Orientering

om

Lagtingets 1. behandling af det genfremsatte forslag til

lagtingslov om Færøernes Forfatning

Forslaget til lagtingslov om Færøernes Forfatning (forfatningsforslaget), der blev fremsat den 6.marts 2010, nåede ikke at blive færdigbehandlet i den foregående lagtingssamling og bortfaldt der-med til Olaj (den 29. juli).Der var enighed i det særligt nedsatte § 25-udvalg, der behandlede det fremsatte forfatningsforslag iforåret, om, at forslaget skulle genfremsættes efter Olaj med henblik på videre behandling. Lag-tingsmedlem Poul Michelsen fra Folkeflokken, der var formand for det særligt nedsatte udvalg, deroprindelig udarbejdede og fremsatte forfatningsforslaget i marts måned, genfremsatte forslaget iLagtinget den 17. august 2010.Lagtinget havde den 23. september 2010 1. behandling af det genfremsatte forfatningsforslag. Rigs-ombudets oversættelse af lovforslaget er fremsendt til Statsministeriet i e-mail af d.d.Som det var tilfældet i forbindelse med 1. behandlingen af lovforslaget i foråret 2010, meddelteLagtingets formand indledningsvis, at Lagtingets administration havde indstillet til formandskabetat afvise forslaget med henvisning til, at det bl.a. er i strid med grundloven og hjemmestyreloven.Lagtingets direktør havde den 25. august 2010 genfremsendt notatet fra 23. marts 2010 til formand-skabet, hvor formandskabet samtidig blev anmodet om nærmere at vurdere, om forfatningsforslageter forenelig med den færøske styrelsesordning og Lagtingets forretningsorden, da denne del af denoprindelige indstilling har fået meget lidt eller ingen behandling. Brevet fra den 25. august 2010 eroversat af Rigsombudet og d.d. fremsendt til Statsministeriet.Et flertal i Lagtingets formandskab ville, som det også var tilfældet i foråret, ikke afvise lovforsla-get. Begrundelsen var igen den, at lovforslaget er af en særlig karakter med stor betydning for Fæ-røernes fremtid, som Lagtinget bør have mulighed for at debattere.Derefter anmodede Edmund Joensen fra Sambandspartiet om, at der i henhold til Lagtingets forret-ningsordens § 57, stk.3, skulle stemmes om afvisning af lovforslaget. Afvisning ville kræve, at 20af de 33 Lagtingsmedlemmer stemte for afvisning. For afvisning stemte Sambandspartiets syv med-lemmer, én stemte blankt og resten stemte imod. Hermed blev der ikke flertal for afvisning og for-slaget overgik til 1. behandling i Lagtinget.Herefter gik man over til debatten, hvor der først og fremmest var fokus på, at Sambandspartiet vedat stemme for afvisning af lovforslaget havde brudt mere end 10 års enighed og samarbejde om enfærøsk forfatning eller styrelsesordning.Høgni Hoydalfra Republikanerne var den første, der fik ordet. Han undrede sig over, hvorfor dervar så stor modstand mod dette forslag, hvor befolkningen på Færøerne i sidste ende skal tage stil-

ling, og spurgte, om man ikke har demokrati på Færøerne. Han nævnte, at hvis nogle jurister iDanmark, danske politikere og et notat fra Justitsministeriet skal bestemme, hvad der skal gælde påFærøerne, så vil magten på Færøerne ikke ligge hos folket på Færøerne, men i København – og Re-publikanerne vil aldrig fremsætte og vedtage et forslag, der placerer magten i Danmark.Helgi Abrahamsenfra Sambandspartiet nævnte i sin ordførertale, at man hen over sommeren havdefokuseret på stridspunkterne og juraen - og ikke på selve indholdet. Helgi Abrahamsen gjorde detklart, at Sambandspartiet ikke vil stemme for noget, der vil ændre på Færøernes stilling i riget, og atdet for at komme videre vil være nødvendigt at få en afklaring på, hvor Færøerne står i dag. Hananlagde en forholdsvis positiv indgangsvinkel til det videre arbejde med forfatningsforslaget og sermulighed for, at man under udvalgsarbejdet kan tilpasse forslaget, så der kan opnås enighed.Hans Pauli Strømfra Socialdemokratiet er af den opfattelse, at det bør være muligt at tilpasse for-slaget til den virkelige verden og respekterer Færøernes stilling inden for riget. Efterfølgende harHans Pauli Strøm overfor både Færøernes Radio og TV udtalt, at Socialdemokratiet kun vil stemmefor et forfatningsforslag, hvis alle Lagtingets partier står sammen om forslaget. Han er desuden afden opfattelse, at man nok ikke får en anden muligheder for at behandle forfatningsforslaget, så detskal være nu eller aldrig, hvis man skal have vedtaget en færøsk forfatning.Poul Michelsenfra Folkeflokken nævnte, at hele debatten var endt i et juridisk tovtrækkeri, og at endebat af indholdet stort set havde været fraværende, hvilket han især kritiserede pressen for. Hanmente, at det nu var vigtigt at få udbredt indholdet til befolkningen.Senere vakte det stor opmærksomhed, daEdmund Joensenfra Sambandspartiet fra talerstolen med-delte, at han ikke længere ville være med til at behandle lovforslaget af respekt for Lagtinget, somhan altid havde været stolt af at repræsentere. Ifølge Edmund Joensen bryder Lagtinget sine egnelove ved at behandle forslaget, og han anklagede Lagtingets formandskab for at have svigtet. Ed-mund Joensen gik herefter ned fra talerstolen og forlod lagtingssalen uden at besvare de efterføl-gende spørgsmål fra salen.Den efterfølgende debat bragte ikke meget nyt og bar især præg af, at de to yderpunkter i forhold tilrigsfællesskabet - Sambandspartiet og Republikanerne – klargjorde deres positioner i forhold tilhvilket indhold og hvilken status forfatningsforslaget har og kan få.Der blev afslutningsvis fremsat forslag om, at sagen også denne gang skal overgå til behandling i etsærskilt udvalg nedsat i henhold til Lagtingets forretningsordens § 25, hvor alle partier skal værerepræsenteret. En afstemning herom vil finde sted på førstkommende lagtingsmøde.