FLF, Alm.del - 2009-10 - Bilag 104: Udkast til lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger

Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger1)(Ændring af regler om belægningsgrad og om tilsyn på slagteriet mv.)§1I lov nr. 336 af 16. maj 2001 om hold af slagtekyllinger, som ændretved § 3 i lov nr. 500 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:1.Somfodnotetil lovens titel indsættes:”1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådetsdirektiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om minimumsforskrifter for beskyt-telse af slagtekyllinger (EU-Tidende 2007, nr. L 182, side 19 ff).”2.§ 2affattes således:”§ 2.Ved bedrift forstås i denne lov et produktionssted, hvor der holdesslagtekyllinger.Stk. 2.Ved slagtekyllinger forstås i denne lov kyllinger, som holdesmed henblik på kødproduktion.Stk. 3.Ved kyllinger forstås i denne lov dyr af arten Gallus gallus fraklækning til kønsmodenhed.Stk. 4.Ved huse forstås i denne lov rum eller bygninger, hvori der hol-des slagtekyllinger.Stk. 5.Ved friareal forstås i denne lov et areal med strøelse, som kyllin-gerne har permanent adgang til.Stk. 6.Ved belægningsgrad forstås i denne lov den samlede levendevægt pr. m2friareal for de kyllinger, der er til stede samtidig i et hus.Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Stk. 7.Ved flok forstås i denne lov en gruppe kyllinger, som er anbragt iet hus og er til stede i dette hus samtidig.Stk. 8.Ved daglig dødelighed forstås i denne lov det antal af kyllinger,der er døde i et hus på en given dag, herunder dem, der er blevet aflivetenten på grund af sygdom eller af andre grunde, divideret med det antalkyllinger, der er til stede i huset på denne dag, ganget med 100.Stk. 9.Ved samlet dødelighed forstås i denne lov det antal af kyllinger,der på det tidspunkt, hvor kyllingerne udtages af et hus for at blive solgteller slagtet, er døde siden indsættelsen i huset, herunder dem, der er ble-vet aflivet enten på grund af sygdom eller af andre grunde, divideret meddet antal kyllinger, der blev indsat i huset, ganget med 100.Stk. 10.Ved embedsdyrlæge forstås i denne lov en dyrlæge fra fødeva-reregionen, der har ansvaret for kødkontrollen på et fjerkræslagteri.”3.§ 7affattes således:”§7.Den maksimale belægningsgrad på en bedrift eller i et hus må ikkepå noget tidspunkt overstige 33 kg levende vægt pr. m2friareal, jf. dog §§7 a-7 c.”4.Efter§ 7indsættes:”§ 7 a.Den tilladte maksimale belægningsgrad efter § 7 på en bedrift el-ler i et hus kan øges op til 39 kg levende vægt pr. m2friareal, hvis føl-gende betingelser er opfyldt:1) Bedriften drives i overensstemmelse med kravene i denne lovs §§4-6 og § 8 samt kravene til hold af slagtekyllinger i regler udstedti medfør af denne lov.2) Den bedrift eller det hus, hvor der ønskes en maksimal belæg-ningsgrad på op til 39 kg levende vægt pr. m2friareal, er udstyretmed ventilations- og om nødvendigt køle- og varmesystemer, derer udformet og indrettet og anvendes på en sådan måde, ata) ammoniakkoncentrationen (NH3) ikke overstiger 20 ppm,og kuldioxidkoncentrationen (CO2) ikke overstiger 3000 ppmmålt i kyllingernes hovedhøjde,b) indendørstemperaturen højst er 3 �C højere end udendørs-temperaturen, når udendørstemperaturen er over 30 �C iskyggen, og

c) den gennemsnitlige relative luftfugtighed målt indenfor ihuset i 48 timer ikke overstiger 70 %, når udendørstemperatu-ren er under 10 �C.§ 7 b.Den tilladte maksimale belægningsgrad efter § 7 a på en bedrifteller i et hus kan yderligere øges op til 42 kg levende vægt pr. m2friareal,hvis følgende betingelser er opfyldt:1) Fødevareregionen har inden for de seneste to år ikke konstateretvæsentlige eller gentagne velfærdsproblemer på bedriften ellerinden for dette tidsrum i øvrigt på bedriften konstateret overtræ-delser af kravene i denne lov eller af kravene til hold af slagtekyl-linger i regler udstedt i medfør af denne lov.2) Bedriften drives i overensstemmelse med de retningslinjer forhold af slagtekyllinger, som er udarbejdet af Det Danske Fjerkræ-raad og godkendt af justitsministeren.3) Den samlede dødelighed har i de seneste 7 på hinanden følgendesenere kontrollerede flokke fra den bedrift eller det hus, hvor derønskes en maksimal belægningsgrad på op til 42 kg levende vægtpr. m2friareal, været mindre end 1 pct. tillagt 0,06 pct. gangetmed flokkens slagtealder i dage.Stk. 2.Fødevareregionen kan i særlige tilfælde tillade en forøgelse afden maksimale belægningsgrad efter stk. 1, selv om betingelsen i stk. 1,nr. 3, ikke er opfyldt.Stk. 3.Hvis den tilladte maksimale belægningsgrad på en bedrift eller iet hus øges til mere end 40 kg levende vægt pr. m2friareal, må den gen-nemsnitlige belægningsgrad på bedriften eller i det pågældende hus påintet tidspunkt overstige 40 kg levende vægt pr. m2friareal. Den gennem-snitlige belægningsgrad på bedriften eller i det enkelte hus måles somden gennemsnitlige belægningsgrad for det aktuelle hold og de to forud-gående hold slagtekyllinger på bedriften eller i det enkelte hus.§ 7 c.Ansøgning om forøgelse af den maksimale belægningsgrad efter§§ 7 a og 7 b sendes til fødevareregionen på det sted, hvor bedriften lig-ger. Ansøgningen skal indeholde relevante oplysninger om bedriften.Stk. 2.Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til ansøg-ninger efter stk. 1, herunder om, at der skal betales gebyr for indgivelseaf ansøgninger.”

5.§ 9affattes således:”§ 9.Ved indlevering af slagtekyllinger til et fjerkræslagteri skal produ-centen sikre, at kyllingerne er ledsaget af oplysninger om afstamning el-ler race, den daglige dødelighed og den samlede dødelighed. Disse op-lysninger samt antallet af slagtekyllinger, der er døde ved ankomsten,skal under tilsyn af embedsdyrlægen registreres med angivelse af bedrif-ten og huset. Oplysningernes pålidelighed skal kontrolleres under hensyntil antallet af slagtekyllinger, der slagtes, og antallet af slagtekyllinger,der er døde ved ankomsten til slagteriet.Stk. 2.Tilstanden af trædepuder og fjerdragt på de slagtekyllinger, derbliver indleveret på slagteriet, skal overvåges løbende på embedsdyrlæ-gens ansvar. Herudover skal embedsdyrlægen i forbindelse med den kon-trol, der udføres efter reglerne om den offentlige kontrol af animalskeprodukter til konsum, evaluere resultaterne af inspektionen efter slagt-ning med henblik på at identificere eventuelle andre tegn på velfærdspro-blemer.Stk. 3.Hvis der på baggrund af tilsynet efter stk. 1 og 2 er grund til atantage, at der kan være velfærdsproblemer på den bedrift eller i det hus,som de pågældende slagtekyllinger hidrører fra, herunder at producentenefter at have fået tilladelse til at anvende en højere maksimal belæg-ningsgrad end 33 kg levende vægt pr. m2friareal ikke længere opfylderbetingelserne i §§ 7 a eller 7 b, indberetter embedsdyrlægen det straks tilvedkommende fødevareregion. Hvis forholdene skønnes at være mindrevæsentlige, kan embedsdyrlægen dog i stedet henstille til producenten, atder skal rettes op på utilstrækkelige forhold på bedriften eller i det på-gældende hus. Hvis de påpegede forhold ikke er udbedret ved modtagel-sen af det næste hold slagtekyllinger fra samme bedrift eller samme hus,skal embedsdyrlægen indberette det til vedkommende fødevareregion.Stk. 4.Justitsministeren kan efter forhandling med ministeren for føde-varer, landbrug og fiskeri fastsætte nærmere regler om tilsynet på slagte-riet, herunder om, hvornår embedsdyrlægen bør foretage indberetningefter stk. 3.”6.I§ 10, stk. 2,ændres ”§ 9, stk. 2” til: ”§ 9, stk. 3”.7.I§ 11, 1. pkt.,ændres ”konstaterer velfærdsproblemer i et eller flerehuse” til: ”i et eller flere huse konstaterer velfærdsproblemer, herunder atproducenten efter at have fået tilladelse til at anvende en højere maksimalbelægningsgrad end 33 kg levende vægt pr. m2friareal ikke længere op-fylder betingelserne i §§ 7 a eller 7 b”.

8.§ 12, stk. 1, 1. pkt.,affattes således:”Fødevareregionerne kan i følgende tilfælde nedsætte den tilladte mak-simale belægningsgrad af slagtekyllinger på en bedrift eller i et eller flerehuse:”9.I§ 13indsættes somstk. 2:”Stk. 2.En forøgelse af den maksimale belægningsgrad til mere end 33kg levende vægt pr. m2friareal og op til 39 kg levende vægt pr. m2friare-al forudsætter, at betingelserne i § 7 a er opfyldt. En forøgelse af denmaksimale belægningsgrad til mere end 39 kg levende vægt pr. m2friare-al og op til 42 kg levende vægt pr. m2friareal forudsætter herudover, atbetingelserne i § 7 b er opfyldt. Hvis producenten tidligere har fået tilla-delse efter § 7 b til at forøge belægningsgraden til mere end 39 kg leven-de vægt pr. m2friareal, finder § 7 b, stk. 1, nr. 1, dog ikke anvendelse.”10.§ 14affattes således:”§ 14.Fødevareregionernes afgørelser i medfør af §§ 7 a-7 c, § 11, § 12,stk. 1, og § 13 kan påklages til Sekretariatet for Fødevare- og Veterinær-klager. Klage over afgørelser skal indgives senest 4 uger efter, at klage-ren har fået meddelelse om afgørelsen. Sekretariatet kan i særlige tilfældebehandle en klage, selv om klagen er indgivet efter fristens udløb. Klageover afgørelser efter § 11, § 12, stk. 1, og § 13 har ikke opsættende virk-ning, medmindre Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager træfferanden afgørelse.Stk. 2.Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers afgørelse efterstk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.”11.§ 18affattes således:”§ 18.Producenten betaler et årligt beløb på […] kr. til dækning af ud-gifterne i forbindelse med tilsynet på slagterierne efter § 9 og udgifterne iforbindelse med stikprøvekontrollen efter § 10, stk. 1. Beløbet pris- oglønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsattesats for det generelle pris- og lønindeks. Det regulerede beløb afrundes tilnærmeste hele kronebeløb.Stk. 2.Medmindre justitsministeren bestemmer andet, afholder den en-kelte producent endvidere selv udgifterne i forbindelse med1) kontrol, som fødevareregionen udøver med producentens bedriftpå baggrund af en indberetning fra et slagteris embedsdyrlæge, jf.§ 10, stk. 2,

2) fødevareregionens godkendelse af en redegørelse som nævnt i§ 11, og3) fødevareregionens opfølgende kontrol i forbindelse med et påbudom nedsættelse af den maksimale belægningsgrad og fastsættelseaf vilkår for efterfølgende at øge belægningen igen, jf. § 12,stk. 1, og § 13.Stk. 3.Beløb, som opkræves i henhold til stk. 1 og 2, og som ikke beta-les rettidigt, tillægges en årlig rente svarende til renten i henhold til rente-lovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For erindringsskri-velser ved for sen betaling betales et beløb på 100 kr.Stk. 4.Der er udpantningsret for de i stk. 1-3 nævnte beløb.Stk. 5.Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning afbeløb som nævnt i stk. 1 og om beregning og opkrævning af beløb somnævnt i stk. 2.”12.§ 21, stk. 1,affattes således:” Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der1) overtræder § 4, stk. 1 og 2, §§ 5 og 6, § 8, stk. 1, og § 9, stk. 1,1.pkt.,2) anvender en højere maksimal belægningsgrad på en bedrift elleri et hus end tilladt efter §§ 7-7 c eller § 13,3) undlader at efterkomme påbud efter §§ 11 og 12,4) tilsidesætter vilkår som betingelse for at øge den maksimale be-lægningsgrad efter § 13,5) undlader at yde fornøden bistand i henhold til § 16, stk. 1, eller6) undlader at give oplysninger efter § 17, stk. 1.”13.§ 23affattes således:”§23.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.”§2Loven træder i kraft den 30. juni 2010.§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

1. INDLEDNING..............................................................................................................72. BAGGRUND................................................................................................................ 93. LOVFORSLAGET...................................................................................................... 113.1. AREALKRAV/BELÆGNINGSGRAD............................................................................ 113.1.1. Gældende ret .............................................................................................. 113.1.2. Slagtekyllingedirektivet .............................................................................. 113.1.3. Drøftelserne i evalueringsgruppen ............................................................. 123.1.4. Justitsministeriets overvejelser ................................................................... 133.2. TILSYNET PÅ SLAGTERIET...................................................................................... 163.2.1. Gældende ret .............................................................................................. 163.2.2. Slagtekyllingedirektivet .............................................................................. 183.2.3. Justitsministeriets overvejelser ................................................................... 193.3. FØDEVAREREGIONERNES SANKTIONSMULIGHEDER I ANLEDNING AF KONSTATEREDEVELFÆRDSPROBLEMER................................................................................................ 203.3.1. Gældende ret .............................................................................................. 203.3.2. Slagtekyllingedirektivet .............................................................................. 213.3.3. Drøftelserne i evalueringsgruppen ............................................................. 223.3.4. Justitsministeriets overvejelser ................................................................... 223.4. BETALING FOR OVERVÅGNING OG KONTROL.......................................................... 243.4.1. Gældende ret .............................................................................................. 243.4.2. Justitsministeriets overvejelser ................................................................... 253.5. ØVRIGE FORSLAG................................................................................................. 264. ÆNDRING AF DE ADMINISTRATIVE REGLER OM SLAGTEKYLLINGER OGUDSTEDELSE AF EN NY BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSE........................ 275. DE ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR DETOFFENTLIGE................................................................................................................356. DE ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FORERHVERVSLIVET......................................................................................................... 357. DE ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR BORGERE....................................358. MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER........................................................................ 359. FORHOLDET TIL EU-RETTEN................................................................................3510. HØRTE MYNDIGHEDER OG ORGANISATIONER M.V....................................... 3511. SAMMENFATTENDE SKEMA................................................................................ 36

skal være implementeret i dansk ret senest den 30. juni 2010 og er op-trykt som bilag 2 til dette lovforslag.Slagtekyllingedirektivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv, og enkorrekt gennemførelse heraf forudsætter derfor, at de danske regler for-bedres på de områder, hvor beskyttelsesniveauet efter de gældende dan-ske regler er lavere end efter direktivet. Direktivet er imidlertid ikke tilhinder for, at der i de danske regler fastlægges et højere beskyttelsesni-veau, og lovforslaget indeholder således også bestemmelser, der i forholdtil direktivet yderligere skærper kravene til behandlingen af slagtekyllin-ger.Lovforslaget indeholder en del af de ændringer, som er nødvendige for atsikre en korrekt gennemførelse af slagtekyllingedirektivet i dansk ret. Deøvrige ændringer af den gældende lovgivning om slagtekyllinger somfølge af slagtekyllingedirektivet kan gennemføres administrativt ved enændring af Justitsministeriets bekendtgørelse om slagtekyllinger og ru-geægsproduktion samt ved udstedelse af en ny bekendtgørelse om ud-dannelse og kvalifikationer ved hold af slagtekyllinger.Lovforslaget indeholder bl.a. forslag om at ændre den gældende bestem-melse i lov om hold af slagtekyllinger om den tilladte belægningsgrad påslagtekyllingebedrifterne.På nuværende tidspunkt er udgangspunktet efter de danske regler, at denenkelte slagtekyllingeproducent er berettiget til at have en høj belæg-ningsgrad (40 kg pr. m2), som kan nedsættes, hvis produktionsforholdeneikke er i orden. I slagtekyllingedirektivet er udgangspunktet en lav be-lægningsgrad (33 kg pr. m2), som kan øges (til 39 kg pr. m2), hvis pro-ducenten opfylder en række supplerende krav, og yderligere med højst 3kg pr. m2), hvis producenten overholder en række yderligere krav.Efter lovforslaget er udgangspunktet derfor, at der alene tillades en mak-simal belægningsgrad på 33 kg levende vægt pr. m2friareal, som imidler-tid kan øges op til en gennemsnitlig belægningsgrad på 40 kg levendevægt pr. m2friareal, hvis producenten opfylder nogle supplerende krav,som for visse af betingelsernes vedkommende er udtryk for en skærpelseset i forhold til slagtekyllingedirektivet. Endvidere finder Justitsministe-riet, at der i modsætning til de gældende regler, hvor der alene stilleskrav til dengennemsnitligebelægningsgrad, fremover skal gælde enmaksimal grænse for, hvilken belægningsgrad derpå et hvilket som helst8

