Lagmandens Olajtale 2010Hr. formand.Der er snart gået to år, siden denne koalition mellem Sambandspartiet, Folkeflokken ogSocialdemokratiet tiltrådte. Disse to år har den største økonomiske krise siden 30’erne ramt verden.Herhjemme har vi også været berørt af verdenskrisen. Aktiviteten i erhvervene er faldet,arbejdsløsheden er steget, og Færøerne har oplevet den største tilbagegang siden krisen i 90’erne.De senere år har vores samfund oplevet stor vækst, og de offentlige udgifter er steget meget. Menpludselig er vi nødt til at omstille os til en ny økonomisk virkelighed. Landskassens underskud erøget. Der er ikke balance mellem indtægter og udgifter, først og fremmest fordi vi har reduceretbloktilskuddet og givet skattelettelser, uden at tilsvarende besparelser er gennemført, eller nyeindtægter er tilvejebragt.Landsstyret lagde med den samme vægt på at sikre, at vi skulle komme så smertefrit gennem krisensom muligt. Færøerne blev omfattet af bankpakkerne, og koalitionen udformede Olajpakken. Vi hargennemført aktivitetsskabende tiltag, og vi er gået i gang med at rationalisere driften og atgennemføre strukturændringer, som skal sikre en stærk økonomi.Mange vanskelige, men dog nødvendige afgørelser er truffet, og endnu flere debatteret i detoffentlige rum. Det har skabt uro – også i det politiske system. Men i et oprørt hav er det uansvarligtat slippe roret. Sejlene skal stryges, men det er mod og ansvarsbevidsthed, der bærer et samfundgennem krisetider, og skal vi føre samfundet bort fra den farefulde kurs, må alle parter tage ansvaretpå sine skuldre.Bedre er den hjælpende hånd end den straffende tunge. Jeg har derfor og vil fortsat række håndenud til samarbejde, også med oppositionen. Tunge åretag ligger foran os, og vanskelige afgørelsermå tages ved forhandlingsbordet. Men vi kommer ikke i mål, hvis vi kun er i stand til at påvise,hvor der ikke kan spares, eller hvor nye indtægter ikke kan komme fra. Og enighed opnås ikke,uden at sluge nogle bitre piller.Hr. formand.Lagtinget vedtog enstemmigt bevillingsrammen for 2011, og der er bred enighed om detoverordnede budget for de kommende år. Det viser styrke og beslutsomhed. Jeg vil derfor benyttelejligheden til at takke både koalition og opposition for at have set alvoren og vist ansvar i dissetider.Landsstyremedlemmerne har nu fået klar besked fra et enigt Lagting om, hvor mange penge, dehver i sær har at råde over.

Det er lykkedes os at vende udviklingen den rette vej. Der er flere tegn på, at tilbagegangen er gået istå, og at det langsomt går fremad. Landskassens indtægter er steget med 4,8 procent de først seksmåneder i år sammenlignet med i fjor. Arbejdsløsheden er faldende, og den nyestekonjunkturundersøgelse viser, at erhvervslivet og borgerne ser lysere på fremtiden.I den nyeste vurdering fra ratinginstitutionen Moody’s fastholder vores økonomi sit gode skudsmål.Årsagen er netop vores plan om at skabe balance mellem indtægter og udgifter, og at landetsmyndigheder har vist, at de kan gennemføre nødvendige tiltag i krisetider.Økonomien bliver vedvarende mere diversificeret. Den offentlige gæld er lille og Landsbanken hargod likviditet. Store formuer er placeret i fonde, bl.a. hos ALS, og det er sandsynligt, atrigsfællesskabet også er en garanti for, at Færøerne i en vanskelig gældssituation kan overholde sineforpligtigelser i forhold til kreditorerne. Vurderingen viser, at omverdenen har tillid til den færøskeøkonomi.Vi vil fortsætte med den forsigtige økonomiske politik, som både reducerer gælden og sætter gang isamfundshjulene.Landsstyret er gået i gang med at udarbejde en langsigtet investeringsplan. Boliglånefonden går iaugust ud på boligmarkedet med tilbud om billige energilån. Disse lån ydes til reparationer ogombygninger af privatboliger. Tiltaget vil øge aktiviteten, reducere olieforbruget og forbedrehandelsbalancen.Flere store samfundsinvesteringer, som koalitionen satte sig for at fremme, er gået i gang. Man ergået i gang med et uddannelsescenter ved Marknagil, man fortsætter med at udbyggeLandssygehuset, og arbejdet med at forlænge landingsbanen i lufthavnen er allerede begyndt. Aftaleer indgået med P/F Skálafjarðartunnilin, og går det som forventet, bliver det muligt at køre underTangafjorden i 2016.Der har været megen uro på grund af merforbruget, der har været i den offentlige administration.Landsstyret har fået styr på merforbruget, og tallene viser, at det samlede merforbrug er reduceretfra 125 mio. kr. i 2008 ned til 22 mio. kr. i 2009.Landets driftsomkostninger er og bliver reduceret, og indtægtsgrundlaget bliver udvidet, bl.a. ved atfastsætte grønne afgifter og ressourceafgifter. Skal vi være i stand til at udvikle serviceniveauet, måvi få mere for mindre. I efteråret går man derfor i gang med at forberede en vurdering af strukturen iden offentlige, som et enigt Lagting traf beslutning om i foråret.Hr. formandVejen ud af krisen kan blive hård, men det er os, der vælger hvilken vej, vi tager. Vi har valgetmellem at reducere velfærden eller gennemføre forandringer, så vi får en mere rationel drift ogbedre tjenester. Vi har valget mellem at bryde op på ny og blive en mere deltagende aktør iverdenssamfundet eller at lade stå til.Vi har valget mellem at gøre kagen større eller at bruge al energien på at dele den.

