Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 444
Offentligt
870744_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 35. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 21. maj 2010
Kl. 10.00
Vær 2-133
Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Flemming Møller (V),
Eva Kjer Hansen (V) næstformand, Erling Bonnesen (V),
Pia Adelsteen (DF), Kim Mortensen (S), Anne Grete
Holmsgaard (SF), Lone Dybkjær (RV), Per Clausen (EL)
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen
Desuden deltog:
Formanden
bød ved mødets indledning velkommen til en gruppe embeds-
mænd fra Kroatien, som ville overvære Europaudvalgets møde. Kroatien er jo
i fuld gang med optagelsesforhandlingerne i forhold til EU og har åbnet for
næsten alle de 35 forhandlingskapitler, som skal forhandles.
FO
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3016 (konkurrenceevne – forskningsdelen) den
25.-26. maj 2010
Videnskabsministeren:
Der er møde i Konkurrenceevnerådet den 25.-26. maj
2010. Der er ni punkter på dagsordenen vedrørende forskning.
Jeg vil her fremlægge ét punkt, der er til forhandlingsoplæg, nemlig punkt 1 ved-
rørende GMES. Derudover finder jeg det rigtigt at give en nærmere orientering
om ITER. Dette og de øvrige punkter er til orientering.
FO
1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU
jordobservationsprogrammet (GMES) og dets første operationelle
aktiviteter (2011-2013)
Information fra Kommissionen om den foreslåede 1. behandlingsaftale
KOM (2009) 0223
Rådsmøde 3016 – bilag 4 (samlenotat side 2)
KOM (2009) 0223 – bilag 1 (grundnotat af 4/9-09)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 290 (side 710, senest behandlet i EUU
26/2-10)
Videnskabsministeren:
Det drejer sig om forordningsforslaget om GMES, som
er et miljø- og klimaovervågningsprojekt, der koordineres af EU. Udvalget har hørt
om denne sag flere gange. Senest i forbindelse med det sidste møde i Konkur-
renceevnerådet i marts 2010.
GMES er nu så langt fremme, at visse tjenester inden for få år er parate til at gå i
drift. Forslaget har til formål at fastlægge et retsgrundlag for EU’s finansiering af
de første operationelle tjenester i perioden 2011-2013.
1108
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10
35. Europaudvalgsmøde 21/5-10
Fra dansk side er vi tilfredse med forhandlingsresultatet. Det fremgår nu tydeligt,
at GMES skal baseres på de geografiske data, som allerede er til rådighed i de
nationale datakilder.
Endvidere fremgår det klart, hvordan finansieringen skal skrues sammen i den
første operationelle periode. Det har udvalget læst i samlenotatet.
For en god ordens skyld skal det understreges, at spørgsmålet om GMES-
støttede aktioner inden for ”security” kun er civile aktioner, der f.eks. kan under-
støtte aktioner såsom afhjælpning af kriser som den, vi så på Haiti.
FO
Regeringen holdning er, at vi støtter forslaget til forordning.
Kim Mortensen
syntes, GMES var godt og perspektivrigt, og havde ingen
problemer med forhandlingsoplægget.
Han nævnte, at Europa-Parlamentet i sin betænkning har foreslået, at man
øger bevillingen, og at der bør være fuld og lige adgang til dataene. Han
spurgte, om videnskabsministeren støtter Parlamentets tilgang.
I den forbindelse spurgte han, om fuld og lige adgang til dataene indebærer,
at virksomheder og borgere i almindelighed får fri og lige adgang til de resulta-
ter, der kommer til at foreligge.
Per Clausen
ville gerne have repeteret, hvilken merværdi der ligger i GMES.
Pia Adelsteen
havde umiddelbart ikke nogen problemer med forhandlingsop-
lægget, men glædede sig til at høre videnskabsministerens svar på Per Clau-
sens spørgsmål om merværdien.
Videnskabsministeren
sagde i anledning af Per Clausens spørgsmål om
merværdien, at vi med GMES får en bedre overvågning af miljøet både på
europæisk og på nationalt plan og også på globalt plan, så vi bedre kan leve
op til de miljøkonventioner, vi har vedtaget i EU og på globalt plan.
Kim Mortensen
gentog sine spørgsmål vedrørende Europa-Parlamentets
ændringsforslag.