må være på en bedrift med slagtekyllinger. Justitsministeriet finder, atdenne maksimale grænse skal være en belægningsgrad på 42 kg levendevægt pr. m2friareal.Lovforslaget indebærer endvidere, at tilsynet på slagteriet med de kyllin-ger, der indleveres til slagtning, skærpes. Det foreslås således bl.a., atembedsdyrlægen på slagteriet skal kontrollere, om dødeligheden på denbedrift, som de indleverede kyllinger kommer fra, tyder på velfærdspro-blemer i bedriften.Endvidere indebærer forslaget en ændring af de gældende regler om pro-ducenternes betaling for udgifter ved overvågning af de indleverede slag-tekyllinger på slagterierne og udgifter i forbindelse med stikprøvekon-trollen med den enkelte bedrift. Efter lovforslaget vil størrelsen på disseudgifter ikke længere blive fastsat administrativt, men vil i stedet kommetil at fremgå af lov om hold af slagtekyllinger.Endelig gennemføres der med forslaget andre mere tekniske ændringer aflov om hold af slagtekyllinger.2. BaggrundDen gældende lov om hold af slagtekyllinger (lov nr. nr. 336 af 16. maj2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 500 af 12. juni 2009) (herefterslagte-kyllingeloven)er baseret på anbefalinger fra Arbejdsgruppen om slagte-fjerkræ, som justitsministeren nedsatte den 8. oktober 1998.Slagtekyllingeloven indeholder en række overordnede bestemmelser omlysprogrammer, strøelse, ventilation og klimastyring, maksimal belæg-ningsgrad, foder- og drikkeanlæg, tilsyn på slagteriet, besætningskontrolog påbud samt bestemmelser, som giver justitsministeren bemyndigelsetil at fastsætte nærmere regler inden for visse af områderne.Loven suppleres af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1069 af 17. de-cember 2001 om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion, som æn-dret ved bekendtgørelse nr. 697 af 29. juni 2004, (herefterslagtekyllinge-bekendtgørelsen).Slagtekyllingebekendtgørelsen indeholder mere detal-jerede regler om bl.a. driftsledelse, lysintensitet, lysprogrammers sam-mensætning, beregning af belægningsgraden, tilsyn på slagteriet samtopfølgende kontrol og besætningskontrol.

I forbindelse med vedtagelsen af slagtekyllingeloven var det forudsat, atder inden for 3-4 år skulle foretages en evaluering af de danske regler ombelægningsgraden i bedrifter med slagtekyllinger. Endvidere var det iregeringens handlingsplan fra april 2002 for bedre dyrevelfærd anført, atder i slutningen af 2005 skulle iværksættes en evaluering af den danskelovgivning om slagtekyllinger, herunder af reglerne om belægningsgra-den i bedrifter med slagtekyllinger.Den 30. maj 2005 fremsatte Kommissionen imidlertid et forslag til direk-tiv om mindstekrav til beskyttelse af slagtekyllinger. Direktivforslagetblev vedtaget den 30. juni 2007. Iværksættelsen af evalueringen blev påden baggrund udsat, således at evalueringen sker i forbindelse med gen-nemførelsen af direktivet i dansk ret.Slagtekyllingedirektivet indeholder regler om maksimal belægningsgrad,vandforsyning, fodring, strøelse, ventilation og varmesystemer, støjni-veau, lysprogrammer, rengøring og tilsynet med slagtekyllingerne. End-videre fastsættes der uddannelseskrav til de personer, der beskæftiger sigmed slagtekyllinger. Herudover indeholder direktivet regler om den kon-trol, der på slagteriet skal foretages med de indleverede slagtekyllinger.Den ovenfor omtalte evaluering blev iværksat i efteråret 2008, hvor Ju-stitsministeriet rettede henvendelse til Det Danske Fjerkræraad, DyrenesBeskyttelse, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universi-tet og Fødevarestyrelsen. Justitsministeriet anmodede i den forbindelseom at modtage oplysninger om erfaringerne med den gældende danskelovgivning om slagtekyllinger samt forslag til, hvorledes slagtekyllinge-direktivet mest hensigtsmæssigt kan gennemføres i dansk ret.Efter at Justitsministeriet havde modtaget udtalelserne, er der i løbet afsommeren og efteråret 2009 blevet afholdt en række møder med repræ-sentanter fra Det Danske Fjerkræraad, Dyrenes Beskyttelse, Det Jord-brugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet og Fødevarestyrel-sen om evaluering af den gældende danske lovgivning om slagtekyllingerog gennemførelse af slagtekyllingedirektivet i dansk ret. Det er bl.a. re-sultatet af drøftelserne i denne evalueringsgruppe, der har dannet bag-grund for nærværende lovforslag.

3. Lovforslaget3.1. Arealkrav/belægningsgrad3.1.1. Gældende retEfter slagtekyllingelovens § 7, stk. 1, må den gennemsnitlige belægning idet enkelte kyllingehus ikke overstige 40 kg levende kylling pr. m2gulv-areal. Bestemmelse skal dog sammenholdes med overgangsordningen islagtekyllingelovens § 22, stk. 2, der over fire år har nedsat den gennem-snitlige belægningsgrad med et kilo om året fra maksimum 44 levendekylling pr. m2gulvareal i 2002 til de nuværende 40 kg levende kylling pr.m2gulvareal fra og med 2006.Ifølge § 6, stk. 1, i slagtekyllingebekendtgørelsen måles den gennemsnit-lige belægningsgrad som den gennemsnitlige belægning for det aktuellehold og de to forudgående hold kyllinger.3.1.2. SlagtekyllingedirektivetEfter slagtekyllingedirektivets artikel 3, stk. 2, skal EU-medlemslandenesikre, at den maksimale belægningsgrad på en bedrift eller i et hus ikkepå noget tidspunkt overstiger 33 kg levende vægt pr. m2friareal. Direkti-vet giver dog samtidig mulighed for, at belægningsgraden under en ræk-ke nærmere angivne betingelser kan øges op til 39 kg levende vægt pr.m2friareal og yderligere op til 42 kg levende vægt pr. m2friareal, jf. di-rektivets artikel 3, stk. 3-5, samt bilag II og V.Hvis slagtekyllingeproducenten ønsker at øge den maksimale belæg-ningsgrad op til 39 kg levende vægt pr. m2friareal, følger det af slagte-kyllingedirektivets artikel 3, stk. 3 og 4, og bilag II, at producenten skalforetage en anmeldelse herom til den kompetente myndighed. Herudoverkræves det, at slagtekyllingeproducenten opfylder direktivets krav tilvandforsyning, fodring, strøelse, ventilation og varmesystem, støjniveauog lysprogrammer. Producenten skal endvidere på sin bedrift have enajourført og samlet dokumentation med en detaljeret beskrivelse af pro-duktionssystemerne, ligesom slagtekyllingeproducenten skal opfylde vis-se krav til ammoniak- og kuldioxidkoncentrationen, indendørstemperatu-ren og den gennemsnitlige luftfugtighed.Hvis producenten ønsker at øge den maksimale belægningsgrad yderlige-re op til 42 kg levende vægt pr. m2friareal, følger det af slagtekyllingedi-11

rektivet, at den kompetente myndigheds overvågning med bedriften i deseneste 2 år ikke må have afsløret mangler med hensyn til direktivetskrav. Hvis der ikke er foretaget nogen overvågning af bedriften inden forde seneste 2 år, skal der foretages mindst én overvågning for at sikre, atkravene er opfyldt.Herudover er det en betingelse for at øge belægningsgraden op til 42 kglevende vægt pr. m2friareal, at slagtekyllingeproducenten følger de ret-ningslinjer for god ledelsespraksis, som er udarbejdet efter tilskyndelsefra den kompetente myndighed i det enkelte EU-medlemsland.Endelig er det en betingelse, at den samlede dødelighed i de seneste 7 påhinanden følgende senere kontrollerede flokke fra et hus har været under1 % + 0,06 % ganget med flokkens slagtealder i dage. Den kompetentemyndighed kan dog tillade en forøgelse af belægningsgraden, hvis pro-ducenten har givet tilstrækkelig forklaring på den højere dødelighedsekstraordinære karakter eller har påvist, at årsagerne ligger uden for de-res kontrolområde.I modsætning til de danske regler – hvor der tillades en gennemsnitligbelægningsgrad på 40 kg levende kylling pr. m2gulvareal – anvenderslagtekyllingedirektivet ikke begrebet ”gennemsnitlig belægningsgrad”.Efter direktivet må belægningen såledespå intet tidspunktoverstige dentilladte maksimale belægningsgrad.3.1.3. Drøftelserne i evalueringsgruppenEvalueringsgruppen er enig i, at det – med henblik på at sikre en korrektimplementering af slagtekyllingedirektivet i dansk ret – er nødvendigt atændre de danske regler således, at den tilladte maksimale belægningsgradi et hus som udgangspunkt ikke må overstige 33 kg levende vægt pr. m2friareal. Evalueringsgruppen har imidlertid ikke kunnet nå til enighedom, hvor meget det skal være muligt at øge belægningsgraden til.Repræsentanten for Det Danske Fjerkræraad finder, at det – i lighed medslagtekyllingedirektivets indhold – skal være muligt at øge belægnings-graden op til 42 kg levende vægt pr. m2friareal, og at der i den forbindel-se ikke bør stilles yderligere krav til producenten end de krav, der frem-går af slagtekyllingedirektivet. Repræsentanten for Det Jordbrugsviden-skabelige Fakultet finder, at der ikke bør tillades en højere belægnings-grad end den belægningsgrad, der er tilladt i dag, dvs. maksimalt en gen-12

nemsnitlig belægningsgrad på 40 kg levende vægt pr. m2friareal. Endeligfinder repræsentanten for Dyrenes Beskyttelse, at der bør tillades en væ-sentligt lavere belægningsgrad end i dag.3.1.4. Justitsministeriets overvejelserJustitsministeriet er enig med evalueringsgruppen i, at det – med henblikpå at implementere slagtekyllingedirektivet korrekt i dansk ret – er nød-vendigt at ændre de danske regler om den maksimalt tilladte belægnings-grad, således at udgangspunktet bliver, at der på intet tidspunkt må væremere end 33 kg levende vægt pr. m2friareal i det enkelte hus. Dette ud-gangspunkt fremgår af den foreslåede affattelse af§ 7.Der anvendes iden forbindelse – i overensstemmelse med terminologien i slagtekyllin-gedirektivet – udtrykket ”levende vægt pr. m2friareal” i stedet for ”le-vende kylling pr. m2gulvareal”, hvilket imidlertid ikke indebærer nogenrealitetsændringer i forhold til de gældende danske regler.For så vidt angår spørgsmålet om, i hvilket omfang det skal være muligtat øge belægningsgraden fra udgangspunktet på 33 kg levende vægt pr.m2friareal, finder Justitsministeriet, at der bør foretages en samlet afvej-ning mellem på den ene side hensynet til produktionen og på den andenside hensyn til dyrevelfærden. Det er i den forbindelse Justitsministerietsopfattelse, at en højere belægningsgrad end det nævnte udgangspunkt på33 kg levende vægt pr. m2friareal kun skal være tilladt, hvis en rækkenærmere dyrevelfærdsmæssige betingelser er opfyldt.På den baggrund finder Justitsministeriet, at en højere gennemsnitlig be-lægningsgrad end 40 kg levende vægt pr. m2friareal fortsat skal væretilladt, men kun når en række betingelser er opfyldt. Nogle af disse betin-gelser er udtryk for en skærpelse set i forhold til slagtekyllingedirektivet.Endvidere finder Justitsministeriet, at der i modsætning til de gældenderegler, hvor der alene stilles krav til dengennemsnitligebelægningsgrad,fremover skal gælde en maksimal grænse for, hvilken belægningsgradderpå et hvilket som helstmå være på en bedrift med slagtekyllinger.Justitsministeriet finder, at denne maksimale grænse skal være en belæg-ningsgrad på 42 kg levende vægt pr. m2friareal.Det fremgår derfor af den foreslåede§ 7 b,at den tilladte maksimale be-lægningsgrad på bedriften eller i et enkelt hus kan øges op til 39 kg le-vende vægt pr. m2friareal, hvis følgende betingelser er opfyldt:

For det førsteskal bedriften drives i overensstemmelse med slagtekyllin-gelovens krav vedrørende lysprogrammer, strøelse, ventilation og klima-styring og foder- og drikkevandsanlæg samt kravene til hold af slagtekyl-linger i regler udstedt i medfør af slagtekyllingeloven. I forhold til slag-tekyllingedirektivet udgør det navnlig en dyrevelfærdsmæssig skærpelse,at også opfyldelse af de krav til uddannelse og kvalifikationer, der vilblive fastsat administrativt i medfør af loven, jf. pkt. 4.3 nedenfor, ligele-des gøres til en betingelse for at anvende en højere maksimal belæg-ningsgrad.For det andetskal bedriften opfylde visse krav til ammoniakkoncentrati-onen, temperaturen og den gennemsnitlige luftfugtighed i det eller de hu-se, hvor der ønskes anvendt en højere belægningsgrad. Disse krav svarertil de krav, der følger af slagtekyllingedirektivet.Det følger herudover af den foreslåede§ 7 b,at belægningsgraden undervisse betingelser kan øges yderligere op til en maksimal belægningsgradpå 42 kg levende vægt pr. m2friareal. Som en skærpelse i forhold til slag-tekyllingedirektivet foreslås det dog samtidig, at den gennemsnitlige be-lægningsgrad på intet tidspunkt må overstige 40 kg levende vægt pr. m2friareal. Den gennemsnitlige belægningsgrad foreslås – i alt væsentligtsvarende til de gældende regler i slagtekyllingebekendtgørelsen – opgjortsom den gennemsnitlige belægning for det aktuelle hold og de to forud-gående hold slagtekyllinger på bedriften eller i samme hus.De betingelser, der efter den foreslåede§ 7 bskal være opfyldt for at an-vende en højere maksimal belægningsgrad, er følgende:For det førstemå fødevareregionen ikke inden for de seneste to år havekonstateret væsentlige eller gentagne velfærdsproblemer på bedriften el-ler inden for dette tidsrum i øvrigt på bedriften have konstateret overtræ-delser af kravene i slagtekyllingeloven og kravene til hold af slagtekyl-linger i regler udstedt i medfør af slagtekyllingeloven. Det forudsættes, atfødevareregionen – hvis der ikke er foretaget nogen kontrol af bedrifteninden for de seneste 2 år – foretager mindst én kontrol med bedriften, in-den der eventuelt meddeles tilladelse til at øge belægningsgraden.For det andetskal bedriften drives i overensstemmelse med de retnings-linjer for hold af slagtekyllinger, som er udarbejdet af Det DanskeFjerkræraad og godkendt af justitsministeren.14

