Møde i det Europæiske Råd den 29.-30. oktober 2009

På dette første formelle topmøde under det svenske formandskab den 29.-30.oktober fokuserede EU’s stats- og regeringschefer primært på løsningen afTjekkiets udestående med Lissabontraktaten og finansieringen afudviklingslandenes klimatilpasninger. Den økonomiske situation, indvandringog asyl samt Østersøstrategien blev dog også behandlet på mødet.

Lissabontraktaten og Tjekkiet

Det lykkedes for EU’s stats- og regeringschefer at nå til enighed om en aftaleder tager højde for den tjekkiske præsidents Václav Klaus’ bekymringer vedr.charteret om grundlæggende rettigheder. Løsningen går ud på at tilføjeTjekkiet til den allerede eksisterende ”Protokol om anvendelse af DenEuropæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder i Polen og i DetForenede Kongerige”, der blev forhandlet på plads i forbindelse medLissabontraktaten efter polsk og britisk ønske.Løsningen blev fundet i overensstemmelse med Tjekkiets nabolande, og detsvenske EU-formandskab har oplyst, at den tjekkiske præsident har sagt godfor modellen. Aftalen forudsætter ikke en ny runde af ratifikationer imedlemslandene, idet tilføjelsen af Tjekkiet til protokollen først vil ske efterLissabontraktatens ikrafttrædelse sandsynligvis i forbindelse med en nytiltrædelsestraktat.Spørgsmålet om besættelse af de nye poster som Lissabontraktatenintroducerer – en fast formand for Det Europæiske Råd og en højtståenderepræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik - var ifølge detsvenske formandskab ikke blevet drøftet. Det samme gælder for den fasteformands rolle.

Klimaforandringer

De store knaster i forbindelse med stats- og regeringschefernes drøftelser påklimaområdet var dels det konkrete beløb, som EU skal bidrage med tiludviklingslandenes klimatilpasninger og ikke mindst den internebyrdefordeling medlemslandene imellem.

Hvad angår byrdefordelingen, så var drøftelserne centreret om hvilkenfordelingsnøgle, der kunne opnås enighed om. Tidligere har enfordelingsnøgle bestående af en kombination af drivhusgasudledning ogbetalingsevne, baseret på bruttonationalproduktet (BNP), været nævnt. Enrække medlemslande var dog af den overbevisning, at vægten primært skullelægges på betalingsevnen.Det lykkedes dog til sidst for stats- og regeringscheferne at nå til enighed omat anerkende det overordnede finansieringsbehov på 100 mia. euro årligt fra12020, som kommissionen estimerede i meddelelsen af 10. september 2009 .Af de 100 mia. euro vurderes 22-50 mia. euro at skulle komme frainternationale offentlige kilder. EU er villig til at bidrage med en fair andel affinansieringen, forudsat at der kan opnås enighed om en globalfordelingsnøgle baseret på emissionsniveauer og BNP.Hvad angår den såkaldte ”fast track”-finansiering i perioden 2010-2012 påårligt 5-7 mia. euro, er EU også villig til at bære en fair andel af disseomkostninger, forudsat at andre nøgleaktører yder en tilsvarende indsats. Detsvenske EU-formandskab oplyste dog, at denne del af finansieringen vil værebaseret på frivillighed blandt EU-landene.Der var tilsyneladende også opnået en form for fælles forståelse om en modelfor den interne byrdefordeling i EU, om end det svenske formandskab ikke varså informativt på dette punkt. Det skulle dog ligge fast, at modellen vil tagehøjde for de mindre velstillede af EU’s medlemslande. En specielarbejdsgruppe var blevet nedsat for at se på dette spørgsmål, og en endeligbeslutning vil først blive taget efter klimakonferencen i København.Endelig opfordrede stats- og regeringscheferne til, at fattigdomsbekæmpelseog de løbende fremskridt hen imod 2015-målene ikke vil blive undergraveteller sat på spil af finansieringen af udviklingslandenes klimatilpasninger.

Økonomiske situation

Medlemslandene har i forsøget på at modvirke konsekvenserne af denøkonomiske krise stimuleret økonomierne kraftigt. Det har ledt til enforværring af de offentlige finanser i de fleste medlemslande.Den gennemsnitlige offentlige saldo i EU's medlemslande forventes at udviseet underskud på 6 pct. af BNP i 2009 og 7-7½ pct. i 2010.Stats- og regeringscheferne drøftede derfor mulige principper og strategier forat udfase den offentlige støtte og rette op på de offentlige finanser - såkaldteexitstrategier - så snart krisen er overstået. EU's økonomi- og finansministreblev på et rådsmøde den 20. oktober 2009 enige om et sæt fælles principper:strategierne bør være koordinerede og i overensstemmelse medStabilitets- og Vækstpagten

Foruden de nævnte exitstrategier drøftede stats- og regeringscheferne ogsåden nye tilsynsstruktur i EU og herunder etableringen af det såkaldteEuropæiske Udvalg for Systemisk Risiko (ESRB). Økofin-rådet blev opfordrettil at opnå enighed til december 2009 om den samlede pakke af forslag under2den nye tilsynsstruktur i EU .

Indvandring og asyl

Stats- og regeringscheferne støttede en bred, fremadskuende og samlet EU-migrationspolitik, som er i overensstemmelse med folkeretten og som udgørgrundlaget for bæredygtige aktioner på mellem lang og lang sigt til styring afmigrationen. Stockholmprogrammet, der ventes vedtaget til december, vilafspejle dette synspunkt.Stats- og regeringscheferne opfordrede også til en styrkelse af Frontexsoperative kapaciteter samt til at fremme agenturets udvikling. Kommissionenblev opfordret til at komme med forslag i begyndelsen af 2010.

Østersøstrategien

Stats- og regeringscheferne vedtog Østersøstrategien og opfordrede til enhurtig implementering af strategien. Kommissionen blev tilskyndet til atpræsentere en fremskridtrapport på EU-topmødet til juni 2011.

Eksterne relationer

En øget EU-indsats i Afghanistan og Pakistan blev hilst velkommen. Det blevsamtidig understreget, at anden runde af præsidentvalget i Afghanistan børvære troværdig, inklusiv og sikker samt afspejle det afghanske folks vilje.Endelig vedtog Stats- og regeringscheferne også en erklæring om Iran.

Europaudvalget

Det Internationale Sekretariat

Til: