Færøudvalget 2009-10
FÆU Alm.del Bilag 32
Offentligt
Oversættelse ved Rigsombudsmanden i FærøerneDimmalætting 11. juni 2010Min MeningHøgni Hoydal
Oversætter: AH
Hvor dybt skal vi neje?Edmund Joensen og Kaj Leo Johannesen går sammen med Dansk Folkeparti og andrekræfter direkte imod Færøernes Lagting og imod det færøske folks rettigheder tildemokrati og egen forfatningAlle partier i Lagtinget er enige. Efter 10 års arbejde er der enighed om et forslag til færøskforfatning, som skal forelægges det færøske folk at tage stilling til i en folkeafstemning.Det bliver første gang, at Færøernes folk selv afgør, hvorledes demokratiet på Færøerne skalorganiseres. Hvilke grundlæggende rettigheder og pligter alle borgere har. Hvorledes magtenskal begrænses, kontrolleres og underlægges indsigt. Hvilke procedurer der skal gælde, nårFærøerne indgår aftaler med andre lande og organisationer – og at folket skal efterspørges,såfremt magt flyttes fra det færøske folk til andre at forvalte. Hvorledes myndigheder skal ståtil ansvar overfor folket. Hvorledes ressourcer og offentlig ejendom skal forvaltesbæredygtigt og til gavn for hele samfundet. Og hvorledes man sikrer retssikkerhed ogretssamfund.Denne ret til demokrati er en grundlæggende rettighed, som de fleste lande i verdenanerkender – og som bl.a. Danmark og alle de nordiske lande har forpligtet sig til at arbejdefor igennem de Forenede Nationers konventioner. Ja, de nordiske lande er kendt for at gå ispidsen for at sikre disse rettigheder rundt om i verden.Vi har gang på gang hørt om ligestillede parter, selvbestemmelsesret, gensidig respekt – og atsåfremt færinger bare enes internt, så bliver beslutningerne også respekteret.Færøernes forfatning fastsætter simpelthen, at Færøernes folk har den øverste politiske magt iFærøerne og at ingen kan lovgive eller forvalte eller dømme i Færøerne, medmindreFærøernes folk selv har vedtaget reglerne, procedurerne og tilsynet. Demokrati i praksis, hvorder ikke er enkelte partier eller politikere, som kan afgøre Færøernes status og fremtidsstatus.Men demokrati skal ikke gælde i Færøerne…Men så falder maskerne. Det danske folkeparti med Pia Kjærsgaard og Søren Espersen ispidsen kræver, at den danske regering og statsministeren sætter Lagtinget og Færøernes folkpå plads. Retten til demokrati og respekten for færøske beslutninger og enighed, skal jo ikketages i fuld alvor når det virkelig gælder. Det er ikke det færøske folk, som kan beslutte sinegen forfatning. Det skal politikere, jurister og embedsfolk i Danmark – som vi ikke har valgt– beslutte. Og love, som det færøske folk aldrig har vedtaget, skal anvendes for at tilsidesætteet færøsk demokrati.
Er der kun en anelse demokratisk tænkning og ansvar blandt færøske politikere, så står viselvfølgelig og afgjort sammen om vores rettigheder. Vi redegør sagligt og begrundet for,hvilke rettigheder det færøske folk har, og at den færøske grundlov selvfølgelig kun kanvedtages af det færøske folk. At denne beslutning ikke skal tages på Christiansborg, men påFærøerne. Og at denne forfatning slår fast, hvorledes vi demokratisk skal gå frem, når vivælger at organisere os som selvstændig stat eller om vi ønsker at indmelde os iorganisationer eller unioner af forskellig karakter.Men hvad skete der?Lagmanden og Edmund Joensen til kampJa, lagmanden Kaj Leo Johannesen var hurtig til offentligt at redegøre for, at han var enigmed det Danske Folkeparti og juristerne i det danske statsministerium. Han gik somFærøernes lagmand direkte imod enigheden mellem alle partier i det Lagting, som har valgtham - deriblandt repræsentanterne fra hans eget parti.Og i hælene på ham kom så Edmund Joensen, som både i artikler og i Folketinget harkæmpet som en ulv i skoven imod et enigt lagting og været en hård fortaler imod, atFærøernes folk har ret til demokrati.Skal vi le eller græde?Ja, det vidste folketingspolitikere heller ikke, da Folketinget afholdt sin afslutningsdebat den2. juni i år.Debatten gik den rigtige vejUndertegnede holdt først