For det tredjeskal den samlede dødelighed i de seneste 7 på hinandenfølgende kontrollerede flokke fra den bedrift eller det hus, hvor der øn-skes anvendt en højere belægningsgrad, have været mindre end 1 pct.tillagt 0,06 pct. ganget med flokkens slagtealder i dage. Kontrollen af dø-deligheden skal foretages af den enkelte producent, og det er således ikkeen betingelse, at dødeligheden har været kontrolleret af personer ansat ieller under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som led i stik-prøvekontrollen med den pågældende bedrift.For så vidt angår kravet til dødeligheden foreslås det dog samtidig, at fø-devareregionen i særlige tilfælde kan se bort fra en overskridelse af kra-vene til den samlede dødelighed. Dette vil eksempelvis kunne være rele-vant, hvis den højere dødelighed skyldes udbrud af sygdom på bedriften,som ikke kan henføres til dårlige velfærdsforhold hos kyllingerne, herun-der eksempelvis på grund af defekter ved det indkøbte foder eller pågrund af smitte fra en ekstern smittekilde.Ovenstående betingelser for at øge belægningsgraden op til 42 kg leven-de vægt pr. m2friareal er i forhold til slagtekyllingedirektivet navnligblevet skærpet ved, at væsentlige eller gentagne velfærdsproblemer, her-under problemer, der er konstateret på baggrund af trædepudevurderin-gen, vil kunne udelukke en forøgelse af den tilladte maksimale belæg-ningsgrad.For så vidt angår den procedure, der skal følges ved forøgelsen af belæg-ningsgraden, foreslås det i§ 7 c, stk. 1,at slagtekyllingeproducenten skalindgive en ansøgning herom til den stedlige fødevareregion. I de tilfælde,hvor fødevareregionen har meddelt den pågældende producent påbud omat nedsætte belægningsgraden, vil en efterfølgende forøgelse af belæg-ningsgraden dog skulle ske efter reglerne i lovens § 13, herunder den fo-reslåede§ 13, stk. 2,jf. nedenfor under pkt. 3.3.Det forudsættes, at fødevareregionen som udgangspunkt træffer afgørelseom forøgelse af belægningsgraden på grundlag af den ansøgning, derindsendes til regionen, samt de oplysninger om bedriften, som fødevare-regionen har kendskab til på baggrund af den tidligere kontrol med be-driften og eventuelle indberetninger fra embedsdyrlægen. Hvis ansøgnin-gen vedrører en forøgelse af belægningsgraden til mere end 39 kg leven-de vægt pr. m2friareal, og der ikke inden for de seneste to år har væretgennemført en kontrol med bedriften, vil fødevareregionen dog, som15

ovenfor anført, skulle gennemføre en kontrol med bedriften, før en tilla-delse til at øge belægningsgraden eventuelt vil kunne meddeles.Det følger af stk. 1, 2. pkt., i den foreslåede§ 7 c,at ansøgningen til fø-devareregionen skal indeholde relevante oplysninger om bedriften. Somminimum skal ansøgningen indeholde de oplysninger, der skal registreresefter pkt. A i bilaget til slagtekyllingebekendtgørelsen.Efter den foreslåede§ 7 c, stk. 2,kan justitsministeren fastsætte nærmereregler om krav til ansøgninger om forøgelse af den maksimale belæg-ningsgrad, herunder regler om, at der skal betales gebyr for indgivelse afansøgninger.Som det fremgår af ovenstående, indebærer de foreslåede§§ 7-7 ci for-hold til de gældende danske regler navnlig, at der bliver fastsat en mak-simal grænse for, hvilken belægningsgrad der på et hvilket som helsttidspunkt må være i et hus, og at alle producenter skal have en tilladelsehertil og opfylde en række nærmere angivne krav, hvis der fortsat ønskesanvendt en gennemsnitlig belægningsgrad på 40 kg levende vægt pr. m2friareal.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4.3.2. Tilsynet på slagteriet3.2.1. Gældende retOm tilsynet på slagterierne er det i slagtekyllingelovens § 9, stk. 1, fast-sat, at tilstanden af trædepuder og fjerdragt på de slagtekyllinger, sombliver indleveret på et fjerkræslagteri, løbende skal overvåges på em-bedsdyrlægens ansvar.Giver tilstanden af de undersøge trædepuder og fjerdragter embedsdyr-lægen grund til at antage, at der kan være velfærdsproblemer i det hus,som de pågældende slagtekyllinger hidrører fra, skal embedsdyrlægenefter slagtekyllingelovens § 9, stk. 2, straks indberette det til vedkom-mende fødevareregion. Hvis forholdene skønnes at være mindre væsent-lige, kan embedsdyrlægen dog i stedet henstille til producenten, at derskal rettes op på utilstrækkelige forhold i det pågældende hus. Er forhol-dene ikke udbedret ved modtagelsen af det næste hold slagtekyllinger frasamme hus, skal indberette det til vedkommende fødevareregion.16

Efter slagtekyllingelovens § 9, stk. 3, kan justitsministeren fastsætte reg-ler om overvågning af slagtekyllingernes trædepuder og fjerdragt på slag-terierne, herunder om, hvornår embedsdyrlægen bør foretage indberet-ning efter stk. 2. Justitsministeriet har med hjemmel i bl.a. denne be-stemmelse fastsat regler om vurderingen af tilstanden af slagtekyllinger-nes fjerdragt og trædepudevurderingen på slagterierne.Efter slagtekyllingebekendtgørelsens § 7, stk. 1, vurderer embedsdyrlæ-gen på slagteriet i forbindelse med inspektionen af de levende slagtekyl-linger, der indleveres til slagteriet, fjerdragtens tilstand. Embedsdyrlægeneller en tilsynstekniker under embedsdyrlægens tilsyn foretager tillige enstikprøvevis undersøgelse af trædepuderne på de indleverede slagtekyl-linger.Embedsdyrlægen eller en tilsynstekniker under embedsdyrlægens tilsynskal efter slagtekyllingebekendtgørelsens § 7, stk. 1, 2. pkt., endvidereforetage en stikprøvevis undersøgelse af trædepuderne på de indleveredeslagtekyllinger.Af slagtekyllingebekendtgørelsens § 7, stk. 2, fremgår, at der på slagte-kyllinger fra samme hus udtages en fod fra 50 forskellige kyllinger frahenholdsvis den første og den sidste tredjedel af holdet. Trædepuderne pådisse 100 kyllingefødder undersøges for svidninger (ammoniakforbræn-dinger) og andre synlige skader, der kan skyldes velfærdsproblemer i dethus, hvorfra kyllingerne stammer.Hver kyllingefod tildeles efter slagtekyllingebekendtgørelsens § 8, stk. 1,point efter en skala, hvor ingen svidninger giver 0 point, få og mindrealvorlige svidninger giver 1 point, mens mange eller alvorlige svidningergiver 2 point. Hvis de 100 kyllingefødder fra samme hold slagtekyllingertilsammen tildeles højst 40 point, foretager embedsdyrlægen sig ikkeyderligere, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2.Hvis kyllingefødderne tildeles fra 41 til højst 80 point, skal embedslægengøre den ansvarlige producent opmærksom herpå med henstilling omstraks at rette op på utilstrækkelige forhold. Embedsdyrlægen kontrolle-rer i forbindelse med indleveringen af det næste hold slagtekyllinger frasamme hus, om de påpegede forhold er udbedret. Hvis det næste holdslagtekyllinger fra samme hus på ny tildeles 41 point eller mere, skalembedsdyrlægen indberette det til vedkommende fødevareregion, jf.slagtekyllingebekendtgørelsens § 8, stk. 3.17

Hvis kyllingefødderne tildeles fra 81 til 200 point, skal embedsdyrlægenstraks indberette forholdet til vedkommende fødevareregion, jf. bekendt-gørelsens § 8, stk. 4.Hvis slagtekyllingernes fjerdragt er mere end almindeligt tilsmudset, skalembedsdyrlægen ifølge slagtekyllingebekendtgørelsens § 9, stk. 1, gøreden ansvarlige producent opmærksom herpå med henstilling om straks atrette op på utilstrækkelige forhold. Embedsdyrlægen kontrollerer, om depåpegede forhold er udbedret ved indleveringen af det næste hold slagte-kyllinger fra samme hus, og hvis det ikke er tilfældet, skal embedsdyrlæ-gen indberette det til vedkommende fødevareregion.Hvis slagtekyllingernes fjerdragt er stærkt tilsmudset, skal embedsdyrlæ-gen ifølge slagtekyllingebekendtgørelsens § 9, stk. 2, straks indberetteforholdet til vedkommende fødevareregion.3.2.2. SlagtekyllingedirektivetEfter slagtekyllingedirektivets artikel 3, stk. 1, skal EU-medlemslandenebl.a. sikre, at den kompetente myndighed eller embedsdyrlægen udførerden krævede inspektion samt overvågning og opfølgning, bl.a. i henholdtil bilag III.Efter pkt. 1 i bilag III til slagtekyllingedirektivet skal producenter, deranvender en belægningsgrad på over 33 kg levende vægt pr. m2friareal,sørge for, at den dokumentation, der ledsager flokken af slagtekyllinger,når de indleveres til et slagteri, indeholder oplysninger om afstamningeller race samt den daglige dødelighed og den samlede dødelighed. Disseoplysninger samt antallet af slagtekyllinger, der er døde ved ankomstentil slagteriet, skal under tilsyn af embedsdyrlægen registreres med angi-velse af bedriften og huset. Oplysningernes pålidelighed og den samlededødelighed skal kontrolleres under hensyn til antallet af slagtekyllinger,der slagtes, og antallet af slagtekyllinger, der er døde ved ankomsten tilslagteriet.Endvidere følger det af pkt. 2 i bilag III til slagtekyllingedirektivet, atembedsdyrlægen i forbindelse med den kontrol, der udføres efter slagt-ning i medfør af reglerne om den offentlige kontrol af animalske produk-ter til konsum, skal evaluere resultaterne af inspektionen for at identifice-re eventuelle andre tegn på dårlige velfærdsforhold, såsom abnorme ni-

veauer for kontaktdermatitis (trædepudesvidninger), parasitisme og sy-stemiske sygdomme på oprindelsesbedriften eller i oprindelseshuset.3.2.3. Justitsministeriets overvejelserFor at gennemføre slagtekyllingedirektivet korrekt i dansk ret er det efterJustitsministeriets opfattelse nødvendigt at udvide omfanget af embeds-dyrlægens tilsynspligt på slagteriet, ligesom det er nødvendigt at fastsæt-te regler om, at de indleverede slagtekyllinger skal ledsages af oplysnin-ger om kyllingernes afstamning eller race samt den daglige dødelighedog den samlede dødelighed.Det følger derfor af den foreslåede§ 9, stk. 1,at slagtekyllingeproducen-ten ved indlevering af slagtekyllinger til et fjerkræslagteri skal sikre, atkyllingerne er ledsaget af oplysninger om afstamning eller race, den dag-lige dødelighed og den samlede dødelighed. Disse oplysninger samt an-tallet af slagtekyllinger, der er døde ved ankomsten, skal under tilsyn afembedsdyrlægen registreres med angivelse af bedriften og huset. Oplys-ningernes pålidelighed skal kontrolleres under hensyn til antallet af slag-tekyllinger, der slagtes, og antallet af slagtekyllinger, der er døde ved an-komsten til slagteriet.Det bemærkes, at oplysningspligten som en skærpelse i forhold til slag-tekyllingedirektivet foreslås at gælde for alle slagtekyllingeproducenterog således ikke kun for de producenter, der har en højere belægningsgradend 33 kg levende vægt pr. m2friareal.Det foreslåede§ 9, stk. 2,viderefører den gældende bestemmelse i slag-tekyllingelovens § 9, stk. 1, om, at embedsdyrlægen skal kontrollere til-standen af trædepuderne og fjerdragten hos de indleverede slagtekyllin-ger. Herudover foreslås det som noget nyt, at embedsdyrlægen på slagte-riet i forbindelse med den kontrol, der udføres efter slagtning i medfør afreglerne om den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum,skal evaluere resultaterne af inspektionen med henblik på at identificereeventuelle andre tegn på velfærdsproblemer. Det vil bl.a. kunne være ab-norme niveauer for kontaktdermatitis eller parasitiske og systemiske syg-domme.Det foreslåede§ 9, stk. 3,viderefører § 9, stk. 2, i den gældende slagte-kyllingelov om embedsdyrlægens indberetningspligt til fødevareregionenpå baggrund af tilsynet med de indleverede slagtekyllinger. Herudover19

foreslås det som en nydannelse, at embedsdyrlægens indberetningspligttil fødevareregionen ligeledes omfatter de tilfælde, hvor der er grund tilat antage, at den pågældende producent efter at have fået tilladelse til atanvende en højere maksimal belægningsgrad end 33 kg levende vægt pr.m2friareal ikke længere opfylder betingelserne i §§ 7 a eller 7 b.Den foreslåede§ 9, stk. 4,viderefører med visse konsekvensændringerden gældende slagtekyllingelovs § 9, stk. 3.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.3.3. Fødevareregionernes sanktionsmuligheder i anledning af konstate-rede velfærdsproblemer3.3.1. Gældende retEfter slagtekyllingelovens § 10 skal personer ansat i eller under Ministe-riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri foretage løbende stikprøvekon-trol af de forhold i husene, der kan have betydning for slagtekyllingernesvelfærd, herunder kontrol af de fysiske rammer for dyreholdet og dendaglige driftsledelse af slagtekyllingeproduktionen, ligesom de foretageropfølgning på indberetningerne fra embedsdyrlægerne på slagteriet ihenhold til slagtekyllingelovens § 9, stk. 2.Hvis der konstateres velfærdsproblemer i et eller flere huse, skal fødeva-reregionen efter slagtekyllingelovens § 11 påbyde den ansvarlige produ-cent inden for en nærmere fastsat frist at rette op på utilstrækkelige for-hold. Hvis det findes påkrævet, kan fødevareregionen endvidere påbydeproducenten inden for en nærmere fastsat frist at udarbejde en redegørel-se for de tiltag, som er nødvendige for at udbedre forholdene. Fødevare-regionen skal godkende indholdet af redegørelsen og fastsætte en fristfor, hvornår de tiltag, der er foreslået i redegørelsen, skal være gennem-før.Endvidere kan fødevareregionerne i medfør af slagtekyllingelovens § 12påbyde en slagtekyllingeproducent at nedsætte belægningen af slagtekyl-linger i et eller flere huse til under den i § 7 foreskrevne belægningsgrad,hvis regionen konstaterer væsentlige eller gentagne velfærdsproblemer iet eller flere huse, hvis producenten ikke inden for en given frist efter-kommer et påbud efter § 11, 1. pkt., om at rette op på utilstrækkelige for-hold, hvis producenten ikke udarbejder den i § 11, 2. pkt., nævnte rede-20

gørelse inden for den fastsatte frist, eller hvis producenten ikke gennem-fører de i redegørelsen beskrevne tiltag inden for den frist, der er fastsat imedfør af § 11, 3. pkt. Producenten kan i almindelighed ikke påbydes atnedsætte sin belægning af slagtekyllinger til mindre end 25 kg levendekylling pr. m2gulvareal.Når slagtekyllingeproducenten fremlægger dokumentation for, at de for-hold, der har givet anledning til et påbud efter § 12, er udbedret, beslutterfødevareregionen, på hvilke vilkår belægningen på ny kan øges underhensyn til dyrenes velfærd. Beslutningen træffes på grundlag af produ-centens dokumentation sammenholdt med resultaterne i besætningen ogoplysninger fra slagteriet om konstaterede trædepudesvidninger, kassati-onsårsager mv., jf. § slagtekyllingelovens § 13.Efter slagtekyllingelovens § 14 kan fødevareregionernes afgørelser imedfør af § 11, § 12, stk. 1, og § 13 påklages til Justitsministeriet. Klageover fødevareregionernes afgørelser har ikke opsættende virkning.Slagtekyllingebekendtgørelsen indeholder i § 11, stk. 1, en bestemmelseom, at fødevareregionerne hvert år skal foretage løbende stikprøvekon-troller omfattende mindst 5 procent af de produktionssteder, der ifølgeDet Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR), dog mindst 50 produktions-steder årligt.Endvidere indeholder Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 707 af 18.juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, der gennemfø-rer Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, derholdes til landbrugsformål i dansk ret, en række generelle regler om til-syn med dyrene, overordnede krav til luftcirkulation, temperatur og lysmv. til beskyttelse af landbrugsdyr. Disse regler gælder også for slagte-kyllinger.3.3.2. SlagtekyllingedirektivetSlagtekyllingedirektivet indeholder ikke bestemmelser om, at de kompe-tente myndigheder i EU-medlemslandene kan træffe bestemmelse omf.eks. nedsættelse af belægningsgraden på den enkelte bedrift eller med-dele slagtekyllingeproducenten andre sanktioner i anledning af konstate-rede velfærdsproblemer.

Ifølge direktivets artikel 9 skal EU-medlemslandene imidlertid fastsætteregler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af denationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af direktivet, og træffealle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes.Hertil kommer, at slagtekyllingedirektivet er et minimumsharmonise-ringsdirektiv, hvorfor der ikke er noget til hinder for, at de enkelte EU-medlemslande fastsætter – eller som i Danmarks tilfælde opretholder –særlige nationale regler herom.3.3.3. Drøftelserne i evalueringsgruppenEn enig evalueringsgruppe finder, at fødevareregionerne fortsat bør havemulighed for at træffe bestemmelse om nedsættelse af belægningsgradenmv. Det bør i den forbindelse efter evalueringsgruppens opfattelse tilligevære muligt for fødevareregionerne at nedsætte den maksimalt tilladtebelægningsgrad på en bedrift, hvis en producent efter at have modtagettilladelse hertil ikke længere opfylder betingelserne i §§ 7 a eller 7 b forat anvende en højere maksimal belægningsgrad end 33 kg levende vægtpr. m2friareal.3.3.4. Justitsministeriets overvejelserJustitsministeriet er enig med evalueringsgruppen i, at fødevareregioner-ne i forbindelse med kontrollen af bedrifterne fortsat bør have mulighedfor at træffe afgørelse om, at belægningsgraden på den enkelte bedriftskal nedsættes mv.Endvidere er Justitsministeriet enig med evalueringsgruppen i, at der børkunne ske en nedsættelse af belægningsgraden i de tilfælde, hvor en pro-ducent efter at have modtaget tilladelse hertil ikke længere opfylder be-tingelserne §§ 7 a eller 7 b for at anvende en højere maksimal belæg-ningsgrad end 33 kg levende vægt pr. m2friareal.På den baggrund foreslås det, at den nuværende adgang for fødevareregi-onerne til at meddele påbud om at udbedre forhold på en bedrift med vel-færdsproblemer opretholdes og udvides, således at den også omfatter detilfælde, hvor en producent efter at have modtaget tilladelse hertil ikkelængere opfylder betingelserne i §§ 7 a eller 7 b for at anvende en højeremaksimal belægningsgrad end 33 kg levende vægt pr. m2friareal. Hvisde pågældende forhold ikke er blevet udbedret inden udløbet af den fast-22

satte frist, vil vedkommende fødevareregion herefter i medfør af dengældende § 12 kunne nedsætte den maksimalt tilladte belægningsgrad.Der henvises til bemærkningerne til § 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.Herudover finder Justitsministeriet, at en efterfølgende forøgelse af be-lægningsgraden efter et sådant påbud om nedsættelse i alle tilfælde alenebør ske, hvis betingelserne i de foreslåede §§ 7-7 b for at anvende en hø-jere belægningsgrad er opfyldt. På den baggrund følger det af det foreslå-ede stk. 2 til slagtekyllingelovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, at enforøgelse af den maksimalt tilladte belægningsgrad efter et påbud omnedsættelse forudsætter, at betingelserne i §§ 7-7 b for at øge belæg-ningsgraden er opfyldt.Det følger imidlertid samtidig af det foreslåede stk. 2 til slagtekyllingelo-vens § 13, at kravet i den foreslåede§ 7 b, stk. 1, nr. 1,om, at der ved enforøgelse af belægningsgraden til mere end 39 kg levende vægt pr. m2friareal skal være forløbet en toårig periode uden konstaterede manglerpå bedriften,ikkeskal gælde for de producenter, der før påbuddet om atnedsætte belægningsgraden havde fået tilladelse til at anvende en belæg-ningsgrad på mere end 39 kg levende vægt pr. m2friareal. Baggrundenherfor er, at en nedsættelse af belægningsgraden ellers vil kunne rammeuforholdsmæssigt hårdt, hvis en producent, der har indrettet sig på atkunne producere slagtekyllinger med en maksimal belægningsgrad påeksempelvis 42 kg levende vægt pr. m2friareal, efter et påbud om ned-sættelse af belægningsgraden – som eventuelt kan skyldes visse mindrealvorlige, men gentagne overtrædelser af lovgivningen om hold af slag-tekyllinger – i alle tilfælde vil skulle vente i 2 år, før belægningsgradenpå ny kan øges.Det bemærkes i øvrigt, at de almindelige forvaltningsretlige regler omtilbagekaldelse af tilladelser og om forvaltningsakters ugyldighed vilkunne finde anvendelse i de tilfælde, hvor der i forbindelse med en an-søgning om tilladelse til at øge den maksimalt tilladte belægningsgrad ermeddelt fødevareregionen urigtige oplysninger om forholdene på bedrif-ten. En nedsættelse af belægningsgraden som følge af forhold, der førstopstår på bedrifteneftermeddelelse af en tilladelse til at øge belægnings-graden, forudsættes dog alene at ske efter lovens regler herom.For så vidt angår reglerne om klage over fødevareregionernes afgørelser imedfør af § 11, § 12, stk. 1, og § 13 fastsætter slagtekyllingelovens § 1423

som anført ovenfor under pkt. 3.3.1, at klage indgives til Justitsministeri-et.Det foreslås, at sådanne afgørelser – og fødevareregionernes afgørelserefter §§ 7 a-7 c – i stedet fremover skal kunne påklages til Sekretariatetfor Fødevare- og Veterinærklager. Af hensyn til hurtigst muligt at kunnesikre dyrenes velfærd foreslås det, at en klage over afgørelser efter § 11,§ 12, stk.1, og § 13 ikke har opsættende virkning, medmindre Sekretaria-tet for Fødevare- og Veterinærklager beslutter noget andet. Det foreslåsendvidere, at Sekretariatets afgørelse i en klagesag ikke kan indbringesfor anden administrativ myndighed.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, nr. 9 og 10.3.4. Betaling for overvågning og kontrol3.4.1. Gældende retFor så vidt angår udgifterne til overvågnings- og kontrolordningen følgerdet af slagtekyllingelovens § 18, stk. 1, at udgifterne hertil afholdes afslagtekyllingeproducenterne eller en sammenslutning heraf, medmindrejustitsministeren bestemmer andet.Efter slagtekyllingelovens § 18, stk. 2, afholder den enkelte producentdog selv udgifterne i forbindelse med:a) kontrol, som fødevareregionen udøver med producentens bedriftpå baggrund af en indberetning fra et slagteris embedsdyrlæge, jf.§ 10, stk. 2,b) fødevareregionens godkendelse af producentens redegørelse, jf.§ 11, ogc) fødevareregionens opfølgende kontrol i forbindelse med et påbudom nedsættelse af belægningsgraden og fastsættelse af vilkår forefterfølgende at øge belægningen igen, jf. § 12, stk. 1, og § 13.Efter slagtekyllingelovens § 18, stk. 3, tillægges beløb, som opkræves ihenhold til stk. 2, og som ikke betales rettidigt, en årlig rente svarende tilrenten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst50 kr.24

Efter slagtekyllingelovens § 18, stk. 4, er der udpantningsret for de istk. 2 og 3 nævnte beløb.Udgifterne ved overvågning af slagtekyllinger på slagterierne og ved fø-devareregionernes kontrol af besætningerne beregnes efter satserne i be-kendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v., jf.slagtekyllingelovens § 18, stk. 5.Det følger endelig af slagtekyllingelovens § 18, stk. 6, at justitsministe-ren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af beløb som nævnt istk. 1-3, herunder om fastsættelse af et beløb til dækning af omkostnin-gerne ved udsendelse af erindringsskrivelser.Justitsministeriet har med hjemmel i bl.a. denne bestemmelse fastsat enrække betalingsbestemmelser i slagtekyllingebekendtgørelsen.Efter § 19, stk. 1, i slagtekyllingebekendtgørelsen afholdes udgifterneved tilsynet på slagterierne af slagtekyllingeproducenterne. Udgiftensstørrelse beregnes i henhold til reglerne i bekendtgørelse nr. 1269 af 16.december 2008 om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr mv.,som ændret ved bekendtgørelse nr. 818 af 27. august 2009.Efter § 19, stk. 2, i slagtekyllingebekendtgørelsen afholdes udgifterne vedkontrollen efter bekendtgørelsens § 10, der vedrører kontrollen nævnt islagtekyllingelovens § 18, stk. 2, af den slagtekyllingeproducent, hvorkontrolbesøget er foretaget. Betalingen udgør den afgift, der i henhold tilden i stk. 1 nævnte bekendtgørelse opkræves for ekstra kontrol, rykker-gebyr og morarenter m.v.De udgifter, der er forbundet med udførelse af den stikprøvevise kontrolpå bedriften opgøres efter reglerne om attestering, tilsyn eller kontrolm.v. i forbindelse med levende dyr, landbrugsbedrifter med animalskproduktion og animalske non-food produkter. Udgifterne afholdes afmidler fra Fjerkræafgiftsfonden i overensstemmelse med de bevillings-regler, der gælder for denne fond, jf. slagtekyllingebekendtgørelsens §19, stk. 3.3.4.2. Justitsministeriets overvejelserDe udgifter, som producenten skal betale for tilsynet med de indleveredeslagtekyllinger på slagterierne og for stikprøvekontrollen med bedrifter-25

ne, jf. herom slagtekyllingelovens § 18, stk. 1, retter sig mod alle produ-center, uanset om den enkelte producent har udvist en bebrejdelsesværdigadfærd. Dette står i modsætning til udgifterne i forbindelse med den op-følgende kontrol efter slagtekyllingelovens § 18, stk. 2, der alene er rettetmod de besætninger, hvor der konkret har vist sig at være problemer meddyrenes velfærd.På den baggrund finder Justitsministeriet, at størrelsen af producentensbetaling for tilsynet med de indleverede slagtekyllinger på slagterierne ogfor stikprøvekontrollen med bedrifterne, jf. slagtekyllingelovens § 18,stk. 1, bør fremgå direkte af loven.Den foreslåede affattelse af slagtekyllingelovens§ 18, stk. 1,fastsætterderfor, at den enkelte producent skal betale et årligt beløb på […], somdækker udgifterne forbundet med tilsynet med de indleverede slagtekyl-linger på slagterierne og med stikprøvekontrollen på bedrifterne. Beløbetfastsættes således, at den samlede betaling dækker de udgifter, der er af-holdt af det offentlige. Beløbet betales pr. bedrift.I øvrigt videreføres i alt væsentligt de gældende regler i slagtekyllingelo-vens § 18, hvilket bl.a. indebærer, at producenten fortsat selv skal afhol-de udgifterne forbundet med den opfølgende besætningskontrol på be-driften efter lovens § 18, stk. 2, og at der administrativt kan fastsættesregler om beregningen af udgifterne forbundet med denne kontrol.Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 11.3.5. Øvrige forslagDet foreslås, at slagtekyllingelovens § 2 ændres, således at en række afslagtekyllingedirektivets definitioner ligeledes fremgår af loven. Den fo-reslåede affattelse af bestemmelsen indeholder derfor – ud over de defini-tioner, der allerede fremgår af den gældende lovs § 2 – definitioner af”bedrift”, ”friareal”, ”belægningsgrad”, ”flok”, ”daglig dødelighed” og”samlet dødelighed”. Herudover foreslås der en mindre ændring af defi-nitionen af ”kylling” i den gældende lovs § 2, stk. 2, idet det – i overens-stemmelse med slagtekyllingedirektivet – præciseres, at der ved kyllingforstås dyr af arten Gallus gallus.For så vidt angår den foreslåede definition af begrebet ”samlet dødelig-hed” bemærkes, at denne definition adskiller sig fra definitionen i slagte-26

kyllingedirektivet, der definerer begrebet som ”summen af de dagligedødelighedsrater”.Baggrunden for, at der foreslås en anden definition af ”samlet dødelig-hed” end i slagtekyllingedirektivet, er, at direktivets definition ifølge eva-lueringsgruppen er misvisende. Evalueringsgruppen har således påpeget,at slagtekyllingedirektivets definition indebærer, at den samlede dødelig-hed ikke vil svare til den reelle dødelighed på bedriften, idet den samlededødelighed ifølge direktivet skal opgøres somsummenaf den daglige dø-delighed. Hvis den daglige dødelighed eksempelvis i 2 dage er 1 procent,vil den samlede dødelighed efter slagtekyllingedirektivets definition ud-gøre 2 procent.Justitsministeriet har derfor besluttet, at der ved implementeringen af det-te begreb bør anvendes en anden og mere præcis formulering end formu-leringen i slagtekyllingedirektivet. Begrebet ”samlet dødelighed” define-res derfor i forslaget som ”det antal af kyllinger, der på det tidspunkt,hvor kyllingerne udtages af et hus for at blive solgt eller slagtet, er dødesiden indsættelsen i huset, herunder dem, der er blevet aflivet enten pågrund af sygdom eller af andre grunde, divideret med det antal kyllinger,der blev indsat i huset, ganget med 100”.Slagtekyllingedirektivet indeholder også en definition af begreberne”ejer” og ”den, der har dyrene i sin varetægt”. Disse begreber anvendesimidlertid ikke i slagtekyllingeloven, der i stedet anvender begrebet”producent”, som afhængigt af de nærmere omstændigheder enten vilvære ejeren af bedriften eller den person, der har kyllingerne i sin vare-tægt. Efter Justitsministeriets opfattelse er der derfor ikke behov for atmedtage disse 2 definitioner i slagtekyllingelovens § 2.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.4. Ændring af de administrative regler om slagtekyllinger og udstedelseaf en ny bekendtgørelse om uddannelse4. 1.De fleste af slagtekyllingedirektivets bestemmelser kan gennemfø-res administrativt ved en ændring af slagtekyllingebekendtgørelsen ogved, at der udstedes en ny bekendtgørelse om uddannelse og kvalifikati-oner ved hold af slagtekyllinger. En meget stor del af disse administrativeændringer er præciserende og indebærer således ikke væsentlige ændrin-ger i forhold til gældende ret.27

