Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 91
Offentligt
762064_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 6. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 6. november 2009
Kl. 11.10
Vær. 2-133
Anne-Marie Meldgaard (S), formand, Kim Andersen (V),
Michael Aastrup Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Helle
Sjelle (KF), Kim Mortensen (S), Jeppe Kofod (S), Jesper
Petersen (SF), Hanne Agersnap (SF), Lone Dybkjær
(RV), Line Barfod (EL)
Finansminister Claus Hjorth Frederiksen og udviklingsmi-
nister Ulla Tørnæs
Desuden deltog:
FO
Punkt 1. Rådsmøde nr. 2972 (økonomi og finansministre) den 10.
november 2009
Dagsordenspunkt 1,2, 3 og 7 henhører under Finansministeriets ressort.
Dagsordenspunkt 4 henhører under både Finansministeriets og Økonomi- og
Erhvervsministeriets ressort.
Dagsordenspunkt 5 og 8 henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriets
ressort.
Dagsordenspunkt 6a, 6b og 6c henhører under Skatteministeriets ressort.
Finansministeren:
Sagen vedrørende kapitalkravsdirektivet forelægges til for-
handlingsoplæg, mens de øvrige sager forelægges til orientering.
Jeg kan i øvrigt henvise til de aktuelle notater for sagernes nærmere indhold.
1. Opfølgning på G20-finansministermøde den 6. og 7. november
Rådsmøde 2972 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 62, senest behandlet i EUU
16/10-09)
Finansministeren:
Jeg forventer på det kommende Økofin en eventuel afrappor-
tering fra og opfølgning på G20-finansministrenes møde i dag og i morgen.
G20 stats- og regeringscheferne nåede på Pittsburgh-mødet i september til enig-
hed om en række nye initiativer, herunder en styrkelse af rammerne for overvåg-
ning og koordinering af G20-landenes økonomiske politikker.
G20-finansministrene ventes at drøfte den videre implementering heraf, ligesom
der ventes en drøftelse af reformer af de internationale finansielle institutioner,
klimafinansiering og finansiel regulering.
173
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09
6. Europaudvalgsmøde 6/11-09
2. Opfølgning på Det Europæiske Råds møde den 29. og 30. oktober
2009
Rådsmøde 2972 – bilag 1 (samlenotat side 5)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 64, senest behandlet i EUU
16/10-09)
Finansministeren:
Det er planen, at vi skal følge op på mødet i Det Europæiske
Råd den 29.-30. oktober. Jeg forventer, at vi blandt andet skal fortsætte vores
drøftelser af exitstrategier med fokus på den finanspolitiske konsolidering samt
det videre arbejde med styrkelse af de tilsynsmæssige rammer i EU.
Med hensyn til exitstrategierne har Det Europæiske Råd endosseret konklusio-
nerne fra Økofin den 20. oktober og har anmodet os om på dette grundlag at ar-
bejde videre med exitstrategierne. Konklusionernes hovedprincipper er:
For det første at de koordinerede exitstrategier skal indebære en konsistent im-
plementering af stabilitets- og vækstpagten.
For det andet at alle EU-lande under forudsætning af et bæredygtig opsving skal
starte konsolideringen senest i 2011.
For det tredje at konsolideringen i de fleste lande bør være mere ambitiøs end
hovedreglen om strukturelle budgetforbedringer på 0,5 pct. af BNP.
For det fjerde at reformer og styrkede nationale finanspolitiske rammer kan un-
derstøtte konsolideringen og finansernes langsigtede holdbarhed.
Jeg forventer ikke, at der bliver tale om nye konklusioner eller andre formelle be-
slutninger, men drøftelser om, hvordan principperne kan videreudvikles med hen-
blik på at aflægge rapport til Det Europæiske Råd i december.
De fælles principper for exitstrategier skal endvidere udmøntes i anbefalinger til
de enkelte lande. Planen er fortsat, at vi på rådsmødet den 2. december i år ved-
tager henstillinger til alle lande, som vil have uforholdsmæssigt store underskud i
2008 og/eller 2009, og at vi tilsvarende næste år vedtager henstillinger til de lan-
de, som først får underskud over 3 pct. af BNP i 2010. Langt størstedelen eller
muligvis alle EU’s lande vil komme ind i underskudsproceduren.
Det ventes fortsat at være et bærende princip for anbefalingerne, at lande med
relativt store underskud vil få relativt lange frister, men til gengæld også bør gen-
nemføre lidt større årlige budgetforbedringer.
I forhold til arbejdet med styrkelse af EU-tilsynsrammerne er det muligt, at det
svenske formandskab vil orientere om de videre planer for drøftelserne om etab-
lering af de tre nye EU-tilsynsmyndigheder samt arbejdet med at styrke rammer-
ne for at forebygge og løse finansielle kriser. Endelig vil formandskabet formentlig
orientere om nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal drøfte den interne byrde-
fordeling af den internationale klimafinansiering.
174
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09
6. Europaudvalgsmøde 6/11-09
Kim Mortensen
syntes – måske lidt i modsætning til regeringens finanslovs-
partner – at det ville være en fordel, at Danmark førte en økonomisk politik,
der gjorde, at Danmark kunne overholde konvergenskravene, og bad finans-
ministeren komme lidt nærmere ind på, hvor langt vi skal ud i fremtiden, før
Danmark overholder konvergenskravene. Han forstod, at vi aktuelt opererer
med et budgetteret underskud på 5 pct. af BNP i 2010, og hvis man kun skal
reducere det med 0,5 pct. af BNP om året, vil der jo gå et antal år, før vi
kommer i en situation, hvor vi kan overholde kravene.
Finansministeren
ville nødig gå ind i en polemisk diskussion med Kim Mor-
tensen om brugen af statsfinanserne, men han fornemmede på spørgsmålet,
at S og SF mente, det var forkert at have et underskud på statsfinanserne,
som var større end 3 pct., og spurgte derfor, hvor de to partier ville finde de
besparelser i størrelsesordenen 20-30 mia. kr., som skulle til, hvis vi skulle
nedbringe underskuddet til 3 pct. i 2010. Han tilføjede, at han mente, det var
rigtigt i den nuværende situation at have et så stort underskud for at mildne
konsekvenserne af krisen for den danske befolkning.
Kim Mortensen
syntes ikke, det var lykkedes finansministeren at undgå at
blive polemisk. Han præciserede, at hans spørgsmål ikke handlede om, hvor
stort underskuddet på statsfinanserne skulle være i 2010, men om, hvornår vi
kunne forvente at have nedbragt budgetunderskuddet til 3 pct. Han tilføjede,
at det ikke mindst er interessant, fordi statsministeren har sagt, at det er afgø-
rende for, hvornår man kan forestille sig at der kommer en dansk folkeaf-
stemning om euroen.
Jesper Petersen
mente heller ikke, det lykkedes finansministeren at undgå at
være polemisk. Han præciserede, at SF ikke kritiserer, at der er et budgetun-
derskud i 2010, men mener, at man bruger pengene forkert og ikke har været
gode nok til at modarbejde krisen. Jesper Petersen mente ligesom Kim Mor-
tensen, at det er interessant, hvornår vi kommer ned på et underskud på 3
pct. af BNP, fordi det ifølge regeringens egen udlægning er det, der står i ve-
jen for en dansk folkeafstemning om euroen. Han så frem til at se regeringens
egen vurdering, som kommer omkring årsskiftet.
