FÆU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 27: Indberetning nr. 3 / 2010 fra Rigsombudsmanden på Færøerne.

Indberetning nr. 3 / 2010Emner:Lagtinget har behandlet fire forslag vedr. ændring af valgsystemet, og Færøerne vil her-efter fortsat udgøre én valgkreds, men beregningsmetoden til fordelingen af de 33 manda-ter ændres. Det blev resultatet, efter at en behandling af et forslag om at gå tilbage til syvvalgkredse pludselig blev til en afstemning om at bibeholde Færøerne som én valgkreds,men med ændret beregningsmetode til fordeling af de 33 pladser i Lagtinget.Arbejdet med forslaget til Færøernes Forfatning fortsætter i et særligt nedsat udvalg medrepræsentanter fra alle Lagtingets partier. Et notat fra Lagtingets administration henstil-lede ellers til Lagtingets formandskab at afvise lovforslaget om Færøernes Forfatning, dadet bl.a. strider mod grundloven og hjemmestyreloven, men et flertal i formandskabet øn-skede ikke afvise forslaget, da man var af den opfattelse, at forslaget er af en særlig ka-rakter med stor betydning for Færøernes fremtid, som Lagtinget bør have mulighed for atdebattere.Landsstyrets forslag om en bevillingsramme for 2011 afslørede store politiske uoverens-stemmelser i landsstyrekoalitionen. Der blev fra flere sider stillet spørgsmål ved landssty-rets muligheder for at fortsætte. Bevillingsrammen blev dog vedtaget med stor opbakning.Tre medlemmer af oppositionen fremsatte mistillidsvotum mod lagmanden. Efter en debatpå over fem timer faldt forslaget, men debatten viste, at samarbejdet i landsstyret halter.En ny meningsmåling viser meget stor fremgang til Sambandspartiet, mens de små partierstår til kraftig tilbagegang. Vælgerne giver dog kun lagmanden en middelkarakter, og un-der en tredjedel af de adspurgte mener, at den nuværende koalition bør fortsætte.Vicepolitimesteren blev stukket ned med kniv udenfor Domhuset. Gerningsmanden, derlænge har været utilfreds med Socialforvaltningen, valgte at stikke vicepolitimesteren nedet sted, hvor det skabte stor opmærksomhed.Netop som man er gået i gang med udbygningen af Vagar Lufthavn, viser en undersøgel-se, at det bedst egnede sted til en alternativ lufthavn vil være på Glyvursnes ved Tórshavn.Det har ført til kritik af, at man bruger penge på at udbygge Vagar Lufthavn, da den iføl-ge flere politikere ikke kan leve op til fremtidens krav til en international lufthavn på Fæ-røerne.Færøerne har en europarekord – i høje priser. Ifølge en ny undersøgelse er købekraftenpå Færøerne 14 pct. lavere end i Danmark. De høje priser forklares især ved manglendekonkurrence.Justitsministeriet har besvaret landsstyremedlem Annika Olsen vedr. ansættelsen af chef-politiinspektør på Færøerne. Det er Justitsministeriets opfattelse, at retsplejelovens § 110ikke forpligter rigspolitichefen til at indhente erklæring fra Færøernes landsstyre forudfor ansættelsen.