Kun enkelte af de administrative ændringer som følge af slagtekyllinge-direktivet skønnes at have større betydning i forhold til de gældende reg-ler. Det drejer sig om direktivets krav til lysintensiteten og lysprogram-mer (jf. pkt. 4.2 nedenfor) og direktivets uddannelseskrav (jf. pkt. 4.3nedenfor). Herudover foreslår Justitsministeriet som led i den evalueringaf de gældende danske regler, der er blevet foretaget i samarbejde medevalueringsgruppen, en ændring af reglerne om pointgivningen ved træ-depudevurderingen (jf. pkt. 4.4 nedenfor).4.2.Efter pkt. 6 og 7 i bilag I til slagtekyllingedirektivet skal alle bygnin-ger i lysperioderne have en lysintensitet på mindst 20 lux målt i kyllin-gernes øjenhøjde, og mindst 80 procent af friarealet skal være oplyst. Enmidlertidig reduktion af lysintensiteten kan dog tillades, når det ifølgedyrlægerådgivning er nødvendigt.Herudover skal lyset fra senest 7 dage efter det tidspunkt, hvor kyllinger-ne anbringes i huset, til 3 dage før det forventede slagtetidspunkt følge endøgnrytme og omfatte mørkeperioder på mindst 6 timer i alt, herafmindst én uafbrudt mørkeperiode på mindst 4 timer, eksklusive lys-dæmpningsperioder.Efter de gældende danske regler om lysintensitet og lysprogrammer skalkyllingehusene være tilstrækkeligt oplyste til, at slagtekyllingerne kan sede øvrige dyr, undersøge deres omgivelser og udvise normal adfærd ogtil, at der kan føres et nøje tilsyn med kyllingerne, jf. slagtekyllingelo-vens § 4, stk. 1.Endvidere følger det af lovens § 4, stk. 2, at slagtekyllingerne ikke tilstadighed må holdes ved konstant lys, og at der i opdrætningsperiodenskal anvendes et lysprogram, der sikrer en døgnrytme med en tilstrække-lig sammenhængende mørkeperiode til at imødekomme deres adfærds-mæssige og fysiologiske behov. Lysprogrammet skal samtidig sikre engradvis overgang mellem lys og mørke (skumring og dæmring), der ertilstrækkelig lang til, at slagtekyllingerne kan nå at indstille sig på de æn-drede lysforhold. Hvis slagtekyllingerne har adgang til udendørs arealer,og de får en mørkeperiode svarende til nattens længde ifølge årstiden el-ler af samme længde som ved brug af lysprogrammer, kan anvendelse aflysprogrammer dog undlades.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om sammensætningen ogvarigheden af lys- og mørkeperioder og om lysintensitet, jf. lovens § 4,stk. 3.Det fremgår i den forbindelse af § 4, stk. 1, i slagtekyllingebekendtgørel-sen, at kyllingerne i den periode, hvor der er lys i huset, skal holdes veden lysintensitet over alt i huset på ikke under 20 lux målt i dyrenes øjen-højde.Endvidere fremgår det, at lysintensiteten i særlige tilfælde kan reduceres,hvis det i det konkrete tilfælde skønnes nødvendigt for at imødegå tilfæl-de af alvorlig fjerpilning eller kannibalisme blandt kyllingerne. Lysinten-siteten må dog på intet tidspunkt være under 5 lux, jf. bekendtgørelsens §4, stk. 2.For så vidt angår lysprogrammer fremgår det af slagtekyllingebekendtgø-relsens § 5, stk. 1, at længden af mørkeperioder afhænger af kyllingernesalder. Kyllinger fra 5 til 12 dage gamle (fase 1) skal have en sammen-hængende mørkeperiode på ikke under 8 timer, mens kyllinger, der ermellem 13 og 28 dage gamle (fase 2) som udgangspunkt skal have ensammenhængende mørkeperiode på 6 timer. Mørkeperioden i fase 2 kanyderligere reduceres jævnt til 3 timer, idet den gennemsnitlige mørkepe-riode dog ikke må være mindre end 4,5 time i døgnet i hele perioden. Fra29 dage efter udrugning og til 5 dage før slagtning (fase 3) kan mørkepe-rioden reduceres jævnt til 3 sammenhængende timer. Mørkeperioden kanyderligere reduceres jævnt i løbet af perioden, dog må den gennemsnitli-ge sammenhængende mørkeperiode ikke være mindre end 1,5 time idøgnet i hele perioden.Overgangen fra mørke til lys skal ifølge bekendtgørelsens § 5, stk. 2, skeved forøgelse af lysintensiteten til 5 lux (dæmring), og overgangen fra lystil mørke ved reduktion af lysintensiteten til 5 lux (skumring). Skum-rings- og dæmringsperioden skal have en varighed på ikke under 30 mi-nutter.Herudover følger det af slagtekyllingebekendtgørelsens § 5, stk. 3 og 4,at kyllingerne de første 5 dage efter udrugning og de sidste 5 dage førslagtning kan holdes ved konstant lys. Hvis slagtekyllingerne har adgangtil udendørs arealer, og de får en mørkeperiode svarende til nattens læng-de ifølge årstiden eller af samme længde som nævnt i stk. 1, kan anven-delsen af det i stk. 1 beskrevne lysprogram endvidere undlades.29

Det har i evalueringsgruppen været drøftet, om der fortsat skal stilleskrav om, at slagtekyllingerne i den periode, hvor der er lys i huset, skalholdes ved en lysintensitetover alt i husetpå ikke under 20 lux målt idyrenes øjenhøjde, jf. slagtekyllingebekendtgørelsens § 4, stk. 1, eller omder som efter slagtekyllingedirektivet alene skal stilles krav om en lysin-tensitet på ikke under 20 luxi mindst 80 procent af huset.Der er i den forbindelse blandt evalueringsgruppens medlemmer enighedom, at slagtekyllingedirektivets krav om en lysintensitet i mindst 80 pro-cent af huset er mere hensigtsmæssigt. Der er herved lagt vægt på, at det ipraksis er særdeles vanskeligt at opfylde det danske krav om en lysinten-sitet på ikke under 20 lux over alt i huset, og at det er dyrevelfærdsmæs-sigt ubetænkeligt alene at kræve en lysintensitet på ikke under 20 lux imindst 80 procent af huset.For så vidt angår de danske regler om lysprogrammer for slagtekyllingerfinder evalueringsgruppen, at direktivets mulighed for at lade kyllingernevære under konstant lys i de første 7 dage ikke bør udnyttes, og at kyllin-gerne således fortsat allerede efter 5 dage skal have daglige mørkeperio-der.Herudover er der i evalueringsgruppen enighed om, at det – med henblikpå at gennemføre slagtekyllingedirektivet korrekt i dansk ret – er nød-vendigt at ændre de danske regler om mørkeperioden, idet der efter di-rektivet alene er mulighed for at holde kyllingerne ved konstant lys i desidste 3 dage, ligesom direktivet ikke indeholder samme mulighed somde danske regler for at nedtrappe mængden af mørkeperioder i løbet afproduktionsfasen hen imod tidspunktet for slagtning.Evalueringsgruppen finder på den baggrund, at der alene skal tillades enperiode med konstant lys i de sidste 3 dage af kyllingernes levetid, imodsætning til de gældende danske regler, hvor kyllingerne kan holdesved konstant lys i de sidste fem dage. Herudover finder en enig evalue-ringsgruppe, at de danske regler om nedtrapning af mørkeperioden skalændres, således at den tilladte mørkeperiode ikke bliver mindre end 6timer i døgnet.I forlængelse heraf er der blandt evalueringsgruppens medlemmer ligele-des enighed om, at kravet i de danske regler om en 8 timers sammen-hængende mørkeperiode i hvert døgn i den første fase af kyllingerneslevetid (alderen 5-12 dage) ikke bør opretholdes. Evalueringsgruppens30

medlemmer lægger herved vægt på, at dette krav er uhensigtsmæssigt,idet kyllingerne er for sultne ved afslutningen af en mørkeperiode på 8timer.Herudover peger evalueringsgruppen på, at indførelsen af det danskekrav om en sammenhængende mørkeperiode på 8 timer i meget høj gradvar foranlediget af ønsket om at reducere forekomsten af benlidelsen Ti-bia Dyscondroplasi, som imidlertid efter vedtagelsen af slagtekyllingelo-ven ved hjælp af avl er blevet nedbragt ganske betydeligt. På den bag-grund finder evalueringsgruppen, at en kortere sammenhængende mør-keperiode end 8 timer vil være til gavn for kyllingernes velfærd.Evalueringsgruppen foreslår derfor, at de danske regler ændres således,at der fra det tidspunkt, hvor kyllingerne er 5 dage gamle, til 3 dage førslagtningen af kyllingerne stilles krav om 6 timers daglig mørkeperiode,herunder 4 timers sammenhængende mørke. Endvidere foreslås, at der afhensyn til kyllingernes velfærd stilles krav om, at mørkeperioden ellermørkeperioderne ligger på det samme tidspunkt i døgnet.Justitsministeriet er enig med evalueringsgruppen i, at de danske reglerbør ændres, således at der alene stilles krav om en lysintensitet på ikkeunder 20 lux i 80 procent af huset. Herudover er ministeriet enig i evalue-ringsgruppens overvejelser om, hvilke krav der skal stilles til lyspro-grammerne. Justitsministeriet finder således i lighed med evaluerings-gruppen, at kyllingerne fra det tidspunkt, hvor de er 5 dage gamle, til 3dage før slagtningen skal have 6 timers mørke i døgnet, herunder 4 ti-mers sammenhængende mørke, og at mørkeperioden eller mørkeperio-derne skal ligge på det samme tidspunkt i døgnet. Slagtekyllingebekendt-gørelsen vil blive ændret i overensstemmelse herom.4.3.Efter artikel 4 i slagtekyllingedirektivet skal EU-medlemslandenesikre, at de, der har kyllingerne i deres varetægt, når disse er fysiske per-soner, har modtaget passende uddannelse med henblik på deres arbejds-opgaver, og at der findes relevante kurser. Kurserne skal fokusere på vel-færdsaspekter og navnlig dække de emner, der er nævnt i bilag IV til di-rektivet. Medlemslandene kan dog anerkende erfaringer fra før den 30.juni 2010 som sidestillet med deltagelse i sådanne kurser og udstede be-viser, der attesterer en sådan sidestilling.Endvidere skal EU-medlemslandene efter slagtekyllingedirektivet sikre,at der oprettes et system til kontrol og godkendelse af kurser. Den, der31

har kyllingerne i sin varetægt, skal være i besiddelse af et bevis aner-kendt af medlemslandets kompetente myndighed, som attesterer, at ved-kommende har gennemgået et kursus eller har erfaringer, der svarer til ensådan uddannelse.Ejeren eller den, der har dyrene i sin varetægt, er efter slagtekyllingedi-rektivet endvidere forpligtet til at give personer, som de beskæftiger ellerhar ansat til at passe kyllinger eller til at indfange og læsse kyllinger, in-strukser og vejledning om de relevante dyrevelfærdskrav, herunder omde aflivningsmetoder, er anvendes på bedriften.De gældende danske regler indeholder ikke krav om, at de personer, derer beskæftiget i produktionen af slagtekyllingerne, skal have modtagetuddannelse om hold af slagtekyllinger.Evalueringsgruppen finder, at der med henblik på at gennemføre slagte-kyllingedirektivet i dansk ret bør fastsættes regler i en ny bekendtgørelseom, at den eller de personer, der har det daglige ansvar for en slagtekyl-lingebedrift, skal have gennemgået et kursus om hold af slagtekyllinger.Slagtekyllingedirektivets mulighed for at anerkende erfaringer fra før den30. juni 2010 bør imidlertid efter evalueringsgruppens opfattelse udnyt-tes. Personer, der i en vis årrække har beskæftiget sig med slagtekyllin-ger, må således antages at have oparbejdet en god viden om området.Endvidere lægger evalueringsgruppen vægt på, at den danske fjerkræ-branche som led i kvalitetsprogrammet KIK (Kvalitetssikring i Kyllinge-produktionen) siden 2006 har afholdt en række kurser for slagtekyllinge-producenterne om hold af slagtekyllinger.Evalueringsgruppen finder derfor, at der ikke bør stilles krav om uddan-nelse til personer, der i de seneste 5 år før den 30. juni 2010 har væretansvarlige for en slagtekyllingebedrift, forudsat at den pågældende i den-ne periode ikke er blevet dømt for overtrædelser af dyreværnslovgivnin-gen.Justitsministeriet er enig med evalueringsgruppen i, at det for at imple-mentere slagtekyllingedirektivet korrekt er nødvendigt at fastsætte ud-dannelseskrav til den eller de fysiske personer, der har det daglige ansvarfor en bedrift med slagtekyllinger. Endvidere er ministeriet enig medevalueringsgruppen i, at det ikke er nødvendigt at lade uddannelseskra-vene omfatte de personer, der i de senest 5 år har beskæftiget sig med32

hold af slagtekyllinger, hvis den pågældende i denne periode ikke er ble-vet dømt for overtrædelser af dyreværnslovgivningen.Efter slagtekyllingelovens § 19 kan justitsministeren fastsætte regler medhenblik på opfyldelse og anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs di-rektiver og forordninger om forsvarlig behandling af slagtekyllinger ogom beskyttelse af disse dyrs velfærd. Herudover fremgår det af slagtekyl-lingelovens § 21, stk. 2, at der i regler, der udstedes i medfør af loven,kan fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædel-se af reglerne.Justitsministeriet finder på den baggrund, at der allerede nu bør udstedesen bekendtgørelse om kravene til uddannelse i forbindelse med hold afslagtekyllinger. Den pågældende bekendtgørelse vil blive udstedt såle-des, at uddannelseskravet skal være opfyldt senest den 30. juni 2010.4.4.Ifølge de gældende danske regler skal tilstanden af trædepuder ogfjerdragt på de slagtekyllinger, som bliver indleveret på et fjerkræslagte-ri, løbende overvåges på embedsdyrlægens ansvar, jf. slagtekyllingelo-vens § 9, stk. 1. De nærmere regler om trædepudevurderingen, herunderom pointsystemet ved trædepudevurderingen, er beskrevet oven for un-der pkt. 3.2.1.Slagtekyllingedirektivet indeholder ingen bestemmelser om, at en vis an-del af slagtekyllingernes trædepuder skal vurderes i forbindelse med, atde indleveres på et slagteri. Eftersom direktivet er et minimumsharmoni-seringsdirektiv, er der imidlertid ikke noget til hinder for, at det enkelteEU-medlemsland fastsætter særlige nationale regler om trædepudevurde-ringen.Efter evalueringsgruppens opfattelse bør der fortsat foretages en vurde-ring af trædepuderne hos de slagtekyllinger, der indleveres på et slagteri.En høj forekomst af bl.a. alvorlige trædepudesvidninger afspejler såledesproblemer med strøelsens beskaffenhed og ammoniakniveauet. Dette viloftest være udtryk for, at der er velfærdsmæssige problemer i besætnin-gen. Trædepuder udgør i sig selv et velfærdsproblem og er samtidig etsymptom på, at f.eks. ventilationen i huset ikke er tilstrækkelig, eller atdriftsledelsen i øvrigt er utilstrækkelig.For så vidt angår det pointsystem, der anvendes ved trædepudevurderin-gen, har Det Danske Fjerkræraad flere gange efter slagtekyllingelovens33

ikrafttræden den 1. januar 2002 rettet henvendelse til Justitsministeriet ogpåpeget, at reglerne om pointberegning i forbindelse med trædepudevur-deringen bør ændres således, at der for de få og mindre alvorlige træde-pudesvidninger alene gives 0,5 point i stedet for 1 point.Det Danske Fjerkræraad har i sine henvendelser bl.a. henvist til, at man iSverige i 1997 overgik til at benytte faktor 0,5 i stedet for faktor 1 vedbedømmelsen af de såkaldte middelsvære læsioner. Dette skyldes ifølgeDet Danske Fjerkræaad, at man i Sverige havde observeret et forværretstaldmiljø med dårligere dyrevelfærd i form af hudskader, dårlig fjerud-vikling samt flere svage og undernærede kyllinger.Ifølge evalueringsgruppen har tilstanden af de danske slagtekyllingerstrædepuder ændret sig siden indførelsen af de danske regler om trædepu-devurderingen i 2002. Der er således sket en signifikant nedgang i ande-len af fødder med 2 point og en stigning i andelen af fødder uden træde-pudesvidninger. Dette har indebåret, at de trædepudesvidninger, der i dagtildeles 1 point, typisk ligger i den milde ende af skalaen og således ertæt på de fødder, som ikke har nogen svidninger og derfor skal have 0point.På den baggrund er der i evalueringsgruppen enighed om, at de trædepu-desvidninger, der i dag tildeles 1 point, alene skal tildeles 0,5 point. Eva-lueringsgruppen finder derfor, at pointgivningen fremover bør ske såle-des, at ingen svidninger tildeles 0 point, mindre alvorlige svidninger til-deles 0,5 point, og alvorlige svidninger tildeles 2 point.Justitsministeriet er enig med evalueringsgruppen i, at der – selv om slag-tekyllingedirektivet ikke stiller krav herom – fortsat bør foretages en vur-dering af trædepuderne hos de kyllinger, der indleveres på fjerkræslagte-riet.Endvidere kan Justitsministeriet tiltræde evalueringsgruppens overvejel-ser om det pointsystem, der skal anvendes ved trædepudevurderingen.Justitsministeriet lægger i den forbindelse navnlig vægt på den positiveudvikling, der har været siden 2002, og som indebærer, at de trædepude-svidninger, der i dag tildeles 1 point, typisk er tæt på de fødder, som skaltildeles scoren 0 point.Justitsministeriet vil derfor ændre reglerne om pointgivningen, således atingen svidninger fremover tildeles 0 point, mindre alvorlige svidninger34

