EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 484
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 41. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 18. juni 2010

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Erling Bonnesen (V),

Flemming Møller (V), Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle

(KF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Margrethe Vestager

(RV), Bjarne Laustsen (S), Per Clausen (EL)

Finansminister Claus Hjorth Frederiksen og fødevaremi-

nister Henrik Høegh

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådets behandling af EU’s budget for 2011

Tidlig forelæggelse

SEC (2010) 0473

EUU alm. del (09) – bilag 424 (aktuelt notat side 2)

EUU alm. del (09) – bilag 434 (finansudvalgets indstiling)

Finansministeren:

Jeg nævner dette punkt vedrørende EU-budgettet for 2011 til

forhandlingsoplæg.

Jeg har fundet det rigtigst at præsentere EU’s budget for Europaudvalget i denne

uge.

Rådet på arbejdsgruppeniveau er i gang med at substansbehandle Kommissio-

nens forslag til EU’s budget for 2011.

Det er det belgiske formandskabs ambition at afslutte forhandlingerne i budgetar-

bejdsgruppen på torsdag. Muligvis vil man allerede kunne etablere et kvalificeret

flertal for et budgetforslag i arbejdsgruppen, og ellers vil man forsøge opnå et så-

dan kvalificeret flertal på Coreper onsdag den 30. juni.

Såfremt det lykkes for formandskabet at realisere dette mål, bliver det ikke nød-

vendigt for Rådet at afholde det møde i Budget-Økofin, som formandskabet tenta-

tivt har fastlagt til den 15. juli 2010.

Formandskabet er på en svær opgave. Der vil formentlig skulle et antal forslag til,

førend det i givet fald lykkes at opnå et kvalificeret flertal. Således er det f.eks.

vores forventning, at et blokerende mindretal af de nettobidragydende lande vil

blokere, indtil de er tilfredse med omfanget af besparelser – særligt på betalings-

bevillingerne.

Med den ny budgetprocedure foretager Rådet og Europa-Parlamentet kun én

behandling hver af Kommissionens budgetforslag, før enighed eventuelt skal til-

vejebringes i et forligsudvalg.

Når Rådet har gennemført behandlingen af Kommissionens forslag, vil det blive

sendt til Europa-Parlamentet, som i oktober foretager sin behandling. Hvis der er

uoverensstemmelse mellem Rådet og Europa-Parlamentet, indledes herefter en

1401

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

21 dage lang forligsprocedure med Kommissionen i rollen som mægler. Det en-

delige budget for 2011 forventes at blive vedtaget i november 2010.

De samlede udgiftsrammer for EU i perioden 2007-2013 er fastlagt i de finansielle

perspektiver i forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger. Forpligtelsesbevillin-

gen kan sammenlignes med en tilsagnsramme, mens betalingsbevillingen ud-

trykker de faktiske betalinger.

I de finansielle perspektiver er de maksimale forpligtelsesbevillinger i 2011 fastlagt

til 142,9 mia. euro. Kommissionens budgetforslag for 2011 udnytter 142,6 mia.

euro, hvilket er en stigning på 0,8 pct. i løbende priser i forhold til 2010.

Hvad angår betalingsbevillingerne er loftet i de finansielle perspektiver på 134,3

mia. euro i 2011, mens Kommissionens forslag indebærer betalinger på 130,1

mia. euro. Dette er en stigning på 5,8 pct. i løbende priser i forhold til 2010.

Samlet set er budgetforslaget inden for udgiftsrammerne i de finansielle perspek-

tiver.

Fra dansk side vil vi arbejde for at reducere udgiftsvæksten på EU-budgettet,

særligt i forhold til den foreslåede vækst i betalingsbevillingerne på næsten 6 pct.

fra 2010 til 2011, som regeringen finder er for høj i forhold til de konsolideringsbe-

stræbelser, der foregår i medlemsstaterne.

Ønsket om at begrænse udgiftsvæksten på EU-budgettet deler Danmark med

flere andre medlemsstater.

Danmark vil dog samtidig så vidt muligt søge at friholde danske prioriteter, som

alle befinder sig inden for de mindst udgiftskrævende budgetkategorier, fra reduk-

tioner.

I den forbindelse arbejder vi fra dansk side ud fra nogle grundlæggende princip-

per i forhandlingerne om EU’s budget for 2011:

For det første vil vi lægge afgørende vægt på budgetdisciplin, herunder at der

sikres tilstrækkeligt råderum til at tage højde for uforudsete udgifter.

For det andet skal budgettet være retvisende og realistisk, så det undgås, at der

henstår store uforbrugte midler ved udgangen af året.

I forhold til de enkelte udgiftskategorier vil regeringen lægge vægt på følgende:

I kategori 1a, der vedrører konkurrenceevne og beskæftigelse, vil regeringen prio-

ritere uddannelse og forskning højt. Regeringen vil støtte den væsentlige stigning

til forskningsbevillingerne i Kommissionens budgetforslag på godt 13,8 pct. fra

2010 til 2011. Det er således væsentligt for regeringen, at der sker en udmønt-

ning af den 75 pct. stigning i forskningsbevillingerne fra 2007 til 2013, som der

blev opnået enighed om i forbindelse med vedtagelsen af de finansielle perspek-

tiver.

For kategori 1b, der primært vedrører strukturfondene, vil regeringen lægge vægt

på, at der afsættes realistiske betalingsbevillinger. Erfaringsmæssigt er det van-

skeligt at implementere strukturfondsindsatserne så hurtigt, som Kommissionen

lægger op til. Særligt i år har Kommissionens lagt op til en meget betydelig – og

1402

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

efter vores opfattelse urealistisk – stigning på knap 17 pct. Regeringen vil derfor

kunne støtte en på dette område væsentlig reduktion i betalingsbevillingerne.

Kategori 2 dækker primært over udgifter til landbrugsordninger og fiskeri, som kan

sammenlignes med lovbundne udgifter i den danske finanslovsproces. Her er det

vigtigt at sikre en så retvisende budgettering som muligt, så det undgås, at der

henstår uforbrugte midler ved årets udgang. Erfaringsmæssigt er Kommissionens

budgetforslag meget ”forsigtigt”, og regeringen vil derfor kunne støtte en væsent-

lig reduktion af betalingsbevillingerne.

Den mere præcise budgettering af kategori 2 sker dog typisk først i efteråret, når

Kommissionen kommer med sin ændringsskrivelse.

For kategori 3, som primært vedrører retlige og indre anliggender, kultur og for-

brugerpolitik, lægges der fra regeringens side vægt på, at der tilvejebringes et

større råderum til uforudsete udgifter.

Med dette in mente vil regeringen prioritere retlige og indre anliggender, der bl.a.

dækker EU’s politisamarbejde og samarbejdet på asyl- og flygtningeområdet

samt forbrugerpolitik.

For så vidt angår kategori 4, EU som global partner, lægger regeringen særlig

vægt på, at der sikres et tilstrækkeligt råderum til de uforudsete udgifter, som ofte

forekommer på det eksterne område.

For kategori 5, administration, anlægger vi traditionelt en meget stram og budget-

ansvarlig holdning. Vi vil derfor arbejde for:



At der i forhold til budgetforslaget tilvejebringes effektiviseringsgevinster i in-

stitutionerne, bl.a. som følge af ny IT-teknologi og øget samarbejde mellem

institutionerne.

Samt at der generelt bliver set kritisk på udgiftsstigninger udover den almin-

delige inflationsudvikling.



Afslutningsvist kan jeg oplyse, at Kommissionens budgetforslag vurderes at ville

medføre et dansk EU-bidrag på 20,1 mia. kr. i 2011.

Ud fra de seneste tal for EU’s budget for 2010 skønnes det danske bidrag til EU

for 2010 at blive på ca. 19,6 mia. kr. i 2010-priser.

Jeg vil gøre opmærksom på, at det danske EU-bidrag på 20,1 mia. kr. er det se-

neste skøn, vi har fået oplyst fra Skatteministeriet. Tidligere på året var skønnet,

at det danske bidrag til EU ville blive ca. 21 mia. kr. i 2011.

