FIU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 146: Påtegningsliste efter mødet den 24. juni 2010

ministeren for udviklingsbistand, 24-06-2010, (hefte 27 )Aktstk. 146 - Støtte til program for demokrati, god regeringsførelse ogadgang til retssikkerhed i NicaraguaTiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 24-06-2010 (udvalget medundtagelse af Dansk Folkepartis medlemmer, der stemte imodandragendet)Enhedslisten mener det er en fejlprioritering at stoppe bistand tilLatinamerika, og mener derfor heller ikke at støtten nødvendigvis burdeophøre i 2012.transportministeren, 24-06-2010, (hefte 27 )Aktstk. 147 - Etablering af en selvstændig offentlig virksomhed, NaviairTiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 24-06-2010 (udvalget medundtagelse af Enhedslistens medlem, der stemte imod andragendet)Enhedslisten opfatter etableringen af Naviair som selvstændig offentligvirksomhed som et skridt mod privatisering, hvilket vi er imod.ministeren for udviklingsbistand, 24-06-2010, (hefte 27 )Aktstk. 148 - Støtte til Institut for Flerpartisamarbejde (IfF)Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 24-06-2010 (udvalget medundtagelse af Enhedslistens medlem, der stemte imod andragendet)Enhedslisten ønsker at styrke den danske demokratibistand tiludviklingslande, men mener ikke, at det foreslåede Institut forFlerpartisamarbejde er det bedst egnede redskab, og vi mener ikke atpengene bør tages fra udviklingsbistanden.ministeren for udviklingsbistand, 24-06-2010, (hefte 27 )Aktstk. 149 - Kapitaludvidelse i Den asiatiske Udviklingsbank (AsDB)Tiltrådt af Finansudvalget den 24-06-2010

integrationsministeren, 24-06-2010, (hefte 27 )Aktstk. 150 - Merudgifter til indkvartering m.v. af asylansøgere samtafledte merudgifter til sagsbehandling på asylområdetTiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 24-06-2010 (udvalget medundtagelse af Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, DetRadikale Venstres og Enhedslistens medlemmer, der stemte imodandragendet)S, SF, RV og EL stemmer imod aktstykket, da vi generelt ikke finder,at merudgifterne på asylområdet skal finansieres afudviklingsbistanden. Asylområdet har i stadigt stigende grad underden nuværende regering været finansieret af udviklingsbistanden.Samtidig er udviklingsbistanden blevet beskåret, senest i forbindelsemed genopretningsaftalen. Det at asylbehandling teknisk kankategoriseres som udviklingsbistand, gør det hverken mere rimeligteller fornuftigt, at udskyde eller reducere aktiviteter blandt verdensfattigste, for at finansiere asylsystemet i Danmark.

finansministeren, 24-06-2010, (hefte 27 )Aktstk. 163 - Statens bloktilskud til kommunerne for finansåret 2011.Tiltrådt den 24. juni 2010 af et flertal i Finansudvalget (Venstres,Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer).Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget tiltræder aktstykket, idetdet bemærkes, at aktstykket udmønter de økonomiske konsekvenseraf de indgåede aftaler mellem henholdsvis regeringen og KL samtregeringen og Danske Regioner.Dansk Folkeparti har ikke i forbindelse med voteringen af aktstykkettaget stilling til de af aftalerne senere nødvendige lovændringer ogandre forhold som særskilt vil komme til politisk behandling.Et mindretal i udvalget (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartisog Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) undlader atstemme.Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalgetudtaler, at aftalen om kommunernes og regionernes økonomi for 2011vil betyde forringelser i kernevelfærden. Aftalen sikrer ikke noget bidragtil fornyet vækst og beskæftigelse. Aftalen gør derfor Danmark meresårbar over for krisens konsekvenser og ringere forberedt til kampenom fremtidens velstand.Det er derfor Socialdemokratiet og SF´s opfattelse at de indgåedeaftaler for 2011 end ikke giver mulighed for at holde et uændretserviceniveau.Årsagen til de begrænsede økonomiske rammer skal findes iregeringens fejlslagne økonomiske politik. Med rund hånd harregeringen og Dansk Folkeparti givet ufinansierede skattelettelser,mens regningen nu skal betales af hårdarbejdende familier i form afkortere dagpengeperiode, lavere børnecheck og store besparelser påden fælles velfærd i både kommuner og regioner.En fortsat udhuling af kernevelfærden betyder, at stadig flere vil vælgeden fælles velfærd fra til fordel for private løsninger. Det erkonsekvensen når kommuner og regioner ikke får mulighed for at sikreen tilfredsstillende offentlig velfærd til rådighed for borgerne.Økonomiaftalerne for 2011 er ikke blevet til på rimelige vilkår. Rammenfor aftalerne er reelt dikteret af regeringens og Dansk Folkepartis aftaleom den såkaldte genopretningsplan.Diktater skaber usikkerhed om aftalesystemet. Socialdemokratiet ogSF mener, at aftalesystemet udgør en kerne i vores velfærdssamfund,fordi det på den ene side muliggør et reelt lokalt selvstyre, mens detpå den anden side sikrer muligheden for at føre en afbalanceret ogfornuftig økonomisk politik. Et sådant aftalesystem skal bygge på tillidog respekt for parternes forskellige roller og ansvar.

