FÆU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 40: Indberetning nr. 5/2010, fra Rigsombudsmanden på Færøerne.

Indberetning nr. 5 / 2010Emner:Åbningsdebatten vedr. lagmandens redegørelse (olajtalen) i forbindelse med Lagtin-gets åbning den 29. juli 2010 viste, at der i landsstyret ikke er enighed om flere elemen-ter i olajtalen, og at der kan imødeses meget vanskelige forhandlinger vedr. finanslovenfor 2011.Lagmanden tilslutter sig i olajtalen, at arbejdet med forfatningsforslaget genoptages,men siger samtidig, at koalitionen ikke vil vedtage en forfatning som sår tvivl om,hvorvidt Færøerne er i rigsfællesskab med Danmark. Poul Michelsen fra Folkeflokken,der var formand for forfatningsudvalget frem til Olaj, kan ikke tilslutte sig lagman-dens udtalelser i olajtalen vedr. forfatningsforslaget.Tórbjørn Jacobsen, nuværende lagtingsmedlem for Republikanerne og tidligere med-lem af Folketinget, har meddelt, at han ikke genopstiller ved næst valg.Færøerne har fastsat egenkvote for fiskeri efter makrel i 2010, efter at Færøerne ikkekunne nå til enighed om en ny aftale med EU og Norge om fordelingen af totalkvoten.Færøerne har forhøjet deres andel fra 5 pct. til 15 pct., efter at makrellens vandrings-mønster har ændret sig og makrellen nu gyder i færøsk farvand. Den norske fiskerimi-nister har reageret skarpt på den færøske enegang og det samme har EU’s fiskeri-kommissær.Lakseopdrætserhvervet, der i en periode har oplevet udmærkede priser, oplever nu”himmelhøje” priser på hele ferske laks.Færøerne har oplevet lav produktivitetsvækst siden 1999, hvilket bl.a. forklares vedflere uhensigtsmæssige forhold i fiskerierhvervet.Der har været flere grindedrab denne sommer. Især et grindedrab i Klaksvík har fåetomtale i udenlandske medier.Den syvende olieefterforskningsboring ved Færøerne er påbegyndt.Færøerne vil beskære aktiviteterne på vejrstationen i Tórshavn, så bevillingen på fi-nansloven kan dække betalingen til DMI.Regentparret kom vidt omkring under besøget på Færøerne i perioden 27. juni – 1. juli2010.Rigsombudsmanden på Færøerne har udgivet to publikationer: ”Beretning 2010” og”Lovregister for Færøerne 2010”.

rets påtænkte tiltag. Rigsombudets oversættelse af olajtalen og landsstyrets lovprogram er vedlagtdenne Indberetning.I en leder fra Sosialurin den 30. juli vurderes det, at lagmanden i talen ganske vist har opfordret tilat stå sammen om at løse de økonomiske udfordringer, men at han denne gang har lagt mere vægtpå at spille med de partipolitiske muskler, end han tidligere har gjort, og således med flere udtalel-ser, bl.a. vedr. forfatningsforslaget, mere end tidligere har vist sig som partiformand end koalitions-leder. Ifølge lederen har talen derfor lagt op til politisk turbulens.Åbningsdebatten blev i avisen Sosialurins leder den 4. august, der bar overskriften ”Folkeflokkenudenfor”, beskrevet som ret tam. Ifølge lederen var ikke den store debat eller uenighed mellem koa-litionen og oppositionen, og det var til tider svært at skelne mellem, hvem der nu sidder i koalitio-nen og hvem der er i opposition. Folkeflokken har således ved flere lejligheder taget afstand fra deleaf olajtalen. Jákup Mikkelsen, gruppeformand for koalitionspartiet Folkeflokken, udtalte såledesunder åbningsdebatten, at der er meget af det, lagmanden fremførte i åbningstalen, som Folkeflok-ken ikke kan tilslutte sig. Jørgen Niclasen, formand for Folkeflokken og landsstyremedlem forudenrigsanliggender, udtalte den 2. august til Færøernes Radio, at lagmandens