Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del EU-note E 37
Offentligt
847646_0001.png
847646_0002.png
847646_0003.png
847646_0004.png
847646_0005.png
EuropaudvalgetDen Økonomiske KonsulentEU-note
Til:Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere18. maj 2010
Oplæg til styrkelse af den økonomisk-politiske koordination i EU (Med-delelse fra Kommissionen).
SammenfatningDe offentlige underskud og offentlige statsgæld er steget kraftigt underfinanskrisen. De store finansielle hjælpepakker først og fremmest tilGrækenland, nødvendiggør ifølge Kommissionen, at der strammes op iStabilitets og Vækstpagten bestemmelser, for at undgå en yderligereforværring af EU’s gældskrise. Der er mange forbedringsforslag iKommissionens oplæg.Hovedforslaget er, at der skabes et såkaldt ”Europæisk semester”,hvor EU-landenes stabilitets- og konvergensprogrammer forelægges i1. halvår. Hermed kan Kommissionen og medlemslandene få et godtførstehåndsindtryk af landenes finanslovforslag (dvs. både indtægterog udgifter) før det kommende finansår. Mulighederne er dermed stør-re for at forebygge for store offentlige underskud.Foranstaltningerne gennemføres ved konkrete EU-retsakter, og dennye procedure er forudset til at starte 1. januar 2011.
1/5
1. IndledningIndledningsvist skriver Kommissionen i sin meddelelse, at den seneste tidsbegivenheder med store finansielle hjælpepakker til de eurolande med storoffentlig gæld – i første omgang Grækenland – gør det nødvendigt, at styrkesamarbejdet om den økonomiske politik, herunder finanspolitikken. Samar-bejdet må både gå ”i bredden og i dybden”, som det hedder og tillige omfattevækst, inflation og konkurrenceevne.Europaudvalget har anmodet om et notat om Kommissionens oplæg. Oplæ-get gennemgås kort.
2. Hvad er problemetFinanskrisen har været hård ved EU, og perioden før finanskrisen har ikkeværet præget af tilstrækkelig finansiel konsolidering op til krisen, selvom derer sket forbedringer. I nogle medlemsstater er indtægterne endvidere pisketkunstigt op ved uholdbare løft i boligbyggeriet, anlægsaktiviteter og finansielletjenesteydelser. Når finanskrisen sætter ind, falder indtægterne sammen somet korthus. Det medfører, at de offentlige underskud stiger igen, og det fårstatsgælden til at blive uholdbar stor.Ifigur 1er vist udviklingen i detoffentlige underskudforEU-27ogeuro-landenefør og efter finanskrisen.Figur 1.Udviklingen i detoffentlige underskud(pct. af BNP) for forskelligeperioder.Procent af BNP8765432102002-2006 (gns .)2007Euro-landeneEU-272010
Kilde: Meddelelse fra Kommissionen (Com (2010) 250 final) og egne opstillinger
2/5
Det ses, at i 2007 (før finanskrisen) var der en god udvikling henimod balancepå de offentlige budgetter, men derefter er det gået jævnt ned at bakke medstærkt stigende underskud.Ifigur 2nedenfor er vist udviklingen i denoffentlige gældforEU-27ogeu-rolandene.Figur 2.Udviklingen i den offentlige gæld (pct. af BNP) for forskellige perio-der.Procent af BNP90807060504030201002002-2006 (gns.)20072010
Euro-landene
EU-27
Kilde: Meddelelse fra Kommissionen (Com (2010) 250 final) og egne opstillinger
Tallene her viser, at der frem til 2007 var tale om en vis nedbringelse af denoffentlige gæld, til under 60 pct. for EU-27. Men herefter går det også her, denforkerte vej med stigende offentlig gæld, der i2010er oppe på knap 80 pct.for EU-27. For eurolandene er den offentlige gæld ca. 85 pct. af BNP. For2011regnes med yderligere stigning i gælden.Men Kommissionen tilføjer, atyderligereoffentlige potentielle gældsforplig-telser på ca. 25 pct. af BNP, forårsaget af de finansielle hjælpepakker, skaberbekymringer. Disse tal erikkemedtaget i gælden ovenfor.Eurolandenes økonomi har desuden været præget af, at en række lande(Spanien, Portugal og Irland) har haft storebetalingsunderskudsom følge afforringetkonkurrenceevne. Lande som Tyskland, Østrig, Finland og Hollandhar derimod haft meget storebetalingsoverskud,som følge afforbedretkonkurrenceevne. Den store forskel indenfor eurolandene, har skabt spæn-dinger i eurosamarbejdet. Men det er vigtigt, at der fremover sker en opret-ning af de forskellige udviklinger i konkurrenceevnen, landene imellem, sigerKommissionen.
