Finansudvalget 2009-10
FIU Alm.del Bilag 105
Offentligt

Notatom Finansudvalgets studierejse til USA

Finansudvalget har i dagene 6. til 13. marts 2010 foretaget en studierejse til New York ogWashington. Der henvises til det som bilag 1 vedlagte program samt deltagerliste (bilag 2).Det primære formål med rejsen var at drøfte USA’s økonomiske situation samt internationaleøkonomiske problemstillinger og herunder finanskrisen.Nedenfor følger et resume af de i forbindelse med rejsen modtagne håndakter og af delegationenshovedindtryk fra rejsen.

1. Den økonomiske situation i USAGenerelt er vurderingen, at recessionen, der startede i december 2007, er overstået, og atgenopretningen startede i midten af 2009. I tredje og fjerde kvartal 2009 estimeres realvæksten iBNP at have været hhv. 2,2 pct. og 5,9 pct. Samlet estimeres det, at BNP realt faldt 2,4 pct. i 2009pga. faldet i BNP i det første halvår af 2009.Der er stadig stor forsigtighed med vurderingen af det fremtidige økonomiske forløb. Forventningener, at realvæksten i BNP i 2010 og 2011 vil ligge omkring 3 pct. De relativt lave forventninger tilvæksten skyldes den høje arbejdsløshed og faldet i de private formuer, herunder boligprisernes ogaktiemarkedernes fald. Boligmarkedet er fortsat meget sårbart, hvilket bl.a. viser sig ved, atboligpriserne er begyndt at gå lidt ned, og at der er fald i salget af nybyggede boliger. Bølgen aftvangsauktioner er ikke forbi, og ca. 25 pct. af alle boligejere skylder mere i deres bolig, end den erværd.Husholdningerne ventes ikke at vende tilbage til højt forbrug de nærmeste par år. I første omgang erdet derfor afgørende for væksten, at virksomhederne igen opbygger lagre og ansætter folk.Produktiviteten er steget markant som følge af nedskæringer. Federal Reserve ventes at holde rententæt på 0 indtil sent i 2010 eller starten af 2011, dels pga. den lave inflation, dels pga. den lavebeskæftigelse.Tabel 1: Forventet real BNP-vækst2010 2011IMF2.72.4Blue Chip3.03.1Council of Economic4.3Advisers3.0Kilde: IMF, World Economic OutlookUpdate, January 2010. Blue Chip, BlueChip Economic Indicators, February 10th2010. Council of Economic Advisers, TheEconomic Report of the President,February 2010.Det største problem er på kort sigt arbejdsløsheden. I 2009 var arbejdsløsheden i gennemsnit 9,3pct. mod 4,6 pct. i 2006. De sidste måneder af 2009 lå arbejdsløsheden på 10 pct., hvorefter denoverraskende faldt til 9,7 pct. i januar 2010. Dermed er 14,8 mio. arbejdsløse. Endvidere er der 8,3mio., der af økonomiske grunde arbejder kortere tid, end de ønsker (fx pga. nedskæringer). Endelighar 2,5 mio. kun marginal tilknytning til arbejdsmarkedet, fordi de er holdt op med at lede efter etjob. Samlet er 16,8 pct. af arbejdsstyrken dermed ramt af arbejdsløshed i en eller andenudstrækning. Forventningen er, at arbejdsløsheden forbliver høj de nærmeste par år. Der hargennem krisen været fokus på at få gang i den økonomiske vækst på kort sigt. TARP-hjælpepakkenpå 700 mia. USD var assistance rettet mod bl.a. konkrete banker og bilfabrikanter, ogStimuluspakken på 787 mia. USD var den brede assistance til mange forskellige dele af økonomienmed bl.a. skattelempelser, overførsler til staterne og investering i infrastrukturprojekter. Cash-for-clunkers, hvor folk i løbet af sommeren kunne skrotte deres gamle bil mod at få op til 4.500 USDved køb af en ny, mere benzinøkonomisk, bil, betød kortvarigt øget bilsalg (og produktion).Initiativerne har hjulpet på kort sigt, og den fiskale stimulus anses for den væsentligste grund til, atden amerikanske økonomi nu igen er i vækst. Spørgsmålet er, om den økonomiske vækst også fører

til øget beskæftigelse. USA er ikke vant til høj arbejdsløshed, så bare et år med ca. 10 pct. kan blivevanskeligt at komme igennem.Arbejdsløsheden står derfor øverst på den politiske dagsorden for Præsident Obama. I decemberafholdt han et jobforum, hvor han sammen med bl.a. virksomheder og fagforeninger drøftedejobskabende tiltag og opfordrede til lokale initiativer. Obama har også foreslået en ny fiskalstimuluspakke mhp. jobskabelse, en ”jobpakke”, der i givet fald kan betales med de ca. 200 mia.USD, der ventes at blive tilovers af TARP-midlerne, fordi bankerne har betalt en stor del afassistancen tilbage. Obama opfordrer Kongressen til en forlængelse af sociale sikkerhedsordningersamt tiltag ift. de små virksomheder og øgede investeringer i infrastruktur og grøn energi (herunderet nyt program, der skal give borgerne incitament til at gøre deres hjem mere energirigtige). Obamaforsøger ligeledes at få bankerne til at øge udlånet til små virksomheder, fordi de anses for særligtvigtige for vækst og beskæftigelse, og i øjeblikket har svært ved at få lån.Forhandlingerne om en jobpakke er i fuld gang i Kongressen. Repræsentanternes Hus nåede den 16.december 2009 til enighed om en pakke på i alt 154 mia. USD, hvor 75 mia. USD anvendes tilovervejende infrastrukturprojekter og 79 mia. USD til de sociale sikringsordninger. Senatet arbejderpå andre elementer og er bl.a. nået til enighed om en jobpakke på 15 mia. USD, der overvejendeskal anvendes til skattelempelser for arbejdsgivere, der ansætter ny arbejdskraft. Huset og Senatetskal nå til enighed, før præsident Obama kan underskrive en jobpakke.Den oprindelige stimuluspakke på 787 mia. USD har virkning i 2009 og 2010, og indtil videre erca. 35 pct. udbetalt. Obama-administrationen vurderer, at Stimuluspakken har betydet, at ca. 2millioner arbejdspladser er blevet bevaret eller skabt. De fleste økonomiske iagttagere er enige i, atStimuluspakken er en væsentlig årsag til væksten. Men indholdet af den fiskale ekspansionkritiseres af mange, bl.a. fordi der fokuseres på skattelempelser og fremme af privatforbruget istedet for at fremme investeringer, og fordi størstedelen af midlerne først udbetales i 2010. Og dendel, der rettes mod nye investeringer, gør det efter kritikernes mening ikke nytænkende nok, oggentager fortidens infrastruktur- og energi-investeringer i stedet for at skabe den ”nye normal” medet anderledes fremtidsorienteret perspektiv.På sigt er den helt store udfordring at få styr på budgetunderskuddet og den offentlige gæld. I lysetaf recessionen erkender langt de fleste iagttagere, at budgetkonsolidering ikke kan gennemføres nuog her, men der er lige så bred enighed om, at det bør ske så snart den økonomiske udvikling er pårette spor.Præsident Obama oversendte i starten af februar sit forslag til budgettet for finansåret 2011 tilKongressen. Finansåret begynder den 1. oktober 2010. Budgetforslaget for 2011 indeholder enopgørelse af budgetåret 2009, der sluttede i september 2009, samt et skøn for det føderalebudgetunderskud i indeværende budget år, 2010.

