FÆU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 31: Justitsministeriets notat af 2. juni 201 om forslag til en færøsk fortatning, fra statsministeren

1. IndledningStatsministeriet har ved brev af 18. marts 2010 anmodet Justitsministerietom en nærmere vurdering af de forfatningsretlige spørgsmål, som et for-slag til lagtingslov om Færøernes Forfatning (herefter forfatningsforsla-get) rejser. Forslaget er den 6. marts 2010 fremsat for det færøske Lag-ting, hvor en afstemning om forslaget under førstebehandlingen den 26.marts 2010 måtte udsættes, fordi der ikke var nok lagtingsmedlemmer tilstede til at gennemføre afstemningen.Det nævnte forslag er betegnet ”Færøernes Forfatning” og består af 58paragraffer. Forfatningsforslaget indeholder bl.a. bestemmelser om magt-fordeling, menneskerettigheder, forvaltningsretlige spørgsmål, dømmen-de magt, Lagtinget, landsstyret, finansforhold og den udenrigspolitiskekompetence. Foruden de enkelte paragraffer indeholder forfatningsfor-slaget en præambel.Det er kendetegnende for forfatningsforslaget, at det på en række punkterer vanskeligt forståeligt. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at der ikke til for-slagets enkelte bestemmelser er knyttet bemærkninger, hvor det nærmereindhold af den enkelte bestemmelse er beskrevet.Forfatningsforslaget skal for at træde i kraft ”vedtages af tinget, indenfolket tager endelig afgørelse ved en folkeafstemning mindst et halvt årsenere”, jf. forslagets § 58. Så vidt Justitsministeriet er orienteret, er derikke taget skridt til en eventuel regulering af spørgsmålet om afholdelseaf en sådan folkeafstemning på Færøerne.

Under pkt. 2 foretages en overordnet gennemgang af forfatningsforsla-gets opbygning og indhold, og under pkt. 3 gives en kort beskrivelse afden færøske selvstyreordning.Herefter følger under pkt. 4 en generel vurdering af forfatningsforslaget,mens der under pkt. 5 foretages en vurdering af forfatningsforslagets en-kelte bestemmelser.Notatet afsluttes i pkt. 6 og sammenfattes i pkt. 7.2. Forfatningsforslagets opbygning og indholdForfatningsforslaget har titlen ”Forslag til lagtingslov om Færøernes For-fatning”. Forslaget indledes med en præambel, hvorefter følger 6 delemed i alt 58 paragraffer. Efter forfatningsforslagets bestemmelser følgersom en afslutning bemærkninger om udarbejdelsen af forfatningsforsla-get fra det såkaldte ”§ 25-udvalg”, som Lagtinget havde valgt til at udar-bejde forslaget til Færøernes forfatning. Udvalget bestod af 10 lagtings-medlemmer.I forslagets præambel anføres bl.a., at forfatningen vedtages af Færøernesfolk, og at den er fundamentet under det færøske folks styre, som skalsikre frihed, sikkerhed og trivsel. Det anføres også, at Færøerne i århund-reder har samarbejdet med andre lande og riger, og at intet kan kvælelandets uafhængighed eller det færøske folks selvbestemmelsesret. End-videre anføres det, at landets egne love kun omfatter dem, som er udar-bejdet på rette måde i selve landet efter folkets vilje, og at alle love ogsædvaner skal respektere forfatningen, ligesom ingen lov eller sædvanemå antages at gælde, blot fordi den er ældre end forfatningen eller harværet anvendt i lang tid.Forfatningsforslagets første del er betegnet ”Forfatning” og indeholder 4paragraffer (§§ 1-4). I § 1 om ”Folket og landet” anføres, at Færøerne eret land, færingerne er en nation og al magt i landet ligger hos Færøernesfolk. I forlængelse heraf anføres det, at Færøerne ifølge aftaler har sam-arbejdet med andre lande og fremdeles kan samarbejde med andre landeifølge overenskomst. Det anføres også, at såfremt det besluttes at afgivemagt til unionsinstitutioner, som ellers tilkommer landets myndigheder,skal dette være klart belyst i en international overenskomst, og Lagtingetskal vedtage en sådan overenskomst, inden folket tager endelig afgørelseved en folkeafstemning mindst et halvt år og højst et år senere. Endelig2

anføres det bl.a., at ethvert unionssamarbejde kan opsiges på samme må-de, hvor folket ved en folkeafstemning skal tage endelig afgørelse mindstet halvt år efter og højst et år efter, at Lagtinget har taget stilling.I § 2 om ”Magtfordeling” anføres bl.a., at Færøerne er et land med de-mokrati, og at folket udøver sin magt gennem Lagting, Færøernes lands-styre og domstole. Lagtinget vedtager landets love, landsstyret stadfæsterog administrerer lovene, og domstolene dømmer i henhold til lovene. I §3 om ”Retfærdighed” anføres bl.a., at forfatningen foruden de rettighe-der, der er fastsat i forfatningen, beskytter andre indlysende rettigheder,mens det i § 4 om ”Symboler og sprog” anføres, at Færøerne har flag,nationalsang og våbenskjold, og at færøsk er nationalsprog og offentligtsprog.Forfatningsforslagets anden del er betegnet ”Rettigheder og pligter” ogindeholder 20 paragraffer (§§ 5-24). I § 5 om ”Rettigheder og deres be-skyttelse” anføres bl.a., at rettigheder kun kan begrænses ved lov og ioverensstemmelse med forfatningen, og at rettigheder kan knyttes tilstatsborgerskab eller bopæl. I § 6 om ”Pligter” anføres bl.a., at alle skalrespektere forfatningen og de love, pligter og rettigheder, som udfærdi-ges i overensstemmelse med den.Herefter følger i forfatningsforslagets §§ 7-24 bestemmelser om en ræk-ke konkrete rettigheder. Det drejer sig om rettigheder vedrørende ”Lige-stilling”, ”Liv og sikkerhed”, ”Personlig frihed”, ”Bolig og kommunika-tion”, ”Ejendomsret”, ”Trosfrihed”, ”Valgret”, ”Ytringsfrihed”, ”For-eningsfrihed”, ”Forsamlingsfrihed”, ”Erhverv og arbejde”, ”Skole”, ”So-cial sikkerhed”, ”Familie”, ”Indtægtsrettigheder”, ”Allemandsret”,”Odelsjord og landsjord” samt ”Ressourcer og miljø”.Forfatningsforslagets tredje del er betegnet ”Forvaltning” og indeholder 2paragraffer (§§ 25 og 26). Af § 25 om ”Forvaltningsmæssige rettigheder”fremgår bl.a., at alle har ret til en forvaltning, der bygger på lov, god for-valtningsskik, åbenhed og gennemsigtige procedurer, ret til sagligt be-grundede forvaltningsafgørelser, ret til dokumentation af alle vurderingerog begrundelser, og ret til en skriftlige begrundelse for afgørelser, der gårimod borgerens interesser. Det fremgår også, at forvaltningsmæssige ret-tigheder og procedurer skal fastsættes i lov. Af § 26 om ”Kommuner”fremgår bl.a., at Færøerne er inddelt i kommuner under landets opsyn, atLagtinget fastsætter, i hvilken udstrækning kommunerne kan gældsætte3

sig, at kommunerne med hjemmel i lov kan påligne skat, og at kommu-nalbestyrelserne er folkevalgte og regulerer forholdene på stedet.Forfatningsforslagets fjerde del er betegnet ”Den dømmende magt” ogindeholder 4 paragraffer (§§ 27-30). I § 27 om ”Organisation” anføresbl.a., at den dømmende magt er hos uvildige domstole, og at retsplejen erorganiseret med mindst to retlige instanser. Bestemmelsen indeholderendvidere regler om bl.a. offentlighed i retsplejen samt dommeres ud-nævnelse og afsættelse. I § 28 om ”Sigtelse og anklage” anføres, at sig-telse og tiltale alene kan fremsættes med hjemmel i lov, og at ingen kanstraffes uden direkte hjemmel i lov. I § 29 om ”Lægfolk i retsplejen” an-føres bl.a., at nævninge skal dømme i alvorlige straffesager, og at i andrestraffesager kan domsmænd dømme sammen med en juridisk dommer.Af § 30 om ”Retssager” fremgår bl.a., at alle har ret til at blive repræsen-teret i straffesager og andre sager, som det offentlige rejser mod dem,ligesom retten til sagkyndig repræsentation og fri proces skal præciseres ilov.Forfatningsforslagets femte del er – ligesom første del – betegnet ”For-fatning” og indeholder 27 paragraffer (§§ 31-57) fordelt på 3 afsnit. Detførste afsnit omhandler Lagtinget og indeholder regler om bl.a. lovgiv-ningsproceduren, valg, valgperiode, tingsmændene, tingsformanden,tingssamlingen, tingets arbejde og udvalg samt offentlighed ved tingetsmøder. Det andet afsnit omhandler landsstyret og indeholder regler ombl.a. valg af lagmand samt landsstyrets organisation, sagsområder og for-valtningsmæssige ansvar. Det tredje afsnit omhandler finansforhold ogindeholder regler om skat, finansloven, tillægsbevillinger, bevillingsord-ningen, landskasseregnskabet, revision, Landsbanken og Økonomifon-den.Forfatningsforslagets femte del indeholder afslutningsvis 3 generelle be-stemmelser. Af § 55 om ”Tilsyn” fremgår bl.a., at Lagtinget fører tilsynmed, at landsstyret arbejder i henhold til lov, mens det af § 56 om ”Lag-tingets ombudsmand” fremgår, at ombudsmanden fører tilsyn med lan-dets forvaltning. I § 57 om ”Udenrigsmagt” anføres, at en landsstyre-mand har ansvaret for udenrigsanliggender og udenrigstjenesten i forholdtil udlandet. Det anføres også, at Lagtinget vælger et udenlandsudvalg,som landstyret skal rådføre sig med i forbindelse med internationale for-handlinger og udenrigspolitiske afgørelser af særlig betydning, og at in-ternationale aftaler skal vedtages af Lagtinget.4

