Finansudvalget 2009-10, Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2009-10
FIU Alm.del Bilag 142, PØU Alm.del Bilag 128
Offentligt
863091_0001.png
863091_0002.png
863091_0003.png
863091_0004.png
863091_0005.png
863091_0006.png
863091_0007.png
863091_0008.png
863091_0009.png
863091_0010.png
863091_0011.png
863091_0012.png
863091_0013.png
863091_0014.png
863091_0015.png
863091_0016.png
863091_0017.png
863091_0018.png
863091_0019.png
863091_0020.png
863091_0021.png
863091_0022.png
863091_0023.png
863091_0024.png
863091_0025.png
863091_0026.png
Analyser og anbefalinger iDansk Økonomi, forår 2010Formandskabet forDet Økonomiske Råd3. juni 2010
Konjunktursituationenog finanspolitikken
Moderat fremgang i DanmarkBNP i Danmark, USA og euroområdet2007 = 10010510095908580DanmarkUSAEuroområdet
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Opsvinget bliver krybende• Ekspansiv finanspolitik holder hånden underøkonomien i 2009 og 2010• Opsvinget er skrøbeligt– Uro på finansmarkederne kan forlænge krisen– Indenlandske og udenlandske finanspolitiskestramninger dæmper opsvinget– Strammere pengepolitik giver højere renter– Fortsatte konsolideringsbehov i banksektoren og hoshusholdningerne
• Danmark: Dårlig konkurrenceevne gør detsværere at hægte sig på et opsving
Ekspansiv finanspolitik i 2009-10Bidrag til BNP-vækst fra ændring i finanspolitik – før gen-opretningsaftale, men med nulvækst i offentligt forbrug 2011-13Pct.point1.51.00.50.0-0.5-1.0
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Stabiliseringspolitik på det korte sigt:Opstramning og reformer er nødvendige• Stimulans i 2010 på niveau med DØRs anbefalinger– Dog anderledes timing og sammensætning (for meget i 2009 ogfor meget i form af offentligt forbrug)
• Anbefaling om vidtgående efterlønsreform ikke fulgt• Opstramning fra 2011 er nu primær anbefaling– Ny, omend moderat, økonomisk fremgang kan konstateres – ogledighed topper i 2011 på lavere niveau end tidligere forventet– Kun hvis der gennemføres en hurtigvirkende reform af f.eks.efterlønnen, kan der blive plads til at udskyde konsolidering i2011, hvis den økonomiske vækst bliver væsentlig lavere endforventet.
Lav vækst i BNP giverpessimistisk saldovurdering• BNP-vækst til 2020 væsentligt lavere ifølge DØR endlagt til grund i Konvergensprogram 2009 (KP09)– Langsommere konjunkturopretning– Lavere underliggende produktivitetsvækst
• Derfor: For at få offentlig forbrugsandel ned på 27 pct. afBNP i 2020 kræves nulvækst i det offentlige forbrug fra2011 til 2020 (ikke blot i 3 år som i KP09)• Og derfor: Ringere udvikling på saldoen end forventet iKP09 selv under samme antagelser om økonomiskpolitik …
Offentlig saldoKæmpe udfordring at nå saldo som i konvergensprogrammetPct. af BNP10-1-2-3-4-5-6201020122014Mellemfristet fremskrivningAlternativ: KPs kravKonvergensprogram201620182020
Alternativ: Der gennemføres reformer og besparelser på i alt 18 mia. kr.(svarende til konvergensprogrammets krav)
Langsigtet udvikling ogtroværdighed i finanspolitikken
Demografisk modvindpå trods af velfærdsaftale1.000 pers.500Arbejdsstyrke4003002001000-100-2002010202020302040205020602070Uden for arbejdsstyrken
Uholdbar saldoudvikling på langt sigt• Uændret finanspolitik,nulvækst i offentligtforbrug 2011-13 ogskattestop også efter2019• Permanent forværringaf offentlig saldo efter2015• Holdbarhedsproblempå 1,4 pct. af BNP(≈ 25 mia. kr.)Pct. af BNP6420-2-4-6-8-102010202020302040205020602070
SaldoPrimær saldo
Utroværdig saldoudviklingselv med holdbar finanspolitik•Antagpermanentforbedring afsaldoen på 1,4 pct.af BNP fra 2011• “Teknisk”holdbarhed, men …• Underskud over 3,0pct. af BNP fra 2030til 2060• Troværdigheds-problem!Pct. af BNP6Holdbar saldoHoldbar primær saldo420-2-4-6
2010
2020
2030
2040
2050
2060
2070
Troværdig finanspolitik• Finanspolitikken skal være både troværdig og holdbar• Fravær af troværdighed betyder– forøget rente på den offentlige gæld og dermed ond spiral, hvorstørre rentebetalinger giver endnu større underskud osv.– Ingen mulighed for finanspolitisk stimulans ved tilbageslag
• Troværdig finanspolitik kræver kraftig begrænsning af deoffentlige underskud de kommende 20-30 år• Troværdighed stiller større krav til finanspolitikken endholdbarhed gør
Genopretningsaftalen– udmøntning af KP09• Realvækst i offentligt forbrug på 4 mia. kr. frem til 2013,(årlig vækst 0,2-0,3 pct.), dvs. besparelser på godt 10mia. kr. frem til 2013• Besparelser på overførsler mv. på 4 mia. kr. frem til 2013• Permanente skattestigninger på godt 8 mia. kr., ekstra 2mia. kr. i 2011-2014 fra udskydelse af lettelse af topskat• Dagpengereform reducerer dagpengeperioden til 2 år• Udestående reformkrav på ca. 5 mia. kr. i forhold tilKP09