I 2009 var budgetunderskuddet 1,4 trillioner USD i 2009 svarende til 9,9 pct. af BNP. Forindeværende budgetår, 2010, venter Obama-administrationen et underskud på 1.6 trillionerUSD svarende til 10,6 pct. af BNP.For 2011 forventes et lidt lavere underskud på 1.267 mia. USD eller 8,3 pct. af BNP.Budgetforslaget indarbejder præsidentens målsætning om at halvere det føderalebudgetunderskud, idet budgetunderskuddet i 2013 ventes at falde til 727 mia. USD eller 4,2pct. af BNP.



Over den 10-årige periode fra 2011-2020 ventes i gennemsnit underskud på 4,5 pct. af BNP.Den føderale gæld, som i 2008 var 40,8 pct. af BNP, ventes at stige drastisk til 68,6 pct. afBNP i 2011.

Tabel 1. Oversigt over præsidentens budgetforslagBudget(mia.USD)UnderskudBNP(ift. BNP)UnderskudOff. Gæld2009-1.41314.2372010-1.55614.6242011-1.26715.299-8,3%68,6%2012-82816.203-5,1%70,8%2013-72717.182-4,2%71,7%2014-70618.193-3,9%72,2%2015-75219.190-3,9%72,9%2011-20154.2802011-20208.532

-9,9% -10,6%53,0% 63,6%

-5,1%

-4,5%

Såvel økonomiske iagttagere som mange politikere har fremhævet, at gældssituationen erfaretruende, og at budgetforslaget ikke gør nok for at sikre budgetkonsolidering og en holdbar gæld.Den økonomiske situation og den fremtidige finansielle holdbarhed af den amerikanske politik erdet emne, der synes at skille landet mere end noget andet emne. Først fra 2013 vilbudgetunderskuddet nå ned i nærheden af 4 pct. af BNP, og det ventes ikke at falde væsentligt fremtil 2020. Det indebærer, at gælden vil stige uafbrudt i hele prognose-perioden op til 77,2 pct. afBNP i 2020, og det siger sig selv, at hvis det ikke lykkes at komme ned på et budgetunderskud påca. 4 pct. så hurtigt, kommer tallene til at se tilsvarende værre ud. Selv i de sidste år forventes derikke at kunne afdrages på gælden. Mange økonomer har efterlyst budgetkonsolidering, ikke på kortsigt, men at den planlægges på mellemlang og lang sigt. Eksempelvis har IMF understreget behovetfor en finanspolitisk justering, når økonomien igen er i god gænge ”måske efter 2012”. IMF harpåpeget, at administrationen næppe kan løse problemet uden højere skatter, hvilket er et yderstkontroversielt emne i USA.For at adressere den alvorlige politiske debat om den fremtidige økonomiske holdbarhed og viseklar vilje til at løse budgetproblemerne på lidt længere sigt nedsatte Præsidenten den 18. februar2010 en Gældskommission, “the National Commission on Fiscal Responsibility and Reform”, somskal komme med forslag til at løse budget- og gældsproblemerne på mellemlang og lang sigt.Gældskommissionens opgave er at balancere underskuddet i 2015 og at forbedre gældssituationenpå lang sigt. Umiddelbart er tidsfristen for arbejdet den 1. december 2010, men det vides ikkehvornår Kommissionen kan gå i gang. Kommissionen kommer til at bestå af 18 medlemmer, herafto formænd udpeget af Obama; Erskine Bowles, tidligere Chief of Staff for præsident Clinton, ogAlan Simpson, tidligere republikansk senator. Kommissionen vil i alt bestå af 10 demokrater og 8republikanere, og mindst 14 skal støtte eventuelle anbefalinger, således at der er behov for båderepublikanske og demokratiske stemmer. (Ud over de to formænd udpeger Obama 4 medlemmer (3demokrater og 1 republikaner), mens de demokratiske og republikanske ledere hver udpeger 6medlemmer).Gældskommissionen er en tilbagefaldsposition fra en Gældskommission foreslået af SenatorConrad (Dem) og Senator Gregg (Rep), som ikke fik den nødvendige opbakning i Senatet.Demokraternes venstrefløj og republikanernes højrefløj frygtede hver især, at en sådan kommissionville påtvinge dem uacceptable kompromis’er i form af hhv. nedskæringer og skattestigninger.Fordelen ved Gregg/Conrad’s kommission havde været, at Kongressen skulle godkende ellerforkaste dens anbefalinger i sin helhed. Med den af Obama nedsatte Gældskommission kanKongressen efterfølgende ændre i de delelementer, som Gældskommissionen måtte foreslå, og denpolitiske vilje i Kongressen til den tid vil bestemme, hvor meget der rettes op.

Efter intervention fra regeringen og Federal Reserve i såvel markederne generelt som i en rækkekonkrete finansielle institutioner (herunder Bear Sterns, Fannie Mae, Freddie Mac, AIG), er der numere rolige tilstande. De store banker melder igen om en god indtjening, og de banker, der modtogassistance fra hjælpepakken på 700 mia. USD, har i vid udstrækning betalt midlerne tilbage ellertilkendegivet, at de vil gøre det.På den korte bane er den overordnede vurdering, at den finansielle stabilitet i store træk er vendttilbage. Men der er fortsat vanskeligheder for USA's ca. 8000 banker, tilsyneladende særligt de småog mellemstore banker, hvor erhvervsejendomsmarkedet bekymrer. Markedet begyndte først ateskalere meget sent i forløbet, og det er mest små og mellemstore banker, der har udeståender ierhvervsejendomme. I 2009 måtte over 1000 banker lukke, og udviklingen ventes at fortsætte i2010. Blandt store finansielle institutioner fremhæver iagttagere de to realkreditinstitutioner FreddieMac og Fannie Mae samt forsikringsselskabet AIG som de mest usikre kort på hånden. EftersomFinansministeriet og Federal Reserve har forpligtet sig i forhold til disse, kan der blive tale omvæsentlige udgifter.Den generelle stemning er fortsat negativ over for finansielle institutioner, dels pga. den fortsatteanvendelse af bonusudbetalinger, dels fordi det også i USA er meget kontroversielt, at skatteyderneer endt med at betale for fejl begået af de finansielle institutioner.I Obama-administrationen og blandt økonomiske iagttagere er der oven på den finansielle krisefokus på, at der er behov for et meget tættere tilsyn med den finansielle sektor og en styrkelse afforbrugerbeskyttelsen. Det anses derfor for afgørende, at den finansielle lovgivning strammes op.Administrationen fremlagde i slutningen af juni 2009 en plan for reform af den finansielleregulering, som Huset arbejdede videre med og nåede til enighed om i december 2009 (ingenrepublikanere stemte for).Generelt er Husets reformer på linje med administrationens oprindelige forslag, oghovedelementerne er følgende:En styrket tilsynsrolle til Federal Reserve, idet Fed skal være ansvarlig for tilsynet med allefinansielle institutioner, som udgør en systemisk risiko.Oprettelse af et finansielt stabilitetsråd, som skal identificere, overvåge og adresseresystemiske risici, og som bl.a. kan udarbejde regler vedr. kapitalkrav, gældsætning,likviditet og risikostyring.Oprettelse af et forbrugerråd, som styrker og konsoliderer forbrugerbeskyttelse, og dermedovertager forbrugerbeskyttelse fra eksisterende tilsyn.En ny kriseløsningsmodel, som skal muliggøre opløsning af institutioner uden omkostningerfor økonomien og skatteborgerne, hvis de går konkurs. Eventuelle omkostninger, der ikkekan betales af institutionens værdier, dækkes af en ”opløsnings-fond”, der på forhånd eroprettet med indbetalinger fra store institutioner.Styrkelse af tilsynsmyndigheden SEC (Securities Exchange Commission), regulering afderivater, registrering af hedgefonde, og at aktionærer kan stemme om løn og goldenparachutes til institutionernes chefgrupper.En begrænset konsolidering af tilsynsmyndighederne (der eksisterer en lang række tilsyn,som i et vist omfang har forskellige arbejdsopgaver, men som i nogle tilfælde overlapperhinanden).



