SammenfatningLandbrugsstøtten i OECD-landene er på i alt 272 mia. euro, og det eruforandret i de sidste 20 år. I EU er støtten på 115 mia. euro, og det ersvagt stigende over 20 år. Selvom landbrugsstøtten nok er konstantover årene opgjort i euro, er den kraftigt faldende set i forhold til BNP ibåde OECD og EU. IOECDer støtten faldet fra 2,5 procent af BNP i1986 til under 1 procent i 2006. IEUer støtten i samme tidsperiodefaldet fra ca. 3 procent til knap 1 procent af BNP.Generelt gælder, at alle beregninger viser, at landbrugsstøtten ogprisstøtten til producenter er faldet jævnt i løbet af de sidste 20 år,oger på det laveste niveau i 2006-08, både for OECD og EU, godthjulpet på vej af de stigende verdensmarkedspriser på land-brugsprodukter.Det fremgår endvidere af OECD-rapporten, at der er sket en kraftigafkoblingaf produktionsstøtten til landbruget og hen imod mere ind-komststøtte. IEUvar91 pct.af landbrugsstøtten baseret på produkti-onsstøtte i 1986. I 2006 var kun36 pct.af støtten baseret på produkti-onen. Det svarer til en større afkobling af støtten i EU end for OECDsom helhed.

1. IndledningOECD udarbejder med jævne mellemrum en meget omfattende (ca. 300 si-der) og ret kompliceret oversigt med beregninger over OECD-landenesland-brugsstøtte.Det drejer sig om både dendirekte statsstøttevia landenesbudgetter (og herunder EU’s landbrugsbudget) samt den støtte, der gives iform af, atforbrugerne betaler for høje priseri forhold til verdensmarkeds-priserne. Sidstnævnte er en følge af importafgifter, der forhøjer priserne påimporterede landbrugsvarer.Notatet giver en kort beskrivelse af hovedlinjerne i OECD-rapporten.2. Hvordan har landbrugspriserne udviklet sigEt vigtigt element i landbrugsstøttens beregning er til en vis grad stadig udvik-lingen i markedspriserne på landbrugsprodukter. Ifigur 1nedenfor er derforvist udviklingen i priserne på vigtige landbrugsprodukter og råolie, der er envigtig produktionsfaktor i landbruget.Figur 1. Råvareprisindeks, januar 2004=100.

Det ses, at landbrugspriserne er steget voldsomt i løbet af 2007 og førstehalvdel af 2008. Herefter er priserne faldet voldsomt igen, ifølge OECD somfølge af finanskrisen. Men de voldsomme prisudsving har, ifølge OECD, fåetstore konsekvenser for landbrugsstøtten i 2007-2008. Landbrugsstøtten harsåledes vist en nedadgående tendens i 2008 primært som følge af stigendepriser, snarere end som følge af vedtagne landbrugsreformer, påpegerOECD.

3. Det overordnede billede af den samlede landbrugsstøtteIfigur 2nedenfor er vist udviklingen i densamledelandbrugsstøtte sompro-cent af BNP.Landbrugsstøtten er vist både for OECD som helhed og for deenkelte lande samt EU.Figur 2. Samlet støtte (procent af BNP) 1986-88 og 2006-08.

Samlet støtte (pct. af BNP) 1986-88 og 2006-08

1986-881098765432102006-08

Det fremgår klart af tallene, at der er sket en betragteligreduktionaf densamlede landbrugsstøtte set i forhold til udviklingen i BNP i perioden fra 1986-88 til 2006-08. Fra at udgøre 2,5 procent af BNP i 1986-88 forOECDer talletnu nede på under 1 procent af BNP for OECD som helhed.ForEUhar udviklingen også medført en klartfaldende landbrugsstøttefraknap 3 procent af BNP i 1986-88 til knap 1 procent af BNP i 2006-08. IUSAer støtten noget lavere end i EU.Det ses også, at i lande somKorea, IslandogNorgeer der sket et kraftigtfald i landbrugsstøtten i forhold til udviklingen i BNP.I forhold til densamlede væksti landenes økonomier (BNP), er der altså sketetbetragteligt faldi landbrugsstøtten i de sidste 20 år.Ibilag 1er vist udviklingen i den samlede støtte angivet dels i absolutte tal ogdels i støtte pr. capita.

Af tallene i bilaget fremgår det, at landbrugsstøtten i hele OECD-områdetudgjorde 271 mia. euro om året i 2006-08; svarende til næsten nøjagtigt detsamme beløb i 1986-88. I EU er beløbet ”kun” steget fra 103 mia. euro i 1986-88 til 115 mia. euro i 2006-08.Det betyder, at støtten pr. indbygger i EU erfaldet fra 303 euro i 1986-88 til 237 euro i 2006-08.Kun i Norge, Island ogSchweiz er støtten pr. indbygger meget høj.For god ordens skyld kan oplyses, at det danske BNP i 2006-2008 udgjorde222 mia. euro. Så den samlede landbrugsstøtte i OECD er altså næsten 25pct. større end hele det danske BNP.4. Landbrugsstøtten fordelt på producenter af landbrugsprodukterIfigur 3nedenfor er vist udviklingen itre OECD-indikatorerfor landbrugs-støtten til landbrugene.Denførste indikator(PSE ) viser den statsstøtte, som landbrugsproducen-terne får i procent af bruttolandbrugsindtægterne (venstre akse). Dennæste2indikator(NAC ) giver et billede af, hvor meget landbrugsindtægterne forlandbruget er højere i forhold til en situation, hvor der ikke gives støtte (højre3akse). Dentredje indikator(NPC ) viser graden af prisbeskyttelse for produ-centerne, dvs. hvor meget højere landmændenes priser er i forhold til ver-densmarkedet, som følge af landbrugsstøtten (højre akse).Figur 3. Udviklingen forskellige typer producenttilskud (1986-2008).1