Finansministeren
fandt det svært at svare på Kim Mortensens spørgsmål,
idet man ikke vidste, hvornår krisen var overstået. Vi kan se et lys forskellige
steder, og der er tegn på stabilisering, men vi ved ikke, hvornår krisen er
overstået. Vi forventer i slutningen af næste år at komme ind under procedu-
ren for lande, som har et for stort underskud, og så vil der blive fastsat et
åremål, måske 2-3 år, inden for hvilket vi skal være tilbage på de 3 pct. af
BNP. Her vil der givetvis være forskel på landene, idet situationen har forskel-
lig alvor i de forskellige lande.
175
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09
6. Europaudvalgsmøde 6/11-09
3. Holdbarhed af offentlige finanser
Rådskonklusioner
Rådsmøde 2972 – bilag 1 (samlenotat side 10)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 370 (side 1156, senest behandlet i
EUU 30/4-09)
Finansministeren:
Jeg forventer, at vi på det kommende møde vil vedtage råds-
konklusioner om holdbarheden af de offentlige finanser i EU.
Baggrunden er en rapport fra Kommissionen, der vurderer de langsigtede hold-
barhedsudfordringer for de offentlige finanser i de enkelte EU-lande, bl.a. på bag-
grund af den demografiske udvikling med flere ældre og en faldende arbejdsstyr-
ke, der sætter de offentlige finanser i alle EU-lande under pres.
Dertil kommer, at den økonomiske krise har øget holdbarhedsudfordringen. Alle
EU-lande skal nu tackle de langsigtede demografiske udfordringer, samtidig med
at man skal bringe finanspolitikken tilbage på sporet efter de meget store finans-
politiske ekspansioner.
Hovedresultatet af Kommissionens rapport er, at EU-landene skal stramme fi-
nanspolitikken med i gennemsnit 6,5 pct. af BNP, hvis ikke den offentlige gæld
skal løbe løbsk på længere sigt.
Konklusionerne ventes på den baggrund at slå fast, at der er tale om betydelige
holdbarhedsudfordringer i mange lande, som kræver politisk handling i form af
konsolidering og langsigtede reformer, der kan dæmpe udgiftspresset.
Kommissionens rapport vurderer, at Danmarks finanser er omtrent holdbare.
Regeringen vil omkring årsskiftet foretage sin egen vurdering af de samlede lang-
sigtede udfordringer for finanspolitikken som led i det danske konvergenspro-
gram.
Jeg ser under alle omstændigheder Kommissionens holdbarhedsrapport som et
vigtigt input til drøftelserne af, hvordan de langsigtede holdbarhedsudfordringer
for de offentlige finanser i alle EU-landene kan håndteres.
Regeringen kan støtte udkastet til rådskonklusioner.
Pia Adelsteen
spurgte, hvorfor EU egentlig skal blande sig i de danske of-
fentlige finanser, når vi ikke er med i euroen.
Lone Dybkjær
glædede sig til at se den rapport, som regeringen vil udarbej-
de ved årsskiftet, som gør status over de samlede finanspolitiske udfordrin-
ger. Hun vidste godt, at det står værre til i en række andre lande, og spurgte,
hvad den ikke særlig gode situation egentlig betyder for euroen.
Finansministeren
svarede Pia Adelsteen, at det er vækst- og stabilitetspag-
ten, som vi har tilsluttet os, der indeholder kravet om 3 pct. af BNP. Det har
ikke noget med euroen at gøre.
176
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09
6. Europaudvalgsmøde 6/11-09
Finansministeren sagde til Lone Dybkjær, at han ikke troede, at det betød no-
get for eurokursen, hvordan et enkelt lands finanser er, idet det netop er styr-
ken i euroen, at man er med i et stort fællesskab.
Lone Dybkjær
var klar over, at det ikke betød noget for euroen, om et enkelt
land havde underskud, men der er jo mange lande, der ikke opfylder kravene.
Finansministeren
svarede, at i lyset af, at alle lande – herunder USA og
Rusland – har været i krise, mente han ikke, underskuddene i EU-landene
have udgjort noget særskilt problem for euroen.
177
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09
762064_0006.png
6. Europaudvalgsmøde 6/11-09
4. Bedre regulering
Rådskonklusioner
KOM (2009) 0544, KOM (2009) 0015
Rådsmøde 2972 – bilag 1 (samlenotat side 17)
EUU alm. del (042) – bilag 215 (regeringens liste over 50 danske
forslag til bedre regulering)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 451, side 1250 (senest behandlet i
EUU 20/5-09 forud for rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-09)
EUU alm. del (08) – bilag 302 (side 873, behandlet i EUU 27/2-
09 forud for rådsmøde økofin 10/3)
EUU alm. del (08) – bilag 302 (side 879, senest behandlet i EUU
27/2-09 forud for rådsmøde konkurrence 5-6/3-09)
Rådsmøde 2832 – bilag 4 (Erhvervsministeriets referat af
rådsmøde 22/11-07) (behandlet i Statsministeriet 16/11-07 pga.
valg)
Kommissionens handlingsprogram (behandlet på rådsmøde
økofin 30/1-07):
KOM (2005) 0097 - bilag 1 (grundnotat af 9/5-95)
Bilag (012) 1032 (grundnotat af 8/8-02)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (06) - bilag 191 (side 706, senest behandlet i EUU
26/1-07)
EUU alm. del (06) - bilag 28 (side 18, behandlet i EUU 6/10-06)
(05) side 223 (behandlet i EUU 4/11-05)
Kommissionens anden strategiske meddelelse
Rådsmøde 2784 - bilag 1 (samlenotat vedr. rådsmøde
konkurrenceevne 19/2-07 indeholdende høringssvar)
KOM (2006) 0689 - svar på spørgsmål 1 (om tiltag til at sikre
reduktion i administrative byrder)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) - bilag 463 (side 1304, senest behandlet i
EUU 19/9-08)
Finansministeren:
Økofin ventes at drøfte Kommissionens meddelelse om bed-
re regulering i EU og at vedtage rådskonklusioner herom.
Meddelelsen indeholder status for og konkrete forslag til Kommissionens arbejde
med regelforenkling. Med meddelelsen har Kommissionen imødekommet Økofins
opfordring fra mødet i marts om at fremsætte forenklingsforslag på alle 13 priorite-
rede områder.
Desuden øger Kommissionen sit mål om administrative lettelser af EU-lovgiv-
ningen for erhvervslivet fra 25 pct. til 33 pct.
178
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09
6. Europaudvalgsmøde 6/11-09
Regeringen støtter, at Rådets konklusioner opfordrer Kommissionen til at overvå-
ge implementeringen af forenklingsforslagene tæt, og at der fortsat arbejdes på
nye forenklingsforslag.
Regeringen støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU, der ligger i naturlig
forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser herhjem-
me.
Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse
og det videre arbejde med at lette de administrative byrder.
FO
5. (Evt.) Kapitalkravsdirektivet
Sagen ventes vedtaget på et kommende rådsmøde
KOM (2009) 0362
Rådsmøde 2972 – bilag 1 (samlenotat side 20)
KOM (2009) 0362 – bilag 2 (grundnotat af 28/8-09)
Finansministeren:
Kapitalkravsdirektivet er taget af Økofins dagsorden den 10.
november, idet formandskabet nu forventer, at punktet vil kunne vedtages uden
forhandlinger, eventuelt på det kommende Økofinmøde, hvis der konstateres
enighed om forslaget.
Formålet med kapitalkravsdirektivet er primært at definere de minimumskrav, in-
stitutter skal opfylde for at kunne honorere deres forpligtelser over for kreditorer
og for at kunne understøtte finansiel stabilitet. Kommissionen har fremsat forslag
om ændring af kapitalkravsdirektivet, der inddrager erfaringer fra den finansielle
krise.
