Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del EU-note E 50
Offentligt
876548_0001.png
Europaudvalget, Retsudvalget og Erhvervsudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
7. februar 2015
Grønbog om en europæisk aftaleret for forbrugere og erhvervslivet
Sammenfatning
Kommissionen har fremlagt en grønbog, som indleder en offentlig hø-
ring om fremtidens europæiske aftaleret. Hensigten med grønbogen er
at diskutere forskellige løsningsmodeller og finde frem til en ordning,
der kan få det indre marked til at fungere bedre for forbrugere og virk-
somheder via en mere sammenhængende aftaleret. Kommissionen
opstiller syv forskellige modeller, som spænder fra et sæt vejledende
retningslinier til en EU-civillov, som erstatter alle de nationale regler på
området.
Høringssvar skal indsendes senest 31. januar 2011.
1/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
876548_0002.png
Kommissionen fremlagde den 1. juli 2010 en grønbog, som kommer med en
række løsningsmodeller for indretningen af en europæisk aftaleret for forbru-
gere og erhvervslivet
1
. Kommissionen opfordrer forbrugere, virksomheder og
alle andre interessenter til at tage aktivt del i den offentlige høring.
Fristen for
bemærkninger til grønbogen er den 31. januar 2011.
Hvorfor er der brug for en europæisk aftaleret?
Kommissionen indleder med at fastslå, at aftaler er byggestenene i relationer-
ne mellem erhvervslivet og forbrugerne, og at EU's indre marked bygger på
aftaleretlig lovgivning, dvs. lovgivning, som definerer regler og vilkår for af
aftaler indgåelse og opsigelse m.v. Imidlertid har især små og mellemstore
virksomheder vanskeligt ved at sælge deres varer på tværs af grænserne,
fordi de er nødt til at følge 27 EU-landes forskellige aftalelove. En undersø-
gelse viser således, at det kun er 8 % af forbrugerne, der køber på nettet fra
andre EU-lande. Desuden bliver 61 % af alle grænseoverskridende handler
afvist, fordi de forretningsdrivende nægter at sælge til det land, forbrugeren er
bosat i. Ifølge Kommissionen skyldes det i vid udstrækning lovgivningsbarrie-
rer og usikkerhed om, hvilke regler der gælder i andre EU-lande.
Kommissionen har derfor fremlagt grønbogen for at få løst nogle af disse
problemer og åbne mulighed for en bedre udnyttelse af det indre markeds
potentiale.
I grønbogen opstiller Kommissionen en række løsningsforslag med henblik på
at nå frem til en mere sammenhængende aftaleret.
Målet
er at skabe bedre
retssikkerhed for virksomhederne og forenkle reglerne for forbrugerne, samt
at få sat skub i det økonomiske opsving.
Hvad skal høringen føre til?
Kommissionens grønbog er fremlagt inden for rammerne af
Europa 2020-
strategien
- som blev lanceret i marts 2010
2
, og indgår samtidig i Stockholm-
programmet, der fastsætter EU's prioriteter på det retlige område de næste
fem år (2010-14)
3
.
1
2
3
KOM (2010) 348.
Europa 2020-strategien er nærmere beskrevet i EU-note E 26 af 8. marts 2010.
KOM(2009)262.
2/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
876548_0003.png
I forbindelse med arbejdet om en ny europæisk aftaleret nedsatte Kommissi-
onen den 12. maj 2010 en ekspertgruppe, der skal udvikle et såkaldt ”udkast
til fælles referenceramme”. Referencerammen er et foreløbigt udkast til en
europæisk aftalelov, der skal udgøre en brugervenlig og realiserbar løsning,
afpasset efter forbrugernes behov og realiteterne i erhvervslivet. Gruppen, der
består af juraeksperter fra hele Europa, mødes for øjeblikket en gang om
måneden i Bruxelles. Den offentlige høring, som grønbogen lægger op til, skal
være med til at sikre, at gruppen får set på alle de vigtigste problemer, som
forbrugere og virksomheder i dag står over for på det aftaleretlige område.
Hvad skal de nye regler indeholde?
Kommissionen forestiller sig, at de nye regler bl.a. følger op på de områder af
aftaleretten, hvor der i dag ikke findes EU-regulering. Dette gælder dels i for-
holdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere, dels i det indbyrdes forhold
mellem erhvervsdrivende.
Aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere
Ifølge Kommissionen er der – på trods af at EU’s omfattende indsat for at
regulere forbrugerlovgivningen – fortsat steder, hvor der er store forskelle
mellem EU-landene. Det gælder f. eks. inden for den almindelige aftaleret.
Kommissionen lægger derfor op til, at der fastsættes ensartede regler på
disse resterende områder, således at der kommer bedre sammenhæng i reg-
lerne.
Kommissionen kommer også ind på
forslaget til et nyt direktiv om forbru-
gerrettigheder,
som Kommissionen fremsatte i efteråret 2008
4
. Forslaget
lægger op til totalharmonisering inden for centrale områder af forbrugerlovgiv-
ningen. I den forbindelse anfører Kommissionen, at selv om direktivet vedta-
ges som foreslået af Kommissionen, vil det ikke gøre EU-landenes nationale
aftaleret ensartet på de områder, der ikke er harmoniserede. Og selv på de
områder, hvor forslaget indfører fuldt harmonisering, vil der være behov for at
anvende dem sammen med EU-landenes øvrige generelle aftaleretlige be-
stemmelser. Endelig anfører Kommissionen, at to års intense forhandlinger i
Europa-Parlamentet og Rådet har understreget, at en fremgangsmåde, som
er baseret på fuldstændig harmonisering, har sine begrænsninger.
4
KOM(2008) 614
3/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
876548_0004.png
Med andre ord vil direktivet om forbrugerrettigheder ifølge Kommissionen kun
delvis fjerne forskellene mellem EU-landenes aftaleretlige regler.
Forslaget til direktiv om forbrugerrettigheder er beskrevet i
EU-note E 9
af 19.
november 2009.
Aftaler mellem erhvervsdrivende
Kommissionen vil også gøre det lettere for de erhvervsdrivende i EU-landene
at handle indbyrdes. Selv om de erhvervsdrivende i dag kan indarbejde eksi-
sterende standardklausuler i aftaler på tværs af grænserne, har de ikke mu-
lighed for at vælge en fælles europæisk aftaleret, som kan anvendes og for-
tolkes ens i samtlige EU-lande.
Hvad foreslår Kommissionen?
Kommissionens opstiller
syv forskellige løsningsmodeller
med henblik på
bedre sammenhæng i aftaleretten. Kommissionen lægger vægt på, at alle
løsningerne skal sikre en høj grad af forbrugerbeskyttelse og at der skabes
færrest mulige byrder for borgere og virksomheder. Løsningsmodellerne vari-
erer alt efter, hvor stor politisk vilje der er til at overlade reguleringen af aftale-
retten til EU.
De 7 foreslåede modeller er:
Løsningsmodel 1: Offentliggørelse af ekspertgruppens resultater
Den første løsning består i at offentliggøre på internettet en (ikke-bindende)
standardmodel for aftaleretlige regler,
som vil kunne bruges i EU's indre
marked. Modellen kan bruges som inspirationskilde af de lovgivende myndig-
heder på EU- og nationalt plan, når de udarbejder ny lovgivning, og af aftale-
parterne, når de opstiller deres standardvilkår. Der er tale om den mindst
indgribende model, som ikke i sig selv indebærer ny EU-regulering.
Løsningsmodel 2: En officiel "værktøjskasse" for de lovgivende
myndigheder
Den anden model går ud på at tilbyde EU-lovgiverne en (bindende eller ikke-
bindende)
"værktøjskasse",
som de kan bruge ved udarbejdelsen af ny lov-
givning. Værkstøjskassen kan være med til at sikre bedre og mere sammen-
hængende regler. Det instrument, der gennemfører værktøjskassen, kan f.
eks. tage form af en meddelelse, som Kommissionen kan bruge som referen-
4/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ceredskab, når den foreslår ny lovgivning, eller af en interinstitutionnel aftale
mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet om, at de konsekvent
skal bruge værktøjskassen ved udarbejdelse af og forhandlinger om lovgiv-
ningsforslag, der bygger på europæisk aftaleret. Ulempen ved "værktøjskas-
sen" er, at den ikke umiddelbart fjerner forskellene i lovgivningerne.