Færøerne fortsat én valgkredsSom redegjort for i den foregående Indberetning, har Lagtinget haft fire forskellige forslag vedr.antallet af valgkredse til behandling:- Et forslag om fem valgkredse,- Et forslag om syv valgkredse,- Et forslag om en vejledende folkeafstemning om, hvorvidt Færøerne skal forblive én valg-kreds eller deles op i flere valgkredse,- Et beslutningsforslag om at nedsætte et ekspertudvalg, der skal fremkomme med et forslagtil et nyt valgsystem.Efter Lagtingets sidste mødedag inden sommerferien, som var den 12. maj, ligger det foreløbig fast,at Færøerne fortsat er én valgkreds, men at flere forslag fortsat er i spil, jf. nedenfor.Forslaget om fem valgkredse faldt ved 2. behandlingen den 10. maj. 29 stemte imod forslaget ogkun fire for forslaget.Forslaget fra bl.a. Edmund Joensen (Sambandspartiet) om en vejledende folkeafstemning blev ved2. behandlingen den 10. maj sendt tilbage i Retsudvalget.Beslutningsforslaget om at nedsætte et ekspertudvalg blev den 10. maj vedtaget med 24 stemmerfor, fire stemte blankt og ingen stemte nej.Forslaget om syv valgkredse endte efter en overraskende 3. behandling med at blive til en afstem-ning om én valgkreds og en ny beregningsmetode til fordeling af mandaterne. Efter at de tre øvrigeforslag var behandlet den 10. maj, udestod der den 12. maj forslaget om syv valgkredse. Ved 2. be-handlingen den 10. maj havde 14 stemt for forslaget om at gå tilbage til ordningen med syv valg-kredse, mens 13 stemte imod. Der var således udsigt til, at forslaget kunne blive endelig vedtagetved 3. behandlingen, men dagen før den endelige behandling af forslaget, blev Gerhard Lognberg(Socialdemokratiet), der selv var en af forslagsstillerne, indlagt på sygehuset og sygemeldt. Supple-anten, Tórshavns borgmester Heðin Mortensen, indtog herefter den ledige plads, og han meddelte,at han ved 3. behandlingen ville stemme imod forslaget om at gå tilbage til syv valgkredse. Dermedvar der nu udsigt til flertal for at bevare Færøerne som én valgkreds, men med den usikkerhed, atder kun skulle flyttes én stemme tilbage igen. Jenis av Rana (Centerpartiet), der ved 2. behandlin-gen havde stemt imod forslaget om syv valgkredse, ville ikke udelukke, at han ville stemme forforslaget ved 3. behandlingen, hvis han med gode argumenter kunne blive overbevist om, at detville være det bedste. Centerpartiets to øvrige lagtingsmedlemmer havde stemt for forslaget om syvvalgkredse ved 2. behandlingen.Den 12. maj, hvor forslaget om at gå tilbage til syv valgkredse skulle til 3. behandling, blev startenaf mødet forsinket med en halv time, da der var et ændringsforslag på vej. Ændringsforslaget blevomdelt lige inden mødet startede og indeholdt et forslag om at strege ændringerne i det oprindeligeforslag om at gå tilbage til syv valgkredse, men også et forslag om at ændre beregningsmetoden tilfordelingen af de 33 mandater. Den nye beregningsmetode går ud på, at det samlede stemmeantalfor alle lister, som har fået mindst 1/33 af alle stemmer, deles med antallet med lagtingsmedlemmer(33), samt anvendelse af største brøks metode i steder for d’Hondts fordelingsmetode. Forslaget om

den nye beregningsmetode tilgodeser de små partiers mulighed for at blive repræsenteret i Lagtin-get.Hvor man ifølge det oprindelige forslag skulle stemme nej, hvis man ønskede at bevare Færøernesom én valgkreds, skulle man således nu stemme ja, hvis man ønskede at bevare Færøerne som énvalgkreds. En del af den efterfølgende debat drejede sig derfor også om, hvorvidt man fortsat burdebehandle forslaget, da det med ændringsforslaget adskilte sig væsentlig fra det oprindelig fremsatteforslag. Ændringsforslaget kom dog til debat og blev endelig vedtaget med 18 stemmer for, 14 imodog én blank. Hermed udgør Færøerne fortsat én valgkreds.Arbejdet med forslaget til Færøernes Forfatning fortsætter i særligt udvalg”Forslag