.Bestand og fiskeriEfter en periode med meget stor fiskeridødelighed (F) er fiskeritrykket på torsk generelt mindsket i desidste 10 år. F i 2008 var imidlertid stadigvæk større end Fpa (forsigtighedsgrænse for fiskeridødelig-hed). Bestanden var størst i midten af 70’erne, og udgør i dag kun 20-25% af denne mængde, hvilketer langt under Bpa (forsigtighedsgrænse for gydebestand). Rekruttering (tilgang til bestanden af små-torsk) har i de sidste 10 år været væsentlig under langtidsgennemsnittet, hvilket skyldes den mindregydebestand og en forringelse af levevilkårene for torskeyngel, muligvis grundet et varmere klima.ForvaltningFiskeridødeligheden er blevet forsøgt reduceret gennem en lang række reguleringer. I 2001 blev etstørre område af Nordsøen lukket i en kort periode (EC 259/2001) og i 2004 blev der ligeledes indførtet beskyttelsesområde (EC 2287/2003). Disse to tiltag blev imidlertid opgivet kort efter implementerin-gen.I 2002 introducerede EU og Norge (EC 2056/2001) yderligere en beskyttelse af torsk ved kun at tilladeet målrettet torskefiskeri, hvis der blev benyttet redskaber med masker større end 120 mm. Dette gaven øgning i trawlfiskeriet med mindre masker og måske en øget discard (udsmid af fisk, hvoraf langtde fleste er døde eller døende).En reduktion i fiskeriindsatsen for EU fartøjer med væsentlige fangster af torsk blev indført i 2003.EU og Norge vedtog i december 2008 en forvaltningsplan for torsk der sigter mod en fiskeridødelighedpå 0.40. Ifølge planerne skal F i 2010 være på 65% af 2008 niveauet. Derefter skal F reduceres med
Danmarks Tekniske UniversitetInstitut for Akvatiske ressourcee
Charlottenlund SlotJægersborg Allé 12920 Charlottenlund
Tlf.e-mail
33963300
10% per år indtil målet er nået. EU har vedtaget en tilsvarende plan (EC 1342/2008), der foruden F-reduktionen også giver regler for reduktion i fiskeriindsatsen. I 2009 blev dette fulgt op af et systemhvor hvert enkelt EU-land selv kan bestemme brugen af en tildelt indsatskvote (kW-dage) indenforgrupperinger af redskab og maskestørrelse (EC 43/2009). STECF konkluderede i 2008 at der reelt ersket en væsentlig reduktion i fiskeriindsatsen og F i perioden 2002-2007, men at F tilsyneladende stegi 2008. Resultatet af STECF’s undersøgelse for 2009 er endnu ikke frigivet.Der har desuden været nationale tiltag til at reducere fiskeridødeligheden for torsk. I foråret 2008 blevder i Skotland indført et system med korte lukninger af små områder hvor der blev konstateret storemængder små-torsk eller i områder med gydende torsk. Dette blev i 2009 fulgt op af andre EU-landemed et tilsvarende system. ICES har ikke kunnet vurdere effekten af disse tiltag, men noterer atdiscarden i skotsk fiskeri faktisk blev større efter indførelsen af systemet.Til trods for den lange række af tiltag til at begrænse fiskeritrykket er genopbygningen af bestandenikke nået. Dette skyldes til dels at målsætningen om at nedsættelse af fiskeridødeligheden ikke er ble-vet realiseret. ICES har beregnet en langt større dødelighed for torsk end den der beregnes ud fra deofficielle landinger og discardundersøgelser med observatører ombord under kommercielt fiskeri. Selvom denne ekstra dødelighed til dels kan tilskrives naturlige forhold mener ICES, at langt den overve-jede del af den ekstra dødelighed skyldes ulovlige landinger, high-grading (udsmid af mindre, mensalgbare fisk for at opnå en bedre kg-pris) og discard. For 2008 beregnede ICES, at fiskeriet rent fak-tisk havde fjernet dobbelt så meget torsk som hvad der fremgik af de officielle landingstal og estimateraf discarden.Oversigt over TAC, fangster og bestandsudviklingTorsk i Nordsøen, Skagerrak og den Østlige Kanal. TAC (minus en lille TAC for den østlige Kanal), fang-ster og ”Uallokeret” mængde fjernet estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Fiskeritryk ergennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 2-4. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons.
