UDKASTBekendtgørelse omslagtekyllinger og rugeægsproduktion1)I medfør af § 4, stk. 1, § 12, stk. 1, § 14, stk. 3-5, § 28, stk. 5 og stk. 7, i dyre-værnsloven, jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991, som senest ændret ved lov nr. 500 af12. juni 2009, og i medfør af § 4, stk. 3, § 7 c, stk. 2, § 9, stk. 4, § 15, § 17,stk. 2, § 18, stk. 5, § 19 og § 21, stk. 2, i lov om hold af slagtekyllinger, jf. lovnr. 336 af 16. maj 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 500 af 12. juni 2009 oglov nr. […] af […] 2010, og efter forhandling med ministeren for fødevarer,landbrug og fiskeri og med de organisationer, der efter justitsministerens skønsærlig berøres af reglerne, fastsættes følgende:

Kapitel 1Anvendelsesområde

§ 1.

Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på bedrifter medslagtekyllinger, der holdes til erhvervsmæssigt formål, og på rugeægs-produktion.Stk. 2.Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på produktion af æg tilkonsum.Kapitel 2Definitioner

§ 2.

Ved bedrift forstås i denne bekendtgørelse et produktionssted, hvorder holdes slagtekyllinger.Stk. 2.Ved slagtekyllinger forstås i denne bekendtgørelse kyllinger,som holdes med henblik på kødproduktion.Slotsholmsgade 101216 København K.1)

Stk. 3.Ved kyllinger forstås i denne bekendtgørelse dyr af arten Gal-lus gallus fra klækning til kønsmodenhed.Stk. 4.Ved rugeægsproduktion forstås i denne bekendtgørelse hold afhøns og kyllinger med henblik på produktion af æg til udrugning af slag-tekyllinger.Stk. 5.Ved huse forstås i denne bekendtgørelse rum eller bygninger,hvori der holdes slagtekyllinger.Stk. 6.Ved friareal forstås i denne bekendtgørelse et areal med strøel-se, som kyllingerne har permanent adgang til.Stk. 7.Ved flok forstås i denne bekendtgørelse en gruppe kyllinger,som er anbragt i et hus og er til stede i dette hus samtidig.Stk. 8.Ved daglig dødelighed forstås i denne bekendtgørelse det antalaf kyllinger, der er døde i et hus på en given dag, herunder dem, der erblevet aflivet enten på grund af sygdom eller af andre grunde, divideretmed det antal kyllinger, der er til stede i huset på denne dag, ganget med100.Stk. 9.Ved samlet dødelighed forstås i denne bekendtgørelse det antalaf kyllinger, der på det tidspunkt, hvor kyllingerne udtages af et hus forat blive solgt eller slagtet, er døde siden indsættelsen i huset, herunderdem, der er blevet aflivet enten på grund af sygdom eller af andre grunde,divideret med det antal kyllinger, der blev indsat i huset, ganget med 100.Stk. 10.Ved embedsdyrlæge forstås i denne bekendtgørelse en dyrlægefra fødevareregionen, der har ansvaret for kødkontrollen på et fjerkræ-slagteri.Kapitel 3Fælles reglerDriftsledelse, tilsyn mv.

§ 3.

Alle dyr skal tilses mindst to gange dagligt. Døde dyr skal fjernesmed det samme. Syge, tilskadekomne og afmagrede dyr og dyr med mis-dannelser skal aflives straks, medmindre der omgående iværksættes pas-sende behandling. Der skal tilkaldes en dyrlæge, hver gang det er nød-vendigt.Lysintensitet

§ 4.

Dyrene skal i de perioder, hvor der er lys i huset, holdes ved en ly-sintensitet i mindst 80 pct. af huset på ikke under 20 lux målt i dyrenes2

øjenhøjde. Ved hold af slagtekyllinger finder reglen i § 8 endvidere an-vendelse.Stk. 2.Lysintensiteten kan i særlige tilfælde reduceres i henhold til dyr-lægerådgivning, hvis det i den konkrete situation skønnes nødvendigt forat imødegå tilfælde af alvorlig fjerpilning eller kannibalisme blandt kyl-lingerne. Lysintensiteten må i disse tilfælde dog på intet tidspunkt væreunder 5 lux.Støjniveau

§ 5.

Støjniveauet i husene skal holdes så lavt som muligt. Ventilatorer,fodermaskiner og andre maskiner skal konstrueres, monteres, drives ogvedligeholdes på en sådan måde, at de laver mindst mulig støj.Kapitel 4Hold af slagtekyllingerNæbtrimning

§ 6.

