EU-note - 2009-10 - E 35: Dansk konference om Den Fælles Landbrugspolitik efter 2013

SammenfatningDen Fælles Landbrugspolitik efter 2013 var temaet for en konferencearrangeret af Fødevareministeriet den 26. april 2010 i Dansk Industri.Anledningen var Kommissionens offentlige høring om en reform afDen fælles Landbrugspolitik efter 2013. Tilstede var et bredt udsnit afde europæiske aktører, som vil få indflydelse på reformens endeligeudformning.Der var udbredt opbakning om behovet for en omfattende reform aflandbrugspolitikken med fokus på at sikre, at landbrugsstøtten frem-over ydes som betaling for levering af ”offentlige goder” i form af opfyl-delsen af klimamål, miljøkrav mv.

Fødevareminister Henrik Høegh var den 26. april 2010 vært for en konferencei Dansk Industri om Den Fælles Landbrugspolitiks fremtid efter 2013. Blandtkonferencens deltagere var den nyudnævnte EU-kommissær for landbrug,DacianCioloş,formanden for Europa-Parlamentets landbrugsudvalg, PaoloDe Castro, samt ordføreren til Europa-Parlamentets udkast til betænkning omfremtidens landbrugspolitik, George Lyon. Desuden deltog landbrugsministre-ne fra Polen, Nederlandene, Tyskland og Frankrig.Konferencen tog afsæt i den stort opsatte offentlige høring, som Europa-Kommissionen lancerede i marts 2010 om den fælles landbrugspolitik efter2013. Kommissionen lægger i den forbindelse op til, at en reform af land-brugspolitikken kobles sammen med drøftelserne om strategien ”Europa2020”, samt med reformen af EU’s budget og de nye finansielle perspektiverfor 2014-2020.Kommissionen ser i den forbindelse debatten om den fælles landbrugspolitiksfremtid tage form omkring fire strategiske spørgsmål:-Hvad skal vi med en fælles landbrugspolitik?-Hvilke mål mener samfundet at landbruget i skal opfylde?-Hvorfor skal den fælles landbrugspolitik underkastes en reform, og hvor-dan kan vi få den til at indfri samfundets forventninger?-Hvilke instrumenter skal den fremtidige fælles landbrugspolitik udstyresmed?I forhold til de tidligere reformer af EU’s landbrugspolitik er kredsen af aktørerudvidet. Europa-Parlamentet er med Lissabontraktaten blevet medlovgiver påden fælles landbrugspolitik, og er nu en central aktør på lige fod med Rådet. Iden anledning har Europa-Parlamentets udvalg for landbrug og landdistrikterden 24. marts 2010 fremlagt et udkast til betænkning om den fælles land-brugspolitiks fremtid, som indeholder et bud på, hvordan en fremtidig land-1brugspolitik kunne se ud . Europa-Parlamentets ordfører, Georges Lyon,gennemgik sit betænkningsudkast på konferencen.

Status på landbrugets situationDen økonomiske krise er gået hårdt ud over EU’s landbrugere. Ifølge Kom-missionen er krisens påvirkning af landbruget dog ikke en konsekvens af dengældende landbrugspolitik, men kan direkte henføres til den krise, der harramt resten af befolkningen med deraf følgende afmatning på markedet.Krisen har dermed udstillet landbrugets sårbarhed og ifølge flere af deltager-ne vist behovet dels for en nytænkning og modernisering af landbruget for atstyrke den faldende konkurrenceevne, dels for at bevare et sikkerhedsnet tilat håndtere kriser og markedsudsving.