I Senatet er arbejdet skredet særdeles langsomt frem, bl.a. pga. af at hovedfokus hele tiden har væretpå sundhedsreformen. Senatets Banking Committee ledes af Senator Christopher Dodd (Dem), somi november fremlagde et udkast til komitéen.Senator Dodd’s forslag vakte stor opsigt, fordi han foreslog et enhedstilsyn, som fratager bl.a.Federal Reserve finansielt tilsyn. Et enhedstilsyn anses af de fleste økonomiske iagttagere for engod idé, men det har tidligere været drøftet og er hver gang blevet skudt ned, muligvis forditilsynene ønsker status quo og er gode til at lobbye i Kongressen. Det vakte også noget forundringhos økonomer, at Dodd ville tage tilsynet fra Federal Reserve. Federal Reserve har ganske vist –lige som alle andre - begået fejl, men anses for at være de eneste, der har overblik og ekspertise tilat føre tilsyn med de store finansielle institutioner, som udgør en systemisk risiko.Senator Dodd’s forslag har ikke skabt fremdrift i Banking Committee. Dodd har brug for opbakningfra republikanerne for i sidste ende at få lovgivningen igennem Senatet, og traditionelt errepublikanerne principielt tøvende over for mere lovgivning samt etablering af nye føderaleagenturer. Særligt forbrugerrådet har ikke fået en positiv modtagelse. Ved at foretage en kovendingog acceptere at den nye myndighed får sæde i Federal Reserve, ser det imidlertid ud til, at Dodd nuhar fundet en republikansk samarbejdspartner (Senator Corker). Tidligere har Dodd sammen medmange andre demokratiske senatorer stærkt kritiseret Federal Reserve for blandt andet ikke at havebeskyttet låntagerne mod de mest uansvarlige kreditkort-lån og realkredit-lån og argumenteret foren ny uafhængig og stærk beskytter af forbrugerne. Demokraterne er nødsaget til at få enrepublikansk senator som den 60. stemme efter tabet af Kennedys sæde til republikanerne, menogså fordi flere af de demokratiske senatorer først selv vil turde stemme for denne lovgivning, nårde kan gøre det i ly af republikansk støtte.Indtrykket hos Præsident Obama såvel som økonomiske iagttagere og ikke mindst med-arbejdere iKongressen er, at bankerne lobby’er intenst for at påvirke Kongresmedlemmerne til ikke at vedtagemarkante finansielle reformer. Præsident Obama har derfor kritiseret bankerne for at modarbejdeden finansielle lovgivning og stillet supplerende forslag på det finansielle område. I januar foreslogObama således både et gebyr på de største banker og væsentlige begrænsninger i deres størrelse oginvesteringsaktiviteter (herunder at de ikke må eje bl.a. hedgefonde og foretage proprietary trading).Federal Reserve har spillet en særdeles aktiv rolle i den finansielle krise, og de fleste ser formandBernanke’s håndtering af krisen som altafgørende for, at den amerikanske økonomi igen er i vækst,og den finansielle stabilitet synes genoprettet.Efter Lehman Brothers’ konkurs turde ingen banker handle med hinanden, fordi enhver institutiondermed kunne vise sig at være insolvent kort tid efter. Federal Reserve stillede likviditet til rådighedvia kreative nye faciliteter, indgik swap-aftaler med andre centralbanker pga. den globale mangel pådollar, satte renten ned til tæt på 0 og gennemførte i foråret 2009 finansielle stresstest af de 19største banker, så der igen var nogenlunde ro på markederne.Men Bernankes handlekraft – og det faktum, at han har haft mulighed for at agere – har også fåetnogen til at stille spørgsmålstegn ved, om Federal Reserve har for stor magt, ikke mindst i lyset afFed’s rolle i bail-out’s af banker og andre selskaber, særligt forsikringsselskabet AIG. Desuden harBernanke haft centrale positioner i årene op til krisen uden at afværge den (hvilket mange andreselvsagt også kan kritiseres for). Kritikken kom særligt til udtryk op til Senatets godkendelse afBernanke’s genudnævnelse per 1. februar 2010 – godkendelsen kom kun tre dage før udløbet afBernanke’s første periode, og godkendelsen var rekord-lav med stemmerne 70-30.Senator Dodd’s forslag om at fjerne det finansielle tilsyn fra Federal Reserve er selvsagt ikkepopulær i Federal Reserve. Men ift. lovgivning er Federal Reserve’s største bekymring, at der stilles

spørgsmålstegn ved, at pengepolitikken siden 1978 har været undtaget fra revision. I Husets udgaveaf de finansielle reformer omfattes pengepolitikken således af den amerikanske rigsrevision, GAO(Government Accountability Office). Alene truslen om revision af pengepolitikken, som er Fed’shjerteblod, skaber bekymring for Federal Reserve’s fremtidige uafhængighed, herunder hvis detbetyder et pres på Fed for at tage andet end inflationshensyn ved rentebeslutninger.Eventuelle tiltag over for Federal Reserve forudsætter dog opbakning i både Huset og Senatet, ogindtil videre er der ikke fælles fodslag, hverken om at revidere pengepolitikken eller at fjernetilsynet fra Federal Reserve. Og selv hvis der skulle blive det, kræver en endelig lov, at præsidenteni sidste ende vil sætte sin underskrift.

2. Hovedpunkter ved møder i New York2.1. Rundvisning og møde i New York Stock Exchange ved Larry Leibowitz, Chief OperatingOfficerDet amerikanske aktiemarked led under finanskrisen det største dyk i kurserne i nyere tid. NYSEComposite-indekset – der er et gennemsnitsindeks for aktierne listet på NYSE – faldt fra et niveauover 10.000 i 2007 til indeks 4181 (den 6. marts 2009). I løbet af det seneste år er optimismen dogvendt tilbage med store kursstigninger til følge. 1. marts 2010 lå NYSE Composite-indekst på 7100.Tilsvarende er Dow Jones-indekset faldet fra et niveau over 14.000 i 2007 til under 6.500 ibegyndelsen af 2009. 1. marts lå Dow Jones-indekset i 10.400.Formålet med besøget varat få en rundvisning på New York Stock Exchange og se åbningen af børsen.At få et indblik i hvordan markedet har reageret på den finansielle og økonomiske krise samthvilke faktorer, der er afgørende for udviklingen på markederne, samtAt få en vurdering af udsigterne for markederne, herunder hvordan overvejelserne om nyfinansiel regulering modtages.På mødet drøftedes navnlig følgende punkter:Virkningen på NYSE af rygter om reguleringOmfanget af handel inden-/udenfor NYSEUdsigterne for USA’s økonomi2.2. Møde om udsigterne for den amerikanske økonomi ved Torsten Sløk, Director, GlobalEconomics, Deutsche BankDeutsche Bank er en af de største udenlandske banker i USA. Ved udgangen af tredje kvartal 2009var Deutsche Bank i USA 46 mia. USD værd.Formålet med mødet varat få Deutsche Bank’s vurdering at udsigterne for amerikansk økonomi samt af Obama-administrationens og Federal Reserves politikker ogAt få et indtryk af forskellene mellem den amerikanske og danske økonomi.På mødet drøftedes navnlig følgende punkter:

Om man burde have reddet Lehman Brothers?Statsligt ejerskab af banker



Virkningen af den meget store amerikanske statsgældBetimeligheden af skattelettelserResultaterne af selvransagelsen efterkrisenDen græske økonomiske situation

