FÆU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 37: Indberetning nr. 4/2010, fra rigsombudsmanden på Færøerne

Indberetning nr. 4 / 2010Emner:Justitsministeriets notat af 2. juni 2010 om det færøske forfatningsforslag har skabtmegen debat i pressen – især efter at lagmanden har udtalt sig om sagen påpressemødet efter rigsmødet i Skagen den 11. juni. Lagmandens udtalelser hardesuden skabt stor uro i koalitionen. En pressemeddelelse fra landsstyret synes dog athave skabt ro omkring sagen i koalitionen og omtalen af sagen i pressen er nu ogsåbegrænset.Lagmandens udtalelser på pressemødet i forbindelse med rigsmødet i Skagen den 11.juni vedrørende det kommende møde i den internationale hvalfangstkommission,IWC, har også ført til megen omtale og uro i koalitionen. Pressemeddelelsen fralandsstyret synes dog også at have skabt ro omkring denne sag.Lagmanden er uenig med Lagtingets kontroludvalg, som mener at landsstyremandenfor fiskerianliggender har handlet i strid med styrelsesloven, bevillingsloven ogfinansloven for 2009. Der er delte meninger, både hvad angår lagmandens udtalelserog om udvalgets arbejde, blandt advokater og andre, der har udtalt sig i medierne.Oppositionspolitikere forsøger at få indkaldt Lagtinget til behandling af sagen.Mistillidsvotum på tale.Fiskeribiologerne anbefaler store nedskæringer i fiskedagene. Nu afventer man denpolitiske fastsættelse af fiskedagene for det kommende fiskeår, der begynder den 1.september 2010.Spørgsmålet om Færøernes forhold til EU er atter på dagsordenen. Færøsk erhvervslivønsker ikke et tættere samarbejde med EU, da de mener, at deres interesser er godtdækket indenfor det nuværende samarbejde med EU.Sagen om ansættelsen af chefpolitiinspektør på Færøerne er ikke slut. Høgni Hoydal(Tjóðveldi) har igen stillet spørgsmål til justitsministeren vedrørende denne sag.Ikke råd at betale for vejrmeldinger for Færøerne. Lagtinget har besluttet at sletteudgifterne til vejrmeldinger og vejrudsigter for Færøerne og farvandet omkringFærøerne (1,6 mio.) i tillægsbevillingslovforslaget for maj. Dette betyder, at den aftale,som Færøerne har med DMI, måske må opsiges.Det store projekt ”Folketælling”, der blev søsat i 2007 for at registrere alle oplysningerom færinger, risikerer at gå i stå. Det udtaler Heini Hátun, leder og koordinator afprojektet til avisen Sosialurin den 17. mai, efter at Finansudvalget har strøgetekstrabevillingen i sin betænkning til Lagtinget vedrørende forslaget til tillægsbevillingfor maj.Atlantic Airways knap syv mio. kr. i underskud i første kvartal.

Bakkafrost 46 mio. kr. i overskud første kvartal. Opdrætsgiganten Bakkafrost havdeover 46 mio. kr. i overskud første kvartal. Selv omden omsatte mængde faldt med 22pct., så steg salgsværdien med 3 pct. i perioden.Ifølge det just kundgjorte landsregnskab er bundlinjen 97 mio. værre end budgetteret.Det forværrede resultat skyldes, at indtægterne blev lavere end budgetteret og ikke enstigning i udgifterne.Udbetalingerne fra Arbejdsløshedsforsikringen (ALS) tredobledes i 2009. Ifølgeregnskabet for ALS for 2008 betalte ALS knapt 47 mio. kr. iarbejdsløshedsunderstøttelse og andre udbetalinger til arbejdsløse i 2008, men disseudbetalinger steg til 157 mio. kr. i 2009.Landsstyremanden for udenrigsanliggender beskyldes for at betale for presseomtale. Iforbindelse med, at landsstyremanden for udenrigsanliggenders rejste til Bruxelles forat underskrive og højtideligholde Færøernes deltagelse i EU’s 7. rammeprogram forforskning, er det kommer frem, at Landsstyreområdet for udenrigsanliggender harbetalt Færøernes TV for at dække begivenheden.Justitsministeriets notat om forslag til Færøernes ForfatningJustitsministeriet konkluderer i et notat af 2. juni 2010, at forslaget til ”Færøernes Foratning”efterlader det indtryk, at det er hensigten, at forfatningen, hvis forslaget gennemføres, skal træde istedet eller gå forud for grundloven. Justitsministeriet peger dog samtidig på, at forslaget ikke vilkunne have sådanne retsvirkninger, da grundloven gælder for Færøerne.Justitsministeriet henviser bl.a. til, at forslaget navnlig i kraft af sin betegnelse, sin præambel og sitindhold fremtræder som et forslag til en retsakt, der skal have den højeste retskildemæssige værdi.Herudover peger Justitsministeriet på, at forslaget bl.a. indeholder bestemmelser der synesuforenelige med grundloven, herunder menneskerettighederne. Herudover er der bestemmelser, derrejser spørgsmål i forhold til sagsområder, som Færøerne ikke kan overtage, samt bestemmelser,der efterlader det indtryk, at de bl.a. sigter mod at begrænse rigsmyndighedernes kompetence til atlovgive om forhold på Færøerne.Justitsministeriet fremhæver på denne baggrund, at en gennemførelse af forslaget vil skabebetydelig tvivl