tildeles 0,5 point, og alvorlige svidninger tildeles 2 point. Slagtekyllinge-bekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.5. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige[…]6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet[…]7. De administrative konsekvenser for borgereLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgere.8. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget skønnes ikke umiddelbart at medføre miljømæssige konse-kvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget fremsættes bl.a. for at sikre gennemførelsen i dansk ret afRådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om minimumsforskrifter forbeskyttelse af slagtekyllinger (EU-Tidende L 182, side 19 ff).Direktivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv, hvorfor Danmark kanfastsætte et højere beskyttelsesniveau.Direktiv skal være gennemført i national ret senest den 30. juni 2010.10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Et lovudkast og et udkast til en ny slagtekyllingebekendtgørelse og enbekendtgørelse om uddannelse og kvalifikationer ved hold af slagtekyl-linger har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-ner mv.:Advokatrådet, Aktive Dyrerettigheder, Aktive Dyrevenner, Alle DyrsRet, Daniche, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, DanskIndustri, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Slagterier, DenDanske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Det Biovi-35

denskabelige Fakultet (Københavns Universitet), Det Danske Fjerkræ-raad, Det Dyreetiske Råd, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (AarhusUniversitet), Det Veterinære Sundhedsråd, Dommerfuldmægtigforenin-gen, Domstolsstyrelsen, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsforeningen Fre-ja, Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation DOSO, Dyre-værnsrådet, Fagligt Fælles Forbund – 3F, Foreningen af Offentlige An-klagere, Fødevarestyrelsen, Fødevareøkonomisk Institut, KommunernesLandsforening, Kødbranchens Fællesråd, Landbrug & Fødevarer, Lands-foreningen Frie Bønder – Levende Land, OASA – Organisation Againstthe Suffering of Animals, Politiforbundet i Danmark, Præsidenterne forsamtlige byretter, Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Retssik-kerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sammenslutningen af Land-brugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Slagteriernes Forskningsinstitutog WSPA Danmark.11. Sammenfattende skemaPositive konsekven-ser/mindre udgifterØkonomiske konse-kvenser for stat, regio-ner og kommunerAdministrative konse-kvenser for stat, regio-ner og kommunerØkonomiske konse-kvenser for erhvervsli-vetAdministrative konse-kvenser for erhvervsli-vetMiljømæssige konse-kvenserAdministrative konse-kvenser for borgerneForholdet til EU-retten[…]Negative konsekven-ser/merudgifter[…]

Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 2 (§ 2)Den foreslåede affattelse af § 2 indeholder en række definitioner af be-greber, der anvendes i loven. Definitionerne af ”slagtekylling”, ”hus” og”embedsdyrlæge” viderefører definitionerne i den gældende lovs § 2.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 3 og 4 (§ 7, § 7 a, § 7 b og § 7 c)Efter den gældende § 7, stk. 1, er den enkelte producent berettiget til athave en gennemsnitlig belægningsgrad på 40 kg levende kylling pr. m2gulvareal.Den foreslåede affattelse af§ 7indebærer, at den maksimale belæg-ningsgrad på en bedrift eller i et enkelt hus som udgangspunkt på intettidspunkt må overstige 33 kg levende vægt pr. m2friareal. I overens-stemmelse med slagtekyllingedirektivets terminologi anvendes der i ste-det for begrebet ”levende kylling pr. m2gulvareal” begrebet ”levendevægt pr. m2friareal”, hvilket imidlertid ikke indebærer realitetsændringeri forhold til de gældende regler.Hvis visse nærmere angivne betingelser er opfyldt, kan den tilladte mak-simale belægningsgrad ifølge den foreslåede§ 7 aøges op til 39 kg le-vende vægt pr. m2friareal.Endvidere kan den tilladte maksimale belægningsgrad ifølge den foreslå-ede§ 7 b, stk. 1,yderligere øges til mere end 39 kg levende vægt pr. m2friareal og op til 42 kg levende vægt pr. m2friareal, hvis følgende betin-gelser er opfyldt:For det førstemå fødevareregionen ikke inden for de seneste 2 år havekonstateret væsentlige eller gentagne velfærdsproblemer på bedriften el-ler inden for dette tidsrum i øvrigt på bedriften have konstateret overtræ-delser af kravene til hold af slagtekyllinger i regler udstedt i medfør afslagtekyllingeloven. Det forudsættes i den forbindelse, at fødevareregio-37

nen – hvis der ikke er foretaget nogen kontrol af bedriften inden for deseneste 2 år – foretager mindst én kontrol med bedriften, inden der even-tuelt meddeles tilladelse til at forhøje belægningsgraden.For det andetskal bedriften drives i overensstemmelse med de retnings-linjer for hold af slagtekyllinger, som er udarbejdet af Det DanskeFjerkræraad og godkendt af justitsministeren.For det tredjeskal den samlede dødelighed i huset i de seneste 7 på hin-anden følgende flokke have været mindre end 1 pct. tillagt 0,06 pct. gan-get med flokkens slagtealder i dage. Kontrollen af dødeligheden foreta-ges af den enkelte producent, og det er således ikke en betingelse, at dø-deligheden har været kontrolleret af personer ansat i eller under Ministe-riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som led i stikprøvekontrollenmed den pågældende bedrift.Efter den foreslåede§ 7 b, stk. 2,kan der i særlige tilfælde bortses fra enoverskridelse af kravene til den samlede dødelighed. Dette vil eksempel-vis kunne være relevant, hvis den højere dødelighed skyldes udbrud afsygdom på bedriften, som ikke kan henføres til dårlige velfærdsforholdhos kyllingerne, herunder eksempelvis på grund af defekter ved det ind-købte foder eller på grund af smitte fra en ekstern smittekilde.Hvis den tilladte maksimale belægningsgrad øges til mere end 40 kg le-vende vægt pr. m2friareal, følger det af den foreslåede§ 7 b, stk. 3,atden gennemsnitlige belægningsgrad i det pågældende hus på intet tids-punkt må overstige 40 kg levende vægt pr. m2friareal. Den gennemsnit-lige belægningsgrad opgøres som den gennemsnitlige belægning måltsom den gennemsnitlige belægning for det aktuelle hold og de to forud-gående hold slagtekyllinger i samme hus.En ansøgning om forøgelse af belægningsgraden skal ifølge den foreslå-ede§ 7 c, stk. 1,indgives til den stedlige fødevareregion. Ansøgningenskal indeholde relevante oplysninger om bedriften.Justitsministeren kan ifølge den foreslåede§ 7 c, stk. 2,fastsætte reglerom krav til ansøgninger efter stk. 1, herunder om, at der skal betales ge-byr for indgivelse af ansøgninger.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.38

Til nr. 5 (§ 9)Den foreslåede affattelse af§ 9indeholder regler om tilsynet på slagterietmed de indleverede slagtekyllinger. Bestemmelsen viderefører den gæl-dende § 9 om tilsynet på slagteriet og fastsætter herudover yderligereregler om tilsynet på slagteriet.Som noget nyt fastsættes det, at producenten skal sikre, at slagtekyllin-ger, når de indleveres til et fjerkræslagteri, er ledsaget af oplysninger omafstamning eller race samt den daglige dødelighed og den samlede døde-lighed, og at embedsdyrlægen på slagteriet skal foretage en kontrol meddisse oplysninger.Herudover fastsættes det, at embedsdyrlægen i forbindelse med den kon-trol, der udføres efter slagtning i medfør af reglerne om den offentligekontrol af animalske produkter til konsum, skal evaluere resultaterne afinspektionen for at identificere tegn på dårlige velfærdsforhold, såsomabnorme niveauer for kontaktdermatitis, parasitisme og systemiske syg-domme på bedriften.Det fastsættes endvidere, at embedsdyrlægens indberetningspligt til fø-devareregionen ligeledes omfatter de tilfælde, hvor der er grund til at an-tage, at en producent efter at have fået tilladelse til at anvende en højeremaksimal belægningsgrad end 33 kg levende vægt pr. m2friareal ikkelængere opfylder betingelserne i de foreslåede§§ 7 aeller7 b.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr.6(§ 10, stk. 2)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr.5.Til nr. 7 (§ 11)Efter den gældende slagtekyllingelovs § 11 skal en fødevareregion strakspåbyde den ansvarlige slagtekyllingeproducent inden for en nærmerefastsat frist at rette op på utilstrækkelige forhold, hvis der konstateres vel-færdsproblemer på bedriften. Hvis det findes påkrævet, skal fødevarere-gionen endvidere påbyde producenten inden for en nærmere fastsat frist39

at udarbejde en redegørelse for de tiltag, som er nødvendige for at udbed-re forholdene. Fødevareregionen skal godkende indholdet af redegørelsenog fastsætte en frist for, hvornår de i redegørelsen foreslåede tiltag skalvære gennemført.Den foreslåede ændring af lovens § 11 indebærer, at fødevareregionenligeledes vil kunne meddele påbud i de tilfælde, hvor den pågældendeproducent efter at have fået tilladelse til at anvende en højere maksimalbelægningsgrad end 33 kg levende vægt pr. m2friareal ikke længere op-fylder betingelserne i de foreslåede§§ 7 aeller7 b.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 8 (§ 12)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr.3 og 4.Til nr. 9 (§ 13)Efter den gældende § 13 kan fødevareregionen – i de tilfælde, hvor der imedfør af lovens § 12 er meddelt slagtekyllingeproducenten påbud om atnedsætte belægningsgraden – efterfølgende træffe afgørelse om på ny atøge belægningsgraden, hvis de forhold, der har givet anledning til et på-bud om at nedsætte belægningsgraden, er udbedret.Den foreslåede ændring indebærer, at en sådan forøgelse kun kan ske,hvis betingelserne for at øge belægningsgraden efter de foreslåede§§ 7a-7 ber opfyldt. Kravet i den foreslåede§ 7 b, stk. 1, nr. 1,om, at derved en forøgelse af belægningsgraden til mere end 39 kg levende vægtpr. m2friareal skal forløbe en toårig periode uden konstaterede manglerpå bedriften, gælder dog ikke for de producenter, der før påbuddet om atnedsætte belægningsgraden havde fået tilladelse til at anvende en belæg-ningsgrad på mere end 39 kg levende vægt pr. m2friareal.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.

Til nr. 10 (§ 14)Efter slagtekyllingelovens § 14 kan fødevareregionernes afgørelser efter§ 11 (om påbud til den enkelte producent), § 12, stk. 1, (om nedsættelseaf belægningsgraden) og § 13 (om efterfølgende forøgelse af belæg-ningsgraden) påklages til Justitsministeriet.Den foreslåede affattelse af bestemmelsen indebærer, at klage over deafgørelser, som fødevareregionerne træffer i medfør af slagtekyllingelo-ven, herunder afgørelser efter de foreslåede7-7 c,fremover i stedet kanpåklages til Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 11 (§ 18)Det følger af stk. 1 til den foreslåede affattelse af§ 18,at størrelsen på deudgifter, som producenten skal betale for tilsynet med de indleveredeslagtekyllinger på slagterierne og for stikprøvekontrollen med bedriften,ikke længere skal fastsættes administrativt, men i stedet fremgår direkteaf slagtekyllingeloven. Det bestemmes således, at den enkelte producentskal betale et årligt beløb på […], som dækker udgifterne forbundet medtilsynet med de indleverede slagtekyllinger på slagterierne og med føde-vareregionernes stikprøvekontrol på bedrifterne. Beløbet er fastsat på ensådan måde, at den samlede betaling dækker de udgifter, der er afholdt afdet offentlige. Beløbet betales pr. bedrift.I øvrigt videreføres i alt væsentligt den gældende bestemmelse i slagte-kyllingelovens § 18.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 12 (§ 21)Den foreslåede affattelse af lovens § 21, stk. 1, indeholder visse konse-kvensændringer som følge af lovforslaget.Herudover strafsanktioneres slagtekyllingeproducentens forpligtelse efterden foreslåede§ 9, stk. 1, 1. pkt.,jf. lovforslagets § 1, nr. 5, til at sikre, at41

de slagtekyllinger, der indleveres på et slagteri, er ledsaget af oplysningerom bl.a. dødeligheden på bedriften.Til nr. 13 (§ 23)Ifølge § 23 i slagtekyllingeloven gælder loven ikke for Færøerne, menkan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigel-ser, som de særlige færøske forhold tilsiger.Dyreværnsområdet er imidlertid i 1948 overgået til Færøerne som færøsksæranliggende, jf. herved lov nr. 137 af 23. marts 1948 om FærøernesHjemmestyre. Tilsvarende er dyreværnsområdet overgået til Grønlandsom grønlandsk særanliggende, jf. herved lov nr. 906 af 16. december1998 for Grønland om hunde og dyreværn.Lovens § 23 bør derfor ændres, så det fremgår, at loven ikke gælder forFærøerne og Grønland.Til § 2Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Det foreslås, atloven træder i kraft den 30. juni 2010, hvilket er samtidig med, at slagte-kyllingedirektivet skal være gennemført i dansk ret.Til § 3Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde og inde-bærer, at loven ikke gælder på Færøerne og i Grønland. Det skyldes, atdyrevelfærd er et hjemmestyreanliggende for Færøerne og et selvstyrean-liggende for Grønland.

2.§ 2affattes således:”§ 2.Ved bedrift forstås i dennelov et produktionssted, hvor derholdes slagtekyllinger.Stk. 2.Ved slagtekyllinger for-stås i denne lov kyllinger, somholdes med henblik på kødproduk-tion.Stk. 3.Ved kyllinger forstås idenne lov dyr af arten Gallus gal-lus fra klækning til kønsmoden-hed.Stk. 4.Ved huse forstås i dennelov rum eller bygninger, hvori derholdes slagtekyllinger.Stk. 5.Ved friareal forstås idenne lov et areal med strøelse,som kyllingerne har permanentadgang til.Stk. 6.Ved belægningsgrad for-stås i denne lov den samlede le-vende vægt pr. m2friareal for dekyllinger, der er til stede samtidig iet hus.Stk. 7.Ved flok forstås i dennelov en gruppe kyllinger, som eranbragt i et hus og er til stede idette hus samtidig.Stk. 8.Ved daglig dødelighedforstås i denne lov det antal af kyl-linger, der er døde i et hus på engiven dag, herunder dem, der erblevet aflivet enten på grund af43

3.§ 7affattes således:”§7.Den maksimale belægnings-grad på en bedrift eller i et hus måikke på noget tidspunkt overstige33 kg levende vægt pr. m2friareal,jf. dog §§ 7 a-7 c.”4.Efter§ 7indsættes:”§ 7 a.Den tilladte maksimale be-lægningsgrad efter § 7 på en be-drift eller i et hus kan øges op til39 kg levende vægt pr. m2friareal,hvis følgende betingelser er op-fyldt:1)Bedriften drives i overens-stemmelse med kravene idenne lovs §§ 4-6 og § 8 samtkravene til hold af slagtekyl-linger i regler udstedt i med-før af denne lov.Den bedrift eller det hus, hvorder ønskes en maksimal be-lægningsgrad på op til 39 kglevende vægt pr. m2friareal,er udstyret med ventilations-og om nødvendigt køle- og44

varmesystemer, der er udfor-met og indrettet og anvendespå en sådan måde, ata) ammoniakkoncentrati-onen (NH3) ikke oversti-ger 20 ppm, og kuldioxid-koncentrationen (CO2) ik-ke overstiger 3000 ppmmålt i kyllingernes ho-vedhøjde,b) indendørstemperaturenhøjst er 3 �C højere endudendørstemperaturen,når udendørstemperaturener over 30 �C i skyggen,ogc) den gennemsnitlige re-lative luftfugtighed måltindenfor i huset i 48 timerikke overstiger 70 %, nårudendørstemperaturen erunder 10 �C.§ 7 b.Den tilladte maksimale be-lægningsgrad efter § 7 a på en be-drift eller i et hus kan yderligereøges op til 42 kg levende vægt pr.m2friareal, hvis følgende betingel-ser er opfyldt:1) Fødevareregionen har in-den for de seneste to år ik-ke konstateret væsentligeeller gentagne velfærds-problemer på bedriften el-ler inden for dette tidsrum iøvrigt på bedriften konsta-teret overtrædelser af kra-vene i denne lov eller afkravene til hold af slagte-kyllinger i regler udstedt imedfør af denne lov.2) Bedriften drives i overens-stemmelse med de ret-ningslinjer for hold af slag-tekyllinger, som er udar-bejdet af Det Danske45