Forfatningsforslagets sjette del er betegnet ”Samtykke og gyldighed” ogindeholder kun § 58, hvoraf det bl.a. fremgår, at forfatningen skal vedta-ges af tinget (formentlig menes Lagtinget), at folket skal tage endelig af-gørelse ved en folkeafstemning mindst et halvt år senere, og at forfatnin-gen får gyldighed samme dag, som folket har truffet sin afgørelse.Forfatningsforslaget afsluttes med det såkaldte ”§ 25-udvalgs” bemærk-ninger om udarbejdelsen af forfatningsforslaget. Det fremgår bl.a., atformålet med arbejdet har været at opnå bred politisk enighed på grund-lag af det arbejde, der hidtil er lavet i forbindelse med Færøernes forfat-ning. Det fremgår også, at udvalget ved affattelsen af forfatningsforsla-gets bestemmelser har besluttet at anvende korte, overordnede formule-ringer for at sikre, at forfatningen bliver smidig og velegnet til at tilpassesig ændrede forhold. Endelig fremgår det, at udvalget vurderer, at forsla-get nu er egnet til fremlæggelse og behandling i tinget (formentlig menesLagtinget) – og herefter til at blive genstand for en folkeafstemning.3. Den færøske selvstyreordning3.1.Den færøske hjemmestyreordning blev etableret ved lov nr. 137 af23. marts 1948 om Færøernes hjemmestyre (herefter hjemmestyreloven).Det følger af hjemmestyrelovens § 1, at Færøerne er et selvstyrende fol-kesamfund i det danske rige. Med lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de fæ-røske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder (herefter over-tagelsesloven), som er et supplement til hjemmestyreloven, blev der ind-ført en ny selvstyreordning for Færøerne. Overtagelsesloven skaber detretlige grundlag for, at Færøerne kan overtage sager og sagsområder, derikke er omfattet af den færøske hjemmestyrelov fra 1948.Med lov nr. 579 af 24. juni 2005 om Færøernes landsstyres indgåelse affolkeretlige aftaler (herefter fuldmagtsloven) blev der endvidere etablereten såkaldt fuldmagtsordning, hvorefter det færøske landsstyre på rigetsvegne kan forhandle og indgå folkeretlige aftaler med fremmede stater ogmellemfolkelige organisationer, herunder forvaltningsaftaler, som fuldtud angår sagsområder, der er overtaget af de færøske myndigheder. Ord-ningen omfatter ikke folkeretlige aftaler, som berører forsvars- og sik-kerhedspolitikken, samt folkeretlige aftaler, som skal gælder for Dan-mark, eller som forhandles inden for en mellemfolkelig organisation,hvoraf Kongeriget Danmark er medlem.

Da Færøerne som nævnt er en del af det danske rige, følger det af grund-lovens § 1 – hvorefter grundloven gælder for alle dele af det danske rige– at grundloven også gælder for Færøerne.Sammen med grundloven udgør hjemmestyreloven, overtagelsesloven ogfuldmagtsloven grundlaget for Færøernes nuværende forfatningsmæssigestilling i riget.Hvis Færøerne måtte ønske at udtræde af riget, vil det skulle ske i over-ensstemmelse med bestemmelsen i grundlovens § 19, der kræver, at rege-ringen og Folketinget giver sin tilslutning til indskrænkninger i rigetsområde. Forud for en henvendelse til den danske regering med henblik pågennemførelse af forhandlinger om færøsk selvstændighed, vil Færøerne– inden for de netop nævnte rammer for Færøernes forfatningsmæssigestilling i riget – kunne indlede en forfatningsforberedende proces og fore-tage ensidige forberedelser hen imod selvstændighed.3.2.Den færøske selvstyreordning, der følger af hjemmestyreloven ogovertagelsesloven, indebærer, at Færøerne kan overtage samtlige sagerog sagsområder bortset fra: Statsforfatningen (nr. 1), statsborgerskab (nr.2), Højesteret (nr. 3), udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik (nr. 4)samt valuta- og pengepolitik (nr. 5), jf. overtagelseslovens §§ 1 og 2 samtpkt. 5.4.1 nedenfor.Inden for de sager og sagsområder, som Færøerne har overtaget, har defærøske myndigheder den lovgivende og udøvende magt, jf. hjemmesty-relovens § 4, 1. pkt., og overtagelseslovens § 3, stk. 1.Færøerne har allerede overtaget de fleste sager og sagsområder, jf. nær-mere herom pkt. 5.5.1. I den forbindelse skal det særligt fremhæves, atFærøerne i overensstemmelse med det, der er anført under liste A, pkt. 1,på det bilag om færøske særanliggender, der er optaget som bilag tilhjemmestyreloven, har overtaget Færøernes egen styrelsesordning. Efterliste A, pkt. 1, har Færøerne således overtaget ”Færøernes egen styrel-sesordning inden for de ved nyordningen angivne rammer. (Herunderfalder – inden for de nævnte rammer – bestemmelser om lagtinget, lovom valg til dette, det administrative styre, lagtinglovenes tilblivelse, ved-tagelse og stadfæstelse og deres bekendtgørelse, egne tjenestemænds an-sættelse, afskedigelse, tjenestevilkår, lønning og pensionering)”.

Det færøske hjemmestyre har således adgang til i overensstemmelse medde rammer, der følger af hjemmestyreloven og overtagelsesloven, at ved-tage en styrelsesordning for Færøerne.En sådan styrelsesordning vil dog også skulle ligge inden for rammerneaf grundloven. Efter Justitsministeriets opfattelse indebærer dette bl.a., atFærøerne i den nuværende forfatningsmæssige situation ikke vil kunnegennemføre en retsakt, som helt eller delvist skal træde i stedet eller gåforud for grundloven, jf. nærmere herom pkt. 4.1.Herudover vil en færøsk retsakt, der gennemfører en styrelsesordning forFærøerne, efter Justitsministeriets opfattelse – som følge af Færøernesforfatningsmæssige stilling i riget, jf. nærmere herom under pkt. 4 og 5 –ikke kunne indeholde bestemmelser, (1) der er uforenelige med grundlo-ven, (2) der begrænser rigsmyndighedernes kompetence til at lovgive omforhold på Færøerne, (3) som angår sager eller sagsområder, der ikke kanovertages i medfør af selvstyreordningen, eller (4) som angår sager ellersagsområder, der kan overtages i medfør af selvstyreordningen, menendnu ikke er overtaget.I det omfang en retsakt, der gennemfører en færøsk styrelsesordning,måtte være uforenelig med de anførte retlige rammer, vil den færøskeretsakt – helt eller delvist – efter Justitsministeriets opfattelse være udenretsvirkninger.4. Generel vurdering af forfatningsforslaget4.1. Grundlovens § 88Som det fremgår af pkt. 3.1 ovenfor, gælder grundloven for Færøerne, ogi det danske retssystem har grundloven (og andre retskilder på grund-lovsniveau) den højeste retskildemæssige værdi. Dette indebærer bl.a., atgrundloven går forud for andre retsakter, hvis der opstår en konflikt mel-lem grundloven og f.eks. en lovbestemmelse.Grundloven indeholder i § 88 en bestemmelse, som fastlægger den nær-mere procedure for at ændre grundloven. Proceduren gælder også, hvisman i det danske retssystem ønsker, at en retsakt skal træde i stedet ellergå forud for grundloven.

Af grundlovens § 88 fremgår det, at grundloven ændres ved, at et lov-forslag i første omgang skal vedtages af Folketinget, og at der herefterskal udskrives nyvalg. Efter nyvalg skal lovforslaget vedtages i uændretskikkelse af det nye folketing. Herefter skal lovforslaget – efter nærmereregler, der fastsættes ved lov – inden et halvt år forelægges for vælgernetil godkendelse eller forkastelse ved en folkeafstemning. Til vedtagelse aflovforslaget kræves, at et flertal af de vælgere, der deltager i afstemnin-gen, stemmer for lovforslaget, og at dette flertal udgør mindst 40 % af destemmeberettigede.Hvis der på trods af det anførte blev gennemført en retsakt, som efterhensigten skulle træde i stedet eller gå forud for grundloven, ville en så-dan retsakt efter Justitsministeriets opfattelse ikke have retsvirkninger, oggrundloven ville således gå forud den pågældende retsakt eller de be-stemmelser i retsakten, som måtte være uforenelige med grundloven.4.2. ForfatningsforslagetSå længe den forfatningsretlige situation er, at grundloven gælder for Fæ-røerne, har Færøerne efter Justitsministeriets opfattelse ikke kompetencetil at gennemføre en retsakt, som skal træde i stedet eller gå forud forgrundloven. En sådan retsakt vil således som nævnt i pkt. 4.1 skulle gen-nemføres i overensstemmelse med proceduren i grundlovens § 88. Dettegælder, uanset om den pågældende retsakt betegnes ”forfatning”, ”styrel-sesordning” eller ”lagtingslov”.Forfatningsforslaget indeholder ikke en omtale af forholdet til grundlo-ven (eller til hjemmestyreloven, overtagelsesloven eller fuldmagtsloven),og det er således bl.a. ikke bestemt, at forfatningen skal træde i stedeteller gå forud for grundloven.På trods af det anførte efterlader forfatningsforslaget det indtryk, at det erhensigten, at forfatningen – hvis forslaget gennemføres – skal træde istedet eller gå forud for grundloven. Forslaget fremtræder således i kraftaf navnlig sin betegnelse, sin præambel og sit indhold som et forslag tilen retsakt, der skal have den højeste retskildemæssige værdi – og dermedgå forud for andre retskilder – i det retssystem, som retsakten skal gældefor. Der kan herved bl.a. henvises til følgende:Forfatningsforslaget betegnes ”Færøernes Forfatning”, og forfatningsfor-slagets præambel indledes med følgende passus: ”Vi, Færøernes folk,vedtager denne forfatning. Den er fundamentet under vores styre […]”.8

