Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 486
Offentligt
876322_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 43. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Onsdag den 23. juni 2010
Kl. 10.30
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V) næstformand, Flemming Møller (V),
Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S),
Anne Grete Holmsgaard (SF), Lone Dybkjær (RV)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen og udenrigsminister
Lene Espersen
Desuden deltog:
Næstformanden, Eva Kjer Hansen, ledede mødet.
Pkt. 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 17. juni 2010
Det Europæiske Råd 17/06-10 - bilag 7 (konklusioner fra Det
Europæiske Råd 17/6-10)
Statsministeren:
Der var topmøde i torsdags. Som jeg forudsagde, da jeg var
her i udvalget inden mødet, var den europæiske økonomi topprioriteten. Ikke
overraskende var det, der prægede topmødet, den gældskrise, som præger Eu-
ropa, og som også har domineret den europæiske dagsorden de seneste måne-
der.
Der var bred enighed om, at alle nu må gøre en stor indsats for at nedbringe de
offentlige underskud, så vi kan få genoprettet tilliden til Europas offentlige finan-
ser. Der var bred udtalt enighed om det. Det var et stærkt rygstød til de beslutnin-
ger, som Folketinget netop har truffet, der skal sikre, at vi i Danmark får orden på
tingene og får samlet kriseregningen op. Det hænger sammen med, at næsten
alle EU-lande har modtaget eller vil modtage henstillinger om dels at gennemføre
strukturelle budgetforbedringer, dels at bringe deres underskud ned under 3 pct.
af bruttonationalproduktet i overensstemmelse med reglerne i stabilitets- og
vækstpagten. Det er henstillinger, der varierer ganske meget. Der er ret vold-
somme henstillinger til de lande, der har størst problemer – som f.eks. Græken-
land – der skal gennemføre markante stramninger, og meget milde henstillinger til
andre lande – som Tyskland og Danmark – der har et helt andet økonomisk ud-
gangspunkt og havde langt bedre styr på de offentlige finanser, da krisen ramte.
Men på trods af disse variationer rokker det ikke ved, at der var en meget stærk
vilje til at træffe de nødvendige nationale beslutninger for at efterleve henstillin-
gerne.
Inden for de seneste uger har regeringerne i bl.a. Tyskland, Storbritannien, Italien,
Spanien og Portugal fremlagt konkrete planer for, hvordan de vil nedbringe deres
underskud og gæld, og mange andre er på vej.
Fra dansk side kan vi kun være tilfredse med, at der overalt i Europa er styrket
fokus på finanspolitisk ansvarlighed. Det skal sikre tilliden til europæisk økonomi
1445
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 486: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-10
43. Europaudvalgsmøde 23/6-10
og modvirke gentagelse af finansiel ustabilitet og høje renter, som vi har været
vidne til på det seneste.
Vi har jo med genopretningsaftalen, som er indgået mellem regeringen og Dansk
Folkeparti, sikret, at også Danmark vil kunne efterleve henstillingen. Det er først
og fremmest, fordi det er i vores egen interesse.
På mødet blev der også gjort status for arbejdet i den taskforce som blev nedsat
tilbage i marts under Van Rompuys ledelse, som skal se på, hvordan vi forhin-
drer, at den seneste tids gældsproblemer gentager sig i fremtiden. Der var i den
forbindelse opbakning til de overordnede principper for at styrke budgetdisciplin,
som drøftes i taskforcen. Det gælder ikke mindst en styrkelse af stabilitets- og
vækstpagten, bl.a. gennem større fokus på gældsafvikling og langsigtet holdbar-
hed. Det gælder også det såkaldte europæiske semester, hvor der lægges op til
grundigere og tidligere EU-drøftelser af landenes overordnede planer for den
økonomiske politik. Der er enighed om, at det naturligvis skal ske på en måde,
som respekterer, at det er landene selv, der fastlægger deres nationale finanslove
i henhold til deres nationale procedurer.
Der er også opbakning til en styrket makroøkonomisk overvågning i erkendelse
af, at de problemer, vi ser i en række EU-lande helt aktuelt, også skyldes balan-
ceproblemer såsom en svag konkurrenceevne, betalingsbalanceunderskud og
boligbobler – problemer som kunne have været dæmpet af en strammere øko-
nomisk politik.
