SammenfatningI lyset af de igangværende forhandlinger om enny forordning omfødevareinformation til forbrugerneskitserer denne note den gæl-dende lovgivning i Danmark for såvel mærkning som anprisning af fø-devarer.Kommissionens forslag rummer bl.a. obligatorisk næringsdeklarationaf 5 næringsstoffer i forhold til et fastsat referenceindtag (såkaldtGDA-mærkning),samt størrelse og placering af oplysningerne påpakninger.Europa-Parlamentets miljøudvalg har netop afsluttet sin behandling oganbefaler bl.a., at indføre både obligatorisk GDA-mærkning og mærk-ning pr. 100 g/ml, og at der ikke indføres et ernæringsmærke (f.eks.nøglehul eller trafiklys).Europa-Parlamentets forventes at vedtage sin endelige udtalelse i maj2010. Herefter skal der opnås politisk enighed i Rådet, inden anden-behandlingen indledes.

Gældende regler om mærkning og næringsdeklaration af fødevarerDe gældende regler om næringsdeklaration gælder allefærdigpakkede fø-devarerog gør det som udgangspunktfrivilligtat næringsdeklarere. Næ-ringsdeklarationen er dogobligatorisk, hvis produktet anpriseseller er1tilsat vitaminer eller mineraler.Næringsdeklarationer er oplysninger, som skal styrke forbrugeren i at vælgeen afbalanceret kost.De gældende regler er fastsat ved to EF-direktiver om hhv. næringsdeklarati-2on og mærkning af fødevarer generelt .Mængden af næringsstofferskal angives pr. 100 gram eller milliliter.Derkansuppleres med portionsangivelser,hvis portionsstørrelsen er klart defi-neret.Som minimum skal anvendes denkorte næringsdeklarationmed følgendeoplysninger (i nævnte rækkefølge): Energi, protein, kulhydrat og fedt.Alternativt kan anvendes denlange næringsdeklaration,som bliver obligato-risk hvis man anpriser en sundhedsvirkning eller en ernæringsfordel ved blotén af de nedenstående ingredienser. Her gælder også en fast rækkefølge:Energi, protein, kulhydrat, heraf sukkerarter, fedt, heraf mættede fedtsyrer,kostfibre og natrium (forbrugeren skal gange med 2,5 for at udregne saltind-hold).Det er frivilligt at opgøre en række yderligere ingredienser. Det er dogobliga-torisk at deklarere alle anpriste næringsstoffer.

Folketinget vedtog beslutning om, at opfordre”regeringen til at arbejde for, at fødevarer skalforsynes med en obligatorisk standardiseret næringsdeklaration, hvor indholdet af næringsstof-fer angives pr. 100 g eller pr. 100 ml”(B120 i Samling 2007-2008, 2. samling)2Rådets direktiv nr. 90/496/EØF om næringsdeklaration af levnedsmidler (som ændret gennemkommissionsdirektiver, senest i 2008) og Rådsdirektiv 2000/13/EF om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samtom reklame for sådanne levnedsmidler

anprisningerne skal være godkendt ifølge anprisningsforordningen . Forord-ningen gælder alle fødevarer, både færdigpakkede og ikke-færdigpakkede.Ernæringsanprisningerer enhver angivelse eller indikation af, at fødevarenharsærlige ernæringsmæssige egenskaber.Det kan f.eks. være et højteller lavt indhold af fedt, sukker eller energi eller indhold af andre stoffer(f.eks. kostfibre eller vitaminer).Forordningens bilag rummer enpositivliste over de anprisninger, der ertilladtesamt hvilkekriterierfødevarer skal overholde for at måtte benytte4anprisningerne . F.eks. må ’fedtfattig’ kun benyttes som anprisning på fødeva-rer med mindre end 3 gram fedt pr. 100 gram faste fødevarer og 1,5 gram pr.100 ml. for væsker.Sundhedsanprisningerer enhver angivelse eller indikation af, at fødevarenhar ensundhedsmæssig effekt.Det kan f.eks. være ved at hævde, at føde-varen kan reducere sygdomsrisici, kan forbedre børns udvikling og helbredeller har andre sundhedsvirkninger.Sundhedsanprisninger skal være tilstrækkeligvidenskabeligt dokumenteret5og godkendes af EFSA for at blive optaget på enpositivlistei forordningen.Medlemslandene kontrollerer denne proces gennem en forskriftskomitéproce-