Nedjusteringen fra 21 mia. kr. til 20,1 mia. kr. kan henføres til, at Danmarks

momsgrundlag samt BNI i 2011 skønnes at udgøre en relativt lavere andel af de

andres landes samlede momsgrundlag og BNI sammenlignet med 2010. Dan-

marks bidrag til EU’s egne indtægter i procent nedjusteres således fra et bidrag

på 2,2 pct. af EU’s egne indtægter til et bidrag på 2,1 pct.

Til sidst vil jeg kort nævne, at vi netop er blevet orienteret om, at der er opstået

nogle problemer omkring tidsplanen for EU's budgetprocedure, som har relevans

for Folketingets arbejde.

1403

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

Som bekendt giver Lissabontraktaten øgede beføjelser til nationale parlamenter i

forhold til EU-lovgivning. Efter Lissabontraktaten gælder det, at de nationale par-

lamenter har ret til en 8 ugers høringsfrist for retsakter, fra de har modtaget dem

fra Kommissionen, til de kan blive sat på dagsordenen for et møde i Rådet med

henblik på beslutning. EU-budgettet er med Lissabontraktaten også en retsakt, og

Folketinget har derfor en 8 ugers høringsfrist fra modtagelsen af den danske

oversættelse af budgettet. Da budgettet er et stort og kompliceret dokument, ta-

ger det tid, før oversættelser til alle sprog kan fremsendes fra Kommissionen.

Derfor kan Kommissionen først fremsende alle sprogversioner den 22. juli. Med

en 8 ugers høringsfrist for de nationale parlamenter vil Rådet derfor få svært ved

at afslutte sin behandling i tide, således at Europa-Parlamentet som aftalt mellem

Rådet og Kommissionen og Parlamentet kan få oversendt Rådets ændringsfor-

slag inden udgangen af juli.

Hvis Parlamentet ikke får Rådets ændringsforslag inden udgangen af juli, men

først sidst i august, kan det blive svært at nå at gennemføre budgetproceduren,

så budgettet kan vedtages inden årets udgang.

Det er noget rod, at man har aftalt en tidsplan for budgetproceduren, som ikke

tager fuldt ud højde for traktatens krav om høring af de nationale parlamenter.

Det, der her og nu kan gøres, er, at Rådet som en undtagelsesforanstaltning med

kvalificeret flertal kan vedtage at forkorte høringsfristen fra f.eks. 8 uger til 4 uger.

Da der er tale om et forhold, der vedrører Folketingets arbejde, synes jeg, det er

mest rimeligt, at vi i næste uge sender et notat herom med henblik på stillingtagen

på et senere tidspunkt. Vi vil således vende tilbage og aftale nærmere, hvordan

dette kan håndteres.

Pia Adelsteen

syntes, det var godt, at regeringen ville arbejde på at reducere

budgettet. Det undrede hende, at EU åbenbart ikke skulle spare, når EU sam-

tidig opfordrede landene til at spare på de offentlige udgifter.

Hun studsede over, at administrationsudgifterne skulle stige med 4,5 pct., selv

om hun godt var klar over, at noget af det skyldtes pensioner. Vi må arbejde

for, at administrationen gøres billigere, hvilket finansministeren også mente.

Per Clausen

udtrykte forundring over, at det tilsyneladende kom bag på

Kommissionen, hvad der står i Lissabontraktaten om en 8 ugers høringsperi-

ode for de nationale parlamenter.

Hvis det ikke var fordi EU's midler kommer fra de nationale statskasser, kunne

man måske opfatte budgettet som et forsøg på et føre en lidt mere ekspansiv

finanspolitik end den, man anbefaler landene at føre.

Han spurgte, om finansministeren ikke ville finde det rigtigt, at man gik efter

en minusløsning, så det endelige resultat måske kunne blive en nulløsning.

Han ville gerne vide, hvor megen vækst i EU's udgifter finansministeren var

indstillet på at acceptere. Han opfattede finansministerens tilgang til EU som

mildere end finansministerens tilgang til Kommunernes Landsforening.

1404

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

Per Clausen henviste til, at der i notatet står vedrørende regeringens hold-

ning: "Regeringen er således kritisk over for udgiftsstigninger udover den al-

mindelige inflationsudvikling, som ikke direkte kan henføres til udvidelser eller

nye opgaver." I den forbindelse pegede han på, at regeringen herhjemme ple-

jer at sige, at når der kommer nye opgaver, så må man klare dem ved omprio-

riteringer. Det ville derfor være i bedre overensstemmelse med regeringens

politik, om den sagde, at der maksimalt kunne blive tale om en nulløsning.

Han tilføjede, at en sådan holdning kunne få Enhedslistens støtte.

Anne Grete Holmsgaard

henviste til, at ITER har været diskuteret i Økofin

for nylig, hvor det blev besluttet, at Kommissionen skulle gå hjem og støvsuge

budgetterne for at finde penge til ITER, hvilket hun fandt problematisk, fordi

projektet er steget udover enhver rimelighed. Når finansministeren siger, at

han ønsker mere råderum til uforudsete udgifter, er det så, fordi han vil finde

penge til ITER?

Finansministeren sagde, at stigningen i udgifterne til strukturfondene var for

stor, idet det var svært at finde afløb for pengene. Anne Grete Holmsgaard

spurgte, om man ikke kunne vende det om og sige, at vi vil sørge for et godt

og konstruktivt afløb ved at gennemføre flere investeringer i energi, ikke blot til

infrastruktur, men også til omstillinger og til at udnytte spildvarmen.

Hun ville gerne vide, hvornår man kommer til at diskutere fordelingen af forsk-

ningsmidlerne.

Med hensyn til de kommende finansielle perspektiver mente hun, man skulle

begynde drøftelsen i efteråret. Hun spurgte, hvordan Europaudvalget bliver

inddraget heri.

Bjarne Laustsen

pegede på, at Kommissionen har haft travlt med at stille

krav til landene om, at de overholdt deres budgetter. Så burde man kunne

forvente, at den holdt orden i eget hus og ikke foreslog så store stigninger,

som der her er tale om. Især når stigningerne ikke gav mere velfærd og be-

skæftigelse, men skete inden for administrationen.

Han spurgte, hvordan man får nedbragt EU's budget, og pegede i den forbin-

delse på, at mere end halvdelen af budgettet går til landbrugsstøtte. Selv om

vi står ret alene med det synspunkt, mente han, denne støtte er direkte skade-

lig og medfører unfair konkurrence.

Anne-Marie Meldgaard

pegede på, at der i notatet står vedrørende udgifter-

ne til administration, at der ikke i dette budgetforslag indgår midler til etable-

ring af den fælles udenrigstjeneste. Derfor spurgte hun, hvilke beløb man reg-

ner med at den fælles udenrigstjeneste vil lægge beslag på.

Finansministeren

indrømmede i svaret til Pia Adelsteen og andre ordførere,

at det skinnede i øjnene, at EU diskuterer konsolidering af medlemslandenes

udgifter og diskuterer dramatiske besparelser, og så kommer den her med en

6 pct. stigning på budgettet. Nogle lande arbejder for en fastfrysning af udgif-

terne til 2010-niveau. Nogle lande arbejder for betydelige nedskæringer. Nog-

le lande – det er mest nettomodtagerne fra budgettet – vil slet ikke have no-

gen reduktioner overhovedet. Vi mener, at EU må gøre det samme, som det

1405

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

forlanger af medlemslandene. Det vil være det mest konsekvente og mest

realistiske. Men vi skal dog holde os for øje, at Europa-Parlamentet må for-

ventes at arbejde for øgede bevillinger. Realiteten er jo, at der skal være et

kvalificeret flertal for at vedtage budgettet. Glædeligvis er der nogle nettobi-

dragydende lande, som holder fast i snoren.

Med hensyn til administrationsudgifterne skyldes en del af stigningen, at flere

medarbejdere går på pension, og de har et retskrav på pensionen. Men det

må gælde for EU som for anden administration, at der må ske en årlig effekti-

visering, bl.a. set i lyset af at man får bedre it-værktøjer.