Der var enighed om, at sanktioner kan være et relevant instrument at tage i brug
over for lande, som fører en økonomisk politik, som er groft uansvarlig, og som er
til skade for Fællesskabet. Der blev ikke truffet nogen beslutninger om, hvilke
sanktioner der i givet fald kan blive tale om, og hvilke lande der i givet fald skal
være omfattet af hvilke sanktioner, og hvordan de skal besluttes. I det hele taget
tror jeg, det er værd at understrege, at den taskforce, der blev nedsat i marts,
endnu ikke har afsluttet sit arbejde. Det sker op til topmødet i oktober, hvor der
kommer en afrapportering fra denne taskforce, og hvor vi derfor også kan vende
tilbage til de nærmere detaljer. Finansministeren vil i øvrigt fremadrettet – som
han også har gjort det op til dette møde – løbende orientere om arbejdet i taskfor-
cen.
Set med danske øjne er det positivt, at der er bred opbakning til at styrke overhol-
delsen af de fælles økonomiske spilleregler. Vi er jo en lille, åben økonomi. Vi
afsætter noget nær tre fjerdedele af hele vores eksport i EU. Vi har i en meget
lang årrække med bred politisk opbakning ført økonomisk politik med afsæt i en
fastkurspolitik. Det er ubetinget i vores klare interesse, at der er orden i økonomi-
en i hele Europa. Når der er uro på de finansielle markeder eller i andre EU-
lande, går det også ud over danske banker og danske eksportvirksomheder. Det
er baggrunden for, at regeringen har holdt sig åben over for at drøfte styrkede
sanktioner og styrkede incitamenter. Et land, der som Danmark selv overholder
de eksisterende spilleregler, har alt at vinde og intet at tabe, hvis det i højere grad
sikres, at alle EU-lande overholder de fælles spilleregler.
1446
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 486: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-10
43. Europaudvalgsmøde 23/6-10
Derfor ser vi også gerne, at tiltag til styrket økonomisk koordination så vidt muligt
omfatter alle 27 lande og ikke kun eurolandene. Det hænger grundlæggende
sammen med, at et mere effektivt samarbejde om budgetdisciplin og om makro-
økonomisk overvågning er relevant for alle – euro eller ikke euro. Det gælder ikke
mindst lande, der som Danmark fører – som jeg var inde på det før – en fastkurs-
politik i forhold til euroen. Det er ikke i vores interesse, at der skabes nye spille-
regler internt i EU mellem en inderkreds af eurolande og en periferi af ikke-
eurolande.
Gældsnedbringelse og et klart signal til de internationale finansmarkeder om, at
der er politisk vilje i Europa til at håndtere den gældsklemme, vi ellers er på vej
ind i, er et vigtigt udkomme af topmødet.
Derudover havde topmødet også fokus på det, der venter rundt om hjørnet, nem-
lig Europas helt store udfordring, der handler om at skabe forudsætninger for
langsigtet vækst og beskæftigelse, jobskabelse. Jeg synes, det er positivt, at vi på
mødet vedtog EU's nye vækststrategi, 2020-strategien, som er mere ambitiøs,
mere fokuseret og mere forpligtende end sin forgænger, Lissabonstrategien.
Det er positivt, at den strategi flugter med de prioriteter, som regeringen også for-
følger i den danske vækstdagsorden, som jo kommer højt på den aktuelle politi-
ske dagsorden efter sommerferien. Det gælder f.eks. det store fokus på at frem-
me en vidensbaseret, konkurrenceorienteret og grøn økonomi. Udfordringen nu
er at omsætte strategien i praksis både i de enkelte medlemslande og på EU-
niveau.
Vi gjorde på mødet status for arbejdet med at styrke den finansielle regulering i
Europa. Der var i den forbindelse principiel opbakning til at indføre afgifter i den
finansielle sektor med henblik på at sikre, at den finansielle sektor bidrager til fi-
nansiering af kriseomkostningerne. Det er et komplekst emne, og jeg tror, man
må sige, at drøftelserne først for alvor vil få konkret indhold, når der foreligger me-
re præcise forslag fra Kommissionen. Men der var principiel opbakning. Det støt-
ter vi i sagens natur i Danmark. Vi støtter tiltag, der styrker den finansielle regule-
ring både i EU og globalt. Vi støtter etablering af afviklingsfonde finansieret af den
finansielle sektor selv. Hele ideen om selvfinansiering har jo også været et grund-
princip i de danske bankpakker, der blev gennemført sidste år.