om helt grundlæggende elementer i rigets forfatningsretlige ordning, bl.a. om,hvorvidt Færøerne fortsat er en del af riget, og i hvilket omfang grundloven stadig gælder forFærøerne. Herudover at en gennemførelse af forslaget vil kunne skabe usikkerhed i detinternationale samfund om Færøernes folkeretlige stilling, og om hvem der handler iudenrigspolitiske anliggender for så vidt angår Færøerne.Justitsministeriet anfører på denne baggrund, at der foreligger ”meget væsentlige grunde” til, atregeringen og de færøske myndigheder i fællesskab sikrer, at en eventuel gennemførelse afforslaget ikke skaber tvivl om Færøernes forfatningsretlige situation.Statsministeren har på et samråd i Folketingets Færøudvalg den 15 juni oplyst, at han pårigsmødet den 11. juni tilkendegav over for lagmanden, at såfremt Lagtinget tager skridt til atgennemføre det foreliggende forslag, herunder afholde folkeafstemning herom, må regeringen

betragte det som et skridt fra færøsk side til at forlade rigsfællesskabet. Han har dog samtidigunderstreget, at regeringen er positivt indstillet på at medvirke til en proces, der kan føre til etforslag til en færøsk nyordning, som ligger inden for den gældende lovgivnings rammer,herunder grundlovens. Statsministeren har i den forbindelse understreget, at det må ske medudgangspunkt i et konkret formuleret færøsk forslag.Lagmanden har på et pressemøde efter rigsmødet tilkendegivet, at man bør tage Justitsministerietsudtalelse meget alvorligt og tage det til efterretning på Færøerne. Han oplyste endvidere, atFærøerne ikke ønsker at fremsætte et forslag, der sår tvivl om, hvorvidt Færøerne er i rigsfællesskabmed Danmark eller ej. Lagmanden udtalte herudover, at det er hans forventning, at forslaget falderbort, når Lagtingets samling slutter til Olaj, og at nu man måtte afklare sig internt på Færøerne.,Disse udtalelser har medført flere oprørte reaktioner, især fra medlemmer i det udvidede Retsudvalgder behandler forslaget.Kári á Rógvi, lagtingsmedlem for Selvstyrepartiet og medlem af det udvidede Retsudvalg, et § 25-udvalg nedsat i henhold til Lagtingets forretningsorden, som behandler forslaget til forfatning,udtalte allerede den 10. juni til radioavisen, at § 25-udvalget burde have haft lagmanden i samrådom forfatningen, før han rejste til rigsmødet.Han siger til radioen, at færinger ikke bør stoppe behandlingen, selv om det danskeJustitsministerium siger, at forfatningen ikke kan lade sig gøre. Kári á Rógvi henviser til, atdanskerne sagde det samme, da hjemmestyreloven var på dagsordenen, og da vi ville have lov til atovertage undergrunden. Det skulle heller ikke kunne lade sig gøre.Kári á Rógvi siger, at rækkeføljen er omvendt, idet Lagmanden nu først får at vide fraStatsministeren, hvad Danmark mener om sagen. Lagmanden bliver indkaldt til møde i detudvidede Retsudvalg den 22. juni, en uge efter at samrådet har været i Folketinget og 11 dage efterrigsmødet.Sjúrður Skaale, lagtingsmedlem for Tjóðveldi (Republikanerne) og stedfortrædende medlem i detudvidede Retsudvalg er meget utilfreds med det budskab, som lagmanden har ført frem for danskemedier. Sjúrður Skaale udtalte den 11. juni til Dagur og Vika (TV-avisen) at der hverken er hovedeller hale på Justitsministeriets udtalelser om, at grundloven er den højeste retskilde på Færøerne.Han siger, at magten kommer fra det færøske folk og ikke fra det danske justitsministerium. Det haraltid fungeret således, at man har fundet frem til politiske løsninger og så har juraen tillempet sig tildette. Han håber ikke, at det udvidede Retsudvalg vil lade sig forskrække, men vil fortsætte arbejdetmed fastsættelsen af, hvordan man organiserer sig på Færøerne.I et læserbrev i aviserne den 14. juni udtaler Hans Pauli Strøm, lagtingsmedlem for Javnaðarflokken(Socialdem.) og medlem i det udvidede Retsudvalg, sig også i en hvas tone om sin storeutilfredshed med lagmandens udtalelser. Under overskriften ”Forfatningsforlaget bliver færdiggjortmed eller uden lagmanden”, udtaler Hans Pauli Strøm, at det var pinligt at høre og se vores lagmandpå et pressemøde sammen med statsministeren og landsstyreformanden tilintetgøre Lagtingets

