1. Godkendelse

Europa-Parlamentet godkendte Barroso II-kommissionen med stort flertal, idet488 medlemmer stemte for, 137 imod og 72 undlod at stemme. Den nyeKommission sidder til 31. oktober 2014.Forud var gået en debat, hvor de største grupper tilsluttede sig den nyeKommission. PPE (Europæiske Folkeparti/Kristelige Demokrater) har aldrigværet i tvivl. De stemte tidligere for Barroso som formand for Kommissionenog var også positivt indstillet over for Barroso´s oprindelige forslag til sam-mensætning af Kommissionen.S&D (Det Progressive Forbund af Socialdemokrater) stemte ikke for Barrososom formand for Kommissionen, men valgte at støtte den ændrede sammen-sætning af Kommissionen i den endelige afstemning.Også ALDE (Alliancen af Liberale og Demokrater) støttede den foreslåedeKommission, medens GUE (Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe), DeGrønne og EFD (Europæiske Frihed og Demokrati) stemte imod Kommissio-nen, både af politiske grunde, men også fordi flere fandt, at visse af kommis-særkandidaterne ikke var gode nok.

ECR (Europæiske Konservative og Reformister) undlod at stemme. Gruppenstøttede Barroso ved hans valg som formand for Kommissionen, men fandt,at flere at kommissærkandidaterne var for svage. Man ønsker er ændret god-kendelsesprocedure, således at Parlamentet kan stemme om hver enkeltkommissær.Søren Søndergaard (GUE) tog ordet under debatten og lykønskede Barrosomed at have sammensat en Kommission, som afspejler hans politiske projekt.Det er imidlertid ikke en Kommission, som han kan støtte, sagde han.Den nye Kommission skal nu godkendes af Det Europæiske Råd, der træfferafgørelse med kvalificeret flertal.

2. Rammeaftale mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen

Sammen med forhandlingerne om godkendelse af Kommissionen har Europa-Parlamentet også forhandlet med Kommissionen om en rammeaftale omsamarbejdet under dette Parlaments valgperiode.Hovedlinjerne i denne aftale blev godkendt af Europa-Parlamentet og Kom-missionen forud for den endelige afstemning om den nye Kommission.Aftalen, der danner grundlag for at etablere ”et særligt partnerskab mellemEuropa-Parlamentet og Kommissionen” giver øgede beføjelser til Europa-Parlamentet, herunder om:Princippet om ligebehandling mellem Europa-Parlamentet og Rådet,bl.a. i relation til adgang til møder i Kommissionen og information omKommissionens møder med nationale eksperter.Formanden for Europa-Parlamentet inviteres til møder i Kommissi-onskollegiet, ligesom formanden for Kommissionen deltager i Europa-Parlamentets Formandskonference (formand, næstformænd og for-mænd for de politiske grupper i Europa-Parlamentet).Kommissionen skal inden for tre måneder svare Europa-Parlamentet,om den vil følge en opfordring fra Parlamentet om at fremsætte et lov-forslag. Hvis Kommissionen vælger at fremsætte forslaget, skal detske inden for et år.Der skal være et tæt og tidligt samarbejde mellem Kommissionen ogEuropa-Parlamentet om forslag til fremsættelse af lovforslag som føl-ge af Borgerinitiativet.Kommissionen skal levere vurderinger af lovforslagenes virkninger(impact assessment) på et tidligt tidspunkt og på en måde, der sikrervurderingernes neutralitet. De skal tillige indeholde en vurdering af,hvad følgerne vil være ved ikke at fremsætte det pgl. lovforslag. Vur-

deringerne skal sendes til det relevante udvalg i Europa-Parlamentetinden for den 8-ugers periode, som de nationale parlamenter har til atvurdere forslagenes overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.Kommissionen skal informere Europa-Parlamentet om traktatkræn-kelsesprocedurer, som den indleder.Kommissionen skal støtte Europa-Parlamentet i de kommende for-handlinger om oprettelse af den fælles udenrigstjeneste EEAS (Euro-pean External Action Service), herunder sikre en gennemskuelig pro-cedure for udnævnelsen af EU´s Særlige Repræsentanter og ambas-sadører.I lighed med spørgetimen til Kommissionsformanden, skal også deandre kommissærer være til rådighed for en spørgetime under Par-lamentets sessioner.Kommissionen vil styrke informationen til Parlamentet om forhandlin-ger om internationale aftaler.Kommissionen vil støtte Parlamentets ønske om at deltage i internati-onale konferencer på observatørbasis.Hvis Europa-Parlamentet udtrykker mistillid til en kommissær, skalformanden for Kommissionen grundigt overveje at anmode den pgl.kommissær om at fratræde eller forklare sin beslutning om ikke at gø-re dette i Parlamentets kommende session.Kommissionen inddrager Europa-Parlamentet i fastlæggelsen af detÅrlige Arbejdsprogram.