På mødet var der også enighed om, at resultaterne af de såkaldte stresstest af
banker, som p.t. udføres af de finansielle tilsynsmyndigheder, skal offentliggøres.
Det skal finde sted i anden halvdel af næste måned, altså juli måned. Formålet er
at skabe større tryghed for investorerne. Det er et formål, som vi fra dansk side
naturligvis støtter.
Blandt de øvrige emner på dagsordenen – idet jeg understreger, at det, jeg har
talt om indtil nu, var det altoverskyggende tema på topmødet – vil jeg gerne kort
nævne, at vi besluttede at indlede optagelsesforhandlinger med Island. Det er en
beslutning, som vi fra dansk side er glade for. Et islandsk medlemskab af EU vil
styrke den nordiske tilstedeværelse i EU-samarbejdet. Island har gode forudsæt-
ninger for relativt hurtigt at kunne afslutte optagelsesforhandlingerne. Bl.a. fordi
Island i forvejen har en omfattende samarbejdsaftale med EU gennem EØS-
1447
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 486: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-10
43. Europaudvalgsmøde 23/6-10
samarbejdet. Vi bidrager selvfølgelig gerne fra dansk side med teknisk bistand og
rådgivning i forbindelse med optagelsesforhandlingerne, hvis man fra islandsk
side skulle ønske det.
Anne Grete Holmsgaard
forstod, at man på G20 ville tage spørgsmålet om
en afgift på den finansielle sektor op, men spurgte, om EU er indstillet på at
gå videre med ideen, hvis man i første omgang ikke kan få USA og Japan
med. Desuden ville hun gerne vide, hvad statsministerens holdning hertil er.
Hun spurgte, hvordan den taskforce vedrørende overvågningsmekanismen,
som skal afrapportere inden Det Europæiske Råds møde i oktober, er sam-
mensat, og om den rapporterer direkte til Det Europæiske Råd, eller om euro-
landene kommer ind imellem.
Pia Adelsteen
ville ikke lægge skjul på, at hun mente, beslutningerne på
topmødet var et klart tegn på, at EU vil tjekke vores finanslov. Hun spurgte,
om alle lande synes, dette er en god idé.
Lone Dybkjær
spurgte, om det ikke ærgrede statsministeren, at det var euro-
landene, som samledes og diskuterede den økonomiske politik, og at Dan-
mark står udenfor. Hvad er det, vi mister ved ikke at være med i gruppen af
eurolande, bl.a. informationsmæssigt?
Statsministeren
sagde til Anne Grete Holmsgaard i relation til G20, at hun og
og han nok snakkede om noget forskelligt. Europa er åben over for en trans-
aktionsafgift, men den skal være global; ellers har den ingen mening. Når der
derimod er tale om en afgift på den finansielle sektor, som skal sikre, at det er
sektoren selv, som kommer til at betale for de banker, der måtte komme ud i
fremtidige kriser, kan der godt være tale om et selvstændigt europæisk spor.
Afrapporteringen sker til Det Europæiske Råd. Denne gang blev der ikke holdt
særlige eurogruppemøder forud for topmødet. Danmark fører en fastkurspoli-
tik, og derfor er vi bundet op på euroen, og vi har en fuldstændig legitim og
alvorlig interesse i at være en del af de drøftelser, der finder sted. Vi ville væ-
re bekymrede, hvis der blev en stærk kerne af lande, som er med i euroen, og
en periferi, der blev hægtet af diskussionerne om den økonomiske politik.
Statsministeren sagde til Pia Adelsteen, at den tekst, som blev udkommet af
Det Europæiske Råds møde, er en tekst, som dækker alle lande. Alle lande er
grundlæggende enige om, at Europa er udfordret, og vi skal genskabe stabili-
tet og tillid til den europæiske økonomi. Der er nogle lande, som ikke er med i
euroen, og derfor kan der være nogle variationer – også legalt inden for det
eksisterende traktatgrundlag – men hele afsættet i diskussionen er, at det dre-
jer sig om Europas økonomiske problemer.