2.3. Møde om udsigterne for den finansielle sektor ved Jayan Dhru, Managing Director,Standard & PoorsS&P er mest kendt for at udstede kreditvurderinger af gæld, hvilket giver dem et indgåendekendskab til de virksomheder og lande, de kreditvurderer. I 2008 offentliggjorde S&P mere end 1million kreditvurderinger og kreditvurderede udestående gæld for mere end 32 trillioner USD. MenS&P er også kendt for forskellige indekser, fx aktieindekset S&P 500 og boligprisindeksetS&P/Case-Shiller-indekset i USA. Op til den finansielle krise gav kreditvurderings-selskaberne,herunder S&P, den højeste vurdering, AAA, til strukturerede gældsprodukter (Collateralized DebtObligations, CDOs), som efterfølgende viste sig umulige at sælge igen.Formålet med mødet var

at få en vurdering af den finansielle sektors tilstand og de fremtidige udsigter globalt og iUSAAt høre et kreditvurderingsselskabs syn på den finansielle krise og de nødvendige initiativerfor at genoprette den finansielle stabilitet.



På mødet drøftedes navnlig følgende punkter:Om der er den fornødne politiske vilje til at håndtere den amerikanske gæld?Mulighederne for en ny vækstpakke?De græske og islandske gældsproblemerSelvransagelse i S&P efter problemerne med rating af lande og virksomheder (hvordankunne man tage så meget fejl?)Processen der fører til kreditvurderingSamarbejdet mellem EU og USA om håndtering af krisenOm det påvirker Danmarks kreditvurdering, at vi ikke er med i euroen

2.4. Møde om den finansielle krise og finansiel lovgivning med Douglas Elliott, BrookingsInstitutionDen demokratiske tænketank Brookings Institution er blandt USA’s ældste og mest respekteredetænketanke. Med en grundlæggelse der rækker helt tilbage til 1916 er Brookings en ”institution” iWashington, DC. Tænketanken har mange anerkendte eksperter tilknyttet, der forsøger at påvirkeden politiske debat gennem oplæg og rapporter. Brookings’ målsætning er bl.a. at styrke detamerikanske demokrati og fremme økonomisk og social velfærd, sikkerhed og muligheder for alleamerikanere.Formålet med mødet var



At få en uafhængig vurdering af den finansielle krise – hvad var baggrunden, hvem var deansvarlige, og hvad kan man gøre for at undgå en ny finansiel krise,At få en status for forhandlingerne om finansielle reformer og mulighederne for at fåfinansielle reformer gennem Kongressen ogAt høre hvordan den finansielle sektor opfatter centrale personer som, Præsident Obama,Chaiman Paul Volcker og Congressman Barney Frank.



På mødet drøftedes navnlig følgende punkter:Om regulering af finanssektoren vil påvirke kreditvurderingerneHvordan undgås fremtidige kriser; er bankers adfærd ændret varigt?Hvorfor kollapsede det finansielle system”Volcker reglen”KapitalkravEn international ”forsikringsfond”

2.5. Møde om FN’s nødhjælpsindsats i Haiti og den forestående genopbygning ved vice-eksekutivdirektør Hilde Johnson, UNICEFUNICEF er FN’s børnefond, hvis formål er at fremme børns rettigheder og bistå udviklingslandenemed at forbedre vilkårene for børn og unge. Det praktiske fokus er især på uddannelse, sundhed(ikke mindst vaccinationsprogrammer) og vand/sanitet. Organisationen er den næststørste (efterUNDP) blandt FN’s udviklingsorganisationer og har et årligt budget på ca. 3 mia USD – hvoraf ca.en tredjedel indsamles fra private kilder. UNICEF er både en nødhjælps- og enudviklingsorganisation, hvilket giver muligheder for at kombinere de forskellige indsatser. FN’snødhjælpskoordina-tion er baseret på en såkaldt ’cluster-approach’, hvor én organisation eransvarlig for koordination på ét område – som f.eks. sundhed, husly, vand, sanitet – og FN’snødhjælpskoordinator (OCHA) er ansvarlig for den overordnede koordination og udsendelse afkoordinerede appeller. Der har i Haiti været en vis kritik af koordinationen på enkelte områder,herunder af UNICEF på sanitets-området.Formålet med mødet varat få en vurdering af FN’s koordination af nødhjælpsindsatsen efter jordskælvet i Port-au-Prince den 12. januar, som efterlod centrale dele af Haiti fuldstændigt ødelagt og over200.000 døde (inkl. over 100 FN-ansatte) ogat få en vurdering af perspektiverne for genopbygningen af Haiti efter jordskælvet ogherunder især udfordringerne i forbindelse med overgangen fra nødhjælp til genopbygning.På mødet drøftedes navnlig følgende punkter:gældseftergivelse til Haitisammensætningen af Danmarks bidragom hjælpen til Haiti har været en succes

2.6. Møde om de økonomiske og finansielle udsigter ved Bruce Kasman, Chief Economist andHead of Economic Research, JPMorgan ChaseJPMorgan Chase er USA's største bank med værdier for 1,8 trillioner USD ved udgangen af tredjekvartal 2009 (FDIC). JPMorgan Chase overtog førstepladsen under den finansielle krise, dels fordibanken ikke havde påtaget sig lige så store risici som de øvrige store banker, og dermed ikke blevlige så hårdt ramt, dels fordi banken med sin soliditet har været en oplagt køber af banker iproblemer (herunder Bear Sterns).Formålet med mødet varAt få JPMorgan Chase’s forventninger til udviklingen i amerikansk økonomi, herundervæksten og arbejdsløsheden, samt en vurdering af de væsentligste risici ifm. genopretningenogAt høre JPMorgan Chase’s vurdering af Obama-administrationens og Federal Reservesinitiativer.På mødet drøftedes navnlig følgende punkter:Om vækstpakken har virketDet amerikanske budgetunderskudKrisen i boligsektorenArbejdsløshedenHvornår startede krisenEnergieffektiviseringer og klimaproblemerneOm man kan løse gældskrisen ved at hæve skatterne

2.7. Møde om FN-reformprocessen ved Adnan Amin, chef for FN’s CEB-sekretariatDirector Adnan Amin er chef for Sekretariatet for den centrale koordinations-enhed i FN (Chief Executives Board), hvor generalsekretæren er formand og hvis medlemmer ercheferne for FN’s vigtigste organisationer, fonde og programmer. Størstedelen af FN-reformprocessen blev lanceret på Verdenstopmødet i 2005 og i den efterfølgende højniveaupanel-rapport, hvis Sekretariat Amin også var chef for. Det vigtigste reformspor er System WideCoherence (SWC) som primært omfatter1) en styrkelse af FN’s indsatser på landeniveau gennem ”Delivering as One”-initiativet, som sigtermod at etablere én ledelse, ét program, ét budget og ét (fælles) kontor i de lande, hvor FNarbejder;2) harmonisering af forretningsgange og IT-systemer;3) styrkelse af ”governance” og finansiering af FN’s udviklingsaktiviteter; og4) en samling af FN’s institutionelle håndtering af ligestillingsspørgsmål i en ny ligestillingsenhed(Gender Entity).FN’s Fredsopbygningskommission (Peace Building Commission – PBC) blev etableret i 2005 somet rådgivende organ under både Sikkerhedsrådet og Generalforsamlingen. Arbejdet medetableringen af PBC blev ledet af Danmark og Tanzania, og formålet med PBC er at styrke FN-systemets samlede ’post conflict’-indsatser, således at de pågældende lande ikke falder tilbage i