Denne rammeaftale danner grundlaget for en mere detaljeret samarbejdsafta-le, som forhandles her i foråret og forventes vedtaget i maj/juni i år.

3. Processen: Høringer m.v.

Alle de 26 godkendte kommissærer har som bekendt været til høringer i derelevante udvalg i Europa-Parlamentet. Det var for mange af dem, som ud-trykt af Connie Hedegaard, ”den længste eksamen hun havde været til”.Medens der er delte meninger om resultatet af de enkelte høringer - sombekendt fik modstand i Europa-Parlamentet den bulgarske kommissærkandi-dat Rumiana Jeleva til at trække sig - er der stort set enighed om, at proces-sen har været nyttig både i relation til at få en bedre Kommission og i relationtil Europa-Parlamentets demokratiske legitimitet og omdømme.

4. Porteføljer

Fordelingen af porteføljer i den nye Kommission har været et varmt emneunder høringerne af kommissærkandidaterne og i forhandlingerne i de politi-ske grupper. På et tidspunkt var der et stærkt pres på Barroso om at tildele dekommissærkandidater, der havde klaret sig mindre godt (Kroes, Rehn, Andor)

andre porteføljer, men ved Jelevas fratræden, kom der mere ro over forhand-lingerne, og de største grupper blev enige om at godkende Kommissionenuden ændring i porteføljerne.Der er dog stadig delte meninger mellem MEP´erne om den nye Kommissionsevne til at fungere som følge af sammenfaldende, ikke klare kompetenceom-råder:- Connie Hedegaard skal som klimakommissær dele ansvar med SloveniensJanez Potocnik, der har ansvaret for miljø, og med tyske Günter Oettinger,der er ansvarlig for energi.- Det samme gælder for svenske Cecilia Malmström, der er ansvarlig for IndreAnliggender, Viviane Reding fra Luxemborg, der har retsanliggender, funda-mentale rettigheder og borgerskab og László Andor, Ungarn, der bl.a. er an-svarlig for anti-diskrimination.- Letlands udviklingskommissær Andris Piebalgs har sammenfaldende kom-petencer med den nye bulgarske kommissær Kristalina Georgieva. Beggeskal sammen med tjekkiske Stefan Füle, der er ansvarlig for udvidelse ognaboskabspolitik, samarbejde med Cathrine Ashton, der er blevet en slagsovernæstformand i Kommissionen i kraft af sin post som Høj Repræsentantfor udenrigsanliggender. (Det sås tydeligt under godkendelsesproceduren iEuropa-Parlamentet, hvor hun sad ved siden af Barroso, medens de andrekommissærer sad bag ved).- På den anden side er Ashton afhængig af den slovakiske kommissær Sef-covic, der er ansvarlig for personale, herunder besættelse af stillinger i denfælles udenrigstjeneste (EEAS).I Europa-Parlamentet er der ikke tvivl om, at denne strategi fra Barrosos sideer helt bevidst. Der er imidlertid delte meninger om, hvorvidt de opdelte porte-føljer vil betyde vanskelige beslutningsgange i Kommissionen eller en styrkel-se af den kollektive enighed i Kommissionen. Nogle MEP´er mener også, athovedformålet med opdelingen er at styrke Barroso selv.Kontakten til de nationale parlamenter kommer til at ligge hos Maros Sevco-vic, der har ansvaret for forholdet til institutionerne og administration. I Barro-so I-kommissionen var forholdet til de nationale parlamenter varetaget afMargot Wallström, der var næstformand og havde en mere fremtrædenderolle i Kommissionen bl.a. som ansvarlig for kommunikation og information.

Europaudvalget

Folketingets repræsentant v/EU

Til:

Dato:

Europa-Parlamentets godkendelse af Kommissionen (Barroso II)

1.

2.

3.

4.

Godkendelsen

Rammeaftale mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen

Processen: Høringer m.v.

Porteføljer

1. Godkendelse

2. Rammeaftale mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen

3. Processen: Høringer m.v.

4. Porteføljer