Finansministeren sagde til Anne Grete Holmsgaard, at ITER ikke har været

diskuteret i Økofin. Budgettet for 2011 følger hvad angår ITER de beslutnin-

ger, som blev truffet ved aftalen om de flerårige finansielle perspektiver tilbage

i 2005-06. Vi er vidende om, at der er drøftelser i gang om tilførsel af ekstra

midler til ITER for så vidt angår årene 2012 og 2013. Når regeringen har et

klart billede af, hvad Kommissionen og formandskabet forestiller sig, forvente-

de finansministeren, at videnskabsministeren ville fremlægge et forhandlings-

oplæg herom for Europaudvalget. I budgettet for 2011 har Kommissionen ind-

budgetteret en stigning i udgifterne til ITER på 2,5 pct., men dette har ikke

været diskuteret i Økofinkredsen.

Med hensyn til strukturfondene er teknikken den, at det er medlemslandene

selv, der gennemfører nationale programmer inden for de finansielle perspek-

tiver, som gælder frem til 2013, så der er i et vist omfang tale om efterret-

ningssager. Vi vil gøre opmærksom på, at man skal foretage et realistisk skøn

over, hvor hurtigt man kan gennemføre disse programmer.

Fordelingen af forskningsmidlerne drøftes i forbindelse med det 8. rammepro-

gram. Vi forventer, at der træffes beslutninger i foråret 2011 eller i sommeren

2011.

Finansministeren sagde til Bjarne Laustsen, at landbrug vil det være et cen-

tralt element i fastlæggelsen af de næste finansielle perspektiver. Det vil være

det danske formandskab, som vil spille en forberedende rolle i disse drøftel-

ser.

Finansministeren svarede Anne-Marie Meldgaard angående den fælles uden-

rigstjeneste, at der i budgettet ikke er afsat midler til oprettelse af den fælles

udenrigstjenester, men vi har netop i går eftermiddag modtaget et ændrings-

budget til EU's budget for 2010 vedrørende den fælles udenrigstjeneste, som

Europaudvalget snarest vil få lejlighed til at behandle. Den nye udenrigstjene-

ste bliver en selvstændig del af EU's budget. Der flyttes et stort antal årsværk

over fra det nuværende budget, hvilket ikke indebærer merudgifter, men her-

udover lægges der op til oprettelse af hundrede nye stillinger i fjerde kvartal af

2010, hvilket indebærer en merudgift på 9,5 mio. euro på budgettet for 2010.

Per Clausen

sagde i anledning af finansministerens bemærkning om, at vi

kan forvente, at Europa-Parlamentet vil kræve yderligere bevillinger, at såvel

Kommissionen som Parlamentet er interesseret i at øge EU's andel af det

1406

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

samlede forbrug af penge, for så får de mere magt. Derfor må ministrene i

Økofin være faste i kødet.

Han var helt enig med finansministeren i, at EU's budget bør gå samme vej

som medlemsstaternes, hvor EU kræver nedskæringer. Derfor mente han

ikke, Danmark kan støtte noget, som ikke er et nulbudget.

Pia Adelsteen

erklærede sig fuldstændig enig med Per Clausen og mente,

det ville have klædt Kommissionen at komme med et nulbudget.

Dansk Folkeparti synes ikke, EU skal have en fælles udenrigstjeneste.

Dansk Folkeparti kan ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, om der ikke skal være en midtvejsevalue-

ring af de nuværende finansielle perspektiver, som vil være grundlaget for

fastlæggelsen af de kommende finansielle perspektiver. Hun gik ud fra, at

Europaudvalget bliver inddraget i denne midtvejsevaluering.

Bjarne Laustsen

kunne selvfølgelig støtte, at EU skal have et budget, og der-

for skal finansministeren selvfølgelig have sit mandat.

Med hensyn til stigningen i administrationsudgifterne spurgte han, om der ikke

vil være noget af stigningen, som går til andet end pensioner, hvor man natur-

ligvis skal overholde overenskomstmæssige aftaler.

Regeringen siger, den vil arbejde for at reducere udgiftsvæksten på budgettet

for 2011. Hvor er det, man vil skære ned? I den forbindelse nævnte han, at

han i sit første indlæg havde peget på landbruget.

Bjarne Laustsen gjorde opmærksom på, at hvis ikke man gør noget nu, vil vi

til næste år stå i den samme situation.

Finansministeren

glædede sig til, at Per Clausen også i de indenrigspolitiske

drøftelser ville optræde som "sparehøg".

Han anså det for et meget problematisk signal, at der her foreslås en stigning

på 6 pct. Derfor er Danmark på det hold, der arbejder hårdt for at få stigningen

begrænset.

Han mente nok, man kunne diskutere parallellen til medlemsstaterne, idet han

pegede på, at EU i hvert fald ikke er i en gældskrise. Men det skal ikke over-

skygge, at EU bør leve op til de krav, man stiller til andre.

Midtvejsevalueringen kommer til efteråret, sagde finansministeren til Anne

Grete Holmsgaard, og regeringen skal nok sørge for, at Europaudvalget bliver

inddraget.

I svaret til Bjarne Laustsen henviste finansministeren til, at han i sin indledning

havde sagt, at vi arbejder for at reducere betalingsbevillingerne til landbruget,

så det er noget, vi har fokus på.

Per Clausen

beklagede, at finansministerens ikke kunne lytte til Enhedsli-

stens råd i den hjemlige økonomiske debat, idet Enhedslisten ikke var indbudt

til drøftelserne. Pointen er, at pengene på EU's budget skal bruges til at styrke

EU's økonomiske magt og mest går til meningsløs administration og bureau-

krati og skadelig landbrugsstøtte.

1407

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

Når EU ikke er i en gældskrise, er det fordi gælden overføres til nationalsta-

terne.

Enhedslisten kan ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg, da finansministe-

ren ikke er spareivrig nok.

Pia Adelsteen

pegede på, at når man øger EU's budget, skal landene, her-

under Grækenland, betale noget mere, og så må Grækenland låne nogle flere

penge. Hun var enig med Per Clausen i, at jo flere penge EU får, jo større

magt får EU. Det er Dansk Folkeparti bestemt ikke interesseret i.

Margrethe Vestager

henviste til, at EU's budget også havde været drøftet i

Finansudvalget, og at Det Radikale Venstre støtter den linje, der er lagt. Bud-

gettet afspejler de beslutninger, der er truffet på demokratisk vis, så institutio-

nerne forsøger ikke at tilrane sig mere magt, end der ligger i traktaten.

Finansministeren

erklærede sig helt enig i det sidste, Margrethe Vestager

sagde. I øvrigt gjorde han opmærksom på, at EU's budget kun andrager 1,04

pct. af BNI i EU.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde

ytret sig imod det.

1408

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3024 (transport, telekommunikation og energi -

transportdelen) den 24. juni 2010

Formanden

gjorde opmærksom på, at transportministeren var forhindret i at

deltage i dagens Europaudvalgsmøde, fordi han var i Indien.

Fødevareministeren:

Som nævnt af formanden er transportministeren for-

hindret i at deltage i dagens Europaudvalgsmøde.

Derfor vil jeg nu fremlægge transportsagerne på dagsordenen ved rådsmødet

for transportministrene den 24. juni 2010.

Jeg vil i alt fremlægge fire sager for udvalget. Alle sagerne forelægges til ori-

entering.

Ingen bad om ordet til fødevareministerens forelæggelser.

1. Luftfartsaftale med USA

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0208 og KOM (2010) 0209

Rådsmøde 3024 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 318 (side 778, senest behandlet i EUU

5/3-10) (ikke omtalt)

EUU alm. del (09) – bilag 166 (side 508, behandlet i EUU 11/12-

09)

Fødevareministeren:

Den oprindelige luftfartsaftale mellem EU og USA blev

underskrevet i 2007 og har været anvendt siden marts 2008. Som en del af

aftalen blev det bestemt, at der skulle forhandles videre om en fase 2, der

sigtede på yderligere integrering og liberalisering.