Trimning af næb er forbudt.Rengøring

§ 7.

De dele af bygninger, udstyr og redskaber, som kyllingerne er i berø-ring med, skal rengøres grundigt og desinficeres, inden der indsættes enny flok. Når en bygning er blevet endegyldigt tømt for kyllinger, skal alstrøelse fjernes, hvorefter der skal anvendes ren strøelse.Lysprogram

§ 8.

I huse med slagtekyllinger skal der fra fem dage efter udrugning tiltre dage før slagtning anvendes et lysprogram med en mørkeperiode ihvert døgn på enten seks sammenhængende timer eller fire sammenhæn-gende timer og to sammenhængende timer. Mørkeperioden eller mørke-perioderne skal ligge på det samme tidspunkt i hvert døgn.Stk. 2.Overgangen fra mørke til lys skal ske ved forøgelse af lysinten-siteten til 5 lux (dæmring). Overgangen fra lys til mørke skal ske ved re-duktion af lysintensiteten til 5 lux (skumring). Skumrings- og dæmrings-perioden skal have en varighed på ikke under 30 minutter. Skumrings- ogdæmringsperioden anses ikke for en mørkeperiode omfattet af stk. 1.3

Stk. 3.Slagtekyllingerne kan holdes ved konstant lys de første fem dageefter udrugning og de sidste tre dage før slagtning af de sidste kyllinger ien flok.Stk. 4.Hvis slagtekyllingerne har adgang til udendørs arealer, og de fåren mørkeperiode svarende til nattens længde ifølge årstiden eller afsamme længde som nævnt i stk. 1, kan anvendelse af det i stk. 1 beskrev-ne lysprogram undlades.Tilsyn på slagteriet før slagtning

§ 9.

Ved indlevering af slagtekyllinger til et fjerkræslagteri skal produ-centen sikre, at kyllingerne er ledsaget af oplysninger om afstamning el-ler race, den daglige dødelighed og den samlede dødelighed. Disse op-lysninger samt antallet af slagtekyllinger, der er døde ved ankomsten,skal under tilsyn af embedsdyrlægen registreres med angivelse af bedrif-ten og huset. Oplysningernes pålidelighed skal kontrolleres under hensyntil antallet af slagtekyllinger, der slagtes, og antallet af slagtekyllinger,der er døde ved ankomsten til slagteriet.Stk. 2.Hvis der på baggrund af tilsynet efter stk. 1 er grund til at anta-ge, at der kan være velfærdsproblemer på den bedrift eller i det hus, somde pågældende slagtekyllinger hidrører fra, indberetter embedsdyrlægendet straks til vedkommende fødevareregion. Hvis forholdene skønnes atvære mindre væsentlige, kan embedsdyrlægen dog i stedet henstille tilproducenten, at der skal rettes op på utilstrækkelige forhold på bedriften idet pågældende hus. Hvis de påpegede forhold ikke er udbedret ved mod-tagelsen af det næste hold slagtekyllinger fra samme bedrift eller sammehus, skal embedsdyrlægen indberette det til vedkommende fødevareregi-on.

§ 10.

I forbindelse med inspektion af de levende slagtekyllinger, der ind-leveres til slagteriet, vurderer embedsdyrlægen fjerdragtens tilstand.Stk. 2.Hvis slagtekyllingernes fjerdragt er mere end almindeligt til-smudset, skal embedsdyrlægen gøre producenten opmærksom herpå medhenstilling om straks at rette op på utilstrækkelige forhold. Embedsdyr-lægen kontrollerer, om de påpegede forhold er udbedret ved indleverin-gen af det næste hold slagtekyllinger fra samme hus, og hvis det ikke ertilfældet, skal embedsdyrlægen indberette det til vedkommende fødevare-region.Stk. 3.Hvis slagtekyllingernes fjerdragt er stærkt tilsmudset, skal em-bedsdyrlægen straks indberette forholdet til vedkommende fødevareregi-on.4

Tilsyn på slagteriet efter slagtning

§ 11.