Vi skal skabe erhvervsrammer i verdensklasse, der kan tiltrække investorer og gøre erhvervslivetkonkurrencedygtigt på verdensmarkedet. Kernen i erhvervspolitikken er at give erhvervene frihedtil at skabe sine aktiviteter, samtidig med at det offentlige sikrer nødvendigt tilsyn og lovgivning.Der sigtes mod at have regelsæt, som følger internationale standarder, så det er let for færøskevirksomheder at virke i udlandet og for udenlandske virksomheder at virke på Færøerne. Målet er athave en administration, hvor virksomheder på få steder kan ordne sine forhold hurtigt. FAS ogSkibstilsynet er lagt sammen, så al administration af søerhvervsområdet er lagt sammen under eninstitution, og man vil gå i gang med at etablere anden erhvervsmæssig administration på lignendemåde.Færøske virksomheder er generelt små i international sammenhæng, og derfor er mulighederne forudvikling begrænsede. Derfor er det nødvendigt, at landet støtter op om forskning, udvikling ogmarkedsføring ude i verden, således at nytænkning i eksisterende erhverv og iværksætternes modkan bære frugt.Landsstyret og erhvervslivet har sammen udarbejdet en vækstplan med tiltag, som skal skabearbejdspladser og flere indtægter til samfundet. Planen blev lagt frem i vinter, og flere af tiltagene erallerede sat i værk.Det er lykkedes at fastsætte rammer for opdrætserhvervet, der har været med til at skabe storfremgang og vækst. Dette har reddet værdien af den færøske eksport for et sammenbrud. En af destørste udfordringer for vækst er de begrænsede antal områder til opdræt. Landsstyret er derfor,sammen med Fiskaaling, gået i gang med et forsøgsprojekt med opdræt på åbent hav.Vi har etableret en udviklingsordning, så iværksættere kan få rådgivning og søge om støtte på alleniveauer fra ide til produktion. En portal bliver udviklet, som skal vise vej til både rådgivning ogøkonomiske støtte, og der arbejdes med at skabe et investeringsmiljø rundt omkring på Færøerne isamarbejde med kommuner, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.***Forskning er udviklingsgrundlaget for udvikling og vækst.Færøerne er endelig blevet omfattet af FP7 forskningssamarbejdet i EU, og landsstyret har sat sigfor at oprette en forskningspark på Debesartrøð. Parken skal kunne anvendes af virksomheder,iværksættere og offentlige institutioner. I øjeblikket lægger videnskabsrådet sidste hånd på etforslag til forskningspolitik, således at vores forskningsmuligheder bliver udnyttet på bedste måde.Genbanken er kommet godt i gang. Der er interesse er i verden omkring os for at anvende banken,og i efteråret bliver der afholdt et arbejdsseminar for at markedsføre og undersøge mulighederne forgenforskning på Færøerne.Tiltagene, som landsstyret har gennemført for at øge interessen for FAS, har været vellykkede.Siden 1. maj i 2008 er 18 nye skibe registreret, og tonnagetallet er øget med cirka 90%.Færøerne bliver markedsført som investeringsland. Det bliver gjort ved at deltage iinvesteringsmøder og ved at henvende sig direkte til investorer.

Desværre må vi erkende, at turistbranchen har været i tilbagegang de senere år. Derfor er der i tre årsat flere penge af til at markedsføre Færøerne som turistland. Pengene bliver anvendt i samarbejdemed erhvervet til at arrangere reklametiltag på fokusmarkederne i Danmark, England, Tyskland ogItalien.***Eksportråd bliver oprettet med henblik på at udvikle eksporten. De danske ordninger forEksportrådet og Vækstfonden bliver sat i kraft på Færøerne.Forsøg med udbud inden for det offentlige har været begrænsede. Dette bliver nu ændret. Nyeudbudsregler bliver udarbejdet for at få større konkurrence og ligeværdige muligheder forerhvervslivet.Apoteksvæsenet bliver omorganiseret, så myndigheden og den erhvervsmæssige del bliver adskilt.Erhvervsmæssig medicinproduktion og salg skal drives uden om landskassen. Udvidelser fremmes,og produktionen bliver udviklet for at kunne fortsætte med at yde medicin til hjemmemarkedet ogfor at kunne producere til eksport.Der er indgået aftale med den danske regering, som giver færøske forsikringsselskaber mulighed forat udvide virksomheden til det danske marked. Hoyvíksaftalen giver adgang til det islandskemarked, og næste skridt er at få aftaler i stand med Grønland og Norge og siden med EU.For få dage siden satte en af de mest avancerede boreplatforme i verden boret i den færøskeundergrund, kun 7 sømil fra oliefund på den anden side af grænsen. Vi venter nu med spændingefter resultatet.Siden den første udbudsrunde med henblik på at lede efter kulbrinte for snart 10 år siden, synesinteressen for det færøske område at være kølet en smule af. Kulbrinteloven er derfor ændret oggjort mere smidig, så det er muligt at løfte pludselig opstået interesse for et særligt område og atgive tilladelse hurtigt udenfor de normale udbudsrunder.På landbrugsområdet bliver ændringer gennemført for at styrke landbruget. Landbrugsfonden bliveromstruktureret, så mulighederne for at yde finansiering bliver forbedret. Midlerne i fonden på 173mio. kr. skal i nogle år overgå til konto, som alle fæstere kan søge fra – også dem, der ingenfæstekonto har. Fæstere kan derfor søge om finansiering til udbygninger, forbedringer og nyopdyrkning.Hr. formand.Vores økonomi er grundlagt på samhandel med omverdenen.Et af hovedmålene for koalitionen er at skabe en ny europapolitik, som har til formål at få Færøerneog Europa til at nærme sig hinanden i nyt og tættere samarbejde.For at få klarhed, og ikke kun gætte, blev der nedsat en ekspertgruppe for at undersøge, hvilkemuligheder der findes. I foråret fremlagde gruppen en betænkning, og en arbejdsplan, der beskriver

formål og forhandlingstilgang, bliver fremlagt til politisk behandling i efteråret. En af mulighederneer at udvide de aftaler med EU, som er i kraft – enten ved en aftale, der dækker over alle firefriheder, eller særlige aftaler for hvert enkelt område.Men skal vi nå målet, er den første betingelse, at der er bred politisk enighed om kursen. Den andenbetingelse er, at Danmark som en del af rigsfællesskabet og EU-medlem støtter os i processen. Pårigsmødet i sommer afgav den danske statsminister mig løfte om fuld støtte til processen.Færøerne bliver snart omfattet af det fælles europæiske samarbejde om luftfart. Da bliver det frit forfærøske luftfartsselskaber at flyve på det europæiske fastland, ligesom europæiske luftfartsselskaberfrit kan beflyve Færøerne. lHr. formand.Fiskerierhvervet har været grundstenen under vores økonomi i mere end 100 år. Skal den fortsatvære det i fremtiden, må vi ændre rammerne, så erhvervet får bedre mulighed for at udnytte havetsressourcer.Bæredygtig fangst er ikke længere et valg, men en betingelse, hvis vi overhovedet skal bliveaccepteret i det internationale samfund. Det er ikke blot et spørgsmål om rådgivning fra Havstovanog ICES. For det er også brugeren, som afgør, om han vil købe fisk, der ikke er godkendt somfanget på bæredygtig vis.Antal fiskedage bliver reduceret for i højere grad at imødekomme biologernes anbefalinger og for atfå international godkendelse af vores fiskeri. Lemmetrawlere, som hidtil har fisket frit, bliveromfattet af fiskedageordningen. Tre nye trawlfri områder er fastlagt for at beskytte sejynglen, ogeksisterende fredninger bliver revurderet.De senere år har der hovedsagelig været sammenhæng mellem fiskeriet ved Færøerne ogbiologernes anbefalinger, fordi en stor del af de tildelte fiskedage ikke er udnyttet.***Det pelagiske fiskeri og filetskibene har haft stor fremgang de senere år med store investeringer oggode indtægter. Det går værre for bundfiskeriet ved Færøerne, der som helhed ikke har kastettilstrækkelig af sig. Selvom enkelte virksomheder har haft gode resultater, har den traditionsbundnefiskeproduktion på land som helhed ikke givet et afkast de seneste mange år.Vi må gøre os klart, at vi ikke løser problemerne i hovederhvervet ved at yde økonomiske støtte,hverken på havet eller på land. Tværtimod må vi give erhvervet større frihed til at etablere sigindenfor fornuftige rammer, som stimulerer modernisering og værditilvækst.Kvoten af blåhvilling er ændret fra fælleskvoter til egenkvoter, der giver erhvervet bedre mulighedfor at udnytte og få mere ud af fangsten. Fangstkapaciteten bliver regnet anderledes nu, så det bliverlettere at forny flåden, og der bliver lagt op for muligheden for at forarbejde og værdiforøge fiskenombord.