Løsningsmodel 3: En Kommissionshenstilling om europæisk afta-
leret
Grønbogen peger også på muligheden for, at Kommissionen vedtager en
henstilling om europæisk aftaleret,
som opfordrer EU-landene til at gen-
nemføre en europæisk aftalelov i deres nationale retssystemer. Kommissio-
nen forestiller sig noget lidt i stil med, hvad der kendes fra USA, hvor alle 50
stater - undtagen en enkelt - frivilligt har indført en
Uniform Commercial Code.
Ulempen ved en sådan løsning er naturligvis, at den ikke er bindende og der-
for skaber risiko for en uensartet og ufuldstændig tilgang EU-landene imellem.
Løsningsmodel 4: En forordning om indførelse af et frivilligt euro-
pæisk retligt instrument
Kommissionen foreslår også en
frivillig europæisk aftalelov
(eller en "28.
aftalelov"), som forbrugerne og virksomhederne frit skal kunne vælge at bru-
ge. Denne frivillige aftalelov skulle fungere som et alternativ til de eksisteren-
de nationale aftalelove og skal kunne findes på alle sprog. Der skal tages
stilling til, om den enten udelukkende skal gælde for grænseoverskridende
aftaler eller om den skal gælde for såvel grænseoverskridende som rent in-
denlandske aftaler. Kommissionen lægger vægt på, at den sikrer et højt for-
brugerbeskyttelsesniveau og retssikkerheden sikres i hele den konkrete afta-
les livscyklus.
Kommissionen peger dog på, at et frivilligt europæisk instrument vil kunne
kritiseres for at komplicere indgåelsen af aftaler, da forbrugerne vil skulle væl-
ge mellem flere ordninger.
Løsningsmodel 5: Et direktiv om europæisk aftaleret
Den femte af de foreslåede løsningsmodeller består af en
harmonisering af
nationale aftalelove
i et EU-direktiv. Kommissionen forestiller sig et mini-
mumsdirektiv baseret på et højt niveau af forbrugerbeskyttelse. Kommissio-
nen peger dog på ulempen ved, at minimumsharmonisering ikke nødvendig-
vis fører til en ensartet gennemførelse og fortolkning af reglerne, da erhvervs-
drivende, som udbyder varer og tjenester på tværs af grænserne, fortsat vil
skulle overholde forskellige regler i de respektive EU-lande.
5/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Løsningsmodel 6: En forordning om indførelse af europæisk afta-
leret
En mere indgribende løsning består i at skabe
fuld harmonisering af de
nationale aftalelove
gennem en EU-forordning. Ifølge Kommissionen kunne
en forordning erstatte EU-landenes lovgivninger med et ensartet sæt EU-
regler, herunder ufravigelige regler, der giver den svageste part større beskyt-
telse. Der skal i den forbindelse tages stilling til, om forordningen udelukkende
skal gælde i grænseoverskridende transaktioner eller også i indenlandske
aftaler.
Kommissionen peger dog selv på, at denne løsning kan rejse følsomme
spørgsmål vedrørende nærheds- og proportionalitetsprincipperne.
Løsningsmodel 7: En forordning om indførelse af en europæisk
civillov
Endelig præsenterer Kommissionen det vel nok mest indgribende løsnings-
forslag, nemlig at indføre en regulær
europæisk civillov,
dvs. en samlet bor-
gerlig lovbog, der skal træde i stedet for alle nationale aftaleretlige regler.
Denne løsning går et skridt videre end forordningen om indførelse af en euro-
pæisk aftaleret i den forstand, at den vil omfatte ikke blot aftaleret, men også
andre typer forpligtelser (f.eks. erstatning uden for kontrakt).
Også her peger Kommissionen dog på, at der kan opstå problemer med at
begrunde forslaget under henvisning til nærhedsprincippet.
Andre spørgsmål
Grønbogen kommer endelig ind på andre spørgsmål vedrørende indholdet af
en fremtidig europæisk aftaleret, herunder hvorvidt et nyt instrument både
skal omfatte grænseoverskridende og indenlandske aftaler, samt om det ma-
terielle anvendelsesområde for instrumentet (dvs. hvilke indholdsmæssige
regler, der skal gælde, f. eks. om instrumentet kun skal omfatte bestemte
typer aftaler).
Høringen løber frem til den 31. januar 2011, og skal sætte Kommis-
sionen i stand til at fremsætte forslag på området før 2012.
Med venlig hilsen
Thomas Fich (3611)
6/6