FÆU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 19: Indberetning nr. 2/2010, fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Indberetning nr. 2 / 2010Emner:Forfatningsudvalget har nu afsluttet sit arbejde og fremsat et forslag til en grundlæggen-de færøsk styrelsesordning, som på Færøerne generelt omtales som en forfatning. Forsla-get skal ifølge det fremsatte forslag tidligst sendes til folkeafstemning et halv år efter ved-tagelsen i Lagtinget.Sambandspartiet og Socialdemokratiet udelukker ikke, at bloktilskuddet igen skal pris- oglønreguleres – bloktilskuddet har været 615,5 mio. kr. årligt siden 2002.Der er i øjeblikket hele fire forslag vedr. valgsystemet til behandling i Lagtinget – herun-der et beslutningsforslag fra bl.a. Edmund Joensen om en vejledende folkeafstemning,hvor befolkningen skal tage stilling til, om man skal bibeholde Færøerne som én valg-kreds eller gå tilbage til en ordning med flere valgkredse.Landsstyremedlem Annika Olsen oplever manglende politisk opbakning til ny kommune-struktur. Flere lagtingsmedlemmer er imod kommunesammenlægninger ved lov.Udbygningen af lufthavnen går nu i gang. Det færøske firma J&K Petersen skal stå forarbejdet med at forlænge banen.Flyselskabet Atlantic Airways har for første gang i 15 år præsenteret et regnskab med un-derskud.Bakkafrost har haft en succesfuld aktieemission i forbindelse med noteringen på OsloBørs. Selskabet har en markedsværdi på ca. 1,4 mia. kr.De færøske pengeinstitutter har fremlagt deres regnskaber for 2009. Eik Banki-koncernen og Norðoya Sparikassi kom ud af året med underskud, mens Føroya Bankikan fremvise et overskud. Føroya Banki kan bogføre en kapitalgevinst på 380 mio. kr. i2010 efter frasalg af bankens aktier i Bakkafrost.Ellers lovende forsøg med opdræt af torsk indstilles nu. Prisen på opdrætstorsk gør det ik-ke rentabelt at fortsætte.Færøernes Statistik har offentliggjort nogle nøgletal for den offentlige sektor på Færøer-ne. Nøgletallene gør det bl.a. muligt at foretage sammenligninger mellem den færøske ogdanske offentlige sektor.Forfatningsudvalget har fremsat forslag til en færøsk forfatningSom omtalt i tidligere indberetninger har et af Lagtinget særskilt forfatningsudvalg, hvor alle Lag-tingets partier har været repræsenteret, arbejdet med et forslag til en grundlæggende færøsk styrel-sesordning (Stjórnarskipan Føroya), som på Færøerne generelt omtales som en forfatning. Forfat-ningsudvalget har nu afsluttet sit arbejde og den 6. marts 2010 fremsat ”Forslag til lagtingslov omFærøernes Forfatning”.