Lone Dybkjær
bad videnskabsministeren være lidt mere præcis i sin gen-
nemgang af, hvilken merværdi vi får af GMES, idet hun pegede på, at der og-
så er andre institutioner, der indsamlet miljødata, f.eks. Miljøagenturet.
Per Clausen
sad tilbage med en fornemmelse af, at man satte projektet i
gang, fordi det er godt, at EU også har sådan noget, og mente, der var tale
om, at institutionerne vokser for institutionernes egen skyld. På den baggrund
kunne han ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.
Videnskabsministeren
svarede, at hele ideen med GMES er, at der skal væ-
re fri og lige adgang til alle de informationer, man indsamler. Derfor er GMES
til gavn for EU's egne institutioner, for nationale myndigheder samt for borgere
og virksomheder. Det er vi selvfølgelig enige i.
Pia Adelsteen
kunne i modsætning til Enhedslisten godt gå ind for forhand-
lingsoplægget, fordi de resultater, der kommer, bliver stillet til rådighed for alle
borgere og virksomheder.
1109
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10
35. Europaudvalgsmøde 21/5-10
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.
1110
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10
35. Europaudvalgsmøde 21/5-10
2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om
Fællesskabets deltagelse i et fælles forsknings- og
udviklingsprogram for Østersøen (BONUS-169), der iværksættes af
flere medlemsstater
Politisk enighed
KOM (2009) 0610
Rådsmøde 3016 – bilag 4 (samlenotat side 5)
KOM (2009) 0610 – svar på spørgsmål 1
KOM (2009) 0610 – svar på spørgsmål 2
KOM (2009) 0610 – svar på spørgsmål 3
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 290 (side 707 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 26/2-10)
Videnskabsministeren
henviste til det fremsendte samlenotat.
1111
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10
35. Europaudvalgsmøde 21/5-10
3. Bidrag til forberedelse af Det Europæiske Råd den 17. juni 2010
- Information fra Kommissionen om dialogen med medlemsstaterne
om nationale F&U mål i relation til Europa 2020 strategien for vækst
og jobs
Udveksling af synspunkter
KOM (2010) 2020
Rådsmøde 3016 – bilag 4 (samlenotat side 10)
Videnskabsministeren:
Jeg vil herefter nævne punkt 3 om bidrag til forberedel-
se af det kommende møde i Det Europæiske Råd i sammenhæng med punkt 5
om den forsknings- og innovationsplan, som Kommissionen forventes at præsen-
tere til efteråret.
Regeringen mener, at den kommende forsknings- og innovationsplan er en op-
lagt mulighed for at sikre en tættere kobling mellem uddannelse, forskning og
innovation.
Forsknings- og innovationsplanen kan bruges som en af løftestængerne til reali-
sering af EU-2020 strategien.
Den skal være en platform til at opstille nye ambitiøse mål, som vi kan arbejde
efter og løbende måle os op mod.
Det Europæiske Råd har nu fastlagt, at EU-2020 strategien skal bringe de kombi-
nerede offentlige og private investeringer i forskning og udvikling op på 3 pct. af
bruttonationalproduktet.
Det er en konklusion, som regeringen selvsagt bakker fuldt og helt op om, da det
flugter med de ambitioner, som vi selv har på området.
Regeringens synspunkt er – jævnfør konklusionerne fra mødet i Det Europæiske
Råd i marts 2010 – at der ikke bliver tale om byrdefordeling i udformningen af de
nationale mål.
I den forbindelse finder regeringen, at eventuelle aftaler om nationale mål på
forskningsområdet fremadrettet efter 2012 er en rent national proces.
I det videre arbejde med styrkelsen af det europæiske forskningsrum vil vi fra
dansk side gerne supplere dette kvantitative mål med nogle mere kvalitative og
såkaldt outputorienterede mål på forskningsområdet. Vi vil altså ikke kun tale om,
hvilke investeringer vi vil gøre, men også hvad vi forventer at få ud af dem.
Det kan medføre, at der udvikles et sæt begrænsede indikatorer, som kan sige
noget om fremdriften i det europæiske forskningsrum.
I den forbindelse skal vi ikke fokusere isoleret på forskning, innovation og uddan-
nelse, men især på samspillet mellem de tre.