19992000200120022003200420052006200720082009
TAC151.092.655.656.431.231.231.226.522.925.432.3
Landing96.271.449.754.930.928.228.726.624.426.8
Discard14.213.713.95.76.45.86.38.123.621.8
Uallokeret28.111.112.321.039.419.916.918.622.142.1
Totalfangst138.596.275.981.676.753.951.953.370.190.7
Fiskeritryk Gydebestand1.1774.31.0749.00.8038.80.7947.10.9343.60.9040.00.7336.60.6934.50.6242.30.7957.360.1
2
Torsk i KattegatBestand og fiskeriGydebestanden af torsk i Kattegat har gennem de seneste 10 år ligget på et meget lavt niveau ogblev i 2008 vurderet til at være historisk lille. Det absolutte niveau i rekrutteringen er usikkert pga.usikkerhed om niveauerne i discard og naturlige dødelighed. Denne usikkerhed påvirker dog ikke op-fattelsen af at rekrutteringen i de senere år har ligget på et historisk lavt niveau.Bestandsvurderingen er generelt usikkert og fiskeridødeligheden kan ikke estimeres sikkert. Hvis manforudsætter at alle uallokerede dødeligheder kan tilskrives fiskeriet er estimatet på fiskeridødelighedeni 2008 estimeret til 1.1 hvilket er mere end det dobbelte af målsætningen i EU's management plan.ForvaltningForvaltningsplanen af 18. december 2008 fastlægger den langsigtede forvaltningsplan for torsk i Kat-tegat (EC 1342/2008). Ifølge denne forvaltningsplan skal fiskeridødeligheden årligt reduceres med25% indtil den kommer under det ønskede niveau på 0.4.En evaluering af den langsigtede forvaltningsplan foretaget af ICES viste at forvaltningsplanen vil kun-ne bidrage til at bringe gydebestand op over Bpa selv under forudsætning af fortsat lav rekruttering.Denne konklusion er imidlertid usikker idet den (bl.a.) er baseret på en antagelse om at TAC overhol-des. Som for Nordsø torsken kan der beregnes, at der tilsyneladende fjernes mere (”uallokeret døde-lighed” torsk end der er indeholdt i landing og estimeret discard.Oversigt over TAC, fangster og bestandsudviklingTorsk i Kattegat. TAC og landinger estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Omfanget afdiscard er usikkert, men kan være betydeligt. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed (alder 3-5),inklusiv ”uallokeret dødelighed”. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons.
19992000200120022003200420052006200720082009
TAC6.37.06.22.82.31.41.00.90.70.70.5
Landing6.64.93.92.32.01.41.10.90.60.5
Fiskeritryk Gydebestand1.237.01.255.51.234.81.084.40.994.21.004.30.994.81.015.81.124.21.132.71.5
3
Torsk i vestlige ØstersøBestand og fiskeriGydebestanden har gennem de seneste 10 år ligget på omkring 25.000 tons. I 2008 blev gydebestan-den estimeret til 18.600 tons hvilket er 30% under gennemsnittet. Rekrutteringen har generelt væretlille i perioden siden 2000. Fiskeridødeligheden har været ret konstant igennem de seneste 3 år, menpå et højere niveau end anbefalet.ForvaltningI 2007 enedes EU om en forvaltningsplan for torsk i Østersøen (EC 1098/2007). Ifølge denne forvalt-ningsplan er målet at opnå og fastholde en fiskeridødelighed på 0.6 i den vestlige Østersø. Ifølge for-valtningsplanen skal dette mål nås gennem årlige reduktioner på 10% i fiskeridødeligheden med denklausul at der højst må være 15% forskel i TAC imellem de enkelte år.En evaluering af den langsigtede forvaltningsplan foretaget af ICES viste at forvaltningsplanen vil kun-ne bidrage til at bringe gydebestanden op over Bpa inden 2015 forudsat at TAC overholdes og at derikke er nogen systematisk underrapportering af fremtidige fangster.Oversigt over TAC, fangster og bestandsudviklingTorsk i den vestlige Østersø. TAC (inkluderer østlig Østersø torsk til og med 2003) og landinger estimeretaf ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Discard regnes for betydelig. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiske-ridødelighed, alder 3-6. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons.