Forfatningsforslaget indeholder en præambel, 58 paragraffer og nogle få generelle bemærkninger.Forslaget indeholder ikke bemærkninger til de enkelte paragraffer, idet udvalget vurderer, at der børgives plads for, at fortolkningen af de enkelte paragraffer kan ændres med tiden.Alle partier i Lagtinget var som nævnt repræsenteret i forfatningsudvalget, og der har hele tidenværet arbejdet hen imod, at der skal være enighed om det fremsatte forslag. Alle udvalgets 10 med-lemmer har været med til at fremsætte forfatningsforslaget, men der er ifølge forfatningsforslagetsgenerelle bemærkninger udvalgsmedlemmer, der under den kommende behandling i Lagtinget viltilkendegive deres særstilling til enkelte paragraffer.Forfatningsforslaget skal tidligst et halv år efter en vedtagelse i Lagtinget sendes til folkeafstem-ning. Hvis et flertal stemmer for forfatningsforslaget ved en folkeafstemning, vil forfatningen ifølgeforslaget træde i kraft samme dag.Pris- og lønregulering af bloktilskuddet genoptages?Bloktilskuddet til Færøerne har efter aftale mellem landsstyret og den danske regering været fastsattil 615,5 mio. kr. nominelt årligt i perioden 2002-2010. Tilskuddet er dermed ikke reguleret medPL-reguleringen på statens driftsbudget siden 2002. Magni Laksafoss fra Sambandspartiet har påpartiets nylige landsmøde talt for, at man igen bør PL-regulere bloktilskuddet, og han blev på mødetbakket op af formanden Kaj Leo Johannesen. Kaj Leo Johannesen er indstillet på at tage regulerin-gen af bloktilskuddet op ved de kommende forhandlinger med den danske regering, hvis han kanskaffe flertal for det på Færøerne.Socialdemokratiets formand Jóannes Eidesgaard, der tidligere har udtalt, at han vil have en dårligsmag i munden, hvis man anmoder om forhøjelse af bloktilskuddet, jf. Indberetning nr. 7/2009, ernu ikke afvisende overfor at tale om Sambandspartiets ønske om en PL-regulering af bloktilskud-det. Til avisen Sosialurin siger han den 24. marts 2010, at en PL-regulering ikke er lig en forhøjelseaf bloktilskuddet - den fastholder blot værdien af bloktilskuddet.Fire forslag vedr. antallet af valgkredse til behandling i LagtingetLagtinget behandler i øjeblikket fire forskellige forslag vedrørende antallet af valgkredse ved valgtil Lagtinget. Som redegjort for i Indberetning nr. 10/2009 har Lagtingets formandskab arbejdet pået forslag til ændring af valgloven med henblik på at gå tilbage til en ordning med flere valgkredse.I 2007 gik man fra syv valgkredse på Færøerne til kun én valgkreds. Forslaget er nu fremsat, menkun med tilslutning af halvdelen af formandskabet. Der er desuden fremsat tre andre forslag vedrø-rende antallet af valgkredse på Færøerne.Lagtingets formand, Hergeir Nielsen (Republikanerne) håbede på, at formandskabets fire medlem-mer kunne blive enige om et fælles forslag med flere valgkredse, men det blev ikke tilfældet. Her-geir Nielsen har dog med støtte fra et andet af formandskabets medlemmer, Jógvan á Lakjuni (Fol-keflokken) valgt alligevel at fremsætte et forslag, hvor Færøerne inddeles i fem valgkredse.Som reaktion herpå har Edmund Joensen (Sambandspartiet) sammen med Magni Laksáfoss (Sam-bandspartiet) og Kári á Rógvi (Selvstyrepartiet) fremsat et forslag til vejledende folkeafstemningom, hvorvidt Færøerne skal forblive én valgkreds eller deles op i flere valgkredse.

Et andet forslag fremsat af Anfinn Kallsberg (Folkeflokken), Tórbjørn Jacobsen (Republikanerne),Gerhard Lognberg (Socialdemokraterne) og Jaspur Vang (Socialdemokratiet) går ud på, at manvender tilbage til ordningen med syv valgkredse, dog med den ændring at antallet af lagtingsmed-lemmer øges fra 32 til 33. Det ekstra medlem skal ifølge forslaget tilfalde Syd-Strømø.Endelig er der fremsat et beslutningsforslag om at nedsætte et ekspertudvalg, der skal behandle allerelevante demokratiske og samfundsmæssige forhold i forbindelse med et valgsystem. Ud fra sinekonklusioner skal udvalget siden udarbejde et forslag til et valgsystem. Forslagsstillerne er JohnJohannesen (Socialdemokratiet), der er medlem af formandskabet, Annita á Fríðriksmørk (Republi-kanerne) og Poul Michelsen (Folkeflokken).Ny kommunestruktur har lange udsigterSom redegjort for i Indberetning nr. 9/2009 har et udvalg