Det afspejles også i den taskforce, der er nedsat, hvor den danske finansmi-
nister sidder. Den skal beskæftige sig med den brede koordinering af den
økonomiske politik, ikke blot inden for eurogruppen. Finansministeren er ind-
stillet på løbende at involvere Folketingets Europaudvalg i arbejdet.
1448
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 486: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-10
43. Europaudvalgsmøde 23/6-10
Statsministeren indrømmede, at der var "forskellige nuancer" i hans og Pia
Adelsteens syn på det rigtige i en styrket koordinering af finanspolitikken, hvil-
ket han egentlig syntes var lidt ironisk, når Dansk Folkeparti netop sammen
med regeringen har gennemført en genopretningsplan, som skal sikre, at
Danmark fortsat spiller i superligaen og agerer i overensstemmelse med EU's
regelsæt. Det er i vores logiske interesse at sikre, at andre lande gør noget
tilsvarende.
Lone Dybkjær
var klar over, at ideen om en transaktionsafgift ikke var en idé,
der var groet i statsministeren have.
Hun pegede på, at det afgørende for den videre udvikling i Europa er produk-
tivitetsudviklingen, og spurgte, hvordan man mere konkret tænker sig at sam-
le viden om den, og hvad Danmark påtænker at gøre, når vi skal udmønte de
nationale mål i forbindelse med Europa 2020-strategien.
Pia Adelsteen
sagde, at når Dansk Folkeparti havde stået last og brast med
regeringen i forbindelse med den nationale genopretningsplan, var det fordi
det var sund fornuft. Hun var bare imod, at det var EU, der sagde, hvad vi
skulle gøre.
Statsministeren
pegede i svaret til Lone Dybkjær på, at man havde forsøgt
sig med en Tobinskat i Sverige for år tilbage i en ren svensk løsning, hvor
man fik bekræftet, at hvis den ikke får en tilstrækkelig international forankring,
flytter man blot transaktionerne til de lande, som ikke har en sådan afgift. Der-
for mener man i hele EU, at den i givet fald skal gennemføres globalt.
Det er rigtigt, som Lone Dybkjær er inde på, at Europa og Danmark er udfor-
dret med hensyn til produktivitetsudviklingen. Danmark er integreret i den eu-
ropæiske økonomi, og 75 pct. af vores eksport går til EU-lande. Alle de ting,
som fylder i den hjemlige politiske debat – hvordan vi får vækst igen, hvad vi
skal leve af i fremtiden, hvordan vi forbedrer vor konkurrenceevne og hvordan
håndterer vi den demografiske udfordring – er også til diskussion i Europa, og
de kalder på europæisk handling. De er også fælles tænkegods i Europa
2020-strategien, som ikke i forbindelse med Det Europæiske Råds møde fik
så meget opmærksomhed i offentligheden, hvor man koncentrerede sig om
de aktuelle udfordringer. Statsministeren bekræftede, at det er perspektiver,
som vi skal arbejde med både nationalt og i EU. Han nævnte i den forbindel-
se, at regeringens vækstforum på sit møde i september skal søge at blive
enige om en diagnose. I første omgang betragtede han det ikke som et euro-
papolitisk arbejde, men som et stykke dansk politisk arbejde.
1449
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 486: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-10
43. Europaudvalgsmøde 23/6-10
FO
Pkt. 2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om de generelle regler og principper for, hvordan
medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser
KOM (2010) 0083
KOM (2010) 0083 - bilag 2 (aktuelt notat om ny
komitologiforordning)
EU note (09) - E 33 (EU-note om komitologi efter Lissabon)
Formanden
gjorde opmærksom på, at når udenrigsministeren havde forelagt
komitologisagen, og man havde diskuteret denne, ville udenrigsministeren gerne
orientere udvalget om den aftale, der er indgået om oprettelsen af den fælles
udenrigstjeneste.