olajtale på flerepunkter ikke har opbakning i koalitionen. Ifølge Jørgen Niclasen indeholder lovkateloget: a) sager,som man er enige om; b) sager, som man endnu forhandler om; men også c) sager, som man sletikke har talt om i koalitionen. Folkeflokken har konkret nævnt, at de ikke vil være med til at forhøjeselskabsskatten fra 18 pct. til 20 pct., og de vil ikke være med til at nedtrappe sømandsfradraget,som der ellers er lagt op til i olajtalen.I fortsættelse af debatten om olajtalen har der været stillet spørgsmålstegn ved koalitionens mulig-hed for at nå til enighed om finansloven for 2001. Jørgen Niclasen udtalte sig også herom til Færø-ernes Radio den 2. august, hvor han sagde, at såfremt partierne i landsstyret ikke når til enighed omnoget så centralt som finansloven inden 1. oktober, så giver det ikke nogen mening at fortsætte.Hans Pauli Strøm fra Socialdemokratiet har været endnu mere kontant i sin udmelding. Han harudtalt, at såfremt man ikke er enig om de grundlæggende ting inden 14 dage, så vil det være forsent, og så må man tage andre skridt.Forfatningsforslaget i olajtalenLagmand Kaj Leo Johannesen sagde følgende om forfatningsforslaget i olajtalen:”Forslaget til forfatning, der blev fremlagt i foråret, bortfalder nu til Olaj. Men sagen bliver taget oppå ny, og det bakker jeg fuldt op om. En forfatning er grundstenen under et demokrati og skal samlenationen. Men lad mig gøre det helt klart. Denne koalition vil ikke vedtage en forfatning, som sårtvivl om, hvorvidt Færøerne er i et rigsfællesskab med Danmark. Skal vi ændre vores statsretligesituation, skal ændringerne ikke være med grundlag i juridiske tolkninger, men være baseret på po-litiske afgørelser og folkets vilje.”Efter åbningsdebatten synes Socialdemokratiet og Folkeflokken ikke at være enige i spørgsmåletom forfatningsforslaget og holdningen til lagmandens udtalelser ovenfor.

Poul Michelsen fra Folkeflokken, der var formand for lagtingsudvalget, der udarbejdede forslagettil en ny forfatning fremsat i foråret, udtalte den 5. august til Færøernes Radio, at han ikke kan til-slutte sig lagmandens ordvalg i olajtalen. Poul Michelsen siger, at det er det færøske folk og ingenandre, der skal afgøre, hvorledes forfatningsforholdene skal være: ”Forslaget siger, at det er folket,som beslutter, hvornår eller om vi være selvstændige, forblive i rigsfællesskabet eller lave en andenordning, og ikke Kaj Leo Johannesen”, udtalte Poul Michelsen. Han holder fast i det oprindeligeforslag.Hans Pauli Strøm fra Socialdemokratiet, som også var medlem af udvalget, der fremsatte foråretsforfatningsforslag, siger, at Socialdemokratiet fuldt ud kan tilslutte sig lagmandens ordvalg. Når nuforslaget bliver fremsat på ny, forventer Hans Pauli Strøm, at det vil lykkes at rette forslaget til påen sådan måde, at det ikke påvirker hovedindholdet.Hans Pauli Strøm sagde den 6. august til Færøernes Radio, at det tidligere har kunnet lade sig gøre,at finde frem til politiske aftaler mellem danske og færøske myndigheder, og det på trods af, at jura-en har sagt noget andet. Eksempler på dette er ifølge Hans Pauli strøm hjemmestyreloven, overta-gelsesloven og loven om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler, hvor man har brudtmed juraens grænser.Lagtingsmedlem Tórbjørn Jacobsen genopstiller ikkeTórbjørn Jacobsen, lagtingsmedlem for Republikanerne, er fra den 1. august 2010 ansat som hav-nemester i Runavík Kommune. I den forbindelse har han meddelt, at han stopper i politik efter in-deværende