EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 443: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/6-10

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-139/07 PTitel og kortsagsresuméTechnische Glaswerke Ilmenau GmbH mod KommissionenPåstand: Retten i Første Instans' dom af 14. december 2006 i sag T-237/02, Technische Glaswerke Ilmenau GmbH mod Kommissionen,ophæves, for så vidt som den annullerer Kommissionens beslutning af 28.maj 2002, der meddelte afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørendeundersøgelsesprocedurerne angående støtte ydet til Technische GlaswerkeIlmenau GmbH.Kommissionen mod The Bavarian Lager Co. Ltd. og DenEuropæiske Tilsynsførende for databeskyttelse (EDPS)Påstand: Denappellerede dom ophæves i det hele. Domstolen afsiger endelig dom i despørgsmål, der er appellens genstand.Denne appel vedrører fortolkningen af undtagelserne vedrørendebeskyttelsen af privatlivets fred og af personoplysninger samtundersøgelser som fastsat i henholdsvis artikel 4, stk. 1, litra b), og artikel4, stk. 2, andet led, i forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 omaktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter.Kommissionen mod LuxembourgPåstand: At Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sineforpligtelser i henhold til Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, derstammer fra landbruget, idet det ikke har truffet de lovgivningsmæssige ogadministrative foranstaltninger, der er nødvendige for fuldstændigt ogkorrekt at efterkomme direktivets artikel 4 og 5, sammenholdt med bilagII, A, punkt 1, og bilag III, punkt 1, nr. 1, bilag II, A, punkt 5, og bilag III,punkt 1, nr. 2, bilag II, A, punkt 2, og bilag II, A, punkt 6.Agrofert Holding mod KommissionenSagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionensbeslutning SG.E.3/MIB/md D(2007) 1360 af 13. februar 2007 angåendeanmodning om aktindsigt i dokumenter i fusionssag nr. COMP/M.3543 -ProcesskridtDomDato29.06.10

PKN Orlen/Unipetrol og Kommissionens beslutning 16796/16797 af 2.august 2006, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes atfremlægge de omhandlede dokumenter,Ved dette søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation ihenhold til artikel 230 EF, af såvel Kommissionens beslutning af 2. august2006 (herefter "beslutning I"), som Kommissionens efterfølgendebekræftende beslutning af 13. februar 2007 (herefter "beslutning II")vedrørende anmodning om aktindsigt i alle ikke-offentliggjortedokumenter angående anmeldelses- og føranmeldelsesfaser i forbindelsemed den omhandlede fusion.Metin Bozkurt mod Land Baden-WürttembergSagen vedrører: Vedbliver en ægtemand til en tyrkisk arbejdstager, der hartilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat, i medfør af art.7, stk. 1, andet led, i Associeringsrådet EØF-Tyrkiets afgørelse nr. 1/80også at beholde den som familiemedlem erhvervede ret til beskæftigelse ogret til ophold efter skilsmisse fra ægtefællen? Såfremt dette besvaresbekræftende, foreligger der omstændigheder, der udgør misbrug, vedpåberåbelse af ovennævnte artikel med hensyn til den ret til ophold, der erafledt fra den tidligere hustru, når den tyrkiske statsborger efter opnåelseaf retstillingen har begået voldtægt og legemsbeskadigelse over forhustruen og er straffet for den gerning med en toårig frihedsstraf?Skatteministeriet mod DSV Road A/SSagen vedrører: Fortolkningen af artikel 204, stk. 1, litra a, jf. artikel 92 og96 sammenholdt med artikel 1 og artikel 4, nr. 9) og 10), samt artikel 4, nr.10), i forordning nr. 2913/92 (om indførelse af en EF-toldkodeks).

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-139/07PTitel og kortsagsresuméTechnische Glaswerke Ilmenau GmbH mod KommissionenPåstand: Retten i Første Instans' dom af 14. december 2006 i sag T-237/02,Technische Glaswerke Ilmenau GmbH mod Kommissionen, ophæves, forså vidt som den annullerer Kommissionens beslutning af 28. maj 2002, dermeddelte afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørendeundersøgelsesprocedurerne angående støtte ydet til Technische GlaswerkeIlmenau GmbH.Kommissionen mod The Bavarian Lager Co. Ltd. og DenEuropæiske Tilsynsførende for databeskyttelse (EDPS)Påstand: Denappellerede dom ophæves i det hele. Domstolen afsiger endelig dom i despørgsmål, der er appellens genstand.Denne appel vedrører fortolkningen af undtagelserne vedrørendebeskyttelsen af privatlivets fred og af personoplysninger samt undersøgelsersom fastsat i henholdsvis artikel 4, stk. 1, litra b), og artikel 4, stk. 2, andetled, i forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt iEuropa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter.Kommissionen mod LuxembourgPåstand: At Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelseri henhold til Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 ombeskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fralandbruget, idet det ikke har truffet de lovgivningsmæssige ogadministrative foranstaltninger, der er nødvendige for fuldstændigt ogkorrekt at efterkomme direktivets artikel 4 og 5, sammenholdt med bilag II,A, punkt 1, og bilag III, punkt 1, nr. 1, bilag II, A, punkt 5, og bilag III,punkt 1, nr. 2, bilag II, A, punkt 2, og bilag II, A, punkt 6.Ahmet Istanbullu og Cengiz ObanProces-skridtDomDato29.06.10

