Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del EU-note E 3
Offentligt
EuropaudvalgetEU-konsulenten
Til:Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere21. oktober 2009
Nationale parlamenters rolle i EU ifølge Lissabontraktaten
SammenfatningDe nationale parlamenter skal ifølge Lissabontraktaten:--sikre at nærhedsprincippet overholdesdeltage i evalueringen af EU’s politikker i forbindelse med området med fri-hed, sikkerhed og retfærdighed---inddrages i den politiske kontrol med Europol og Eurojust,deltage i forberedelsen af traktatrevisionerholdes orienteret af EU’s institutioner og få tilsendt forslag til lovgivnings-mæssige retsakter og høringsdokumenter-tilrettelægge et effektivt og regelmæssigt interparlamentarisk samarbejde,hvor der udveksles oplysninger og bedste praksiser mellem parlamenterne.
1/8
Nationale parlamenters rolle i EU ifølge LissabontraktatenFormålet med dette notat er at give en gennemgang af Lissabontraktatenscentrale bestemmelser om øget inddragelse af EU-landenes nationale parla-menter i EU-samarbejdet.Det drejer sig navnlig om nedenstående funktioner:I. at sikre at nærhedsprincippet overholdesII. at deltage i den politiske kontrol med Europol og EurojustIII. at deltage i forberedelsen af traktatrevisionerIV. at blive holdt orienteret af EU’s institutioner og få tilsendt forslag til lov-givningsmæssige retsakter og høringsdokumenterV. at tilrettelægge et effektivt og regelmæssigt interparlamentarisk samar-bejde, hvor der udveksles oplysninger og bedste praksiser mellem par-lamenterne.I. Kontrol med nærhedsprincippetLissabontraktaten gør EU-landenes nationale parlamenter til ”nærhedsprin-cippets” vogtere. De skal sørge for, at EU’s institutioner ikke vedtager lovgiv-ning på områder, som bedre kan reguleres af EU-landene selv.Lissabontraktaten giver derfor parlamenterne mulighed for tidligt i lovgiv-ningsprocessen at påtale brud på nærhedsprincippet direkte over for EU’sinstitutioner.1Retten til at klage ligger hos hvert enkelt parlament , som inden for en frist på8 uger kan komme med indvendinger, hvis det vurderer, at et forslag til EU-lovgivning strider mod nærhedsprincippet. Klagen skal begrundes i en udta-lelse og fremsendes til formændene for Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet.Hvis flere parlamenter klager over et forslag, kan det føre til, at EU-institutionerne enten forpligtes til at tage forslaget op tilfornyet overvejelseeller i særlige tilfælde heltstandser behandlingenaf et lovgivningsforslag.Sagerne kan, afhængig af antallet af klagende parlamenter og et forslagsretsgrundlag, behandles efter to forskellige procedurer, som går under popu-lærbetegnelserne detgule kortogdet orange kort.
1
De tre EU-institutioner er derefter forpligtede til at ”tagehensyn til”en sådan udtalelse. Detuddybes ikke nærmere, hvad der ligger i at ”tage hensyn til”.
2/8
Det gule kort (mindst 1/3 af parlamenterne)Med det gule kort får de nationale parlamenter mulighed for at sende en ad-varsel til EU-institutionerne tidligt i lovgivningsprocessen, hvis mindst 1/3 af2parlamenterne finder, at et EU-forslag strider mod nærhedsprincippet .3Proceduren indebærer, at forslagsstiller forpligtes til at tage sit forslag op tilfornyet overvejelse.Forslagsstiller kan dog vælge at opretholde sit forslag,men kan også beslutte enten atrevidereforslaget ellerhelt trække det tilbage.Forslagsstiller er forpligtet til at begrunde sin afgørelse.Det orange kort (Mindst 1/2 af parlamenterne)Med detorange kortfastsættes en skærpet procedure, som i sidste ende kanføre til, at al videre behandling af et forslag standses.Proceduren iværksættes, hvis mindsthalvdelenaf de nationale parlamenterfinder et forslag i strid med nærhedsprincippet og fremsender en ”begrundetudtalelse”. Proceduren gælder kun forslag fra Kommissionen, som vedtages ifællesskab af Rådet og Europa-Parlamentet under den almindelige lovgiv-4ningsprocedure .Ligesom detgule kortgiver også detorange kortKommissionen mulighed forat beslutte at opretholde sit forslag, men den kan også vælge enten atrevide-reforslaget ellertrække det tilbage.Hvis Kommissionen beslutter at opretholde sit forslag, kan det dog først ske5efter, at både Rådet og Europa-Parlamentet har behandlet sagen . Kommis-sionen er derfor forpligtet til at underbygge et sådant ønske i en begrundetudtalelse til Europa-Parlamentet og Rådet, som så kan udtale sig om sagen iløbet af deres førstebehandling af forslaget.Behandlingen i Rådet og Europa-Parlamentet kan i sidste ende føre til, atKommissionen bliver nødt til at tage sit forslag af bordet. Det sker, hvis denationale parlamenter får medhold hos blot én af de to EU-institutioner. Mini-sterrådet kan træffe en sådan beslutning med støtte fra 55 pct. af Rådetsmedlemmer (15 medlemsstater af 27), mens Europa-Parlamentet kan gøredet med et flertal af de afgivne stemmer.