til lagtingslov om Færøernes forfatning”, der blev fremsat den 6. marts, blev 1. behandletden 26. marts. Indledningsvis meddelte Lagtingets formand, at Lagtingets administration i et notat,underskrevet af Lagtingets direktør, havde indstillet til formandskabet at afvise forslaget i henholdtil § 57 i Lagtingets forretningsorden med henvisning til, at det bl.a. er i strid med grundloven oghjemmestyreloven. I brevet til formandskabet anføres det bl.a.: ”Grundloven og hjemmestyrelovener fortsat i kraft, og det ligger uden for tingets beføjelser at fremme lovgivning, som ikke er i over-ensstemmelse med disse love, men flere steder bliver der gået ud over rammerne for disse love”.Et flertal i Lagtingets formandskab ville dog ikke afvise lovforslaget med den begrundelse, at det eraf en særlig karakter med stor betydning for Færøernes fremtid, som Lagtinget bør have mulighedfor at debattere.Der blev i forbindelse med 1. behandlingen fremsat forslag om at henvise sagen til et særligt § 25-udvalg (et udvalg nedsat i henhold til § 25 i Lagtingets forretningsorden), der skal arbejde videremed sagen. Afstemningen herom blev gennemført den 7. april 2010. Forslaget om at behandle sa-gen i et særligt § 25-udvalg blev vedtaget med 21 stemmer for og én imod.Lagtinget valgte den 8. april medlemmerne til det særlige udvalg, der nu skal behandle forslag tillagtingslov om Færøernes Forfatning.Udvalget består af det nuværende Retsudvalg udvidet med et medlem fra hver af de to mindste par-tier i Lagtinget, som er Centerpartiet og Selvstyrepartiet. Dermed sikrer man, at alle partier også errepræsenteret i det fortsatte arbejde med forfatningsforslaget, som det også var tilfældet i det oprin-delige udvalgsarbejde.Det udvidede udvalgs medlemmer fremgår af venstre kolonne i nedenstående tabel. De syv førstemedlemmer er det nuværende Retsudvalgs medlemmer. De to sidstnævnte medlemmer er de tomindste partiers repræsentanter.Det oprindelige forfatningsudvalgs medlemmer fremgår af højre kolonne. Der er tale om tre gen-gangere i de to udvalg: Poul Michelsen fra Folkeflokken, der var formand i forfatningsudvalget,Jenis av Rana fra Centerpartiet og Kári á Rógvi fra Selvstyrepartiet.

Det nye § 25-udvalg arbejder nu videre med forfatningsforslaget. Det er endnu uvist, om forfat-ningsforslaget vil blive fremsat til Lagtingets stillingtagen i indeværende samling, eller om det vilblive genfremsat i den næste samling, der starter til Olaj (29. juli 2010). Lagtinget havde sin sidsteordinære mødedag den 12. maj, men forventes indkaldt en dag inden sommerferien med henblik påat få afsluttet enkelte udestående sager.Da Lagtinget den 12. maj havde sin sidste ordinære mødedag inden sommerferien, var der endnuikke fremsat et forslag til folkeafstemning om forfatningsforslaget. Ifølge det fremsatte forfatnings-forslag skal forslaget tidligst et halvt år efter en vedtagelse i Lagtinget sendes til folkeafstemning.Udgiftsrammen for finansloven 2011 vedtaget trods store politiske uoverensstemmelserDer blev i 2009 fastsat nye bevillingsregler på Færøerne. Ifølge lagtingslov nr. 42 af 4. maj 2009om landets bevillingsregler skal landsstyremanden for finansanliggender inden den 1. april fremsæt-te et forslag til lagtingsbeslutning, der indeholder en samlet bevillingsramme for det kommende årsfinanslov. Bevillingsrammen skal være fordelt på de enkelte paragraffer. Landsstyremedlemmerneskal herefter for hver paragraf især udarbejde deres del af finanslovsforslaget inden for den angivneramme. Finanslovsforslaget for det kommende år skal som hidtil fremsættes inden 1. oktober.Jóannes Eidesgaard (Socialdemokratiet), landsstyremedlem for finansanliggender, fremsatte kortfør deadline et forslag til lagtingsbeslutning om bevillingsrammen for 2011. Det fremsatte beslut-ningsforslag indeholdt et DAU-underskud for 2011 på 645 mio. kr.Der var op til det