6

dure .Anprisningsforordningen bygger desuden på princippet om, at du ikke måanprise fødevarer, der samlet set har en negativ effekt på sundheden. F.eks.må du ikke anprise et lavt fedtindhold, hvis et produkt har for meget salt ellersukker i forhold til produktkategorien. For at håndhæve dette skal Kommissio-nen udvikle en rækkeernæringsprofiler,som fastsætter grænseværdiernefor næringsstofferne. Kommissionen har endnu ikke præsenteret ernærings-profilerne, på trods af forordningens deadline den 19. januar 2009. Ernæ-ringsprofilerne vil bl.a. også gøre det umuligt at anprise tilsatte vitaminer ogmineraler til i øvrigt usunde fødevarer.Europa-Parlamentets ordfører, Renate Sommer (EPP), lægger op til at slettedisse profiler og har indtil videre fundet støtte i Miljøudvalget. Det vil betyde atdet kun er anprisninger, som er deciderede vildledende, som vil kunne forby-des.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger(1924/2006/EF af 20. december 2006)4Kommissionens liste over tilladte ernæringsanprisninger kan findes her:http://ec.europa.eu/food/food/labellingnutrition/claims/community_register/nutrition_claims_en.htm5Lister over godkendte og afviste sundhedsanprisninger kan læses her:http://ec.europa.eu/food/food/labellingnutrition/claims/community_register/health_claims_en.htm6Forskriftskomitéproceduren betyder, at Kommissionens forslag kan afvises af et kvalificeretflertal af medlemsstater.

Nye regler på vej om fødevaremærkning - Kommissionens forslagKommissionen fremlagde i februar 2008 sit forslag til en ny forordning omfødevareinformation til forbrugerne (KOM(2008) 40). Forslaget samler EU’sgældende horisontale mærkningsbestemmelser i én forordning, der skaber etfælles grundlag for både mærkning af færdigpakkede fødevarer og andreformer for formidling af fødevareinformation, som f.eks. næringsdeklarationer.Forslaget omfatter enhver form for fødevareinformation og alle fødevarer, derskal markedsføres i EU. Næringsdeklarering af ikke-færdigpakkede fødevarerforbliver dog et nationalt anliggende.Forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger forbliver stort setuændret.

Ændring af reglerne om næringsdeklarationerDen væsentligste ændring i forslaget er revisionen af reglerne om næringsde-klarationer. Således indfører forslaget - med visse undtagelser -obligatorisknæringsdeklarationom energi, fedt, mættet fedt, kulhydrater og salt, somskal påføres forsiden af pakningen. Derudover kan derfrivilligtangives ind-holdet af bl.a. transfedt, umættet fedt, flerumættet fedt, stivelse, kostfibre,proteiner samt vitaminer og mineraler, såfremt de indgår i en betydeligmængde i fødevaren.Med forslaget indføres etnyt koncept for angivelse af næringsstofindhold,idet varens indhold (pr. 100 g/ml eller pr. portion) af energi og visse nærings-stoffer skal angives i forhold til et fastsat referenceindtag, der henviser til etvejledende dagligt indtag for en voksen (også kaldet GDA-mærkning).Referenceværdierne fastsættes i et bilag, som kan ændres af Kommissionengennem komitéprocedure.Formålet med denne type mærkning er at vise, hvor meget den pågældendefødevare giver forbrugeren af energi, fedt, sukker, salt osv. i forhold til et vej-ledende samlet indtag af mad og drikke på én dag (referenceindtaget). Kom-missionens forslag svarer til et vejledende indtag for en gennemsnitlig voksenkvinde, der er begrænset fysisk aktiv.Vin, øl og spiritus er undtagetreglerne om næringsdeklaration. Blandedeprodukter med alkohol (såkaldte alcopops) bliver omfattet af den nye forord-ning. Fem år efter ikrafttræden skal det vurderes, om alle alkoholiske drikkeskal omfattes af reglerne.