Genopretningsaftale hjælper, men er ikkenok til at give holdbar og troværdig saldo• Finanspolitikken erfortsat uholdbar med 0,7pct. af BNP• Utroværdig udvikling isaldo med underskud påop til 6 pct. af BNP imeget lang periode• Dårligere saldo frem til2020 end regeringenpga. mindre optimistiskvækstvurdering• … og efter 2020 fordinominalprincip erfastholdtOffentlig saldo i pct. af BNP6420-2-4-6-8-102010202020302040205020602070DØRs grundforløbGenopretningsaftale
Elementer til entroværdig finanspolitisk plan• Begrænsning i det offentlige forbrugs andel af BNP– Det offentlige forbrugs andel af BNP er vokset uholdbart og måreduceres for at skaffe en betydelig forbedring af den offentligesaldo inden 2020
• Strukturreformer, der virker på kort sigt– Uden reformer kommer der 250.000 ekstra personer uden forarbejdsstyrken og 100.000 færre personer i arbejdsstyrken fra2008 til 2018
• Afvikling af skattestoppets nominalprincip– Nominalprincippet indebærer en stadigt mere uhensigtsmæssigsammensætningen af beskatningen – og fører til et gradvist fald iskatternes andel af BNP
Eksplosiv udvikling i det offentligeforbrug som andel af BNPPct. af BNP30Offentligt forbrug i pct. af nominelt BNPOffentligt forbrug i pct. af strukturelt BNP292827262524
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
Konkret minimumsplan• Begrænsning af det offentlige forbrugs andel af BNP til27 pct. frem mod 2020 - svarende til andelen i 2007,som var rekordår indtil da• Dagpengereform reducerer dagpengeperioden til 2 år fra2013 (med mulighed for forlængelse ved lavkonjunktur)• Reduktion af efterlønsperioden til 3 år over 2012-2015,så efterlønsalder i 2015 bliver 62 år og i 2022 bliver 64år med pensionsalder på 67 år - efterløn bevares• Ophævelse af skattestoppets nominalprincip fra 2012
De enkelte elementers betydningfor den offentlig saldoForbedring af saldo i 2035fra …• Begrænset offentligforbrugsvækst:2,3 pct. af BNP• Strukturreformer:1,9 pct. af BNP• Ej nominalprincip:0,6 pct. af BNP• Samlet pakke: 4,9 pct.Men stadig underskud påca. 2 pct. af BNP i 2035Pct.6420-2-4-6-8-102010202020302040205020602070
GrundforløbLavere off. forbrug plus reform
Lavere off. forbrug til 2020Samlet reform
Samlet pakke højst lige nok til at sikretroværdighed om finanspolitikkenDØRs reformpakke sikrer:– at finanspolitikken bliver “overholdbar”– markante forbedringer af saldoen frem til 2020– at underskuddet holdes inden for et maksimum på 2 pct. af BNP,når der ses bort fra lavkonjunkturer
• Reformpakken erikketilstrækkelig til at forhindre, atunderskuddet vil overstige 3 pct. af BNP, når økonomienrammes af tilbageslag frem mod 2040 – stærktbegrænsede finanspolitiske manøvremuligheder• Reformpakken er kun tilstrækkelig til at sikre, atnødvendige fremtidige justeringer af finanspolitikkenbliver ”håndterlige”
Reformer er nødvendige på områderne …Efterløn …• Efterløn ikke for desvageste pga. 25 års-krav• Efterlønsalder på 60 år i1979 “svarer til” mindst 62år i 2015 og 64 år i 2022• Nuværende ordninggenerationsmæssigtskæv• Hurtig ændringnødvendig, foreslåetreform moderat
Nominalprincippet …• Udhuler skattegrundlaget• Forvrider beskatningen fragode til mindre godeskattekilder• Fjerner stabiliserendemekanisme (bidrager tilbobler)• Har haft tvivlsom udgifts-disciplinerende effekt• Er ikke nødvendigt for etskattestop
Ekstra plancher
Krisen sætter sig i den offentlige saldoOffentlig saldo før genopretningsaftale, men med nulvæksti offentligt forbrug 2011-13Pct. af BNP6420-2-4-6
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
Årlig vækst i timeproduktiviteti private byerhvervPct.86420-2-4-6198019851990199520002005201020152020
Markante overskridelser af forventedereale vækstrater i det offentlige forbrug• I gennemsnit over deseneste 10 år harden forventede realevækst i det offentligeforbrug været 0,8 pct.pr. år• Den faktiske realevækst har været overdobbelt så høj: 1,7pct. pr. år.• Behov for en markantbedre styring af detoffentlige forbrugReal mervækst i det offentlige forbrugPct.point1.61.41.21.00.80.60.40.20.0200020012002200320042005 2006200720082009
Sammenligning afgenopretningsaftale og DØR-reformGenopretningsaftale• Besparelse på offentligtforbrug: 10 mia. kr. frem til2013 og• … på overførsler: 4 mia. kr.• -• Skattestigning:Beløbsgrænser mm.• Dagpengereform• -
DØR reformpakke• Besparelse på offentligtforbrug: 14 mia. kr. frem til2013• -• Yderligere besparelse påoffentligt forbrug fra 2014-2020: 27 pct.’s målsætning• Ophævelse af nominalprincip• Dagpengereform• Efterlønsreform