FÆU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 36: Rigsombudsmanden på Færøernes orienteringer fra færøsk presse

Lagmanden under presANALYSE:Kaj Leo Johannesen er under stort pres, efter hans udsagn om forfatningsforslaget ogom hvalfangsten. Hans samarbejdspartnere i koalitionen vil mere eller mindre have, at han skalsluge kameler og erkende, at han er gået langt ud over sit mandat. Men presset på Socialdemokratietog Folkeflokken er mindst lige så stort, som det er på lagmanden.Lagmanden er kommet i internt modstrid i koalitionen på baggrund af sine udsagn omforfatningsforslaget og hvalfangsten på pressemødet efter rigsmødet i Skagen i weekenden.Den danske regering har oplyst, at den ikke kan godtage forfatningsforslaget, som det foreligger, ogefter pressemødet i Skagen udtalte Kaj Leo Johannesen, at dette ikke er et forslag fra koalitionen, atdet bortfalder om kort tid, og at det ikke bliver fremlagt igen.Dette faldt ikke i god jord herhjemme, for dette var ikke i overensstemmelse med opfattelsen hoslagmandens koalitionspartnere.Men forfatningsforslaget blev ikke den eneste ”bommert” fra lagmandens side i Skagen. Påspørgsmålet om hvalfangst udtalte lagmanden, at det er i orden, at den danske regering står sammenmed EU og ikke støtter færøske og grønlandske interesser.Heller ikke dette var i overensstemmelse med opfattelsen hos lagmandens koalitionspartnerehjemme på Færøerne, men ”sagt er sagt”, og nu ved danskerne, hvad den færøske regeringsleder harudtalt, for det er kommet ud i de danske medier og i det politiske system.Skal sluge kamelerLagmandens problem er, at hverken Socialdemokratiet eller Folkeflokken tager del i hanssynspunkter, som han offentliggjorte dem efter rigsmødet.Derfor har der været meget aktivitet i lagmandens samarbejdspartier, siden dennes udsagn, og det,som det drejer sig om, er at finde ud af, hvordan situationen kan reddes i land igen. Helt præcist,hvad der skal ske, er det svært at få oplyst, men det virker som om Socialdemokratiet ogFolkeflokken har planer om, at lagmanden skal trække i land igen i begge sager.Det er på den anden side lettere sagt end gjort, for vælger lagmanden at udsende en erklæring, hvorder bliver udtalt, at han i virkeligheden ikke mente det, som han sagde pågældende dag, så sætterhan først og fremmest sig selv i et dårligt lys, men det er ikke kun det. Han sår også stor tvivl omden siddende regerings troværdighed både indenlands og udenlands.

Trækker lagmanden i land, kan for eksempel danske politikere med rette stille spørgsmålstegn veddet, som Kaj Leo Johannesen siger i fremtiden. Har han tilstrækkelig mandat til det han siger?Stak hovedet i en ”Løkke”Den politiske knibe hos Kaj Leo Johannesen havde også forbindelse til Danmark. Et er, at danskeog færøske politikere er uenige om forfatningsforslaget, men det er i virkeligheden ”blot” etindenrigsanliggende.I den forstand er det værre med spørgsmålet om hvalfangsten, for det er ikke utænkeligt, at designaler er modtaget uden for riget, og her kan det opfattes som om, at færinger nu godtager, at viikke får lov til at fange hvaler. Og skal lagmanden nu bakke i spørgsmålet, kan det så ikketilsvarende betyde, at han på den måde lægger pres på den danske regering om at gøre det samme?Og hvor stor er chancen f. eks. for, at den danske regering vil ændre holdning til spørgsmålet omhvalfangst, nu signalerne er kommet frem, at Danmark følger samme indstilling som EU, blot fordilagmanden er kommet ud af kurs?Vil den danske regering sætte sin troværdighed på spil af denne grund?Derfor kan med rette sættes spørgsmålstegn ved, om Kaj Leo Johannesen i grundet ikke har stukkethovedet i en løkke, og at det kan blive vanskeligt at få det ud igen.Koalitionen ejer problemetLigegyldigt, om det i øjeblikket kan se ud som om, at Kaj Leo Johannesen ejer problemet, så ejerhan ikke problemet alene.Hvad forfatningsforslaget angår, ejer hele det politiske system del i problemet, for af den ene elleranden grund, er enigheden om forslaget ikke sikret. Og der er jo ikke tale om en sag for entenkoalitionen eller oppositionen, og derfor rammer det hele det politiske system.Selvom det samme tilsvarende delvist er gældende i spørgsmålet om hvalfangst, er situationen ensmule anderledes, for dette er en sag som landsstyret skal have kontrol over, og her er kæden hoppetaf hos lagmanden. Det er i første omgang lagmanden problem, men så sandelig også forSocialdemokratiet og Folkeflokken. De er lagmandens parlamentariske grundlag, og derfor erudsagn fra lagmanden også gældende for disse partier.Men hvad bliver så enden på den problematik?Ja, mulighederne er flere. Et er, at lagmanden kan vælge at trække i land. Derved kan han reddekoalitionen og fortsætte, men det betyder enden for han politiske troværdighed, ligesom det sætterstort spørgsmålstegn ved, hvem det i virkeligheden er, der har magten i koalitionen og her i landet irelation til omverdenen.Et andet er, at han kan holde fast ved det, han har sagt, men da kan man med rette spørgeSocialdemokratiet og Folkeflokken, om de kan fortsætte i koalitionen. Hele regeringsperioden harværet præget af stridighed, og skal dette så være dråben, der får bægret at flyde over?