2
Tærsklen sænkes til � af parlamenterne, hvis det drejer sig om et forslag vedrørende EU’sretlige samarbejde i kriminalsager og politisamarbejde.3Forslagsstiller kan jf. artikel 3 i protokollen om anvendelsen af nærhedsprincippet enten væreKommissionen, ”en gruppe af medlemsstater”, Europa-Parlamentet, Domstolen, den Europæi-ske Centralbank eller den Europæiske Investeringsbank.4Den almindelige lovgivningsprocedure i Lissabontraktaten er identisk med den fælles beslut-ningsprocedure i TEF artikel 251 i det nuværende traktatgrundlag.5Rådet og Europa-Parlamentet skal, når de vurderer, om et forslag overholder nærhedsprincip-pet, tage særlig hensyn til ”de begrundelser, som flertallet af de nationale parlamenter har givetudtryk for og deler samt Kommissionens begrundede udtalelse”.
3/8
Folketingets kontrol med nærhedsprincippetFolketinget har endnu ikke drøftet, hvordan man vil sikre, at Folketingets kon-trol med nærhedsprincippet kan foregå effektivt i forhold til det nye ansvar,man er blevet givet med Lissabontraktaten, og om der er behov for tilpasningaf Folketingets interne procedurer for behandlingen af sådanne sager.Europaudvalget vedtog dog allerede i december 2004 en procedure for be-6handlingen af nærhedsprincipsager i Folketinget .Det skete i kølvandet på vedtagelsen afforfatningstraktateni foråret 2004,som også lagde op til, at de nationale parlamenter skulle stå for kontrollenmed nærhedsprincippet. Forfatningstraktaten blev dog som bekendt afvist vedfolkeafstemninger i Frankrig og Holland.Proceduren har derfor også kun været anvendt af Folketinget i ganske få7tilfælde .Kontrol med nærhedsprincippet efter 2004-proceduren
Folketingets procedure fra 2004 bygger på et tæt samarbejde mellem Europaud-valget og fagudvalgene, hvor det relevante fagudvalg foretager den første behand-ling af et kommissionsforslag, mens Europaudvalget vedtager den endelige indstil-ling til Kommissionen.
Der kan dog være grund til at overveje en revision af 2004-proceduren. Lissa-bontraktatens bestemmelser for kontrollen med nærhedsprincippet går nemligvidere end forfatningstraktatens. Bl.a. styrker Lissabontraktaten de nationaleparlamenters mulighed for at gøre indsigelse ved at indføre det orange kort,og så forlænger den parlamenternes frist for behandling af forslag fra 6 til 8uger.II. Parlamentarisk kontrol med Europol og EurojustLissabontraktaten inddrager også som noget nyt EU-landenes nationale par-lamenter direkte i den parlamentariske kontrol med EU’s politikker inden fordele af samarbejdet om retlige og indre anliggender.