Fjerkræraad og godkendtaf justitsministeren.3) Den samlede dødelighedhar i de seneste 7 på hin-anden følgende senerekontrollerede flokke fraden bedrift eller det hus,hvor der ønskes en maksi-mal belægningsgrad på optil 42 kg levende vægt pr.m2friareal, været mindreend 1 pct. tillagt 0,06 pct.ganget med flokkens slag-tealder i dage.Stk. 2.Fødevareregionen kan isærlige tilfælde tillade en forøgel-se af den maksimale belægnings-grad efter stk. 1, selv om betingel-sen i stk. 1, nr. 3, ikke er opfyldt.Stk. 3.Hvis den tilladte maksi-male belægningsgrad på en bedrifteller i et hus øges til mere end 40kg levende vægt pr. m2friareal,må den gennemsnitlige belæg-ningsgrad på bedriften eller i detpågældende hus på intet tidspunktoverstige 40 kg levende vægt pr.m2friareal. Den gennemsnitligebelægningsgrad på bedriften eller idet enkelte hus måles som dengennemsnitligebelægningsgradfor det aktuelle hold og de to for-udgående hold slagtekyllinger påbedriften eller i det enkelte hus.§ 7 c.Ansøgning om forøgelse afden maksimale belægningsgradefter §§ 7 a og 7 b sendes til føde-vareregionen på det sted, hvor be-driften ligger. Ansøgningen skalindeholde relevante oplysningerom bedriften.Stk. 2.Justitsministeren kanfastsætte nærmere regler om kravtil ansøgninger efter stk. 1, herun-der om, at der skal betales gebyrfor indgivelse af ansøgninger.”5.§ 9affattes således:”§ 9.Ved indlevering af slagtekyl-46

§ 9.Tilstanden af trædepuder ogfjerdragt på de slagtekyllinger,som bliver indleveret på et fjer-kræslagteri, skal overvåges løben-de på embedsdyrlægens ansvar.Stk. 2.Giver tilstanden af de un-dersøgte trædepuder og fjerdragterembedsdyrlægen grund til at anta-ge, at der kan være velfærdspro-blemer i det hus, som de pågæl-dende slagtekyllinger hidrører fra,indberetter embedsdyrlægen detstraks til vedkommende fødevare-region. Hvis forholdene skønnes atvære mindre væsentlige, kan em-bedsdyrlægen dog i stedet henstilletil producenten, at der skal rettesop på utilstrækkelige forhold i detpågældende hus. Hvis de påpegedeforhold ikke er udbedret ved mod-tagelsen af det næste hold slagte-kyllinger fra samme hus, skal em-bedsdyrlægen indberette det tilvedkommende fødevareregion.Stk. 3.Justitsministeren kanfastsætte nærmere regler om over-vågning af slagtekyllingernes træ-depuder og fjerdragt på slagterier-ne, herunder hvornår embedsdyr-lægen bør foretage indberetningefter stk. 2. Reglerne fastsættesefter forhandling med ministerenfor fødevarer, landbrug og fiskeri.

linger til et fjerkræslagteri skalproducenten sikre, at kyllingerneer ledsaget af oplysninger om af-stamning eller race, den dagligedødelighed og den samlede døde-lighed. Disse oplysninger samtantallet af slagtekyllinger, der erdøde ved ankomsten, skal undertilsyn af embedsdyrlægen registre-res med angivelse af bedriften oghuset. Oplysningernes pålidelig-hed skal kontrolleres under hensyntil antallet af slagtekyllinger, derslagtes, og antallet af slagtekyllin-ger, der er døde ved ankomsten tilslagteriet.Stk. 2.Tilstanden af trædepuderog fjerdragt på de slagtekyllinger,der bliver indleveret på slagteriet,skal overvåges løbende på em-bedsdyrlægens ansvar. Herudoverskal embedsdyrlægen i forbindelsemed den kontrol, der udføres efterreglerne om den offentlige kontrolaf animalske produkter til konsum,evaluere resultaterne af inspektio-nen efter slagtning med henblik påat identificere eventuelle andretegn på velfærdsproblemer.Stk. 3.Hvis der på baggrund aftilsynet efter stk. 1 og 2 er grundtil at antage, at der kan være vel-færdsproblemer på den bedrift el-ler i det hus, som de pågældendeslagtekyllinger hidrører fra, her-under at producenten efter at havefået tilladelse til at anvende en hø-jere maksimal belægningsgrad end33 kg levende vægt pr. m2friarealikke længere opfylder betingelser-ne i §§ 7 a eller 7 b, indberetterembedsdyrlægen det straks tilvedkommendefødevareregion.Hvis forholdene skønnes at væremindre væsentlige, kan embeds-dyrlægen dog i stedet henstille tilproducenten, at der skal rettes oppå utilstrækkelige forhold på be-driften eller i det pågældende hus.Hvis de påpegede forhold ikke erudbedret ved modtagelsen af det47

§ 10.Personer ansat i eller underMinisteriet for Fødevarer, Land-brug og Fiskeri foretager løbendestikprøvekontrol af de forhold ihusene, der kan have betydning forslagtekyllingernes velfærd, herun-der kontrol af de fysiske rammerfor dyreholdet og den dagligedriftsledelse af slagtekyllingepro-duktionen.Stk. 2.Fødevareregionerne fore-tager opfølgning på de indberet-ninger, som embedsdyrlægerneforetager, jf. § 9, stk. 2.Stk. 3.Fødevareregionerne førerkontrol med, om producenterneefterkommer meddelte påbud, jf.§§ 11-13.7.I§ 11, 1. pkt.,ændres ”konstate-rer velfærdsproblemer i et ellerflere huse” til: ”i et eller flere husekonstaterervelfærdsproblemer,herunder at producenten efter athave fået tilladelse til at anvendeen højere belægningsgrad end 33kg levende vægt pr. m2friarealikke længere opfylder betingelser-ne i §§ 7 a eller 7 b”.

§ 12.Fødevareregionerne kan på-byde en producent at nedsætte be-lægningen af slagtekyllinger i eteller flere huse til under den i § 7foreskrevne belægningsgrad i føl-gende tilfælde:1) Hvis en fødevareregion konsta-terer væsentlige eller gentagne vel-færdsproblemer i et eller flere hu-se.2) Hvis producenten ikke inden foren given frist efterkommer et på-bud om at rette op på utilstrække-lige forhold efter § 11, 1. pkt.3) Hvis producenten ikke udarbej-der den i § 11, 2. pkt., nævnte re-degørelse inden for den fastsattefrist.4) Hvis producenten ikke gennem-fører de i redegørelsen beskrevnetiltag inden for den i medfør af§ 11, 3. pkt., fastsatte frist.Stk. 2.Producenten kan i almin-delighed ikke påbydes at nedsættesin belægning af slagtekyllinger tilmindre end 25 kg levende kyllingpr. m2gulvareal.

10.§ 14affattes således:”§ 14.Fødevareregionernes afgø-relser i medfør af §§ 7 a-7 c, § 11,§ 12, stk. 1, og § 13 kan påklagestil Sekretariatet for Fødevare- ogVeterinærklager. Klage over afgø-relser skal indgives senest 4 ugerefter, at klageren har fået medde-lelse om afgørelsen. Sekretariatetkan i særlige tilfælde behandle enklage, selv om klagen er indgivetefter fristens udløb. Klage overafgørelser efter § 11, § 12, stk. 1,og § 13 har ikke opsættende virk-ning, medmindre Sekretariatet forFødevare- og Veterinærklagertræffer anden afgørelse.Stk. 2.Sekretariatet for Fødeva-re- og Veterinærklagers afgørelseefter stk. 1 kan ikke indbringes foranden administrativ myndighed.”11.§ 18affattes således:”§ 18.Producenten betaler et år-ligt beløb på […] kr. til dækningaf udgifterne i forbindelse medtilsynet på slagterierne efter § 9 ogudgifterne i forbindelse med stik-prøvekontrollen efter § 10, stk. 1.Beløbet pris- og lønreguleres årligtpr. 1. januar med den af Finansmi-nisteriet fastsatte sats for det gene-50

med de enkelte besætninger, derudføres efter denne lov, afholdesaf slagtekyllingeproducenterne el-ler en sammenslutning heraf,medmindre justitsministeren be-stemmer andet.Stk. 2.Medmindre justitsmini-steren bestemmer andet, afholderden enkelte slagtekyllingeprodu-cent dog selv udgifterne i forbin-delse meda) kontrol, som fødevareregionenudøver med producentens besæt-ninger på baggrund af en indberet-ning fra et slagteris embedsdyrlæ-ge, jf. § 10, stk. 2,b) fødevareregionens godkendelseaf producentens redegørelse, jf.§ 11, ogc) fødevareregionens opfølgendebesætningskontrol i forbindelsemed et påbud om nedsættelse afbelægningsgraden og fastsættelseaf vilkår for efterfølgende at øgebelægningen igen, jf. § 12, stk. 1,og § 13.Stk. 3.Beløb, som opkræves ihenhold til stk. 2, og som ikke be-tales rettidigt, tillægges en årligrente svarende til renten i henholdtil rentelovens § 5. Den tillagterente udgør dog mindst 50 kr.Stk. 4.Der er udpantningsret forde i stk. 2 og 3 nævnte beløb.Stk. 5.Udgifterne ved overvåg-ning af slagtekyllinger på slagteri-erne og ved fødevareregionerneskontrol af besætningerne efterdenne lov beregnes efter satserne ibekendtgørelse om betaling forkontrol af fødevarer og levendedyr m.v.Stk. 6.Justitsministeren kanfastsætte nærmere regler om op-krævning af beløb som nævnt istk. 1-3, herunder om fastsættelseaf et beløb til dækning af omkost-ningerne ved udsendelse af erin-dringsskrivelser.

relle pris- og lønindeks. Det regu-lerede beløb afrundes til nærmestehele kronebeløb.Stk. 2.Medmindre justitsmini-steren bestemmer andet, afholderden enkelte producent endvidereselv udgifterne i forbindelse med1) kontrol, som fødevareregi-onen udøver med produ-centens bedrift på bag-grund af en indberetningfra et slagteris embedsdyr-læge, jf. § 10, stk. 2,2) fødevareregionensgod-kendelse af en redegørelsesom nævnt i § 11, og3) fødevareregionens opføl-gende kontrol i forbindelsemed et påbud om nedsæt-telse af den maksimale be-lægningsgrad og fastsæt-telse af vilkår for efterføl-gende at øge belægningenigen, jf. § 12, stk. 1, og§ 13.Stk. 3.Beløb, som opkræves ihenhold til stk. 1 og 2, og som ik-ke betales rettidigt, tillægges enårlig rente svarende til renten ihenhold til rentelovens § 5. Dentillagte rente udgør dog mindst 50kr. For erindringsskrivelser ved forsen betaling betales et beløb på100 kr.Stk. 4.Der er udpantningsret forde i stk. 1-3 nævnte beløb.Stk. 5.Justitsministeren kanfastsætte nærmere regler om op-krævning af beløb som nævnt istk. 1 og om beregning og op-krævning af beløb som nævnt istk. 2.”

Bilag 2Rådets direktiv 2007/43/EFaf 28. juni 2007om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllingerPræambelbetragtninger og noter er udeladtArtikel 1Formål og anvendelsesområde1. Dette direktiv finder anvendelse på slagtekyllinger.Det finder dog ikke anvendelse på:a) bedrifter med under 500 kyllingerb) bedrifter med udelukkende avlskyllingerc) rugerierd) ekstensivt staldopdræt og fritgående kyllinger/frilandskyllinger somomhandlet i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1538/91 af 5. juni1991 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr.1906/90 om handelsnormer for fjerkrækød, bilag IV, litra b), c), d) og e),oge) økologisk opdrættede kyllinger i overensstemmelse med Rådets for-ordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktions-metode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugspro-dukter og levnedsmidler.2. Direktivet finder anvendelse på kyllinger til opdræt på bedrifter, somhar kyllinger til både avl og opdræt.Medlemsstaterne kan frit træffe mere vidtgående foranstaltninger på detområde, der er omfattet af dette direktiv.Det primære ansvar for dyrevelfærden påhviler fortsat dyrenes ejer ellerden, der har dyrene i sin varetægt.53

Artikel 2Definitioner1. I dette direktiv forstås ved:a) "ejer": enhver fysisk eller juridisk person, som ejer den bedrift, hvorkyllingerne holdesb) "den, der har dyrene i sin varetægt": enhver fysisk eller juridisk per-son, som permanent eller midlertidigt har ansvaret for kyllinger i henholdtil en kontrakt eller til lovenc) "kompetent myndighed": en medlemsstats centrale myndighed, der erkompetent til at udføre dyrevelfærdskontrol, veterinærkontrol eller zoo-teknisk kontrol, eller enhver anden myndighed, til hvem denne kompe-tence er blevet delegeret på regionalt, lokalt eller andet pland) "embedsdyrlæge": en dyrlæge, der i henhold til afsnit III, kapitel IV,del A, i bilag I til forordning (EF) nr. 854/2004 er kvalificeret til at fun-gere som sådan, og som er udpeget af den kompetente myndighede) "kylling": et dyr af arten Gallus gallus, der holdes med henblik påkødproduktionf) "bedrift": et produktionssted, hvor der holdes kyllingerg) "bedriftsenhed": en bygning på en bedrift, hvor der holdes en kyllinge-flokh) "friareal": et areal med strøelse, som kyllingerne har permanent ad-gang tili) "belægningsgrad": den samlede levende vægt pr. m2 friareal for dekyllinger, der er til stede samtidig i en bedriftsenhedj) "flok": en gruppe kyllinger, som er anbragt i en bedriftsenhed og er tilstede i denne bedriftsenhed samtidigk) "daglig dødelighedsrate": det antal kyllinger, der er døde i en bedrifts-enhed på en given dag, herunder dem, som er blevet aflivet enten på54

grund af sygdom eller af andre grunde, divideret med det antal kyllinger,der er til stede i bedriftsenheden på denne dag, ganget med 100l) "kumulativ daglig dødelighedsrate": summen af de daglige dødelig-hedsrater.2. Definitionen af "friareal" i stk. 1, litra h), med hensyn til arealer udenstrøelse, kan suppleres efter proceduren i artikel 11 afhængigt af resulta-terne af en videnskabelig udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikker-hedsautoritet om indvirkningen af arealer uden strøelse på kyllingernesvelfærd.Artikel 3Krav til kyllingehold1. Medlemsstaterne sikrer:a) at alle bedriftsenheder opfylder kravene i bilag Ib) at den kompetente myndighed eller embedsdyrlægen udfører den kræ-vede inspektion samt overvågning og opfølgning, blandt andet i henholdtil bilag III.2. Medlemsstaterne sikrer, at den maksimale belægningsgrad på en be-drift eller i en bedriftsenhed ikke på noget tidspunkt overstiger 33 kg/m2.3. Uanset stk. 2 kan medlemsstaterne bestemme, at kyllinger kan holdesmed en højere belægningsgrad, forudsat at ejeren eller den, der har dyre-ne i sin varetægt, ud over kravene i bilag I opfylder kravene i bilag II.4. Medlemsstaterne sikrer, at den maksimale belægningsgrad på en be-drift eller i en bedriftsenhed, når der er indrømmet en undtagelse i hen-hold til stk. 3, ikke på noget tidspunkt overstiger 39 kg/m2.5. Når kriterierne i bilag V er opfyldt, kan medlemsstaterne tillade, at denmaksimale belægningsgrad, der er omhandlet i stk. 4, øges med højst 3kg/m2.Artikel 4Uddannelse og vejledning for personer, der beskæftiger sig med kyl-linger55