arbejde og beslutninger uden noget mandat overhovedet. Han regner med, at hele udvalget er enigtmed ham i, at forfatningsforslaget skal færdigbehandles.Også Jenis av Rana, fra Midterpartiet, og medlem i det udvidede Retsudvalg, føler sig stødt aflagmanden. Han vil have lagmanden til at redegøre for, hvilket mandat han har til på denne måde attilsidesætte, ringeagte og nedværdige dele af det arbejde, som vores folkevalgte Lagting hararbejdet med de seneste år.De udtalelser som Bjørt Samuelsen fra Tjóðveldi og medlem af det udvidede Retsudvalg kommermed i sit læserbrev er i samme retning.Edmund Joensen, formand for folketingets Færøudvalg, der desuden er lagtingsmedlem forSambandspartiet, støtter lagmandens udtalelser. Han mener, at Færøerne har er meget stort problemhvis forfatningsforslaget bliver vedtaget. Det er i værste fald tale om regulær løsrivelse, og da er detsandsynligt, at man vil miste statsborgerrettigheder. Han har lagt vægt på, at samrådet i FolketingetsFærøudvalg om sagen den 15. juni var åben, således at tilhørere og medier fik adgang oginteresserede kunne følge med direkte på internettet.Lagmanden har desuden fået flere skriftlige forespørgsler fra lagtingsmedlemmer, som han harsvaret.Efter megen mødeaktivitet i koalitionen synes en pressemeddelelse fra landsstyret den 16. juni,underskrevet af lagmanden og landsstyremændene for hhv. finans- og udenrigsanliggender, ogdermed af de tre formænd for partierne i landsstyret, dog at have skabt ro omkring sagen ikoalitionen og omtalen af sagen i pressen er nu også begrænset.Med pressemeddelelsen vil landsstyret gøre det helt klart, at landsstyret selvfølgelig respektererLagtinget og de sager, som Lagtinget behandler. I pressemeddelelsen henvises der til den tvivl, derer opstået om. hvordan pressemødet efter rigsmødet skal tolkes.Landsstyret påpeger, at man i koalitionsaftalen har aftalt, at et forfatningsudvalg skal nedsættes medrepræsentanter fra alle partier med henblik på at udarbejde et forslag til Færøernes forfatning. Detteer sket, og forslaget er fremlagt til behandling i Lagtinget.Om sagens fremtid udtaler landsstyret, at et udvidet retsudvalg behandler sagen og deforfatningsretlige tvivlsspørgsmål, som skal have både en politisk og juridisk behandling, således atforslaget til forfatning kan blive færdigt udarbejdet i den forståelse og enighed, som har væretkendetegnende for tilgangen hidtil.Møde i den internationale hvalkomission, IWCLandsstyret har lagt hårdt pres på den danske regering om ikke at gå imod færøske interesser, nuhvor IWC har til hensigt at sætte nye regler i kraft, som betyder, at færinger i fremtiden ikke kanfange storhval. Efter de nye regler kan kun de lande, som i øjeblikket fanger storhval, få lov til atfange storhval i fremtiden.

Jørgen Niclasen, landsstyremedlem for udenrigsanliggender, har anmodet danskerne om i detmindste af stemme blankt, når sagen bliver lagt frem. Men i samrådet i miljøudvalget den 10 juni,meddelte Lene Espersen, at Danmark vil stemme for forslaget af hensyn til EU’s interesser påområdet.Høgni Hoydal, formand for Tjóðveldi, der var til stede i miljøudvalget, udtalte den 10. juni tilDagur og Vika, at dette er et klassisk eksempel på, at færøske interesser går direkte imod danskeinteresser, som i denne sag er mere styret af, hvad EU siger - og som kræver at EU står sammen.Han minder om, at et enigt Lagting har anbefalet, at man stemmer imod dette forslag, som ikke kunbegrænser de fremtidige muligheder for Færøerne, men som også gør, at selve grundlaget for atkunne bruge af havets ressourcer - på en bæredygtig måde - bliver sat til side.Høgni Hoydal siger, at nu må landsstyret reagere og protestere imod den danske holdning, og så måman overveje, om Færøerne skal ud af IWC. Færøerne må også tage meget tættere kontakt tilNorge, Island og Grønland, så landene i Vestnorden kan stå sammen, så vi ikke pludselig sidder i etfællesskab, hvor dem, som skal repræsentere os, går direkte imod Færøernes interesser.På pressemødet efter rigsmødet i Skagen den 11. juni blev lagmanden spurgt til sagen, og i denneforbindelse udtalte lagmanden til de danske medier, at færinger har ikke fanget storhvaler i mangeår og at der ikke er aktuelle planer om at genoptage denne fangst.Jørgen Niclasen, landsstyremand for udenrigsanliggender, siger til radioen den 15. juni, atlagmandens udtalelser har givet danskerne den opfattelse, at fangst af storhvaler ikke har betydningfor Færøerne, og det finder han meget uheldigt. Han mener, at færingerne er i stor fare for at misteretten til for altid at fange storhval, hvis den internationale hvalfangstkommission, IWC, med støttefra den danske regering, vedtager et forslag om at forbud mod fangst af storhvaler for lande, somikke fanger storhval.Få dage før rigsmødet var Jørgen Niclasen i samråd i Lagtingets Udlandsudvalg. I udvalget var derenighed om, at landsstyremedlemmet skulle gøre alt for at hindre, at IWC vedtager forslaget omforbud mod fangst af storhvaler.Derfor mener Jørgen Niclasen, at lagmandens udtalelser efter rigsmødet var upassende. JørgenNiclasen siger til radioen, at lagmanden i stedet for burde have forsøgt at påvirke statsministeren tilat gå ind for de færøske synspunkter.Også denne sag har skabt megen uro i koalitionen og lagtingsmedlemmer både fra koalitionen ogoppositionen har udtalt sig kritisk med hensyn til lagmandens udtalelser.Med den før omtalte pressemeddelelse fra landsstyret fra den 16. juni vedrørendeforfatningsforslaget og fangst af storhvaler, synes der dog også at være skabt ro omkring denne sagi koalitionen.I pressemeddelelsen påpeger landsstyret, at med hensyn til Færøernes stilling i den internationalehvalfangstkommite, IWC, har Færøerne altid stået fast på spørgsmålet om retten til at drive