Forslaget indebærer konkret, at kapitalkravene strammes i relation til visse finan-
sielle aktiver – de såkaldte securitiseringer – og at kravene til de metoder, institut-
terne kan benytte til at beregne kapitalkravsdækning af såkaldte markedsrisici,
strammes.
Herudover stilles forslag om krav til institutternes aflønningspolitik for medarbejde-
re med væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil. Det gælder f.eks., at en
væsentlig del af bonusbetalinger vil afhænge af resultater over flere år og vil kun-
ne tilbagekaldes eller reduceres. Det præciseres i forslaget, at myndighederne
skal føre tilsyn med, at forpligtelserne overholdes, og at de kan pålægge sanktio-
ner ved overtrædelse af direktivet.
Regeringen finder det afgørende at ændre rammerne for den finansielle sektor på
baggrund af de erfaringer, der er opnået i lyset af krisen. Derfor finder jeg det til-
fredsstillende, at Kommissionen nu også har reageret på dette felt og foreslår
strammere kapitalkrav på de nævnte områder. Jeg er også tilfreds med kravene
til finansielle institutioners aflønningspolitik, og at direktivet fastslår, at bestemmel-
serne om aflønningspolitik ikke bør berøre arbejdsmarkedets parters ret til at ind-
gå kollektive overenskomster.
FO
Regeringen støtter forslaget.
179
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09
6. Europaudvalgsmøde 6/11-09
Pia Adelsteen
syntes, det var rigtigt godt, at der på EU-plan sikres strammere
kapitalkrav for at beskytte bankernes brugere, og havde ingen problemer med
forhandlingsoplægget. Hun undrede sig dog over, at man samtidig behandle-
de et forslag om at nedsætte kapitalkravet for virksomheder til én euro.
Kim Mortensen
delte finansministerens opfattelse af, at det er godt, der sker
en opstramning af kravene til institutternes aflønningspolitik, men kunne godt
tænke sig en bedre præcisering af, hvem opstramningen gælder for – eventu-
elt gennem jobfunktioner.
Han var enig med regeringen i, at arbejdsmarkedets overenskomster skal væ-
re undtaget.
Jesper Petersen
kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg og glædede
sig over, at også en borgerlig regering kan komme til den overbevisning, at
det går galt, hvis man fuldstændig frisætter kapitalen og ikke har nogen regu-
lering i den finansielle sektor. Han mente ligesom Kim Mortensen, man må
have en præcisering af, hvem aflønningsreglerne gælder for, idet han fandt
det lidt luftigt, at man blot talte om medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig
indflydelse på kreditinstituttets risikoprofil.
Med hensyn til aflønningspolitik og bonusprogrammer er det vigtigt, at der går
et vist åremål, før en bonus kan blive udbetalt, f.eks. således at en bonus, der
optjenes i 2010, først kan blive udbetalt i 2015.
Jesper Petersen savnede en regel om, hvor stor en del af aflønningen der må
bestå af aktieoptioner.
Han pegede på, at kapitalkravsdirektivet ikke modvirker medcykliske forhold.
Han mente godt, man i opgangsperioder kunne stille større kapitalkrav, så de
finansielle institutter var bedre polstret, når det gik den anden vej.
Lone Dybkjær
spurgte finansministeren, hvilken glæde vi i relation til finans-
krisen ville have haft af at have gennemført dette direktiv tidligere.
Hun pegede på, at det fremgik af nogle af høringssvarene, at personkredsen
måske ikke var defineret klart nok.
Hun spurgte, hvem der i givet fald skal foretage sanktioner, og hvilke sanktio-
ner der kan blive tale om.
Hun nævnte, at Realkreditrådet skriver, at man ikke modvirker medcykliske
forhold, og måtte forstå den bemærkning sådan, at det havde været godt, hvis
det havde været tilfældet.
Finansministeren
nævnte, at man i kapitalkravsdirektivet skærper kapitalkra-
vet for at oprette en bank. Han mente, det ville blive på 5 mio. euro.
Finansministeren svarede Kim Mortensen og Jesper Petersen vedrørende
bonus, at vi til sin tid selv bestemmer, hvilke personer reglerne skal gælde for.
Det drejer sig om ledende medarbejdere, som har en mulighed for at påvirke
instituttets risikoprofil. Det drejer sig ikke om de medarbejdere, som har en
bonusordning ved formidling af et lån inden for de regler, som banken har
fastsat, eller inden for reglerne for realkreditten. Finansministeren mente ikke,
180
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09
6. Europaudvalgsmøde 6/11-09
man skulle lave lister over bestemte stillingsbetegnelser, for så kunne man
undgå reglerne ved at kalde en bankdirektør for fuldmægtig.
Det slås nu fast, at kollektive overenskomster bliver undtaget.
Bonus skal opgøres over flere år, så udsvingene i et enkelt år ikke udløser en
stor bonus.
Han mente, at bonusandelen måtte være mellem 40 og 60 pct.
Procykliske forhold er ikke omfattet af dette direktiv, men behandles i anden
sammenhæng, så der vil selvfølgelig også komme regler, som modvirker de
procykliske tendenser.
Finansministeren svarede Lone Dybkjær, at det herhjemme er Finanstilsynet,
der påser, at reglerne overholdes. Finanstilsynet kan udstede bøder, og det
kan også stille krav om større kapital. Formålet er at sikre større robusthed for
det enkelte institut.
Kim Mortensen
henviste til, at der på side 24 i samlenotatet står, at Realkre-
ditrådet anfører, at forslaget kan føre til mere end en fordobling af kapitalkra-
vet under normale markedsforhold. Han spurgte, hvad det er, der gør, at der
er så stor forskel på Realkreditrådets og Finansministeriets opfattelse.
Jesper Petersen
hæftede sig ved, at finansministeren nævnte en bestemt
procentsats for bonussens størrelse i sammenligning med personens samle-
de indtjening, og pegede på, at der i bilag I til direktivforslaget (side 19 i for-
slaget) blot står, at der skal være en balance mellem fast løn og variabel af-
lønning, og at den faste løn skal udgøre en tilstrækkelig høj andel af den sam-
lede løn.
Han spurgte, i hvilken sammenhæng de procykliske forhold behandles.
Lone Dybkjær
bad om bare ét eksempel på, at hvis vi havde gennemført ka-
pitalkravsdirektivet tidligere, ville vi have været bedre stillet under krisen.
Finansministeren
sagde, at hele formålet med øvelsen jo er, at der skal stil-
les krav om større kapital. Det er en lærdom, vi har fået af krisen. Hvis kapi-
talkravet for markesrisici f.eks. fordobles, vil det samlede kapitalkrav for real-
kreditinstitutter øges i størrelsesordenen 10 pct. Finansministeren pegede på,
at man i EU har taget en lang række initiativer, bl.a. til øget overvågning og
oprettelse af tre særlige tilsynsmyndigheder samt større krav til realkreditten.
Finansministeren svarede Jesper Petersen, at vi med hensyn til bonus jo skal
finde en balance. Der skal være en overvågning af bonusserne, og et besty-
relsesmedlem skal ind over. Finansministeren mente, det var rigtigt at be-
handle det rimeligt håndfast, idet bonusordningerne rent konkret har medført,
at nogle har udsat deres institut for helt vilde risici.
De procykliske forhold diskuteres i forbindelse med reglerne for regnskabsaf-
læggelse.