67
Se Europaudvalgets beretning om reform af behandlingen af EU-sager af 10. december 2004.Proceduren fra 2004-beretningen er kun blevet taget i anvendelse i forbindelse med Europaud-valgets deltagelse i COSAC’s såkaldte nærhedstjek, der har fundet sted 8 gange siden foråret2005 begyndende med EU’s tredje jernbanepakke. Det seneste forslag er Kommissionens for-slag til forordning om forenkling af behandlingen af internationale arvesager i EU –Kom(2009)154.
4/8
Det sker inden for følgende tre specifikke sagsområder, hvor de nationaleparlamenter sammen med Europa-Parlamentet skal:---tilknyttes evalueringen af Eurojusts virke (TEUF art. 85)kontrollere Europols aktiviteter (TEUF art. 88)underrettes om medlemsstaternes og Kommissionens evaluering afde nationale myndigheders gennemførelse af EU’s politikker inden forsamarbejdet om retlige og indre anliggender (TEUF art. 70)
Ifølge Lissabontraktaten skal der vedtages nærmere regler for, hvordan den-ne fælles parlamentariske kontrol med Europol og Eurojust skal foregå. Reg-lerne har dog endnu ikke kunne vedtages, idet man her er nødt til at afventeLissabontraktatens ikrafttræden.8Reglerne vil blive fastsat af Rådet og Europa-Parlamentet i forening efter denalmindelige lovgivningsprocedure.I både Europa-Parlamentet og flere nationale parlamenter har der dog væretdrøftelser af, hvordan kontrollen skal finde sted. Det er bl.a. blevet foreslået atanvende enten COSAC, som er samarbejdsorganet for de nationale parla-menters Europaudvalg, eller Europa-Parlamentets interparlamentariske mø-der til dette.I Folketinget har spørgsmålet endnu ikke være drøftet. Det må dog forventes,at Folketinget og de øvrige nationale parlamenter vil få lejlighed til at ytre sig i9god tid, inden reglerne vedtages endeligt af Rådet og Europa-Parlamentet .III. Fremtidige traktatrevisionerLissabontraktaten lægger også op til en højere grad af involvering af de natio-nale parlamenter i forberedelserne af fremtidige traktatrevisioner. Bl.a. skal denationale parlamenter modtage ethvert forslag om at indkalde en regerings-konference for at revidere traktatgrundlaget.Vigtigst af alt bliver dog nok, at de nationale parlamenter vil deltage direkte iforberedelserne af fremtidige traktatrevisioner gennem de ”konventer”, somDet Europæiske Råd, ifølge Lissabontraktaten, kan indkalde med henblik påat forberede traktatrevisioner.Der er her tale om en traktatfæstelse af den procedure, som blev anvendtforud for stats- og regeringschefernes forhandlinger om forfatningstraktaten i102003-2004 .
89
Se TEUF art. 294.COSAC anmodede i maj 2009 i Prag Kommissionen om at sørge for en passende høring af denationale parlamenter og Europa-Parlamentet, inden den fremsætter sit forslag til gennemførel-sen f de nærmere regler for den parlamentariske kontrol med Europol og Eurojust. COSAC badi samme forbindelse Rådet og Europa-Parlamentet om at gå i dialog med de nationale parla-menter om spørgsmålet i god tid inden regelsættet vedtages endeligt.
5/8
Endelig får hvert enkelt nationalt parlament en vetoret i forbindelse med an-vendelsen af de forenklede traktatrevisionsprocedurer, der gør det muligt forRådet at flytte et samarbejdsområde fra enstemmighed til kvalificeret flertaleller gøre Europa-Parlamentet til Rådets medlovgiver på områder, hvor Par-lamentet kun er høringsberettiget eller slet ikke skal inddrages (se tabel 1nedenfor).
Tabel 1: Forenklede revisionsprocedurer i Lissabontraktaten:
Artikler iLissabontraktatenEmneområdeNationale parlamentersrolleTEU art. 48, stk. 6
Procedure, som gør det muligt forDet Europæiske Råd uden indkal-delsen af en regeringskonferenceog et konvent at ændre i del III afTEUF. Kan ikke bruges til udvideEU’s kompetencer.
Skal godkende traktat-ændringer i overens-stemmelse med med-lemsstatens forfat-ningsmæssige be-stemmelserSkal informeres og kangøre indsigelse indenfor en frist på seks må-neder efter fremsendel-se af forslag. Hvis etparlament gør indsigel-se vedtages forslagetikke.
