EU-note - 2009-10 - E 47: Nyt oplæg til styrkelse af den økonomisk-politiske koordination i EU. Værktøjer til stærkere EU-økonomisk styring

SammenfatningDe store offentlige underskud og den store offentlige gæld, især i Græ-kenland, Spanien, Portugal og Irland nødvendiggør en strammere øko-nomisk og finanspolitisk koordinering.Måden hvorpå Kommissionen vil sikre denne økonomiske opstramning,er tredelt:For det førstevil Kommissionen oprette etsåkaldt europæisksemester(dvs. halvår), hvor der sker en omfattende gennemgang afhvert enkelt medlemsland økonomiske situation. Dette træder i kraft alle-rede den 1. januar 2011.For det andetopstilles der en mekanisme deropfangermakroøkonomisk ubalance,ogfor det tredjeopstilles der enmekanisme som opfangerubalance på de offentlige finanser.Hvis derer optræk til, at der opstår såkaldte ”uholdbare ubalancer” kan Kommissi-onen komme med en politisk anbefaling der råder bod herpå.I tilfælde af finanspolitisk ubalance, kan særlige sanktioner træde i kraft,hvis Kommissionens råd ikke følges, og dette kan resultere i blokade afEU-betalinger, herunderlandbrugs- og strukturstøtte(for eurolande).Hvordan disse sanktioner præcis udformes er stadig usikkert og ligeledeser det heller ikke klart hvilke foranstaltninger der gælder for eurolandeneog hvilke der gælder for ikke-eurolandene. Det er dog klart at kravene tileurolandene vil være større end dem til ikke-eurolandene.

1. IndledningI forlængelse af sin første meddelelse den 15. maj 2010 (jf. EU-note E37) harKommissionen fremlagt et nyt oplæg, der nøjere beskriver, hvordan man fore-stiller sig en strammere økonomisk og finanspolitisk koordinering i EU.Det er de store offentlige underskud og den store offentlige gæld, især i Græ-kenland, Spanien, Portugal og Irland, der, ifølge Kommissionen, nødvendig-gør nye foranstaltninger. Ikke mindst for styrke euroen i de snart 17 lande, derhar indført euroen.Selvom Danmark ikke er medlem at euroen, er der også lagt op til en væsent-lig udvidelse af overvågningen af f.eks. dansk økonomi fra EU’s side.Hovedprincipperne i Kommissionens forslag er tredelt (gennemgås nedenfor):-Eteuropæisk semester(dvs. halvår), der starter allerede 1. januar2011, og består af en omfattende gennemgang afalleEU landeskonvergens- og stabilitetsprogrammer, hovedtal for finanslove, planerfor de kommende år m.v. Proceduren kører hvert år i første halvdel afåret.Opstilling af en mekanisme der opfangermakroøkonomisk ubalan-cepå et tidligt tidspunkt. Det drejer sig om økonomisk vækst, beskæf-tigelse, konkurrenceevne m.v. Hertil kommer, at der foreslås særlige”straffemekanismer” for de lande der ”kører ved siden af”.Opstilling af mekanismer der på et tidligt tidspunkt opfangerubalancepå de offentlige finanserog herunder offentlig gældsopbygning.Også her opbygges der særlige ”straffeforanstaltninger” for lande, derikke retter sig efter EU’s henstillinger og bringer orden i finanserne.

Man kan sige at ”værkstøjskassen” kommer hele vejen rundt med makroøko-nomisk overvågning og foranstaltninger efterfulgt af makrofinansiel overvåg-ning (offentlige budgetter m.v.). Det hele pakkes så ind i et europæisk seme-ster, der kører over et halvt år, og hvor de makroøkonomiske og makrofinan-sielle beslutninger implementeres. Sådan er den teoretiske konstruktion lagtop.

eurolandene i en proces, der løber hen over året. Men der vil være en forskel-lig tilgang til nogle af de økonomiske problemstillinger, afhængig af om man ermed i euroen eller ej.Eurolandene vil således blive udsat for en hårdere test angående de offentligefinanser og gældens udvikling/afvikling.Skematisk kan processen kort beskrives således (ifølge avisen The WallStreet Journal):AprilRegeringerneudarbejder øko-nomiske planerfor det følgendeår til Kommissi-onen.JuliKommissionenvurderer planer-ne, og kommermed anbefalingertil det Europæi-ske Råd.JuliHvis planerneikke vurderesat være til-fredsstillende,så vil Rådetforeslå ændrin-ger.SeptemberHvis ændringerneikke accepteres, såkan EU blokerenogle af EU-betalingerne tilmedlemmerne.JanuarHvis planernealligevel imple-menteres, såannulleres truslenom at sløjfe beta-lingerne.