19992000200120022003200420052006200720082009
TAC1261051057675302528271916
Landing42383424252122232420
Fiskeritryk Gydebestand1.1924.41.1627.61.1531.51.1324.21.0526.81.0925.71.0621.50.8428.50.8032.30.8318.617.4
4
Torsk i østlige ØstersøBestand og fiskeriPå baggrund af øget fiskeritryk og svigtende rekruttering faldt gydebestanden af torsk i den østligeØstersø fra et historisk højt niveau på 650 000 tons i 1982-83 til et minimum på 66 000 tons i 2005.Siden 2005 er bestanden steget gradvist til 139 000 tons i 2008.Rekrutteringen af torsk i den østlige Østersø (målt som antallet af 2 år gamle fisk) i perioden 1989 til2006 var under halvdelen de 20 foregående års rekruttering . Rekrutteringen i 2007 og 2008 var destørste siden 1988.Fiskeridødeligheden lå i perioden 1996 til 2003 omkring 1. I 2004 steg fiskeridødeligheden til 1.5; mener herefter gradvist faldet til 0.24 i 2008, som er historisk lavt.Bestemmelse af fiskeridødeligheden for torsk i den østlige Østersø betegnes som meget usikker idetder har været væsentlige problemer med underrapportering af fangster og estimering af discard. Dertilkommer usikkerhed omkring aldersbestemmelse.ForvaltningTorskefiskeriet i den østlige Østersø forvaltes gennem TAC og indsatsreguleringer. Dertil kommer luk-ning af fiskeriet i bestemte perioder samt tekniske bestemmelser om redskaber.I 2007 enedes EU om en forvaltningsplan for torsk i Østersøen (EC 1098/2007). Ifølge denne forvalt-ningsplan er målet at opnå og fastholde en fiskeridødelighed på 0.3 i den østlige Østersø, hvilket skalnås gennem årlige reduktioner på 10% i fiskeridødeligheden med den klausul at der højst må være15% forskel i TAC imellem de enkelte år.ICES har evalueret forvaltningsplanen i 2009 og konkluderede at den er i overensstemmelse med for-sigtighedsprincippet. Planen forventes således at kunne bringe bestanden tilbage på fuldt reproduktivtniveau inden 2015 forudsat at TAC reelt overholdes.
5
Oversigt over TAC, fangster og bestandsudviklingTorsk i den østlige Østersø. TAC (inkluderer vestlig Østersø torsk til og med 2003) og landinger estimeretaf ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Discard er betydelig (ca. 10% i vægt). Fiskeritryk er gennemsnit-lig fiskeridødelighed, alder 4-7. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons.
19992000200120022003200420052006200720082009
TAC1261051057675454349444249
Uallokeret23241822201518123
Totallanding73899168696955665142
Fiskeritryk0.851.001.191.030.971.510.940.830.510.24
Gydebestand951181058480796683106139
6
Tunge i Skagerrak/Kattegat/ØstersøenBestand og fiskeriGydebestanden var med 5.000 tons på sit højeste niveau i perioden 1992-1994. Gydebestanden faldtfra 3.500 tons i 2005 til 2.200 tons i 2008, hvilket er det dobbelte af Bpa. Rekruttering i de sidste 10 århar varieret omkring langtidsgennemsnittet uden en egentlig trend. Fiskeridødeligheden har ligget sta-bilt omkring 0.3 i de seneste 10 år.ForvaltningDa der ikke er nogen forvaltningsplan for tunge i Skagerrak/Kattegat baserer ICES sin rådgivning pået forsigtighedsprincip hvorefter fiskeridødeligheden ikke må overstige 0.3. Det danske fiskeri eftertunge har siden 2007 været reguleret gennem omsættelige fartøjskvoter suppleret med tekniske be-stemmelser omkring maskevidde og mindstemål.Oversigt over TAC, fangster og bestandsudviklingI perioden 2002-2004 var der betydelige fejlrapporteringer i fiskeriet efter tunge pga. et misforholdimellem TAC og det reelle fangstpotentiale, der gav baggrund for meget restriktive ugekvoter.Tunge i Skagerrak/Kattegat/Østersøen. TAC og landinger estimeret af ICES samt fiskeritryk og gyde-bestand. Discard regnes som ubetydelig. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 4-8. Andretal er givet som vægt i 1000 tons.