Embedsdyrlægen, eller en tilsynstekniker under embedsdyrlægenstilsyn, foretager en stikprøvevis undersøgelse af trædepuderne på de ind-leverede slagtekyllinger. Undersøgelsen af slagtekyllingernes trædepudergennemføres således, at der på slagtekyllinger fra samme hus efter slagt-ning udtages en fod fra 50 forskellige kyllinger fra henholdsvis den førsteog den sidste tredjedel af holdet. Trædepuderne på disse 100 kyllinge-fødder undersøges for svidninger (ammoniakforbrændinger) og andresynlige skader, som kan skyldes velfærdsproblemer i det hus, hvorfrakyllingerne hidrører.Stk. 2.Ved trædepudeundersøgelsen efter stk. 1 tildeles hver kyllinge-fod points efter følgende skala:1) Ingen svidninger – 0 point.2) Mindre alvorlige svidninger – 0,5 point.3) Alvorlige svidninger – 2 point.Stk. 3.Hvis de i stk. 1 nævnte 100 kyllingefødder fra samme hold slag-tekyllinger tilsammen tildeles højst 40 point, foretager embedsdyrlægensig ikke yderligere.Stk. 4.Hvis de i stk. 1 nævnte 100 kyllingefødder fra samme hold slag-tekyllinger tilsammen tildeles fra 41 til højst 80 point, skal embedsdyr-lægen gøre producenten opmærksom herpå med henstilling om straks atrette op på utilstrækkelige forhold. Embedsdyrlægen kontrollerer, om depåpegede forhold er udbedret ved indleveringen af det næste hold slagte-kyllinger fra samme hus. Hvis det næste hold slagtekyllinger fra sammehus på ny tildeles 41 point eller mere, skal embedsdyrlægen indberettedet til vedkommende fødevareregion.Stk. 5.Hvis de i stk. 1 nævnte 100 kyllingefødder fra samme hold slag-tekyllinger tilsammen tildeles fra 81 til 200 point, skal embedsdyrlægenstraks indberette forholdet til vedkommende fødevareregion.

§ 12.

I forbindelse med den kontrol, der udføres efter reglerne om denoffentlige kontrol af animalske produkter til konsum, skal embedsdyrlæ-gen, eller en tilsynstekniker under embedsdyrlægens tilsyn, evaluere re-sultaterne af inspektionen efter slagtning med henblik på at identificereeventuelle andre tegn på velfærdsproblemer.Stk. 2.Hvis der på baggrund af tilsynet efter stk. 1 er grund til at anta-ge, at der kan være velfærdsproblemer på den bedrift eller i det hus, som5

de pågældende slagtekyllinger hidrører fra, indberetter embedsdyrlægendet straks til vedkommende fødevareregion. Hvis forholdene skønnes atvære mindre væsentlige, kan embedsdyrlægen dog i stedet henstille tilproducenten, at der skal rettes op på utilstrækkelige forhold på bedrifteneller i det pågældende hus. Hvis de påpegede forhold ikke er udbedretved modtagelsen af det næste hold slagtekyllinger fra samme bedrift ellersamme hus, skal embedsdyrlægen indberette det til vedkommende føde-vareregion.Opfølgende kontrol

§ 13.

Fødevareregionerne vurderer på baggrund af de indberetninger,som modtages fra embedsdyrlægerne, jf. §§ 9-12, om der er behov for atforetage et kontrolbesøg i bedriften, eller om forholdene kan søges ud-bedret ved en skriftlig henvendelse til producenten. En sådan henvendel-se kan eventuelt indeholde påbud om enten at rette op på forholdene ellerat udarbejde en nærmere redegørelse efter retningslinjerne i § 16. I så-danne tilfælde skal fødevareregionerne løbende vurdere, om der opstårbehov for at foretage et kontrolbesøg i bedriften.Stikprøvebaseret kontrol med bedriften

§ 14.

Personer ansat i eller under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug ogFiskeri skal hvert år foretage stikprøvekontrol omfattende mindst 5 % afde produktionssteder, der ifølge Det Centrale HusdyrbrugsRegister(CHR) har produktion af slagtekyllinger, dog mindst 50 produktionsste-der årligt.Stk. 2.Kontrollen skal foretages tidligst én uge før, det aktuelle holdslagtekyllinger på produktionsstedet forventes slagtet.Stk. 3.Kontrollen kan gennemføres i forbindelse med udførelse af kon-trol af slagtekyllingebedrifter i medfør af anden lovgivning.Udførelse af kontrol med bedriften

§ 15.