Vi kunne f.eks. inkludere indikatorer for kommercialisering af forskningsresultater
eller for uddannelse i forhold til de store samfundsmæssige udfordringer.
Regeringen vil følge arbejdet med forsknings- og innovationsplanen tæt, og vi vil
bidrage med vores erfaringer på området.
1112
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10
35. Europaudvalgsmøde 21/5-10
4. Udvikling af en bedre styring og organisering af det europæiske
forskningsrum: nyt mandat for CREST
Vedtagelse af rådsresolution
Rådsmøde 3016 – bilag 4 (samlenotat side 14)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 290 (senest behandlet i EUU 26/2-10,
punktet udgik af dagsordenen)
EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 375, behandlet i EUU
27/11-09, ingen omtale)
EUU alm. del (08) – bilag 451 (side 1260, behandlet i EUU 20/5-
09, ingen omtale)
EUU alm. del (08) – bilag 302 (side 941, behandlet i EUU 27/2-
09)
Videnskabsministeren
henviste til det fremsendte samlenotat.
1113
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10
35. Europaudvalgsmøde 21/5-10
5. Udkast til rådskonklusioner om et innovativt Europa: bidrag fra
Konkurrenceevnerådet til det planlagte arbejde med en EU
forsknings- og innovationsplan
Vedtagelse af rådskonklusioner
Rådsmøde 3016 – bilag 4 (samlenotat side 17)
Videnskabsministeren
omtalte dette punkt i forbindelse med rådsmødedagsor-
denens punkt 3.
6. Europa-Kommissionens meddelelse om simplificering af deltagelse i
rammeprogrammer
Vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2010) 0187
Rådsmøde 3016 – bilag 4 (samlenotat side 19)
Videnskabsministeren
henviste til det fremsendte samlenotat.
1114
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10
35. Europaudvalgsmøde 21/5-10
7. Næste skridt hvad angår ITER
Præsentation fra Kommissionen
Evt. vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2010) 0226
Rådsmøde 3016 – bilag 4 (samlenotat side 24)
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 16
EUU alm. del (09) – bilag 63 (statusnotat af 5/11-09 om ITER)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 126 (side 271, referat af samråd om
ITER i EUU 18/11-09)
Videnskabsministeren:
ITER er et betydningsfuldt forskningsprojekt, der dog
rummer nogle udfordringer.
Udvalget er sidst blevet orienteret om udviklingen i ITER-projektet på et møde
med Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2010.
Min forgænger nævnte her, at Kommissionen er blevet opfordret til at fremkomme
med forslag til mulige finansieringskilder efter 2011. På den baggrund er Kom-
missionen kommet med en meddelelse den 4. maj om ITER's fremtid.
Den danske regering har støttet etableringen af ITER og ønsker, at ITER skal
fortsætte på trods af de nuværende vanskeligheder – men under forudsætning af
at der kan findes realistiske finansieringsmuligheder, at der kan sikres en effektiv
omkostningskontrol, og at der kan laves en realistisk tidsplan for projektet.
Jeg vil derfor gerne sige lidt om, hvad perspektiverne er ved ITER.
ITER er et internationalt forskningsprojekt, hvor resultaterne på lang sigt virkelig
forventes at kunne bidrage væsentligt til verdens energiforsyning – altså i konkur-
rence med kul og olie.
Energiproduktion ved fusion vil i givet fald – i modsætning til traditionel kernekraft
– være baseret på frit tilgængelige råstoffer, altså vand. Man vil nå frem til en
emissionsfri energiproduktion i stor skala fra en i praksis uudtømmelig energikilde
med begrænsede og håndterbare miljøpåvirkninger.
ITER-projektet er en udfordring for det internationale forskningssamarbejde i en
skala, som man ikke har set før. EU har den ledende rolle i projektet, der desuden
har deltagelse fra USA, Kina, Japan, Rusland, Sydkorea og Indien. Lande, der
repræsenterer mere end halvdelen af verdens befolkning, står bag projektet, og
den europæiske ekspertise på området er anerkendt i hele verden.
ITER vil, hvis det lykkes, komme til at udgøre et stort og absolut nødvendigt skridt
mod målet at gøre fusionsenergien til en brugbar og attraktiv energikilde for men-
neskeheden.