EU – såvel som USA – forpligter sig i anden fase af aftalen til at fjerne yderli-

gere hindringer for markedsadgang. I takt med at aftalen implementeres, vil

europæiske luftfartsselskaber opnå yderligere adgang til det amerikanske

marked. Derudover medfører aftalen også bedre adgang for europæiske inve-

steringer i amerikanske luftfartsselskaber.

Med aftalen gennemføres desuden et forbedret samarbejde om at begrænse

luftfartens miljøpåvirkning. Dette samarbejde omhandler blandt andet forsk-

ning, udvikling og innovation i forhold til trafikstyring samt et samarbejde om

markedsbaserede foranstaltninger for emissioner fra luftfarten.

Regeringen er positivt indstillet over for aftalen, som forventes at kunne blive

undertegnet på rådsmødet.

1409

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

2. Konsekvenserne af de vulkanske askeskyer i det europæiske luftrum

–

Præsentation fra Kommissionen

Rådsmøde 3024 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 405 (side 971, senest behandlet i EUU

3/5-10)

Fødevareministeren:

Transportministeren orienterede senest udvalget om

denne sag den 3. maj 2010 forud for det ekstraordinære rådsmøde den 4. maj

2010.

Jeg vil indlede med at understrege, at den danske regering ligesom resten af

EU’s medlemslande fortsat tager sagen dybt alvorligt. Luftfarten er en vigtig

del af samfundets infrastruktur.

Kommissionen har på baggrund af askekrisen iværksat en række initiativer.

Blandt andet vil der blive set på muligheden for en fremtidig ændring af for-

ordningen om passagerrettigheder, så den bedre tager højde for en ekstraor-

dinær situation som askekrisen.

Det europæiske luftartssikkerhedsagentur, EASA, er i færd med at analysere

data vedrørende grænseværdierne for askekoncentrationer, men der forelig-

ger endnu ikke konkrete resultater.

Fra Kommissionens side arbejder man på at identificere nationale eksperter –

herunder vulkanologer, meteorologer, luftfartsinspektører m.fl. – med henblik

på at udarbejde et register, som man kan trække på i lignende situationer.

Kommissionen har desuden taget skridt til at etablere en krisekoordinations-

enhed for luftfarten, der vil blive oprettet på ad hoc basis i en eventuel fremti-

dig krisesituation.

Regeringen mener, at Kommissionen har grebet situationen fornuftigt an, så vi

på europæisk plan kan tage ved lære af denne krise og være bedre forberedt i

tilfælde af lignende situationer i fremtiden.

På rådsmødet forventes Kommissionen at gøre status for de tiltag, man har

iværksat.

1410

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

3. Handlingsplan for bytrafikken

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2009) 0490

Rådsmøde 3024 – bilag 1 (samlenotat side 9)

KOM (2009) 0490 – bilag 1 (grundnotat af 13/9-09)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 166 (side 514, senest behandlet i EUU

11/12-09)

Fødevareministeren:

Sagen er på dagsordenen med henblik på vedtagelse

af rådskonklusioner.

Kommissionen offentliggjorde den 30. september 2009 en meddelelse om en

handlingsplan for bytrafikken. Heri formulerer Kommissionen en række

forslag til praktiske foranstaltninger, der skal imødekomme bytrafikale udfor-

dringer for EU’s byer.

Med udgangspunkt i nærhedsprincippet peger formandskabets udkast til

rådskonklusioner blandt andet på vigtigheden af:



En bæredygtig udvikling af bytrafikken – herunder reduktion i trængsel,

udledning af drivhusgasser og afhængighed af fossile brændstoffer.

Udvidet tilgængelighed til offentlige transportmidler – herunder særligt for

grupper med nedsat mobilitet.

Betydningen af adgang af høj kvalitet til og fra havneområder i byer.

Regeringen er grundlæggende af den overbevisning, at regional og lokal in-

frastrukturplanlægning bør reguleres af medlemsstaterne. Det er derfor med

tilfredshed, vi noterer Kommissionens tilbageholdende tilgang i handlingspla-

nen og rådskonklusionerne.

På mødet forventes en generel opbakning til rådskonklusionerne, som Dan-

mark støtter.

1411

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

4. Transportsektorens rolle i Europa 2020-strategien

–

Politisk drøftelse

KOM (2010) 2020

Rådsmøde 3024 – bilag 1 (samlenotat side 26)

Fødevareministeren:

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet vil læg-

ge op til en politisk drøftelse af transportsektorens rolle i Europa 2020-

strategien.

Udenrigsministeren har tidligere forelagt den samlede Europa 2020-strategi

for Europaudvalget på mødet den 11. juni 2010.

Strategien er udarbejdet som efterfølger til Lissabonstrategien for vækst og

beskæftigelse, og blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i går.

Strategien fokuserer på, hvordan EU’s fremtidige vækst og beskæftigelse skal

sikres, og berører en lang række politikområder fra beskæftigelse og økono-

misk politik til klima og energi, socialpolitik, transport og forskning samt udvik-

ling.

For transportpolitikkens vedkommende peger den bl.a. på målsætningerne

om bæredygtig vækst og overgangen til et ressourceeffektivt lavemissions-

samfund.

Regeringen støtter overordnet strategien som et redskab til at sikre bæredyg-

tig grøn vækst, beskæftigelse og finansiel holdbarhed.

De enkelte initiativer vedrørende transportsektorens rolle i Europa 2020-

strategien er endnu ikke fremlagt, og regeringen vil se frem til at drøfte dem,

efterhånden som de bliver lagt frem af Kommissionen.

Kommissionen har i sit arbejdsprogram allerede varslet en række transportpo-

litiske tiltag for den nærmeste fremtid, der understøtter transportsektorens

inddragelse i Europa 2020-strategien. Det gælder blandt andet:



Hvidbogen om fremtidens transportpolitik – som skal præsentere den

transportpolitiske strategi for det kommende årti.

En revision af TEN-T retningslinjerne, der skal sikre en mere konsistent

finansieringsstrategi.

Lovgivning til modernisering af adgangen til jernbanemarkedet.

En lufthavnspakke der fremmer yderligere effektivitet inden for lufthavns-

drift.

På rådsmødet forventes transportsektorens bidrag til Europa 2020-strategien

at være genstand for en politisk drøftelse.

1412

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3025 (landbrug og fiskeri) den 29. juni 2010

Formanden

gjorde opmærksom på, at udvalget samme morgen havde fået svar

på en række spørgsmål, der var stillet gennem Fødevareudvalget. De var omdelt

til udvalgets medlemmer.

Fødevareministeren:

Jeg forelægger 6 sager til forhandlingsoplæg. Det drejer

sig om punkterne 1 til 6 om godkendelse af genetisk modificeret majs, som jeg

forelægger samlet. De øvrige punkter er til orientering.

1. Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af

produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk

modificeret majs MON88017xMON810 under Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede

fødevarer og foderstoffer

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0277

Rådsmøde 3025 – bilag 1 (samlenotat side 3)

EUU alm. del (09) – bilag 214 (grundnotat af 1/2-10)

Fødevareministeren:

Jeg vil tage forslagene om tilladelse til markedsføring af de

6 genetisk modificerede majssorter samlet.

De 6 forslag har været til afstemning i den stående komité for fødevarekæden og

dyresundhed, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslagene. Danmark

stemte for forslagene. I den forbindelse blev udvalget orienteret skriftligt.

Godkendelsen af de 6 genetisk modificerede majssorter vil gælde import og mar-

kedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder eller er

fremstillet af de 6 majssorter, samt anvendelse af de 6 majssorter til anden indu-

striel brug undtagen dyrkning.

Ingen af de 6 majssorter indeholder antibiotikaresistensmarkørgener. En vedta-

gelse af forslagene vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark

og EU.

De 5 første af de 6 majssorter er krydsninger af majssorter, der allerede er god-

kendt i EU. Den sidste majssort er endvidere allerede godkendt i EU, men der er

tale om en forlængelse af godkendelsen.

Forventningen er, at majsen hovedsageligt vil blive importeret til foderbrug. Tilla-

delsen til import dækker også fødevarer, men efterspørgslen til fødevarer er me-

get begrænset. Af den grund er der ikke mange produkter på det danske marked.