3/5
For Grækenlands vedkommende anføres, at det var en sløv finanspolitik,manglende reaktioner på ubalancer og statistiske fejlrapporteringer, der ledtetil den store statsgæld, med efterfølgende mulighed for kollaps.3. Forslag til stramninger (generelt)Kommissionen forestiller sig, atalleEU-landene skal gennemføre følgendeforanstaltninger:-Mereex ante(forudgående) koordination af den økonomiske politik, istedet for den nuværende ex post (efterfølgende) koordination.Princippet om sunde offentlige finanser, der indgår i protokol nr. 12 tilEU-traktaten, bør integreres i denationale love.Stabilitets- og Vækstpagtenbør forbedres (strammes op).Såkaldte implicitte og eksplicittegældsforpligtigelserbør tages medi betragtning, når gælden gøres op.Det bør være lettere, atafskærelande frafondsmidler,når Stabili-tets og Vækstpagten ikke overholdes.De nyebudgetretningslinjer,der skal gælde fra 2012, bør afspejle,at der skal tages højde for, at landene overholder Stabilitets- ogVækstpagten.Regional- og strukturfondenebør i deres opbygning tage højde for,at landene skal være mere effektive i anvendelsen af midlerne.Eurostat(EU’s statistiske kontor) bør have udvidede beføjelser til atindhente pålidelig statistik.
-
--
-
-
-
-
Foreuro-landenespecielt foreslås:-Der etableres etpointsystem(scoreboard), hvor udviklingen i lande-nes økonomiske nøgletal nøje følges. Nøgletallene kan være offentligbudgetbalance, offentlig gæld, konkurrenceevne, betalingsbalance,lønudvikling, m.v.Udvikler nøgletallene sig skævt, kan der gribestidligt ind.Mere fokus på alle faktorer i de nationale budgetbalancer, dvs. bådeindtægterogudgifterbør gennemgås af Kommissionen.
-
4/5
4. Et ”europæisk 1. halvår” med stramninger og koordinationMere konkret foreslår Kommissionen, at der etableres et såkaldt ”EuropæiskSemester”.Ud fra beskrivelsen af dette nye begreb, må det forstås således,at Stabilitets- og Konvergensprogrammerne for de enkelte lande,hvert årgennemgås i 1. halv år (ex ante),således at gennemgangen og de nødven-dige korrektioner, kan indgå i landenes finanslove for det efterfølgende år.Det betyder, at Kommissionen og Rådet, får indblik i deplanlagte finanslovepå et tidligt tidspunkt.Det er specielt vigtigt, at eurolandenes ”sammenslut-ning” (eurogruppen) får beføjelser i denne forbindelse.Herudover foreslår Kommissionen, at der skabes rammer for et mere perma-nent finansielt hjælpesystem, der kan stå parat, hvis nye kriser opstår. Syste-met skal bygge på, at hjælpepakker gives somlånpå ret stramme vilkår, dergiver incitamenter til hurtigst muligt, at gå tilbage til lån på markedsvilkår.De enkelte forslag i meddelelsen vil skulle udmøntes i konkrete retsakter, ogKommissionen er parat hertil.Det første europæiske halvår bør starte 1.januar 2011.Med venlig hilsen
Niels Hoffmeyer (3602)(TB/LA)
5/5