Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
FLF Alm.del Bilag 121
Offentligt
785477_0001.png
Til Fødevareminister Eva Kjer HansenEfter jeg i den forgangne uge så et TV-indslag med Dem har spørgsmålene hobet sig op.De ville ifølge TV-indslaget arbejde for bedre vilkår for Landbruget i Danmark, mulig en "Landbrugspakke" ilighed med "bankpakke" og "industripakke", men hvad med fiskeriet i Danmark??Fiskerisituationen her i det sydlige Kattegat, hvor jeg hører til og hvor min mand i mange år har drevetselvstændigt erhvervs-fiskeri, er efterhånden så uholdbar og deprimerende, at alle ønsker at stoppe mens destadig har deres stolthed tilbage, hvilket vil føre til store konsekvenser for vor by.Sandet i timeglasset er ved at rende ud, så derfor fatter jeg pennen og vil ad denne vej prøve om det varmuligt at få en eller anden form for tilbagemelding på hvad meningen er og derfor er mine spørgsmål til Demfr. minister:Vi heroppe nordpå har i de sidste 13 måneder ventet på en eller anden udmelding fra Dem om selektivegrejer til fiskeri i det lukkede område. Efter manges utallige opringninger til vodbindere i Danmark, Dereskontor og andre som - måske - burde vide noget om disse grejer har indtil videre ikke ført til noget brugbartresultat ej heller med beskrivelse af en eller anden form for tidshorisont??Kvoterne i Kattegat bliver skåret ned - bare indenfor de sidste 2 år har nedgangen været på 50% på torsk?Dette er lidt svært for os at forstå, da der ombord på min mands båd har været installeret kamera-overvågning igennem 9 måneder, ligesom han gennem de sidste 5 år har deltaget i forsøgsfiskeri eftertunger, hvor data over bestanden viste noget andet??Og som det sidste: Igennem det sidste års tid har vi gået og ventet besked om KW-dage og da beskedenendelig den 9. januar i år kom, brast det sidste håb - 88 dage i 2011 må min mand fiske i Kattegat for at tjeneen årsløn til sig selv og 2 mand ombord!! Andre steder kan han ikke fiske fra, for der har han ingenfiskerettigheder til.Hvordan havde De tænkt Dem han skulle kunne det, når man tænker på at en lønmodtager i Danmark i år2010 har 254 arbejdedage????Der er mange familier - vores egen incl. - som er meget berørte af situationen og derfor ser vi frem til enrelevant, konkret og fornuftig forklaring vi kan forholde os til, da fremtiden efterhånden er MEGET dyster.Venlig hilsenSusanne HansenKystvej 1, 3250 Gilleleje.N.B.:Da jeg af erfaring efterhånden ved, at de få tilbagemeldinger der kommer er meget resultatløse ogintetsigende håber jeg ved at sende en kopi af nærværende skrivelse til :Partiernes Ordfører vedr. fødevarer, landbrug og fiskeriStatsministeren og Økonomi- og erhvervsministerenat der - måske - er en mulighed for, at vi kan få et konkret svar på hvordan vores og ikke mindst andrefiskers fremtid kommer til at se ud.