Kan Færøerne overhovedet betragtes som et retssamfund?

I to år arbejdede jeg sammen med Jørn Astrup Hansen. Han havde ikke særlig højetanker om jurister. Han mente, at jurister alt for ofte kunne sammenlignes medjukebokse. Jurister spiller den melodi, som du beder dem om at spille, ikke mindstnår du putter penge i maskinen.Jeg har ofte tænkt, at Astrups sammenligning ikke er helt ved siden af. Det virker i hvert fald somom man i dag kan få jurister til næsten hvad som helst. Det nye forslag til forfatningslov er et godteksempel herpå.Vores nuværende lov om styrelsesordning er et andet eksempel om det samme. Medierne plejer athave interview med de personer, ”som var med til at udarbejde vores styrelsesordning”, og ofte erudtalelserne præcis som vinden blæser. Det kommer an på, hvem der spørger.Nuværende lov om styrelsesordning blev også forceret igennem. Lagtinget blev nødt til at fravigetidsfristen. Bemærkningerne til loven – som i øvrigt er en afskrift af den danske ordning – tællerkun godt 30 sider.Efter at suverænitetsstriden blussede op efter kriseårene virker det også som om der er kommet enny slags færøske jurister frem i lyset. De taler i hvert fald ikke det samme juridiske sprog, som jeglærte i begyndelsen af firserne på Universitetet i København. Dertil kommer, at jeg ikke er særliggammel.Under suverænitetsprocessen blev der nedsat en grundlovskommission, som skulle udarbejdeforslag til en færøsk grundlov. Dette er der intet galt i, selvfølgelig skal Færøerne have en grundlovnår Færøerne en gang vil få suverænitet. Dengang forventede det færøske folk, at dette ville skeinden for cirka 4 år.Men forhandlingerne om suveræniteten kollapsede. Det blev ikke til nogen suverænitetsaftalemellem ”de høje kontraherende parter”. Suverænitetsforhandlingerne kollapsede, fordi de helt ogholdent var urealistiske. Længere er den historie ikke.Men sagen slutter ikke her. Når det ikke kunne lade sig gøre at opnå suverænitet, blev der fokuseretpå andre forhold. Begreber som ”umistelig selvbestemmelsesret” og ”Færøerne er en nation” kompå banen. Nye juridiske opfattelser af vores statsretlige situation slog igennem. En ny generation afjurister så dagens lys.Den logiske konsekvens af, at suverænitetsforhandlingerne ikke førte til noget resultat, burde haveværet, at grundlovskommissionens arbejde blev indstillet. Men sådan blev det ikke.

Jeg må sige, at jeg virkelig blev forbavset, da jeg for cirka to år siden fik en lille pjece ind ad døren.Pjecen, som havde gotisk påskrift, indeholdt et færdigt forslag til ”forfatningslov” for Færøerne.I dette mærkværdige forslag kunne jeg læse, at ”Færøerne er et land”, at ”mænd dræbergrindehvaler”, at ”fæsterettigheder er grusomme” og andet vrøvl, som næppe nogensinde har set sinmage i lovtekster på vores breddegrader.Som så mange andre jurister trak jeg på skuldrene og troede, at dette var de sidste krampetrækn-inger af suverænitetsprocessen. Pjecen med forslaget til forfatningslov er ellers i de seneste år mereeller mindre blevet anvendt som et humoristisk indslag indenfor den færøske juristverden.Da det også hørtes, at lagtinget havde nedsat en særlig paragraf 25 kommission, som skulleudarbejde et forslag til forfatning, tænkte jeg, at kommissionen blev nedsat, fordi ingen i bund oggrund vidste, hvad grundlovsforslaget fra grundlovskommissionen skulle bruges til. Når fandenikke vidste hvad han skulle gøre, nedsatte han som bekendt en kommission.Da jeg for nogle uger tilbage første gang så forslaget til ny forfatning, fik jeg præcis samme følelse,som da jeg første gang læste landsstyrets oprindelige forslag til selvstyreaftale mellem ”de højekontraherende parter”. Ikke mindst da jeg læste indledningen eller forordene til loven, som totaltligger udenfor al lovgivningspraksis i vores retssystem og de retssystemer, som vi ellers plejer atsammenligne os med.Alvorlig talt, hvornår pokker slutter denne teaterforestilling?Forfatningsforslaget indeholder som bekendt ingen bemærkninger. Forslaget er på 12 sider. Detbliver derfor sandelig også behov for dem ”som var med til at udarbejde vores forfatningslov” til atudtale sig såfremt loven vedtages. Vedtages forslaget, vil unionisterne utvivlsomt udlæggelovteksten som den rene union imedens republikanerne utvivlsomt vil udråbe Færøerne somrepublik.At forslaget af denne grund er direkte i strid med selve lagtingets forretningsorden er måske til atleve med. Men når der i bemærkningerne siges – som næsten det eneste – at kommissionen har haftkontakt til jurister, som siger at forslaget er i orden, er dette ikke længere noget, som vi kan levemed.Hvilke jurister der er tale om, siger bemærkningerne ikke noget om. Forslaget er udarbejdet ihemmelighed og for lukkede døre. Forslaget er ikke sendt til høring hos nogen, og det er blevet migfortalt, at Lagtingets administration, som har forsøgt at gøre indvendinger, er sat udenfor døren.De seneste år har den politiske strøm fremavlet jurister, som har gjort det til deres mission atbortforklare / forkvakle de reelle statsretlige forhold mellem Færøerne og Danmark.Det går efter alt at dømme ud på at bortforklare den virkelighed, at Færøerne har en grundlov og atFærøerne er og har været en del av det danske kongerige igennem århundreder.De juridiske opfattelser fremsættes med forskellige citater fra eksperter på det statsretlige område,men bliver samtidig blandet sammen med forskellige citater fra folkeretten. Jeg ved ikke, omtaktikken går ud på, at vi i stedet for at træffe afgørelse om suverænitet (førhen hed det løsrivelse)