konflikt – og at fastholde international opmærksomhed på, og mobilisere ressourcer til,fredsopbygning.Reform og modernisering af FN’s Sikkerhedsråd har været drøftet i en årrække - hidtil udenresultat. Centralt står her spørgsmålet om en udvidelse af Sikkerhedsrådet, der p.t. har 5 faste og 10valgte medlemmer, med nye medlemmer, for herigennem bedre at afspejle udviklingen i de globalemagtforhold og tilføre Rådet øget legitimitet. Også spørgsmålet om større åbenhed i Rådets arbejdeindgår som et centralt element.Formålet med mødet varAt få en vurdering af den igangværende FN-reformproces og af mulighederne for at styrkeeffektiviteten af FN-systemets udviklingsindsatser på landeniveau – og af FN’s mulighederfor effektivt at bidrage til genopbygning efter konflikter.At drøfte i hvilket omfang en udvidelse af Sikkerhedsrådet vil kunne styrke FN’s legitimitet– og hvilke risici, der samtidig er i relation til mulig svækkelse af Rådets effektivitet.På mødet drøftedes navnlig følgende punkter:Om de 5 permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet kan forventes at afgive magtOm man kan se ændringer pga. Lissabon-traktatenPrioritering af FN’s indsatsRisikostyring

2.8 Møde om FN’s samarbejde med erhvervssektoren ved Georg Kell, Executive Director, UNGlobal CompactEksekutivdirektør, Georg Kell, har siden starten ledet UN Global Compact og er en afnøglearkitekterne bag initiativet, som Kofi Annan lancerede i 2000 og som sigter på at bringeledende internationale virksomheder/virksomhedsledere ind i et nærmere samarbejde med FN omcentrale virksomhedsstandarder. UN Global Coampact (GC) er verdens største initiativ for fremmeaf virksomheders sociale ansvar (’Corporate Social Responsibility’ – CSR) og har nu mere end5000 deltagende virksomheder i ca. 135 lande. Omkring 140 danske virksomheder deltager i GC’snordiske samarbejde, der ledes af Dansk Industri. Grundlaget for GC er 10 principper, som dedeltagende virksom-heder skal tilslutte sig og årligt indrapportere på grundlag af. Virksomhederneforpligter sig herigennem på overholdelse af internationalt fastsatte menneskerettigheder, respektfor grundlæggende arbejdstagerrettigheder, miljømæssig ansvarlighed og bekæmpelse afkorruption. Virksomhederne i Global Compact arbejder også aktivt med at fremme FN’s 2015 mål(’Millennium Development Goals’ – MDG’erne) og bæredygtig udvikling, ligesom et mindre antalvirksomheder indgår i ’Caring for Climate’-initiativet, som bl.a. indebærer, at den enkeltevirksomhed skal udarbejde (frivillige) planer for reduktion af CO2-udledninger.Formålet med mødet varAt få Global Compact’s vurdering af den fremtidige udvikling vedr. CSR ogbetydningen heraf i den globale økonomi – også i lyset af den globale økonomiske krise.At få en vurdering af perspektiverne for samarbejdet med erhvervssektoren omkringopnåelsen af 2015-målene.

På mødet drøftedes navnlig følgende punkter:Hvem sikrer, at selskaberne overholder reglerneMålene for det næste årtiHvordan man håndterer skatteunddragelseGennemsigtigheden i kinesiske statsvirksomhederHvilke virksomheder er blevet strøget af listen?

2.9. Møde om den finansielle krise samt de økonomiske og finansielle udsigter ved Paul A.Volcker, Chairman of the President’s Economic Recovery Advisory BoardPaul Volcker, formand for “President’s Economic Recovery Advisory Board”, var fra 1979-1987formand forFederal Reserve. Inden da havde Volcker en række ledende stillinger i Treasury, ChaseManhattan Bank og Federal Reserve, så han siden 1960erne har spillet en central rolle i amerikanskøkonomi.Formålet med mødet varAt få Volcker’s vurdering af den økonomiske og finansielle situation.At høre Volcker’s vurdering af Federal Reserve’s rolle op til og under krisen samt afFederal Reserve’s position i dag.At få Volcker’s vurdering af den finansielle krise – hvad var baggrunden, hvem var deansvarlige, og hvad kan man gøre for at undgå en ny finansiel krise.På mødet drøftedes navnlig følgende punkter:Volckers syn på den økonomiske situationSynet på fremtidig reguleringHvor stort et problem er USA’s underskud og gældenBonus til bankdiretørerOffentlighedens vrede mod bankerneHvordan styrkes gennemsigtigheden

2.10. Briefing om MDG-Topmødet 2010 ved FN-ambassadør Carsten StaurDen 20.-22. september 2010 afholdes et FN-Topmøde i New York med fokus påudviklingsspørgsmål – og især på mulighederne for at fremskynde opnåelsen af de otte 2015-mål(fattigdomsbekæmpelse, undervisning, ligestilling, børne- og mødredødelighed, hiv/aids-bekæmpelse, miljø – og et globalt partnerskab herom mellem industri- og udviklingslande). Dendanske FN-ambassadør har sammen med sin senegalesiske kollega fået i opdrag at ledeforhandlingerne først om Topmødets ydre rammer (tidspunkt, deltagelse og øvrige modaliteter –disse blev vedtaget i december 2009) og herefter om indholdet af det slutdokument, som stats- ogregeringscheferne forventes at vedtage på selve Topmødet. Forhandlingerne herom indledes formeltden 4. marts.2015-målene blev vedtaget af stats- og regeringscheferne på FN’s ’Millennium-Summit’ iseptember 2000. De konkrete og kvantificerbare mål er alle vedtaget på FN-konferencer og

topmøder i løbet af 1990’erne – og udstikker klare mål for, hvor verden samlet set skal være i 2015,set i forhold til 1990. Over de 25 år skal man således på globalt plan halvere andelen af fattige(under 1 USD/dagen), reducere børnedødelighed med 2/3, sikre grundskoleuddannelse for alle etc.Selvom der i nogle lande er sket mærkbare fremskridt for opnåelsen af (nogle af) målene, er denfulde indfrielse ikke umiddelbart i sigte, hvis ikke der sættes mere systematisk og mere aktivt ind.FN’s generalsekretær har netop lagt sidste hånd på en rapport om de hidtidige erfaringer med 2015-målene – med forslag til, hvordan man med en styrket fokus på implementering vil kunne øgechancen for at nå i mål i 2015.I rapporten fremhæves nationalt ejerskab i medlemslandene som afgørende - afspejlet ved at manaktivt indarbejder 2015-målene i national planlægning og ved at alle relevante aktører, herunderogså civilsamfund og erhvervsliv, inddrages i gennem-førelsen heraf. Endvidere peges påvigtigheden af at optrappe udbredelsen af succesfulde og innovative tilgange - ikke mindst i forholdtil ligestilling, bæredygtigt landbrug, energi, uddannelse og sundhed - samt af at styrke detstrukturelle og økonomiske grundlag for fortsat at kunne skabe øget vækst. Endelig understregesbetydningen af et styrket og udbygget partnerskab om at nå målene på nationalt, regionalt og globaltplan. Industrilandenes forpligtelse til at levere på tidligere løfter om øget bistand er et væsentligtelement heri.Danmark har to hovedprioriteter for den videre indsats:1) inklusiv vækst og beskæftigelse (på baggrund af Afrika-kommissionens anbefalinger), der vilhave en positiv effekt i forhold til fattigdomsbekæmpelse og på sigt vil kunne skabe grundlagfor større skatteindtægter og bedre finansiering af sociale sektorer og infrastruktur; og2) ligestilling med fokus på styrkelse af kvinders økonomiske muligheder og beskæftigelse.Derudover vil man fra dansk side lægge vægt på, at andre donorer, i lighed med Danmark,lever op til de løfter om øget bistand, som de har givet.Formålet med mødet var at få en vurdering af, hvilke prioriteter FN’s medlemslande har for detinternationale udviklingssamarbejde – af muligheder og udfordringer – og af hvordan danskeprioriteter kan tilgodeses i denne forbindelse.På mødet drøftedes navnlig følgende punkter:Kinas sikkerhedspolitiske rolleKan Sydafrika virke som en dynamo i AfrikaVirkningen af de begrænsede resultater på COP-15Scenarier efter MDG-mødet