Ændring af mærkningsreglerneMed forslaget bibeholdes de vigtigste obligatoriskemærkningsoplysninger,herunder:fødevarens betegnelseingredienslistedatoen for mindste holdbarhed / sidste anvendelsesdatosærlige opbevarings- og anvendelsesforskrifteroprindelsesland (hvis undladelse heraf kan vildlede forbrugeren)alkoholindhold af drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenpro-cent alkohol.De nye mærkningselementer i forslaget omfatter bl.a. krav om mærkning medindhold af allergene ingredienser i alle fødevarer (også ikke-færdigpakkedefødevarer) og nye tekniske krav til udformning af obligatoriske oplysninger,herunder frontplacering og skriftstørrelse (3 mm).

Mulighed for supplerende nationale reglerKommissionens forslag åbner op for, atmedlemsstaterne kan vedtagesupplerende reglerom f.eks. obligatoriske oplysninger om specifikke typereller kategorier af fødevarer, der er begrundet i særlige beskyttelsesværdigehensyn. Danmark vil derfor bl.a. kunne opretholde brugen af nøglehulsmær-ket.Desuden kan medlemsstaterne fortsat selv regulere mærkningen af ikke-færdigpakkede fødevarer.

Udtalelse fra Europa-Parlamentets MiljøudvalgMiljøudvalget har vedtaget et udkast til Europa-Parlamentets samlede udtalel-se. Det skete bl.a. på baggrund af næsten 800 indkomne ændringsforslag,herunder også fra Landbrugsudvalget og Indre markedsudvalget.Den samlede udtalelse blev vedtaget med 52 stemmer for, 2 imod og 5 hver-ken for eller imod. Der var dog meget snævre flertal på en række konkreteændringsforslag i det samlede kompromis, som bl.a. indeholder:Obligatorisk GDA-mærkning(på linje med Kommissionens forslag).Udvidelse til10 obligatoriske næringsstofferi en næringsdeklarationved tilføjelse af protein, fibre samt naturligt og kunstigt transfedt. (desu-den ændres opgørelse af salt til opgørelse af natrium).Obligatorisk angivelse i pr. 100 g/mli næringsdeklarationen. Angivel-sepr. portion kan kun gives som supplement,såfremt portionsstør-relsen er tydeligt angivet sammen med antallet af portioner i pakningen.Portionsindpakkede fødevarer skal deklareres pr. portion. Der læggesdesuden op til at udforme retningslinjer for portionsstørrelser.Uklar holdning tilmærkning på forsiden af pakningen,da et forslagom kun energiindhold på forsiden blev vedtaget (ÆF 140) og et andetforslag, der kræver energi, fedt, mættede fedtsyrer, sukkerarter og saltpå forsiden, også blev vedtaget (ÆF 462).Ingen obligatorisk ernæringsmærkning(trafiklys, nøglehulsmærkereller lignende) (nedstemt med 30 stemmer for, 32 imod).Ingen næringsdeklaration påalkoholiskevarerFjernelse af krav til minimumskriftstørrelse på 3 mm i næringsdeklarati-oner.Ingen mærkning af overfladebehandlede fødevarer (frugt og grønt)Obligatorisk oprindelsesmærkningfor kød, fjerkræ, mælk, frugt oggrønt.