valgperiodes udløb. Han stiller således ikke op til næste lagtingsvalg, der senest skalafholdes januar 2012.Tórbjørn Jacobsen har været medlem af Lagtinget i perioderne 1998-2000 og fra 2002 og frem. Hanhar desuden været landsstyremedlem for kulturanliggender 2000-2001 samt landsstyremedlem forfiskerianliggender i 2008. I perioden 2001-2004 sad han i Folketinget som suppleant for daværendevicelagmand og landsstyremedlem Høgni Hoydal.Færøerne har fastsat egen kvote for fiskeri efter makrel i 2010Færøerne, EU og Norge har ikke kunnet nå til enighed om en fordeling af totalkvoten for makrel for2010 og Færøerne har nu fastsat en egenkvote på 15 pct. af totalkvoten, hvilket bl.a. har medførtskarpe udtalelser fra den norske fiskeriminister. Siden 1999 har Færøerne, EU og Norge ellers ind-gået årlige aftaler om totalforvaltning af makrel. En fast fordelingsnøgle findes ikke, men denmængde, som Færøerne hidtil har aftalt som sin del, har svaret til 5,45 pct. af totalkvoten.Nye undersøgelser har vist, at makrellen har ændret vandringsmønster og i større grad end tidligeregyder i færøsk farvand. På den baggrund fremsatte Færøerne under forhandlingerne med EU ogNorge krav om 15 pct. af totalkvoten, hvilket EU og Norge dog ikke ville gå med til. De ønskede atbibeholde den hidtidige fordeling for 2010.Jacob Vestergaard, landsstyremedlem for fiskerianliggender, besluttede efter de resultatløse for-handlinger, hvor han bl.a. i juli var til møder i Oslo og med EU’s fiskerikommissær i Bruxelles, atfastsætte en egenkvote for Færøerne på 80.000 tons makrel, svarende til 15 pct. af totalkvoten.

Forinden var fiskerierhvervet på Færøerne fremkommet med forskellige udmeldinger om det for-nuftige i at fastsætte en egenkvote på 15 pct. Rederiforeningens formand Viberg Sørensen var utål-modig og ønskede en hurtig beslutning fra Jacob Vestergaard om en større egenkvote, så fiskerflå-den kunne komme ud og fiske af den større kvote, som man berettiget havde krav på. Fra Forenin-gen Notskibe var man mere tilbageholdende og ønskede at godkende den hidtidige fordeling for2010 og så forsøge at få større makrelkvote for 2011. Hvis man fra færøsk side fastsatte enegenkvote på 15 pct., var man fra Foreningen Notskibe bange for, at man kunne miste den såkaldteMSC-godkendelse, der er en mærkningsordning for miljøvenligt og bæredygtig fiskeri. Andre varbekymret for, om en egenkvote på 15 pct. kan medføre, at Norge ikke vil indgå aftale med Færøer-ne om torskekvoten i den norske del af Barentshavet, og om EU vil lade det få konsekvenser for defærøske rejekvoter ved Østgrønland. Hermed kan den økonomiske gevinst for dele af den færøskefiskeflåde ved øget fiskeri efter makrel vise sig at koste dyrt for den øvrige del af fiskeflåden. JacobVestergaard udtalte den 22. juli til Færøernes Radio, at han ikke er bekymret for, at EU og Norgetager skridt til tiltag mod Færøerne, men at der højest vil blive tale om en løftet pegefinger. Der erogså gjort opmærksom på, at Island i mange år selv har fastsat en egenkvote uden konsekvenser.Efter at Færøerne har fastsat en egenkvote på 15 pct., har den norske fiskeriminister på ministerietshjemmeside skrevet, at ”Det ansvarsløse fiskeri efter makrel, som Færøerne og Island står for, er enalvorlig trussel mod makrelbestanden og undergraver en bæredygtig fangst. Jeg vurderer situationensom meget alvorlig, og det har også været nævnt i samtaler med EU’s fiskerikommissær.”