Endvidere kan der peges på, at det af forfatningsforslagets § 1, stk. 1,fremgår, at ”Færøerne er et land, færinger er en nation og al magt liggerhos Færøernes folk”. I tilknytning hertil fremgår det af forslagets § 2, stk.2, at ”Lagtinget vedtager landets love, landsstyret stadfæster og admini-strerer lovene og domstolene dømmer i henhold til lovene”.Herudover kan der peges på, at det i præamblen anføres, at ”landets egnelove omfatter kun dem, som er udarbejdet på rette måde i selve landetefter folkets vilje”, ligesom det i præamblen anføres, at ”alle love ogsædvaner skal respektere denne forfatning. Ingen lov eller sædvane måantages at gælde, blot fordi den er ældre end denne forfatning eller harværet anvendt i lang tid”.Der kan herudover henvises til, at forfatningsforslaget – som nærmereomtalt i pkt. 2 – bl.a. indeholder bestemmelser om magtfordeling, men-neskerettigheder, dømmende magt, Lagtinget, landstyret, finansforholdog den udenrigspolitiske kompetence.Der kan endvidere peges på, at det i § 5 om ”Rettigheder og deres be-skyttelse” bl.a. anføres, at rettigheder kun kan begrænses ved lov og ioverensstemmelse med forfatningen, og at rettigheder kan knyttes tilstatsborgerskab eller bopæl, ligesom det i § 6 om ”Pligter” bl.a. anføres,at alle skal respektere forfatningen og de love, pligter og rettigheder, somudfærdiges i overensstemmelse med den.Hvis det er hensigten med forfatningsforslaget, at det gennemførte for-slag skal træde i stedet eller gå forud for grundloven, vil de færøskemyndigheder i den nuværende forfatningsmæssige situation som nævntikke have kompetence til at gennemføre forslaget, der endvidere i givetfald heller ikke vil kunne have sådanne retsvirkninger, jf. pkt. 4.1.Det bemærkes i forlængelse heraf, at Justitsministeriet ikke har oplysnin-ger om, hvorvidt udarbejdelsen og fremsættelsen af forfatningsforslageter led i den forfatningsforberedende proces hen imod selvstændighed,som Færøerne er berettiget til at foretage. Statsministeriet har dog oplyst,at de færøske myndigheder ikke har rettet henvendelse til den danske re-gering med henblik på at indlede forhandlinger om færøsk selvstændig-hed, jf. det anførte i pkt. 3.1 om proceduren efter grundlovens § 19.

5. Forfatningsforslagets enkelte bestemmelser5.1. IndledningSom det fremgår af pkt. 4, giver en generel vurdering af forfatningsfor-slaget anledning til forfatningsmæssige overvejelser.Forfatningsforslaget giver imidlertid også anledning til andre forfat-ningsmæssige overvejelser.Forslaget indeholder således – som det fremgår af pkt. 5.2-5.5 nedenfor –(1) bestemmelser, der synes uforenelige med grundloven, (2) bestemmel-ser, der efterlader det indtryk, at de bl.a. sigter mod at begrænserigsmyndighedernes kompetence til at lovgive om forhold på Færøerne,(3) bestemmelser, der angår sagsområder, som Færøerne ikke kan over-tage, og (4) bestemmelser, der angår sagsområder, som Færøerne kanovertage, men endnu ikke har overtaget.Som det fremgår af pkt. 5.6 indeholder forfatningsforslaget også (5) be-stemmelser, der vil kunne skabe usikkerhed i det internationale samfundom Færøernes folkeretlige stilling, såfremt forfatningsforslaget blev gen-nemført.Der kan i forlængelse heraf mere generelt peges på, at såfremt forfat-ningsforslaget ikke er foreneligt med de retlige rammer, der følger afnavnlig grundloven, hjemmestyreloven og overtagelsesloven, vil forsla-get i Færøernes nuværende forfatningsmæssige situation – helt eller del-vist – være uden retsvirkninger, selvom det måtte blive gennemført.I det følgende gennemgås de bestemmelser i forfatningsforslaget, somgiver anledning til forfatningsretlige overvejelser.5.2. Bestemmelser i forfatningsforslaget, som rejser spørgsmål i for-hold til konkrete grundlovsbestemmelserEfter Justitsministeriets opfattelse, er det først og fremmest bestemmel-serne i forfatningsforslagets §§ 5-24, der indeholder regler om menneske-rettigheder mv., som rejser spørgsmål i forhold til konkrete grundlovsbe-stemmelser.

Om de nævnte bestemmelser i forfatningsforslagets §§ 5-24 om menne-skerettigheder skal det mere generelt bemærkes, at deres ordlyd ikke sva-rer til ordlyden af de menneskerettighedsbestemmelser, der er fastsat igrundlovens kapitel 8 (§§ 71-85). Dette forhold skaber i sig selv tvivlom, hvorvidt bestemmelserne i forfatningsforslaget er forenelige med detilsvarende bestemmelser i grundloven.I forlængelse heraf kan bl.a. peges på følgende bestemmelser om menne-skerettigheder i forfatningsforslaget, der rejser spørgsmål i forhold tilforeneligheden med konkrete grundlovsbestemmelser:For det første kan forfatningsforslagets § 9 om frihedsberøvelse nævnes.I bestemmelsen anføres det bl.a., at ”frihedsberøvelse kun kan ske vedlov”, og at ”afgørelse i henhold til en sådan lov kan forelægges for endommer”. Det anføres endvidere bl.a., at ”bliver nogen arresteret for enforbrydelse, skal vedkommende stilles for en dommer inden 24 timer.Kun en dommer kan stadfæste eller forlænge arrestation”.I forhold til grundlovens § 71 om den personlige frihed kan der bl.a. pe-ges på, at det ikke – som det er tilfældet i grundlovens § 71 – fremgår afforslagets § 9, at ingen dansk borger på grund af sin politiske eller religi-øse overbevisning eller sin afstamning kan underkastes nogen form forfrihedsberøvelse, at dommerens kendelse vedrørende fængsling skal væreledsaget af grunde, at kendelsen skal afsiges snarest muligt og senest in-den tre dage, at dommeren skal bestemme sikkerhedens art og størrelse,hvis den anholdte løslades mod sikkerhed, at den kendelse, som domme-ren afsiger, af vedkommende straks særskilt kan indbringes for højere ret,og at ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kunkan medføre bøde eller hæfte. I modsætning til grundlovens § 71 fremgårdet heller ikke af forfatningsforslagets § 9, at udenfor strafferetsplejenskallovligheden af en administrativ frihedsberøvelse, som ikke harhjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den frihedsberø-vede eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindeligedomstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse.Dernæst kan bestemmelsen i forfatningsforslagets § 14 om ytringsfrihednævnes. Efter denne bestemmelse har ”enhver […] ret til under ansvar athave og fremføre sine synspunkter”, og ”på samme måde har alle ret til atdeltage i kommunikation og modtage oplysning”.

I forhold til grundlovens § 77 om ytringsfrihed kan der peges på, at detikke – som det er tilfældet i grundlovens § 77 – fremgår af forslagets §14, at ansvaret for offentliggjorte ytringer (alene kan) pålægges ved dom-stolene, og at censur og andre forebyggende forholdsregler ikke kan ind-føres.Desuden kan nævnes forfatningsforslagets § 15 om foreningsfrihed,hvori det anføres, at ”alle har ret til at samles i foreninger og sammen-slutninger til ethvert formål”, og at ”foreninger og sammenslutninger kanophæves, såfremt hensyn til sikkerhed, fred, lov og orden kræver det”.Rækkevidden af beskyttelsen af foreningsfriheden efter den nævnte be-stemmelse forekommer på en række punkter mindre end den beskyttelse,der følger af grundlovens § 78 om foreningsfrihed. Der kan således bl.a.peges på, at det af forfatningsforslagets § 15 – i modsætning til grundlo-vens § 78 – ikke fremgår, at foreninger kan dannes uden forudgåendetilladelse, og at foreninger ikke kan opløses ved en regeringsforanstalt-ning (men kun ved dom).Herudover kan der henvises til bestemmelsen i forfatningsforslagets § 16om forsamlingsfrihed. Efter denne bestemmelse har ”alle ret til at for-samles på et offentligt sted, såfremt dette ikke bryder sikkerhed, fred, lovog orden”.Denne bestemmelse rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 79 omforeningsfrihed, idet der f.eks. kan peges på, at det ikke – som det er til-fældet for så vidt angår grundlovens § 79 – fremgår, at borgerne kan for-samle sig uden forudgående tilladelse, og at bestemmelsen kan forståssåledes, at en forsamling kan forbydes, hvis den ”bryder” med den of-fentlige orden, mens kravet for at forbyde en forsamling efter grundlo-vens § 79 er, at der er ”fare for den offentlige fred”.Endvidere kan nævnes forfatningsforslagets § 18 om undervisning. Detfremgår bl.a. af bestemmelsen, at ”alle har lige ret til undervisning” og”pligt til at modtage undervisning i barne- og ungdomsårene”.I forhold til grundlovens § 76 om undervisning kan der peges på, at detikke – som det er tilfældet i grundlovens § 76 – fremgår af forslagets §18, at alle børn har ret til fri – det vil sige gratis – undervisning i folke-skolen.12