skal dreje den gældende ordning mellem Færøerne og Danmark så meget, at den oprindelige konturbliver fuldstændig ukendelig.Hokus pokus. Vi behøver slet ikke at tænke på løsrivelse, idet vi – ifølge juraen – for længst harbrudt med Danmark. Vi har aldrig været en del af Danmark.Måske går jeg lige langt nok, men der findes virkelig jurister på Færøerne, som synes at tænke påden måde. I hvert fald har de en opfattelse af, at vi kan gøre hvad som helst inden for de nuværenderammer i den gældende hjemmestyreordning. Vi kan leve og agere lige som vi lyster og vi kanderfor også sagtens have to grundlove.Nogle af disse jurister virker dog mere forsigtige og er af den opfattelse, at den danske grundlovutvivlsomt er gældende, men at den ikke gælder for overtagne sagsområder, fordi her har Færøernehele lovgivningskompetencen.Måske er det præcis her, at den nye forfatningslov skal komme ind. Måske er den tiltænkt ”kun” atgælde på overtagne sagsområder. Ingen ved det. Det ville sandelig have været interessant at sebemærkningerne til loven.Dette minder mig lidt om processen under suverænitetsforhandlingerne, da det viste sig, at vi ikkeigennem en realistisk aftale med Danmark kunne opnå suverænitet. Da begyndte folk også at taleom nye begreber. For eksempel ”at vi skal vende processen på hovedet” og ”at vi skal tømmehjemmestyreloven”.Det er måske dette, som er hensigten med forslaget. Vi skal tømme den danske grundlov. Denfærøske grundlov overtager dér hvor den danske slutter. Det er sandelig logik på et højt juridiskplan.Det foreliggende forslag til forfatningslov er direkte i strid med grundloven. Det er derfor al påtaleværd, at lagtinget overhovedet er begyndt at behandle forslaget. Den øverste administration ilagtinget har også anbefalet præsidiet til at afvise forslaget.Det burde være en selvfølge, at præsidiet følger en sådan indstilling, men sådan er det ikke. I stedetbliver eksterne jurister indkaldt som forsvarsadvokater for forslaget.Disse jurister mener, at forslaget er holdbart, og lagtinget kan sagtens vedtage forslaget, som ”etpolitisk dokument”. De mener også at det er i orden, at lagtinget får en ”fuldmagt” fra det færøskefolk.Men dette hænger aldeles ikke sammen. Det burde have været juridisk barnelærdom, at politiskeprogramerklæringer ikke kan vedtages i lovform.På den anden side ville det have været juridisk holdbart (selvom en sådan procedure er fuldstændigunødvendig), såfremt lagtinget i for eksempel et forslag til beslutning vedtog ”det storefrihedsdokument”, udråber ”Færøerne som republik” og ”anmoder det Færøske folk om fuldmagt tilat iværksætte denne beslutning”.

Men at udføre dette med et lovforslag til forfatningslov er fuldstændigt ved siden af. Det er nuengang således, at politiske beslutninger skal træffes inden man anmoder juraen om at udarbejde engrundlov. På Færøerne synes politikerne at have glemt den korrekte rækkefølge som er, først politikog derefter jura.Der skal også erindres om, at Færøerne har ”selvbestemmelsesret”, og at Færøerne skal vurderessom en ”nation” og færinger er ”et folk” og at vi i øvrigt har alle de folkeretlige kendetegn somkræves for at blive anerkendt som en nation. Det eneste som kræves er, at færinger bliver enige omog selv er villige til at betale. Resten kan ekspederes med et postkort til Danmark.Udover at være i strid med grundloven, er forslaget også i strid med vores hjemmestyreordning, idetforslaget indeholder flere bestemmelser angående sagsområder, hvor lagtinget ikke har nogenlovgivningskompetence. Eksempelvis indeholder forslaget konkrete bestemmelser om voresdømmende magt, selvom retsplejen som sagsområde endnu ikke er overtaget.Forslaget strider også imod nuværende lov om styrelsesordning.Loven om styrelsesordning indeholder bestemmelser om, at der skal to vedtagelser til for at ændredenne lov. Jeg har hørt, at nogle jurister synes at mene, at loven om styrelsesordningen kun kanændres af to lagting, men at den sagtens kan aftages af et lagting.For at der overhoved skal være nogen sammenhæng i dette synspunkt, må der samtidig stilles sombetingelse, at den lov, som erstatter loven om styrelsesordning, også skal vedtages af to lagting.Dette er for mig helt ufatteligt, at et sådant forslag kommer igennem nåleøjet og overhovedet får enseriøs behandling i lagtinget. At vi er kommet så langt får mig til at stille et alvorligt spørgsmål:Kan Færøerne overhovedet betragtes som et retssamfund? Jeg tillader mig at tvivle.