sidste usikkerhed om, hvorvidt landsstyret kunne blive enige om rammen for 2011og dermed om landsstyrets fremtid. Der var åbenlyse uoverensstemmelser mellem de tre partier ilandsstyret, som blev fremført i pressen, og internt i landsstyrepartierne var der klare tegn på mang-lende opbakning til landsstyret. Mellem partierne var der især uenighed mellem Folkeflokken ogSocialdemokratiet, hvor partiernes ideologiske forskelle kom tydeligt til syne. Folkeflokken talte foromfattende besparelser i den offentlige sektor, mens Socialdemokratiet udover besparelser i mindreomfang også ville skabe større indtægter ved øgede skatter og nye afgifter. Det sidste ville være heltuacceptabelt for Folkeflokken, der ikke ville være med til at pålægge erhvervslivet og borgerneøgede byrder. Enkelte medlemmer af koalitionen gik også ud på egen hånd og tog afstand fra den

førte politik i landsstyret. Således udtalte Poul Michelsen (Folkeflokken) den 10. marts, at nu måttelagmanden finde en løsning eller træde tilbage. Poul Michelsen udtalte endvidere, at han havde mi-stet tilliden til koalitionen, fordi partierne hver især sidder og blokerer for hinanden og ikke fårfremmet reelle politiske tiltag. Han så gerne at man tog konsekvensen og blandede kortene på ny;evt. ved at omorganisere landsstyret og starte op med et nyt koalitionsgrundlag eller ved at danne ethelt nyt landsstyre. Magni Laksafoss (Sambandspartiet) var meget på linje med Poul Michelsen,idet han den 8.marts udtalte til avisen Sosialurin, at den siddende koalition havde mistet sin trovær-dighed, og at det var nødvendigt med ændringer for at komme videre. Ændringerne kunne ifølgeMagni Laksafoss enten bestå i et nyt koalitionsgrundlag, udskiftning og omrokering af enkeltelandsstyremedlemmer eller udskiftning af et parti i landsstyret.Forslaget til bevillingsrammen nåede dog i Lagtinget, selv om det den 26. marts forlød, at Folke-flokken havde forladt forhandlingerne og næppe ville kunne stå inde for det fremsatte. Forslagetblev 1. behandlet den 8. april. Uoverensstemmelserne kom også frem under debatten, og ifølge Fæ-røernes Radio samme dag kunne hverken Sambandspartiet eller Folkeflokken tilslutte sig det frem-satte forslag. Flere medlemmer gav klart til kende, at der måtte gennemføres omfattende ændringeri Finansudvalget af det fremlagte forslag, hvis de skulle stemme for det. Færøernes Radio (den 9.april) stillede på den baggrund spørgsmålstegn ved, hvor længe et landsstyre, som ikke kan finde etflertal i Lagtinget, kan blive siddende. De to partiformænd, lagmand Kaj Leo Johannesen (Sam-bandspartiet) og Jóannes Eidesgaard (Socialdemokratiet) havde til TV-avisen dagen før udtalt, atFinansudvalgets behandling af forslaget bliver afgørende for, om ABC-koalitionen er i live, nårLagtinget går på sommerferie til maj.Lagtingets Finansudvalg fremlagde sin betænkning den 7. maj. Det var et enigt Finansudvalg, derfremlagte en betænkning vedr. bevillingsrammen for 2011 med et DAU-underskud på 600 mio. - enforbedring på 45 mio. kr. i forhold til det oprindelig fremsatte forslag. Finansudvalgets udgiftsram-me er ganske vist forhøjet med 17,6 mio. kr. i forhold til det oprindelig fremsatte forslag, men sam-tidig er indtægterne forhøjet med 62,7 mio. kr. Finansudvalget har i sin betænkning endvidere fore-slået, at Lagtinget tilslutter sig, at finanslovens DAU-underskud med udgangspunkt i et underskud i2011 på 600 mio. kr. gradvis reduceres 150 mio. kr. årligt. Der vil herefter være balance på lands-kassens budget i 2015. Landskassens samlede underskud vil i perioden 2011-2015 hermed blive 1,5mia. kr.Forslaget til lagtingsbeslutning om bevillingsrammen med ændringerne fra Finansudvalget blevendelig vedtaget den 11. maj. 28 stemte for og igen imod/blank. Jóannes Eidesgaard udtalte sig ef-terfølgende positivt om Finansudvalgets arbejde, som han fandt havde fundet en