hvalfangst. Dette er et grundlæggende spørgsmål om retten til at udnytte ressourcerne i havet påbæredygtig vis. Selv om der ikke bliver tale om fangst efter storhval her og nu, så er detgrundlæggende mål ikke at give denne ret fra sig. Ligeledes vil landsstyret påpege, at IWC arbejderfor bæredygtig hvalfangst snarere end at være en fredningsorganisation. Derfor kan hverkenlandsstyret eller et enigt Udenlandsudvalg leve med, at danske myndigheder går direkte imodfærøske interesser.Kate Sandeerson, afdelingsleder for hav og miljø, der hører under Landsstyreområdet forudenrigsanliggender, udtaler til til radioavisen den 17. juni, at det ikke er sandsynligt, at forslagetom at tage retten til fangst af storhval fra lande, der ikke har fanget storhval de seneste år, blivervedtaget i IWC i næste uge. Medlemslandenes synspunkter er så forskellige, at det bliver svært atblive enige om noget. Til landsstyremedlemmets udtalelser, om at Færøerne bør overveje at trækkesig ud af IWC hvis forslaget bliver vedtaget, bemærker hun, at dette kan lade sig gøre.Sag om indtægtssikring til fiskere i Lagtingets kontroludvalgLagtingets kontroludvalg, der har til opgave at føre tilsyn med, at landsstyrets virksomhed foregårpå lovlig vis, har afsluttet behandlingen af en sag vedrørende udbetaling af mindsteløn, dagstøtte ogmindsteindtægt (indtægtssikring) til fiskere. Sagen blev taget op til behandling i udvalget iseptember efter anmodning fra Tórbjørn Jacobsen, lagtingsmedlem for Tjóðveldi (Republikanerne).Udvalget konkluderer i sit svar til Tórbjørn Jacobsen den 27. maj 2010, at landsstyremanden forfiskerianliggender har handlet i strid med bestemmelser både i styrelsesloven, bevillingsloven ogfinansloven for 2009.I sin konklusion henviser udvalget til lagtingsrevisorerne, der har udtalt, at landsstyremandenallerede i foråret 2009 burde have vidst, at bevillingen for 2009 ikke var tilstrækkelig, og derforallerede da, enten burde have lagt forslag for Lagtinget om ændring af lovgivningen vedrørendeindtægtssikring, således at bidtagssatserner blev reduceret, eller sørget for, at en anmodning omekstrabevilling blev lagt for Lagtinget.Udvalget udtaler i denne forbindelse, at selv om landsstyremanden efterfølgende har fået dennødvendige ekstrabevilling, og derfor ikke vil komme ud med et overforbrug for finansåret 2009, såbetyder dette ikke, at Lagtinget efterfølgende har godkendt, at landsstyremanden har udbetalt pengefra landskassen uden bevillingsmæssig hjemmel.Udvalget mener på den anden side ikke, at landstyremanden har handlet i strid med lovgivningenom indtægtssikring, men udtaler, at forvaltningen af loven dog burde blive strammet op.Lagmanden har fremført sine synspunkter i sagten i en pressemeddelelse den 2. juni 2010, hvor hanudtaler, at han ikke mener, at landsstyremanden har handlet i strid med nogen af de nævnte love, ogat han derfor stadig har fuld tillid til landsstyremanden. Lagmanden lægger i den forbindelse vægtpå, at der ikke var noget merforbrug ved årets udgang, samt at betalingen var nødvendig, da der vartale om en lovbunden udgift. Desuden henviser lagmanden til den danske oversættelse afstyrelsesloven (hvor der står “afholdes”, i modsætning til den færøske tekst, hvor der står “betales”)og til den praksis, der er på området i Danmark. Lagmanden minder til sidst om, at kontroludvalgets

konklusion ikke er en dom og kun skal ses som en forudsigelse om resultatet af en endeligretsafgørelse.Sagen har fået megen omtale i medierne, hvor der er udtalt delte meninger, både om lagmandensudtalelser og om udvalgets arbejde.Sagen er behandlet i en artikel i avisen Dimmalætting den 3. juni 2010. Ifølge de jurister, somDimmalætting har talt med, er sagen klar: Landsstyremanden er gået ud over sin hjemmel og detbør få følger. Hvis Lagtinget lader dette ske, uden at det får følger, undergraver Lagtinget sit egettilsyn og sine egne styringsredskaber. Dimmalætting har også talt med Jákup Mikkelsen, der ergruppeformand for Folkeflokken i Lagtinget, og Magni Laksáfoss, som er lagtingsmedlem forSambandsflokken, medlem af Finansudvalget og lagtingsrevisor. Jákup Mikkelsen siger, atlandsstyremanden står i en vanskelig situation, hvor han handler i strid med en lov, hvis han betaler,og en anden, hvis han ikke betaler. Han mener dog, at Lagtinget kan kritisere landsstyremanden forikke at have bedt