3. Hovedpunkter ved møder i Washington3.1. Møde om administrationens syn på den økonomiske situation ved Alan Krueger,Assistant Secretary for Economic Policy – U.S. Department of the TreasuryAlan Krueger, Assistant Secretary for Economic Policy and Chief Economist, U.S. Department ofTreasury. Krueger har en Ph.D. i økonomi fra Harvard University og har i øjeblikket orlov fra enstilling som professor på Princeton University. Krueger er i praksis ”vice-finansminister” på detøkonomisk-politiske område, idet han refererer til finansminister Geithner for analyse afindenlandske og internationale økonomiske spørgsmål samt udviklingen på de finansielle markeder.

Formålet med mødet varAt høre Obama-administrationens syn på den økonomiske og finansielle situation, herundervæksten og arbejdsløsheden, samt en vurdering af de væsentligste risici ifm.genopretningen.At høre hvilke overvejelser, der ligger bag Obama-administrationens økonomiske politik,samt mulighederne for at få tiltag gennem Kongressen.På mødet drøftedes navnlig følgende punkter:Kort-, mellem- og langsigtede perspektiver for den amerikanske økonomiReform af forsvarsbudgettetInvesteringer i uddannelsessektorenMulighederne for at reducere statsunderskuddetUSA’s største økonomiske udfordringer

3.2. Møde om budgetsituationen i USA ved Congressional Budget OfficeCongressional Budget Office blev etableret i 1976 til at assistere Kongressen med budgetarbejdet,samt med vurderinger og udgiftsestimater af politikforslag, herunder Præsidentens budgetforslag.CBO’s rolle som vagthund gør, at de ikke har mandat til selv at komme med politikforslag i deresrapporter. Samtidig skal CBOs fremskrivninger ske på grundlag af vedtagne politikker – forslag kanikke inddrages uanset hvor sandsynlige de måtte være. CBO anses for at give en objektiv analyse afbudgetsituationen. CBO afgiver i januar hvert år en rapport om de økonomiske og budgetmæssigeudsigter 10 år frem.Formålet med mødet varAt få et indblik i den amerikanske budgetproces, herunder hvilke roller præsidenten,kongressen og CBO har i processen.At høre en objektiv institutions vurdering af den økonomiske politik, herunder delangsigtede perspektiver for amerikansk økonomi.På mødet drøftedes navnlig følgende punkter:CBO’s arbejdsopgaver og –betingelseruafhængighed og trusler herimodinformationskilderhvor meget anvendes CBO’s arbejde af medlemmerne og offentlighedenoverlapning med administrionenforskelle i CBO’s og Præsidenten bedømmelse af sundhedsreform, budgetunderskud,skatteindtægter og arbejdsløshedkonflikter med administrationenCBO’s rolle i budgetprocessen3.3. Møde om amerikansk indenrigspolitik og finansiel lovgivning ved Barney Frank,Chairman of The House Committee on Financial ServicesBarney Frank, demokrat og formand for The Committee on Financial Services. Frank har væretmedlem af Repræsentanternes Hus siden 1980. Før han blev valgt til Kongressen, var han i enårrække aktiv i lokalpolitik i Massachusetts. Frank er uddannet jurist fra Harvard.

Financial Services Committee har et meget bredt ressort, der bl.a. omfatter kapitalmarkeder,finansielle institutioner, forsikringsselskaber, international pengepolitik og boligpolitik. Frank’sforslag til finansielle reformer fik i slutningen af 2009 opbakning i Huset, men ingen republikanerestemte for. Frank’s udgave af den finansielle lovgivning ligger tæt på administrationens oprindeligeforslag. Et af hovedelementerne er en styrket tilsynsrolle for Federal Reserve, der skal væreansvarlig for tilsynet med alle finansielle institutioner, som udgør en systemisk risiko. Et andet eretableringen af et finansielt stabilitetsråd, som skal identificere systemiske risici, og som bl.a. kanudarbejde regler vedr. kapitalkrav, gældsætning, likviditet og risikostyring. Endvidere skal etableresen ny kriseløsningsmodel, som skal muliggøre opløsning af institutioner uden omkostninger forøkonomien og skatteborgerne, hvis de går konkurs. Forbrugerbeskyttelse styrkes gennemetableringen af et Forbrugerråd.Formålet med mødet varAt få en status på amerikansk indenrigspolitik, herunder en vurdering af hvordan Rep. Frankvurderer udsigterne for midtvejsvalget til november.At høre Barney Frank’s vurdering af mulighederne for at få finansielle reformer vedtaget iKongressen.At få Rep. Franks vurdering af den amerikanske økonomi samt hans forventninger til denøkonomiske udvikling.På mødet drøftedes navnlig følgende punkter:”Volcker-reglen”Ønskeligheden af styrkelse af den finansielle reguleringForskelle i Demokraters og Republikaneres opfattelse af reguleringSamarbejde med centralbanker

3.4. Møde om amerikansk indenrigspolitik med Steny Hoyer, medlem af RepræsentanternesHusSteny Hoyer, demokratisk flertalsleder i Repræsentanternes Hus. Hoyer har været medlem afRepræsentanternes Hus siden 1981. Hoyer blev født i New York, men han har boet hele sit voksneliv i Maryland. Hoyer er af dansk afstamning - faderen immigrerede i starten af 1900-tallet.Inden valget til Kongressen var Steny Hoyer i en årrække medlem af Marylands delstatssenat,herunder blev han som den yngste person nogensinde valgt som senatspræsident. Hoyer er uddannetjurist fra Georgetown University. Som flertalsleder er Hoyer den formelle leder af den demokratiskepartigruppe i Huset. Han er som sådan ikke ansvarlig for noget specifikt ressortområde, men er dybtinvolveret i alle vigtige sager; arbejdet som leder udføres i tæt samarbejde med formanden forHuset, Nancy Pelosi.Formålet med mødet var at få flertalslederens vurdering af den aktuelle politiske situation i USAsamt at drøfte det dansk-amerikanske forhold.På mødet drøftedes navnlig følgende punkter:SundhedsreformenOm ”checks & balances” virker efter hensigten?klimaproblemet

