FÆU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 24: Rigsombudsmanden på Færøernes orienteringer fra færøsk presse

Grundloven skal samle nationenUdmeldinger fra bestemte personer de forgagne dage, har givet folk den opfattelse, at forslaget tilfærøsk fortaning (jeg kalder den grundlov), skaber splid imellem politikerne. Splid imellempartierne. Splid imellem Færøerne og Danmark.Dette er en stor misforståelse! Formålet med grundloven er at bygge broer imellem partier. Vistrides altid om det, som skiller os. I grundloven skal vi blive enige om det, vi er enige om. Lovenskal give hele det politiske system, et og samme grundlag at stå på.Når grundloven er vedtaget, skal halvdelen af det færøske folk ikke stå som tabere, mens den andenhalvdel står som vindere.VI skal alle være vindere!En stor misforståelseForslaget har undergået forbavsende beskeden behandling, siden det blev lagt frem i Lagtinget. Deteneste, som pressen har vist interesse for, er et notat fra Lagtingskontoret som siger, at forslagetikke er i overensstemmelse med den danske grundlov. Alt andet er druknet i dette sprøgsmål.Og nu vil Lagmanden så – mens Lagtinget behandler sagen – spørge de danske myndigheder, hvadde synes om spørgsmålet vedrørende foreneligheden med den danske grundlov.Dette er meget uheldigt! Ikke fordi det spørgsmål ikke skal behandles – men fordi det kan medføre,at vi lader juraen hindre en fornuftig politisk løsning.Hvis man ser på forslaget med meget formalistiske briller, kan man sige, at det kan være i strid medden danske grundlov. I forslaget står jo, at al magt på Færøerne er hos det færøske folk. Det sigergrundloven intet om. Og reelt har danske myndigheder jo også magt på Færøerne.Men reelt er det overhovedet ikke et problem.Fordi Færøerne aldrig har været fuldt underlagt den danske grundlov. Og vi har altid, i samarbejdemed Danmark, fundet pragmatiske, politiske løsninger – på trods af, at den danske grundlov,formelt set, ikke har tilladt disse løsninger.Nogle eksemplerSætter vi de formlistiske briller på næsen, som eksempelvis dem Bjørn á Heygum (advokat, red.)benytter, er hjemmestyreloven også et klokkeklart grundlovsbrud.Det er grundlovsbrud, at vi udarbejder love på Færøerne.

Det er også grundlovsbrud, at vi selv opkræver skat på Færøerne.Det kan kun Folketinget gøre, jvf. grundloven.Det var også grundlovsbrud, at vi overtog undergrunden i 1992. Det mente det danskeJustitsministerium i 16 år – indtil Poul Schluter tog en POLITISK beslutning om, at vi skulleovertage dette område.At vi overtog kirken, var også, formalistisk set, et grundlovsbrud.Hvordan kan det lade sig gøre, at dette har kunnet foregå på trods?Det har det, fordi den juridiske formalisme aldrig har været styrende i forholdet mellem Færøerneog Danmark.Vi har lavet politiske aftaler – og herefter er juraen blevet tolket, således at den er ioverensstemmelse med disse politiske aftaler.Vi har respekteret den danske grundlov, som en lov, og vi har efterlevet den. Men danskemyndigheder har også respekteret den virkeligehed, at vi er et andet land, som har et andet politisksystem.Sådan har alle politiske partier også opfattet situationen. Og noget af det første Statsminister LarsLøkke Rasmussen sagde, da han tiltrådte, var, at det er færinge selv som definerer sit forhold tilDanmark. Og det er jo netop det vi gør i forslaget til en færøsk grundlov.Derfor er det helt uforståeligt, at vi nu selv skal til at bede om at blive pålagt de begrænsninger, somen formalistisk fortolkning af dansk jura fører med sig.Demokrati eller ejDer er blevet sat spørgsmålstegn ved, om vi så længe vi ikke har selvstændighed, kan sige, at almagt på Færøerne ligger hos det færøske folk.Selvfølgelig kan vi det!Det er selvfølgelig sådan, at magten i vores politiske system kommer fra det færøske folk. SomHelgi Abrahamsen (Sambandspartiet, red.) sagde under lagtingsbehandlingen af forslaget, enten hardet færøske folk magten i landet, ellers har vi ikke demokrati.Så enkelt kan det siges.Er det så i overensstemmelse med, at danske myndigheder har magt på Færøerne?Ja det er det. Fordi det færøske folk accepterer, at disse myndigheder har magt. Vi er mange, somgerne vil ændre dette. Og vi kan ændre det. Men så længe vi ikke vil ændre det, så accepterer vi det.Den opfattelse, som grundlovsforslaget bygger på, er, at alt magt er hos det færøske folk, men at detfærøske folk, på nuværende tidspunkt, har overladt en del af sin magt til de danske myndigheder.

Men det indebærer selvfølgelig også, at magten kan tages tilbage. Altså at vi har fuldselvbestemmelse.Er der vilje til enighed, så får vi enighedKunsten i politik er at få rivaler – ja endda fjender – til at samarbejde om det, som de er fælles omog lade uenigheder ligge. At skabe det, som amerikanerne kalder “Team of Rivals”. Dette harkunnet lade sig gøre i forfatningsudvalget, som nu har fremlagt sit forslag for Lagtinget. På trods afforskellige opfattelser, har alle parter haft en grundlæggende vilje til at komme i mål. Heldigvis –fordi det er en stor skamfølelse - såfremt vi på Færøerne, ikke formår at blive enige om noglegrundlæggende, fælles forhold.Men på trods af, at helleflynderen er kommet på bordet, er den ikke kommet på krogen endnu.Forslaget er forelagt Lagtinget – og det, som der var enighed omkring mellem 9lagtingsmedlemmer, skal der gerne blive enighed om imellem 33 lagtingsmedlemmer. Og derefterhelst mellem et stort flertal af befolkningen.Dette kræver, at alle er indstillet på at komme frem til enighed, omkring det de er enige om, ogmåske også i andre tilfælde at undergive sig det, som flertallet vil.Og finder vi frem til den politiske enighed, skal alle de juridiske spørgsmål nok falde på pladsbagefter. Præcis som de plejer!Sjúrður Skaale