En omfattende reform med fokus på levering af ”offentlige goder”Ved siden af landbrugets økonomiske problemer trænger de politiske mål-sætninger sig på. Det gælder navnlig emner som den stigende befolkningskrav til fødevaresikkerhed, konsekvenserne af klimaændringer for landbruget,nedbringelse af CO2-udledningen, tab af biodiversitet, knaphed på vandres-sourcer og miljøkrav.Disse forhold gør det efter oplægsholdernes samstemmende opfattelse nød-vendigt at kæde en omfattende reform af landbrugspolitikken – og dermedvilkårene for udbetaling af landbrugsstøtten - sammen med opfyldelsen afpolitikmål. Støtten til landbruget skal med kommissærens ord ikke være enmekanisk fordeling af ”socialhjælp”, men en betaling for de ”offentlige goder”,som landbruget leverer til samfundet. Til disse goder hører opfyldelsen afklimamål, miljøkrav, krav til fødevaresikkerhed og dyrevelfærd og alle andrekrav, som er rettet mod de europæiske landbrugere, men som de ikke bliverhonoreret for gennem de almindelige markedsmekanismer.Omvendt skal landbruget ikke kompenseres for produktion, der fungerer påfrie markedsvilkår. Og selv den franske landbrugsminister erklærede sig enigi, at en vis liberalisering af landbrugspolitikken var nødvendig.

Den nye landbrugspolitik skal komme tættere på borgerneKommissærCioloşfremhævede desuden, at det var hans personlige ambiti-on, at den fælles landbrugspolitik ikke kun blev en debat, der føres i land-brugs- og ekspertkredse. Borgerne og dermed skatteyderne skal inddrages idebatten og det skal være mere synligt, hvad de får for landbrugsstøtten. Denfælles landbrugspolitik skal gøres forståelig for borgerne.

Temaerne for kommende den fælles landbrugspolitikDer var på konferencen fælles fodslag, når det drejede sig om at fremtidssikrelandbrugspolitikken og orientere den mod opfyldelsen af politiske målsætnin-ger, herunder klima og miljø, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og -sundhed.Der var også udbredt opbakning til atbevare en overordnet struktur med tosøjler,hvorSøjle I(dvs. den støtte, der er rettet mod landbrugsproduktionenog som p.t. omfatter ca. 85% af landbrugsbudgettet) fortsat skulle udgøres afdirekte, arealbaseret støtte med tillæg for levering af offentlige goder (isærDanmark og Holland var inde på dette). LandbrugspolitikkensSøjle II(landdi-striktspolitikken – omfatter p.t. ca. 15% af landbrugsbudgettet) skulle væreden innovations- og udviklingsorienterede side med fokus på fremtidssikrin-gen af det europæiske landbrug.På den baggrund må hovedpunkterne i debatten om den fremtidige land-brugspolitik bl.a. forventes at kredse om følgende undertemaer:-fastlæggelsen af de nærmere vilkår for sammenkobling af betalingernemed opfyldelsen af politiske målsætninger såsom klima, miljø, fødevare-sikkerhed og -sundhedliberalisering og fremme af konkurrencedygtighedmodernisering og innovation i landbrugetfordelingen af midler mellem landbrugspolitikkens Søjle I og Søjle IIen mere rimelig fordeling af landbrugsmidlerne blandt EU-lande og regio-neren sikring af landbrugerne i tilfælde af kriser og markedsudsvingstyrkelsen af landbruget i ugunstigt stillede områder.

Ingen udsigt til afvikling af landbrugsstøtten…Mens der var udbredt enighed om, at den fremtidige landbrugspolitik skullereformeres, så den fremover sikrer opfyldelsen af de politiske målsætninger,var der tavshed om afvikling af landbrugsstøtten. Krisen synes at have skabtet momentum, der har lagt en dæmper på tidligere tiders udmeldinger om, atlandbruget i højere grad skal klare sig selv.I den forbindelse fremførte den polske landbrugsminister, at det fremtidigelandbrugsbudget mindst skulle være på niveau med det eksisterende budget.Lignende vendinger optræder i Europa-Parlamentets udkast til betænkning.

Hvad sker der nu?Kommissionenforventes på baggrund af sin offentlige høring at fremlæggeen meddelelse om Den fælles Landbrugspolitiks fremtid inovember 2010.På baggrund af drøftelsen af Kommissionens meddelelse i Rådet og i Europa-Parlamentet forventer Kommissionen at fremsætte forslag til egentlige lovgiv-ningsmæssige initiativer ijuli 2011.Europa-Parlamentetforventes at behandle udkastet til betænkning om denfælles landbrugspolitiks fremtid på landbrugsudvalgets møde den 2. juni 2010med henblik på forelæggelse i plenum den8. juni 2010.