Ansøgerne har søgt om anvendelse til foder, fødevarer og anden anvendelse end

fødevarer og foder og har fremlagt de oplysninger, der kræves ifølge GMO-

reglerne. Der er derfor ikke i henhold til EU-lovgivningen nogen anledning til eller

juridisk mulighed for at begrænse tilladelsen alene til foder.

1413

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

Hertil kommer, at hvis tilladelserne til import kun gives til foder, vil der kunne opstå

problemer i forhold til nultolerance ved import af konventionel majs til fødevare-

brug.

Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af forslagene ikke giver danske og

internationale eksperter anledning til bemærkninger, har regeringen hverken fag-

ligt eller juridisk begrundede indvendinger imod godkendelserne.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side stemmer

for forslagene, idet det må konstateres, at der ikke er begrundede indvendinger

mod ansøgningen, hvorfor ansøgeren efter dansk opfattelse har et retskrav på

godkendelse.

Bjarne Laustsen

sagde – selv om han erkendte, at det ikke direkte havde

noget med de foreliggende sager at gøre – at han syntes, man havde haft en

god debat i Folketingssalen om dyrkning af GMO-afgrøder, som endte med, at

alle partier i Danmark var enige om at pålægge regeringen at arbejde for, at

det skulle være de enkelte stater, som bestemte, om det kunne tillades.

Han betegnede det som irriterende, at en del af høringssvarene beskæftigede

sig med, hvorvidt vi skulle tillade dyrkning af GMO-modificeret majs i Dan-

mark, da det jo slet ikke er det, fødevareministeren søger mandat til. Han sø-

ger kun om mandat til at stemme ja til import af sådan majs til foderbrug og

eventuelt også som fødevarer. Derfor bad han ministeriet om i fremtiden at

være mere omhyggelig med, hvad man spurgte om, når man satte en hø-

ringsrunde i gang.

For Socialdemokraterne er det vigtigt, at majsen ikke indeholder antibiotikare-

sistensmarkørgener. Nogle af majstyperne er godkendt tidligere, men så har

man lavet en krydsning af dem. Samme morgen havde udvalget fået svar på

en række spørgsmål, som var stillet gennem Fødevareudvalget, men der var

ikke noget i svarene, som ændrede hans opfattelse af tingene. Han forstod, at

der er tale om en lidt underlig procedure – for øvrigt gennemført under dansk

formandskab – hvor det, der ikke er et flertal for, alligevel kan blive gennem-

ført, hvis Kommissionen ønsker det. Det mente han for øvrigt var et godt ar-

gument for, at afgørelsen skal træffes på nationalt niveau.

Han mente ikke, problematikken med spildfrø var relevant, for der er jo ikke

tale om frø, som skal puttes i jorden.

Bjarne Laustsen var klar over, at vi efter de gældende EU-regler ikke kunne

stille krav om, at majsen kun måtte anvendes til foder, og at vi ikke kunne for-

hindre, at den også blev brugt til fødevarer, hvis vi gav tilladelse til import. Der

var det gode ved det, at den stort set ikke blev brugt til fødevarer, og hvis den

bliver det, skal de mærkes med, at der er brugt GMO ved fremstillingen. Men

på baggrund af den drøftelse, der havde været i Folketingssalen, henstillede

han til fødevareministeren, at denne arbejdede for, at EU-reglerne på dette

punkt bliver lavet om, så vi kan begrænse tilladelsen til import til foderbrug.

Anne Grete Holmsgaard

henholdt sig til det, Bjarne Laustsen havde sagt.

1414

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

Hun nævnte, at Fødevareministeriet i svaret på spørgsmål 450 (EUU alm. del

(09) – bilag 436) om anvendelsen af færre pesticider præciserer, at udsagnet

om, at der anvendes færre pesticider, ikke var møntet specifikt på dyrkning af

GMO-majs, men på den generelle anvendelse af pesticider på GMO-afgrøder.

Derfor spurgte hun, om der foreligger nogen undersøgelser af, om der anven-

des flere eller færre pesticider ved dyrkningen af GMO-majs.

Margrethe Vestager

henholdt sig også til det, Bjarne Laustsen sagde.

Hun mente, det var afgørende, at man i samlenotatet skriver, at der ikke er

tale om en tilladelse til dyrkning af majsen i EU, og at der derfor heller ikke er

tale om en tilladelse for så vidt angår brug af sprøjtemidler. Hertil bemærker

regeringen, at såfremt majsen anvendes til fremstilling af fødevarer, skal pro-

dukterne overholde de samme grænseværdier for pesticidrester som anden

majs. Det er Det Radikale Venstre enig i.

Per Clausen

bad fødevareministeren bekræfte, at Kommissionen ikke er til

sinds at ændre proceduren for så vidt angår import til foder og som fødevarer,

men at det kun er proceduren vedrørende tilladelse til dyrkning, man vil lade

overgå til national kompetence.

Han ville også gerne have bekræftet, at der ikke i fødevareministerens indstil-

ling ligger nogen som helst overvejelser om nytteværdien, idet EU ikke stiller

krav herom. Der foreligger heller ikke nogen vurdering af, om dyrkning vil væ-

re forsvarlig, idet der ikke er søgt om tilladelse til dyrkning.

Per Clausen pegede på, at man i samlenotatet skriver, at det ikke kan udeluk-

kes, at der vil kunne forekomme frøspild, som kan føre til spiring, men man

skriver samtidig, at det er meget lidt sandsynligt.

Han hæftede sig ved fødevareministerens oplysning om, at der ikke er inter-

nationale eller danske eksperter, som mener, at der er juridiske eller faglige

begrundelser for at afvise disse GMO-produkter, men det fremgår af svarene

på de spørgsmål, som er stillet i Fødevareudvalget, at der er nationale ek-

sperter, som mener det. I de lande, som siger nej, er der to holdninger. Den

ene er, at de siger nej af politiske grunde. Den anden er, at der er en vis risi-

ko. Der findes altså eksperter i nogle af landene, som mener, at der er nogle

saglige argumenter for at sige nej.

Pia Adelsteen

erklærede sig enig med både Bjarne Laustsen og Per Clau-

sen. Hun undrede sig såre over svarene på de spørgsmål, der var stillet i Fø-

devareudvalget. I Dansk Folkeparti har man altid hyldet forsigtighedsprincip-

pet. Hun var bekymret over GMO-produkter, fordi vi ikke kender langtidsvirk-

ningen.

Hun kunne godt tænke sig, at regeringen skulle arbejde for, at GMO-majsen

kun måtte bruges til foder. Der står i samlenotatet, at den i Danmark ikke bru-

ges ret meget til fødevarer, men normalt ser Europaudvalget ikke kun på,

hvad der sker i Danmark, men hvad der sker i hele Europa.

Hvis majsen skal bruges til fødevarer, skal de i hvert fald mærkes, men det

går fødevareministeren også ind for.

1415

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

Pia Adelsteen var enig med Per Clausen i, at man bør se på nytteværdien, og

hun mente, det ville være godt, hvis vi kunne få afgørelsen af, om der må ske

dyrkning, til at ligge hos nationalstaten.

Det er trods alt positivt, at majsen ikke indeholder antibiotikaresistensmarkør-

gener.

På det foreliggende grundlag kan Dansk Folkeparti ikke tilslutte sig forhand-

lingsoplægget.

Fødevareministeren

erklærede sig enig med Bjarne Laustsen i, hvad det var,

man var blevet enige om i Folketinget, nemlig dyrkning af majs. Det var også

det, han mente man var på vej til at træffe en beslutning om i EU.

Han var enig i, at flere af høringssvarene kunne forstås, som om der var tale

om tilladelse til dyrkning af GMO-majs. Fødevareministeriet sendte imidlertid

de originale forslag fra Kommissionen ud. Det mente han var bedst, men hvis

der var ønske om det, ville han ikke være afvisende over for at sende en vej-

ledning med.

Han var også enig med Bjarne Laustsen i, at spildfrø ikke er noget problem,

selv om man ikke helt kan undgå, at der falder en enkelt kerne af under om-

ladning eller transport.