I januar 2011 bliver indtægtssikringen for fiskerne overdraget til arbejdsmarkedets parter atadministrere og finansiere.Forslaget om at revurdere lovgivningen for fiskerierhvervet med hensyn til brugspligt affiskerrettigheder, omsættelighed og muligheden for udlændinge til at foretage investeringer ifiskerierhvervet, er afsluttet. Bliver de politiske partier lige så samarbejdsvillige i dette tilfælde, somde har været i arbejdet med klimaaftalen og med at få en ny pensionsordning på plads, forventer jeg,at vi får skabt en kvalificeret fiskerierhvervspolitik, der kan sikre landet større og mere stabileindtægter.***Færøerne er aktive i det internationale fiskerisamarbejde, hvor vi sikrer os flere rettigheder. Vi harsikret os tilladelse til at fiske 1200 tons torsk ved Flemish Cap. I fjor var Færøerne med til atetablere en international organisation for fiskeri i internationalt farvand i det sydlige Stillehav, hvorvi fik tildelt 62.000 tons hestemakrel.Færøerne bør fortsat kræve større andel i kyststatsaftalen om makrel i nordhavet. Vi vurderer, at defem procent, der er tildelt os, ikke længere er korrekt fordelt, fordi alt tyder på, at makrel i størregrad end tidligere er til stede og gyder i færøsk farvand. I år fastsætter vi derfor vores egen kvote optil 85.000 tons, som svarer til 15 procent af den totale tilladte fangst. Havstovan er ligeledes gået igang med at tilvejebringe videnskabeligt bevis for mængden af makrel i det færøske område.Forhandlingerne bliver genoptaget med det formål at få en større andel i 2011.En fiskerination som Færøerne må have et tilstrækkeligt beredskab. Derfor bliver der arbejdet medat forbedre beredskabsordningen. Der er opstået tvivl i forbindelse med helikopterberedskabet, og iøjeblikket er der forhandlinger med Atlantic Airways om en ny midlertidig aftale. I den forbindelseer det planen, at vi i fremtiden har to lige gode redningshelikoptere, og at den ene helikopter altid ertil rådighed for beredskabet.Hr. formandVi skal tage større ansvar på energi- og miljøområdet.Strengere regler for bunkring er sat i kraft, og ny bekendtgørelse om spildevand er fastsat, som skalsikre renere åer og bække. Fra 2015 bliver det ikke tilladt at udlede kloakker i søer og åer. Iefteråret bliver havmiljøloven ændret, så bøderne til dem, der forurener havet, øges væsentligt.I efteråret i fjor vedtog Lagtinget enstemmigt at reducere udledningen af drivhusgasser med mindst20 procent frem til 2020. Selvom det endnu ikke er lykkedes verdenssamfundet at indgå enbindende aftale om CO2-udledning, er det vores hensigt at fremme vores plan på klimaområdet.Nyt landsbyggereglement, der bl.a. fastsætter krav til isolering, bliver efter planen sat i kraft næsteår, og nyordningen af Boliglånefonden vil anspore borgerne til at foretage forbedringer, som kanreducere olieforbruget og CO2-udledningen.Målet er, at 75 procent af el-produktionen skal komme fra vedvarende energikilder i 2020. Derbliver arbejdet målrettet med at øge el-produktionen fra vind og vand, og en arbejdsgruppe er nedsat

med henblik på at afgive konkrete bud på, hvordan samfundet kan baseres på vedvarendeenergikilder. Der bliver arbejdet med et forsøgsprojekt med elbiler i samarbejde med Nærværket, ogude i verden synes interessen stor for at bruge Færøerne som forsøgsområde til elbiler.Hr. formandEt godt uddannelsessystem er nødvendigt for at stå sig godt i international konkurrence. Landsstyretlægger derfor stor vægt på, at flest mulige af vores unge får en god uddannelse – enten bogligt ellererhvervsmæssig.Jeg glædes over, at koalitionen og oppositionen har stået sammen om at prioritereuddannelsesområdet, selvom vi har været nødt til at holde igen på næsten alle områder. Ekstrapenge bliver afsat, så alle egnede ansøgere kommer ind på ungdomsuddannelser og påFróðskaparsetrið (Universitetet), der aldrig tidligere har fået så mange ansøgere som i år.Vi har sat flere udviklingstiltag indenfor folkeskolen i gang. Flere timer er bevilliget tilbegynderundervisningen, og dobbeltlærerordningen i første og anden klasse har nu fungeret i to år.Lærerne er for det meste positive overfor ordningen, og det bliver spændende at se, om resultaternebliver bedre, når disse elever kommer til deres første landsprøve i 4. klasse.Arbejdet med at revidere og sammensætte elevplanerne på folkeskole- ogungdomsuddannelsesområdet er kommet godt på vej. Målet er sammenhængende elevplaner frafolkeskolen til højere uddannelser og at fastsætte, hvad elever skal kunne på hvert trin iuddannelsessystemet. Det skal sikre, at skiftet mellem de enkelte trin bliver lettere, så vi får flereunge gennem uddannelsessystemet.Skibsfører- og maskinmesteruddannelserne bliver nu etableret som bacheloruddannelser og lagtunder Fróðskaparsetrið. Lærerskolen og Sygeplejerskolen er lagt sammen med Fróðskaparsetrið.Ny madvareuddannelse er etableret i Klaksvík.Målet er at udvide udbuddet af uddannelser og mulighederne for fjernstudier.Den store elevtilgang medfører, at det bliver nødvendigt at omlægge studiestøtten. Enarbejdsgruppe er gået i gang med at lave forslag til ændringer i denne ordning.Hr. formandSkolebogsfonden, Landscentret for uddannelsesmidler og IT-afdelingen er lagt sammen, og landetsmuseer bliver lagt sammen under Færøernes Nationalmuseum til efteråret. Alle efteruddannelserbliver samlet på Fróðskapersetrið, og planen er at placere ungdomsuddannelserne i to centre.I olajpakken var der lagt op til strukturændringer i folkeskolen ved bl.a. at lægge små skoleklassersammen, også på tværs af kommunegrænser. Denne plan bliver nu koordineret sammen medkommunesammenlægningerne. Vi må gøre os klart, at vi anvender forholdsvis flere penge til atdrive vores folkeskole end vores nabolande. Skal vi have folkeskolen for samme kronetal dekommende år, står vi med valget mellem at lægge små skoler sammen i større enheder eller atsænke niveauet.

Hr. formand.Kulturen er grundstenen under vores identitet. Kulturen beriger tilværelsen, udvikler skaberkraftenog skaber værdier, der ikke kan gøres op i kroner og ører.Samarbejdet mellem kunstnere og vores uddannelsessystem skal fortsætte. Det stimulerer deskabende fag i skolesystemet og udvikler kunstnerne. Planen er at give Kulturfonden størrekulturpolitisk rolle, og at den skal administrere flere støttebevillinger. I foråret 2011 bliver der engeneraldebat om vores fremtidige kulturpolitik.Landsstyret har bibeholdt bevillingen til eliteidrætten, som er 600.000 kr., så vores fremmesteidrætsfolk får bedre vilkår at arbejde under.Nyt sprognævn bliver nedsat i det kommende år, og forberedelserne til en færøsk ophavsretslovbliver nu udarbejdet. Public Service aftalen bliver indgået med Kringvarpið (Færøernes Radio ogTV), hvor man bl.a. lægger vægt på materiale til børn og unge på færøsk, og døvetolkningen bliverstyrket.Hr. formandKommunerne bliver nu lagt sammen i syv enheder, så de bliver i stand til at løfte fremtidigeudfordringer, yde borgerne tilfredsstillende tilbud og skabe rammer for vækst.Ældreområdet bliver lagt ud til kommunerne 1. januar 2013, og den 1. august 2013 bliverfolkeskolen overdraget til kommunal administration. For at alle kommuner skal være i stand til atfinansiere nye sagsområder, bliver forholdet mellem lands- og kommuneskat reguleret, og ensolidarisk udligningsordning bliver sat i værk.Hr. formandEt godt samfund er et samfund, som sikrer lige muligheder og støtter dem, som har behov for hjælpog får dem på fode igen.Arbejdet med at udarbejde en ny forsorgslov er gået i gang. Loven skal være tilpasset det færøskesamfund. Det skal være mere klart, hvilke rettigheder og pligter borgeren har, sådan at han, alt efterbehov, får den nødvendige hjælp. Den ny forsorgslov er et nødvendigt værktøj til fornuftig styringaf udgifterne.Første skridt, der drejer sig om hjælpemidler, trådte i kraft 1. april i år. Næste skridt er at revidereordningerne, der har betydning for at gøre arbejdsmarkedet mere rumligt, som f. eks. ordningernemed revalidering og beskyttede stillinger.Bevillingerne til socialområdet er øget meget de senere år. Derfor må vi prioritere dem, somtrænger mest og tilpasse vores ydelser og tjenester, så arbejdskraften og det økonomiske grundlagbliver anvendt så godt som muligt.

Vi har øget egenbetalingen til bofællesskaber, så betalingen her er mere i overensstemmelse meddet, folk betaler for at bo på plejehjem. Vi har reduceret støtten til medicin til dem, der ikke harbrug for så meget medicin. Vi påtænker at pålægge en vis egenbetaling på høreapparater, og viovervejer at anvende nogle af de ny plejehjemspladser til folk, der nu bor under dårlige forhold. Pådenne måde bliver det billigere at drive og bedre for de bofolk, der flytter ind på de nye plejehjem.Landsstyret arbejder med at organisere plejehjem, bofællesskaber og hjemmeplejen rundt omkring ilandet i ældreplejeområder, som bliver etableret under én ledelse med fælles visitation ogoptagelsesudvalg. Det vil gøre ordningen enklere, end den er i dag, hvor hvert hjem har sit egetoptagelsesudvalg. For de ældre betyder det, at det bliver en og samme dør ind i ældreplejen. Hvertområde vil have egen registrering og ikke, som nu, flere forskellige, og ventelisterne bliver enklereog mere pålidelige.Skal vi føre en effektiv ældrepolitik, er det nødvendigt, at vi får et retvisende billede af forholdenefor de ældre. Derfor tog landsstyret skridt til en levevilkårsundersøgelse for at få at vide, hvadpensionister selv mener om deres situation. Undersøgelsen er færdig og bliver snart fremlagt.Resultaterne viser, at så at sige alle pensionister alt taget i betragtning er tilfredse med derestilværelse. Ni af ti pensionister opfatter sin økonomiske situation som god, og sundhedstilstanden ernogenlunde hos de fleste.***Området for børn og unge er omorganiseret, så vi bedre får hjulpet børn og familier med særligebehov. Ordningerne og tilbudene bliver gjort så smidige, at behovet, der ændres med tiden, kanblive tilfredsstillet så godt som muligt.I mange år har vi sendt børn og unge med særlige behov ud af landet. Det er ikke værdigt forbørnene og deres forældre, og ej heller for os som samfund. Derfor bliver det igangsat at udviklespecialviden og oprette flere tilbud på Færøerne.Den ny psykiatrilov blev sat i kraft seneste efterår. Den hjælper på retstilstanden for psykisk syge iforbindelse med frihedsberøvelse og behandling, og den sikrer, at patienterne i så høj grad sommuligt, får indvirkning på egne forhold.I foråret blev den ny værgemålslov sat i kraft. Den sikrer, at værgemål altid bliver tilpasset efterbehov, så umyndiggørelsen ikke bliver mere omfattende end nødvendigt.Der er enighed mellem koalition og opposition om en ny pensionsordning. Alle, som harmuligheden, skal betale til egen pension, men det offentlige sikrer dem, der ikke har haftmuligheden for at spare op til sin egen pension. Omstruktureringen bliver foretaget over et åremål,så borgeren og arbejdsmarkedet får mulighed for at omstille sige. Modregningen i pensionen bliverændret, så det kan betale sig for pensionister af have indtægt som tilskud til pensionen.Hr. formandSygehusene skal koordineres, så vi får et sammenhængende sundhedsvæsen med tre sygehuse.Dobbeltfunktioner skal afskaffes ved at samordne opgaver og tjenester. Dette skulle være oplagt, nuvi har udbygget vores infrastruktur for store beløb, hvilket har medført, at afstanden i den største del

af landet ikke er større end i en storby. Faglig uenighed og lokalpolitik må ikke få lov til at hindredenne målsætning.Kommunelægeordningen bliver omorganiseret, og det er nødvendigt med ændringer, hvisordningen ikke skal falde fra hinanden. I øjeblikket er kun 18 af 32 kommunelægestillinger besat.Derudover er halvdelen af de kommunelæger, som er ansat i stillinger, over 60 år.Omorganiseringen betyder, at man går bort fra de gamle lægeområder til færre sundhedsområder,hvor kommunelægerne bliver samlet i større enheder. Andre sundhedsfaglige faggrupper blivertilknyttet, så forebyggende aktiviteter og behandling af personer med kroniske sygdomme bliverstyrket.Den nye sundhedsforsikring blev etableret 1. januar, og i foråret blev nye regler om tilskud tilmedicin sat i kraft. De er udformet således, at desto større udgifterne til medicin er, desto størretilskud. Det betyder, at borgere, som bruger meget medicin, betaler forholdsvis mindre end dem, derbruger lidt medicin. Børn og ældre kommer ikke til at betale mere end 1190 kroner om året, og alleandre aldrig mere end 1600 kroner.Første kræftprojekt for Færøerne blev afsluttet i fjor, og en del af planen er allerede sat i værk. Denbeskriver det eksisterende niveau indenfor kræftbehandlingen og kommer med anbefalinger til tiltagmed henblik på bedre om forebyggelse, undersøgelse, behandling og opfølgning.Årene 2009 og 2010 blev kaldt bevægelsesår, og 2011 bliver kostår. Offentlige myndigheder skalikke råde over, hvordan folk lever deres liv, med det er vigtigt, at vi som samfund opfordrer folk tilat leve et sundt liv. Nærværket har i samarbejde med kommunerne i Tórshavn og på Nordstreymoystået for tilbud om aktiviteter til ældre. Erfaringerne er gode, og derfor bliver tilbuddet udvidet tilhele landet.Hr. formandOlaj er billedet på samlingskraften – båndene, som knytter os færinger sammen. Gennemårhundreder er vi kommet sammen til sjov og alvor. Og gennem tiderne har vi færinger i fællesskabtjent til livets ophold og bygget land.Fællesskabsfølelsen er grundstenen under vores samfund, vores nation og vort demokrati.Færøerne har været en del af et rigsfællesskab i mere end 600 år. Et fællesskab, som ejer sin del af,at det er lykkedes os færinger et bygge land. Ethvert samarbejde må dog følge tiden, og ethvertsamarbejde må udvikles. Men vil vi ændre vores statsretslige forhold i fremtiden, skal det være medrespekt for begge parter og under klare forudsætninger og processer.Forslaget til forfatning, der blev fremlagt i foråret, bortfalder nu til Olaj. Men sagen bliver taget oppå ny, og det bakker jeg fuldt op om. En forfatning er grundstenen under et demokrati og skal samlenationen.Men lad mig gøre det helt klart. Denne koalition vil ikke vedtage en forfatning, som sår tvivl om,hvorvidt Færøerne er i et rigsfællesskab med Danmark. Skal vi ændre vores statsretlige situation,skal ændringerne ikke være med grundlag i juridiske tolkninger, men være baseret på politiskeafgørelser og folkets vilje.