TEU art. 48, stk. 7
Procedure, som gør det muligtatgå fraenstemmighed til kvalificeretflertal i Rådet samt for indførelsenaf fælles beslutningstagning mel-lem Rådet og Europa-Parlamentetpå områder, hvor Parlamentet ikkeer medlovgiver.
TEUF art. 81, stk. 3
Procedure for flytning af visseaspekter vedrørende familieret medgrænseoverskridende virkning tilden almindelige lovgivningsproce-dure
Skal informeres og kangøre indsigelse indenfor en frist på seks må-neder efter fremsendel-se af forslag. Hvis etparlament gør indsigel-se vedtages forslagetikke.
10
Det var således et konvent bestående af 105 repræsentanter fra EU-landenes parlamenter ogregeringer samt Europa-Parlamentet og Kommissionen, som i løbet af perioden februar 2002 tiljuli 2003 udarbejdede forslaget til en ny forfatningstraktat, som blev sendt videre til drøftelseblandt EU-landenes stats- og regeringschefer. Den danske regerings forhandler var HenningChristophersen, mens Folketinget var repræsenteret ved Henrik Dam Kristensen og Per Skaa-rup.
6/8
IV. Oversendelse af EU-dokumenterLissabontraktaten betyder også, at Kommissionen har pligt til at sende allesine forslag til EU-lovgivning samt grøn- og hvidbøger direkte til de nationaleparlamenter, så snart de offentliggøres. De nationale parlamenter ligestillesdermed med Europa-Parlamentet og Rådet i denne henseende.Kommissionens oversendelse af dokumenter
Oversendelse af dokumenter fra Kommissionen har dog i praksis fundet sted sidenseptember 2006, hvor kommissionsformand José Manuel Barroso lancerede detsåkaldte ”Barroso-initiativ” med henblik på at styrke Kommissionens direkte kon-takter med de nationale parlamenter.
Også forslag til lovgivningsmæssige retsakter fra andre forslagsstillere skalsendes direkte til de nationale parlamenter. Det gælder således alle forslag,som kommer fra ”en gruppe af medlemsstater”, Domstolen, Den EuropæiskeCentralbank samt den Europæiske Investeringsbank. Rådet har ansvaret forat sende disse forslag.Endelig har Europa-Parlamentet selv pligt til at sende sine forslag til lovgiv-ning til de nationale parlamenter.V. Styrket interparlamentarisk samarbejdeLissabontraktaten sigter også på at styrke samarbejdet om EU-sager mellemEU-landenes nationale parlamenter og Europa-Parlamentet.Bl.a. lægger traktaten op til at inddrage de nationale parlamentersfagudvalgiden udveksling af oplysninger og bedste praksiser, der i dag finder sted indenfor rammerne af, COSAC, der siden 1989 har været Europaudvalgenes sam-arbejdsorgan.Begrundelsen for dette er, at der findes nationale parlamenter, hvor fagudval-gene spiller en væsentlig rolle i udøvelsen af den parlamentariske kontrol med11EU-sager , men hvor medlemmerne af disse udvalg altså er afskåret fra atdeltage i COSAC.
11
Det gælder f.eks. i parlamenterne i Finland, Italien og Sverige.
7/8
Folketinget foreslog allerede i 2002 i forbindelse med det seneste danskeformandskab for COSAC, at det skulle overlades til hvert enkelt parlamentselv at sammensætte sin delegation til COSAC. Der kunne dog ikke skabesenighed om forslaget dengang pga. modstand fra en række landes delegatio-12ner .VI DiverseEndelig kan det nævnes, at det med Lissabontraktaten også traktatfæstes, atKommissionen skal informere de nationale parlamenter om ansøgninger fralande, som ønsker EU-medlemskab, samt om brugen af ”gummiparagraffen” iTEUF 352, som tillader EU at vedtage EU-retsakter uden en specifik retlighjemmel for at nå traktaternes mål.
Med venlig hilsen
Morten Knudsen,(Tlf. 3695)
12
Forslaget kræver en ændring af COSAC’s forretningsorden, hvilket kun kan ske med alle lan-des tilslutning.
8/8