I svaret til Lone Dybkjær sagde finansministeren, at der i hvert fald havde væ-
ret en større buffer, hvis der havde været et højere kapitalkrav. Som et ek-
sempel på, hvad en bedre overvågning kan betyde, nævnte han, at man i
181
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09
6. Europaudvalgsmøde 6/11-09
Spanien havde været oppe på, at byggesektoren udgjorde 50 pct. af økono-
mien, hvor den herhjemme kun udgør 6 pct.
Lone Dybkjær
spurgte konkret, om der var nogle af de banker, der var gået
ned eller var overgået til Finansiel Stabilitet, hvor man kunne have forhindret
dette, hvis kapitalkravsdirektivet havde været gældende.
Finansministeren
ville ikke begive sig ind på spekulationer herom.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtrykt sig imod det.
6. Skat
a) Administrativt samarbejde på skatteområdet
(bistandsdirektivet)
Generel indstilling
KOM (2009) 0029
Rådsmøde 2972 – bilag 1 (samlenotat side 25)
KOM (2009) 0029 – bilag 2 (grundnotat af 2/3-09)
KOM (2009) 0029 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 17/4-09)
Finansministeren:
Formandskabet lægger op til politisk enighed om et kompro-
misforslag til et nyt direktiv om administrativt samarbejde på skatteområdet, det
såkaldte bistandsdirektiv.
Det vigtigste element i forslaget er, at bistandsdirektivet bringes i overensstem-
melse med de nyeste internationale standarder for informationsudveksling. Det
indebærer bl.a., at bankhemmelighed ikke længere er en hindring for udveksling
af bankoplysninger mellem landene.
Direktivforslaget indebærer også en specifikation af, hvilke oplysninger der skal
være omfattet af automatisk informationsudveksling mellem medlemslandene.
Automatisk informationsudveksling vil sige, at oplysninger om f.eks. udbyttebeta-
linger, pensioner, bestyrelseshonorarer, royalties og lønudbetalinger, som er ind-
berettet til de danske skattemyndigheder, automatisk videresendes til de respek-
tive landes skattemyndigheder for modtagere, som er hjemmehørende i andre
lande.
Det vil givetvis blive en vanskelig drøftelse i Økofin, fordi to lande – nemlig Østrig
og Luxembourg – formentlig ikke vil acceptere den udvidede anvendelse af au-
tomatisk informationsudveksling.
Regeringen er stor tilhænger af samarbejdet mellem skattemyndighederne i for-
skellige lande og kan støtte kompromisforslaget.
Pia Adelsteen
beskæftigede sig med de ændrede krav vedrørende fortrolig-
hed og syntes, det var godt, at man kunne give relevante oplysninger videre til
182
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09
6. Europaudvalgsmøde 6/11-09
skattevæsenet, men spurgte, om der ikke allerede findes regler om fortrolig-
hed.
Desuden spurgte hun, om der kan blive tale om sanktioner, hvis man ikke
overholder reglerne.
Hun nævnte, at Advokatsamfundet i sit høringssvar kritiserer en bestemmelse
om udenlandsk bevismateriale, som efter Advokatsamfundets opfattelse ind-
skrænker de nationale domstoles adgang til at vurdere værdien af disse bevi-
ser. Hun spurgte, om der her er et problem med retssikkerheden.
Jesper Petersen
var fuldt opmærksom på de problemer, der var med Lu-
xembourg og Østrig, som for nogle uger siden havde blokeret for den aftale,
der var lavet med Liechtenstein. Han spurgte, hvad vi har måttet give Luxem-
bourg og Østrig, for at de kan gå med til noget, de opfatter om et kompromis.
Han kunne være bekymret for, at man af hensyn til bankhemmeligheden ind-
førte nogle muligheder for at afslå at give informationer.
Lone Dybkjær
havde ikke været opmærksom på, at Østrig var i samme båd
som Luxembourg.
Finansministeren
svarede, at de andre lande skal lægge et massivt politisk
pres på Østrig og Luxembourg. I forvejen hviler der i kølvandet på G20 be-
slutningen et pres på de to lande. Der er ingen, der har planer om at svække
på kraverne om, at man ikke i ly af bankhemmeligheden kan undgå at give
oplysninger til skattevæsenerne. Østrig og Luxembourg har opfundet nogle
problemstillinger, som finansministrene nu sidder og diskuterer, men finans-
ministeren betegnede det som ren obstruktion.
I anledning af Pia Adelsteens spørgsmål om bevisbedømmelse sagde fi-
nansministeren, at det er de danske domstole, der skal vurdere beviserne.
Jesper Petersen
var glad for, at regeringen ville lægge et massivt pres på
Luxembourg og Østrig. Han kunne ønske sig, at man desuden ændrede op-
gørelsesmetoden for de lande, som står på OECD’s sorte liste over skattely-
lande, idet han mente, der var behov for skrappere regler.
Lone Dybkjær
spurgte, om man gav Østrig tilbud om noget andet, f.eks. et
agentur.
Pia Adelsteen
forstod godt, at det var de danske domstole, der vurderede
beviserne, men Advokatsamfundet mener åbenbart, at direktivet indskrænker
domstolenes adgang til at vurdere beviserne.
Finansministeren
svarede Lone Dybkjær, at han ikke mente, Østrig og Lu-
xembourg skulle belønnes for at slippe bankhemmeligheden, så han ville slet
ikke gå ind på tankegangen om at give dem noget.
Han svarede Pia Adelsteen, at Finansministeriet ikke delte Advokatsamfun-
dets bekymring.
183
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09
6. Europaudvalgsmøde 6/11-09
b) Postmoms
Politiske retningslinjer
KOM (2003) 0234
Rådsmøde 2972 – bilag 2 (tillæg til samlenotat side 2)
Bilag (02) 1150 (grundnotat af 7/7-03)
Bilag (02) 1240 (supplerende grundnotat af 15/8-03)
Finansministeren:
På mødet ønsker formandskabet at drøfte muligheden for at
genoptage forhandlingerne om postmoms.
Sagen stammer fra 2003, hvor Kommissionen fremsatte et forslag om at ophæve
momsfritagelsen for bl.a. det offentlige postvæsens ydelser. Forslaget blev bl.a.
fremsat i lyset af de konkurrencemæssige forvridninger, momsfritagelsen giver
mellem offentlige og private udbydere af postydelser, men der kunne ikke opnås
enighed om det.
Enkelte medlemslande lægger aktuelt moms på alle postydelser. Det er imidlertid
ikke tilladt efter de gældende regler, hvilket blev stadfæstet ved en EU-dom i for-
året. Det svenske formandskab ønsker derfor at få vedtaget en direktivændring,
som tillader medlemslandene at momse alle postydelser.
Regeringen støtter principielt, at der indføres moms på alle postydelser, da det vil
være gavnligt for konkurrencen på postmarkedet og vil reducere de administrative
omkostninger for postsektoren. Vi kan derfor støtte en genoptagelse af forhand-
lingerne om postmoms.
Regeringen kan imidlertid ikke støtte en udvidelse af momsningen af postydelser,
hvis det sammenkædes med en udvidelse af området for nedsat moms.
Pia Adelsteen
studsede over, at der i det supplerende samlenotat om post-
moms står, at en af mulighederne er at anvende en forenklet ordning for
momsberegning, og spurgte, hvad den forenkling bestod i.
Der står i afsnittet om de statsfinansielle konsekvenser, at forslaget vil give et
merprovenu på 230 mio. kr. årligt. Hun var bekymret for, at forslaget kommer
til at gå ud over de små øer og yderområderne.