Lovkatalog - del IILagmandens KontorSager, der planlægges fremsat i efteråret:Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om kompetence over sager og sagsområder(overtagelse af sagsområdet advokatvirksomhed)Med forslaget får de færøske myndigheder den lovgivende kompetence og udøvende magt indenfor sagsområdet advokatvirksomhed, som hovedsagelig handler om udøvelse afadvokatvirksomhed, herunder regler om godkendelse som advokat, om ophør af retten til atudøve advokatvirksomhed og om god advokatskik.Sager, der planlægges fremsat i foråret:Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om kompetence over sager og sagsområder(overtagelse af sagsområdet udlændingesager)Med forslaget får de færøske myndigheder den lovgivende kompetence og udøvende magt indenfor sagsområdet udlændinge, som hovedsagelig omfatter opholds- og arbejdstilladelse, forudengrænsekontrol.Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om kompetence over sager og sagsområder(overtagelse af sagsområderne søret, lodsvæsen, søopmærkning og fyrvæsen)Med forslaget får de færøske myndigheder den lovgivende kompetence og udøvende magt indenfor sagsområderne søret, lodsvæsen, søopmærkning og fyrvæsen.Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om kompetence over sager og sagsområder(overtagelse af sagsområdet den industrielle ejendomsret)Den industrielle ejendomsret drejer sig bl.a. om overtagelse af sagsområder vedrørendepatentlovgivning, arbejdstageres opfindelser, logo, brugsmodel, varemærke og design.Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om vederlag og pension tilandsstyremedlemmer mv.Med forslaget bliver loven revideret.

Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om arbejdsmarkedspensionsfondMed forslaget bliver indbetalingen til arbejdsmarkedspensionsfonden, normalt omtaltSamhaldsfasti, øget fra 1,75% til 2%. Forslaget er en del af forligsforslaget, som er indgåetmellem de politiske partier vedrørende en pensionsreform.Forslag til lagtingslov om regulering af folkepensionMed forslaget bliver pensionen reguleret med den gennemsnitlige løn- og prisudvikling.Ændringen af reguleringen vil medføre, at pensionerne vil følge væsentlig bedre med økonomi-og lønudviklingen end tilfældet er nu. Forslaget er en del af forligsforslaget, som er indgåetmellem de politiske partier vedrørende en pensionsreform.Forslag til lagtingslov om pensionsordningDer henvises til de generelle bemærkninger til ændringer i folkepensionen, således sombeskrevet i forslaget fra Landsstyreområdet for sociale anliggender til lagtingsloven omfastsættelse og regulering af sociale ydelser. Forslaget er en del af forligsforslaget, som erindgået mellem de politiske partier vedrørende en pensionsreform.Bemærkning: Det er planen, at alle partier i Lagtinget fremsætter forslaget.Forslag til lagtingslov om beskatning af pensionerDer henvises til de generelle bemærkninger vedrørende ændringer i folkepensionen, således somdet er formuleret i forslaget fra Landsstyreområdet for sociale anliggender til lagtingsloven omfastsættelse og regulering af sociale ydelser. Forslaget er en del af forligsforslaget, som erindgået mellem de politiske partier vedrørende en pensionsreform.Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om landsskat og kommuneskatMed forslaget bliver der fastsat en øvre grænse for, hvor høj en kommuneskatteprocentpensionister i kommuner med højeste skatteprocent skal betale. Forslaget er en del afforligsforslaget, som er indgået mellem de politiske partier vedrørende en pensionsreform.Forslag om ikraftsættelse af bestemmelser i dobbeltbeskatningsaftale mellem Færøerne ogSchweiz(som seneste er ændret ved protokol af 21. august 2009)Der er tale om opdatering af den eksisterende aftale med Schweiz.Forslag til lagtingslov om ressourceafgiftMed forslaget bliver der lagt skat på indtægter, der stammer fra ressourceerhvervene. Indtægten,som ressourceafgift bliver beregnet af, er den skattepligtige indtægt inden finansielle poster.Dette er forskelligt fra den almindelig aktieselskabsskat, der bliver beregnet af indtægten efterfinansielle poster. Årsagen til det ændrede beskatningsmønster er den skattemæssige asymmetri,der ville opstå, hvis beskatningen havde været efter finansielle poster.Forslag til lagtingslov om at forhøje selskabsskatten til 20 %, samtidig med at fordelingenmellem land og kommuner fastlåsesMed forslaget bliver selskabsskatten forhøjet med 2 procentpoint, fra 18% til 20%. Samtidigbliver skattestrukturen ændret således, at fordelingen bliver foretaget på samme måde somrentestøtten. I den eksisterende ordning vedrørende selskabsskat får landet 70% afselskabsskatten, medens kommunerne får 30%. Dette bliver ændret til, at kommunerne fremefterfår en fast procentsats af den samledes skattepligtige indtægt, dvs. med eksisterende skattesatspå 18% får kommunerne 5,4% og landet 12,6 %. Ved at gennemføre denne omlægning og

forhøje selskabsskatten til 20%, bliver selskabsskatten ændret til 14,6% til landet og 5,4% tilkommunerne.Forslag til lagtingslov om CO