19992000200120022003200420052006200720082009
TAC1.350.950.700.500.350.520.900.900.900.940.80
Uallokeret
0.280.300.390.15
Totallanding0.640.630.460.840.600.780.820.730.540.54
Fiskeritryk0.320.330.200.360.320.360.320.310.220.28
Gydebestand2.402.452.422.782.973.423.482.972.602.15
Tunge i NordsøenBestand og fiskeriBestanden af tunge har i de sidste 10 år svinget mellem Blim (nedre grænse for gydebestanden, forikke at skade reproduktionen) og Bpa, og er tilsyneladende i stigning på grund af en nedgang i fiskeri-
7
dødelighed. Rekruttering varierer relativt meget fra år til år, men har ligget omkring langtidsgennem-snittet i de sidste 10 år.ForvaltningEU vedtog i juni 2007 en forvaltningsplan for tunge og rødspætte (EC 676/2007). Planen har som målat reducere F med 10% per år indtil en mål-F på 0.3 er nået for både tunge og rødspætte. Næste trin iplanen er en mål-F på 0.2 for tunge. TAC må kun variere med 15% fra år til år.Der har været en reduktion i fiskeridødeligheden, hvilket kan tilskrives at planen faktisk bliver fulgt, ikombination med en stor 2005 årgang af tunge. Høje brændstofpriser i det brændstofkrævendebomtrawlsfiskeri, kan også have ført en mindskning af fiskeriindsatsen og ophugning af fartøjer.Oversigt over TAC, fangster og bestandsudviklingTunge i Nordsøen. TAC og Landinger estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Discard af tungeregnes for ubetydelig. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 2-6. Andre tal er givet somvægt i 1000 tons.
19992000200120022003200420052006200720082009
TAC22.022.019.016.015.917.018.617.715.012.814.0
Landing23.522.519.916.917.917.116.412.614.614.1
Fiskeritryk Gydebestand0.5741.90.6039.20.5730.70.5631.40.5725.80.5038.40.5533.50.4125.80.4119.60.3440.737.7
Rødspætte i NordsøenBestand og fiskeriFiskeridødeligheden er gradvist blevet reduceret til ca. halvdelen af hvad den var i 2002. Rekrutterin-gen har ligget omkring langtidsgennemsnittet hvilket i kombination med F-reduktionen har givet enkraftig bestandsstigning i den samme periode. Bestanden er nu over langtidsgennemsnittet.ForvaltningEU vedtog i 2007 en forvaltningsplan for rødspætte og tunge i Nordsøen, men der er ikke nogen fæl-les EU Norge forvaltningsplan for arten. Planens mål er en F på 0.30 med maksimalt 15% udsving iTAC mellem årene. Mål-F blev nået i 2008. Internationalt fanges rødspætter overvejende som bifangst
8
i bomtrawlsfiskeri efter tunge i hvilket der har været en betydelig indsatsreduktion. EN STECF ar-bejdsgruppe, december 2010, konkluderede at det ikke var muligt at afgøre i hvor høj grad forvalt-ningsplanen for arten havde medvirket til bestandsstigningen.Oversigt over TAC, fangster og bestandsudviklingRødspætte i Nordsøen. TAC og fangster estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Fiskeritryk ergennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 2-6. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons.
19992000200120022003200420052006200720082009
TAC10297787773615957504956
Landing81818270676156585049
Discard714510156795655634147
TotalFangst1521261831261461171111219196
Fiskeritryk Gydebestand0.672020.482310.782710.591970.632220.502030.422360.382470.312530.25345388
Jomfruhummer i NordsøenBestand og fiskeriICES laver en separat bestandsvurdering for otte delbestande af jomfruhummer i Nordsøen. Der be-stemmes ikke en absolut bestandsstørrelse og fiskeridødelighed for alle delbestande, så bestandsud-vikling og fiskeritryk kan ikke kvantificeres samlet. Landingerne af jomfruhummer fra hele Nordsøenblev mere end fordoblet i perioden 1991 til 2007, fulgt af et lille fald i 2008. Stigningen i landingerneskyldes til dels at nye områder bliver fisket, en stigning i fiskeriindsatsen og til dels en stigning i be-standen af naturlige årsager. Den store reduktion af torskebestanden kan have givet en øget overle-velse af jomfruhummer, der er føde for torsk.ForvaltningSelv om ICES giver separat rådgivning for hver delbestand bliver der sat en samlet TAC for heleNordsøen. Der er ikke vedtaget forvaltningsplaner for jomfruhummer. ICES rådgivningen sigter moddet maksimale bæredygtige udbytte. Den fastsatte TAC lægges oftest tæt på ICES rådgivningen.Kvaliteten af fangststatistikken er blevet klart forbedret siden UK i 2006 indførte en tvungen registre-ring af både køb og salg af jomfruhummer, et system der allerede havde været benyttet i Danmark imange år.