Hun spurgte, om den nuværende porto for almindelige breve på 5,50 kr. bliver
forhøjet med 25 pct., hvis der bliver lagt moms på.
Kim Mortensen
nævnte, at der i den kommenterede dagsorden står, at der i
april 2009 blev afsagt en dom ved EF-Domstolen, som regeringen stadig er i
færd med at granske. Han spurgte, om man er kommet så langt i sin gransk-
ning, at man er nået frem til, at man f.eks. kan nøjes med at indføre moms for
erhvervslivet og fritage almindelige forbrugeres breve.
Finansministeren
svarede Pia Adelsteen, at forenklingen skulle bestå i, at
postvæsenet ikke skulle sidde og arbejde med differentierede afregningsreg-
ler for de forskellige ydelser, hvor den ene var momsbelagt og den anden ik-
ke. Forslaget skal forstås på den måde, at der vil komme moms oveni de 5,50
kr., et almindeligt brev koster i dag. Det vil være konsekvensen, hvis man ind-
184
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09
6. Europaudvalgsmøde 6/11-09
fører moms også på det område, hvor postvæsenet i dag har befordringspligt.
Det vil selvfølgelig løse problemet med den ulige konkurrence mellem private
firmaer og det offentlige postvæsen.
I anledning af Kim Mortensens spørgsmål om den afsagte dom sagde fi-
nansministeren, at dommen handler om de områder, der er konkurrenceud-
sat, og den kræver et nærmere studium, idet den er lidt uklar med hensyn til,
hvilke ydelser der er omfattet. Finansministeren tilføjede, at den foreløbige
fortolkning af afgørelsen indikerer, at det fremover kun vil være enkeltforsen-
delser, der vil være omfattet at momsfritagelsen, mens masseforsendelser
skal pålægges moms. Dette vil indebære en væsentlig reduktion af konkur-
renceforvridningen. Fortolkningen af dommen vil blive drøftet med de andre
medlemslande og Kommissionen i EU’s rådgivende momskomité, så vi håber,
at vi i løbet af de kommende måneder kan komme frem til en afklaring af dette
spørgsmål.
Pia Adelsteen
forstod, at vi kan fritage Post Danmark fra moms, idet Post
Danmark har en befordringspligt. Hun mente, det kan blive et problem, hvis
det hele kommer ud i fri konkurrence, idet det er meget dyrere at bringe po-
sten ud til de små øer og til yderområderne.
Finansministeren
var klar over, at der foregik en levende diskussion om
yderområderne, men den mente han ikke skulle føres i sammenhæng med
disse EU-regler.
c) Tobaksafgiftsdirektiver
Politisk enighed
KOM (2008) 0459
Rådsmøde 2972 – bilag 1 (samlenotat side 30)
KOM (2008) 0459 – bilag 1 (grundnotat af 12/11-08)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 370 (side 1159, senest behandlet i
EUU 30/4-09)
Finansministeren:
Tobaksdirektiverne blev senest drøftet på Økofinrådet i maj,
og det svenske formandskab har nu fremlagt et nyt kompromisforslag om æn-
dring af tobaksafgiftsdirektiverne.
Formandskabet foreslår, at den generelle frist for afgiftsforhøjelserne bliver 1. ja-
nuar 2014. De lande, der skal hæve deres afgiftssatser mest for at opfylde den
foreslåede minimumsafgift på 90 euro pr. 1.000 stk. cigaretter, kan dog anvende
en overgangsordning frem til 2018.
I forhold til samlenotatet til udvalget kan jeg oplyse, at formandskabet nu har ju-
steret sit forslag med hensyn til muligheden for at anvende kvantitative restriktio-
ner.
Formandskabet foreslår, at medlemslande, som fra 1. januar 2014 opfylder mini-
mumsafgiften, kan indføre kvantitative restriktioner i grænsehandlen på 300 ciga-
185
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09
6. Europaudvalgsmøde 6/11-09
retter over for medlemslande, som anvender overgangsordningen og altså ikke
har nået den nye minimumsafgift på 90 euro pr. 1.000 stk. I det tidligere forslag
kunne restriktionerne kun anvendes, indtil landene med en overgangsordning
havde nået en afgift på 77 euro. Samtidig kan medlemslande med en overgangs-
ordning, og som har en afgift på mindst 77 euro, anvende kvantitative restriktioner
over for medlemslande med en afgift under 77 euro.
Det er efter min mening et vigtigt instrument i overgangsperioden til at forhindre
grænsehandel i større stil.
Forudsat at forslaget om forhøjelse af tobaksafgifterne i forbindelse med Forårs-
pakke 2.0 vedtages, opfylder Danmark allerede fra 2010 minimumsafgiftssatser-
ne i både Kommissionens og formandskabets forslag.
Forslaget ventes derfor ikke i sig selv at få betydning for de danske afgifter.
Det er i dansk interesse at få en så stor forhøjelse af tobaksafgifterne som muligt.
Jeg er generelt tilfreds med det nye kompromisforslag og kan støtte det.
Jesper Petersen
syntes, det var godt, at man fik hævet niveauet for tobaks-
afgifterne på EU-niveau, men kunne godt tænke sig, at det blev endnu højere.
I øvrigt mente han, overgangsordningerne – hvoraf nogle løb helt til 2018 –
var enormt lange. Han spurgte finansministeren, hvilke lande der ville benytte
sig af disse overgangsordninger, og som vi derfor kan lave kvantitative restrik-
tioner over for. Gælder det f.eks. Polen?
Lone Dybkjær
håbede, regeringens holdning var, at vi arbejder for så høje
afgifter som muligt i forhandlingssituationen – ikke mindst af sundhedsmæssi-
ge grunde.
Hun spurgte, om der skete nogen kobling til den landbrugsstøtte, man giver til
tobaksavlere i EU, idet hun pegede på, at mange mente, det ville være yndigt,
hvis støtten til tobaksdyrkning forsvandt.
Finansministeren
svarede, at regeringens målsætning er at arbejde for så
høje afgifter som overhovedet muligt, og at der over for de lande, om har
overgangsordninger, bliver indført kvantitative restriktioner for indførslen. De
lande, som har lave tobaksafgifter, er de tidligere østlande. Vi ønsker høje
afgifter af sundhedsmæssige grunde, men vi ønsker også højere afgifter for
ikke at få alt for stor grænsehandel.
Lone Dybkjær
gentog sit spørgsmål om en eventuel sammenhæng med støt-
ten til tobaksdyrkning.
Pia Adelsteen
spurgte, om finansministerens udtalelse om, at vi af sund-
hedshensyn ønsker afgifterne så høje som muligt, også gælder alkoholafgif-
ter.
Finansministeren
svarede Lone Dybkjær, at der ikke var nogen sammen-
hæng mellem diskussionen om tobaksafgifter og landbrugsstøtten til tobaks-
dyrkning. I øvrigt var de lande, som havde de laveste tobaksafgifter, ikke to-
baksproducerende.
186
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09
6. Europaudvalgsmøde 6/11-09
Han svarede Pia Adelsteen, at regeringen også går ind for så høje mini-
mumssatser for alkoholafgifter inden for EU som muligt.
7. Makrofinansiel assistance til Hviderusland
Sagen er ikke på Økofins dagsorden den 10. november 2009, men ven-
tes vedtaget på et senere rådsmøde
Rådsmøde 2972 – bilag 1 (samlenotat side 35)
Finansministeren:
I oktober orienterede jeg udvalget om en række sager
vedrørende makrofinansiel assistance til EU’s nabolande, som har været sær-
ligt hårdt ramt af den økonomiske krise. I forlængelse heraf vil jeg orientere
om, at Kommissionen forventes at stille forslag om lån til Hviderusland på 200
mio. euro.