fremlagt et forslag til en kommunalre-form, der nu skal til politisk behandling. Forslaget indeholder bl.a. et forslag om, at antallet afkommuner reduceres fra de nuværende 30 kommuner til 7-9 kommuner i 2011.Landsstyremedlemmet med ansvar for kommunerne, Annika Olsen fra Folkeflokken, havde den 10.marts 2010 indkaldt repræsentanter for alle partier til et møde for at få gang i den politiske behand-ling vedrørende den fremtidige kommunestruktur. Det var dog kun repræsentanter fra hendes egetparti, der mødte op til mødet. Ifølge Annika skyldes den manglende deltagelse bl.a., at der var op-stået nogle misforståelser og at alle ikke havde fået besked om mødet, men ifølge avisen Sosialurinden 12. marts 2010 står det klart, at en væsentlig årsag til det manglende fremmøde også er den, atpartierne fra både koalitionen og oppositionen direkte boykotter arbejdet.Oppositionspartierne har meddelt, at situationen i koalitionen er så uklar, at de ikke møder op tilmøder i nogen politisk følgegruppe, før end koalitionen selv ved, hvad den vil. Og samme holdninghar koalitionspartiet Socialdemokratiet, der henviser til, at så længe Folkeflokken internt er uenige,er det ikke muligt at komme videre.Annika Olsen erkender, at hun har et problem, men vil ikke give op. Hun vil nu tage sagen op ilandsstyret for at finde ud af, hvilken holdning landsstyret overordnet har til sagen. Der er fleremedlemmer i koalitionen, der er meget imod at gennemføre kommunesammenlægninger ved lov,men gerne ser, at man lægger flere områder ud til kommunerne at forvalte. Siden skal kommunernenok selv finde ud af at samarbejde om løsning af opgaverne og frivilligt finde sammen, hvis detviser sig at være nødvendigt eller rationelt.Udbygningen af lufthavnen kan nu gå i gangUdbygningen af lufthavnen kan nu gå i gang, efter at Lagtinget har vedtaget det lovforslag, somlandsstyremedlem Johan Dahl fremsatte den 11. december 2009, jf. Indberetning nr. 11/2009. Medlovforslagets vedtagelse har A/S Vagar Lufthavn fået hjemmel til at forhøje aktiekapitalen med 365mio. kr. med henblik på at forlænge banen til 1.799 m, udbygge terminalen og foretage andre æn-dringer.A/S Vagar Lufthavn har netop indgået en kontrakt med det færøske selskab J&K Petersen, der hav-de afgivet det laveste tilbud på en forlængelse af banen. J&K Petersen er gået i gang med forbere-

delserne og forventer at kunne påbegynde arbejdet omkring månedsskiftet april/maj 2010. Arbejdetskal efter planen være afsluttet ved udgangen af 2011.Atlantic Airways underskud i 2009Det færøske luftfartsselskab Atlantic Airways havde i 2009 underskud for første gang i 15 år. Sel-skabet har fremlagt et regnskab med et underskud på 8,1 mio. kr. før skat (6,6 mio. kr. efter skat).Selskabet havde i 2009 en omsætning på 402 mio. kr. svarende til en tilbagegang på 26,5 pct. Egen-kapitalen udgjorde ultimo året 214 mio. kr. Passagertallet faldt med 9 pct. i forhold til året før, mensantal flyvetimer faldt mere markant med 40 pct. Personalet er reduceret med 35 pct. til 165 årsværk.En væsentlig andel af tilbagegangen forklares ved, at udlejningen af fly til bl.a. SAS stoppede heltop i løbet af året. Selskabet var opmærksom på problemet og havde allerede i foråret 2009 opsagtleasingaftaler om fly og afskediget personale med henblik på tilpasning af kapaciteten, men densamtidige generelle økonomiske afmatning har betydet, at man ikke har kunnet tilpasse strukturenhurtigt nok.Stor interesse for Bakkafrost ved noteringen på Oslo BørsBakkafrost, der opdrætter og forarbejder laks, har fuldført en aktieemission på Oslo Børs. De ud-budte aktier blev overtegnet syv gange. De udbudte aktier bestod af 2.608.065 nye aktier, som sel-skabet solgte, og 18.645.271 aktier, som de nuværende aktionærer solgte. Kursen pr. aktie blev 31norske kr. Selskabets markedsværdi er herefter knap 1,4 mia. danske kr. Føroya Banki bogfører enkapitalgevinst på 380 mio. kr. i forbindelse med bankens frasalg af aktierne i Bakkafrost, jf. mereherom nedenfor.De færøske pengeinstitutters regnskaber 2009Føroya Bankihar præsenteret et årsregnskab for 2009 med et overskud før skat på 135 mio. kr. (111mio. kr. efter skat). Det er en forbedring på 35 pct. i forhold til 2008, hvor overskuddet før