Men tilbage til den opfordring, som vi står overfor her og nu. Hvordan sikrer vi
opbyggelsen af ITER-projektet?
Der er i samlenotatet redegjort for udviklingen siden november 2009 og Kommis-
sionen meddelelse af 4. maj.
1115
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10
35. Europaudvalgsmøde 21/5-10
Og det må altså konstateres, at der er problemer.
På rådsmødet den 26. maj vil der være en drøftelse på baggrund af Kommissio-
nens meddelelse.
Min umiddelbare holdning er, at det, som Kommissionen er kommet med, ikke er
godt nok. Og meddelelsen er kommet meget sent. Det er synspunkter, der deles
af alle medlemsstater.
Regeringen opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge andre løsningsmu-
ligheder for gennemførelsen af ITER-projektet, inklusive andre finansieringskilder.
Seneste nye er, at formandskabet ønsker, at der vedtages rådskonklusioner om
emnet. I udkastet anfører formandskabet følgende:
Rådets udtrykker sin principielle støtte til ITER samt noterer sig den endelige eva-
luering af de samlede omkostninger for Europa til konstruktion af ITER. Desuden
opfordrer man ITER-organisationen til at gøre alt for at reducere udgifterne med
600 mio. euro.
Derudover hilser Rådet ændringer i ledelsen af den europæiske ITER-organisa-
tion velkommen, ligesom man hilser velkommen, at denne skal arbejde for en
reduktion af omkostninger. Desuden opfordres bestyrelsen til inden 6 måneder at
rapportere til Rådet om de ændringer, der understøtter en sådan udvikling.
I et bilag til rådskonklusionerne noterer Rådet sig Kommissionens meddelelse,
herunder at Europa vil dække 5/11 af omkostningerne i konstruktionsfasen, hvor-
af Frankrig vil dække 20 pct.
Desuden understreges det, at der skal findes en finansiering af ITER i 2012 og
2013 inden for rammerne af de finansielle perspektiver før mødet i ITER-
styrelsesrådet i Kina i juni.
Kommissionen opfordres derfor i udkastet til at udarbejde et forslag til finansiering
af den europæiske del af ITER-projektet. Det skal altså ske inden mødet i Kina.
Som allerede nævnt er konklusionsudkastet stadig under forhandling i Bruxelles.
Vi forventer, at det endelige konklusionsudkast vil indebære, at Kommissionen
anmodes om at komme tilbage med et egentligt finansieringsforslag. Dette forslag
vil så formodentlig blive behandlet af finansministrene på mødet i Økofin den 8.
juni.
Anne Grete Holmsgaard
pegede på, at der fra Kommissionens og Rådets
side var lagt op til, at der skulle gives et mandat til styrelsesrådsmødet midt i
juni. Man havde diskuteret sagen flere gange i Europaudvalget, og hver gang
var der udtrykt bekymring ved, at udgifterne til projektet var løbet løbsk. Der er
nu et kæmpe gab i finansieringen på 1,4 mia. euro i 2012 og 2013. Hun ville
gerne have bekræftet, at gabet var oppe på dobbelt så meget, som der var
afsat til forskning og udvikling af ikke-nuklear energiteknologi.
Anne Grete Holmsgaard gennemgik sagens historik, idet hun pegede på, at
det i 2001-02 var vurderingen, at selve konstruktionen ville koste i underkan-
ten af 6 mia. euro, men at beløbet nu næsten var tredoblet. Vi ved stadig ikke,
om mastodontprojektet har en rimelig chance for at give os de løsninger, vi
1116
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10
35. Europaudvalgsmøde 21/5-10
har brug for. På tegnebrættet er der tale om en CO
2
-fri produktion, men i
praksis er der endnu ikke kommet en eneste kilowattime ud af projektet, som
man har forsket i siden 1950'erne. Hun tilføjede, at hun i forbindelse med
Energiudvalgets tur til USA havde talt med forskere, som mente, at der ville
gå mange årtier, inden der i givet fald ville komme noget ud af projektet.