Sagen skal ikke drøftes på økofinmødet den 10. november, men ventes behand-
let på et efterfølgende rådsmøde.
Regeringen støtter reformbestræbelserne og stabiliseringen af den økonomiske
situation i Hviderusland og kan derfor støtte det ventede forslag om makrofinan-
siel assistance til Hviderusland.
Hanne Agersnap
pegede på, at man under det næste punkt på Europaud-
valgets dagsorden skulle drøfte kohærens med udviklingsministeren, og poin-
terede, at hvis vi har nogle demokratidiskussioner med et land, skal vi ikke på
et andet område lave noget, der undergraver de mål, vi har på udviklingsom-
rådet.
8. Finansielle exitstrategier
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 2972 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)
Finansministeren:
Siden starten på den finansielle krise er der i mange lande,
herunder i Danmark, blevet etableret en række statslige støtteordninger til den
finansielle sektor. Det gælder garantiordninger, kapitalindskud i de finansielle
virksomheder og – i enkelte lande – opkøb af dårlige aktiver.
Der er nu tegn på en bedring i økonomien og i udsigterne for den finansielle sek-
tor. Selv om det er for tidligt at konkludere, at støtteordningerne kan sættes i bero,
er det imidlertid relevant at begynde overvejelserne om principper og design for,
hvordan man til sin tid kan udfase de forskellige støtteordninger på en hensigts-
mæssig måde.
På den baggrund forventer jeg på det kommende møde en første generel drøftel-
se om exitstrategier for de finansielle støtteordninger.
Drøftelsen ventes bl.a. at berøre temaerne timing, koordination og metoder.
187
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09
6. Europaudvalgsmøde 6/11-09
For så vidt angår timing handler det om at identificere det rette tidspunkt for en
exit. Målestokken kan bl.a. være, at bankerne skal være i stand til på egen hånd
at varetage deres rolle som kreditformidlere, hvilket bl.a. vil forudsætte, at de ge-
nerelle økonomiske udsigter er tilstrækkeligt stabile, at kapitalmarkederne funge-
rer, og at sunde banker kan tiltrække tilstrækkelig kapital.
For så vidt angår koordination er det væsentligt at tage højde for, at afvikling af
støtteordninger i de enkelte lande potentielt kan have stor betydning for forholde-
ne på de finansielle markeder i andre lande via de grænseoverskridende banker
og kapitalmarkeder.
For så vidt angår metoder så er der allerede i nogle ordninger indbygget automa-
tiske exit i de konkrete støtteordninger, bl.a. i form af allerede fastsatte udløbsda-
toer for garantiordningerne og prissætninger af de statslige kapitalindskud, som
øger bankernes tilskyndelse til at træde ud af dem. Overvejelsen er, hvordan der
generelt kan skabes incitamenter til at forlade støtteordningerne.
Jeg finder, at det er nyttigt at tage hul på overvejelserne om en fremtidig afvikling
af de finansielle støtteordninger, og jeg kan støtte en generel og overordnet drøf-
telse heraf på det kommende møde.
9. Eventuelt – Græsk statistik
Finansministeren:
Afslutningsvis vil jeg nævne, at Finansministeriet for få
timer siden er blevet orienteret om, at formandskabet muligvis vil sætte endnu
en sag på dagsorden, hvis vigtigste indhold er, at der på ny er uregelmæssig-
heder i de græske myndigheders opgørelse af statistik for de offentlige finan-
ser, der har indebåret en væsentlig opjustering af underskuddet i 2008 med
ca. 3 pct. af BNP og rejst nye spørgsmål om pålideligheden af den græske
statistikproduktion.
Hvis det bekræftes, at sagen er på dagsorden, vil jeg sørge for, at udvalget får et
notat sendt over til orientering.
Formanden
så frem til at modtage det nævnte notat.
188
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09
6. Europaudvalgsmøde 6/11-09
Punkt 2. Rådsmøde nr. 2973+2974 (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser - udviklingsdelen) den 16.-17. november 2009
Udviklingsministeren:
Jeg skal forelægge de udviklingsrelaterede dagsordens-
punkter på dagsordenen for rådsmødet. Jeg vil kun gennemgå de punkter, der er
af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi selvfølgelig drøfte,
hvis I ønsker det.
Alle punkterne er til orientering.
1. Demokratiopbygning
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 2973+2974 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Udviklingsministeren
nævnte ikke dette punkt.
2. Bistandsvolumen
Politisk drøftelse
Rådsmøde 2973+2974 – bilag 1 (samlenotat side 4)
Udviklingsministeren:
Der er tale om en central drøftelse af status for EU’s ef-
terlevelse af den kollektive forpligtelse til at bidrage med 0,56 pct. af BNI i udvik-
lingsbistand i 2010 og 0,7 pct. af BNI i 2015.
Det er et emne, som vi fra dansk side tog initiativ til at drøfte her på det kommen-
de møde. Formålet er at lægge pres på de øvrige EU-lande til at ”levere” på bi-
standsmålsætningerne i 2010, ved at vi tager drøftelsen nu på baggrund af fi-
nanslovsforslagene i de forskellige EU-lande og ikke først i 2011 på baggrund af
de faktiske tal – her er det for sent at gøre noget ved situationen.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er bekymret for, om EU formår at
levere på forpligtelserne i forhold til målsætningerne.
2010 er lige om hjørnet, og flere lande er meget langt fra at nå, hvad de individu-
elt har forpligtet sig til. Foranlediget af den økonomiske krise står mange lande
over for stigende arbejdsløshed og et voksende pres på de offentlige budgetter.
Men det er et spørgsmål om EU’s troværdighed – løfter alene giver ikke udvikling.
Hanne Agersnap
syntes, det var en rigtig spændende dagsordenen, og men-
te, det var godt, at man fik diskuteret bistandsvolumen, så der var mulighed
for at få gjort noget ved det. Hun spurgte, om man kunne true med at indføre
nogle sanktioner mod lande, som ikke levede op til deres forpligtelser.
Lone Dybkjær
syntes, det var fint, at den danske regering havde sat
spørgsmålet om bistandsvolumen på dagsordenen. Hun mente, der var god
grund til bekymring, for målene nås jo ikke. Hun spurgte, hvad vi overhovedet
189
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09
6. Europaudvalgsmøde 6/11-09
kan gøre for at få de øvrige EU-lande til at komme op på det, de har lovet i
forskellige sammenhænge.
Jeppe Kofod
pegede på, at der er meget på spil, idet EU må leve op til de
mål, den har sat sig, og som er bekræftet i Det Europæiske Råd. Han tilføje-
de, at ingen troede på, at det kunne lade sig gøre. Det handler også om EU’s
troværdighed som global spiller, hvis vi ikke lever op til målene. Han vidste, at
regeringen går meget op i det, og understregede, at det er vigtigt, at vi tager
diskussionen op, så EU-landene bliver så forpligtede som overhovedet muligt.
Udviklingsministeren
erklærede sig fuldstændig enig i det, der var sagt om
bistandsvolumen, og var også fuldstændig enig i den bekymring, der var
kommet til udtryk.
I relation til Hanne Agersnaps bemærkninger om sanktioner og trusler sagde
udviklingsministeren, at hun havde gjort, hvad hun kunne, idet hun havde bedt
om at få punktet på dagsordenen på dette tidspunkt – hvilket ikke alle havde
set som en særlig venlig handling.
Hun var fuldstændig enig i, at det overordnet set handler om EU’s troværdig-
hed, hvilket hun i øvrigt benyttede enhver lejlighed til at understrege.