skat var100 mio. kr. Banken har udlån på 6,9 mia. kr., indlån på 5,5 mia. kr., balancen udgør 10,3 mia. kr.og egenkapitalen beløber sig til 1,7 mia. kr. Solvensprocenten er 26,2.Det seneste halve år har for Føroya Banki været præget af vækst udenfor Færøerne, bl.a. gennemopkøb af aktiemajoriteten i et islandsk forsikringsselskab i 2009 og senest i 2010 dele af Sparbank’sfilialnet i Danmark og Grønland. For 2010 forventer banken et resultat i intervallet 150-190 mio. kr.En eventuel gevinst ved frasalg af opdrætsselskabet Bakkafrost i første halvår af 2010 er ikke med-regnet i denne forventning. Føroya Banki har den 24. marts 2010 efterfølgende meddelt, at den iforbindelse med noteringen af Bakkafrost på Oslo Børs har solgt sine aktier i selskabet. FøroyaBanki ejede 33,7 pct. af aktierne i Bakkafrost, der ved salget indbragte banken et nettoprovenu på431 mio. kr. Da aktierne har været bogført til anskaffelsesværdien på 51 mio.kr., vil Føroya Bankibogføre en kapitalgevinst på 380 mio. kr. i forbindelse med frasalget.Med henblik på at tilpasse bankens navn til den stigende aktivitet uden for Færøerne, således findes55.000 af bankens 80.000 kunder uden for Færøerne, skal der på generalforsamlingen den 29. marts2010 tages stilling til at ændre bankens navn til BankNordik, som bestyrelsen finder mere passendetil bankens nordiske profil.

Eik Banki-koncernenhar også offentliggjort sit årsregnskab for 2009. Resultatet blev et underskudpå 386 mio. kr. før skat (297 mio. kr. efter skat). Året før var underskuddet 511 mio. kr. før skat(403 mio. kr. efter skat). Bankens udlån er faldet med 1,4 pct. til 15,4 mia. kr., mens indlån er stegetmed 2,1 pct. til 14,4 mia. kr. Balancen for koncernen er 21,6 mia. kr. og egenkapitalen beløber sigtil 1,3 mia. kr. Koncernens solvensprocent ultimo 2009 var på 11,6 pct. Moderselskabet Eik Bankihavde ultimo 2009 en solvens på 17,8 pct.Bankens ledelse finder resultatet utilfredsstillende. Underskuddet skyldes blandt andet, at nedskriv-ningerne på udlån har været større end forventet; især indenfor segmentet for erhvervsejendomme iDanmark. Privatkundesegmentet og de øvrige forretningsområder i Danmark samt den færøske delat forretningen udvikler sig tilfredsstillende. Eik Banki-koncernen forventer et positivt resultat for2010.Norðoya Sparikassi,der er Færøernes 3. største pengeinstitut, kom ud af 2009 med et underskudefter skat på 46,2 mio kr. (38,0 mio. kr. efter skat) mod et underskud før skat i 2008 på 63,2 mio.kr. (55,1 mio. kr. efter skat). Øgede hensættelser på udlån er den væsentligste årsag til det negativeresultat. Balancen er på 2,3 mia. kr. ultimo 2009 og egenkapitalen 238 mio. kr.Foreløbig stop for torskeopdræt på FærøerneDer har i flere år været gjort forsøg med opdræt af torsk på Færøerne, men nu stoppes forsøgeneforeløbig. Årsagen er den, at priserne på opdrættet torsk i øjeblikket ikke giver grundlag for rentabelopdræt. Biologisk er der ikke noget i vejen for torskeopdræt på Færøerne, for de hidtidige forsøghar vist, at opdrætstorsken trives og tilvæksten har været god. Prisen på opdrætstorsk er faldet mar-kant siden forsøgene startede på Færøerne, og der er ikke udsigt til, at priserne vil rette sig nok op inærmeste fremtid.Den offentlige sektor på Færøerne i talHagstova Føroya (Færøernes Statistik) har offentliggjort en opgørelse over den offentlige sektorsfinanser fra 1998 til 2008. Med baggrund i opgørelsen forsøger Hagstova Føroya at besvare mangeaf de spørgsmål, som offentligheden har om den offentlige sektor: Hvor stor er den offentlige sek-tor? Hvor meget betaler vi i skat? Hvor mange penge bruger det offentlige på sundhedssektoren,undervisning og administration?Opgørelsen er lavet ud fra internationale standarder og gør det derfor muligt at sammenligne påtværs af lande. I de fleste tilfælde sammenlignes Færøerne med Danmark og Island.Er den offentlige sektor større på Færøerne end i Danmark og Island?Det spørgsmål kan ifølge Hagstova Føroya besvares på to måder, alt efter hvad der spørges om.Det første spørgsmål går på, hvor stor en andel af landets ressourcer der går til at producere de of-fentlige tjenester? For at besvare det spørgsmål, har man først set på det offentlige forbrug i forholdtil BNP.