2

-afgift på olieprodukterMed forslaget bliver en CO2-afgift på fem øre pålagt alle olieprodukter. Punktafgiften på benzin,som i dag er 2,30 kr., bliver uændret, medens en punktafgift på 50 øre bliver pålagt autodiesel. Idag er der ingen punktafgift på autodiesel, men en brændselsolieafgift på 80 øre, som ifølgedette forslag bliver reduceret til 75 øre. Samtidig bliver brændselsolieafgiften for husholdningerreduceret med fem øre, således husholdningerne fremefter kommer til at betale det samme ibrændselsolieafgift og CO2-afgift sammenlagt, som de i dag betaler i brændselsolieafgift.Forslag til lagtingslov om at ændre betalingen til barselsordningenMed forslaget bliver betalingen til barselsordningen ændret, således at der bliveroverensstemmelse mellem indbetalinger og udbetalinger. Udbetalingen er 8,5 mio. kr. højereend indbetalingen.Landsstyreområdet for fiskerianliggenderSager, der planlægges fremsat i efteråret:Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om erhvervsmæssigt fiskeriFastsættelse af fiskedage for fiskeåret 2010/11. Det er ligeledes planen at foretage ændringerindenfor hovedgrupper af skibe for så vidt angår fiskedageordningen og anvendelse af fiskedagesent på fiskedageåret.Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om LandbrugsfondenMed forslaget bliver finansieringsmuligheder og finansieringsmønster for Landbrugsfondenændret og ajourført.Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om landsjordForskellige ændringer bliver foretaget på grund af ændringer i lagtingslov om Landbrugsfonden.Forslag til lagtingslov om ændring i ”Lov om haugers styrelse og drift” (haugeloven)Forskellige tilpasninger bliver gjort i forhold til ændringer i lagtingslov om Landbrugsfonden.Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om brandberedskabLoven bliver sat ud af kraft. Ny beredskabslov bliver udarbejdet, og bestemmelserne ilagtingslov om brandberedskab, som forbliver virksomme, bliver omfattet af den ny lov omberedskab.Forslag til lagtingslov om beredskabLovforslaget har til formål at stadfæste ansvarsfordelingen på beredskabsområdet mellem landog kommuner og at sikre forskellige indsatsenheder nødvendige og klare rettigheder til at virkeunder indsats.Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov mindsteløn og dagstøtteLovgivningen bliver ændret i forbindelse med, at indtægtssikring bliver overført til

arbejdsmarkedets parter at administrere.Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om månedlig mindsteindtjeningLovgivningen bliver ændret i forbindelse med, at indtægtsgarantien bliver overført tilarbejdsmarkedets parter at administrere.Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om sygeforsikring til fiskereLovgivningen bliver ændret i forbindelse med, at indtægtssikringen bliver overført tilarbejdsmarkedets parter at administrere.Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om fiskeflådens forskudsfondLovgivningen bliver ændret i forbindelse med, at indtægtssikringen bliver overført tilarbejdsmarkedets parter at administrere.

Landsstyreområdet for erhvervsanliggenderSager, der planlægges fremsat i efteråret:Forslag til lagtingslov om stærkstrømsudstyrForslaget har til formål generelt at ajourføre loven, således at lovgivningen bliver tilpassetforholdene på Færøerne i dag og svarer til reglerne i vore nabolande og EU-lovgivningen.Forslag til lagtingslov om aktie- og anpartsselskabslov (selskabsloven)Dette er en ny aktie- og anpartsselskabslov, som samler aktieselskabsloven oganpartsselskabsloven i en og samme lov. Forslaget moderniserer erhvervsselskabsretten, bl.a. fårejerne større frihed til at afgøre, hvordan selskabet skal organiseres og styres. Dette medførerbl.a., at det bliver lettere at få udenlandske selskaber til Færøerne. Kapitalkravet tilanpartsselskaber bliver reduceret fra 125.000 kr. til 80.000 kr.Forslag til lagtingslov om ændringer i årsregnskabsloven, loven om erhvervsdrivendefonde, loven om særlige erhvervsdrivende virksomheder, revisorloven og forsikringslovenDette er følgeændringer til den nye selskabslov.Sager, der planlægges fremsat til foråret:Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om arbejdsmiljøLovforslaget har til formål generelt at ajourføre loven, foruden at den bliver i overensstemmelsemed EU-lovgivning på luftfartsområdet i forbindelse med, at Færøerne bliver omfattet afECAA-aftalen.Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om sømændFormålet med forslaget er at ajourføre loven således, at loven er i overensstemmelse med ILO-konventionen fra 2006 om arbejdstiden for søfarende.Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om sikkerhed til søsFormålet med forslaget er at opdatere loven således, at loven kommer i overensstemmelse med

ILO-konventionen fra 2006 om arbejdstiden for søfarende.Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om bemanding på skibeFormålet med forslaget er at opdatere loven således, at loven kommer i overensstemmelse medILO-konventionen fra 2006 om arbejdstid for søfarende.Forslag til lagtingslov om varesikkerhedI forbindelse med at Færøerne efter planen bliver omfattet af den europæiske luftfartskonvention(ECAA), skal Færøerne iværksætte EU-direktiv om varesikkerhed. I loven bliver bl.a. sat kravom, at varer, som bliver markedsført på Færøerne, skal være sikre at anvende.Forslag til lagtingslov om køb og salg af fast ejendomLoven skal bidrage til gennemsigtighed, funktion og sikkerhed for brugere i forbindelse medejendomshandler.Forslag til lagtingslov om lodserEfter forslaget skal oprettes en tvungen lodsordning.Forslag til lagtingslov om at overføre Rúsdrekkasøla Landsins virksomhed til etaktieselskabFormålet med lovforslaget er at give Rúsdrekkasøla Landsins passende regnskabsmæssige ogfinansielle rammer at fungere under svarende til virksomhedens handelsmæssig aktivitet,samtidig med at hensynet om at begrænse forbruget bliver opretholdt.Forslag til lagtingslov om forbud mod at gøre forskel på grundlag af handicap iforbindelse med arbejde og ansættelseForslaget er en følge af FN-konventionen om handicappedes rettigheder, som Lagtinget hartiltrådt. I forslaget bliver der sat klart forbud mod at gøre forskel på grund af handicap iforbindelse med arbejde og ansættelse.Forslag til rigslovsindstilling om at sætte ny sølov i kraft for FærøerneForslaget har til formål generelt at ajourføre loven, således at søloven for Færøerne svarer tillovgivningen i nabolandene.Forslag til lagtingslov om jordvarmeboringer og jordvarmesystemerFormålet med lovforslaget er at sikre, at jordvarmeboringer og installaion af jordvarmesystemerbliver foretaget under ordnede forhold under hensyntagen til brugeren, sikkerhed, miljø ogbygge- og byvedtægter.

Forslag til lagtingslov og ændring i lagtingslov om studiestøtteDen store elevtilgang medfører, at det bliver nødvendigt at omstrukturere studiestøtten, bl.a. atindtægtsregulere og reducere studiestøtten på visse områder.Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om radio og tvDer bliver tale om lovændringer, som sikrer at Rådet for handicappede bliver repræsenteret ibestyrelsen for Kringvarp Føroyar.Forslag til lagtingslov om sprognævnFormålet er at etablere en myndighed i sprogspørgsmål, som bl.a. udgiver færøskretstavningsordbog.Sager, der planlægges fremsat til foråret:Forslag til lagtingslov om gymnasiale ungdomsuddannelserLoven bliver en rammelov om strukturen for gymnasiale ungdomsuddannelser. Loven træder istedet for de syv love, der er gældende på området i dag. Der fastsættes, hvordan enmodernisering af de gymnasiale ungdomsuddannelser skal gennemføres, og hvordan områdetskal organiseret.Forslag til lagtingslov om ansættelse i folkekirkenLovforslaget indeholder bestemmelser for, hvordan præster bliver tituleret, og hvordan præsterog provster bliver ansat, udover hvilke kvalifikationer der bliver stillet dem. Loven kommertillige til at omfatte andre stillinger, som kan blive besat i folkekirken.Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om Fróðskaparsetur Føroya (FærøernesUniversitetDer er tale om en tilpasning af loven, nu den har været gældende i to år.Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om støtte til kultur og kunst m.v. og omændring i lagtingslov om Tjóðpall Føroya (Færøernes Nationalscene) og støtte til skuespilm.v.Landets Kulturfonds aktiviteter bliver udvidet. Derfor bliver det nødvendigt med ændringer ifølgende lagtingslove:Ll. nr. 60, af 17/5 2005 om støtte til kultur og kunst m.v.Ll. nr. 68, af 2/5 2003 om Tjóðpall Føroya og støtte til skuespil m.v.Efter planen får Landets Kulturfond en større kulturpolitisk rolle og skal administrere flerestøtteordninger.Forslag til lagtingslov om ophavsretSagsområdet ophavsret blev overtaget 1. januar 2010. Formålet er at lave en ny færøsk lov omophavsret, der bliver sat i kraft i stedet for gældende lov.Generaldebat om kulturpolitik

