Notat
Status vedrørende ITER (International Thermonuclear Experimental
Reactor), herunder omkostningerne ved at bygge den internationale
forsøgsreaktor vedrørende fusionsenergi.
Resumé
I november 2006 blev den internationale aftale om at bygge ITER i Sydfrankrig
indgået mellem de syv ITER-parter EU, USA, Rusland, Japan, Sydkorea, Kina og
Indien. Da aftalen var baseret på et design fra 2001, blev der i 2007 iværksat en
revurdering af dette design, som blev afsluttet i 2008. Det førte til anbefalinger
om 80 designændringer. Endvidere er der konstateret prisstigninger i forhold til
de tidligere vurderede priser ved det tidligere design. Det har medført en væ-
sentlig stigning i konstruktionsomkostningerne, som for EU’s vedkommende er
vurderet til at stige fra 2,7 mia. til 6,1 mia. Euro over den forventede byggetid på
10 år. Kommissionen har i 2009 orienteret Rådet om, at der ville ske en vækst i
konstruktionsomkostningerne, men først på et uformelt Rådsmøde medio oktober
givet et troværdigt overslag over størrelsen af disse meromkostninger.
1. Baggrund og indhold
Den europæiske forskning i kontrolleret termonuklear fusion foregår under Eu-
ratom-traktaten og er organiseret under de europæiske rammeprogrammer for
forskning og udvikling. Europæisk fusionsforskning er koordineret i et samlet
program. En væsentlig del af forskningen har hidtil været udført på det fælles
forsøgsanlæg JET (Joint European Torus) i England. EU har besluttet at gå videre
med næste fase gennem deltagelse i det internationale samarbejde om bygning af
et nyt forsøgsanlæg – kaldet ITER (International Thermonuclear Experimental
Reactor) – sammen med Rusland, Kina, Japan, Sydkorea, USA og Indien.
Formålet med ITER er at påvise, at det er videnskabeligt og teknologisk muligt at
udnytte fusionsenergi til fredelige formål og skabe en sikker og bæredygtig ener-
gikilde i fremtiden. Visionen er at nå frem til en emissionsfri energiproduktion i
stor skala fra en i praksis uudtømmelig energikilde med begrænsede og håndter-
bare miljøpåvirkninger.
ITER-projektet er en udfordring for det internationale forskningssamarbejde i en
skala, som man ikke har set før. Halvdelen af verdens befolkning står bag pro-
jektet, og den europæiske ekspertise på området er anerkendt i hele verden.
Forskere fra Europa, Japan, Rusland og USA startede allerede i 1988 et samar-
bejde om at designe ITER. Arbejdet blev afsluttet i 2001, hvorefter de internatio-
nale forhandlinger om implementeringen startede mellem Euratom, Japan og
Ministeriet for Videnskab
Teknologi og Udvikling
Bredgade 43
1260 København K
Telefon
Telefax
E-post
Netsted
CVR-nr.
3392 9700
3332 3501
www.vtu.dk
1680 5408
Dok nr.
Side
1101326
1/4