Af figuren ses, at landbrugsstøtten i OECD til producenterne i perioden1986-1999udgjorde ca. 40 procent af landbrugets bruttoindtægter (PSE-indikatoren), men herefter er støttennæsten faldet konstant,og udgør i2008omkring 22 procent af landbrugets bruttoindtægter.Også tallet for hvor stor enoverkompensationlandbruget får rent indtægts-mæssigt er faldet (NAC-indikatoren). I 1986 var overkompensationen på 65procent. I løbet af perioden 2000-2008 er tallet faldet fra ca. 40 procent til lidtunder 30 procent. ForEUer tallet nogenlunde det samme.Udviklingen igraden af prisbeskyttelse(NPC-indikatoren) i forhold til ver-densmarkedspriserne viser tilsvarende bevægelse. Fra at ligge 50-55 procentover verdensmarkedspriserne i 1986, erprisbeskyttelsen faldet til lidt over10 procent i 2008.Også her gælder, at forEUer prisbeskyttelsen faldet kraf-tigt i samme periode.

5. Støtten til landbrugets producenter fordelt på lande og landeområder(EU)Figur 4nedenfor viser hvordan landbrugsstøtten, som procent af landbrugetsbruttoindtægter, er fordelt på lande og landeområder, herunder EU.Figur 4. Producenttilskud fordelt på lande, 1986-88 og 2006-08, som pro-cent af bruttolandbrugsindtægter.

Af figuren fremgår det, atEUi 1986-88 uddelte landbrugsstøtte til producen-terne svarende til 40 pct. af bruttoindtægterne.I 2006-08 var andelen faldettil 28 pct. af bruttolandbrugsindtægterne.Landbrugsstøtten i EU svarer nogenlunde til gennemsnittet af OECD, menEU-støtten er, som det fremgår af figuren, noget højere end landbrugsstøtten iUSA.I lande som Japan, Island, Schweiz, Korea og Norge er landbrugsstøttenstadig meget høj med 50-60 af bruttoindtægterne.

6. Forbrugernes betalinger til landbrugetEn anden måde at opgøre landbrugsstøtten på, er at se hvor stor en del afstøtten,der betales af forbrugerne.Støtten er, ifølge OECD, en slagsindi-rekte skat på landbrugsprodukter,der betales af forbrugerne, gennem forhøje priser i forhold til verdensmarkedsprisen. Ifigur 5nedenfor er vist hvorstor en andel af landbrugsstøtten, der udgøres af forbrugerbetalinger.Figur 5. Forbrugernes støtte til landbruget som procent af forbrugerud-gifter til landbrugsproducenter (ekskl. afgifter).

Generelt gælder, at etnegativt taler udtryk for tilskudfra forbrugerne tillandbruget.Et positivt tal det omvendte.Af figuren ses, at generelt er forbrugernes ”over-betalinger” til landbruget fal-det fra ca. 30 procent til ca. 15 procent for OECD som helhed.For EU erforbrugerstøtten til landbruget også faldet meget fra 37 procent til 15procent.

Det meget store fald i forbrugerstøtten i 2006-2008 skyldes dog for en stordels vedkommende, at landbrugspriserne er steget meget i denne periode.Hermed er forbrugertilskud erstattet af højere verdensmarkedspriser. Så detlavere tilskud erikkeensbetydende med lavere priser, tværtimod, skriverOECD.I USA er forbrugerstøtten derimod blevetpositiv,primært som følge af denmeget udbredte ”madkuponordning” til mindre bemidlede. Her er der altsåikketale om et tilskud fra forbrugerne til landbruget, men derimod om støttefra landbruget til forbrugerne.

7. Hvordan støttes landbruget i dag? Udviklingen siden 1986En vigtig faktor i landbrugsstøtten er spørgsmålet om, hvorvidt landbrugsstøt-ten erafkobletfra selve produktionens omfang eller om støtten er en variabeldel af produktionen, og dermed produktionsfremmende. For EU’s vedkom-mende har spørgsmålet omafkoblingspillet en stor rolle for at undgå over-produktion.På baggrund af OECD-rapporten kan følgende grafer til illustration af udvik-lingen tegnes:Figur 6. Fordeling af støtte baseret på produktionen i 1986-88 og i 2006-08 (OECD).

Affigur 6ses det, at i 1986-88 var 82 procent af støtten til landbrugsproduk-tionen i OECD-området var baseret på produktionsomfang. I 2006-08 vardette tal faldet til 48 procent. Man kan derfor sige, at der generelt i OECD ersket en ret storafkoblingaf produktionsstøtten i landbruget, hen imod enstørre grad af indkomststøtte.

Samlet støtte (pct. af BNP) 1986-88 og 2006-08

Samlet støtte (mia. euro) 1986-88 og 2006-08

Samlet støtte (euro pr. capita) 1986-88 og 2006-08