Anne Grete Holmsgaard havde bemærket, at videnskabsministeren sagde, at
regeringen ikke vil bruge 200 mio. kr. direkte fra danske lommer, men at man
måtte finde finansieringen på anden måde. Men hvis man skal finde pengene
indenfor de finansielle perspektiver – altså fra EU's budget – eller ved at støv-
suge budgetterne, vil pengene under alle omstændigheder komme fra EU's
kasse, som Danmark bidrager til. I den forbindelse spurgte hun, om der er
nogle punkter på EU’s budget, som Danmark ønsker at frede.
Hun spurgte, hvorfor man i givet fald ville bruge penge fra den europæiske
investeringsbank på dette projekt.
Kim Mortensen
var også bekymret over, at man ville bruge så mange penge
på dette projekt, og spurgte, om sammenhængen er den, at når man har sat
meget store projekter i gang, er man nødt til at fortsætte dem og øge budget-
terne.
Han forstod, at videnskabsministeren ikke forelægger forhandlingsoplæg i
dag, og spurgte, om finansministeren vil komme med et forhandlingsoplæg,
når han skal forelægge sagen forud for styrelsesrådsmødet i juni, hvis der
bliver brug for flere penge.
Kim Mortensen pegede på, at man fra svensk side klart og tydeligt har sagt, at
de penge, der skal findes, må være uden ekstrabevilling fra svenskere. I den
forbindelse spurgte han, om den danske regering er lige så fast i kødet.
Han ville ikke afvise, at vi skal være med til store projekter, men ligesom Anne
Grete Holmsgaard var han betænkelig, hvis der ikke er rimelig sikkerhed for,
at udgifterne kan holdes inden for det, man budgetterer med.
Per Clausen
kunne ikke huske tilbage til 1950'erne, men da han første gang
mødte sagen i 1070'erne, syntes han, det var et spændende tegnebrætspro-
jekt. Når man hører, hvordan det står til nu, er tidsperspektivet nogenlunde
lige så langt, som det var for 35-40 år siden. Det er dybt problematik, når man
tænker på, hvor mange penge der er brugt. Han kunne selvfølgelig godt se
logikken i, at EU er med, når alle store aktører på verdensplan er med, men
problemet er, at uanset hvor man finder pengene, skal de i en vis udstrækning
hentes andre steder fra. Han var tilfreds med, at regeringen ikke vil bruge fle-
re danske kroner på projektet direkte, men pengene i EU-systemet kommer jo
et eller andet sted fra. Derfor delte han den skepsis, andre ordførere havde
givet udtryk for. Når han tænkte på, hvor mange penge man bruger til et pro-
jekt, hvor man ikke har nogen som helst sikkerhed for, at det fører til nogen
som helst resultater, syntes han ikke, det var fornuftigt.
På denne baggrund ville han derfor allerede nu sige, at hvis der kommer et
forhandlingsoplæg om, at der skal bruges flere penge, ville han gå imod det.
1117
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10
35. Europaudvalgsmøde 21/5-10
Pia Adelsteen
udtalte sig lidt på linje med de foregående ordførere. Hun hav-
de bakket op om projektet, men nu ser det ud, som om det er løbet løbsk.
Hun syntes, det var fornuftigt, at man nu ville bremse op og ikke bevilge flere
penge til projektet. Vi skal holde fast i, at der skal komme en realistisk tids-
plan, der skal være noget økonomi i det, og man skal have nogle deadlines.
Lone Dybkjær
kunne godt huske begyndelsen på projektet. Vi har alle sam-
men håbet på, at vi kan udnytte fusionsenergien. Men tidsperspektivet ved
projektets begyndelse var 20-30-40 år. Problemet er, at det er det stadig. På
et eller andet tidspunkt må vi spørge os selv, om vi ved at fortsætte kaster
gode penge efter dårlige. På nuværende tidspunkt ville hun ikke gå så vidt, at
hun sagde "skrot projektet", men hun pegede på, at man kan få megen udvik-
ling af vedvarende energi for de penge.
Hun forstod, at Frankrig vil putte 20 pct. i projektet, og spurgte, om det er 20
pct. af EU-midlerne, man tænker på.
Hun delte den skepsis, de foregående ordførere havde givet udtryk for.
Lone Dybkjær rejste spørgsmålet, hvordan den videre behandling skal foregå,
og hvornår finansministeren vil forelægge sit forhandlingsoplæg. Hun var
bange for, at finansministrene – som jo ikke har speciel forstand på det viden-
skabelige – blot ville behandle punktet som et A-punkt.
