Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del EU-note E 23
Offentligt
Europaudvalget, Socialudvalget ogUdvalget for Udlændinge og IntegrationspolitikEU-konsulenten
Til:Dato:
Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere25. februar 2010
EU-Domstolen fastslår, at en forælder til et barn af en vandrende ar-bejdstager, der er under uddannelse i et EU-land, har opholdsret i landetuanset statsborgerskab og opholdsdirektivets krav om, at de skal rådeover tilstrækkelige ressourcer
SammenfatningEU-Domstolen har afsagt to domme som slår fastAt børn har opholdsret i forlængelse af deres ret til uddannelsesom bosat med en unionsborger, der er vandrende arbejdstagerAt barnets opholdsret er uanfægtelig til uddannelsen er færdiggjortog også omfatter forælderen med den faktiske forældremyndighed– uanset statsborgerskabAt denne opholdsret ikke er betinget af kravet i opholdsdirektivetom at de skal råde over tilstrækkelige ressourcer og en sygeforsik-ring, da den bygger på forordning 1612/68At opholdsretten for forælderen ophører når barnet bliver myndigtmed mindre forælderens omsorg og tilstedeværelse er nødvendigfor færdiggørelsen af uddannelsen
1/5
EU-Domstolen har den 23. februar 2010 afsagt to domme , som slår fast, aten tredjelandsstatsborger kan få opholdsret i et EU-land selv om den pågæl-dende ikke råder over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv. Det gælder,hvis den pågældende er forælder til et barn af en vandrende arbejdstager, ogdette barn er under uddannelse i det værtsland. Forældrenes opholdsret erafledt af børnenes opholdsret som giver dem ret til at færdiggøre uddannel-sen. Det betyder at værtslandet skal udbetale social understøttelse til forælde-ren på lige fod med værtslandets statsborgere.Sagen vedrører om opholdsret skal gives på baggrund af opholdsdirektivet(2004/38) eller der også kan afledes en ret af artikel 12 i forordning 1612/68om arbejdskraftens frie bevægelighed, som ikke er underlagt opholdsdirekti-vets begrænsninger.Den danske regering afgav indlæg i sagerne . Heri argumenterede regeringenfor at opholdsdirektivet regulerede området udtømmende og der dermed ikkekunne gives opholdsret uden krav om at råde over tilstrækkelige midler.Dommene går således imod de danske indlæg.2
1
Sagernes faktiske omstændighederSagerne drejer sig om opholdsretten for den somaliske Fru Ibrahim og denportugisiske Fru Teixeira, der begge bor i UK med deres børn, som er underuddannelse.Nimco Hassan Ibrahimer somalisk statsborger og kom til UK i februar 2003for at slutte sig til sin ægtefælle Hr. Yusuf, der er dansk statsborgere og ar-bejdede i UK fra juni 2003 til marts 2004. Med sig havde hun sine tre børn(danske statsborgere) og fødte et fjerde barn i UK. Fru Ibrahim blev separeretfra Hr. Yusuf efter hans udrejse af UK i 2004 og har siden boet i UK med sinefire børn, hvoraf de to ældste går i offentlig skole. Fru Ibrahim var og er ikkeselvforsørgende, men erhelt afhængig af sociale ydelser.I 2007 ansøgte fru Ibrahim om bolighjælp og fik afslag af London Borough ofHarrow, der vurderede, at hun ikke havde ophold i UK i medfør af EU-retten.Fru Ibrahim fik dog medhold i sin appel, som tildelte hende ophold på grund-lag af artikel 12 i forordning 1612/68 eftersom hun havde den faktiske foræl-dremyndighed over børnene, som er under uddannelse og ægtefællen er enunionsborger, som har arbejdet i UK.
1
Sag C-310/08 “London Borough of Harrow mod Nimco Hassan Ibrahim”, og sag C-480/08”Maria Teixeira mod London Borough of Lambeth”2Se bilagene Alm. del (08) – bilag 236 og Alm. del (08) – bilag 563
2/5
Afgørelsen blev anket af London Borough of Harrow og på den baggrund erdet præjudicielle spørgsmål blevet forelagt EU-Domstolen.Maria Teixeiraer portugisisk statsborger og har boet i UK siden 1989, da hunankom med sin portugisiske mand. De fik en datter i 1991, blev senere skiltog forblev alle i UK. Siden 1991 har Maria Teixeira med mellemrum haft ar-bejde i UK.I 2006 afgjorde en domstol at datteren skulle bo hos faderen, men måtte haveal den kontakt med moderen, som hun ønskede. Datteren flyttede dog ind hossin moder i marts 2007 efter at være påbegyndt en uddannelse i barnepleje.Herefter søgte Maria Teixeira om bistand til at finde en bolig for hjemløse.Hun fik afslag på ansøgningen, da London Borough of Lambeth ikke mentehun levede op til kriterierne om tilstrækkelige midler i opholdsdirektivet. MariaTeixeira ankede sagen tre gange og anerkendte at hun ikke havde opholdsreti medfør af opholdsdirektivet, men at hun alene byggede sin opholdsret påartikel 12 i forordning 1612/68 da hendes datter var under uddannelse og hun3havde den faktiske forældremyndighed.