Desværre er regeringen og Dansk Folkeparti ved at ødelæggeaftalesystemet ved at fastlægge de økonomiske rammer på forhånd ogved en sanktionslovgivning i kommunerne, der risikerer at rammetilfældigt og straffe dem, der rent faktisk lever op til rammerne iaftalerne. Med aftalen for 2011 har regeringen og Dansk Folkeparti nuendeligt forladt grundtanken om et aftalesystem baseret på tillid ogansvar til stor skade for det lokale selvstyre.Socialdemokratiet og SF kan på den baggrund ikke stemme foraktstykket, og uden en aftale mellem regeringen, KL og DanskeRegioner var der gode grunde til at stemme imod aktstykke 163.Aftalesystemets principielle betydning for det lokale selvstyre, og for atstyre samfundsøkonomien, betyder dog, at Socialdemokraterne og SFvælger hverken at stemme for eller imod aktstykke 163.Socialdemokratiet og SF har følgende bemærkninger til aftalen mellemregeringen og KL:• Aftalen indeholder bl.a. en nulvækst i kommunerne i 2011 som erdikteret af regeringen og Dansk Folkeparti i den såkaldtegenopretningspakke. Socialdemokratiet og SF mener ikke, at detnuværende serviceniveau i kommunerne kan opretholdes mednulvækst. Nulvækst betyder nedskæringer.Udgifterne til de flere ældre samt væksten i udgifterne indenfor detsociale område vil med nulvækst betyde besparelser og nedskæringerindenfor andre områder i kommunerne i 2011.For et nyt flertal vil udgangspunktet for økonomiforhandlingerne være ethelt andet. Et nyt flertal vil sikre kommunerne et årligt beløb alene tildemografi og stigende udgifter bl.a. på socialområdet. Det vil kunnesikre, at det nuværende serviceniveau som minimum kan opretholdes.• En sikring af det nuværende serviceniveau er dog ikke tilstrækkelig.Socialdemokraterne og SF ønsker egentlige velfærdsforbedringer ikommunerne. Socialdemokraterne og SF vil bl.a. sikre flere midler tilen bedre folkeskole og mere forebyggelse i kommunerne.Socialdemokraterne og SF har længe argumenteret for, at der er behovfor et løft af folkeskolen. Vi skal sikre os at alle børn lærer at læse ogskrive og samtidig sikre en iværksættelse af en tidlig indsats over forelever med særlige behov. På den måde kan vi forebygge, at elevernesenere får behov for specialundervisning og begrænse de stærktstigende udgifter til specialundervisning. F.eks. kan brugen afundervisningsassistenter, en tidlig læseindsats og efteruddannelse aflærerne være med til at vende udviklingen.Inden for den forebyggende indsats på sundhedsområdet er der ogsåbehov for at løfte området. En ændret kommunal medfinansiering sikreikke den nødvendige forebyggende indsats. Slet ikke når deøkonomiske midler i kommunerne er så begrænset, som tilfældet ermed økonomiaftalen for 2011.• Samtidig skal der sikres en hensigtsmæssig udvikling på det socialeområde. Aftalen indeholder en række tiltag, der skal forsøge atdæmme op for udgiftsvæksten, hvilket er positivt. Socialdemokraterneog SF deler bekymringen for, at udgifterne fortsætter med at stige ogdermed presser den almindelige velfærdsservice og ressourcernehertil.S og SF frygter dog, at aftalens punkter alene har til formål atlegitimere og give mulighed for at gennemføre egentlige besparelser påservicen til vores mest ressourcesvage borgere, der er megetafhængige af hjælp fra det offentlige. Det er af afgørende betydning forSocialdemokraterne og SF, at der ikke skæres ned i tilbuddene tiludsatte børn og unge, voksne og handicappede og andre udsattegrupper.Socialdemokratiet og SF vil udvikle en socialreform i dialog medkommunerne. Den skal vende udviklingen på området, dæmpe