Formanden
henviste til, at økofinrådsmødet er på dagsordenen for Euro-
paudvalgets møde den 4. juni, men at det i givet fald kun er den økonomiske
ramme, finansministrene tager stilling til.
Flemming Møller
mente ikke, spørgsmålet om, hvorvidt projektet kan få suc-
ces, ikke behøver at hænge sammen med, om der sker nogle overskridelser
af budgettet. Han syntes, det var en meget fornuftigt tilgang at være kritisk
over for økonomien og forlange en opstramning.
I anledning af Anne Grete Holmsgaards bemærkning om, at der endnu ikke er
kommet en eneste kilowattime ud af projektet, pegede Flemming Møller på, at
der er tale om grundforskning. Han sammenlignede med det amerikanske
måneprojekt, som havde givet meget "spinoff".
Derfor bad han om videnskabsministerens vurdering af, om dette projekt kan
føre til noget.
Videnskabsministeren
pointerede indledningsvis, at det er vigtigt, at vi har
mod og tillid til lange projekter, vi ikke nødvendigvis kan se effekten af på den
korte bane. Men hun syntes også, det er vigtigt, at vi er økonomisk ansvarlige
igennem hele processen. Hun syntes, det var ret præcist, når vi siger, at en
forudsætning for projektet er, at vi vil se nogle realistiske finansieringsmulig-
heder, og vil se en plan for, hvordan man sikrer en effektiv omkostningskon-
trol. Som i alle store forskningsprojekter skal der være en realistisk tidsplan og
nogle identificerbare "milestones". Projektet synes at rumme noget af løsnin-
gen på vores energiudfordringer, men vi skal gøre det styret og kontrolleret.
Hun havde også læst historikken i projektet og kunne godt forstå, at der var
nogle, der følte, at de hørte en gentagen af, hvad der var sagt tidligere.
1118
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10
35. Europaudvalgsmøde 21/5-10
Videnskabsministeren svarede Kim Mortensen, at vi er enige med svenskerne
i, at der ikke skal være yderligere bidrag fra landene.
Hun svarede Anne Grete Holmsgaard og Lone Dybkjær, at regeringen ikke
forelægger noget forhandlingsoplæg i dag. Som nævnt har vi sat disse kondi-
tioner op, og vi får en tilbagemelding fra EU. Når vi får den, må vi selvfølgelig
tage stilling til, om den er tilstrækkeligt overbevisende til, at vi kan forsvare at
fortsætte, eller vi må diskutere en exitstrategi for projektet.
Anne Grete Holmsgaard
kunne ikke blive uenig med videnskabsministeren i,
at vi på det overordnede plan skal have modet til at gå ind i langsigtede pro-
jekter, men vi må stille det fundamentale spørgsmål, om der er tale om et pro-
jekt, som har en rimelig chance for at bidrage til, at vi kan løse de udfordrin-
ger, vi står over for inden for de kommende årtier på EU-plan og på globalt
plan. EU har konstateret, at det er en nødvendighed at reducere udslippet af
drivhusgasser med 80-90 pct., hvis vi skal holde den globale opvarmning un-
der 2 graders målsætningen, når vi taler om de næste fire årtier. Det kræver
en meget kraftig indsats vedrørende vedvarende energi i det næste tiår, hvil-
ket dette projekt ikke vil give noget substantielt bidrag til. Hun mente, over-
skridelserne burde få den røde lampe til at blinke.
Anne Grete Holmsgaard var med på, at regeringens indstilling er, at man ikke
vil betale ekstra fra den danske statskasse direkte, og det vil svenskerne hel-
ler ikke. Hun var nødt til at vide, hvad den danske regering specifikt tænker
på, når man taler om andre finansieringsmuligheder, og spurgte, om regerin-
gen f.eks. er villig til at tage midlerne fra forskningskassen i EU, eller om man
vil tage dem fra landbrugsstøtten.
Anne Grete Holmsgaard pegede på, at det fremgår af resumeet i samlenota-
tet, at Kommissionen, som repræsenterer EU i styrelsesrådet, på mødet i juni
har brug for et politisk mandat fra Konkurrenceevnerådet som holder sit møde
den 25.-26. maj. Derfor forstod hun ikke, hvordan videnskabsministeren kun-
ne sige, at Rådet ikke giver et mandat nu.