. Ifølgeavisen Dimmalætting fra den 30. juli er det er fra norske fiskeriministers side besluttet, at færøskeskibe ikke kan lande makrel i Norge, dog undtaget 2.000 tons, som Færøerne kan fiske efter gensi-dig fiskeriaftale med Norge. Der har for nylig været problemer for et færøsk skib med at landefangsten af makrel i Skotland, hvor lokale fiskere forsøgte at blokere havnen og adgangen til fiske-fabrikken. De færøske skibe kan derfor forventes at skulle lande en større del af fangsten på de fæ-røske virksomheder til en lavere pris, bl.a. på fiskemels- og fiskefoderfabrikken Havsbrún i Fugla-fjørðurEU’s fiskerikommissær har for nylig også udtalt sig kritisk om sagen. Ifølge avisen Dimmalættingfra den 10. august har fiskerikommissæren udtalt, at hvis det ikke lykkes at få løst makrelsagen medFærøerne (og Island) gennem forhandlinger, så vil det slet ikke være givet, at EU overhoved vilindgå en fiskeriaftale for 2011 med Færøerne (og Island).Lakseopdrætserhvervet oplever fortsat gode tiderIfølge avisens Sosialurin fra den 9. juli er priserne på fersk laks fra Færøerne ”himmelhøje” i øje-blikket. For et halv år siden fik de færøske opdrætsvirksomheder, der sælger hele ferske laks, i gen-nemsnit 25-27 kr. pr. kg. laks, hvilket man anså for en udmærket pris. Den seneste tid har prisenværet helt oppe på 38-40 kr. pr. kg. Der er tale om prisstigninger på både det europæiske og ameri-kanske marked. Det amerikanske marked efterspørger især store ferske laks over 6 kg., der isærender som sushi på de amerikanske restauranter.Den gode pris forklares bl.a. ved, at det chilenske opdrætserhverv endnu ikke er kommet ordentligpå fode igen og at efterspørgslen efter fisk til sushi generelt er stigende. Nogle særlige færøske for-hold har dog også betydning for den gode pris, ifølge den færøske fiskeeksportvirksomhed Salmex.

Den færøske regulering af opdrætserhvervet giver gode resultater og gode fisk, men også fiskefode-ret fra den færøske virksomhed Hávsbrun, der har ord for at være et helbredsmæssig godt produkt,da det bidrager til et højt indhold af Omega-3-fedtsyrer i laksen, har betydning for markedsføringenaf færøsk laks.Lav produktivitetsvækst siden 1999Ifølge en redegørelse fra Landsbanki Føroya er der tegn på, at produktivitetsvæksten har været lavpå Færøerne de seneste 10-11 år, hvis man sammenligner med nabolandene.Landsbanki Føroya har med udgangspunkt i opgørelser fra Hagstova Føroya (Færøernes Statistik)af BNP, antal lønmodtagere og prisudvikling analyseret sig frem til, at den årlige produktivitets-vækst i gennemsnit har været 0,5 pct. om året i perioden 1999-2009. Produktivitetsvæksten har iflere af nabolandene ligget mellem 1 og 2 pct. årligt.Der er ifølge Landsbanki Føroya flere forhold i fiskerierhvervet, som hæmmer produktivitetsvæk-sten. Bl.a. nævnes det, at fangsttrykket de seneste 15 år i gennemsnit har været to gange det fangst-tryk, som havde medført størst økonomisk og biologisk fremgang. Det er desuden vanskeligt fornye deltagere at få adgang til fiskerierhvervet og mere lønsomt fiskeri har svært ved at presse min-dre lønsomt fiskeri ud af markedet og fiskerierhvervet. Det er bestemmelser i lov om erhvervsmæs-sigt fiskeri, bl.a. adgangen til fangsttilladelser, som hindrer fiskerierhvervet i at tilpasse sig nye omændrede omstændigheder, vurderer Landsbanki Føroya.For ressourceerhvervene under et, det vil især sige fiskeri og fiskeopdræt, er produktiviteten direktefaldet med i gennemsnit 2,3 pct. om året i perioden 1999-2010.Flere grindedrab på Færøerne denne sommerDe seneste to måneder er der fanget syv flokke grindehvaler