udgifterne og skabe socialpolitisk holdbarhed med målrettedeinvesteringer i forebyggelsen af sociale problemer.• På specialundervisningsområdet deler Socialdemokraterne og SFaftalens målsætning og ønske om at igangsætte en omstilling affolkeskolen så flere elever kan inkluderes i den almindeligeundervisning.Den stigende segregering af elever fra den almindelige undervisning erdog ikke noget nyt fænomen. Problemet med aftalen er, at regeringenvil gennemføre store omstillinger uden at afsætte ressourcerne hertil.Socialdemokraterne og SF har længe argumenteret for, at der er behovfor et løft af folkeskolen, bl.a. for at kunne iværksætte en tidlig indsatsover for elever med særlige behov.• Regeringen har givet kommunerne en både meget rigid og stramanlægsramme.Rammen er lavere end i 2009, hvor aftalen i høj grad var præget afhensynet til at undgå overophedning af økonomien i en situation, hvorhøjkonjunkturen var på sit højeste. Regeringen spiller således højt spilmed den økonomiske vækst. Risikoen er, at det spirende opsvingkvæles, hvis kommunerne strammer for hårdt op på deresanlægsaktiviteter, og det til trods for, at der ifølge Dansk Byggeri ermasser af ledig kapacitet i bygge- og anlægsbranchen.Derudover er der behov for fortsat låneadgang til rentableanlægsinvesteringer. Den nuværende styring af investeringsniveauet ide årlige aftaler er alt for rigid, kommunerne skal have mulighed for attilrettelægge og prioritere fornuftige investeringer. Det er glædeligt, atder med aftale er lagt op til lånemuligheder ift. IT-projekter, men detsamme skal være tilfældet indenfor energiområdet, velfærdsteknologim.v.Socialdemokratiet og SF ønsker en mere fri adgang til at gennemføreinvesteringer, der giver en billigere drift på længere sigt.• Der er for mange bindinger og for lidt handlefrihed for den enkeltekommune i den aftale, der nu ligger. S og SF ønsker merehandlefrihed for den enkelte kommune.• Socialdemokratiet og SF ønsker bl.a. ingen tvungne udbud. Denenkelte kommunalbestyrelse skal kunne tilrettelægge sin egenudbudspolitik og ikke være bundet at stramme restriktioner som dener i dag. Derfor er vi imod det nuværende og kommende krav ift.konkurrenceudsættelsen.Derudover skal kommunerne have mulighed for at give deres borgere etbredere tilbud – bl.a. i kraft af tilkøbsydelser – og på den måde kunneudvikle den kommunale service. Kommunerne har i dag ikke ret tilf.eks. at tilbyde deres ældre borgere ekstra hjemmehjælp til den rundefødselsdag. Det skal der laves om på.Socialdemokratiet og SF har følgende bemærkninger til aftalen mellemregeringen og Danske Regioner:• Aftalen for regionernes er langt under det hidtidige aktivitetsniveau oglangt fra regeringens store løfter om sundhed i verdensklasse. Aftalensikrer en vækst i behandlinger på sygehusene på 3 procent i 2011,hvilket er lavt set i forhold til tidligere år. Sammenlagt har regionernesåledes i 2011 fået to mia. kr. af de fem mia. kr., der er afsat iperioden 2011-2013. Dermed er der lagt op til yderligere nedgang iaktiviteten i 2012 og 2013.Socialdemokratiet og SF vil styrke det offentlige sundhedsvæsen, såalle borgerekan få den behandling, som de har brug for på lige vilkår. Erfaringerneviser, at sundhedsområdet skal sikres en årlig udgiftsvækst på opimod 2 mia. kr., hvis det skal være muligt at behandle flere patienter,