fornuftig afvejningmellem at begrænse stigningen i de offentlige udgifter, samt behovet for strukturændringer og nyeindtægter.Mistillidsvotum mod lagmandenHøgni Hoydal (Republikanerne), Jenis av Rana (Centerpartiet) og Kári P. Højgaard (Selvstyreparti-et) fremsatte den 31. marts et mistillidsvotum mod lagmand Kaj Leo Johannesen. Som begrundelseanførte de bl.a., at den politiske situation i længere tid havde været præget af politisk kaos, at landetvar uden ledelse, og at der var udsigt til, at man i yderligere et år skulle være tilskuere til en rege-ring, der var i opposition til sig selv.

Efter en debat på over fem timer faldt forslaget om mistillidsvotum. 11 stemte for forslaget og 19imod. For stemte oppositionens medlemmer, mens alle koalitionens medlemmer stod sammen ogstemte imod forslaget, selv om flere at koalitionsmedlemmerne under debatten havde givet udtrykfor, at samarbejdet og stemningen i koalitionen ikke var, som det burde være. Under debatten ind-stillede især Folkeflokkens medlemmer til forslagsstillerne om at trække forslaget tilbage, da dehellere ville debattere forslaget til udgiftsrammen på finansloven for 2011. I avisen Dimmalættingden 6. april 2010 ses forslaget om mistillidsvotum mod lagmanden som et forsøg på at presse Fol-keflokken til at tage stilling for eller imod lagmanden, efter af flere medlemmer af partiet offentligthavde været ude og sige, at de ikke kunne gå med til den foreslåede udgiftsramme.Det eneste punkt, der oprindelig havde været på dagsordenen den dag, var netop fremsættelse afforslaget om en udgiftsramme for finansåret 2011, hvilket også var årsag til, at flere lagtingsmed-lemmer ikke var mødt op til mødet. Således var to af oppositionens medlemmer, lagtingsformandHergeir Nielsen (Republikanerne) og lagtingsmedlem Karsten Hansen (Centerpartiet) ikke mødt op.Hergeir Nielsen har efterfølgende oplyst, at han ikke mødte op til mødet den dag, da han som bo-siddende på Suderø ikke ønskede at bruge 12 timer på at rejse til Tórshavn og tilbage for kun atfremsætte det enlige forslag, der var på dagsordenen den dag, og at han i øvrigt ikke vidste nogetom, at der ville blive fremsat et mistillidsvotum mod lagmanden. Fra koalitionens side lykkedes deti sidste øjeblik at få indkaldt suppleanter for medlemmer, der var rejst til udlandet. Socialdemokra-tiet fik således indkaldt nr. 12 og 13 på deres liste.Lederen den 7. april 2010 i avisen Sosialurin betegner forslaget til mistillidsvotum som halvhjertet.I lederen står der bl.a.: ”Når Høgni Hoydal ikke engang klarede at få sine egne folk på arbejde den-ne dag, så kan forsøget ikke have været helhjertet”. I samme leder står der desuden: Republikaner-nes tiltag aftenen før skærtorsdag kan derfor ikke vurderes som andet end dårlig politisk hånd-værk.”.Meningsmåling viser stor fremgang til SambandspartietEn meningsmåling foretaget af Gallup, som blev offentliggjort af Dimmalætting den 26. april 2010,viser, at Sambandspartiet ville være den helt store vinder, hvis der havde været valg i dag. Sam-bandspartiet står ifølge meningsmålingen til at få 30,5 pct. af stemmerne. Det er en fremgang på 9,5pct. i forhold til valget i 2008, hvor partiet fik 21,0 pct. af stemmerne. Fremgangen betyder, atSambandspartiet står til at få yderligere fire mandater i forhold til valget i 2008.I tabellen nedenfor er Gallups måling fra april sammenholdt med valgresultatet i 2008 og den sene-ste meningsmåling, som Fynd lavede for Færøernes Radio & TV i februar 2009.Meningsmålingen viser, at det nuværende landsstyre, bestående af Sambandspartiet, Folkeflokkenog Socialdemokratiet, står til at få 24 ud af 33 mandater. Det er en fremgang på fire mandater i for-hold til valget i 2008. Ifølge meningsmålingen fra Gallup vil de tre partier i landsstyrekoalitionen få68,4 pct. af stemmerne ved et valg i dag i forhold til 60,4 pct. ved valget i 2008.