Ligeledes kan nævnes bestemmelsen i forfatningsforslagets § 25, stk. 4,hvorefter ”forvaltningsmæssige rettigheder og procedurer skal fastsættesi lov, som bl.a. skal fastsætte […] ret til at forelægge en forvaltningsafgø-relse for et uvildigt appelnævn eller domstol”.Den adgang for domstolene til at påkende spørgsmål om øvrighedsmyn-dighedens grænser, som følger af den nævnte bestemmelse, forekommermindre end den adgang til domstolsprøvelse, som følger af grundlovens §63. Efter grundlovens § 63 er domstolene således berettigede til at på-kende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser, mens for-fatningsforslagets § 25, stk. 4, kan forstås således, at det ved lov kan be-stemmes, at en forvaltningsafgørelse, der har været prøvet af et uvildigtappelnævn, ikke efterfølgende kan indbringes for domstolene.Det skal for god ordens skyld nævnes, at forfatningsforslaget ikke inde-holder bestemmelser svarende til grundlovens § 68, hvorefter ingen erpligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den,som er hans egen, eller til grundlovens § 80 om den væbnede magts ad-gang til at skride ind ved opløb.Det er Justitsministeriets opfattelse, at i Færøernes nuværende forfat-ningsmæssige situation vil grundloven gå forud for bestemmelser i eneventuelt vedtaget færøsk forfatning, som måtte være uforenelige medgrundlovens bestemmelser.5.3. Bestemmelser i forfatningsforslaget, som rejser spørgsmål omrigsmyndighedernes kompetence til at lovgive om forhold på Færø-erne5.3.1.Det følger af grundlovens § 3, 1. pkt., at den lovgivende magt erhos regeringen (kongen) og Folketinget i forening. Der kan om bestem-melsen i § 3, 1. pkt., henvises til Poul Andersen, Dansk Statsforfatnings-ret (1954), side 551, Max Sørensen, Statsforfatningsret (2. udgave vedPeter Germer (1973)), side 205 f, Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret (3.udgave ved Ole Espersen, 1980), side 495 f, Henrik Zahle, Dansk Forfat-ningsret 1 Institutioner og regulering, 3. udgave (2001), side 378 f, ogPeter Germer, Statsforfatningsret, 4. udgave (2007), side 100 ff.Med den gældende færøske (og grønlandske) selvstyreordning er det an-taget, at grundlovens § 3, 1. pkt., ikke er til hinder for, at de færøske (og13

grønlandske) myndigheder overlades regeludstedende kompetence indenfor nogle rummeligt angivne rammer.Det fremgår således af den færøske selvstyreordning, der følger afhjemmestyreloven og overtagelsesloven, at Færøerne kan overtage samt-lige sager og sagsområder bortset fra: Statsforfatningen (nr. 1), statsbor-gerskab (nr. 2), Højesteret (nr. 3), udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspoli-tik (nr. 4) samt valuta- og pengepolitik (nr. 5), jf. overtagelseslovens §§ 1og 2. Inden for de sager og sagsområder, som Færøerne har overtaget,har de færøske myndigheder den lovgivende og udøvende magt, jf.hjemmestyrelovens § 4, 1. pkt., og overtagelseslovens § 3, stk. 1.Den omstændighed, at de færøske myndigheder inden for en række sagerog sagsområder har bl.a. den lovgivende magt, indebærer ikke, at Færø-erne kan gennemføre en retsakt, der begrænser den kompetence, der ihenhold til grundlovens § 3, 1. pkt., tilkommer regeringen og Folketingeti forening.Hvis der uanset det anførte blev gennemført en retsakt af de færøskemyndigheder, der efter hensigten skulle begrænse rigsmyndighederneskompetence til lovgive om forhold på Færøerne, ville en sådan retsaktefter Justitsministeriets opfattelse ikke have retsvirkninger, og rigsmyn-dighederne ville således fortsat fra en forfatningsretlig synsvinkel havekompetence til at lovgive om forhold på Færøerne.5.3.2.Der er på trods af det anførte dele af forfatningsforslaget, der rejserspørgsmål i forhold til rigsmyndighedernes kompetence til at lovgive omforhold på Færøerne. Der kan herved peges på forfatningsforslagets § 1,stk. 1, hvori det bl.a. anføres, at ”al magt i landet ligger hos Færøernesfolk”.Der kan endvidere henvises til, at det i præamblen bl.a. anføres, at ”lan-dets egne love kun omfatter dem, som er udarbejdet på rette måde i selvelandet efter folkets vilje”, og at ”alle love og sædvaner skal respekteredenne forfatning”.Herudover kan der peges på forfatningsforslagets § 5, stk. 1, hvori detanføres, at ”rettigheder kun kan begrænses ved lov og i overensstemmel-se med denne forfatning”, og forfatningsforslagets § 6, stk. 1, hvori detbl.a. anføres, at ”alle skal respektere denne forfatning og de love, pligterog rettigheder, der udfærdiges i overensstemmelse hermed”.14

Justitsministeriet skal i øvrigt henvise til, at visse bestemmelser i forfat-ningsforslagets §§ 5-24 om menneskerettigheder synes at indeholde enmere vidtrækkende beskyttelse end den beskyttelse, der følger af de til-svarende grundlovsbestemmelser. Som eksempel på sådanne bestemmel-ser i forfatningsforslaget kan nævnes bestemmelserne om frihedsberøvel-se i § 9, stk. 4 og 5, hvor der er fastsat nogle nærmere bestemte grænserfor den tidsmæssige udstrækning af varetægtsfængslingen (som ud-gangspunkt maksimum 4 måneder) og af isolationsfængslingen (maksi-mum 2 måneder). Grundlovens § 71, der regulerer spørgsmålet om fri-hedsberøvelse, indeholder ikke sådanne tidsmæssige grænser for ud-strækningen af varetægtsfængslingen eller isolationen.Endvidere indfører visse af bestemmelserne i forfatningsforslagets §§ 5-24 rettigheder, der er nye i forhold til grundloven. Som eksempel på så-danne ”nye” rettigheder, der ikke genfindes i grundloven, kan bl.a. næv-nes, at det i forfatningsforslaget foreslås fastsat, at dødsstraf ikke kanfastsættes (§ 8, stk. 3), at børn har ret til opvækst under sikre og godeforhold (§ 20, stk. 2), og at landet sikrer, at både offentlige og privateressourcer i landet forvaltes på en selvbærende måde med respekt formiljøet (§ 24, stk. 4).I det omfang de nævnte bestemmelser i forfatningsforslaget efter hensig-ten også skal begrænse rigsmyndighedernes kompetence til at lovgive omforhold på Færøerne, er det Justitsministeriets opfattelse, at de pågælden-de bestemmelser ikke vil kunne have sådanne retsvirkninger.5.4. Bestemmelser i forfatningsforslaget, der angår sagsområder,som Færøerne ikke kan overtage5.4.1. Grænserne for overladelse af sager og sagsområder til Færø-erneSpørgsmålet om, i hvilket omfang der kan overlades sager og sagsområ-der til Færøerne, er reguleret i overtagelseslovens § 1. Denne bestemmel-se har følgende ordlyd:”§ 1.Denne lov omfatter samtlige sager og sagsområder, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Loven omfatter ikke følgende sager og sagsområder:1) Statsforfatningen.2) Statsborgerskab.3) Højesteret.4) Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.5) Valuta- og pengepolitik.”15

Som det fremgår, følger det af overtagelseslovens § 1, at Færøerne kanovertage samtlige sager og sagsområder bortset fra statsforfatningen (nr.1), statsborgerskab (nr. 2), Højesteret (nr. 3), udenrigs-, sikkerheds- ogforsvarspolitik (nr. 4) samt valuta- og pengepolitik (nr. 5).Sager og sagsområder, som er omfattet af overtagelsesloven, overgår tilde færøske myndigheder enten på tidspunkter, der fastsættes af de færø-ske myndigheder, eller på tidspunkter, der fastsættes af de færøske myn-digheder efter forhandling med de danske myndigheder, jf. overtagelses-lovens § 2.I den forbindelse bemærkes, at afgrænsningen i overtagelseslovens § 1af, hvilke sager og sagsområder der kan overlades til Færøerne, byggerpå et notat, der er optaget som bilag til lovforslaget vedrørende overta-gelsesloven (L 169 af 11. maj 2005), hvor regeringen har foretaget ennærmere gennemgang af grænserne for overladelse af sager og sagsom-råder til de færøske myndigheder af hensyn til rigsenheden og særligebestemmelser i grundloven.I notatet anføres det, at det efter regeringens opfattelse må antages, athensynet til rigsenheden (rigsfællesskabet) indebærer, at der til de færø-ske myndigheder alene kan overlades anliggender, der vedrører færøskeforhold.Dette indebærer for det første, at der til de færøske myndigheder – afhensyn til rigsenheden – alene kan overføres anliggender, der er geogra-fisk begrænset til at angå Færøerne. Det betyder f.eks., at de færøskemyndigheder ikke vil kunne få kompetence til at udstede regler, der skalgælde i riget som helhed.For det andet indebærer det anførte, at der, selv med den nævnte geogra-fiske begrænsning, er anliggender, der må anses for at vedrøre riget somhelhed, således at de – af hensyn til rigsenheden – ikke kan overføres tilde færøske myndigheder, men må reguleres af rigsmyndighederne.I notatet er det i øvrigt anført, at adgangen til at overlade beføjelser til defærøske myndigheder for visse anliggenders vedkommende kan være be-grænset som følge af grundlovens særlige regler om de pågældende an-liggender.16