købe ny medicin og følge med den almindelige udvikling ibehandlingsmulighederne.• På anlægssiden bliver rammen på 3,2 mia.kr. i 2011, hvoraf 1 mia.kr. er deponeret til investeringer i nye sygehuse. Det efterlader 2,3mia.kr. til renoveringer, vedligeholdelse, nyt udstyr m.v.Socialdemokratiet og SF ønsker også indenfor regionerne ogsundhedsområdet en mere fri adgang til at gennemføre investeringer,der giver en billigere drift på længere sigt. Særlig vil muligheden for atimplementere velfærdsteknologi have stor betydning for udviklingen påsygehusene i de kommende år.• I aftalen er der ingen forbedringer til den kollektive trafik. Det er dybtbeklageligt, at der ikke sikres tiltag, der kan styrke området.Socialdemokratiet og SF vil sikre flere penge til regionerne ogtrafikselskaberne til investeringer i den kollektive trafik mv. Det vil givemulighed for at spille en meget mere aktiv rolle for at sikre løbendeforbedringer.Det Radikale Venstres medlem af udvalget udtaler, at Det RadikaleVenstre undlader at stemme vedrørende aktstykket.Aftalen om kommunernes og regioners økonomi afspejler regeringensgenopretningsaftale, som i al for høj grad sigter på kortsigtedebesparelser frem for langsigtede reformer.Radikale Venstre har fremlagt sin egen genopretningsplan for danskøkonomi, som skaber grundlag for fortsat udvikling af den kommunaleservice, frem for den nulvækst, der præger årets aftale medkommunerne. Nulvækst vil føre til besparelser på en lang rækkekerneydelser i kommunerne. Med det radikale reformprogram kunnedisse besparelser være undgået. Det gælder også for det socialeområde, som uanset den fornuftige diskussion om udgiftsstyring, vilkræve flere ressourcer i de kommende år.Radikale Venstre er endvidere stærkt skeptisk overfor for de nyesanktionsmuligheder, som regeringen har gennemført overforkommunerne. Både per lov og via aftalen kan regeringen nu gribeendnu mere ind i det kommunale selvstyre. Det er en glidebane, somregeringen og Dansk Folkeparti i gennem flere år er gledet længere oglængere ned ad. Radikale Venstre ønsker flerårige kommuneaftaler,men konstaterer at forhandlingsklimaet mellem parterne ikke har gjortdet muligt at opnå en sådan flerårig aftale mellem den nuværenderegering og KL. Det er fortsat Radikale Venstres opfattelse, at der skalvære stabile økonomiske rammer for den kommunale prioritering.Kommunerne har i årevis advaret mod udgiftsstigningerne på detsociale område. Det er positivt, at der nu igangsættes et arbejde for atsikre en bedre udgiftsstyring på området. Det er afgørende at dettearbejde sker med respekt for kvaliteten i indsatsen. Radikale Venstreønsker ikke at resultatet af den bedre økonomiske styring bliver enringere service, for de mest udsatte grupper i Danmark. Vi har fremlagtvores egen sociale 2015-plan, som sætter mål for denne indsats ogsom i høj grad kræver et samarbejde med kommunerne – også om enny finansieringsmodel.Radikale Venstre hilser det velkomment, at aftalen sætter fokus påbedre ressourceudnyttelse. Men vender sig dog mod Regeringensoverdrevne fokus på gennemsnitsbetragtninger om kommunaleserviceudgifter. Det må fortsat være en kommunalpolitisk prioritering,

som fastlægger serviceniveauet under skyldig hensyntagen til at fåmest muligt ud service ud af de kommunale ressourcer.Radikale Venstre finder i forhold til regionerne, at ressourcerne fortsatprioriteres skævt i relation til ventetidsgarantien. Mange af deproblemer der nu presser den regionale økonomi, kunne være undgåetmed en differentieret garanti, der gav mulighed for en større grad aflægefaglig prioritering af opgaverne, frem for overdrevet fokus på afløbaf patienter til de private hospitaler. Radikale Venstre ønsker at demidler, som afsættes til Regionerne anvendes til at skabe bedre oghurtigere behandling for patienter med alvorlige og kritiske sygdomme.Et andet mindretal i udvalget (Enhedslistens medlem af udvalget)stemte imod bevillingsansøgningen.

Finansudvalget

Til:

Dato:

Påtegninger til aktstykker, der er afgjort d. 24/6 2010 i Finansudvalget i

folketingsåret 2009-10