Sagen vedrører: Fortolkning af artikel 2 og 3 Rådets forordning nr.2580/2001 (om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personerog enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme) og Rådets afgørelse2007/445/EF (om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr.2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer ogenheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse afafgørelse 2006/379/EF og 2006/1008/EF).Susanne Gassmayr mod Bundesministerin für Bildung, Wissenschaftund KulturSagen vedrører bl.a.: Er art. 11, nr.1, 2 og 3 i Rådets direktiv 92/85/EØF af19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring afsikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide,som lige har født, eller som ammer direkte anvendelig? Såfremt dette ertilfældet, skal de nævnte bestemmelser da fortolkes således, at den berørtekvinde har krav på fortsat udbetaling af et tillæg for journaltjeneste i denperiode, hvor der gælder et beskæftigelsesforbud for vordende mødreog/eller under barselsorloven?Emanuela Sbarigia mod Azienda USL og Comune di RomaSagen vedrører: Er det foreneligt med de fællesskabsretlige principper ombeskyttelse af fri konkurrence og fri udveksling af tjenesteydelser, der følgeraf bl.a. EF-traktatens art. 49, 81, 82, 83, 84, 85, 86, at apotekerne forbydesat give afkald på årlig ferie og frit at holde åbent også ud over de maksimaleåbningstider, der for nærværende er tilladt ifølge de ovennævntebestemmelser i regional-lov for Lazio nr. 26/2002, og at muligheden for iComune di Roma at blive fritaget fra nævnte pligter i henhold til sammeregionallovs art. 10, stk. 2, nødvendigvis ligeledes er underkastet enskønsmæssig afgørelse fra forvaltningen (som udføres efter høring af deenheder og organer, der er fastsat i samme artikel) vedrørende bestemteforhold inden for det kommunale område efter det ansøgende apoteksbeliggenhed? Er det foreneligt med EU-traktatens art. 152 og 153, at denoffentlige apotekertjeneste, selv om den har til formål at beskytte brugernessundhed, undergives betingelser om begrænsninger og forbud som de iregionallov nr. 26/2002 fastsatte vedrørende uligheden for, at de enkelteapotekertjenester kan udvide de daglige, ugentlige og årlige åbningstider?Sanna Maria Parviainen mod Finnair OyiSagen vedrører: Skal art. 11, stk. 1, i graviditetsbeskyttelsesdirektivetfortolkes således, at en arbejdstager, der på grund af sin graviditet henvisestil et andet dårligere betalt arbejde, i henhold til direktivet skal betales enløn af samme størrelse som den, hun gennemsnitligt modtog føroverførslen, og er det herved af betydning, hvilke tillæg arbejdstageren fikudbetalt supplerende til den månedlige grundløn, og på hvilket grundlagdisse tillæg blev udbetalt?Polska Telefonia Cyfrowa Spólka z ograniczona odpowiedzialnosciamod Formanden for Urzad Komunikacji ElektronicznejSagen vedrører: Skal artikel 30, stk. 2 i direktiv 2002/22/EF omforsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniskekommunikationsnet og –tjenester (forsyningspligtdirektivet) fortolkessåledes, at de kompetente nationale tilsynsmyndigheder i deres tilsyn med,at eventuelle direkte gebyrer, der skal betaltes af abonnenterne, ikke virkerprohibitivt for anvendelsen af nummerportering, er forpligtede til at tagehensyn til de omkostninger, som levering af denne facilitet medfører foroperatører af et mobilnet?Kommissionen mod SpanienPåstand: At Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13 idirektiv 91/414/EØF, idet det har opretholdt artikel 38 i lov nr. 43/2002 af20. november 2002 om plantesundhed.Kommissionen er af den opfattelse, at eftersom den spanske stat ikke havdenogen skønsbeføjelse i relation til gennemførelsen af artikel 13 i direktiv91/414/EØF i national ret, og den ikke har indledt nogen procedure med