Det fremgår af opgørelsen, at produktionen af de offentlige tjenester på Færøerne koster mere end iDanmark og Island. I perioden 2004-2008 har de offentlige tjenester på Færøerne kostet 29 pct. afBNP i forhold til 24 pct. i Danmark og 23 pct. i Island.Men den offentlige sektor gør andet end bare at producere offentlige tjenester, og det andet spørgs-mål går derfor på, hvor stor en andel af landets indtægter det offentlige disponerer over til både atproducere offentlige tjenester, til anlægsinvesteringer, til erhvervsstøtte og til udligning af indkom-ster (pensioner, dagpenge, studiestøtte m.v.)? Til besvarelse heraf har Hagstova Føroya sat de of-fentlige udgifter i forhold til den disponible BNI (bruttonationalindkomst).Offentlige udgifter i pct. af disp. BNI60%50%40%30%20%10%0%199820002002200420062008FøroyarDanmarkÍsland

Herved fremkommer, at det almindelige skattetryk i gennemsnit har været 46 pct. på Færøerne iårene 2004 til 2008, mens det i Danmark har været 49 pct. i samme periode.Hagstova Føroya har også opgjort det korrigerede skattetryk, der sætter alle skatter og afgifter i for-hold til den disponible bruttonationalindkomst (disp. BNI). Ved opgørelsen af det korrigerede skat-tetryk er der korrigeret for overførsler til og fra udlandet i form af løn, formueindkomst, produkti-ons- og importskatter og – subsidier. Hermed indgår bl.a. det årlige bloktilskud fra Danmark i opgø-relsen af indkomsten og ligeledes Danmarks finansiering af f.eks. politi og retsvæsen.Korrigeret skattetryk i pct. af disp. BNI70%60%50%40%30%20%10%0%199820002002200420062008FøroyarDanmarkÍsland

Ved en sammenligning mellem Danmark og Færøerne skal især bemærkes, at for Færøernes ved-kommende kommer kun 1 pct. af de samlede skatteindtægter fra formueskatter. På Færøerne betalesikke ejendomsskatter.Hvad anvendes de offentlige penge til?Af tabellen nedenfor fremgår det, at Danmarks udgifter til generelle offentlige tjenester ligger nogethøjere end Færøernes. Det skal dog her bemærkes, at renteudgifter på offentlig gæld indgår i dennegruppe og bidrager væsentligt til at forklare forskellen mellem Danmark og Færøerne.Fordeling af offentlige udgifter i pct. af BNP. Gennemsnit for årene 2004 - 2008IslandFærøerneDanmarkGenerelle off. tjenester10%14%12%Forsvar0%3%0%Retsvæsen2%2%3%Erhvervsanliggender17%6%18%Miljøbeskyttelse2%1%1%Boliger og off. faciliteter2%1%1%Sundhedsvæsen13%14%18%Fritid, kultur, religion3%3%8%Undervisning16%13%18%Sociale område35%43%20%Udgifter i alt100%100%100%