I den forbindelse peges der på, at hensynet til rigsenheden og særlige be-stemmelser i grundloven må antages at begrænse adgangen til at overladebeføjelser til de færøske myndigheder i forhold til de sager og sagsområ-der, der nu også er nævnt i overtagelseslovens § 1, stk. 2.I det følgende foretages en nærmere gennemgang af indholdet af de en-kelte begrænsninger i adgangen til at overlade sager og sagsområder tilFærøerne, der er nævnt i overtagelseslovens § 1, stk. 2, og i tilknytninghertil foretages en vurdering af, i hvilket omfang forfatningsforslagetsbestemmelser rejser spørgsmål i forhold til disse begrænsninger.Under pkt. 5.4.2 omtales sagsområdet statsforfatningen, mens sagsområ-det statsborgerskab omtales under pkt. 5.4.3. Dernæst følger under pkt.5.4.4 en gennemgang af sagsområdet Højesteret og under pkt. 5.4.5 sags-området udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Herefter gives underpkt. 5.4.6 en omtale af sagsområdet valuta- og pengepolitik.5.4.2. Statsforfatningen5.4.2.1. Nærmere om sagsområdet statsforfatningenI regeringens notat om grænserne for overladelse af sager og sagsområ-der på Færøerne til de færøske myndigheder er anført bl.a. følgende ved-rørende sagsområdet statsforfatningen:”Hensynet til rigsenheden og grundlovens bestemmelser om de øverste stats-myndigheder indebærer efter regeringens opfattelse, at statsforfatningsretlige an-liggender ikke kan overlades til de færøske myndigheder.Grundloven vil således bl.a. være til hinder for at overlade til de færøske myn-digheder at varetage spørgsmål om kongehusets forhold.Heller ikke bl.a. sager og sagsområder, der angår Folketingets virke eller dendanske regerings førelse i sager vedrørende Færøerne, herunder f.eks. spørgsmålom danske ministres retlige ansvar, vil kunne overgå fra de danske myndighedertil de færøske myndigheder.Det samme gælder med hensyn til valg til Folketinget. Hensynet til rigsenhedensamt grundlovens bestemmelser om valg til Folketinget må således antages atindebære, at det ikke kan overlades til de færøske myndigheder at fastsætte reg-ler m.v. om valg af de 2 færøske folketingsmedlemmer, herunder regler om valg-ret og valgbarhed.

Som yderligere eksempel på et område, der falder inden for statsforfatningen,kan nævnes kundgørelse af love (samt anordninger og bekendtgørelser), der erudstedt af rigsmyndighederne, jf. grundlovens § 22, hvorefter kongen (regerin-gen) kundgør disse love. Spørgsmål om kundgørelse på Færøerne af rigslovem.v. kan derfor ikke overdrages til de færøske myndigheder.Hensynet til rigsenheden indebærer efter regeringens opfattelse også, at spørgs-mål om rigssymbolerne - der selvsagt er fælles for hele riget - hører under dedanske myndigheder uden mulighed for at overlade kompetence til de færøskemyndigheder inden for riget.Det må derfor anses for et rigsanliggende at varetage regeludstedelse og admini-stration med hensyn til anvendelse af rigsflaget, rigsvåben m.v. på Færøerne.Visse spørgsmål om flag er i øvrigt reguleret i hjemmestyrelovens § 12. Ifølgedenne bestemmelse anerkendes et særlig færøsk flag, om hvis anvendelse på Fæ-røerne det er op til de færøske myndigheder at fastsætte nærmere regler. Detfremgår desuden af bestemmelsen, at rigsmyndighederne på Færøerne anvenderrigsflaget (Dannebrog) også for skibes vedkommende. Private på Færøerne harefter bestemmelsen ret til at anvende rigsflaget på land.[…].”

Som det fremgår, kan statsforfatningsretlige anliggender ikke overladestil de færøske myndigheder (jf. således også overtagelseslovens § 1, stk.2, nr. 1). Dette indebærer, at bl.a. følgende spørgsmål ikke kan overladestil de færøske myndigheder: (1) spørgsmål om kongehusets forhold, (2)sager og sagsområder, der angår Folketingets virke eller den danske rege-rings førelse i sager vedrørende Færøerne, (3) spørgsmål om valg til Fol-ketinget, (4) spørgsmål om statens indtægter og udgifter, (5) spørgsmålom kundgørelse på Færøerne af rigslove samt anordninger og bekendtgø-relser, der er udstedt af rigsmyndighederne, og (6) spørgsmål om rigs-symbolerne, herunder regeludstedelse og administration med hensyn tilanvendelse af rigsflaget, rigsvåben m.v. på Færøerne.I den forbindelse skal det bemærkes, at det under pkt. 6.3 i de almindeli-ge bemærkninger til lovforslaget vedrørende overtagelsesloven i relationtil sagsområdet ”statsforfatningen”, er anført, at det med overtagelseslo-vens § 1, stk. 2, nr. 1 (hvorefter sagsområdet statsforfatningen ikke kanoverlades), er forudsat, at de færøske myndigheder ikke vil have kompe-tence til at fastsætte, hvilke almindelige regler der skal gælde for denvirksomhed, som danske myndigheder på Færøerne udøver. I forlængelseheraf er det anført, at det fortsat efter gennemførelsen af overtagelseslo-ven vil være de danske myndigheder, der har kompetencen til at fastsætteog administrere almindelige regler om f.eks. Rigsombudsmandens virk-somhed, og det vil fortsat være regeringen og Folketinget, som har kom-petencen til at ændre eller indføre nye almindelige regler herom (f.eks. iden danske offentlighedslov, forvaltningslov og persondatalov).18

5.4.2.2. Forfatningsforslagets bestemmelserEnkelte af forfatningsforslagets bestemmelser rejser spørgsmål i forholdtil sagsområdet ”statsforfatningen”.Der kan således peges på, at det i forfatningsforslagets § 6, stk. 1, anfø-res, at ”alle skal respektere denne forfatning og de love, pligter og rettig-heder, som udfærdiges i overensstemmelse med denne”, og at det i for-slagets § 25 bl.a. anføres, at forvaltningsmæssige afgørelser skal væresagligt begrundede og offentlig myndigheders forvaltningsmæssige afgø-relser, der går imod borgernes interesser, skal være ledsaget af en skrift-lig begrundelse.Bestemmelserne i forfatningsforslagets § 6, stk. 1, og § 25 vil rejsespørgsmål i forhold til sagsområdet ”statsforfatningen”, hvis de skal for-stås således, at også rigsmyndighederne skal respektere de forvaltnings-retlige love, som de færøske myndigheder måtte udstede, eller skal re-spektere de forvaltningsmæssige rettigheder, der er anført i forslagets §25. Dette skyldes – som nævnt under pkt. 5.4.2.1 – at det er rigsmyn-dighederne, der har kompetencen til at fastsætte og administrere alminde-lige regler om rigsmyndighedernes virksomhed på Færøerne, og det ersåledes regeringen og Folketinget, der har kompetencen til at ændre ellerindføre nye almindelige regler herom (f.eks. i den danske offentligheds-lov, forvaltningslov og persondatalov).Der kan i øvrigt være grund til at bemærke, at det i forfatningsforslagets § 4, stk. 2, an-gives, at færøsk er nationalsprog og offentligt sprog. Det vil efter Justitsministerietsopfattelse rejse spørgsmål i forhold til hjemmestyrelovens § 11 – hvoraf det følger, atdansk lige så vel som færøsk skal kunne anvendes i offentlige forhold – hvis den nævn-te bestemmelse skal forstås således, at borgerne afskæres fra at anvende det danskesprog i offentlige forhold på Færøerne.