3.5. Møde med Julie Chon, Senoir Policy Advisor, Senate Banking CommitteeJulie Chon har forberedt over 45 høringer om den finansielle krise og har spillet en nøglerolle iarbejdet med de politiske svar på krisen. Hun arbejder i øjeblikket med lovgivningen bag enfinansiel reform.Senate Banking Committee ledes af den demokratiske senator Christopher J. Dodd.Senate Banking Committee er den af de 27 Senats-komitéer, der har ansvaret forlovgivningsarbejdet relateret til den finansielle regulering.Senator Dodd fremlagde et forslag i november, men der har ikke været fremdrift i forhandlingerne iSenate Banking Committee. Senator Dodd’s forslag til finansielle reformer er mere vidtgående endadministrationens og Husets forslag, idet Dodd har foreslået et ”enhedstilsyn”, herunder at finansielttilsyn fjernes fra Federal Reserve. Derudover er hovedelementer i Dodd’s forslag bl.a., at deretableres et Forbrugerråd samt et Stabilitetsråd, der skal identificere selskaber og produkterforbundet med systemisk risiko. Tilsvarende findes i administrationens og Husets udgaver. SærligtForbrugerrådet er ikke blevet positivt modtaget af medlemmerne af Senate Banking Committee –særligt blandt republikanerne – og Dodd overvejer i stedet at samle forbrugerbeskyttelse i eneksisterende struktur (muligvis Treasury).Formålet med mødet varAt høre Chon’s syn på arbejdet med den finansielle lovgivning, herunder den politiskeproces i Senatet.At høre om mulighederne for at få finansielle reformer vedtaget af Senatet og i sidste endehele Kongressen.På mødet drøftedes navnlig følgende punkter:SkattelySundhedsreformenMulige reformer af det finansielle systemForbud mod/regulering af ”financial engineering”forbrugerbeskyttelse

3.6. Møde om den finansielle krise samt de økonomiske og finansielle udsigter ved DonaldKohn, Vice Chairman, Federal Reserve BoardDonald Kohn, Vice Chairman of the Board of Governors. Kohn har været i Federal Reservesystemet i over 40 år. Kohn blev medlem af Board of Governors i 2002 og udnævnt til næstformandi 2006 under Bernanke. Kohn har netop meddelt præsidenten, at han stopper som guvernør i juni2010.Federal Reserve (”Fed”) har spillet en særdeles aktiv rolle i krisen bl.a. gennem ekstraordinærefaciliteter mhp. at stille likviditet til rådighed, herunder også til bailout af forsikringsselskabet AIG.Formand Bernanke roses generelt for sin håndtering af krisen, som anses for afgørende for, at manundgik en ny depression. Men ifm. Senatets godkendelse (70-30) af hans genudnævnelse blev Fedkritiseret, særligt pga. sin rolle i bailout’s og Fed’s rentepolitik og finansielle tilsyn i årene op til

krisen. Såvel Bernanke som Kohn har også været guvernører, mens Greenspan var formand. IKongressen verserer forslag om bl.a. at foretage revision af pengepolitikken og at fratage Fedfinansielt tilsyn. Mange økonomer og politikere er derfor bekymrede for, om Fed’s uafhængighedkan fastholdes. Men ethvert tiltag mod Federal Reserve forudsætter, at Senatet og Huset kan bliveenige, og at præsidenten underskriver. De ledende renter er tæt på 0 og ventes fastholdt indtil sent i2010 eller starten af 2011. Fed tager både hensyn til inflation og arbejdsløshed ved fastsættelse afrenten.Formålet med mødet var

At få Federal Reserve’s vurdering af den økonomiske og finansielle situation.

At få Federal Reserve’s vurdering af den finansielle krise, herunder sin egen rolle.At høre Federal Reserve’s vurdering af sin rolle fremover.På mødet drøftedes navnlig følgende punkter:Omfang og størrelse af underskuds- og gældsproblemerneStrukturændringer i den finansielle verdenExit strategierVirkningen af gælden på renteudviklingen

3.7. Møde om globale økonomiske og finansielle spørgsmål med eksekutivdirektør PerCallesen, Nordic Baltic Office, IMFOp til den finansielle krise var der en lang periode med en særdeles gunstig økonomisk udvikling,hvor låntagerlandene nedbragte deres gæld til IMF markant. IMF-diskussionerne gik på, hvad IMFsrolle fremadrettet skulle være, og staben måtte igennem en nedskæringsrunde. Det har denfinansielle krise ændret markant på, og der er igen efterspørgsel efter IMFs ressourcer. Dekoncessionelle lån til lavindkomst-lande er fordoblet fra $1.5 mia. USD i hele 2008 til $2.9 mia.USD i midten af juli 2009. I den nordisk-baltiske valgkreds har to lande fået låneaftaler; Island($2.2 mia. USD) og Letland ($2.35 mia. USD).Som følge af det fornyede behov for IMFs lånefaciliteter har fonden besluttet at udvide sin kapitelfra $250 mia. USD til $750 mia. USD gennem lån fra medlemslandene.Formålet med mødet var

At få IMFs bud på de økonomiske og finansielle udsigter globalt.At drøfte internationalt samarbejde og IMFs rolle i økonomiske og finansielle spørgsmål.At høre om særlige interesser for den nordisk-baltiske valgkreds og valgkredsens mulighedfor at påvirke IMFs politikker.

På mødet drøftedes navnlig følgende punkter:



Grækenlands problemerOpsplitning af finansielle supermarkederForbrugerbeskyttelsekreditvurderingsinstitutioner

3.8. Møde om budgetsituationen i USA ved Director Peter Orszag, Office of Management andBudget og om Obama-administrationens syn på internatinale forhandlinger på detøkonomiske og finansielle område med Christina Romer, formand for the Council ofEconomic AdvisersPeter Orszag har tidligere arbejdet som økonom i præsident Clinton’s administrationen og dereftersom senior fellow i tænketanken Brookings og som direktør i Congressional Budget Office. Siden20. januar 2009 har han været chef for OMB, dvs. budgetminister.Office of Management and Budget er præsidentens største executive office, og det har til opgave atassistere præsidenten med alle aspekter af det føderale budget – herunder budgetlægningen.Council of Economic Advisers (CEA) hører under Præsidentens administration og arbejder sammenmed Office of Management and Budget og Department of Treasury om at producereadministrationens økonomiske prognoser. Det er ligeledes CEA, der forbereder præsidentensøkonomiske rapport. Rådet består af tre medlemmer; Christina Romer (formand), samt AustanGoolsbee og Cecilia Rouse. Christina Romer nævnes som en mulig kandidat til at efterfølge DonaldKohn, Vice Chairman i Federal Reserve (Kohn trækker sig tilbage i juni 2010).Formålet med mødet varat få de økonomiske rådgiveres syn på den økonomiske og finansielle situation, herundervæksten og arbejdsløsheden, samt en vurdering af de væsentligste risici ifm.genopretningen.At drøfte økonomisk-politiske tiltag i USA og globalt.At høre om budgetprocessen og prioriteterne i Præsidentens budgetforslag for 2011, samthvordan man vil håndtere den stigende gæld.At høre Det Hvide Hus’ syn på den økonomiske politik.På mødet drøftedes navnlig følgende punkter:Den amerikanske økonomiske situationHvem bliver ikke dækket af sundhedsreformenVil reformen reducere budgetunderskuddetGældskommissionens arbejde”Volcker-reglen”Styrkelse af den finansielle reguleringSkat på finansielle transaktioner og størrelsen heraf

3.9. Møde om status for Joint Strike Fighter programmet med Lockheed Martin rkKronenbergPå mødet drøftedes navnlig følgende punkter:F-35 set i lyset af NATO’s fremtidige strategiHvornår det første fly er operationsklart



En endelig pris på flyet

3.10. Møde om præsidentens forslag til forsvarsbudget for 2011 i Pentagon med WilliamRichards, Budget AnalystDen amerikanske administration har offentliggjort sit forslag til forsvarsbudget for 2011. En politiskbehandling af forslaget vil finde sted hen over foråret og sommeren i respektive kamre. Detteefterfølges af den såkaldte ”Conference”, hvor medlemmer fra Huset og Senatet forsøger at nå fremtil et kompromis. Ideelt foreligger et kompromis, så betids at budgettet kan vedtages inden den 1.oktober, hvor det nye finansår træder i kraft. Men erfaringsmæssigt har det i de senere år vist sigsvært at nå til enighed, hvor man har set, at enighed først er opnået i det efterfølgende kalenderår.Formålet med mødet var at modtage en orientering om forslag til forsvarsbudget for finansåret2011.På mødet drøftedes navnlig følgende punkter:Under hvilke betingelser skal præsidenten gå til Kongressen for at få ekstrabevillingerEr det muligt at flytte bevillinger fra ét område til et andetBeslutningsprocessen vedr. fremtidig strategiKampen for fordelingen lokalt af forsvarsbevillingerneBudgetunderskuddets indflydelse på forsvarsbevillingerneEvt. udsættelse af JSF-projektet