Som retsreglerne er i EU, har importøren lov til at bruge majsen både til foder

og til fødevarer, men ikke til såsæd. Fødevareministeren ville gerne nævne

det ønske, der var i udvalget om, at majsen kun måtte bruges til foder, men

han advarede om, at det ville blive en lang proces, idet det er hele det juridi-

ske ansøgningsgrundlag, der skal ændres, hvis man vil lave denne ændring.

Men han ville gerne prøve at stikke en finger i jorden for at finde ud af, om det

er noget, der har nogen gang på jorden.

NOT

Med hensyn til Anne Grete Holmsgaards spørgsmål om pesticider i majs sag-

de fødevareministeren, at han vidste, der forelå nogle danske undersøgelser

om sukkerroer, men han troede ikke, vi havde nogle danske undersøgelser

vedrørende majs. Han ville undersøge, hvad der lå af udenlandske under-

søgelser, og fremsende et notat herom.

Fødevareministeren var enig i det, Margrethe Vestager sagde om grænse-

værdier for pesticider.

Det er rigtigt, hvad Per Clausen siger om, at der ikke er noget krav om, at de

nye produkter har en nytteværdi.

De lande, som stemmer nej, anvender de to typer argumenter, der blev

nævnt, så Per Clausen har ret i, at der findes nationale eksperter, som har

nogle bekymringer. Nogle af dem ønsker gennemført flere fodringsforsøg.

Bekymringerne deles imidlertid ikke af de internationale eller danske eksper-

ter.

Bjarne Laustsen

syntes, det var underligt, at EU ville importere noget, vi ikke

selv vil dyrke. Han pegede på, at visse sorter er blevet resistente over for en

række pesticider, så man ikke kan slå dem ned.

1416

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

Spildfrø kan være et problem for økologerne, for man importerer også såsæd

fra USA og Brasilien. Der er dog ikke stor sandsynlighed for, at de nye sorter

bliver blandet med såsæd i Århus havn.

I relation til fodringsforsøg spurgte han, om der var nogen grund til at tro, at

man ville nå til et andet resultat, hvis man havde foretaget flere fodringsfor-

søg.

Bjarne Laustsen gentog, at hans tilslutning til forhandlingsoplægget beror på,

at fødevareministeren klart tilkendegiver, at han – selv om det vil blive vanske-

ligt – vil arbejde for, at den importerede majs kun bliver brugt til foder.

Margrethe Vestager

pointerede, at det ikke handler om dyrkning, og at pro-

dukterne skal overholde alle de almindelige regler.

Hun bad fødevareministeren være lidt mere præcis med hensyn til, hvad han

ville gøre, og ikke blot sige, at han ville stikke fingeren i jorden.

Per Clausen

forstod på Bjarne Laustsen, at fødevareministeren et eller andet

sted havde afgivet et løfte om, at han ville tage et initiativ til at forhindre, at

majsen blev anvendt til fødevarer, men det havde han ikke hørt fødevaremini-

steren sige i dag. Derfor spurgte han, hvad det løfte konkret gik ud på.

Per Clausen bad fødevareministeren bekræfte, at de danske eksperter var

lige så sikre i deres afvisning, at der var noget som helst problem med antibio-

tikaresistensgenmarkører i majsen.

Fødevareministeren

gik ud fra, at Bjarne Laustsen tænkte på ukrudtsarter,

når han talte om resistens. Han havde ikke en liste over disse ukrudtsarter,

men det var ikke ukendt, at når man bruger et bestemt ukrudtsmiddel i længe-

re tid, så vil der være noget ukrudt, som bliver resistent. Så må man bruge et

andet bekæmpelsesmiddel.

Med hensyn til iblanding i såsæd er det nok terminalerne i USA og Sydameri-

ka, man tænker på. Man skal herhjemme holde udsæd helt adskilt fra andet

korn. Det gik han også ud fra gjaldt for økologiske produkter.

Fødevareministeren ville ikke tage stilling til, om der ville være kommet et an-

det resultat, hvis man havde lavet flere fodringsforsøg, men holdt sig til de

udtalelser, vi har fået fra de danske eksperter om, at de ikke mente, der var

behov for yderligere forsøg.

Fødevareministeren tilbød at spørge sine kolleger, om der er andre, der har

samme bekymring som os ved at anvende majsen til fødevarer, og så komme

med en tilbagemelding. Han var i imidlertid ikke i stand til at love, at han kun-

ne få kollegerne til at ændre de juridiske regler om disse godkendelser, det

kunne han lige så godt være ærlig at sige. Det bliver meget svært at ændre på

juraen på dette område.

Det er korrekt, hvad Per Clausen siger om eksperternes holdning til antibioti-

karesistensgenmarkører.

Bjarne Laustsen

forudså, at der i den kommende tid vil der kommer mange

ansøgninger som de foreliggende. Samtidig siger en række lande helt konse-

kvent nej. Derfor ender det ofte med, at det er Kommissionen, der gennemfø-

1417

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

rer forslagene alene. På den baggrund opfordrede han fødevareministeren til

at lytte til, hvad flertallet mente, og arbejde for, at majsen kun måtte anvendes

til foder.

Per Clausen

mente, fødevareministeren ville stå stærkere, hvis han sagde

nej. Han kunne godt forstå, at fødevareministeren ikke kunne love noget med

hensyn til resultatet, men hvad vil fødevareministeren gøre for, at majsen ikke

bliver brugt til fødevarer? Han gentog sit spørgsmål om, hvilket løfte fødeva-

reministeren havde givet Bjarne Laustsen.

Fødevareministeren

ville som nævnt tage kontakt til de andre lande, men

pointerede over for Bjarne Laustsen, at det ikke var sikkert, de ville ændre

holdning, hvis import til fødevarebrug blev forbudt.

Han sagde til Per Clausen, at det, han havde lovet Bjarne Laustsen, var, at vi

ville se på, hvad majsen bliver brugt til herhjemme, om den bliver brugt til fø-

devarer. Vi har fået at vide, at det er i meget, meget ringe omfang, hvis den

overhovedet bliver brugt til fødevarer.

Bjarne Laustsen

mente, der måske kunne laves frivillige aftale med industri-

en om ikke at bruge majsen til fødevarer, og i hvert fald ville mærkningen gø-

re, at forbrugerne valgte sådanne produkter fra.

Per Clausen

understregede, at fødevareministeren altså ikke kunne forhin-

dre, at majsen blev brugt til fødevarer, men det var hans forventning, at den

ikke ville blive brugt til fødevarer i noget større omfang.

Bjarne

Laustsen sagde, at fødevareministeren jo plejede at være en fornuftig

mand, der lytter til, hvad der bliver sagt i udvalget. Derfor opfordrede han i

flere omgange fødevareministeren til at ændre sit mandat, sådan at han tilfø-

jer, at han vil arbejde for, hvad et flertal i det danske Folketing mener, nemlig

at det er i orden at importere til foderbrug, men ikke så majsen indgår i føde-

varekæden.

Fødevareministeren

gentog i flere omgange, at han ville spørge sine kolleger

for at undersøge de juridiske, de tekniske og de politiske muligheder og vende

tilbage og orientere om, hvilke muligheder der var. Men han gentog også, at

det har meget lange udsigter at få juraen ændret.

Anne Grete Holmsgaard

fornemmede, at det, fødevareministeren skulle si-

ge, var, at han ville tage kontakt til sine kolleger med henblik på at fremme et

arbejde, der kan påvise, om det er muligt at få fødevarer udskilt fra GMO-

tilladelsen. Det troede hun ville være en formulering, der kunne bære igen-

nem.

Fødevareministeren

kunne tilslutte sig Anne Grete Holmsgaards formulering.

Bjarne Laustsen

sagde, at Socialdemokraterne på den baggrund kunne til-

slutte sig regeringens forhandlingsoplæg.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde

ytret sig imod det.

1418

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

Hun gik ud fra, at fødevareministeren ville vende tilbage til udvalget og orien-

tere om forløbet.

1419

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

2. Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af

produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk

modificeret majs 1507x59122 under Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og

foderstoffer

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0276

Rådsmøde 3025 – bilag 1 (samlenotat side 10)

EUU alm. del (09) – bilag 217 (grundnotat af 1/2-10)

Fødevareministeren

forelagde regeringens forhandlingsoplæg under dags-

ordenens punkt. 1.

3. Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af

produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk

modificeret majs 1507x59122xNK603 under Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede

fødevarer og foderstoffer

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0275

Rådsmøde 3025 – bilag 1 (samlenotat side 15)

EUU alm. del (09) – bilag 215 (grundnotat af 1/2-10)

Fødevareministeren

forelagde regeringens forhandlingsoplæg under dags-

ordenens punkt. 1.

4. Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af

produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk

modificeret majs MON89034xNK603 under Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede

fødevarer og foderstoffer

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0299

Rådsmøde 3025 – bilag 1 (samlenotat side 19)

EUU alm. del (09) – bilag 267 (grundnotat af 1/3-10)

Fødevareministeren

forelagde regeringens forhandlingsoplæg under dags-

ordenens punkt. 1.

1420

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

5. Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af

produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk

modificeret majs Bt11xGA21 under Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og

foderstoffer

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0294

Rådsmøde 3025 – bilag 1 (samlenotat side 26)

EUU alm. del (09) – bilag 268 (grundnotat af 1/3-10)

Fødevareministeren

forelagde regeringens forhandlingsoplæg under dags-

ordenens punkt. 1.

6. Forslag til Rådets beslutning om forlængelse af eksisterende

tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af

eller er fremstillet af genetisk modificeret majs Bt11 under Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk

modificerede fødevarer og foderstoffer

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0298

Rådsmøde 3025 – bilag 1 (samlenotat side 33)

EUU alm. del (09) – bilag 269 (grundnotat af 1/3-10)

Fødevareministeren

forelagde regeringens forhandlingsoplæg under dags-

ordenens punkt. 1.

1421

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

7. Kommissionens grønbog om reformen af den fælles fiskeripolitik

–

Drøftelse

KOM (2009) 0163

Rådsmøde 3025 – bilag 1 (samlenotat side 39)

KOM (2009) 0163 – bilag 2 (grundnotat af 18/5-09)

KOM (2009) 0163 – bilag 4 (udtalelse fra Nordisk Råd af 16/12-09)

KOM (2009) 0163 – bilag 5 (regeringens høringssvar af

23/12-09)

KOM (2009) 0163 – bilag 6 (udtalelse fra Europaudvalget og

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri af 21/12-09)

KOM (2009) 0163 – bilag 7 (svar fra Kommissionen vedr. udtalelsen

af 15/3-10)

KOM (2009) 0163 – bilag 8 (henvendelse af 28/4-10 fra WWF)

EUU alm. del (08) – bilag 99 (Fødevareministeriets rapport af 3/10-

08 om en ny europæisk fiskeripolitik)

EU-note (08) – E 60 (notat af 10/7-09 om grønbogen)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 402 (side 925, senest behandlet i EUU

16/4-10)

EUU alm. del (08) – bilag 451 (side 1272, behandlet i EUU 20/5-

09)

Fødevareministeren:

Jeg orienterede senest om grønbogen om reformen af

fiskeripolitikken tilbage i april 2010 forud for rådsmødet for landbrug og fiskeri den

19. april 2010, der blev aflyst på grund af askeskyen.

Som jeg nævnte i april, er regeringens høringssvar oversendt til Folketinget i de-

cember 2009. Fødevareudvalget og Europaudvalget har også sendt et hørings-

svar til Kommissionen. I forhold til selve rådsmødet forventer jeg ikke, at der vil

komme nye væsentlige problemstillinger op.

Den forventede tidsplan er, at Kommissionen senere i 2010 vil udarbejde en kon-

sekvensvurdering. I begyndelsen af 2011 kommer de egentlige forslag. Forvent-

ningen er, at forslagene vedtages i 2012 – sandsynligvis under dansk formand-

skab.

Der vil formentlig være tale om en meget stor pakke af lovforslag, der indeholder

forslag til:



En ny grundforordning med principperne for den fælles fiskeripolitik.

En ny fiskerifond for 2014-2020.

En ny forordning om tekniske bestemmelser for Nordsøen, Skagerrak og Kat-

tegat.

En ny markedsordning for fiskevarer.

1422

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

Som jeg nævnte i april, er en af de danske mærkesager at få reduceret

udsmidet af fisk. Det gør vi fra dansk side allerede nu et stort forarbejde for

med blandt fangstkvotemodellen med fuld dokumentation – de såkaldte

kameraforsøg – og vores initiativ i Østersøen med at fjerne udsmid af fisk.

Bjarne Laustsen

spurgte, hvordan mulighederne er for at beskytte kystfiske-

riet i Danmark. Han nævnte, at det eneste sted, vi har decideret kystfiskeri, er

ved Thorup Strand. Her er kystfiskeriet ramt af EHB-bankens konkurs. Derfor

spurgte han, om fødevareministeren ikke har mulighed for at yde en garanti

for de lån, som ikke er misligholdt, men som ingen andre pengeinstitutter vil

overtage. Bjarne Laustsen mente, vi havde en forpligtelse til at søge at opret-

holde dette traditionelle kystfiskeri, som er både skånsomt og bæredygtigt.

Fødevareministeren

sagde til Bjarne Laustsen, at kystfiskeri også finder sted

andre steder end fra Thorup Strand. Han var lige så ked af situationen på

Thorup Strand som Bjarne Laustsen, men han havde undersøgt sagen og

ikke kunnet finde nogen lovhjemmel for at støtte fiskerne. Han kunne ikke sva-

re på, hvordan det så ud i andre ministerier, f.eks. Økonomi- og Erhvervsmini-

steriet, men så vidt han forstod, var man ikke optimistiske.

Bjarne Laustsen

mente, det var regeringen, der var skyld i den situation, der

var opstået ved Thorup Strand, som er det eneste sted, hvor der er et omfat-

tende kystfiskeri. Derfor syntes han, fødevareministeren som fiskeriminister

burde gøre noget i den samlede regering for at hjælpe fiskerne.

1423

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

8. Meddelelse fra Kommissionen – høring om fiskerimuligheder for

2011

–

Drøftelse

KOM (2010) 0241

Rådsmøde 3025 – bilag 1 (samlenotat side 48)

Fødevareministeren:

Kommissionen fremlægger hvert år i maj/juni en medde-

lelse om det kommende års fiskerimuligheder. Kommissionen opstiller igen i dette

års meddelelse en række principper for, hvordan forslagene om fiskerimulighe-

derne for 2011 vil blive fastlagt.

Jeg støtter, at man anvender generelle principper, men der kan selvfølgelig være

behov for individuelle vurderinger af de enkelte fiskebestande. Det er vanskeligt at

opstille en model, der passer til alle situationer.

EU indgik på verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i 2002

en international politisk forpligtelse til at vedligeholde og genoprette fiskebestan-

dene, så de kan give det maksimalt bæredygtige udbytte, det såkaldte MSY. For-

pligtelsen blev indgået med sigte på snarest og så vidt muligt senest i 2015 at nå

disse mål for nedfiskede bestande.

Fra dansk side støtter vi Kommissionens bestræbelser i at nå målene for maksi-

malt bæredygtigt udbytte. Der kan i den forbindelse – samt på grund af bestan-

denes tilstand – være behov for større intervaller for udsving end de normale +/-

15 pct. udsving i TAC/kvoterne.

Grundlæggende lægger vi fra dansk side stor vægt på, at vi får vedtaget flere

flerårige forvaltningsplaner, da det giver stor sikkerhed for at nå MSY-målene.

Dette kan eventuelt indebære en tilpasning af den flerårige plan for torsk i den

vestlige del af Østersøen.

Kommissionen tager også et nyt emne op. Det drejer sig om at give mulighed for,

at hvis en bestand kun fiskes af et medlemsland, så kan dette medlemsland over-

tage forvaltningen af fiskeriet inden for visse rammer fastlagt af Rådet. Det er pt.

ikke særlig aktuelt, da det kun drejer sig om enkelte bestande i EU. De resterende

bestande bliver fisket af fiskere fra flere medlemslande. Det kan dog blive rele-

vant, hvis Island bliver optaget i EU. Jeg mener, at Kommissionens idé skal over-

vejes nøje, og at den må drøftes i forbindelse med reformen af den fælles fiskeri-

politik.