om tillægsbevilling. Magni Laksáfoss mener, at Lagtinget må tage sit egetkontroludvalg alvorligt og behandle udvalgets konklusion, da Lagtinget ellers vil undergrave sineegne tilsynsordninger.Sagen er også behandlet i en artikel i avisen Sosialurin den 4. juni 2010. Sosialurin har talt medadvokat Jógvan Páll Lassen, der mener, at kontroludvalgets konklusion er “hul i hovedet”. Hanforeslår, at udvalget nedlægger sit arbejde. Han henleder opmærksomheden på, at fiskere har etretskrav på at få udbetalt indtægtssikring, og at dette retskrav ikke kan blive tilsidesat, bare fordiman ikke har den nødvendige bevilling på finansloven. Han mener, at landsstyremmanden er fri afsagen, så snart han har sendt anmodning til landsstyremanden for finansanliggender omekstrabevilling.I et læserbrev i aviserne den 4. juni 2010 udtaler Bjørn á Heygum, der er advokat og tidligerelagtingsmedlem for Sambandsflokken, at lagmanden udviser foragt overfor Lagtinget med sineudtalelser. Hann er enig i kontroludvalgets konklusioner og mener, at sagen vil danne præcedens,og at Lagtinget vil miste de styringsredskaber, der ligger i finansloven og bevillingsloven, hvis manikke følger sagen op og i stedet godtager det skete.Kári á Rógvi, lagtingsmedlem for Selvstyrepartiet, har oplyst, at han forsøger at få samlet detnødvendige antal lagtingsmedlemmer (14), til en anmodning til lagtingsformanden om at få indkaldttil møde i Lagtinget til behandling af sagen.Fiskeribiologerne anbefaler store nedskæringer i fiskedageneSelv om udsigterne for fiskeriet ser lysere ud i år end forrige år, ses dette kun i begrænset omfang ianbefalingerne fra ICES for det kommende år.ICES mener, at torskefiskeriet på landsoklen skal reduceres med 24 pct. og at fangsttrykket på sejskal reduceres med helt op til 38 pct. Det anbefales, at der ikke finder nogen direkte fangst af kullersted, og at der ikke skal ske fangst af torsk på Færøbanke.

Havstovan’s (Færøernes Fiskeriundersøgelser) anbefalinger til landsstyremanden forfiskerianliggender går ud på at reducere tallet af fiskedage med 25 pct., for de fartøjer der eromfattet af ordningen med fiskedage og reducere fangsten hos lemmetrawlere tilsvarende.Havstovan mener, at der kan anes en fremgang i torskebestanden, men at ungfisken må få fred.Derfor må fiskeområder nær land, som er vækstområder, fredes. På Færøbanke er bestanden stadigmeget ringe, og derfor må banken fortsat være lukket for fiskeri. Tilstanden mht. kuller er endnuværre end mht. torsk, men også her anes der en fremgang. Skal man få noget fornuftigt ud af dette,skal man dog være varsom med fiskeriet de næste to til tre år. Havstovan mener, at bestanden af sejhar det godt, men at fangstrykket på 38 pct. er alt for højt.Desuden har Havstovan en række andre anbefalinger, som skal være led i en plan om at justerefangsttrykket til det optimale.Fiskedageudvalget anbefaler, at antallet af fiskedage forbliver uændret næste år. Begrundelsen er, atde biologiske forhold er gode, og at der desuden er sket en justering i antallet af fartøjer, sombetyder at fangsttrykket ikke vokser.Landsstyremanden for fiskerianliggender udtalte til radioavisen den 18. juni, at hans anbefaling tilLagtinget vedrørende antallet af fiskedage i det kommende fiskeår mest sandsynligt vil komme til atligge et sted imellem anbefalingerne fra Havstovan og Fiskedageudvalget.Spørgsmålet om Færøernes forhold til EU atter på dagsordenenEn arbejdsgruppe, som har undersøgt muligheder og udfordringer i det fremtidige samarbejde medEU, har den 21. maj overrakt landsstyremanden for udenrigsanliggender sin betænkning.Arbejdsgruppen har haft en bred, faglig sammensætning med medlemmer fra flere lande, foruden atarbejdsgiver- og arbejdstagerogganisationerne på Færøerne også har været repræsenteret.I betænkningen konkluderes det, at det synes juridisk og politisk muligt at videreudvikle deteksisterende aftalegrundlag mellem Færøerne og EU. Støtte hertil fra Danmark og EU vil under alleomstændigheder være helt afgørende. Færøerne kan principielt kun indgå aftaler med EU påområder med eksklusiv EU-kompetence, mens blandede aftaler henset til den danskegrundlovsfortolkning ikke er mulige. Der konkluderes desuden, at en gradvis videreudvikling af deteksisterende aftalegrundlag mellem Færøerne og EU vil kunne tilpasses de færøske prioriteter ogressourcer, men samtidig vil være tidskrævende.Fiskeripolitikken og Færøernes statsretlige stilling synes stadig at være mellem de afgørendespørgsmål i overvejelserne.Uventet konkluderer arbejdsgruppen bl.a. også, at Industriens Hus/Arbejdsgiverforeningen, Samtak(sammenslutning af arbejdstagerforeninger), Rederiforeningen og Bondeforeningen mener, at deresinteresser i hovedsagen dækkes indenfor det nuværende samarbejde med EU.