3. Klimaændringer og udvikling
Rådskonklusioner
KOM (2009) 0475
Rådsmøde 2973+2974 – bilag 1 (samlenotat side 6)
Udviklingsministeren:
Det svenske EU-formandskab har fremlagt udkast til
rådskonklusioner, der fokuserer på betydningen af et effektivt og velkoordineret
samspil mellem klimaindsatser og udviklingsbistand efter vedtagelsen af en ny
klimaaftale. Effektiv samordning bidrager til at sikre, at vi får mest muligt ud af
vore klima- og udviklingsindsatser.
Konklusionsudkastet skal ses i forlængelse af tidligere vedtagne rådskonklusioner
om EU’s deltagelse i klimaforhandlingerne, senest konklusionerne fra miljømini-
strene den 21. oktober og ikke mindst konklusionerne fra mødet i Det Europæiske
Råd den 29.- 30. oktober. Under drøftelserne af udkastet har formandskabet klart
ønsket at undgå at åbne diskussionen om de komplekse spørgsmål om klimafi-
nansiering og arkitekturen herfor.
Det er meget tilfredsstillende, at det lykkedes stats- og regeringscheferne at blive
enige om konklusioner, som sender et vigtigt signal til forhandlingsparterne. EU
har nu sat tal på finansieringsbehovene for klimaindsatser i udviklingslandene på
kort sigt frem til 2013 på 5-7 mia. euro om året og på mellemlangt sigt frem til
2020 i størrelsesordenen 22-50 mia. euro om året i offentlig, international finan-
siering. Samtidig bekræfter stats- og regeringscheferne, at EU er villig til at påtage
sig sin rimelige andel af finansieringen.
Lad mig fremhæve nogle af de vigtigste budskaber i konklusionsudkastet:
190
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09
6. Europaudvalgsmøde 6/11-09
Det er en vigtig pointe, at en styrket indsats på især tilpasningsområdet – på linje
med vores hidtidige bistandsindsatser – skal tage udgangspunkt i udviklingslan-
denes ejerskab. Handlingsplaner for tilpasning skal derfor integreres i de nationa-
le udviklingsplaner. Vi bør bidrage til at sikre, at klima- og udviklingsindsatserne
samordnes fornuftigt og effektivt. Især i de fattigste lande er der et behov for støt-
te hertil.
Det fastslås også, at vi naturligvis skal trække på indhøstede erfaringer og sikre,
at indsatserne baseres på etablerede principper om bistandseffektivitet i overens-
stemmelse med Paris-erklæringen og Accra handlingsplanen.
En anden vigtig pointe er, at en styrkelse af klimaindsatsen med henblik på opfyl-
delse af nye fælles mål på klimaområdet ikke må ske på bekostning af kampen
mod fattigdom og vores bestræbelser på at nå 2015-målene. Dette fastslås også i
konklusionerne fra stats- og regeringscheferne. Jeg er selvsagt enig i denne poin-
te. Det er derfor også helt afgørende, at alle lande lever op til deres tilsagn på
bistandsområdet, og at der leveres ekstra finansiering til klimaindsatser.
På dansk foranledning er der sikret en tekst, hvor der lægges vægt på, at indsat-
ser vedrørende klimatilpasning og indsatser til forebyggelse af naturkatastrofer
koordineres i overensstemmelse med internationale principper herom. Lad mig
også nævne, at konklusionerne – på dansk foranledning – nu indeholder en
stærkere tekst om ligestillingshensyn.
Vi skal fremover styrke vores støtte til klimatilpasninger i de fattigste lande. Klima-
forandringerne vil ikke mindst komme til at påvirke adgang til drikkevand, fødeva-
reproduktionen, den globale sundhedstilstand og miljøet generelt.
Vi tog allerede i 2005 initiativ til at klimasikre vores udviklingsbistand. Via vores
”klimahandlingsprogram” foretog vi en gennemgang af situationen i 17 lande med
henblik på at identificere, hvor klimaændringer ville udgøre en trussel mod udvik-
lingsprocessen i landet. På baggrund af denne screening har vi tilpasset vores
udviklingsprogrammer, så vores indsatser er mere modstandsdygtige over for
klimaændringer.
Vores erfaringer fra denne screening viste også, at vand- og landressourcer er
områder, som er særligt udsatte for klimaændringer, og som samtidig har størst
betydning for de fattigste og mest udsattes livsgrundlag. FN’s klimapanel har og-
så understreget land- og vandressourcers centrale betydning i forhold til de nega-
tive effekter af klimaforandringer for de mest sårbare.
Jeg tog derfor i 2008 initiativ til en international klimadialog med en række af vo-
res bilaterale og multilaterale udviklingspartnere, hvilket resulterede i enighed om
fem vejledende retningslinjer for klimatilpasningsindsatser inden for forvaltning af
vand- og jordressourcer – de såkaldte ”Nairobi Principper”, som blev vedtaget i
april 2009. Disse principper vil vi naturligvis inddrage i vores videre arbejde.
Konklusionsudkastet understreger således nogle vigtige principper, som vi allere-
de har indarbejdet i vores bistandsindsatser på klimaområdet.
Regeringen kan derfor støtte vedtagelse af konklusionerne.
191
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09
6. Europaudvalgsmøde 6/11-09
Hanne Agersnap
mente, vi havde fået fat i det vigtige op til klimatopmødet.
Lone Dybkjær
var klar over, at det står meget klart, at klimapengene ikke må
gå ud over udviklingsbistanden, men realiteten bliver formentlig, at der ikke
kommer en øget bistand. Derfor må vi gøre meget for, at der bliver tale om
reelt nye penge.
Hun syntes, det var fint, at udviklingsministeren understregede ligestillingen. I
den forbindelse nævnte hun, at der for nylig havde været en nordisk konfe-
rence om kvinder. Man må være opmærksom på, at klimaændringer især går
ud over kvinderne.
Jeppe Kofod
frygtede, at 2015-målene bliver udvandet, fordi man flytter pen-
gene over til klimaindsats. Han syntes, det var positivt, at der var sat beløb
på, som udviklingsministeren nævnte det.
Udviklingsministeren
bekræftede over for Lone Dybkjær, at ligestilling er
nævnt i de rådskonklusioner, der skal vedtages. Hun var fuldstændig enig i, at
klima og ligestilling hænger ufattelig tæt sammen. Der er mange områder,
hvor det er kvinderne, der bliver hårdest ramt, men kvinderne kan måske og-
så være nøglen til en løsning.
Helle Sjelle
kvitterede for, at regeringen tager sammenhængen mellem klima-
foranstaltninger og udviklingsbistand så alvorligt, hvilket Det Konservative
Folkeparti er meget glade for.
4. Politik-kohærens
Orienterende drøftelse/rådskonklusioner
KOM (2009) 0458
Rådsmøde 2973+2974 – bilag 1 (samlenotat side 9)
Udviklingsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Hanne Agersnap
syntes ikke, kohærens var et særlig almindeligt dansk ord,
men forstod, at det betød sammenhæng mellem forskellige politikområder,
altså at man ikke inden for handelspolitikken måtte have nogle prioriteter, der
underminerede målene på udviklingspolitikkens område. Det syntes hun var
en god idé – især hvis målene i udviklingspolitikken kom til at blive gældende.
Hun ville gerne vide, om udviklingspolitikken også kan blive underlagt finans-
politiske eller handelspolitiske mål.
Pia Adelsteen
var også irriteret over, at man brugte ord som kohærens.
