EU-note - 2009-10 - E 11: Brugen af Fælles Beslutningstagen og 1. behandlingsaftaler i Europa-Parlamentets 6. valgperiode (2004-2009) i forhold til 5. valgperiode (1999-2004)

Fælles Beslutningstagen (codecision)Den såkaldte ”fælles beslutningstagen” blev indført ved Maastricht-traktatenog ændret ved Amsterdam-traktaten og Nice-traktaten. Når Lissabon-traktaten træder i kraft vil proceduren blive omdøbt til ”Den almindelige lovgiv-ningsprocedure” og vil komme til at dække 75 pct. af alle lovgivningsområder.Blandt andet vil områder, hvor Europa-Parlamentet tidligere kun skulle høresom et lovgivningsforslag, som landbrug, fiskeri, international handel og frihed,sikkerhed & retfærdighed, komme til at høre under den almindelige lovgiv-ningsprocedure.AntalEn opgørelse over antallet af forslag, der blev vedtaget ved fælles beslut-ningstagen viser en moderat stigning fra 1999-2004 (403 forslag) til 2004-2009 (454 forslag). Stigningen kan til dels tilskrives det stigende antal forslagvedr. området for Retlige og Indre Anliggender, der ifølge Amsterdam-traktaten blev overført til området for fælles beslutningstagen 5 år efter dennævnte traktats ikrafttræden (1999).Den samme tendens ser man på antallet af forslag, fremsat af Kommissionenunder fælles beslutningstagen, idet Kommissionen i årene 1999-2004 frem-satte 517 forslag, og i årene 2004-2009 546 forslag.Hvilke forslag?Ser man mere konkret på, hvilke forslag, der er tale om, er det opfattelsen, atforslagene i den netop afsluttede 6. valgperiode er blevet mere tekniske ogukontroversielle. Det ses f.eks. ved, at 54 forslag under den fælles beslut-ningstagen vedrørte tilpasning af den eksisterende lovgivning til den nye Ko-mitologi-procedure (gennemførelse af vedtagne retsakter), samt at en delforslag som led i simplificerings-processen havde til hensigt at forenkle ogophæve eksisterende forslag. Desuden var der flere forslag (12) om ledelse afEU-agenturer.UdvalgFordelingen af forslagene på udvalg i Europa-Parlamentet har været stabil ivalgperioden 2004-2009, og der er ikke sket store ændringer i den procentvi-se fordeling mellem udvalgene. Udvalget for Miljø, Folkesundhed & Fødeva-resikkerhed (20 pct.) og Transport & Turismeudvalget (11,4 pct.) har haft denstørste del af forslagene under fælles beslutningstagen. Undtagelsen harværet Udvalget for Borgernes Rettigheder og Retlige & Indre Anliggender, derhar set en stor stigning i antallet af behandlede forslag (fra 8 til 38 forslag =8,4 pct. af samtlige forslag).

1. behandlingsaftalerAftaler om vedtagelse af lovgivningsforslag mellem Europa-Parlamentet ogRådet på et tidspunkt, der ligger forud for Europa-Parlamentets 1. behandlingog Rådets fælles holdning, er blevet stadig mere omfattende. Denne procedu-re blev indført ved Amsterdamtraktaten.AntalHvor antallet af vedtagelser gennem proceduren for fælles beslutningstagenhar været nogenlunde stabil over de senere år, er der sket en væsentlig æn-dring i tidspunktet for beslutningerne, idet beslutninger ved 1. behandling nuer blevet det normale.1999-2004(5. valgperiode):28 %50,1 %21,8 %2004-2009(6. valgperiode):72 %22,9 %5,1 %

Dertil kommer, at hvad angår 2.behandlingsaftalerne i 2004-09 var 10,8 pct.de såkaldte ”tidlige 2.beh.-aftaler”, hvor aftalen indgås efter Europa-Parlamentets 1.behandling, men inden Rådets fælles holdning.Antallet af 1.behandlingsaftaler har været støt stigende fra 2000 (17 pct.) til2007 (58 pct.) for herefter at stige kraftigt til i dag at udgøre 80 pct. af samtligevedtagelser under den fælles beslutningstagen.UdvalgUdvalgene i Europa-Parlamentet har udviklet forskellig praksis vedrørendebehandlingen af forslag under fælles beslutningstagen.Nogle udvalg benytter i vidt omfang 1.behandlingsaftaler (Retsudvalget: 94pct., Udvalget for Borgerrettigheder og Retlige & Indre Anliggender: 84,2 pct.,Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed: 62,6 pct.), medensandre udvalg følger en mere varieret fremgangsmåde, f.eks. Transport & Tu-rismeudvalget, der havde 38,5 pct. 1.beh.-aftaler, 38,5 pct. 2.beh.-aftaler og23 pct. ved forligsprocedure.Der er flere forklaringer på stigningen i 1.behandlingsaftaler. Blandt andetnævnes:-Større kendskab til proceduren.-At der kun kræves et simpelt flertal i Europa-Parlamentet for at vedta-ge forslag ved 1. behandling.-Bedre samarbejde mellem institutionerne.-Større antal af tekniske og ukontroversielle forslag.

TidsforbrugDer er en klar tendens til, at både 1.- og 2.behandlingsaftaler tager længeretid end tidligere.I valgperioden 1999-2004 tog 1.behandlingsaftaler i gennemsnit 11 måneder.I 2004-09 var det steget til 16,2 måneder. For 2.behandlingsaftaler er stignin-gen fra 24,5 måneder til 29,7 måneder.Anvendelsen af 1.behandlingsaftaler begrundes ofte med effektivitetshensyn,men selv om brugen af 1.behandlingsaftaler er steget markant i perioden2004-09, er det samlede tidsforbrug for alle beslutninger under den fællesbeslutningstagen i denne periode kun faldet lidt.I 1999-2004 tog behandlingen af et forslag under fælles beslutningstagen igennemsnit 22 måneder. I 2004-09 er dette tal faldet til 20,7 måneder.Dette forklares med, at selvom der er kommet flere tekniske og ukontroversi-elle forslag (der øger mængden), er der også kommet flere væsentlige ogpolitisk kontroversielle forslag (der øger tidsforbruget).Der er en bekymring i Europa-Parlamentet om, at de 8 uger, der skal brugesaf de nationale parlamenter til at vurdere subsidiaritets-spørgsmålet, vil for-længe processen, da Europa-Parlamentet ikke kan træffe beslutning i denneperiode. Ud fra ovennævnte tal for tidsforbruget synes denne bekymringgrundløs. For det første fordi 1.behandlingsaftaler i gennemsnit tager 16,2måneder og for det andet fordi Europa-Parlamentet mener, at der godt kantræffes uformelle aftaler med Rådet før 1.behandlingen, så længe den formel-le vedtagelse ved 1. behandling ligger efter 8-ugers fristens udløb.