9
Reduktionerne i torskefiskeriet og kravet om brug af minimum 120 mm masker hvis der fanges torskhar bevirket, at mange fartøjer skiftede til fiskeri med mindre masker med jomfruhummer som mål-art.
Oversigt over TAC og fangsterJomfruhummer i Nordsøen. TAC og landinger estimeret af ICES. Alle mængder er givet som 1000 tons.Discard er ikke kvantificeret, men regnes som begrænset. Fiskeritryk og gydebestand er ikke bestemt afICES.
19992000200120022003200420052006200720082009
TAC15.217.215.516.616.621.421.428.126.126.124.8
Landing16.515.115.915.715.618.621.924.424.622.1
Jomfruhummer i Skagerrak og KattegatBestand og fiskeriBestandsvurderingen af jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat giver kun et fingerpeg om bestandensudvikling, men fangstraterne fra det kommercielle fiskeri tyder på at bestanden er bæredygtigt udnyt-tet.ForvaltningDer er ikke vedtaget en forvaltningsplan for arten. Torsk fanges i nogen grad sammen med jomfru-hummer og for at beskytte torsken blev mindstemasken i jomfruhummerfiskeriet hævet fra 70 mm til90 mm i 2005. Forskellige redskabsændringer er desuden blevet indført i dele af jomfruhummer-fiskeriet for at mindske fangsten af torsk. Siden 2003 er den danske fiskeriindsats efter jomfruhummerblevet reduceret med ca. en tredjedel.
10
Oversigt over TAC og fangsterJomfruhummer i Skagerrak og Kattegat. TAC og landinger estimeret af ICES. Alle mængder er givet som1000 tons. Discard er ikke kvantificeret, men regnes som betydelig. Fiskeritryk og gydebestand er ikkebestemt af ICES.
19992000200120022003200420052006200720082009
TAC4.85.04.54.54.54.75.25.25.25.25.2
Landing4.94.74.14.43.84.04.03.74.54.9
Sej i Nordsøen og SkagerrakBestand og fiskeriBestanden af sej har generelt været stigende i de sidste 10 år, dog synes tilvæksten nu at været stop-pet. Fiskeritrykket har generelt været faldende siden 1986, med en svag stigning i de sidste 3-4 år.Rekrutteringen har svinget omkring langtidsgennemsnittet uden en egentlig trend.ForvaltningBestanden er forvaltet efter en fælles EU Norge aftale, senest opdateret i 2008. Planen har en mål-Fpå 0.3, når gydebestanden er over 200 000 t. For en mindre bestand nedsættes fiskeridødeligheden.TAC må maksimalt svinge med 15% mellem årene. Mindste maskestørrelse for sej blev i 2002 hævetfra 100mm til 110mm i EU farvande og fra 100mm til 120 mm i norsk farvand.Bestanden kom over det fastsatte mål i 2001 og mål-F blev nået samme år. Landingerne af sej harligget meget stabilt omkring 100 000 t årligt, også selvom TAC i flere år faktisk tillod langt større lan-dinger. Denne tilsyneladende mætning af markedet, i kombination med en faktisk implementering afforvaltningsplanen og øgning af maskevidden har givet en bestand og et fiskeritryk som vedtaget i for-valtningsplanen.
11
Oversigt over TAC, fangster og bestandsudviklingSej i Nordsøen, Skagerrak og område VI. TAC og fangster estimeret af ICES samt fiskeritryk og gyde-bestand. Discard af sej regnes som ubetydelig. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 3-6.Andre tal er givet som vægt i 1000 tons.