på Færøerne, i alt 747 hvaler. I 2008blev der ikke fanget grind på Færøerne, og i 2009 blev der fanget tre grindeflokke med i alt 310hvaler.Især et grindedrab i Klaksvík i juli måned har ført til debat om grindedrab og fået omtale i uden-landske medier. Det er drabet i Klaksvík, der blev dækket og omtalt af en person fra organisationenSea Shephard, der har fået udenlandske medier til at interessere sig for grindedrab på Færøerne.Grindefangsten på Færøerne er således blevet omtalt i den engelske avis The Sun(http://www.thesun.co.uk/sol/homepage/news/3074626/Brutal-slaughter-of-pilot-whales.htmlIfølge flere på Færøerne forløb drabet heller ikke tilfredsstillende, bl.a. var der for lidt plads påfangstpladsen i Klaksvík til, at de 228 hvaler kunne aflives hurtigt.Jørgen Niclasen, landsstyremedlem for udenrigsanliggender, har den 21. juli udtalt sig til avisenSosialurin om protesterne mod grindedrab. Han siger til avisen, at Færøerne skal holde fast ved tra-ditionerne, for det vinder man mest ved, og at Færøerne har været ude for en medie-hetz siden førsti 80’erne, men at det ikke har gjort fra eller til. Han oplyser desuden til avisen, at landsstyret i peri-oder får op imod 600 protestbreve om ugen, som bliver besvaret med, at grindefangst er en færøsktradition, at grindebestanden ikke er truet og at grinden jages og slagtes så humant som muligt.

Ifølge Nils Sørensen, direktør for Faroe Petroleum, er der pæne forventninger til boringen. Sand-synligheden for at finde olie ligger ifølge Nils Sørensen på 5 til 20 pct.Betaling til DMI for vejrudsigterDer blev i forrige Indberetning redegjort for, at Jacob Vestergaard, landsstyremand for fiskerianlig-gender, ikke fik tilslutning i Lagtinget til en tillægsbevilling på 1,6 mio. kr. til betaling af DMI forvejrmeldinger mv. for Færøerne. Sagsområdet meteorologi blev overtaget 1. april 2009, og der blevsidste år brugt 3,7 mio. kr. til betaling af DMI for vejrmeldinger mv. Der var afsat samme beløb påfinansloven for 2010 som for 2009, men der skulle kun betales for ni måneder i 2009Jacob Vestergaard udtalte den 29. juni til Færøernes Radio, at man nu vil tilpasse aktiviteten påvejrstationen i Tórshavn, så bevillingen på 3,7 mio. kr. slår til. Det vil bl.a. medføre, at der sendesfærre vejrballoner op.Regentparrets besøg på Færøerne 27. juni – 1. juli 2010Regentparret besøgte Færøerne 27. juni – 1. juli 2010. Besøget startede traditionen tro med modta-gelsen i Tórshavn, hvortil Regentparret ankom med Kongeskibet Dannebrog.

Under besøget kom Regentparret vidt omkring på Færøerne. Udover Tórshavn fik Regentparretbesøgt og oplevet Mykines, Miðvág, Vestmanna, Vestmannabjergene, Koltur, grottekoncert påHestø, Runavík, Klaksvík og Kunoy. På besøgets sidste dag skulle Regentparret have været til Sku-voy og St. Dímun, men dårligt vejr betød desværre, at denne del af programmet ikke kunne gen-nemføres.Publikationer fra Rigsombudsmanden på FærøerneRigsombudsmanden på Færøerne har udgivetBeretning 2010der er en årsberetning fra Rigsom-budsmanden på Færøerne, som i tekst og tal indeholder en sammenfattende beskrivelse af færøskesamfundsforhold.Beretning 2010kan i Danmark bestilles hos Schultz Distribution, men kan ogsåhentes på Rigsombudsmandens hjemmesidewww.rigsombudsmanden.foLovregister for Færøerne 2010,der indeholder en oversigt over den gældende lovgivning for Færø-erne, er ligeledes udkommet og kan bestilles hos Rigsombudsmanden på Færøerne. Publikationenkan ligeledes hentes på Rigsombudsmandens hjemmeside.