Hun gentog sit spørgsmål, om det ikke er korrekt, at selve konstruktionsom-
kostningerne faktisk er tredoblet siden 2001-02, og spurgte, hvad de forven-
tede overskridelser på driftsbudgettet er.
Kim Mortensen
sagde, at Europaudvalget jo har givet et mandat i et par om-
gange, men nu er der opstået usikkerhed om, hvad det endelige kompromis-
forslag kommer til at koste. Han læste samlenotatet på samme måde som
Anne Grete Holmsgaard sådan, at Kommissionen har brug for et politisk
mandat nu. Spørgsmålet er, om det holder sig inden for det forhandlingsop-
læg, regeringen har fået tilslutning til. Som han læste det, bør regeringen fore-
lægge et nyt forhandlingsoplæg for Europaudvalget. Han bad om at få et no-
tat, som sammenholdt det givne forhandlingsoplæg med det kompromisfor-
slag, der nu foreligger.
Lone Dybkjær
syntes selvfølgelig, vi skal kunne gå ind for langsigtede pro-
jekter, men vi skal ikke acceptere dem med lukkede øjne. Hun ville gerne vi-
de, hvorfor man så sent har tænkt på at kontrollere omkostningerne. Skyldes
1119
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10
35. Europaudvalgsmøde 21/5-10
det udygtig ledelse? Hun nævnte, at der i styrelsesrådet tilsyneladende har
været en strid om, hvorvidt man skulle forlænge med et eller to år, og spurgte,
hvorfor EU er gået ind for to år, hvilket formentlig indebærer en forøgelse af
omkostningerne.
Hun efterlyste svar på sit spørgsmål om, hvordan forslaget ville blive behand-
let på finansministrenes møde.
Per Clausen
forstod det sådan, at det grundlæggende problem er, at der ikke
bliver taget stilling til, om det ud fra en saglig, faglig betragtning er fornuftigt at
fortsætte projektet. Den diskussion tør man ikke tage, fordi man risikerer, at
projektet bliver droppet.
Han syntes, det var meget vigtigt, at vi får at vide, hvor de ekstra midler skal
tages fra.
Flemming Møller kan have ret i, at der kan være en række afledede effekter af
projektet, men det har jo et ret ensidigt fokus. Han bad videnskabsministeren
redegøre nærmere for, hvilke afledede effekter man kan vente. Ellers kan
man lige så godt afsætte det samme beløb til fuldstændig fri grundforskning.
Videnskabsministeren
sagde i svaret til Anne Grete Holmsgaard, at de røde
lamper lige præcis blinker. Det er derfor, vi beder om andre finansieringsmu-
ligheder.
Vi beder Kommissionen komme med et oplæg til, hvor pengene skal tages
fra.
NOT
Videnskabsministeren måtte blive svar skyldig med hensyn til mandatet i for-
bindelse med økofinrådsmødet, og hvornår der ville blive forelagt et nyt
forhandlingsoplæg. Men det ville hun undersøge og vende tilbage til. Hun ville
gerne have bistand hertil, så hun kunne give et helt præcist svar.
Med hensyn til de afledede effekter sagde videnskabsministeren, at med et så
stort og visionært projekt vil der utvivlsomt være rigtigt mange afledede effek-
ter, men man kan ikke på forhånd sige, hvad de vil bestå i. Man kan ikke for-
ske i så stort omfang, uden at man bliver klogere.
Lone Dybkjær
fandt det ikke acceptabelt, at udvalget ikke kan få at vide,
hvordan proceduren vil være i forbindelse med finansministerens forhand-
lingsoplæg, og sagde, at man måske kunne få et samråd inden styrelses-
rådsmødet. Hun mindede om, at udvalget var blevet snydt nogle gange.
I forbindelse med drøftelsen af de afledede effekter ville Lone Dybkjær gerne
vide, hvad Danmark vil få ud af projektet.
Hun savnede svar på sit spørgsmål om, hvorfor omkostningerne er løbet
løbsk. Er det fordi det er Frankrig, der har været det initiativtagende land?
Hun havde heller ikke fået svar på sit spørgsmål om de et eller to år.