19992000200120022003200420052006200720082009
TAC1189296149182210160136136150139
Landing1159496121107104117126100119
Fiskeritryk Gydebestand0.372010.321880.282100.262030.242330.202760.272790.292770.262640.30261263
Kuller i Nordsøen og SkagerrakBestand og fiskeriFiskeridødeligheden er blevet reduceret til en tredjedel af, hvad den var for 20 år siden. Efter en me-get stor gydebestand i 2002 er bestanden faldet betydeligt, men er stadigt klart større end Bpa. Be-standen er afhængig af enkelte meget store årgange, som der ikke har været nogle af siden 2005.ForvaltningDer blev vedtaget fælles EU Norge forvaltningsplan i 1999 med en mål-F for konsumlandinger på 0.3.En revideret EU Norge forvaltningsplan blev taget i brug i 2009. Denne plan har en mål-F på 0.3 for to-talfangsten (konsum og industrilandinger samt discard). Planen begrænser TAC variationen mellemårene til 15% og tillader en kvoteoverførelse på maksimalt 10% mellem årene. Som led i genopret-ningsplaner for torsk (EC 2056/2001), blev maskestørrelsen for målrettet kullerfiskeri sat op. Fra 2003blev mindstemasken desuden sat til 120mm i trawlfiskerier hvor der fanges torsk, herunder en stor delaf kullerfiskeriet. Desuden er kullerfiskeriet påvirket af indsatsreduktionerne i forbindelse med beskyt-telse af Nordsøtorsk.Den vedtagne forvaltningsplan, øgningen i maskstørrelse samt indsatsreduktion i forbindelse medgenopretning af torskebestanden vurderes at have givet en nedgang i fiskeridødeligheden til det øn-skede niveau.
12
Oversigt over TAC, fangster og bestandsudviklingKuller i Nordsøen og Skagerrak. TAC og fangster estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Fi-skeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 2-4. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons.
19992000200120022003200420052006200720082009
TAC94.077.565.0110.054.881.970.055.058.049.044.7
Konsum65.547.540.858.341.948.748.437.630.930.2
Industri3.88.17.83.71.20.60.20.50.00.2
Discard42.548.7118.245.823.715.58.617.928.613.2
Totalfangst112104167108676557566044
Fiskeritryk Gydebestand0.701590.751380.493150.235170.205050.264340.313750.512990.412150.25203229
Sild i den vestlige ØstersøBestand og fiskeriGydebestanden har ligget stabilt omkring 150.000 tons i de senere år men forventes at falde i denærmeste år pga. svigtende rekruttering.Rekrutteringen af sild i vestlig Østersø er reduceret med 15-35% årligt siden 2004. 2008 aldersklassenvurderes til at være den mindste siden 1990 og er kun på 25% af gennemsnitsniveauet.Fiskeridødeligheden er stabil og blev i 2008 beregnet til 0.37, hvilket er over det anbefalede maksi-mumsniveau på 0.25.ForvaltningDa der ikke er nogen forvaltningsplan for sild i vestlig Østersø baserer ICES sin rådgivning på et for-sigtighedsprincip hvorefter fiskeridødeligheden ikke må overstige 0.25.
13
Oversigt over TAC, fangster og bestandsudviklingSild i den vestlige Østersø. TAC og fangster estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Fiskeri-tryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 3-6. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons.
199920002001200220032004200520062007200820091
TAC99.0101.0101.0101.0101.091.0120.047.549.545.027.2
Landing50546453404244424043
Fiskeritryk Gydebestand0.371280.471420.451630.412020.391620.361670.411650.401920.361620.37159
TAC dækkede i perioden indtil 2005 både Kattegat/Skagerrak og vestlig Østersø
Sild i NordsøenBestand og fiskeriGydebestanden er faldet fra 1.7 millioner tons i 2003 til 1 million tons i 2008 hvilket er under det anbe-falede minimumsniveau i henhold til forsigtighedsprincippet (Blim). Faldet skyldes til dels at rekrutte-ringen siden 2002 har været meget lille.Fiskeridødeligheden blev i 2008 beregnet til 0.24 for de voksne sild (2-6 år gamle) hvilket er mindreend gennemsnittet af de foregående 3 års fiskeridødelighed (0.31) men væsentligt over den fiskeridø-delighed der specificeres af forvaltningsplanen (0.14 med den nuværende gydebestand). Fiskeridøde-ligheden for de juvenile sild (0-1 år gamle) blev beregnet til 0.05 i 2008, hvilket er i overensstemmelsemed målsætningen i forvaltningsplanen.ForvaltningI henhold til forvaltningsplanen imellem EU og Norge skal gydebestanden holdes over 800.000 tons.Planen specificerer at fiskeridødeligheden for 0 og 1-årrige (der hovedsagelig fanges i industrifiskeriet)ikke må overstige 0.05 og for ældre fisk (der hovedsagelig fanges til konsum) ikke må overstige 0.25når bestanden er over 1.5 millioner tons. Falder bestanden under 1.5 millioner tons reduceres F efternærmere fastsatte regneregler.Det forventes at forvaltningsplanen i de nærmeste år vil medføre et fald i fiskeridødelighed og stabili-sere gydebestanden over det nuværende niveau.