Andre dele af færøsk erhvervsliv har stærke ønsker om et færøsk EU-medlemskab, heriblandtsærlig fiskeopdrætserhvervet. Frygten og risikoen for dumpinganklager er blandt de størsteudfordring for opdræterhvervet i øjeblikket.De foreløbige udmeldinger i færøsk TV fra færøske politikere tyder på, at disse hæfter sig vedforskellige dele af rapporten:Jørgen Niclasen (Folkeflokken) har fået bekræftet, at den eneste politisk farbare vej er at udbyggedet nuværende sektorvise samarbejde Færøerne-EU. Adspurgt bekræfter han, at et godt samarbejdemed rigsmyndighederne herom vil være nødvendigt.Edmund Joensen (Sambandspartiet) påpeger, at det kun er politiske blokeringer på Færøerne, der ertil hinder for den i hans øjne gunstigste løsning, nemlig at Færøerne bliver omfattet af DanmarksEU-medlemskab.Høgni Hoydal (Tjóðveldi) hæfter sig ved, at den i hans øjne gunstigste løsning, som er et færøskmedlemskab af EØS via et færøsk medlemskab af EFTA, ikke er muligt på grund af de snævrerammer i rigsfællesskabet.Landsstyret ønsker at drøfte mulighederne for samarbejde mellem Færøerne og Danmark medregeringen med henblik på et færøsk ønske om tættere samarbejde med EU.Rapporten vil blive genstand for en debat i Lagtinget efter sommerferien.Ansættelsen af chefpolitiinspektør på FærøerneHøgni Hoydal (Tjóðveldi) har igen sat spørgsmål til justitsminister Lars Barfoed vedrørende sagenom ansættelsen af chefpolitiinspektøren på Færøerne. Denne gang spørger han, hvilke skridtministeren vil tage som følge af, at den færøske landsstyremand med ansvar for justitsanliggenderhar erklæret, at der er sket brud på retsplejeloven for Færøerne i forbindelse med ansættelsen af enny politiinspektør for Færøerne, hvor det færøske landsstyre ikke er blevet hørt eller har fåetmulighed for at afgive erklæring, sådan som retsplejeloven for Færøerne foreskriver i § 110.Justitsministeren svarede den 26. maj, at der ikke er sket noget brud på retsplejeloven på Færøerne,men at der åbenbart må foreligge en misforståelse. Det som bestemmelsen i § 110 drejer sig om erFærøernes politikorps. Der sondres mellem Færøernes politikorps eller det særlige politikorps forFærøerne og så de ledende politiembedsmænd i § 109.Justitsministeren forklarede også, at han havde haft lejlighed til at redegøre skriftligt over for fruAnnika Olsen, landsstyremand for indenlandsanliggender, som havde rettet henvendelse, og at hanikke efterfølgende havde fået nogen modreaktion på denne redegørelse.Høgni Hoydal bemærkede bl.a. til dette svar, at hvorfor skulle det færøske landsstyre ønske at haveen paragraf i sin retsplejelov, der kun skulle give mulighed for at udtale sig, når det gælderFærøernes politikorps, som justitsministeren kalder det, det vil altså sige rengøringspersonale ogalmindelige betjente, men ikke personale i ledende stillinger? Han mener, at det politiske i det er

fuldstændig absurd. Høgni Hoydal bemærkede desuden, at hvor den færøske landsstyremand medansvar for justitsanliggender siger, at den danske justitsminister og hans ressort har foretaget et klartbrud på retsplejeloven for Færøerne, så må ministeren forholde sig til det.Til dette svarede Justitsministeren, at man kan have forskellige meninger om, hvorvidt reglerne erfornuftige og rimelige og rigtige, og diskutere historikken om, hvorfor det nu er, at reglerne er, somde er, men vi må jo nu engang forvalte reglerne efter den måde, de er skrevet ned i den færøskeretsplejelov på. Han orienterede også om, at det var den samme procedure, der blev anvendt tilbagei 1997, da man sidst ansatte en chefpolitiinspektør. Ved den lejlighed blev der heller ikke indhentetsådanne udtalelser.Med hensyn til landsstyremanden for indenrigsanliggenders syn på sagen svarede justitsministeren,at det ville have været naturligt, hvis den færøske landsstyremand havde svaret tilbage, hvis det varsådan, at man på Færøerne var uenig. Derfor må han lægge til grund, medmindre han hører andet, atden færøske landsstyremand er enig i den fortolkning af reglerne, som det danske justitsministeriumhar lagt til grund.Ikke råd at betale for vejrmeldinger for FærøerneDet konkluderer Jacob Vestergaard, landsstyremand for fiskerianliggender, efter at Lagtinget harbesluttet, at slette udgifterne til vejrmeldinger og vejrudsigter for Færøerne og farvandet omkringFærøerne (1,6 mio. kr.) i tillægsbevillingslovforslaget for maj.Landsstyremanden ved ikke, hvad han skal stille op. Han siger til avisen Sosialurin den 14. maj, athan mente, at det var så selvfølgeligt, at disse penge blev bevilgede, at han har slet ikke harforberedt sig på den anden mulighed.Den aftale, som Færøerne har haft med den DMI, må opsiges, og landsstyremanden ved ikke, hvorman derefter skal få vejrmeldinger fra. Han er ikke klar over, hvor langt opsigelsesvarslet er. Han erbange for, at der foreløbig ikke bliver færøske vejrmeldinger, og han tvivler på, om der vil blivefundet en løsning for indeværende år.Landsstyremanden mener, at sagen er meget alvorlig, da der er mange forhold på Færøerne, derafhænger af vejr og vind, herunder f.eks. fiskeri, flypladsen og vakt- og bjærgningstjenesten.Formanden for Rederiforeningen er alt andet end glad for nyheden og betragter dette som ennedprioritering af søfolk. Han mener, at DMI har særlige vejrmeldinger og vejrudsigter forfarvandet omkring Færøerne, der er både gode og nøjagtige, og de bliver meget brugt. Han siger tilSosialurin den 14. maj, at ”det kan få alvorlige konsekvenser for en sejlende nation som vores ikkeat have nøjagtige og pålidelige vejrudsigter, specielt for både og småskibe”. Efteromstændighederne ville det være bedre, hvis vejrtjenesten aldrig var blevet overtaget, siger han.Arbejde med folketælling i risiko for at gå i ståEn prøvefolketælling skal gennemføres i efteråret med henblik på at sikre kvaliteten af den endeligefolketælling, men énn mio. kr. mangler og Lagtingets Finansudvalg vil ikke bevilge pengene.