Pia Adelsteen

ville gerne have uddybet bemærkningen om, at der kunne til-

lades større udsving end plus/minus 15 pct.

Hun studsede over, at man i nogle af høringssvarene ønsker et fald i fiskerflå-

dens størrelse – åbenbart fordi der bliver fisket for meget. Er det fordi de kvo-

ter, vi har, ikke bliver overholdt, eller er det, fordi fiskerne ikke kan leve af det?

Fødevareministeren

svarede, at Pia Adelsteen har ret i, at hvis det går vold-

somt ud over bestandene, kan man godt gå over de 15 pct.

1424

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

Fødevareministeren henviste til, at der var sendt et notat over om kapaciteten

i fiskerflåden, som er større end fiskerimulighederne. Det gælder for EU som

helhed. Man har ikke gjort det op på landebasis. Fødevareministeren tilføjede,

at den tilpasning, vi har været igennem i Danmark, har man ikke gennemført i

nær samme omfang i de andre EU-lande.

Pia Adelsteen

gjorde opmærksom på, at hvis bestandene udviklede sig posi-

tivt, kunne man også godt gå over 15 pct. den anden vej.

Fødevareministeren

svarede Pia Adelsteen, at det er rigtigt, at man kan

overskride de 15 pct. i begge retninger.

1425

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

9. Kvartalsrapport fra Kommissionen om markedet for mejeriprodukter

–

Præsentation

KOM (2009) 0385

Rådsmøde 3025 – bilag 1 (samlenotat side 54)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 340 (side 861, seneste behandlet i

EUU 26/3-10)

Kommissionens meddelelse (KOM (2009) 0385)

EUU alm. del (08) – bilag 522 (side 1528 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 10/7-09)

Fødevareministeren:

Kommissionen forventes at orientere om markedssi-

tuationen for mælk, som ser fornuftig ud. Afregningspriserne på mælk er steget i

EU, og prisen ligger nu godt 15 pct. over det lave niveau sidste forår.

Kommissionen er her 1. juni 2010 også begyndt at sælge ud af interventionslag-

rene, og eksporten forløber godt. Vel at mærke uden brug af eksportstøtte, som

har været nulstillet siden december 2009.

Jeg regner med, at vi vender tilbage til mælk allerede i juli måned, hvor Kommis-

sionen vil præsentere en rapport fra high level ekspertgruppen om mælk.

Grundlæggende er det vigtigt for mig, at vi holder fast i resultatet fra sundheds-

tjekket af landbrugspolitikken i november 2008, hvor det blev aftalt, at kvoterne

udfases frem til 2014.

1426

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

10. Forenkling af den fælles landbrugspolitik

–

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2009) 0128

Rådsmøde 3025 – bilag 1 (samlenotat side 58)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 166 (side 519, senest behandlet i EUU

11/12-09)

EUU alm. del (08) – bilag 451 (side 1274, behandlet i EUU 20/5-09)

EUU alm. del (08) – bilag 356 (side 1103, behandlet i EUU 17/4-09)

EUU alm. del (08) – bilag 305 (side 1008, behandlet i EUU 20/3-

09)

Fødevareministeren:

Kommissionen forventes at give en status for arbejdet

med forenkling af den fælles landbrugspolitik. Det er et område, hvor vi har gjort

en stor indsats fra dansk side blandt andet med præsentationen sidste forår af en

liste med 39 konkrete forslag sammen med 12 andre medlemslande. Kommissi-

onen har gennemgået de 39 forslag.

Det er ofte meget tekniske emner, der skal tages op. Derfor er vi fra dansk side

også glade for, at Kommissionen har aktiveret sin ekspertgruppe om forenkling.

Visse af emnerne berører alene Kommissionens gennemførelsesbestemmelser,

mens andre emner kræver ændring af rådsforordninger. Kommissionen forven-

tes at komme med et forslag til Rådet og Europa-Parlamentet i efteråret.

Det vigtigste lige nu er også at minde Kommissionen om, at forenkling skal tæn-

kes ind i den kommende reform af landbrugspolitikken. Det er også et emne, som

vi fra dansk side har taget op sammen med en række andre medlemslande.

Forenkling er et emne, hvor stort set alle 27 medlemslande har en fælles interes-

se. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi giver et klart signal til Kommissionen om at

fortsætte arbejdet. Det er også vigtigt, at Kommissionen løbende giver en status

for arbejdet i Rådet.

Bjarne Laustsen

henviste til den diskussion, udvalget under dagsordenens

punkt 1 havde haft med finansministeren om muligheden for at nedbringe

landbrugsstøtten eller helst helt få den afskaffet. Han var klar over, at vi stod

ret alene med det synspunkt i EU, men spurgte, om fødevareministeren ville

arbejde for det.

Pia Adelsteen

erklærede sig enig i, at landbrugsstøtten burde afskaffes, men

det er ikke ligefrem den politik, der føres i EU. Hun syntes, det var godt, at der

bliver tale om en forenkling.

Fødevareministeren

erklærede sig enig i, at vi gerne vil reducere eller helt

fjerne landbrugsstøtten, men den holdning har ikke nogen gang på jorden i

EU. Derfor erklærer vi os interesseret i at få ændret EU-støtten, men det

kommer vi tilbage til, når vi skal deltage i forhandlingerne om den fremtidige

landbrugspolitik.

1427

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

Vi arbejder intenst på at opnå en forenkling, sagde fødevareministeren til Pia

Adelsteen.

1428

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

11. Den europæiske landbrugs- og fødevaresektorens internationale

konkurrenceevne

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3025 – bilag 1 (samlenotat side 60)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 408 (side 1097, senest behandlet i

EUU 12/5-09)

EUU alm. del (09) – bilag 340 (side 856 – fødevareforsynings-

kæden – behandlet i EUU 26/3-10)

EUU alm. del (08) – bilag 572 (side 1584, behandlet i EUU 2/9-

09)

Fødevareministeren:

På rådsmødet den 17. maj 2010 var der en drøftelse af

landbrugs- og fødevaresektorens internationale konkurrenceevne. Det var en

drøftelse, der spændte meget bredt, og vi kom rundt i mange hjørner.

Formandskabet har nu fremlagt et udkast til rådskonklusioner på basis af drøftel-

sen. Formandskabet lægger vægt på, at EU aktivt påvirker forhandlingerne om

internationale standarder for fødevaresikkerhed og dyresundhed for at sikre et

højt beskyttelsesniveau. Det er vi helt enige i fra dansk side.

Formandskabet fremhæver endvidere forenkling, forskning og innovation som

vigtige områder, der skal styrkes for at øge konkurrencedygtigheden såvel på EU-

markedet som eksternt. Det støtter vi aktivt fra dansk side.

Der er også emner, som vi er mere skeptiske overfor, som salgsfremme, geogra-

fiske betegnelser og EU-standarder. I forhold til salgsfremme lægges der op til en

forbedring af ordningen, hvilket jeg ønsker at bruge som en mulighed for at påvir-

ke ordningen, så den målrettes kvalitet, økologi og fødevaresikkerhed. I forhold til

EU-standarder er det også vigtigt, at de fremmes internationalt, men det må ikke

ske ensidigt, så vi lukker EU’s marked for import særligt fra udviklingslandene.

Det væsentligste punkt er også, at det er klart i teksten, at konklusionerne ikke

foregriber forhandlingerne om EU’s budget efter 2013. Men samlet set forventer

jeg, at vi kan støtte udkastet.

1429

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 484: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/6-10

41. Europaudvalgsmøde 18/6-10

12. Siden sidst – Grønland

Fødevareministeren:

Jeg vil under siden sidst henvise til, at der er oversendt et

grundnotat om en veterinæraftale mellem Grønland og EU. Det er en aftale, der

vil kunne gøre det muligt at lette samhandlen for fiskeriprodukter betydeligt mel-

lem EU og Grønland.

Mødet slut kl. 12.10.

Ref.: BE/sra

1430