Fødevarer medallergifremkaldende stoffer skal mærkes.Kravetgælder også ikke-færdigpakkede fødevarer, idet der dog tages hensyntil den mest hensigtsmæssige formidlingsform ved salgsstedet.Indførelse afmærkning af imiterede fødevarer(fødevarer, der foregi-ver at bestå af andre ingredienser end dem der er benyttet) med f.eks.”efterligning” eller ”fremstillet med [X] i stedet for [Y]”.Muligheden for at indføre nationale regler er bibeholdt.Sletning afernæringsprofileri anprisningsforordningen (1924/2006),som skulle have sikret, at der ikke kan anprises egenskaber af en føde-varer, som samlet set har en negativ virkning på sundheden.Udtalelsen er stadig kun enforeløbig tilkendegivelse af Parlamentetsholdning.Den kan stadig gennemgå ændringer i forbindelse med behandlin-gen på Europa-Parlamentets session den 17.-20. maj 2010.Der kan hentesyderligere informationom holdninger til og viden om GDA-mærkning og dens alternativer i bl.a. Teknologirådets rapport fra Fødevare-udvalgets høring den 20. maj 2009. Rapporten han læses her:http://www.tekno.dk/subpage.php3?article=1598&toppic=kategori5&language=dk

BilagEuropaudvalgets forhandlingsmandat til regeringen fra 10. juni 2009:”Danmark udtrykker sig generelt positivt over for forslaget, der indeholdermange forbedringer og lægger især vægt på:En udformning af mærkningsreglerne, som sikrer effektiv forbrugerop-lysning;Præcision og enkelhed af hensyn til erhvervets administration af mærk-ningsreglerne, der sikrer harmoniserede mærkningsregler på horisontaltniveau i videst muligt omfang;At næringsdeklaration bliver obligatorisk og får et indhold, der vurderessom et nyttigt redskab for forbrugerne, herunder at protein indgår i denobligatoriske næringsdeklaration;At næringsdeklaration skal være enkel, let forståelig og ernæringsmæs-sigt relevant samt bygge på et solidt ernæringsfagligt grundlag;At næringsdeklaration altid skal foretages pr. 100 g/ml, og at deklarationpr. portion kan være et supplement hertil;At et tilpasset GDA kun bliver et frivilligt supplement til en obligatorisknæringsdeklaration pr. 100 g/ml;At angivelse af portionsstørrelser bliver realistiske, og at det tydeligtfremgår af mærkningen, hvilken portion der ligger til grund for GDA-procenterne;At EFSA eller anden sagkundskab inddrages i forbindelse med fastlæg-gelsen af portionsstørrelser;At der for referenceværdier tages udgangspunkt i én gennemsnitligværdi;At det klart fremgår af mærkningen, hvilken referenceperson der er ud-gangspunktet, så forbrugeren kan forholde sig til det;At der etableres et fælles europæisk ernæringsmærke, som gør det let-tere for forbrugerne at træffe det sunde valg;At al obligatorisk mærkning skal være let læselig;En fleksibel tilgang i forhold til ikke-færdigpakkede fødevarer og fødeva-rer, der pakkes i umiddelbar nærhed af forbrugeren;At produktionsdato skal anføres i hele handelskæden;

Mærkning af frisk frugt og grønt, hvis det efter høst har gennemgået enholdbarhedsforlængende behandling;Mærkning med allergene ingredienser af færdigpakkede fødevarer og atdisse oplysninger med hensyn til ikke-færdigpakkede fødevarer stilles tilrådighed for forbrugerne;Mulighed for at fødevareinformation kan gives i digital form.”Regeringen har oversendt en opsummering over danske interessenters hold-ninger til mandatet, som de er kommet til udtryk i den nedsatteTask Forceom ernæringsdeklaration og ernæringsmærkning.Opsummeringen kanlæses her:http://euo.dk/upload/application/pdf/c099ccbc/09192.pdf