en tale om verdens situation, om visionerne for Færøerne somselvstændigt land og om vores ansvar i verdenssamfundet. Og jeg anbefalede vedholdende, atdanske politikere ikke endnu engang forsøger at splitte en enighed påi Færøerne ved at dragesagen om Færøernes forfatning ned til Danmark.Der kom en masse bemærkninger, især fra Dansk Folkeparti: Kristian Thuesen Dahl, SørenEspersen, Søren Krarup, Jesper Langballe og andre holdt fast i, at færinger ikke havde nogenret til at beslutte sin egen forfatning, idet Danmark var en enhedsstat, hvor det er danskemyndigheder, som har den øverste beslutningskompetence over Færøerne.Jeg brugte megen energi på at redegøre for synspunkterne hos alle partier i Lagtinget, atfæringer er en nation med selvbestemmelsesret, som aldrig har været en integreret del af dendanske nation. Jeg gav eksempler fra historien, hvor bl.a. Norge havde egen grundlovallerede i 1814, selvom de var i union med Sverige frem til 1905. Jeg henviste til, at detfærøske folk aldrig har vedtaget den danske grundlov og at vi kun en gang er blevet spurgtom vores stillingtagen, nemlig i 1946, da vi valgte løsrivelse. Også dengang var der færøskepolitikere som slog sig sammen med danske myndigheder og lagde forhindringer i vejen for,at en demokratisk beslutning blev eksekveret.Jeg spurgte også danske politikere, hvordan det kunne være, at Færøernes folk ikke skullehave ret til at vedtage sin egen grundlov, når det danske folk for nylig skulle tilfolkeafstemning om en EU-grundlov - uden at færinger blev efterspurgte.Og det gik meget godt med at begrunde synspunkterne. Andre politikere blandede sig idebatten, og sagde at de forstod situationen og de demokratiske begrundelser.Edmund og Dansk Folkeparti holder sammen
Men så kom Edmund Joensen på talerstolen. Han takkede de politikere, som var imodenigheden i Færøernes Lagting, og han sagde at han var fuldstændig enig med DanskFolkeparti og Langballe, Krarup, Espersen og andre, som roste Edmund Joensen for hanstale. Edmund Joensen meddelte også, at Sambandspartiet ville have Færøerne med i EU somen del af Danmark.Politikere fra andre partier deltog i debatten og spurgte simpelthen Edmund Joensen,hvorledes det kunne være, at han gik imod enigheden i Lagtinget og de sagde at de forstodslet ingenting.Det var pinligt at se og høre på. Meget pinligt. Og her taler jeg sikkert på vegne af de 179folketingsmedlemmer, som oplevede dette.Vildledende pressemeddelelseMen herefter udsendte Edmund Joensen’s folk en pressemeddelelse, hvor han udtrykte, at dervar fuld enighed på Christiansborg om at modarbejde den færøske forfatning.Dette er et direkte usandt billede af situationen. Og sandhedsværdien ses også i EdmundJoensen’s pressemeddelelse, når han til slut i meddelelsen omtaler det såkaldte samråd, somDansk Folkeparti har krævet med Lars Løkke Rasmussen i Færøudvalget i Folketinget.Edmund påstår, at han som formand i udvalget har sikret, at samrådet bliver lagt ud påinternettet og sendt på den særlige folketingskanal. Men alle sådanne samråd bliverautomatisk lagt ud på internettet og sendt på folketingskanalen.Har vi planer om kun at neje og tie?Samrådet afholdes nu på tirsdag den 15. juni kl. 11 færøsk tid. Og alene det, at det afholdes,hvor statsministeren skal give besked om, hvilke rettigheder vi har i Færøerne, er i sig selv enbeskrivelse af en ordning, som ikke har noget med demokrati at gøre.Tilbage står nu at se, hvorvidt vi endnu engang skal opleve, at færøske politikere kan gådirekte imod enigheder i lagtinget og direkte imod rettigheder hos den færøske nation, udenat nogen reagerer. Hvad mener for eksempel de partier, som har valgt Kaj Leo Johannesen tillagmand og som er i koalition med Edmund Joensen?Et er sikkert. Det skaber ikke nogen respekt blandt danske politikere og hos os selv atkonkurrere om, hvem der nejer dybest. Omvendt skaber det stor respekt, når vi tør stå vedvores rettigheder og med fornuftige begrundelser kræver at blive respekteret som et folk pålige fod med andre.