14
Oversigt over TAC, fangster og bestandsudviklingSild i Nordsøen. TAC og fangster estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Fiskeritryk er gen-nemsnitlig fiskeridødelighed, alder 2-6 (konsum) og alder 0-1 (industri). Andre tal er givet som vægt i1000 tons.
19992000200120022003200420052006200720082009
TAC265265265265400460535455341201171
Uallokeret3042401930172541913
TotalLanding363388363372480567664515407258
F(2-6)0.370.360.290.240.250.300.370.350.340.24
F(0-1) Gydebestand0.048580.068660.0513010.0415870.0617090.0617530.0816160.0712340.079530.05999
Sperling i Nordsøen og SkagerrakBestand og fiskeriGydebestanden af sperling i Nordsøen faldt fra 234 000 tons i 2001 til 55 000 tons i 2005, hvilket erdet hidtil laveste niveau for bestanden. Siden 2005 har gydebestanden været i fremgang pga. god re-kruttering og reduceret fiskeridødelighed. Gydebestanden i 2009 blev vurderet til 186 000 tons, hvilketer mere end det dobbelt af Bpa.Rekruttering nåede et historisk minimum i 2003-2004 og var også lav i 2006. Derefter har rekrutterin-gen været omkring langtidsgennemsnittet.Fiskeridødeligheden er igennem det seneste årti faldet til langt under langtidsgennemsnittet.ForvaltningDer er ingen forvaltningsplan for sperling i Nordsøen, og der er ikke en formelt vedtaget aftale mellemNorge og EU om allokering af TAC på nationale kvoter.Fiskeriet reguleres gennem en TAC der beregnes efter forsigtighedsprincippet og sigter på at bevareen minimumsbestand på 150.000 tons. Dertil kommer tekniske bevaringsforanstaltninger herunderbestemmelse om maskevidde, lukning af fiskeområder samt bifangst reguleringer.
15
Det anslås, at med det nuværende lave niveau i fiskeridødelighed har de naturlige processer mere be-tydning for sperlingbestanden i Nordsøen end fiskeriet.Oversigt over TAC, fangster og bestandsudviklingSperling i Nordsøen. TAC og fangster estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Der er ikkediscard. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 1-2. Andre tal er givet som vægt i 1000tons.
19992000200120022003200420052006200720082009
TAC2202202111981981985955115157
Landing8517557742114247636
Fiskeritryk Gydebestand0.651510.591630.272340.511600.251100.16850.00550.26770.021520.12145189
Tobis i Nordsøen og SkagerrakBestand og fiskeriGydebestanden af tobis i Nordsøen faldt fra sit hidtil højeste niveau i 1998 til sit hidtil laveste niveau i2005. Efter 2005 har bestanden udvist en jævn stigning og er nu over Blim.Rekrutteringen har været på et stabilt men på relativet lavt niveau de seneste 7 år.Fiskeridødeligheden for tobis faldt i perioden fra 2001 til 2007 men steg igen i 2008 og 2009. Det ab-solutte niveau er imidlertid usikkert.ForvaltningDer er ingen forvaltningsplan for tobis i Nordsøen, og der er ikke en formelt vedtaget aftale mellemNorge og EU om allokering af TAC på nationale kvoter.TAC for hele året for tobisfiskeriet bestemmes ved fiskeriets start ud fra de observerede fangstrater(den såkaldte ”Real time monitering”).Ud fra forsigtighedsprincippet anbefaler ICES at der implementeres foranstaltninger til at forhindrenedfiskning af lokale bestande i særdeleshed i områder hvor tobis er en vigtig fødekilde. Det forven-tes at en operativ biologisk model til beskrivelse af lokalbestandene af tobis i Nordsøen vil være udvik-
16
let i 2010. En sådan model vil kunne danne baggrund for en tidligere TAC fastsættelse og en bedreforvaltning.
Oversigt over TAC, fangster og bestandsudviklingTobis i Nordsøen. TAC og fangster estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Der er kun en ube-tydelig discard. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 1-2. Andre tal er givet som vægt i1000 tons.