Ifølge Meningsmålingen fra Gallup vil Sambandspartiets fremgang især ske på bekostning af de tosmå partier, der samlet set står til at miste fire af fem mandater. Selvstyrepartiet står til at miste sineto mandater, og Centerpartiet vil ifølge Gallup kun bevare det ene af sine nuværende tre mandater.I en kommentar til meningsmålingen udtaler Øssur Winthereig, journalist og politisk kommentator,at det forhold, at Sambandspartiet især henter stemmer fra de små partier og Socialdemokratiet, kanses som tegn på, at vælgeren vil have klarhed over Færøernes stilling i riget, jf. www.portalen.foden 27. april. Han mener ikke, der er tale om nogen lagmandseffekt, og han er desuden af den op-fattelse, at spørgsmålet om højre eller venstre ikke optager vælgeren så meget i dag, men at det me-re er spørgsmålet om samhørighed eller selvstændighed, som vælgeren vil have klarhed over.Lagmand Kaj Leo Johannesen (Sambandspartiet) har til avisen Dimmalætting den 27. april udtalt,at selv om der kun er tale om en meningsmåling, så indikerer den klare opbakning til Sambandspar-tiet, at vælgerne værdsætter den kompromissøgende kurs, som partiet følger i en tid med store pro-blemer, hvor der ikke er nogen lette løsninger. Han er desuden af den opfattelse, at vælgerne harkonstateret, at der ikke er noget alternativ til den nuværende koalition under Sambandspartiets le-delse.Fra oppositionens side udtaler Høgni Hoydal (Republikanerne), at det ikke overrasker ham, at Sam-bandspartiet, der står for fortsættelsen af rigsfællesskabet, går frem i en tid med politisk uro og øko-nomiske problemer. Han glædes selv over, at Republikanerne står til fremgang i forhold til senestevalg, for partiet står ofte dårligt i meningsmålingerne, når det er økonomisk trange tider.I forbindelse med meningsmålingen blev vælgerne også anmodet om at bedømme, hvor godt lag-manden har klaret sig som lagmand. På en skala fra 1 til 10 fik lagmanden i gennemsnit 5,0 fra demandlige vælgere og 5,3 fra de kvindelige vælgere. Han fik den højeste karakter fra sit eger partisvælgere med 6,4. Laveste karakter får han fra Republikanernes vælgere med 3,6. Vælgerne fra deøvrige partier bedømte ham til mellem 5,1 og 5,6.”Forvirrede vælgere” er overskriften på en artikel i Dimmalætting den 28. april. Overskriften harbaggrund i, at kun 31 pct. af vælgerne ifølge Gallups meningsmåling mener, at det nuværendelandsstyre bestående af Sambandspariet, Folkeflokken og Socialdemokratiet skal fortsætte, hvilketkan overraske i relation til den store fremgang for Sambandspartiet i meningsmålingen og samletfremgang for koalitionen.