Udviklingsministeren
bekræftede, at kohærens handler om sammenhæng,
og lovede at øve sig på at sige sammenhæng fremover. Det handler om at
sikre, at der ikke på nogle politikområder vedtages noget, som bryder fuld-
stændig med målsætningen på andre områder.
Kommissionen har lavet et papir, hvor man har trukket 5 områder frem, nem-
lig handel, klimaforandringer, global fødevaresikkerhed, migration og sikker-
192
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09
762064_0021.png
6. Europaudvalgsmøde 6/11-09
hed. Når Lissabontraktaten træder i kraft, er det noget af det, den nye uden-
rigsrepræsentant skal se nærmere på.
Udviklingsministeren sagde i anledning af Hanne Agersnaps bemærkninger,
at sammenhængen kan gå begge veje.
Lone Dybkjær
pegede på, at man går fra 12 koordinationspunkter til 5 områ-
der, idet hun spurgte, hvilken betydning det har, og hvad begrundelsen er her-
for.
Udviklingsministeren
sagde, at man havde valgt 5 områder ud, hvor man
går i dybden for at sikre sammenhæng, men det betyder ikke, at der ikke skal
rapporteres på alle 12 områder. Hun gik ud fra, at Kommissionen havde ud-
valgt de 5 områder, fordi man ville fokusere på disse meget vigtige områder.
5. Forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler (EPA)
mellem EU og AVS-landene
Status
Rådsmøde 2973+2974 – bilag 1 (samlenotat side 11)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 444 (side 1217, senest behandlet i
EUU 15/5-09)
EUU alm. del (08) – bilag 79 (side 219, behandlet i EUU 7/11-08)
Forhandlinger med AVS-landene:
KOM (2007) 0717 - svar på spørgsmål 1-21 (om EPA-aftaler)
KOM (2007) 0717 - bilag 1 (fortroligt) (erklæring om økonomiske
partnerskabsaftaler)
EU-note (072) - E 12 (notat om økonomiske partnerskabsaftaler)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 279 (side 795, senest behandlet i EUU
20/2-09)
EUU alm. del (072) – bilag 305 (side 887, behandlet i EUU 23/5-08)
EUU alm. del (072) – bilag 140 (side 358, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 7/2-08)
EUU alm. del (072) – bilag 82 (side 244, behandlet i EUU 19/12-07)
EUU alm. del (072) – bilag 51 (side 157, behandlet i EUU 7/12-07)
Udviklingsministeren:
Kommissionen forventes at redegøre for status for for-
handlingerne med AVS-lande om de økonomiske partnerskabsaftaler –
EPA’erne.
EPA-forhandlingerne blev forelagt til forhandlingsoplæg den 7. februar 2008. Re-
geringen handler fortsat inden for oplægget. Regeringen arbejder stadig for, at
EU udviser fleksibilitet under de fortsatte forhandlinger til fordel for AVS-landenes
videre udvikling.
193
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09
6. Europaudvalgsmøde 6/11-09
Der er underskrevet komplette aftaler med AVS-lande i Vestindien, og meddelel-
se herom er givet til WTO. Vareaftalerne med Centralafrika – dvs. med Came-
roun – og med Elfenbenskysten er blevet underskrevet og notificeret WTO. Der er
også underskrevet vareaftaler med Papua New Guinea og med fire lande i det
sydlige Afrika. Det er Botswana, Lesotho, Swaziland og Mozambique. Også med
AVS-lande i det østlige og sydlige Afrika er der underskrevet vareaftaler. Det er
med Madagascar, Mauritius, Seychellerne og Zimbabwe.
Kommissionen har fortsat forhandlingerne med de AVS-lande, der er indgået af-
taler med om varehandel, med henblik på at indgå komplette EPA-aftaler, der
foruden varehandel også forudses at komme til at omfatte tjenesteydelser, inve-
steringer m.m. Kommissionen forhandler også med AVS-lande, der ikke er ind-
gået nogen form for EPA-aftaler med. Det er bl.a. med AVS-landene i Vestafrika.
Regeringen støtter fortsat bestræbelserne for i de videre forhandlinger at nå frem
til resultater, der kan styrke den regionale økonomiske integration. Regeringen vil
fortsat arbejde for udviklingsvenlige resultater i overensstemmelse med retnings-
linjerne i folketingsvedtagelserne V 41 og V 62. Det betyder bl.a., at eventuelle
aftaler om tjenesteydelser m.m. – efter regeringens opfattelse – alene skal ind-
gås, i det omfang de tjener AVS-landenes udviklingsinteresser og egne ønsker.
Hanne Agersnap
var glad for, at det stadig var det mandat, udviklingsmini-
steren fik for et par år siden, man forhandlede efter, hvor vi siger, at aftalerne
skal være til udviklingslandenes fordel. Hun rejste imidlertid spørgsmålet, om
vi kan gennemføre det i praksis, og ville gerne vide, hvad vi gør for at tage
højde for ønskerne i lande, som ikke har lukket nogen aftaler. Er det muligt at
fortsætte med de midlertidige vareaftaler, som man mente, WTO ville under-
kende?
Desuden spurgte hun, hvad vi gør over for Sydafrika.
Pia Adelsteen
syntes, det var fint, at man hjalp ulandene ved at afskaffe told-
barrierer, men pegede på, at EF-Domstolens generaladvokat for nylig har fo-
reslået, at import fra de besatte områder ikke skal være omfattet af de nedsat-
te toldsatser, Israel er omfattet af. Her gik Domstolen efter hendes opfattelse
ind og politiserede.
Jeppe Kofod
opfordrede til, at man holder fast i de meget gode vedtagelser
på området, som Folketinget har foretaget, og som udviklingsministeren også
refererede til.
Udviklingsministeren
svarede Hanne Agersnap, at de mindst udviklede lan-
de, som ikke er omfattet af en aftale, er begunstiget af aftalerne om ”everyt-
hing but arms”. Det er ikke i strid med WTO-reglerne.
Sydafrika har en ærlig handelsaftale, så det er sådan set på plads.
Israel er slet ikke omfattet af disse drøftelser, fordi Israel ikke er et AVS-land.
194
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09
6. Europaudvalgsmøde 6/11-09
6. Bistandseffektivitet
Politisk drøftelse
/rådskonklusioner
Rådsmøde 2973+2974 – bilag 1 (samlenotat side 14)
Udviklingsministeren
nævnte ikke dette punkt.
7. Budgetstøtte
Politisk drøftelse
Rådsmøde 2973+2974 – bilag 1 (samlenotat side 16)
Udviklingsministeren
nævnte ikke dette punkt.
8.
Eventuelt – Honduras
Line Barfod
spurgte, om udviklingsministeren kunne oplyse noget om, hvor-
vidt den seneste udvikling i Honduras gør, at regeringen i EU vil arbejde for,
at der kommer et større pres på Honduras, nu hvor det viser sig, at de ikke vil
genindsætte den valgte præsident.
Udviklingsministeren
sagde, at Honduras ikke er på dagsordenen for det
kommende møde, og hun forventede ikke, at det ville blive drøftet i forbindel-
se med mødet.
Line Barfod
var godt klar over, at Honduras ikke er på dagsordenen, men
måske ville ministrene uformelt snakke om det og eventuelt tale om, hvorvidt
man skulle genoptage det diplomatiske pres over for eller eventuelt sanktio-
nerne mod Honduras.
Udviklingsministeren
sagde, at lige præcis med det udgangspunkt, som
Line Barfod nævnte, var det ikke en sag for udviklingsministrene, men for
udenrigsministrene.
195