1. Medlemsstaterne sikrer, at de, der har dyrene i deres varetægt, når dis-se er fysiske personer, har modtaget passende uddannelse med henblik påderes arbejdsopgaver, og at der findes relevante kurser.2. Kurserne omhandlet i stk. 1 skal fokusere på velfærdsaspekter ognavnlig dække de emner, der er nævnt i bilag IV.3. Medlemsstaterne sikrer, at der oprettes et system til kontrol og god-kendelse af kurser. Den, der har kyllingerne i sin varetægt, skal være ibesiddelse af et bevis anerkendt af medlemsstatens kompetente myndig-hed, som attesterer, at vedkommende har gennemgået et sådant kursuseller har erfaringer, der svarer til en sådan uddannelse.4. Medlemsstaterne kan anerkende erfaringer fra før den 30. juni 2010som sidestillet med deltagelse i sådanne kurser og udsteder beviser, derattesterer en sådan sidestilling.5. Medlemsstaterne kan fastlægge, at kravene i stk. 1-4 også skal gældefor ejere.6. Ejeren eller den, der har dyrene i sin varetægt, giver personer, som debeskæftiger eller har ansat til at passe kyllinger eller til at indfange oglæsse kyllinger, instrukser og vejledning om de relevante dyrevelfærds-krav, herunder om de aflivningsmetoder, der anvendes på bedrifter.Artikel 5Mærkning af fjerkrækødSenest den 31. december 2009 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om eventuel indførelse af en specifikharmoniseret obligatorisk mærkningsordning for kyllingekød, kyllinge-kødprodukter og tilberedt kyllingekød baseret på overholdelse af dyrevel-færdsnormerne.Rapporten redegør for mulige socioøkonomiske følger, virkningerne forFællesskabets økonomiske partnere og en sådan mærkningsordningsoverensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens regler.Rapporten ledsages af relevante forslag til retsakter, der tager hensyn tilovennævnte aspekter og til medlemsstaternes erfaringer med frivilligemærkningsordninger.56

Artikel 6Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet1. På grundlag af en videnskabelig udtalelse fra Den Europæiske Fødeva-resikkerhedsautoritet forelægger Kommissionen senest den 31. december2010 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om genetiske parametresbetydning for identificerede mangler, der medfører dårlig velfærd forslagtekyllinger. Rapporten kan om fornødent ledsages af relevante for-slag til retsakter.2. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen resultaterne af indsamlin-gen af oplysninger, der er baseret på overvågning af en repræsentativstikprøve af flokke, der er slagtet inden for en minimumsperiode på ét år.For at sikre en relevant analyse bør kravene til stikprøver og oplysningersom omhandlet i bilag III være videnskabeligt baserede, objektive ogsammenlignelige og fastsat i henhold til proceduren i artikel 11.Medlemsstaterne kan have behov for et finansielt bidrag fra Fællesskabettil indsamling af oplysninger i overensstemmelse med dette direktiv.3. På baggrund af de foreliggende oplysninger og under hensyntagen tilny videnskabelig dokumentation forelægger Kommissionen senest den30. juni 2012 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen afdette direktiv og dets betydning for kyllingers velfærd, samt udvikling afvelfærdsindikatorer. Rapporten skal tage hensyn til de forskellige op-drætsbetingelser og -metoder. Der skal også tages hensyn til de socio-økonomiske og administrative følger af dette direktiv, herunder de regio-nale aspekter.Artikel 7Inspektion1. Den kompetente myndighed udfører ikke-diskriminerende inspektionfor at kontrollere, at kravene i dette direktiv overholdes.Inspektionen omfatter en passende andel af de dyr, som holdes i den en-kelte medlemsstat, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser iforordning (EF) nr. 882/2004, og den kan foretages samtidig med kon-troller, der har andre formål.

Medlemsstaterne indfører passende procedurer til at bestemme belæg-ningsgraden.2. Senest den 30. juni hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissio-nen en årsrapport for det foregående år om de inspektioner, der er foreta-get i overensstemmelse med stk. 1. Rapporten skal ledsages af en listeover de mest relevante foranstaltninger, som den kompetente myndighedhar truffet til afhjælpning af de alvorligste konstaterede velfærdsproble-mer.Artikel 8Retningslinjer for god ledelsespraksisMedlemsstaterne tilskynder til, at der udvikles retningslinjer for god le-delsespraksis, som omfatter vejledning i, hvordan direktivet overholdes.Der tilskyndes til, at disse retningslinjer formidles og anvendes.Artikel 9SanktionerMedlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anven-des ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget imedfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger forat sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligtforhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemssta-terne giver Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser senest den30. juni 2010 og underretter den omgående om alle senere ændringer, derberører dem.Artikel 10GennemførelsesbeføjelserDe nødvendige foranstaltninger til at sikre en ensartet gennemførelse afdette direktiv kan vedtages efter proceduren i artikel 11.Artikel 11Komitéprocedure1. Kommissionen bistås af Den Stående Komité for Fødevarekæden ogDyresundhed, der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forord-ning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og58

krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødeva-resikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed(komitéen).2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse1999/468/EF.Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre må-neder.Artikel 12GennemførelseMedlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestem-melser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. juni 2010.Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dettedirektiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.Artikel 13IkrafttrædenDette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen iDen Europæiske Unions Tidende.Artikel 14Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.--------------------------------------------------BILAG IKRAV TIL BEDRIFTERNEUd over de relevante bestemmelser i anden relevant fællesskabslovgiv-ning skal følgende krav overholdes:Vandforsyning1. Drikkekopper/vandnipler skal anbringes og vedligeholdes, så spild be-grænses mest muligt.59

Fodring2. Der skal være adgang til foder enten permanent eller ved fodertid ogindtil højst 12 timer før det forventede slagtetidspunkt.Strøelse3. Alle kyllinger skal have permanent adgang til strøelse, der er tør og løsi overfladen.Ventilation og varmesystem4. Der skal være tilstrækkelig ventilation, så for høje temperaturer und-gås, og om fornødent kombineret med et varmesystem til at fjerne over-skydende luftfugtighed.Støj5. Støjniveauet skal holdes så lavt som muligt. Ventilatorer, fodermaski-ner og andre maskiner skal konstrueres, monteres, drives og vedligehol-des på en sådan måde, at de laver mindst mulig støj.Lys6. I alle bygninger skal der i lysperioderne være en lysintensitet påmindst 20 lux målt i fuglenes øjenhøjde, og mindst 80 % af friarealet skalvære oplyst. En midlertidig reduktion af lysintensiteten kan tillades, nårdet ifølge dyrlægerådgivning er nødvendigt.7. Fra senest syv dage efter det tidspunkt, hvor kyllingerne anbringes ibygningen, til tre dage før det forventede slagtetidspunkt skal lyset følgeen døgnrytme og omfatte mørkeperioder på mindst 6 timer i alt, herafmindst én uafbrudt mørkeperiode på mindst 4 timer, eksklusive lys-dæmpningsperioder.Tilsyn8. Alle kyllinger på bedriften skal tilses mindst to gange dagligt. Der børnavnlig lægges vægt på symptomer, der tyder på nedsat dyrevelfærdog/eller dyresundhed.9. Alvorligt tilskadekomne kyllinger og kyllinger med tydelige tegn påsundhedsproblemer, f.eks. kyllinger med gangproblemer, alvorlig asciteseller svære misdannelser, som sandsynligvis lider, skal behandles på pas-sende vis eller straks aflives. Der tages kontakt til en dyrlæge, hver gangdet er nødvendigt.60

Rengøring10. De dele af bygninger, udstyr og redskaber, som kyllingerne er i berø-ring med, skal rengøres grundigt og desinficeres, hver gang bygningentømmes endeligt, og inden der indsættes en ny flok. Når en bygning erblevet endegyldigt tømt for kyllinger, skal al strøelse fjernes, hvorefterder anvendes ren strøelse.Opbevaring af oplysninger11. Ejeren eller den, der har dyrene i sin varetægt, skal for hver bedrifts-enhed føre et register over følgende:a) antallet af kyllinger, der er sat indb) friarealetc) kyllingernes hybridform eller race, hvis den er bekendtd) ved hver kontrol, antallet af dødfundne fugle, om muligt med angivel-se af årsag, samt antallet af aflivede fugle med angivelse af årsage) antal kyllinger, der er tilbage i flokken, når de kyllinger, der skal sæl-ges eller slagtes, er fjernet.Registrene skal opbevares i mindst tre år og stilles til rådighed for denkompetente myndighed, når denne foretager inspektion, eller der i øvrigtanmodes herom.Operative indgreb12. Alle operative indgreb af andre grunde end i behandlings- eller diag-noseøjemed, som medfører skader på eller tab af en følsom kropsdel ellerændring af knoglestrukturen, er forbudt.Medlemsstaterne kan dog tillade trimning af næb, når alle andre foran-staltninger til at undgå fjerpilning og kannibalisme har været forsøgt. I såfald foretages trimningen kun efter konsultation af en dyrlæge og efterdyrlægens råd, og den foretages af kvalificerede personer på kyllinger,der er under 10 dage gamle. Desuden kan medlemsstaterne tillade kastre-ring af kyllinger. Kastrering må kun udføres under dyrlægetilsyn af per-sonale, der har modtaget en særlig uddannelse.--------------------------------------------------61

BILAG IIKRAV TIL ANVENDELSE AF HØJERE BELÆGNINGSGRADAnmeldelse og dokumentationFølgende krav finder anvendelse:1. Ejeren eller den, der har dyrene i sin varetægt, skal meddele den kom-petente myndighed, at vedkommende agter at anvende en belægnings-grad på over 33 kg/m2 levende vægt.Ejeren eller den, der har dyrene i sin varetægt, angiver det nøjagtige talog oplyser den kompetente myndighed om eventuelle ændringer i anven-delsen af belægningsgraden mindst 15 dage, før flokken sættes ind i be-driftsenheden.Hvis den kompetente myndighed anmoder om det, skal denne anmeldelseledsages af et dokument med et sammendrag af oplysningerne i den do-kumentation, der kræves i henhold til punkt 2.2. Ejeren eller den, der har dyrene i sin varetægt, skal i bedriftsenhedenhave en ajourført, samlet dokumentation med en detaljeret beskrivelse afproduktionssystemerne. Dokumentationen skal bl.a. indeholde tekniskedetaljer om bedriftsenheden og dens udstyr f.eks.:a) en plan over bedriftsenheden, herunder størrelsen af de arealer, hvorder holdes kyllingerb) ventilations- og, hvis det er relevant, køle- og varmesystem, herunderplacering heraf, en ventilationsplan, nærmere angivelse af luftkvalitetspa-rametre, f.eks. luftcirkulation, lufthastighed og temperaturc) fodrings- og vandingssystemer og placering herafd) alarmsystemer og backupsystemer i tilfælde af svigt af automatisereteller mekanisk udstyr, der er af betydning for dyrenes sundhed og vel-færde) normalt anvendt gulvtype og strøelse.

Dokumentationen stilles efter anmodning til rådighed for den kompetentemyndighed og skal være ajourført. Navnlig registreres tekniske inspekti-oner af ventilations- og alarmsystemet.Ejeren eller den, der har dyrene i sin varetægt, meddeler hurtigst muligtden kompetente myndighed alle de ændringer af bedriftsenhed, udstyreller procedurer i beskrivelsen, som kan forventes at påvirke kyllingernesvelfærd.Krav til bedrifterne — kontrol med miljøparametrene3. Ejeren eller den, der har dyrene i sin varetægt, sikrer, at alle bedrifts-enheder er udstyret med ventilations- og om nødvendigt køle- og varme-systemer, der er udformet og indrettet og anvendes på en sådan måde, ata) ammoniakkoncentrationen (NH3) ikke overstiger 20 ppm, og kuldio-xidkoncentrationen (CO2) ikke overstiger 3000 ppm målt i kyllingerneshovedhøjdeb) indendørstemperaturen højst er 3 �C højere end udendørstemperaturen,når udendørstemperaturen er over 30 �C i skyggenc) den gennemsnitlige relative luftfugtighed målt indenfor i bedriftsenhe-den i 48 timer ikke overstiger 70 %, når udendørstemperaturen er under10 �C.--------------------------------------------------BILAG IIIOVERVÅGNING OG OPFØLGNING PÅ SLAGTERIET(jf. artikel 3, stk. 1)1. Dødelighed1.1. Ved en belægningsgrad på over 33 kg/m2 skal den dokumentation,der ledsager flokken, indeholde den daglige dødelighedsrate og den ku-mulative daglige dødelighedsrate, beregnet af ejeren eller den, der hardyrene i sin varetægt, samt kyllingernes hybridform eller race.1.2. Disse oplysninger samt antallet af slagtekyllinger, der er døde vedankomsten, skal under tilsyn af embedsdyrlægen registreres med angivel-se af bedriften og bedriftsenheden. Oplysningernes pålidelighed og den63

kumulative daglige dødelighedsrate skal kontrolleres under hensyn tilantallet af slagtekyllinger, der slagtes, og antallet af slagtekyllinger, derer døde ved ankomsten til slagteriet.2. Inspektion efter slagtningI forbindelse med den kontrol, der udføres i henhold til forordning (EF)nr. 854/2004, skal embedsdyrlægen evaluere resultaterne af inspektionenefter slagtning med henblik på at identificere eventuelle andre tegn pådårlige velfærdsforhold, såsom abnorme niveauer for kontaktdermatitis,parasitisme og systemiske sygdomme på oprindelsesbedriften eller op-rindelsesbedriftsenheden.3. Meddelelse af resultaterHvis dødelighedsraten i punkt 1 eller resultaterne af inspektionen efterslagtning i punkt 2 tyder på dårlige dyrevelfærdsforhold, meddeler em-bedsdyrlægen oplysningerne til bedriftens ejer eller den, der har dyrene isin varetægt, og til den kompetente myndighed. Bedriftens ejer eller den,der har dyrene i sin varetægt, og den kompetente myndighed træffer pas-sende foranstaltninger.--------------------------------------------------BILAG IVUDDANNELSEDe kurser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, skal mindst dække fælles-skabsbestemmelserne vedrørende beskyttelse af kyllinger, herundernavnlig:a) bilag I og IIb) fysiologi, især vandings- og fodringsbehov, dyrs adfærd og stresspå-virkningerc) de praktiske aspekter ved en omsorgsfuld håndtering af kyllinger, samtindfangning, lastning og transportd) nødhjælp til kyllinger, nødslagtning og aflivning64

e) forebyggende biosikkerhedsforanstaltninger.--------------------------------------------------BILAG VKRITERIER FOR ANVENDELSE AF HØJERE BELÆGNINGS-GRAD(jf. artikel 3, stk. 5)1. Kriteriera) Den overvågning af bedriften, der er foretaget af den kompetentemyndighed inden for de seneste 2 år, har ikke afsløret mangler med hen-syn til kravene i dette direktiv, ogb) den overvågning, der foretages af ejeren eller den, der har dyrene i sinvaretægt, sker under anvendelse af de retningslinjer for god ledelsesprak-sis, der er omhandlet i artikel 8, ogc) i de seneste 7 på hinanden følgende senere kontrollerede flokke fra enbedriftsenhed var den samlede daglige dødelighed under 1 % + 0,06 %ganget med flokkens slagtealder i dage.Har den kompetente myndighed ikke foretaget nogen overvågning af be-driften inden for de seneste 2 år, skal der foretages mindst én overvåg-ning for at kontrollere, om krav a) er opfyldt.2. Ekstraordinære omstændighederUanset punkt 1 c) kan den kompetente myndighed beslutte at øge belæg-ningsgraden, hvis ejeren eller den, der har dyrene i sin varetægt, har givettilstrækkelig forklaring på den højere samlede daglige kumulative døde-lighedsrates ekstraordinære karakter eller har påvist, at årsagerne liggeruden for deres kontrolområde.