Vicepolitimesteren stukket ned med kniv udenfor DomhusetFærøernes vicepolitimester og anklager Finn Ougaard blev den 4. maj uden varsel stukket ned af en40-årig mand, da han var på vej ud af Domhuset i Tórshavn. Vicepolitimesteren blev stukket meden dolk i låret af den 40-årige mand, der er en ”gammel kending” af politiet. Den 40-årige har væretstraffet tidligere og har i øjeblikket en verserende trusselssag i forbindelse med en skudepisode.Vicepolitimesteren blev straks kørt på Landssygehuset, hvor han hurtigt kom under behandling ogblev meldt uden for livsfare. Han blev udskrevet fra sygehuset et par dage efter .Gerningsmanden forlod efterfølgende gerningsstedet, men meldte sig selv på politistationen kortefter. Han blev dagen efter fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfægslet i fire ugerog sigtet for drabsforsøg. Det blev desuden besluttet, at han skal mentalundersøges. Undergrundlovsforhøret kom det frem, at den anklagede i længere tid havde forsøgt at vise sinutilfredshed med Socialforvaltningen, og at hans angreb på vicepolitimesteren var et sidste desperatforsøg på at vise sin utilfredshed. Han sagde under grundlovsforhøret, at det ikke var hans hensigt atdræbe Finn Ougaard men blot forskrække ham. Det kom endvidere frem, at han i nogle dage havdefulgt efter vicepolitimesteren med den hensigt at stikke ham ned, men at han havde ventet på enlejlighed, hvor det ville skabe mest mulig opmærksomhed. Kniven var ugen inden indkøbt tilformålet.Placering af alternativ lufthavnSom redegjort for i foregående indberetning er det besluttet at gå i gang med en udbygning af VagarLufthavn til en samlet pris på 365 mio. kr. I forbindelse med beslutningen om at gå i gang medudbygningen var der fra politisk side kritik af, at man ville bruge 365 mio. kr. på udbygning af enlufthavn med store begrænsninger, bl.a. en udvidelse af banen til 1.799 m, i stedet for at ladepengene indgå i opførelsen af en ny og moderne lufthavn med en længere bane.Landsverk (Landsingeniøren) præsentede kort efter, at beslutningen var taget, en undersøgelse, derviser, at det bedst egnede sted til placering af en alternativ lufthavn, et emne der jævnligt har væretdiskuteret siden 1960’erne, vil være Glyvursnes ved Tórshavn. Her kan anlægges en bane på op til2.700 m, og regulariteten kan umiddelbart forbedres med fire pct. i forhold til Vagar, hvorregulariteten er 83 pct. Med hjælp af moderne indflyvningsudstyr forventes regulariteten at kunne

forbedres yderligere. Landsverk vurderede i 2006, at en lufthavn på Glyvursnes vil koste 1,7 mia.kr.Lagtingsmedlem Poul Michelsen (Folkeflokken), der var en af de hårdeste kritikere af beslutningenom udbygningen af Vagar Lufthavn, kalder nu den beslutning den største skandale i nyere tid. Hankræver nu, at de politikere, som fik en forlængelse af en ubrugelig lufthavn igennem Lagtinget, nugør skaden god igen og laver en langsigtet anlægsplan, der gør det muligt at have en ny lufthavn påGlyvursnes om 10-12 år. Lufthavnen skal ifølge Poul Michelsen prioriteres før andet, og så må mansiden se på af finansieringen.Færøerne det dyreste land i EuropaIfølge en undersøgelse, der er lavet af den færøsk økonom Heri á Rógvi over det seneste halvandetår med støtte fra bl.a. Århus Universitet, Konkurrencerådet på Færøerne, Landsbanken ogLandsstyret for udenrigsanliggender, har Færøerne en europarekord – i høje priser. Resultatet afundersøgelsen er, at købekraften på