Hvilke regler drejede sagerne sig om?Sagerne skyldtes en tvivl om fortolkningen af to EU-retsakter, nemlig på denene side forordning 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed og på denanden side opholdsdirektivet fra 2004.Artikel 12 i forordning 1612/68 bestemmer nemlig, at hvis en EU-statsborgerer eller har været beskæftiget i et andet EU-land, har hans børn, hvis de erbosat det sidstnævnte EU-land, adgang til almindelig undervisning, lærlinge-uddannelse og faglig uddannelse på samme vilkår som statsborgere i EU-landet.Opholdsdirektivet fra 2004, som delvis ændrede forordning 1612/68 (dog ikkeartikel 12), regulerer opholdsretten for unionsborgere og deres familie i EU.Hvis ikke unionsborgeren er arbejdstager er det en betingelse for indrømmel-se af opholdstilladelse, at unionsborgeren og familiemedlemmerne er selvfor-sørgende og omfattet af en sygeforsikring.Spørgsmålet var derefter, om opholdsdirektivet udtømmende regulerede be-tingelserne for tildeling af opholdsret, eller om der alene af forordning 1612/68
3
Denne udlægning af artikel 12 i forordning 1612/68 blev fastlagt af Domstolen i Baumbast-dommen (C-413/99) fra 2002 – inden opholdsdirektivet blev vedtaget i 2004.
3/5
kunne afledes en opholdsret for forældrene til skolesøgende børn uafhængigaf betingelserne i opholdsdirektivet.
Dommenes præmisserSelvstændig opholdsret i forbindelse med uddannelseDomstolen indleder med at fastslå, at artikel 12 i forordning 1612/68 giverenselvstændig opholdsret til et barn af en vandrende arbejdstager, somfølge af barnets ret til at gennemføre en uddannelse i værtslandet..Op-holdsretten forlænger sig desuden til forælderen med den faktiske forældre-myndighed uanset dennes statsborgerskab.Barnets selvstændige opholdsret kan ikke anfægtes og ophører ikke ved uni-onsborgerens skilsmisse, udrejse eller arbejdsophør. Rettigheden forudsætterkun at barnet har boet med en eller begge forældre i værtslandet i en periodehvor mindst én af dem var bosat dér som arbejdstager. Bestemmelsen i for-ordningens artikel 12 skal derfor anvendes uden hensyn til EU-rettens øvrigekriterier for opholdsret. Dette følger af Domstolens praksis sidenBaumbast-4dommen.Domstolen tilføjer, atopholdsdirektivet ikke giver anledning til at begræn-se denne opholdsret.Domstolen påpeger, at artikel 12 i forordning 1612/68hverken blev ændret eller ophævet med opholdsdirektivet i 2004 i modsæt-ning til andre artikler i forordningen. Forarbejderne til opholdsdirektivet viserdesuden at det var hensigten at udarbejde reglerne i overensstemmelse medBaumbast-dommen.Kravet om tilstrækkelige ressourcer og sygeforsikringDomstolen anfører videre, atbarnets og forælderens opholdsret ikke erbetinget af selvforsørgelse.Fortolkningen støttes bl.a. af opholdsdirektivet,som i artikel 12, stk. 3 bestemmer, at”hvis en unionsborger udrejser fra værtsmedlemsstaten eller af-går ved døden, bevarer unionsborgerens børn eller den person,som har den faktiske forældremyndighed, uanset nationalitet, ret-ten til ophold, hvis børnene opholder sig i værtsmedlemsstatenog er tilmeldt en uddannelsesinstitution, indtil de har afsluttet de-res studier”Ibrahim-dommens præmis 57
4
Se fodnote 3
4/5
Domstolen slår således fast, at når opholdsret gives med udgangspunkt iartikel 12 i forordning 1612/68,kan værtslandet ikke stille krav om at bar-net og forælderen råder over tilstrækkelige ressourcer til ikke at blive enbyrde for det sociale systemi værtslandet.
Opholdsret for forældre til myndige børnI Teixeira-sagen stilles ydermere spørgsmålet om hvorvidt forælderens op-holdsret ophører når barnet under uddannelser bliver myndigt. I sagens tilfæl-de, fyldte Maria Teixeiras datter 18 år i 2009 og blev dermed myndig i UK.Domstolen anfører, at derikke er nogen aldersgrænse for barnets adgangtil uddannelse,som følge af artikel 12 i forordning 1612/68. Det medfører, atbarnets afledte opholdsret gælder indtil barnet har gennemført sin uddannel-se.For forælderens vedkommende fastslår Domstolen, at opholdsretten somudgangspunkt ophører, når barnet bliver myndigt og principielt må antages atkunne klare sig selv. Menforælderens opholdsret bevares, hvis det myn-dige barn under uddannelse fortsat har behov for forælderens tilstede-værelse og omsorg for at kunne fortsætte og afslutte sin uddannelse.
Med venlig hilsen
Anders Nymark (3638)
5/5