Sager, der planlægges fremsat i efteråret:Forslag til ændringer i lagtingslov om offentlig sygeforsikringBestemmelserne om indestående i sygekasserne blev ikke afklaret i forbindelse med, at lov omoffentlig sygeforsikring blev sat i kraft fra 1. januar 2010. Andre tilpasninger bliver forventeligtogså foretaget i loven.Forslag til lagtingslov om ApoteksvæsenNy lov om Apoteksvæsenet bliver udarbejdet med det formål at give apoteket videre rammer atarbejde under, sådan som det anbefales i betænkningen om Apoteksvæsenet i fremtiden.Nyordningen vil skabe bedre forudsætninger for større dynamik indenfor apoteksvæsenet, bådesundhedspolitisk og fagligt og med særlig vægt på erhvervsmæssig ekspansion, bl.a. med øgeteksport for øje. Samtidig bliver Landsapotekerens opgave som tilsynsmyndighed m.v. gjortuafhængig af selve driften af apoteksvæsenet.Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om at hovedrenovere, udbygge ogmodernisere LandssygehusetFormålet med ændringen i loven er hovedsagelig at give hjemmel til at sammensætte byggetrinto og tre i eksisterende langtidsplan for hovedrenovering, udbygning og modernisering afLandssygehuset. Der er tale om en genfremsættelse af et forslag, som blev fremsat i Lagtinget iforåret.Forslag til rigslovsindstilling om at sætte ”Lov om patientforsikring” i kraft på FærøerneOpdateringer skal foretages i ”Lov om patientforsikring”, som blev vedtaget i Lagtinget 29. jan.1999, men som aldrig er bekendtgjort at være gældende. Man har ventet påUlykkeforsikringsloven og Erstatningsansvarsloven. Disse trådte i kraft 1. januar 2010. Mendanske myndigheder vurderer ikke, at ”Lov om patientforsikring” fra 1999 kan kundgøres somden er, da mange forhold er forandrede.Forslag til rigslovsindstilling om at sætte ”Lov om autorisation af sundhedspersoner og omsundhedsfaglig virksomhed” i kraft på FærøerneLoven bliver sat i kraft på Færøerne, således at de forskellige autorisationslove påsundhedsområdet bliver samlet i en lov med de seneste opdateringer.Forslag til rigslovsindstilling om at sætte ”Lov om foranstaltninger mod smitsommesygdomme (Epidemiloven)” i kraft på FærøerneDet er nødvendigt at opdatere nuværende regelgrundlag, da nuværende lov slet ikke er opdaterettil nutidens behov. For eksempel er der ikke hjemmel til at tilbageholde personer, som er undermistanke for at bære farlig smitte, og sygdomme som SARS og pandemier er slet ikke ioversigten over sygdomme. Det er ligeledes fastsat i loven, hvordan sundhedsattester skaladministreres. Disse træder i stedet for rotteattesterne, som er sat ud af kraft.Forslag til lagtingslov om at forbyde solarium til unge under 18 årFormålet med loven er at forebygge hudkræft. Væksten i antallet af personer, der har fåetkonstateret hudkræft, har været meget stor. I kræftbetænkningen anbefales det at forbydesolarium for unge under 18 år som led i et forebyggende tiltag. Lignende tiltag er taget i flere afvore nabolande.

Sager, der planlægges fremsat til foråret:Forslag til rigslovsindstilling om at sætte ”Lov om brug mv. af radioaktive stoffer” i kraftpå FærøerneLovgivningen på Færøerne på området er utilstrækkelig og der blev foretaget fejl i forbindelsemed ikraftsættelse af lov om brug m.v. af radioaktive stoffer på Færøerne. Loven er ikkegældende på Færøerne, selvom den står i lovregisteret, er vedtaget 14. april 1969 og erbekendtgjort i Dimmalætting 17. juli 1969. Årsagen er, at der aldrig er udskrevet en sådankongelig anordning om ikrafttrædelse som omtalt i lovens § 7. Derfor er det nødvendigt, at dettevæsentlige lovområde bliver opdateret på Færøerne.Forslag til ændring i lagtingslov om FolkesundhedsrådDet er planen at ændre sammensætningen m.v. af Folkesundhedsrådet.

Landsstyreområdet for sociale anliggenderSager, der planlægges fremsat i efteråret:PensionsreformenI forbindelse med landstyrets og den politiske følgegruppe fra Lagtingets arbejde med atgennemføre en pensionsreform, er der udarbejdet forslag til ændringer i fem love på det socialeområde. Dette er lagtingslovene om social pension, om fastsættelse og regulering af socialeydelser, om tillægsydelser til visse pensionister, offentlig forsorg og om ophold på institutioner.Forslag til ændring i lagtingslov om fastsættelse og regulering af sociale ydelserFor at overholde den økonomiske ramme for socialområdet, bliver sociale ydelser ikke regulereti 2011.Forslag til ændringer i forsorgslovenUdgifterne til høreapparater skal begrænses, og derfor bliver støtten til hvert høreapparat, der erkøbt fra privat leverandør, reduceret fra 6 til 4 tus. kr., samtidig som der fastsættes enegenbetaling på 2 tus. kr. for hvert høreapparat fra den offentlige leverandør (Landssygehuset).Forslag til ændring i lagtingslov om børnebidrag til enlige forsørgere m.fl.Med lovændringen bliver der ikke længere hjemmel til at betale forhøjet børnebidrag i forskud.Ankenævnet for sociale sager har afgjort, at Socialforvaltningen har administreret loven forkert,når man ikke har betalt forhøjet børnebidrag i forskud. Socialforvaltningen vurderer, at det varen utiltænkt fejl, at loven i 2001 blev ændret således, at det ikke længere kun var det normalebørnebidrag, der blev givet i forskud. Med ændringen bliver ordningen identisk med f.eks.ordningen i Danmark.Forslag til ændring i anlægslov om opførelse af bofællesskab i Tórshavn til sindslidendeLagtingslov nr. 23 af 14. maj 2008 om opførelse af bofællesskab i Tórshavn til sindslidendetræder ud af kraft 31. december 2010. Anlægsloven giver hjemmel til landsstyremedlemmet atigangsætte første byggetrin af to til opførelse af bofællesskab i Tórshavn til sindslidende.Det vurderes ikke, at omkostningen bliver højere, og byggeriet bliver holdt inden for rammen iden eksisterende anlægslov, som giver landsstyremedlemmet hjemmel til at anvende 16,2 mio.