Kontrolbesøg i medfør af §§ 13 og 14 skal som minimum omfatteen undersøgelse af de fysiske rammer for opdrættet af slagtekyllinger, jf.stk. 2, og forhold vedrørende den daglige driftsledelse, jf. stk. 3.Stk. 2.Undersøgelsen af de fysiske rammer for opdrættet skal ske påbaggrund af dokumenterede oplysninger fra producenten, og skal navnligske på baggrund af de oplysninger, som er angivet i pkt. A i bilaget tildenne bekendtgørelse.6

Stk. 3.På baggrund af de dokumenterede oplysninger fra producentensom nævnt i stk. 2 foretages der en undersøgelse af forhold vedrørendeden daglige driftsledelse. Undersøgelsen skal navnlig omfatte de elemen-ter, som er angivet i pkt. B i bilaget til denne bekendtgørelse.Stk. 4.Producenten har pligt til at være i besiddelse af ajourførte og de-taljerede oplysninger om produktionssystemerne i det enkelte hus, her-under de oplysninger, som fremgår af pkt. A i bilaget til denne bekendt-gørelse. Oplysningerne skal opbevares i mindst tre år. Oplysningerneskal efter anmodning stilles til rådighed for vedkommende fødevareregi-on. Hvis oplysningerne har været stillet til rådighed for fødevareregio-nen, og der efterfølgende foretages ændringer i produktionssystemerne,der kan have betydning for kyllingernes velfærd, skal fødevareregionenhurtigst muligt underrettes herom.Redegørelse mv.

§ 16.

Når en fødevareregion meddeler producenten påbud om at udarbej-de en redegørelse for tiltag, som er nødvendige for at udbedre de påpege-de forhold, skal redegørelsen som minimum indeholde en beskrivelse afindsatsområder og et forslag til en tidsplan for gennemførelsen af nød-vendige tiltag.Betaling for udgifter mv.

§ 17.

Producenten betaler et årligt beløb på […] kr. til dækning af udgif-terne ved tilsynet på slagterierne efter §§ 9-12 og for udgifterne i forbin-delse med stikprøvekontrollen med de enkelte bedrifter efter § 14. Belø-bet pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministerietfastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det regulerede beløbafrundes til nærmeste hele kronebeløb.Stk. 2.De udgifter, der er nævnt i § 18, stk. 2, i lov om hold af slagte-kyllinger, betales af den enkelte producent. Betalingen udgør den afgift,der i henhold til bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer oglevende dyr m.v. opkræves for ekstra kontrol, rykkergebyr og morarenterm.v.Stk. 3.Beløb, som opkræves i henhold til stk. 1 og 2, og som ikke be-tales rettidigt, tillægges en årlig rente svarende til renten i henhold til ren-telovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For erindrings-skrivelser ved for sen betaling betales et beløb på 100 kr.Stk. 4.Der er udpantningsret for de i stk. 1-3 nævnte beløb.7

§ 18.

En ansøgning om forøgelse af belægningsgraden efter §§ 7 a-7 c ilov om hold af slagtekyllinger skal indeholde relevante oplysninger ombedriften, herunder som minimum de oplysninger, der fremgår af pkt. A ibilaget til denne bekendtgørelse. Fødevareregionen kan kræve, at derfremsendes yderligere oplysninger om bedriften.Stk. 2.For ansøgninger som nævnt i stk. 1 betales et gebyr på […] kr.Kapitel 5RugeægsproduktionStrøelse

§ 19.

Husene skal i hele produktionsperioden have en strøelsesmåtte, derer løs og tør i overfladen.Ventilation og klimastyring

§ 20.

Bygningernes isolering, opvarmning og ventilation skal sikre, atluftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncen-trationer af luftarter holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for dyrene.Temperaturen i husene må ikke i væsentlig grad overstige temperaturenudenfor i varme perioder.Næbtrimning

§ 21.

Trimning af næb er forbudt. Trimning af næb på en flok kyllingerkan dog foretages i særlige tilfælde inden 10 dage efter udrugning, hvisdet er nødvendigt for at imødegå alvorlig fjerpilning eller kannibalismeeller for at hindre skade på høner under parring.Stk. 2.Der må maksimalt trimmes 1/3 af kyllingens næb målt fra næse-borets yderste del til næbspidsen. Trimning må kun foretages af en per-son, som har modtaget kyndig vejledning heri.Stk. 3.Den dyrlæge, som rugerier ifølge lovgivningen skal antage til atføre tilsyn, skal ved disse tilsyn også påse, om trimning af næb foretagesi overensstemmelse med stk. 1 og 2, og om næbtrimningen i øvrigt skerpå en dyreværnsmæssig forsvarlig måde.Amputation af tæer, kam og sporer

§ 22.