Det store projekt ”Mandtal”, der blev søsat i 2007 for at registrere alle oplysninger om færinger,risikerer at gå i stå. Det udtaler Heini Hátun, leder og koordinator af projektet til Sosialurin den 17.maj, efter at Finansudvalget har strøget ekstrabevillingen i sin betænkning til Lagtinget vedrørendetillægsbevillingslovforslaget for maj.Der findes i øjeblikket ingen registrering af oplysninger om de personer, der bor på Færøerne, andetend det samlede folketal, samt køn og aldersfordeling. Sidste gang der blev foretaget enfolketælling var i 1977.Derfor blev projektet startet for at give land, kommuner, virksomheder og folk tilstrækkeligtstatistisk talmateriale som grundlag for beslutninger at forskellig slags. Efter planen skalfolketællingen gennemføres den 1. november 2011, men dens skæbe er nu uvis.Formanden for Lagtingets Finansudvalg, Anfinn Kallsberg siger til Sosialurin samme dag, at manhar fokuseret på at få 300 elever ind på mellemuddannelserne. Alle forslag til ekstrabevilling, derikke har været udgiftsneutrale, er blevet strøget over en kam. Hvis der ikke er råd til enforsøgsfolketælling i år, så må det vente til næste år. Der er ikke tale om en nedprioritering. Manburde have anmodet om disse penge med det samme, da finansloven var til behandling, for så havdedet ikke være nødvendigt at komme igen, for at bede om mere. ”Vi har et underskud på 700 mio.kr., og hvis man bare bevilgede alt det, der blev bedt om, så ville underskudet passere de 800 mio.kr. De, som tror at man bare ryster 20 mio. kr. ud af ærmet i disse tider, har taget fejl”, siger AnfinnKallsberg.Atlantic Airways knapt syv mio. kr. i underskud i 1. kvartalResultatet for Atlantic Airways for det første kvartal af 2010 var 6,9 mio. kr. i underskud før skat ogefter skat et underskud på 5,7 mio. kr.Selskabets samlede aktivitet faldt med 55 pct. sammenlignet med første kvartal 2009. Det skal dogtages i betragtning, at selskabet havde finansielle indtægter første kvartal 2009 på 18 mio. kr.Størstedelen af reduktionen er forårsaget af, at indtægterne fra lejeflyvning faldt med 89 pct.Dog skal siges, at resultatet fra ruteflytning første kvartal var bedre end ventet. Inden problemernemed asken fra Island viste reservationerne en positiv udvikling og den udvikling fortsætter. Men iapril og delvis i maj har askeskyerne medført store forhindringer i flyvningen, udtaler Magni Arge,direktør på selskabets hjemmeside den 12. maj. I april kostede askeskyerne virksomheden 5 mio. kr.Flere tiltag er sat i værk for at justere selskabets kapacitet, reducere flåden og begrænseomkostningerne og selskabet fortsætter sit arbejde med at rationalisere driften.Selskabets egenkapital var den 31. marts på 211 mio. kr. og solvensen 51 pct.Bakkafrost 46 mio. kr. i overskud i 1. kvartalOpdrætsgiganten Bakkafrost havde over 46 mio. kr. i overskud i første kvartal, og selv ommængden af det solgte faldt med 22 pct., så steg salgsværdien tre pct. i perioden.

I en meddelelse i forbindelse med kundgørelsen af resultatet siger Bakkafrost, at den biologiskeudvikling stadig er god, og samtidig er markedssituationen også god. Men driften påvirkes negativtaf lav produktion i Bakkafrost Farming West, som er det gamle Vestlax, hvor der i øjeblikketforetages strategiske omlægninger. Direktøren i Bakkafrost, Regin Jacobsen, har gode forventningertil fremtiden, og han forventer at mængde atter vil stige næste halvår.Salget første kvartal 2010 var 190,4 mio. kr. sammenlignet med 185,7 mio. kr. sidste år. Det svarertil en fremgang på tre pct.I alt tog Bakkafrost 5.744 tons opskåret vægt første kvartal sammenlignet med 7.318 tons sidste år,hvor de 4.983 kom fra Bakkafrost Farming North og 761 fra det gamle Vestlax, hvor næsten helesalget var ørred. Da man satte en mindre mængde smolt ud i 2008, og da man lægger om fra ørredtil laks i Bakkafrost Farming West, får dette negativ påvirkning og den samlede mængde i år ogkommende år ventes at blive omkring 60.000 tons opskåret vægt.Landsregnskabet viser at indtægterne svigtedeIfølge det just kundgjorte landsregnskab er bundlinjen 97 mio. værre end budgetteret. Detforværrede resultat skyldes, at indtægterne blev lavere end budgetteret og ikke af, at udgifterne harværet støre end budgetteret. De budgetterede indtægter var på 4 mia. kr., men resultatet blev 3,86mia. kr.; 176 mio. kr. lavere end budgetteret.Rundt regnet har hver landsstyremand holdt sig vel indenfor sin bevillingsramme. Det betyder dogikke, at der ikke har været eller kun har været ubetydelige fravigelser på enkelte konti. Det størstemerforbrug er gået til sundhedsområdet, mens socialområdet har det største samlede mindreforbrug.Udbetalingerne fra Arbejdsløshedsforsikringen (ALS) tredobledes i 2009Ifølge regnskabet for ALS for 2008 betalte ALS knapt 47 mio. kr. i arbejdsløshedsunderstøttelse ogandre udbetalinger til arbejdsløse i 2008, men disse udbetalinger voksede helt op til 157 mio. kr. i2009.Der er flere årsager til de øgede udbetalinger. Lagtinget har for nylig besluttet at forhøjeudbetalingsprocenten, ventedagene faldt bort og sammen med andre ændringer var dette med til atøge udbetalingerne fra ALS. Men antallet af arbejdsløse voksede også meget sidste år, og det er enanden hovedårsag til de øgede udbetalinger.Der regnskabsmæssige resultat for ALS i 2009 var et overskud på 17,8 mio. kr. mod et overskud på56 mio. kr. i 2008. På trods af faldende indtægter havde ALS som sagt et overskud, men dettekommer fra finansielle indtægter på i alt 54 mio. kr. ALS ville således have havt et underskud udendisse finansielle indtægter. Egenkapitalen er i øjeblikket på 714 mio. kr. og aktiverne er på 727 mio.kr.Landsstyremanden for udenrigsanliggender beskyldes for at betale for presseomtaleI forbindelse med, at Jørgen Niclasen, landsstyremand for udenrigsanliggenders rejste til Bruxellesfor at underskrive og højtideligholde en aftale om videnskabligt og teknisk samarbejde mellemlandsstyret og EU (Færøernes deltagelse i EU’s 7. rammeprogram for forskning, FP7), har han

betalt udgifter til flybilletter for to medarbejdere fra Kringvarp Føroya (den offentlige radio- ogfjernsynsvirksomhed), en journalist og en fotograf, således at disse kunne dække begivenhederne.Dette har været til genstand for en del kritik fra de andre medier og fra lagtingsmedlemmer.I et svar til et spørgsmål fra lagtingsmedlem Sjúrður Skaale (Tjóðveldi) udtaler landsstyremandenfor kulturanliggender, Helena Dam á Neystabø (Socialdemokratiet), der har Kringvarp Føroya somansvarsområde, at det ikke var i orden at landsstyreområdet for udenrigsanliggender betalte disseflybilletter. Hun mener, at proceduren, hvor landsstyreområdet tilbyder at betale for en udvalgtmedievirksomhed var uheldig, og at både den offentlige forvaltning og den offentlige radio- og TV-virksomhed bør tage kritikken til efterretning, således at dette ikke gentages. Hun henviser til, at enaf hjørnestenene i den kommende public service aftale er at sikre en uafhængig nyhedsformidling.Landsstyremanden for udenrigtsanliggender har også fået flere spørgsmål fra Sjúrður Skaale, menhan har ikke svaret endnu. Landsstyremanden har dog udtalt til avisen Dimmalætting den 4. juni, athans forudsætninger for at få dækning fra færøske medier er anderledes end hos de andrelandsstyremænd, da de kan orientere om deres arbejde på Færøerne, mens hans arbejde oftestvedrører og foregår i udlandet. Derfor mener han, at det er naturligt at han byder enmedievirksomhed med, således at hans virksomhed også kan belyses. Han siger, at han ikke harmidler til at byde repræsentanter fra alle medierne med, men at det vil gå på skift. og at en anden vilblive budt med næste gang. Der er ikke sat betingelser i forbindelse med tilbudet om betaling og detstår Kringvarp Føroya frit for hvordan de dækker begivenheden.Redaktionslederen for Kringvarp Føroya mener ikke, at det går ud over troværdigheden, at man harfået betalt flybiletterne, og lægger i denne forbindelse også vægt på, at man ikke har indgået nogenaftale om, hvordan begivenhederne skal dækkes.Aftalen blev underskrevet den 3. juni og er den tredje aftale, som Færøerne har indgået med EU.Det har taget seks år at få aftalen på plads og den vil være banebrydende for Færøerne, siger JørgenNiclasen. Færøske forskere kan nu samarbejde med forskere i EU på lige fod. Han har godeforventninger til, at man vil få et tættere samarbejde med EU, og det næste bliver ECAA aftalen omflytrafik og at udvide samarbejdet til andre områder som tjenester og uddannelse.Helena Dam á Neystabø, landsstyremand for kulturanliggender udtalte bl.a., at dørene vil stå åbnefor europæiske forskere, der ønsker at forske på Færøerne.