kr. til formålet.Forslag til ændringer i forsorgslovenForslag om ændring i forsorgsloven, som fjerner forhindringen for hjemmehjælpere til at arbejdei hele hjemmeplejen, herunder også på alderdomshjem, bliver på ny lagt for Lagtinget.Forslag til lagtingslov om ændring i lov om køb af IT-systemløsning til SocialforvaltningenFørste del af systemløsningen er nu kommet så langt, at tiden er inde til at tage stilling til andendel af IT-systemløsningen til Socialforvaltningen. Med lovændringen får landsstyremedlemmethjemmel til at påbegynde anden del af systemløsningen, som ifølge den oprindelige plan vilkoste 15 mio. kr. over tre årSager, der planlægges fremsat i foråret:Forslag til lagtingslov om magtanvendelse på institutionerNy særlov bliver udarbejdet med bestemmelser om magtanvendelse på institutioner.Forslag til ændring i lagtingslov om børneværnLoven om børneværn skal revideres, nu den har fungeret i fem år. Der bliver etableret et Børne-og ungdomsråd med repræsentanter fra foreninger og fagfolk, som vil have et vågent øje medbørneområdet.Lov om arbejdsfremmende tiltagDer er hovedsagelig tale om en revidering af ordningerne for revalidering og beskyttet arbejde,som i dag er i forsorgsloven.Forslag til lagtingslov om særlige andelslejlighederFormålet med lovforslaget er at tilbyde et alternativ til det eksisterende private boligmarked. Derbliver sigtet efter at fortsætte efter den model, som landsstyret har udstukket, men tilpasset denpraktiske og politiske virkelighed. Første skridt i den boligpolitiske plan bliver således at ydeboliger til personer med særlige behov.

Landsstyreområdet for indenlandsanliggenderSager, der planlægges fremsat i efteråret:Forslag til rigslovsindstilling om at sætte ”Lov om DNA-profiler” i kraft på FærøerneLoven om oprettelse af et dna-profil-register trådte i kraft i Danmark i 2000. Dna-profil-registeret er et internt arbejdsregister hos politiet, som skal forbedre mulighederne forefterforskning og opklaring af lovovertrædelser, som f. eks. drab, voldtægt ogblufærdighedskrænkelse mod børn, hvor gerningsmanden efter erfaringer ofte har efterladt sigbiologiske spor.Forslag til rigslovsindstilling om ændringer i retsplejeloven for Færøerne(kropsundersøgelse og advokatvirksomhed)Årsagen til, at landsstyret har bedt om at få reglerne i denne del af retsplejeloven opdateret er, atdet skal være muligt at sætte ”Lov om det centrale Dna-profil-register” i kraft på Færøerne.

Der er tillige en bestemmelse, som, når sagsområdet advokatvirksomhed er overtaget, skal sikre,at advokater beskikket af den danske justitsminister, kan udføre advokatvirksomhed påFærøerne på lige fod med advokater, som er beskikket af landsstyret.Forslag til lagtingslov om ændringer i Udlændingeloven i forbindelse med overtagelse afsagsområdetI forbindelse med, at udlændingesager og grænsekontrol skal overgå til færøsk kompetence, erdet nødvendigt at foretage ændringer i udlændingeloven. Ændringerne vedrører kunmyndighedsstrukturen således, at færøske myndigheder kommer ind i stedet for eksisterendedanske myndigheder. Indholdsmæssigt bliver udlændingeloven i øvrigt ikke ændret.Forslaget bliver fremsat samtidig med at lagmanden fremsætter selve overtagelsesforslaget forLagtinget.Forslag til lagtingslov om indhentelse af børneattesterLoven gør det muligt for arbejdsgivere at indhente særlige børneattester, når der er tale ommedarbejdere, som arbejder med børn, der er yngre end 15 år.Forslag til lagtingslov om ændring i lagtingslov om beskyttelse af havmiljøetFormålet med forslaget er at opnå hjemmel til at forhøje straffen for olieforurening af havmiljøetved at forhøje størrelsen på bøderne. Derudover bliver der tilvejebragt hjemmel til at anvendeadministrative bødeforlæg for manglende indrapportering om olieforurening.Sager, der planlægges fremsat til foråret:Forslag til lagtingslov om våben (ny våbenlov)Gældende lov er lagtingslov nr. 43 af 22. maj 1969 og bekendtgørelse nr. 57 af 12. september1969. Store samfundsmæssige ændringer den seneste menneskealder har medført, at loven børopdateres, så den passer bedre til nutidens samfund.Forslag til lagtingslov om naturbeskyttelseFormålet med forslaget er at sikre og etablere færøsk naturbeskyttelse med en mere aktiv ogfagligt funderet administration.Forslag til lagtingslov om byggeriFormålet med forslaget er at opnå hjemmel til at fastsætte regler om byggeri. I reglerne bliverfastsat kvalitetskrav til byggeri, krav til isolering mv.Forslag til lagtingslov om kommunesammenlægningFormålet med forslaget er at organisere landet i syv kommunale enheder.

aftalen.Sager, der planlægges fremsat til foråret:Beslutningsforslag om godkendelse af bilag til aftale om grænsedragning mellem Færøerneog StorbritannienOm forhandlingerne mellem Færøerne/Danmark og Storbritannien om, hvordan parterne skalhåndhæve en kommende økonomisk zone (EEZ) i særområdet syd for Færøerne.Beslutningsforslag om at foretage ændringer i NAFO-aftalenFormålet er at stadfæste ændringerne, som NAFO-medlemslandene har vedtaget at gøre iaftalen.Beslutningsforslag om ophævelse af kravene om legalisering af udenlandske offentligedokumenter (Apostillekonventionen)Om offentlige dokumenter, som er udgivet af en aftalepart, og som skal fremsættes offentligt i etandet land.Beslutningsforslag om protokol til Forenede Nationers BørnerettighedskonventionHvis Færøerne skal vedtage ny protokol til børnerettighedskonventionen (om direkteankemulighed til FN-udvalg), og hvis Færøerne skal have repræsentant til eksaminationen medudgangspunkt i rapporten om børnerettighedskonventionen.Beslutningsforslag om Stockholm KonventionenOm svært nedbrydelige organiske stoffer.Forslag til lagtingslov om Færøernes UdenrigstjenesteLoven fastsætter organisatoriske forhold på det udenrigspolitiske område.Redegørelse om udenrigspolitik i henhold til § 51, stk. 4 i Lagtingets forretningsordenLandsstyremanden fremsætter ”Udenrigspolitik redegørelse” til generaldebat.Forslag til lagtingslov om at sikre forholdene for færinger udsendt til udlandetLoven skal sikre vilkårene for udsendte personer, der beholder hjemstedsret og deres tilknytningtil arbejdsmarkedet, familie og andet på Færøerne, men i begrænset periode bliver udsendt iforbindelse med humanitært arbejde, missionærvirksomhed, som repræsentant forudenrigstjenesten, videregående uddannelse, der kræver specialviden, eller på anden måde måud af landet uden dog at være integreret i det fremmede arbejdsmarked eller blivende at havebosat sig i udlandet.