19992000200120022003200420052006200720082009
TAC1000102010201020918826661300175400400
Landing735699862811326362172288206335
Fiskeritryk Gydebestand0.628430.954641.023150.793280.714020.791730.731520.561550.433140.553890.69455
Atlantoskandisk sildBestand og fiskeriSiden slutningen af 80’erne, hvor bestanden var fisket helt i bund, er bestanden vokset og er nu nærdens historiske maksimum. Dette skyldes et lavt fiskeritryk og rekrutteringer omkring langtidsgennem-snittet.ForvaltningI 1999 vedtog Kyststaterne en forvaltningsplan, der sigter mod et relativ lavt fiskeritryk (F=0.125). Medenkelte undtagelser er planen blevet benyttet til at sætte den årlige TAC, og bestanden er nu nogetnær dens historiske maksimum.
17
Oversigt over TAC, fangster og bestandsudviklingAtlantoskandisk sild. TAC og landinger estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Discard af sildregnes som ubetydelig. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 5-14. Andre tal er givet somvægt i 1000 tons.
19992000200120022003200420052006200720082009
TAC130012508508507118251000967128015181642
Landing12351207770809773794100396912671546
Fiskeritryk Gydebestand0.1968520.2158370.1847940.1849280.1162980.0971490.1377150.13115800.10118360.131243713399
Blåhvilling i NordøstatlantenBestand og fiskeriEfter en historisk høj bestand i perioden 2003-2005 er bestanden faldet drastisk til et niveau observe-ret i perioden før 1996. Faldet skyldes, at rekrutteringen nu er tilbage på det lavere niveau som obser-veret før 1996, i kombination med et højt fiskeritryk.ForvaltningForvaltningen af blåhvilling sker efter en plan vedtaget i juli 2008 af Kyststaterne for arten. Denne plansigter mod en lav fiskeridødelighed, der vil give det maksimale bæredygtige udbytte (MSY). I forhold tilen tidligere forvaltningsplan er mål-F nu langt lavere og tillader en langt større årlig TAC nedskæringhvis bestanden er lav.
18
Oversigt over TAC, fangster og bestandsudviklingBlåhvilling. TAC og landinger estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Discard af blåhvillingregnes som ubetydelig. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder 3-7. Andre tal er givet somvægt i 1000 tons.
TAC19992000200120022003200420052006200720082009
210018471250606
Landing1256141217801556232123782027196616121246
Fiskeritryk Gydebestand0.423940.534260.474730.435870.477350.547450.437050.337130.326000.29475359
Makrel i NordøstatlantenBestand og fiskeriFiskeritrykket er faldet siden 2002, hvilket i kombination med en rekruttering omkring langtidsgennem-snittet har ført til en stigning i bestanden. Gydebestanden er nu på det højeste niveau siden starten aftidsserien (1982).ForvaltningI perioden 1998-2008 tilstræbte forvaltningen en F på 0.15-0.20, men efter en opdatering af metodeog data til bestandsvurderingen har det vist sig, at fiskeridødeligheden reelt var omkring det dobbelte.Dertil kommer at de reelle fangster var højere end den fastsatte TAC.I november 2008 vedtog Norge, EU og Færøerne en forvaltningsplan, der sigter mod en fiskeridøde-lighed på mellem 0.20 og 0.22, med et bånd på 20% i årlig TAC udsving.En mere nord-østlig fordeling af bestanden i de seneste par år har givet Island mulighed for at fangeen mængde svarende til ca 15% af den fastsatte TAC. Island har ikke en kvote for makrel og der erdermed tale om et betydeligt overfiskeri i forhold til forvaltningsplanen.
19
Oversigt over TAC, fangster og bestandsudviklingMakrel i Nordøstatlanten. TAC og landinger estimeret af ICES samt fiskeritryk og gydebestand. Discard afmakrel er usikkert bestemt, men kan bære betydelig. Fiskeritryk er gennemsnitlig fiskeridødelighed, alder4-8. Andre tal er givet som vægt i 1000 tons.
19992000200120022003200420052006200720082009
TAC562612670683583532422444502458605
Fangst640738737773670650543473579611
Fiskeritryk Gydebestand0.3024860.3522220.4021580.4417660.4317760.3819090.2723780.2224760.2525050.2425922591
20