Udenrigsministeren:
Som led i implementeringen af Lissabontraktaten fremlag-
de Kommissionen den 9. marts 2010 et forslag til en ny komitologiforordning.
Umiddelbart herefter blev forhandlingerne om Kommissionens forslag indledt i en
vennegruppe under Rådet. Forslaget vil som noget nyt skulle vedtages i fælles
beslutningstagning med Europa-Parlamentet. Stemmereglen i Rådet er kvalifice-
ret flertal.
Jeg beklager, at sagen er sat på dagsordenen med så kort varsel, men mod for-
ventning er det nu muligt, at sagen kommer til reel afgørelse i løbet af juli måned.
For at være på den sikre side har regeringen valgt at forelægge sagen til forhand-
lingsoplæg allerede i dag.
Jeg er klar over, at der er tale om kompliceret stof. Jeg vil derfor i mine indleden-
de bemærkninger udlægge det overordnede billede. Udvalgets medlemmer er
selvsagt velkomne til at stille mere detaljerede spørgsmål efterfølgende. Der har
også været afholdt en teknisk gennemgang tidligere på dagen i dag om dette
emne.
Baggrunden for forslaget er, at Lissabontraktaten, nærmere betegnet artikel 291 i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, foreskriver en ny ramme
om de generelle regler og principper for medlemslandenes kontrol med Kommis-
sionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser i form af en komitologiforordning.
Kommissionen præsenterede derfor som nævnt den 9. marts 2010 et forslag til
en ny komitologiforordning, der skal ophæve og erstatte den eksisterende komito-
logiafgørelse.
Kommissionen lægger med sit forslag op til en betydelig forenkling og effektivise-
ring af det eksisterende – meget komplicerede – komitologisystem. Der eksiste-
rede før Lissabontraktatens ikrafttræden i alt fire komitéprocedurer, nærmere be-
tegnet rådgivningsproceduren, forvaltningsproceduren, forskriftsproceduren og
forskriftsproceduren med kontrol. De fire procedurer foreslås reduceret til to, såle-
des at rådgivningsproceduren videreføres og en ny såkaldt undersøgelsesproce-
1450
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 486: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-10
43. Europaudvalgsmøde 23/6-10
dure etableres. Det foreslås endvidere, at handelspolitikken, der hidtil har været
håndteret i egne, særlige komitologiprocedurer, bliver omfattet af undersøgelses-
proceduren.
Jeg skal kort nævne, at forskriftsproceduren med kontrol som bekendt allerede er
erstattet af Lissabontraktatens bestemmelser om delegerede retsakter, altså arti-
kel 290.
En bred kreds af medlemslande har støttet Kommissionens forslag om at vedtage
et nyt samlet grundlag for udøvelsen af komitologi som en naturlig og nødvendig
konsekvens af Lissabontraktatens ikrafttræden. Kommissionens forslag om at
forenkle det eksisterende system er også blevet vel modtaget.
Det er dog samtidig klart, at Kommissionens forslag også har haft karakter af et
forhandlingsudspil. En række medlemslande i Rådet, herunder Danmark, har i de
hidtidige forhandlinger stået stærkt på behovet for at forbedre Kommissionens
forslag på en række punkter. Det har resulteret i en række non-papers fra for-
mandskabet, som har dannet udgangspunkt for drøftelserne i Rådet.
Et centralt element i forhandlingerne har været, at Kommissionens forslag lægger
op til, at den mulighed for rekurs til Rådet, der findes i det eksisterende system,
bortfalder. Det skyldes, at artikel 291 udtrykkeligt foreskriver, at medlemslandene
– og ikke Rådet som institution – skal udføre kontrollen med komitologien. Fra
dansk side arbejder vi aktivt for, at den kontrol, som skal foregå i komitéen, ud-
bygges med et ekstra ”sikkerhedsnet” i de tilfælde, hvor der hverken er et kvalifi-
ceret flertal for eller et kvalificeret flertal imod et komitologiforslag i den enkelte
komité, og Kommissionen ønsker at fastholde sit forslag.
Formandskabet har foreslået, at dette "sikkerhedsnet" kan tage form af rekurs til
et horisontalt appeludvalg bestående af repræsentanter fra medlemslandene og
Kommissionen, som har til opgave at varetage den kontrolbeføjelse med Kom-
missionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, der fremgår af artikel 291, stk.
3, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.
FO
Fra dansk side anser vi et sådant ”sikkerhedsnet” for et væsentligt element i
sikringen af medlemslandenes kontrol med Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelserne.
Fra dansk side arbejder vi endvidere for yderligere at styrke medlemslandskon-
trollen i appeludvalget, bl.a. ved at det slås fast, at et medlemsland varetager for-
mandskabet for appeludvalget, at Kommissionen i videst muligt omfang forpligtes
til at fremsætte ændringsforslag, der tager hensyn til de synspunkter, der er
fremsat af medlemslandene, navnlig i sager på politisk følsomme områder, og at
appeludvalget kan mødes på det niveau, der af medlemslandene skønnes hen-
sigtsmæssigt i den konkrete sag.
Kommissionen lægger i forordningsforslaget op til en bred anvendelse af under-
søgelsesproceduren, herunder i forhold til den fælles landbrugs- og fiskeripolitik
og spørgsmål vedrørende miljø og sikkerhed eller beskyttelse af menneskers,
dyrs eller planters sundhed eller sikkerhed.
1451
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 486: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-10
43. Europaudvalgsmøde 23/6-10
Fra dansk side arbejdes der for at sikre, at undersøgelsesproceduren kan anven-
des på alle de områder, hvor lovgiver finder det hensigtsmæssigt. Det er vigtigt, at
lovgiver fortsat overlades et skøn – herunder også i forhold til mulighed for hen-
visning til appeludvalget – ved fastlæggelse af komitologiproceduren i en basis-
retsakt.
Fra dansk side lægger man endvidere særlig vægt på, at de interne beslutnings-
gange i komitologisystemet giver den fornødne tid, fra forslaget bliver fremsat, til
der stemmes i komiteen. Dette er ikke mindst vigtigt af hensyn til mulighederne
for inddragelse af Folketinget. Fra dansk side ønsker vi en så lang frist som mu-
ligt, men under alle omstændigheder som minimum de to uger der gælder i dag.
Endelig vil man fra dansk side søge at fremme større åbenhed omkring komiteer-
nes virke. Dette gælder særligt i forhold til Europa-Parlamentet, hvis lovgivnings-
beføjelser er udvidet betydeligt med Lissabontraktaten. Kommissionens forslag
udgør i sig selv et betydeligt fremskridt på dette punkt.
Om alle disse enkeltelementer bliver en del af den endelige retsakt vil i sagens
natur ikke blot afhænge af forhandlingerne internt i Rådet, men også af forhand-
lingerne med Europa-Parlamentet. For regeringen er det afgørende, at det ende-
lige resultat samlet set sikrer, at medlemslandene effektivt kan udøve den kontrol
med komitologi, som Traktaten foreskriver, at de interne beslutningsgange i komi-
tologisystemet giver den fornødne tid til en grundig national behandling, og at der
kommer større åbenhed om komiteernes virke.
Det vil i den forbindelse være fremmende for danske interesser, at Europa-
Parlamentet som noget nyt er medlovgiver i denne sag.
Pia Adelsteen
takkede indledningsvis for den tekniske gennemgang, som
havde fundet sted tidligere på dagen, idet der var tale om et rimeligt komplice-
ret stof. De øvrige ordførere takkede også for den tekniske gennemgang.
Hun indrømmede, at hun indtil for kort tid side havde været i tvivl med hensyn
til mandatgivningen, men nu var hun parat til at acceptere regeringens for-
handlingsoplæg, fordi hun syntes, det var fint med en forenkling af det meget
komplicerede system.
Med hensyn til delegerede retsakter fik Rådet og Europa-Parlamentet øget
indflydelse, idet de begge har en eller anden form for vetoret. Hun syntes, det
var fint, at Kommissionen ikke længere har mulighed for at sige: "Vi laver så-
dan og sådan, og så har I 7 dage til at svare." Hun ville betegne forslaget som
"en styrkelse af den smule demokrati, der er i EU."
Pia Adelsteen betegnede det som positivt, at regeringen vil arbejde for, at der
etableres et appeludvalg, og at den vil bevare den frist på minimum to uger,
som gælder i dag.