Færøerne er 14 pct. lavere end købekraften i Danmark.I avisen Sosialurin den 29. april bliver undersøgelsens hovedresultater gennemgået, og avisen hartalt med Heri á Rógvi om undersøgelsens resultater og mulige konsekvenser.Prisen på telekommunikation er 45 pct. højere på Færøerne end i Danmark, boligudgifterne 30 pct.højere, prisen på madvarer 20 pct. højere, og prisen på andre varer end mad 14 pct. højere end iDanmark. Nogle varer og tjenester er dog billigere på Færøerne. Det gælder bl.a. besøg hostandlægen, olie og benzin. Afgifterne på olie og benzin er lavere på Færøerne end i Danmark ogmedvirker til, at prisen her ligger 17-22 pct. under de danske priser.Heri á Rógvi konstaterer, at det hverken er transportudgifterne eller afgifterne, som gør varerne såmeget dyrere på Færøerne i forhold til i Danmark. Afgifterne er stort set de samme, ogtransportudgifterne forklarer kun fem pct. af prisforskellen. Hovedårsagen er derimod manglendekonkurrence på flere områder. På flere for forbrugeren væsentlige områder er der kun en eller fåaktører, og en markedssituation med monopol eller duopol fører til ensartet udbud og priser på varerog tjenester.Bosætningsmønstret påvirkes ifølge Heri á Rógvi af det høje prisniveau på Færøerne. Det højeprisniveau får færinger til at flytte fra Færøerne, og afholder omvendt færinger fra at flytte tilbagetil Færøerne.Ansættelsen af chefpolitiinspektør på FærøerneSom redegjort for i Indberetning 1/2010 gav ansættelsen af den nye chefpolitiinspektør på Færøerneanledning til kritik og politisk debat på Færøerne som følge af, at landsstyret ikke var blevet hørtforinden ansættelsen, hvilket man fra landsstyrets og andres side mente burde være sket ifølge §110, nr. 1, i retsplejeloven for Færøerne.Sagen gav anledning til, at landsstyremedlem for indenlandsanliggender Annika Olsen(Folkeflokken) henvendte sig til rigspolitichefen med anmodning om en redegørelse, og atfolketingsmedlem Høgni Hoydal (Republikanerne) stillede justitsministeren er § 20-spørgsmål (S

1144). Envidere gav sagen anledning til, at lagtingsmedlem Tórbjørn Jacobsen (Republikanerne)stillede Rigsombudsmanden på Færøerne en skriftlig forespørgsel med 16 spørgsmål vedr. sammesag.Høgni Hoydals spørgsmål til Justitsministeren blev besvaret med, at spørgsmålet kun kan besvaresfyldestgørende, hvis der til brug for besvarelsen indhentes en udtalelse fra Rigspolitiet, og atspørgsmålet derfor ikke kan besvares inden for de rammer, der gælder for S-spørgsmål.Rigspolitichefen har siden besvaret henvendelsen fra landsstyremedlem Annika Olsen, ogrigsombudsmanden har den 22. april besvaret en skriftlig forespørgsel i Lagtinget fralagtingsmedlem Tórbjørn Jacobsen. Rigsombudsmandens besvarelse, der er baseret på en udtalelsefra Justiutsministeriet/Rigspolitichefen, kan ses på Lagtingets hjemmeside via følgende link:http://www.logting.fo/casewritten/view.gebs?caseWritten.id=646&menuChanged=17Det er Justitsministeriets opfattelse, at retsplejelovens § 110, nr. 1, ikke forpligter rigspolitichefentil at indhente erklæring fra Færøernes landsstyre forud for ansættelsen af en chefpolitiinspektør påFærøerne. Rigspolitiet har supplerende oplyst, at der har været fast praksis for ikke at indhenteerklæring fra Færøernes landsstyre i forbindelse med udnævnelse af politiledere med tjeneste påFærøerne. For en uddybning af Justitsministeriets opfattelse kan henvises til ovennævnte besvarelsepå Lagtingets hjemmeside.