vens § 44, at meddelelse af dansk statsborgerskab til udlændinge (natura-lisation) sker ved lov. På den baggrund kan det ikke overlades til de fæ-røske myndigheder at varetage spørgsmål, der vedrører opnåelse ellerfortabelse af dansk statsborgerskab.I tilknytning hertil skal det bemærkes, at det fremgår af hjemmestyrelo-vens § 10, at som færing anses den, der har dansk statsborgerskab og erhjemmehørende på Færøerne. Endvidere fremgår det af bestemmelsen, atder ikke – bortset fra valgret og valgbarhed til organer, der henhører un-der det færøske hjemmestyre – i lovgivningen kan gøres forskel på fæ-ringer og andre danske statsborgere.5.4.3.2. Forfatningsforslagets bestemmelserDet fremgår af forfatningsforslagets § 1, stk. 1, at ”Færøerne er et land,færinger er en nation”, og af forslagets § 6, stk. 2, fremgår det, at ”rettig-heder kan knyttes til statsborgerskab eller bopæl”.I den forbindelse skal det bemærkes, at der ikke inden for den gældendeselvstyreordning – bortset fra valgret og valgbarhed til organer, der hen-hører under det færøske hjemmestyre – i lovgivningen må gøres forskelpå de rettigheder, der tilkommer færinger og andre danske statsborgere,jf. således hjemmestyrelovens § 10. En videregående forskelsbehandlingmellem færinger og danske statsborgere vil i givet fald kunne rejsespørgsmål i forhold til grundlovens § 70, der forbyder diskrimination pågrundlag af trosbekendelse eller afstamning for så vidt angår adgangen tilden fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder.5.4.4. Højesteret5.4.4.1. Nærmere om sagsområdet HøjesteretI regeringens notat om grænserne for overladelse af sager og sagsområ-der til de færøske myndigheder af hensyn til rigsenheden og særlige be-stemmelser i grundloven – jf. pkt. 5.4.1 ovenfor – anføres det på den eneside, at grundloven efter regeringens opfattelse ikke er til hinder for, atdet overlades til de færøske myndigheder at regulere retsplejen på Færø-erne, herunder at oprette selvstændige domstole på Færøerne, dog såledesat reguleringen af retsplejen naturligvis vil skulle udøves inden forgrundlovens rammer. Det gælder f.eks. kravet om medvirken af nævnin-ger og lægdommere inden for strafferetsplejen, jf. grundlovens § 65, stk.20

2, samt de krav, der efter grundloven gælder med hensyn til domstolenesuafhængighed.På den anden side er det dog anført i notatet, at grundloven indeholder enforudsætning om, at riget har én fælles, øverste domstol (Højesteret),hvilket bl.a. indebærer, at den samlede ordning for behandling af færøskeretssager må indrettes på en sådan måde, at visse sager kan indbringes forHøjesteret. Endvidere indebærer forudsætningen om én fælles, øverstedomstol, at det ikke kan overlades til de færøske myndigheder at udøvebeføjelser, der angår Højesterets organisation m.v., herunder at udformeprocessuelle regler for færøske sager, der føres i Højesteret, eller reglerom, hvilke sager der kan indbringes for Højesteret. Det vil heller ikkekunne overlades til de færøske myndigheder at regulere spørgsmål medtilknytning til Højesterets judicielle virksomhed eller at træffe beslutningom, at der kan ske genoptagelse af en sag, hvori Højesteret har afsagtdom.5.4.4.2. Forfatningsforslagets bestemmelserForfatningsforslagets indeholder i §§ 27-30 nærmere bestemmelser omden dømmende magt, herunder at retsplejen er offentlig og organiseretmed mindst to retlige instanser (§ 27, stk. 1). Endvidere indeholder for-fatningsforslaget bl.a. bestemmelser om domstolenes uafhængighed,dommeres udnævnelse og afskedigelse samt lægmænds medvirken i rets-plejen.Bestemmelserne i forslagets §§ 27-30 giver ikke Justitsministeriet anled-ning til bemærkninger i forhold til sagsområdet ”Højesteret”, idet mini-steriet herved forudsætter, at den samlede ordning for behandling af fæ-røske retssager i givet fald ville blive indrettet i overensstemmelse meddet, der er anført under pkt. 5.4.4.1, herunder bl.a. således, at visse færø-ske retssager kan indbringes for Højesteret. Herudover forudsætter Ju-stitsministeriet, at bestemmelserne om bl.a. domstolenes uafhængighedog dommeres udnævnelse og afskedigelse skal forstås i overensstemmel-se med de tilsvarende bestemmelser i grundloven.Der henvises dog om §§ 27-30 i forfatningsforslaget i øvrigt til pkt. 5.5nedenfor.

5.4.5. Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik5.4.5.1. Nærmere om sagsområdet udenrigspolitikDa forfatningsforslaget ikke indeholder bestemmelser om sikkerheds-eller forsvarspolitikken, er der ikke anledning til at foretage en nærmeregennemgang af, hvilke begrænsninger dette (del)område sætter for over-ladelsen af beføjelser til de færøske myndigheder.For så vidt angår grænserne for overladelse af udenrigspolitikken be-mærkes, at det i regeringens notat om grænserne for overladelse af sagerog sagsområder til de færøske myndigheder af hensyn til rigsenheden ogsærlige bestemmelser i grundloven, er anført bl.a. følgende vedrørendespørgsmålet om udenrigspolitiske anliggender, jf. Folketingstidende2004-05, 2. samling, tillæg A, s. 7933 f.:”Efter grundlovens § 19 handler kongen (regeringen) på rigets vegne i mellem-folkelige anliggender. Heri ligger, at enkelte dele af riget efter grundloven ikkehar eller ville kunne tillægges selvstændig kompetence i disse anliggender. Detville derfor forudsætte en grundlovsændring, hvis Færøerne statsretligt skullehave adgang til på egne vegne at handle på dette område.Spørgsmålet er herefter, om der forfatningsretligt set er mulighed for, at Færøer-ne kan handle på rigets vegne i en række mellemfolkelige anliggender. Herombemærkes følgende:De færøske myndigheder vil ved at handle på rigets vegne binde hele riget, såle-des at dispositioner på det udenrigspolitiske område som udgangspunkt vil berø-re rigets generelle udenrigspolitiske forhold. Eventuelle spørgsmål om folkeret-ligt ansvar for manglende overholdelse af en aftale indgået af Færøerne vil derforinddrage rigsmyndighederne.Herved adskiller udenrigspolitik sig afgørende fra tilfælde, hvor de færøskemyndigheder har regeludstedende og udøvende myndighed, idet disse beføjelserkun giver adgang til at fastsætte regler m.v. med virkning på Færøerne. Betingel-sen om, at der til de færøske myndigheder kun kan overlades anliggender, deralene vedrører Færøernes forhold, vil derfor aldrig kunne være (fuldt ud) opfyldtfor så vidt angår mellemfolkelige anliggender.Det er derfor regeringens opfattelse, at grundloven vil være til hinder for enegentlig overladelse af beføjelser til de færøske myndigheder til at handle i mel-lemfolkelige anliggender omfattet af grundlovens § 19, stk. 1. Som en konse-kvens heraf må det desuden antages, at det ikke vil være muligt at overlade re-geludstedende kompetence på det udenrigspolitiske område til de færøske myn-digheder - det vil sige bl.a. udstedelse af regler om udenrigstjenestens forhold.Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at det er udelukket at gennemføre enordning, hvor landsstyret får fuldmagt til at handle på rigets vegne i visse uden-rigspolitiske anliggender. I den forbindelse kan der henvises til, at regeringen hartilkendegivet overfor Færøerne og Grønland, at regeringen er indstillet på atdrøfte en ordning, hvorefter det færøske og det grønlandske landsstyre får ad-gang til at handle på rigets vegne i sådanne mellemfolkelige anliggender, deralene angår Færøerne henholdsvis Grønland.”22

Som det fremgår, antages det, at hensynet til rigsenheden og grundlovens§ 19 indebærer, at Færøerne ikke inden for de gældende forfatningsretli-ge rammer kan handle på egne vegne i udenrigspolitiske anliggender.Derimod er det ikke udelukket at gennemføre en ordning, hvor landssty-ret får fuldmagt til at handle på rigets vegne i visse udenrigspolitiske an-liggender.I overensstemmelse hermed har Færøernes landsstyre som anført i pkt.3.1 med fuldmagtsloven fået mulighed for på rigets vegne at forhandle ogindgå folkeretlige aftaler med fremmede stater og mellemfolkelige orga-nisationer, herunder forvaltningsaftaler, som fuldt ud angår sagsområder,der er overtaget af de færøske myndigheder, jf. fuldmagtslovens § 1, stk.1.Den nævnte fuldmagtsordning omfatter dog ikke folkeretlige aftaler, somberører forsvars- og sikkerhedspolitikken, samt folkeretlige aftaler, somskal gælde for Danmark eller som forhandles inden for en mellemfolkeligorganisation, hvoraf Kongeriget Danmark er medlem, jf. fuldmagtslovens§ 1, stk. 4.Fuldmagtsordningen begrænser heller ikke de danske myndigheders for-fatningsmæssige ansvar og beføjelser vedrørende forhandling, indgåelseog opsigelse af folkeretlige aftaler, herunder aftaler, der er omfattet affuldmagtsordningen, jf. fuldmagtslovens § 1, stk. 5.I forarbejderne til fuldmagtsloven (L 171 af 17. maj 2005) er det i be-mærkningerne til § 1 bl.a. anført, at § 1, stk. 5, klargør, at fuldmagtsord-ningen ikke begrænser udenrigsministerens og de danske myndighedersudenrigspolitiske kompetence for så vidt angår Færøerne. Det anføresendvidere, at udenrigsministeren fortsat bærer det samlede ansvar for ri-gets udenrigspolitik – herunder over for Folketinget – og fuldt ud bevarerbeføjelserne efter grundloven til at føre forhandlinger og indgå folkeret-lige aftaler både for riget som helhed og for de enkelte rigsdele med re-spekt af de gældende regler for høring og inddragelse af det færøskelandsstyre. Herudover anføres det, at hvis en aftale, der er omfattet affuldmagtsordningen, undtagelsesvist skulle kræve indhentelse af samtyk-ke fra Folketinget, fordi den indeholder forpligtelser af større betydningfor riget, så vil et sådant samtykke skulle indhentes af udenrigsministe-ren, der også vil have ansvaret for, at Det udenrigspolitiske Nævn bliverinddraget i det omfang, dette følger af grundloven og loven om Det uden-