Amputation af tæer, kam og sporer er forbudt. Amputation på enflok hanekyllinger kan dog undtagelsesvist ske inden 72 timer efter ud-8

rugning, hvis det i det enkelte tilfælde skønnes nødvendigt af hensyn tildyrenes velfærd. Ved amputation af tæer må kun det yderste led af denbagudrettede tå fjernes.Brug af fjerpilningshæmmende midler

§ 23.

Anvendelse af fjerpilningshæmmende midler, der hæftes på hønsfor at reducere deres synsfelt (»briller«) eller sættes på hønsenes øjeæblefor at ændre deres farvesyn (farvede »kontaktlinser«), er forbudt.Kapitel 6Straf

§ 24.

Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der overtræ-der §§ 3-8, § 9, stk. 1, 1. pkt., § 15, stk. 4, og §§ 19-23.Stk. 2.Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvarefter reglerne i straffelovens 5. kapitel.Kapitel 7Ikrafttræden og overgangsordning

§ 25.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni 2010.Stk. 2.Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1069 af 17. december2001 om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion.Justitsministeriet, den

Bilag

A. Producenten skal sikre, at der for hvert hus føres et register over

følgende:

1. Antallet af kyllinger, der er sat ind.2. En plan over huset, herunder husets areal og friarealet.3. Kyllingernes afstamning eller race, hvis den er bekendt.4. Ved hver kontrol antallet af dødfundne kyllinger, om muligt med an-givelse af årsag, samt antallet af aflivede kyllinger med angivelse af år-sag.5. Den daglige dødelighed og den samlede dødelighed.6. Antal kyllinger, der er tilbage i flokken, når de kyllinger, der skal sæl-ges eller slagtes, er fjernet.7. Antal kg. leveret kylling, jf. slagteriafregninger.8. Antal kasserede dyr og årsagen hertil.9. Fodertrug og vandforsyning, herunder art og kapacitet.10. Ventilationskapacitet, kølemulighed og temperaturregulering, herun-der placering heraf, en ventilationsplan og nærmere angivelse af luftkva-litetsparametre, f.eks. luftcirkulation, lufthastighed og temperatur.11. Belysning, herunder beskrivelse af det anvendte lysprogram og lysin-tensitet.12. Reserve- og alarmsystemer ved el-svigt, herunder tekniske inspektio-ner af disse systemer.13. Konstaterede svigt af ventilationssystemet og tekniske inspektioner afventilationssystemet.14. Normalt anvendt gulvtype og strøelse.

B. På baggrund af de dokumenterede oplysninger som nævnt i pkt.

A foretager ansatte i eller under Ministeriet for Fødevarer, Land-

brug og Fiskeri en undersøgelse af forhold vedrørende den daglige

driftsledelse. Undersøgelsen skal navnlig omfatte følgende elementer:

1. Strøelseskvalitet, herunder mængde og beskaffenhed.2. Den daglige dødelighed og den samlede dødelighed samt antallet afdyr, der burde være blevet aflivet på grund af skader eller afmagring.Herudover kontrolleres den procedure, der på bedriften anvendes til atføre tilsyn med den daglige dødelighed, den samlede daglighed og dedyr, der bør aflives.10

3. Sygdomsforhold i bedriften, herunder konstatering af eventuelle speci-fikke, smitsomme sygdomme eller trivselsproblemer som følge af util-strækkelige forhold vedrørende indretning, pasning og drift. Det bør i denforbindelse undersøges, hvilke tiltag der er gjort for at afhjælpe forhold,som må antages at være årsag til en høj sygdomsfrekvens eller dødelig-hed, og om anvendelsen af eventuel medicinering er sket korrekt.4. Helhedsvurdering af dyrenes tilstand, herunder undersøgelse af fjer-dragtens og trædepudernes beskaffenhed, flokkens ensartethed, ernæ-ringstilstand samt benkonstitution af et repræsentativt udsnit af flokken.5. Drøftelse med producenten om management med hensyn til udførelsenaf den daglige drift, herunder tilsyn med ventilations- og temperaturfor-hold samt kontrol af reserve- og alarmsystemer. Endvidere gennemgåsforbruget af foder og vand, herunder om mængden afviger fra et normaltforbrug.6. Gennemgang af producentens journalføring på bedriften.