Kommissionensinterneprocedure starter allerede i januar måned, hvor manvurderer de økonomiske udfordringer eurolandene og de øvrige medlemmerstår overfor. I februar tager Det Europæiske Råd bestik af situationen ogmeddeler de enkelte lande, hvilke økonomiske faktorer der skal tages i be-tragtning ved fastlæggelse af landenes konvergens- og stabilitetsprogrammer,og ikke mindst hvilke faktorer, der bør indgå i de nationale økonomiske planerog herunder finanslove.Man regner med at denationale parlamentervil blive mere involveret i rege-ringernes økonomiske og finanspolitiske overvejelser. Det vil lette processennoget, når der eventuelt skal træffes beslutninger, ligesom det forventes at denationale parlamenter vil gå i forstærket dialog med EU-Parlamentet, der ogsåinddrages.

3. Makroøkonomisk ubalanceKommissionen vil overvåge de makroøkonomiske ubalancer, dvs. alle deøkonomiske nøgletal og parametre, der ikke direkte omhandler finansielleposter.Det drejer sig om vækstrater (BNP), inflation, beskæftigelse, lønstigninger,konkurrenceevne m.v., ogalleEU-lande er under overvågning.

Hvis der er optræk til, at der opstår såkaldte ”uholdbare ubalancer” (f.eks. i etlands konkurrenceevne) kan Kommissionen komme med en politisk anbefa-ling, der råder bod herpå.Der vil særlig ”hårde” regler på dette område, for de lande, derermedlemmeraf euroen.Der vilikkevære egentlige ”pengemæssige sanktioner” forbundet med denmakroøkonomiske overvågning og overholdelse heraf. Det er kun i forbindel-se med ubalancer på de offentlige budgetter (jf. nedenfor), at der introduceresnye ”pengemæssige sanktioner” i form af evt. tilbageholdelse af budgetmidler.

4. Finanspolitisk ubalanceHensigten med det nye system på dette område er at få nedbragt uforholds-mæssige store underskud på en mere effektiv måde end hidtil. Det gælderogså spørgsmålet om nedbringelse af for stor offentlig gæld.Der skal derfor udarbejdeskonkrete og utvetydige mål for hvor hurtigt etunderskud nedbringes for det enkelte medlemsland.Det samme gælderfor den offentlige gæld, hvis denne er over grænsen på de 60 pct.Både spørgsmålet om makroøkonomisk og finansielle ubalancer skal ses isammenhæng med, at der skal opstilles en mere troværdignationaløkono-misk ramme for medlemslandene. Denne ramme skal bygge på overholdelseaf EU’s stabilitets- og konvergensforudsætninger, og der bør endvidere natio-nalt set opereres medflerårlige budgetteringsrammer.

5. Sanktioner og tilskyndelserDet er hensigten at stramme gevaldigt op i de sanktioner der pålægges lande,der ikke overholder Stabilitets- og Vækstpagten.Det forekommer dog på nuværende tidspunkt ikke helt klart, hvilke foranstalt-ninger der gælder for eurolandene, og hvilke der gælder for ikke-eurolandene.For eurolandene gælder, at hvis ikke landenehurtigtnok opfylder 3 pct.- og60 pct.-grænsen igode økonomiske tider,pålægges disse etrentebæren-demidlertidigt indskud. Dette kan såsuppleresmed betingelser for at mod-tage strukturstøtte, hvis ikke Stabilitets- og Vækstpagten overholdes.

Hvis landene herudoverikkeretter sig efter henstillingerne om at nedbringeunderskuddet,kan EU tilbageholde betalingerne til f.eks. landbrug ogstrukturstøtte.Men det er kun tilbageholdelse overfor staterne (regeringer-ne), ikke overfor de endelige modtagere (dvs. landmændene).Herudover påtænker Kommissionen, at lande der overtræder ØMU-bestemmelserne, kan få suspenderet støtten til deflerårlige programmer(f.eks. forskningsprogrammer). Kommissionen arbejder også med tanker om,atetablere en reserve,der kan bruges til at opmuntre til god økonomisk poli-tik. Pengene herfra skal komme fra de ”bøder” og andre besparelser, derindkræves som følge af ”dårlig” økonomisk politik.Foreurolandenepåtænker Kommissionen at ovenstående skal træde i krafthurtigst muligt efter vedtagelse af lovgivning herom i løbet af2010.Forikke-eurolandenevil de nye bestemmelser tilsyneladende først være gældende iforbindelse med de nye flerårlige budgetrammer, der gælder fra 2014. Forslagherom vil komme i 2011. Kommissionen vil undersøge mulighederne for atlandene kan accepterer dette, som det siges.