rigspolitiske Nævn. Der henvises til Folketingstidende 2004-05, 2. sam-ling, tillæg A, s. 7973 f.5.4.5.2. Forfatningsforslagets bestemmelserAf forfatningsforslagets § 57, der vedrører ”Udenrigsmagt”, fremgår det,at en landsstyremand har ansvaret for udenrigsanliggender og udenrigs-tjenesten i forhold til udlandet. Endvidere fremgår det, at Lagtinget væl-ger et udenlandsudvalg, som landsstyret skal rådføre sig med i forbindel-se med internationale forhandlinger og udenrigspolitiske afgørelser afsærlig betydning. Endelig fremgår det af den nævnte bestemmelse, at in-ternationale aftaler skal vedtages af Lagtinget.I det omfang den nævnte bestemmelse i forfatningsforslaget skal forståssåledes, at den landsstyremand, der har ansvaret for udenrigsanliggenderog udenrigstjenesten, kan handle på Færøernes vegne (egne vegne) iudenrigspolitiske anliggender – og ikke som fastsat ved fuldmagtslovenpå rigets vegne i visse udenrigspolitiske anliggender – vil de pågældendebestemmelser ikke være i overensstemmelse med de forfatningsretligerammer, der er omtalt under pkt. 5.4.5.1, med hensyn til Færøernes ad-gang til at handle i udenrigspolitiske anliggender.Det samme gælder i øvrigt, i det omfang den pågældende bestemmelseskal forstås således, at Færøerne ikke (via udenrigsministeren) skal ind-hente folketingssamtykke til en international aftale eller inddrage Detudenrigspolitiske Nævn, hvor dette måtte følge af grundloven og lovenom Det udenrigspolitiske Nævn.Derimod vil bestemmelsen ikke rejse forfatningsretlige spørgsmål, hvisden skal forstås således, at den landsstyremand, der har ansvaret forudenrigsanliggender og udenrigstjenesten, skal udøve sine beføjelser in-den for de rammer, der følger af navnlig fuldmagtsloven.5.4.6. Valuta- og pengepolitik5.4.6.1. Sagsområdet valuta- og pengepolitikAf regeringens notat om grænserne for overladelse af sager og sagsområ-der til de færøske myndigheder af hensyn til rigsenheden og særlige be-stemmelser i grundloven fremgår, at hensynet til rigsenheden indebærer,24

at valuta- og pengepolitik må anses for et anliggende, der ikke kan over-føres til de færøske myndigheder.I det nævnte notat er det i den forbindelse anført, at valutapolitik drejersig om valg af valuta og målsætningen for dens værdi i forhold til andrevalutaer, f.eks. i form af et bånd eller anden tilknytning til andre valutaer,flydning over for andre valutaer eller andre valutapolitiske systemer. Deter endvidere anført, at pengepolitik angår pengeforholdene og har over-ordnet til opgave at fastholde pengenes købekraft.Herudover fremgår det, at valuta- og pengepolitik omfatter forhold, dervedrører de helt grundlæggende forudsætninger for enhver økonomiskvirksomhed i et samfund, herunder bl.a. spørgsmål om, hvilken værdi envaluta skal have, og hvilket udbud (mængde) der skal være af den pågæl-dende valuta.5.4.6.2. Forfatningsforslagets bestemmelserEfter forfatningsforslagets § 53 skal Landsbanken forvalte de finans- ogøkonomisager, som den ved lov er pålagt at forvalte. Bestemmelsen giverikke anledning til overvejelser om foreneligheden med princippet omrigsenhed, idet Justitsministeriet herved forudsætter, at den pågældendelagtingslov vil være i overensstemmelse med den kompetencefordeling,der er omtalt under pkt. 5.4.6.1.5.5. Bestemmelser i forfatningsforslaget, der angår sagsområder,som Færøerne kan overtage, men endnu ikke har overtaget5.5.1.Det følger af hjemmestyreloven fra 1948, at de sager og sagsområ-der, som er opført på ”liste A”, der er optaget som bilag til loven, princi-pielt betragtes som færøske særanliggender. Det færøske hjemmestyrekan bestemme, at alle disse sager og sagsområder eller nogle af demstraks skal overgå til hjemmestyret med den følge, at det dermed overta-ger de dermed forbundne udgifter. Med den samme følge kan hjemme-styret på et senere tidspunkt bestemme, at sager og sagsområder på listen,der ikke straks overtages, skal overgå til hjemmestyret. På tilsvarendemåde er hjemmestyret forpligtet til at overtage sager og sagsområder, derer opført på listen, når det ønskes af rigsmyndighederne, jf. hjemmestyre-lovens § 2.

For de sagsområder, der er opført på ”liste B”, der ligeledes er optagetsom bilag til hjemmestyreloven, afgøres det ved nærmere forhandling,om og i hvilket omfang disse spørgsmål kan henføres til færøske særan-liggender, jf. hjemmestyrelovens § 3.For de områder, der henhører under hjemmestyret, har dette den lovgi-vende og administrative myndighed, jf. hjemmestyrelovens § 4, 1. pkt.Som nævnt under pkt. 5.4.1, følger det herudover af overtagelseslovenfra 2005, at Færøerne kan overtage samtlige sager og sagsområder bort-set fra statsforfatningen (nr. 1), statsborgerskab (nr. 2), Højesteret (nr. 3),udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik (nr. 4) samt valuta- og pengepo-litik (nr. 5), jf. overtagelseslovens § 1.De sager og sagsområder, der er omfattet af overtagelsesloven, overgårsom udgangspunkt til de færøske myndigheder på tidspunkter, der fast-sættes af de færøske myndigheder. Dog overgår de sager og sagsområder,der fremgår af ”liste I”, der er optaget som bilag til loven, til de færøskemyndigheder på tidspunkter, der fastsættes af de færøske myndighederefter forhandling med de danske myndigheder, jf. overtagelseslovens § 2.Det følger endvidere af overtagelsesloven, at de færøske myndigheder iforhold til de sager og sagsområder, der overtages, har den lovgivende ogudøvende magt, jf. overtagelseslovens § 3, stk. 1.Den selvstyreordning, som hjemmestyreloven fra 1948 og overtagelses-loven fra 2005 bygger på, hviler således på en forudsætning om, at Færø-erne alene har kompetence til at regulere et sagsområde, hvis det pågæl-dende område på tidspunktet for reguleringens ikrafttræden er eller vedreguleringens ikrafttræden vil blive overtaget på grundlag af de to nævntelove. Endvidere følger det af selvstyreordningen, at de sagsområder, somikke i medfør af hjemmestyreloven eller overtagelsesloven er overtagetaf de færøske myndigheder, henhører under rigsmyndighederne.For så vidt angår sagsområderne på hjemmestyrelovens liste A kan detoplyses, at visse sundhedsområder samt sagsområderne ”særforsorgen”og ”folkeforsikring” fortsat er fællesanliggender, idet hjemmestyret dog imedfør af hjemmestyrelovens § 9 i henhold til rammelove, der er vedta-get af Folketinget, har overtaget den lovgivende og administrative myn-dighed på områderne med bloktilskud. De øvrige sagsområder på liste Aer overtaget som færøske særanliggender.26

For så vidt angår sagsområderne på hjemmestyrelovens liste B kan detoplyses, at sagsområderne ”politiet” og ”luftfart” fortsat er fællesanlig-gender, mens de øvrige sagsområder er overtaget som færøske særanlig-gender.Af de sager og sagsområder på overtagelseslovens liste I, som Færøerneendnu ikke har overtaget, kan nævnes: Kriminalforsorgen (nr. 5), luftfart(nr. 6), person-, familie og arveretten (nr. 8), politiet og anklagemyndig-heden samt de dertil knyttede dele af strafferetsplejen (nr. 9), retsplejen,herunder oprettelse af domstole (nr. 10) samt udlændingeområdet oggrænsekontrollen (nr. 12).5.5.2.Enkelte bestemmelser i forfatningsforslaget synes at forudsætte, atde færøske myndigheder har overtaget sagsområdet ”politiet og ankla-gemyndigheden samt de dertil knyttede dele af strafferetsplejen”, jf. listeI, nr. 9. Enkelte bestemmelser i forfatningsforslaget synes endvidere atforudsætte, at de færøske myndigheder har overtaget sagsområdet ”rets-plejen, herunder oprettelse af domstole”, jf. liste I, nr. 10.Der kan således henvises til forfatningsforslagets § 9, stk. 4 og 5, der re-gulerer spørgsmålet om anvendelse af varetægtsfængsling og isolation,herunder fastsætter særlige tidsmæssige grænser for udstrækningen heraf.Der kan også henvises til forfatningsforslagets § 28, stk. 1, hvorefter sig-telse og tiltale alene kan fremsættes med hjemmel i lov.Der kan herudover bl.a. peges på bestemmelserne i forfatningsforslagets§§ 27-30, der indeholder regler om domstolenes organisering, spørgsmå-let om lægmænds medvirken i straffesager samt regler om, at alle har rettil at være repræsenteret i straffesager eller andre sager, som det offentli-ge rejser mod dem.De nævnte bestemmelser vil efter Justitsministeriets opfattelse alene haveretsvirkninger fra det tidspunkt, hvor Færøerne måtte have overtaget depågældende sagsområder. Det vil sige fra tidspunkter, der fastsættes af defærøske myndigheder efter forhandling med de danske myndigheder, jf.overtagelseslovens § 2, stk. 2.

5.6. Færøernes folkeretlige stillingI lovforslaget vedrørende fuldmagtsloven er det i bemærkningerne til lo-vens § 1 anført, at ”Danmarks Riges Grundlov forudsætter, at KongerigetDanmark er ét folkeretssubjekt (én stat)”, jf. Folketingstidende 2004-05,2. samling, tillæg A, side 7897.Endvidere er det i bemærkningerne til fuldmagtslovens § 2, hvorefter defolkeretlige aftaler, som Færøernes landsstyre indgår på rigets vegne,indgås under betegnelsen ”Kongeriget for så vidt angår Færøerne”, an-ført, at den nævnte betegnelse viser, at ”Færøernes Landsstyre […] hand-ler på rigets vegne og ikke som et selvstændigt folkeretssubjekt”, jf. Fol-ketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, side 7898.Som det fremgår af det anførte, er Færøerne ikke et selvstændigt folke-retssubjekt. Det er derimod Kongeriget Danmark, der er ét folkeretssub-jekt (én stat).Forfatningsforslaget kan imidlertid efterlade det indtryk, at det byggerpå, at Færøerne er en selvstændig stat med selvstændig folkeretssubjekti-vitet, og således at Færøerne kan handle på egne vegne i mellemfolkeligeanliggender.Det fremgår således af forfatningsforslagets § 57 om ”Udenrigsmagt”, aten landsstyremand har ansvaret for udenrigsanliggender og udenrigstje-nesten i forhold til udlandet. Endvidere fremgår det, at Lagtinget vælgeret udenlandsudvalg, som landsstyret skal rådføre sig med i forbindelsemed internationale forhandlinger og udenrigspolitiske afgørelser af sær-lig betydning. Desuden fremgår det af den nævnte bestemmelse, at inter-nationale aftaler skal vedtages af Lagtinget.Det fremgår endvidere af forfatningsforslagets præambel, at ”Færøerne iårhundreder har samarbejdet med andre lande og riger. Intet kan dogkvæle landets uafhængighed eller vores selvbestemmelsesret”.Det fremgår herudover af forfatningsforslagets § 1, at Færøerne er etland, færingerne er en nation og al magt i landet ligger hos Færøernesfolk. I forlængelse heraf anføres det, at Færøerne ifølge aftaler har sam-arbejdet med andre lande og fremdeles kan samarbejde med andre landeifølge overenskomst. Det anføres også, at såfremt det besluttes at afgivemagt til unionsinstitutioner, som ellers tilkommer landets myndigheder,28

skal dette være klart belyst i en international overenskomst, og Lagtingetskal vedtage en sådan overenskomst, inden folket tager endelig afgørelseved en folkeafstemning mindst et halvt år og højst et år senere. Endeliganføres det bl.a., at ethvert unionssamarbejde kan opsiges på samme må-de, hvor folket ved en folkeafstemning skal tage endelig afgørelse mindstet halvt år efter og højst et år efter, at Lagtinget har taget stilling.Det anførte fra forfatningsforslagets præambel samt §§ 1 og 57 vil – ogsåi lyset af de kendetegn ved forfatningsforslaget, som er omtalt i pkt. 4.2 –kunne skabe usikkerhed i det internationale samfund om Færøernes fol-keretlige stilling, såfremt forfatningsforslaget blev gennemført. Andrelande samt internationale organisationer vil således i givet fald bl.a. kun-ne komme i tvivl om, hvorvidt Danmark fortsat handler i udenrigspoliti-ske anliggender for så vidt angår Færøerne, eller om det i stedet er denselvstændige stat Færøerne, som handler på egne vegne.6. AfslutningSom det fremgår af pkt. 4 og 5, giver forfatningsforslaget anledning til enrække forfatningsretlige overvejelser. Det følger samtidig af det anførte,at såfremt forfatningsforslaget ikke er foreneligt med de retlige rammer,der følger af navnlig grundloven, hjemmestyreloven og overtagelseslo-ven, vil forslaget i Færøernes nuværende forfatningsmæssige situation –helt eller delvist – være uden retsvirkninger, selvom det måtte blive gen-nemført.Justitsministeriet finder på trods heraf anledning til at fremhæve, at detefter ministeriets opfattelse vil fremstå som en væsentlig og principieltilkendegivelse om, hvordan Færøerne opfatter sin forfatningsretlige stil-ling, hvis forfatningsforslaget gennemføres – herunder efter godkendelseved folkeafstemning – med henblik på, at forfatningen skal have rets-virkninger efter sit indhold på Færøerne.En sådan væsentlig og principiel færøsk tilkendegivelse vil være egnet tilat skabe betydelig tvivl om helt grundlæggende elementer i rigets forfat-ningsretlige ordning.Der vil således efter Justitsministeriets opfattelse kunne opstå tvivl om,hvorvidt Færøerne fortsat er en del af riget, og i hvilket omfang grundlo-ven stadig gælder for Færøerne. Der vil endvidere bl.a. kunne opstå tvivlom, hvorvidt rigsmyndighederne fortsat har kompetence til at lovgive omforhold på Færøerne.29

Den omtalte tvivl vil kunne opstå blandt befolkningen på Færøerne, her-under i forbindelse med konkrete retssager, hvor der f.eks. måtte væremodstrid mellem grundloven og bestemmelser i den gennemførte forfat-ning. Der vil også kunne opstå tvivl hos såvel færøske myndigheder somrigsmyndighederne om, hvilken lovgivning en sag skal afgøres efter.Herudover kan der peges på, at det må forventes, at en gennemførelse afforfatningsforslaget vil kunne skabe usikkerhed i det internationale sam-fund om Færøernes folkeretlige stilling. Andre lande samt internationaleorganisationer vil således bl.a. kunne komme i tvivl om, hvorvidt Dan-mark fortsat handler i udenrigspolitiske anliggender for så vidt angår Fæ-røerne, eller om det i stedet er den selvstændige stat Færøerne, som hand-ler på egne vegne.På denne baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at der foreliggermeget væsentlige grunde til, at regeringen og de færøske myndigheder ifællesskab sikrer, at en eventuel gennemførelse af forfatningsforslagetikke skaber tvivl om Færøernes forfatningsmæssige situation.7. SammenfatningStatsministeriet har anmodet Justitsministeriet om en nærmere vurderingaf de forfatningsretlige spørgsmål, som et forslag til lagtingslov om Fæ-røernes Forfatning rejser.Forfatningsforslagets opbygning og indhold er gennemgået i pkt. 2, ogden færøske selvstyreordning er kort beskrevet i pkt. 3.Justitsministeriet anfører i pkt. 4, at forfatningsforslaget efterlader detindtryk, at det er hensigten, at forfatningen – hvis forslaget gennemføres– skal træde i stedet eller gå forud for grundloven. De færøske myndig-heder har imidlertid ikke i den nuværende forfatningsmæssige situationkompetence til at gennemføre en sådan retsakt, og selvom forslaget måtteblive gennemført, ville det ikke kunne have de omhandlede retsvirknin-ger.Det bemærkes i forlængelse heraf, at Justitsministeriet ikke har oplysnin-ger om, hvorvidt udarbejdelsen og fremsættelsen af forfatningsforslageter led i den forfatningsforberedende proces hen imod selvstændighed,som Færøerne vil kunne foretage. Statsministeriet har dog oplyst, at de30

færøske myndigheder ikke har rettet henvendelse til den danske regeringmed henblik på at indlede forhandlinger om færøsk selvstændighed.Notatets pkt. 5 indeholder en gennemgang af de forfatningsretlige over-vejelser, som forfatningsforslaget – foruden det, der er behandlet i pkt. 4– giver anledning til. Det fremgår heraf, at forslaget indeholder (1) be-stemmelser, der synes uforenelige med grundloven, (2) bestemmelser,der efterlader det indtryk, at de bl.a. sigter mod at begrænse rigsmyn-dighedernes kompetence til at lovgive om forhold på Færøerne, (3) be-stemmelser, der rejser spørgsmål i forhold til sagsområder, som Færøerneikke kan overtage, (4) bestemmelser, der angår sagsområder, som Færø-erne kan overtage, men endnu ikke har overtaget, og (5) bestemmelser,der vil kunne skabe usikkerhed i det internationale samfund om Færøer-nes folkeretlige stilling, såfremt forfatningsforslaget blev gennemført.Det anføres i den forbindelse mere generelt, at såfremt forfatningsforsla-get ikke er foreneligt med de retlige rammer, der følger af navnlig grund-loven, hjemmestyreloven og overtagelsesloven, vil forslaget i Færøernesnuværende forfatningsmæssige situation – helt eller delvist – være udenretsvirkninger, selvom det måtte blive gennemført.I pkt. 6 fremhæver Justitsministeriet, at det efter ministeriets opfattelsevil fremstå som en væsentlig og principiel tilkendegivelse om, hvordanFærøerne opfatter sin forfatningsretlige stilling, hvis forfatningsforslagetgennemføres – herunder efter godkendelse ved folkeafstemning – medhenblik på, at forfatningen skal have retsvirkninger efter sit indhold påFærøerne. Der gives i den forbindelse udtryk for, at en sådan væsentligog principiel færøsk tilkendegivelse vil være egnet til at skabe betydeligtvivl om helt grundlæggende elementer i rigets forfatningsretlige ord-ning.Afslutningsvis anfører Justitsministeriet, at der foreligger meget væsent-lige grunde til, at regeringen og de færøske myndigheder i fællesskab sik-rer, at en eventuel gennemførelse af forfatningsforslaget ikke skaber tvivlom Færøernes forfatningsmæssige situation.