Anne Grete Holmsgaard
gentog sit spørgsmål vedrørende mandatet, idet
hun igen henviste til det, der står i resumeet i samlenotatet. Hun mente ikke,
det var holdbart, at udvalget ikke kan få at vide, hvad Danmark præcist går
efter.
1120
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10
35. Europaudvalgsmøde 21/5-10
Pia Adelsteen
syntes, det var et problem, at udvalget ikke kunne diskutere
sagen samtidig med videnskabsministeren og finansministeren.
Videnskabsministeren
lovede at vende tilbage med et fuldstændig præcist
svar vedrørende mandatgivningen.
Hun sagde til Lone Dybkjær, at der havde været en diskussion om, hvorvidt
projektet skulle forlænges med et eller to år, men det var endt med, at et enigt
styrelsesråd var gået ind for 12 måneder.
I svaret til Anne Grete Holmsgaard gentog hun, at Rådet ikke giver mandat på
nuværende tidspunkt. Hvis der var brug for, at hun kom tilbage og diskuterede
det spørgsmål, gjorde hun det gerne.
Lone Dybkjær
bad om, at man i det lovede notat fik repeteret, hvad der var
givet mandat til hvornår – udover at man gjorde rede for, hvad proceduren i
forbindelse med et kommende forhandlingsoplæg er. Hun gjorde i den forbin-
delse opmærksom på, at udvalget havde haft en voldsom diskussion med
videnskabsministerens forgænger om et styrelsesrådsmøde, som udvalget
ikke havde været orienteret om forud for mødet i styrelsesrådet. Hun bad om,
at udvalget – på trods af pinsen – får notatet så betids, at man kan nå at af-
holde et samråd den 25. maj, inden videnskabsministeren tager til rådsmødet.
Anne Grete Holmsgaard
tilsluttede sig dette. Når Danmark siger, man skal
støvsuge budgetterne, er det så carte blanche til at skære ned over hele bud-
gettet, eller der områder, vi vil frede, f.eks. forskning og udvikling?
I anledning af at videnskabsministeren sagde, at når vi får en tilbagemelding
fra EU, må vi diskutere, hvad vi skal gøre, spurgte Anne Grete Holmsgaard,
hvornår vi får en sådan tilbagemelding fra EU. Hvis det ikke sker før styrelses-
rådsmødet, giver det ikke rigtig mening at tale om en exitstrategi – eller for
den sags skyld en nedskæring af budgettet, som der slet ikke har været talt
om.
Videnskabsministeren
sagde, at ministeriet arbejder i døgndrift og ville
skynde sig at sende det ønskede notat. Hun ville indarbejde et svar på Anne
Grete Holmsgaards spørgsmål vedrørende, hvornår vi får en tilbagemelding
fra EU, i notatet.
Formanden
bad videnskabsministeren reservere den 25. maj til et åbent
samråd.
1121
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10
35. Europaudvalgsmøde 21/5-10
8. Det europæiske forskningsrums sociale dimension – videnskab mod
fattigdom og social udstødelse
Vedtagelse af rådskonklusioner
Rådsmøde 3016 – bilag 4 (samlenotat side 32)
Videnskabsministeren
henviste til det fremsendte samlenotat.
9. Fremtidig udvikling af det europæiske forskningsrum
Vedtagelse af rådskonklusioner
Rådsmøde 3016 – bilag 4 (samlenotat side 35)
Videnskabsministeren
henviste til det fremsendte samlenotat.
1122
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10
35. Europaudvalgsmøde 21/5-10
Udg.
Punkt 2. Regerinskonference om overgangsforanstaltninger vedr.
sammensætningen af Europa-Parlamentet
EUU alm. del (09) – bilag 381 (aktuelt notat)
EUU alm. del (09) – bilag 382 (Det Europæiske Råds afgørelse
om sammensætning af Europa-Parlamentet)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 165 (side 464, senest behandlet i EUU
9/12-09)
Formanden
sagde, at punktet var udgået af dagsordenen, fordi Tyskland af
indenrigspolitiske årsager havde modsat sig at holde regeringskonferencen
lige nu. Det er dog kun af rent formelle årsager, Tyskland ville have en udsæt-
telse, og man vil vende tilbage til sagen den 11. juni.
1123