Alt i alt betegnede hun forslaget som et skridt i den rigtige retning.
Lone Dybkjær
bad om på et tidspunkt at få nogle eksempler på, hvad den
nye komitologiordning indebærer i praksis.
1452
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 486: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-10
43. Europaudvalgsmøde 23/6-10
Hun hørte godt, at udenrigsministeren sagde, det var en fordel, at Europa-
Parlamentet er medlovgiver, men pegede på, at det er en fordel i nogle sager,
men ikke i alle, idet det i nogle sager rotter sig sammen med Kommissionen,
hvilket kan gå ud over medlemslandene. I denne sag er det en fordel, fordi
Europa-Parlamentet går ind for åbenhed.
Hun spurgte, om der er en revisionsklausul.
Eva Kjær Hansen
mente, det var positivt, at tingene kom igennem en parla-
mentarisk behandling, som sikrede transparens og indebar en styrkelse af
politikernes rolle.
Anne Grete Holmsgaard
syntes, det var rigtigt at anvende sikkerhedsseler,
når det drejede sig om særligt følsomme områder. Hun havde forstået det
sådan, at Rådet kan bremse en proces, og det kan Europa-Parlamentet også.
I det første tilfælde med kvalificeret flertal og i det andet tilfælde med absolut
flertal.
Men udover det er der de særlige områder, som man prøver at definere. Anne
Grete Holmsgaard gik ud fra, at Rådet til enhver tid kan definere et område
som særligt følsomt, således at der bliver en appelinstans.
Med hensyn til åbenhed havde hun forstået det sådan, at der var tale om
åbenhed i relation til alle retsakter, sådan at borgerne kan få dem udleveret.
Udenrigsministeren
takkede for Pia Adelsteens tilslutning til forhandlingsop-
lægget og bekræftede, at der var tale om en forenkling, som forbedrer retssik-
kerheden og øger demokratiet.
Det er rigtigt, at vi med hensyn til appel arbejder for, at der bliver en slags sik-
kerhedsnet, som man kan benytte sig af i de sager, som er særligt følsomme.
De to ugers frist er det minimum, vi vil kræve, men fristen må gerne være
længere.
Udenrigsministeren havde noteret sig Lone Dybkjærs ønske om eksempler.
Hun lovede at finde sådanne eksempler, når det bliver muligt, for vi har jo ikke
nogen eksempler endnu.
Hun var fuldstændig enig med Lone Dybkjær med hensyn til Parlamentets
rolle, men i denne sag har vi en sammenfaldende interesse, nemlig åbenhed.
Der er også sammenfaldende interesser mellem medlemslandene og Parla-
mentet med hensyn til ønsket om mere demokratisk kontrol med Kommissio-
nen. Så Europa-Parlamentet er en medspiller i denne sag.
Der er indskrevet en 5-årig revisionsklausul. På det tidspunkt skal der gøres
status, og der bliver mulighed for en revision af ordningen.
I svaret til Anne Grete Holmsgaard nævnte udenrigsministeren, at Kommissi-
onen er skeptisk over for ideen om et appeludvalg, men vi arbejder altså for
det. Vi har arbejdet for, at appeludvalget skulle være en ekstra sikkerhedsven-
til, og vi står ikke alene med det synspunkt, som vi synes, der er gode argu-
menter for.
1453
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 486: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-10
43. Europaudvalgsmøde 23/6-10
Udenrigsministeren bekræftede, at der med hensyn til de delegerede retsak-
ter er den mulighed, Anne Grete Holmsgaard beskrev. Rådet og Parlamentet
kan hver for sig bremse en sag.
Det er korrekt, at der er åbenhed for alle retsakter.
Udenrigsministeren sluttede med at sige, at de medlemmer, der har siddet i
Europaudvalget i mange år, nogle gange havde opfattet komitologien som en
"smutvej" for Kommissionen til at komme uden om det besvær, der kan ligge i
demokratiet. Derfor er det foreliggende forslag et skridt i den rigtige retning.
Næstformanden
konstaterede, at der ikke var konstateret et flertal imod re-
geringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.