3.11. Møde om status for Super Hornet programmet med BoeingBoeing er kendt som en af de store forsvarsvirksomheder i USA. Tillige er Boeing kendt for at væreleverandør af civile fly.Boeing kom sent ind i konkurrencen om Danmarks næste jagerfly. Først de Eurofighter meldte sigud af konkurrencen, anmodede Boeing om at komme i betragtning med Super Hornet.Ansvarlig for marketing i Danmark er Mr. Tom Bell, som på det industrielle område støttes af Mr.Rick Cisiewski Mr. Dennis Muilenburg er ansvarlig for forsvarssegmentet i Boeing. Mr. Tom Bellhar tilbragt store dele af det seneste år i Danmark, hvor han har ført en effektiv og ”aggressiv”marketingskampagne for Super Hornet.Formålet med mødet var at modtage en orientering om Super Hornet programmet, herunderBoeings syn på Danmark som mulig aftager af jagerflyet.

På mødet drøftedes navnlig følgende punkter:Super Hornet sammenlignet med JSF-projektetindustrisamarbejde

Program for besøg i New York, NY & Washington DCFinansudvalget7. marts - 12. marts 2010

Søndag d. 7/3/201015:15Ankomst til New YorkNewark Liberty InternationalSAS SK 909

Mandag d. 8/3/2010

7:408:30

Bussen kører fra Flatotel.Rundvisning og møde i New York Stock Exchangeved Larry Leibowitz, Chief Operating Officer,EuronextMøde om udsigterne for den amerikanske økonomived Torsten Sløk, Director, Global Economics,Deutsche Bank

ASW kontaktpersonNYSE2 Broad Street - gåturDeutsche Bank60 Wall Street - gåtur

10.00

12:00Frokostmøde om udsigterne for den finansielle sektorved Jayan Dhru, Managing Director, FinancialInstitutions, Standard & Poors14:00Bussen kører delegationen til FN-Missionen/Generalkonsulatet14.30Møde om den finansielle krise og finansiel lovgivningved Douglas Elliott, Brookings Institute15:30Møde om FN’s nødhjælpsindsats i Haiti og denforestående genopbygning ved vice-eksekutivdirektørHilde Johnson, UNICEF16.30Møde om de økonomiske og finansielle udsigter vedBruce Kasman, Chief Economist and Head ofEconomic Research, JPMorgan Chase17.30Bussen kører til hotellet19.10Bussen kører fra Flatotel19:30Middag hos FN-ambassadør Carsten StaurCa. 22.30Afgang til Flatotel med bussen

Standard & Poors55 Water Street

FN-Missionen/Generalkonsulatet

Residensen, 857 Fifth Ave

Tirsdag d. 9/3/201008:10Afgang med bussen fra Flatotel – skal være checketud og medbringe bagageMøde om FN-reformprocessen ved Adnan Amin, cheffor CEB-sekretariatet (Chief Executives Board forCoordination)Møde om FN’s samarbejde med erhvervslivet vedGeorg Kell, Executive Director, UN Global CompactMøde om den finansielle krise samt de økonomiskeog finansielle udsigter ved Paul A. Volcker, Chairmanof the President’s Economic Recovery AdvisoryBoardBriefing om MDG-Topmødet 2010 ved FN-ambassadør Carsten StaurGåtur til restaurant fra FN-MissionenFrokostmøde om klimaændringer - perspektiverne forinternationalt samarbejde efter COP15 - ved Bob Orr,chef for Generalsekretærens strategiske policyenhedAfgang fra restauranten med bussenAfrejse til Washington, DCFinansråd Gitte Walin Pedersen rejser meddelegationen til Washington DCPenn StationCa. kl. 19Ankomst fra NYC til Washington, DC – UnionStationUnion StationCapital Grille155 E 42nd StreetFN-Missionen/GeneralkonsulatetASW kontaktperson

09:00

FN-Missionen/Generalkonsulatet

10.00

FN-Missionen/Generalkonsulatet

11:00

FN-Missionen/Generalkonsulatet

12.00

13:0013:15-14:45

15.0016:00

Onsdag d. 10/3/20109.00Morgenmads-briefing om den økonomisk politiskesituation i USA ved ambassadør Friis Arne PetersenPotentialet for dansk eksport til USA på sundheds- ogenergiområderne ved ambassadør Friis Arne Petersenm.fl.10:30Møde om administrationens syn på den økonomiskesituation ved Alan Krueger, Assistant Secretary forEconomic Policy – U.S. Department of the TreasuryResidensen

Residensen

Ambassaden

13:15-14:15

Møde om budgetsituationen i USA ved Dr. RobertSunshine, Deputy Director – Congressional BudgetOfficeMøde om amerikansk indenrigspolitik og finansiellovgivning ved Barney Frank, Chairman of TheCommittee on Financial ServicesMøde om amerikansk indenrigspolitik med StenyHoyer, medlem af Repræsentanternes HusMøde med Senator Dodd’s stab om finansiellovgivning og den politiske proces i Senatet ved JulieChon, Senoir Policy Advisor, Senate BankingCommitteeMiddag hos ambassadør Friis Arne PetersenGæst: Jim Nussle (Rep.), tidligere kongresmedlem ogtidligere budgetminister i Bush-administrationen

Ford House office Bldg.,at 2NDand D Sts., SW., 4THFL.Conference room 483Chairman Frank2252 Rayburn House OfficeBuilding, second floor.U.S. Capitol, H-107

15:00

16:00

17:00

Dirksen Senate Office BuildingRoom 5341st& C St., NEResidensen

19:30

Torsdag d. 11/3/2010TBDMøde om Obama-administrationens syn påinternatinal forhandlinger på det økonomiske ogfinansielle område med White HouseMøde om den finansielle krise samt de økonomiskeog finansielle udsigter ved Donald Kohn, ViceChairman, Federal Reserve BoardMøde og frokostmøde om globale økonomiske ogfinansielle spørgsmål ved José Vinãls, FinancialCounsellor and Director of the Monetary and CapitalMarkets Department, IMF, og eksekutivdirektør PerCallesen, Nordic Baltic Office, IMFMøde om budgetsituationen i USA ved Director PeterOrszag, Office of Management and Budget, WhiteHouse

Eccles Board Building

20th and C Streets, N.W.Washington, DC 20551International Monetary Fund,700 19th Street, N.W.,Washington, D.C. 20431

10:00

11:30-14:00

14:30

Eisenhower Executive BuildingEnter from 17thSt. And StatePlace

19:30

Middag på restaurant (finansministeren vært)

Morton’s The Steakhouse3251 Prospect St., NWWashington, DC 20007

Fredag d. 12/3/2010

8.30-9.45

Møde om status for Joint Strike Fighter programmet

Lockheed Martin, Crystal City,

med Lockheed Martin

10.00-11.00

Møde om præsidentens forslag til budget for 2011,PentagonMøde om status for Super Hornet programmet medBoeing

Pentagon

11.30-12.45

Boeing, Rosslyn, VA

17:20

Retur til København

Washington Dulles InternationalScandinavian Airlines SK 926Dulles International Airport

17.15

Afgang fraDulles International Airport