1454
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 486: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-10
43. Europaudvalgsmøde 23/6-10
Den fælles udenrigstjeneste
Udenrigsministeren:
Jeg vil benytte lejligheden til at orientere udvalget om sta-
tus for den fælles udenrigstjeneste.
Som det er udvalget bekendt, har man gennem længere tid arbejdet på at finde
en løsning med Europa-Parlamentets forhandlere om etablering af den fælles
udenrigstjeneste.
Vi har jo en særlig dansk aktie i denne proces, idet Ashtons chefforhandler, Poul
Skytte Christoffersen, har været stillet til rådighed. Han har været meget aktiv i
processen.
Det billede, der tegner sig, er efter vor opfattelse et acceptabelt kompromis, hvor
den fælles udenrigstjenestes samlede rolle for alle dele af EU’s udenrigspolitik
fastholdes, samtidig med at vi sikrer en stærk og reelt styrket udviklingskommis-
sær. Begge de to hensyn – både at der er en god og stærk fælles udenrigstjene-
ste, og at der er en styrket udviklingskommissær – har været to hovedhensyn fra
dansk side.
Europa-Parlamentet har sikret sig indrømmelser i forhold til budgetkontrollen og
deres rolle heri, ligesom udviklingskommissærens rolle er styrket i den overord-
nede tilrettelæggelse af de langsigtede bistandsinstrumenter. Det er væsentligt
for os, at i forhold til FUSP-budgettet fastholdes Ashtons ansvar for de konkrete
foranstaltninger inden for politikområdet. Det gælder de kriseorienterede dele af
stabilitetsinstrumentet, og det gælder også valgobservationsmissionerne. Det har
været vigtigt for os, når vi etablerede en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, at
den, der sad i spidsen for den, havde nogle redskaber, hun kunne bruge ude i
marken. Derfor har det været meget vigtigt for os, at den fælles udenrigstjeneste
kom til at ligge under Ashton. Den finansielle implementering vil fortsat skulle va-
retages af Kommissionen i form af en særlig enhed placeret inden for den fælles
udenrigstjeneste.
Samtidig fastholdes fra Rådets og Ashtons side, at den fælles udenrigstjeneste
skal være en separat enhed, og ikke en del af Kommissionen, hvilket ellers har
været et af Europa-Parlamentets hovedkrav. Princippet om at Ashton kan lade sig
erstatte af henholdsvis kommissærer og formandskabernes udenrigsministre alt
efter sammenhængen, fastholdes ligeledes, hvorved der altså ikke bliver tale om
politiske stedfortrædere i den fælles udenrigstjeneste, som dele af Europa-
Parlamentet har haft et ønske om.
Jeg synes, det er glædeligt, at man har kunnet finde en løsning på denne side af
sommerferien, så man nu kan fokusere på at forberede tjenestens arbejde. Der
forventes en formel tiltrædelse af forhandlingsresultatet i Rådet, Kommissionen
og Europa-Parlamentet i løbet af juli måned. Her forventes første skridt at være
udpegelse af personer til en række chefsposter, så der kan komme nogle ansigter
på. Samtidig skal der findes en løsning på en række udestående spørgsmål. Det
drejer sig om reglerne for personalevilkår og budgettet. Det betyder, at den kon-
1455
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 486: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/6-10
43. Europaudvalgsmøde 23/6-10
krete overflytning af enheder fra Kommissionen og rådssekretariatet først forven-
tes at ske omkring årsskiftet.
Det, vi håber på, nu hvor der er truffet en beslutning, er, at vi har en operations-
dygtig fælles udenrigstjeneste oppe at køre i løbet af næste forår. Det ser vi fra
dansk side meget frem til, da det er en forudsætning for, at vi kan levere en mere
sammenhængende og effektiv europæisk ageren på den globale scene.
Dette er er blot til orientering. Der er mange medlemslande, der ikke har hørt om
det endnu, men jeg synes, jeg ville benytte chancen, når jeg alligevel var her, til at
give jer denne forhåndsorientering om, hvad det er, man er nået frem til enighed
om.
Udenrigsministerens orientering om den fælles udenrigstjeneste gav ikke anled-
ning til bemærkninger.
Mødet slut kl. 11.30.
Ref.: BE/sra
1456