ThyssenKrupp Acciai Speciali Terni mod KommissionenPåstand:— Den anfægtede beslutning kendes ulovlig og annulleres i sin helhed, idetden omstridte foranstaltning i beslutningen antages at være statsstøtte, selvom den udgør en lovlig fortsættelse af den erstatning, som den italienskestat har ydet Terni (og dens successorer), og som er en kompensation forden ekspropriation af elektricitetsværker, der foretoges i 1962-1963.— Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.— Subsidiært annulleres beslutningen, for så vidt som dena) fastslår, at Italien ulovligt har udbetalt statsstøtte til ThyssenKrupp,Cementir og Nuova Terni Industrie Chimiche som følge af en overtrædelseaf EF-traktatens artikel 88, stk. 3, b) fastslår, at der foreligger beløb, der skalopkræves hos ThyssenKrupp, Cementir og Nuova Terni IndustrieChimiche, og følgeligc) bestemmer, at Italien uden ugrundet ophold skal tilbagesøge disse beløbmed tillæg af renter.— Mere subsidiært annulleres den anfægtede beslutning, for så vidt somden bestemmer, at Italien uden ugrundet ophold skal tilbagesøge støttenmed tillæg af renter, idet en sådan tilbagesøgning strider mod denalmindelige grundsætning om beskyttelse af den berettigede forventning.Den anfægtede beslutning i denne sag er den samme som i sag T-53/08,Italien mod Kommissionen. Søgsmålsgrundene og de væsentligsteargumenter er de samme som er gjort gældende under denne sag. Ud over,at der skal foreligge en overtrædelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 medfejlagtig fortolkning af den kompenserende takstforlængelse til Ternissuccessorer, gør sagsøgeren subsidiært gældende:— Tilsidesættelse af EF-traktatens artikel 88, da det ikke er taget ibetragtning, at den anfægtede foranstaltning endnu ikke er blevetgennemført, og at der derfor ikke er sket en tilsidesættelse afanmeldelsespligten og ikke foreligger beløb, der skal tilbagebetales.— Tilsidesættelse af artikel 14, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr.659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen afEF-traktatens artikel 93 samt ulovligt krav i den anfægtede beslutning omtilbagebetaling, da det strider mod grundsætningen om beskyttelse af denberettigede forventning.M6 mod KommissionenSagen vedrører: Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation afKommissionens beslutning K(2008) 3506 endelig udg. af 16. juli 2008,hvorved Kommissionen fastslog, at en støtte i form af en kapitalbevilling på150 mio. EUR til France Télévisions er forenelig med fællesmarkedet.Sagsøgeren har i denne sammenhæng nedlagt påstand om, at den formelleundersøgelsesprocedure som omhandlet i artikel 88, stk. 2, EF, indledes.Cementir Italia mod KommissionenPåstand:— Den anfægtede beslutning kendes ulovlig og annulleres i sin helhed, idetden omstridte foranstaltning i beslutningen antages at være statsstøtte, selvom den udgør en lovlig fortsættelse af den erstatning, som den italienskestat har ydet Terni (og dens successorer), og som er en kompensation forden ekspropriation af elektricitetsværker, der foretoges i 1962-1963.— Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.— Subsidiært annulleres beslutningen, for så vidt som dena) fastslår, at Italien ulovligt har udbetalt statsstøtte til ThyssenKrupp,Cementir og Nuova Terni Industrie Chimiche som følge af en overtrædelseaf EF-traktatens artikel 88, stk. 3,b) fastslår, at der foreligger beløb, der skal opkræves hosThyssenKrupp, Cementir og Nuova Terni IndustrieChimiche, og følgeligc) bestemmer, at Italien uden ugrundet ophold skal tilbagesøge disse beløbmed tillæg af renter.

Nuova Terni Industrie Chimiche mod KommissionenPåstand:— Den anfægtede beslutning kendes ulovlig og annulleres i sin helhed, idetden omstridte foranstaltning i beslutningen antages at være statsstøtte, selvom den udgør en lovlig fortsættelse af den erstatning, som den italienskestat har ydet Terni (og dens successorer), og som er en kompensation forden ekspropriation af elektricitetsværker, der foretoges i 1962-1963.— Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.— Subsidiært annulleres beslutningen, for så vidt som dena) fastslår, at Italien ulovligt har udbetalt statsstøtte til ThyssenKrupp,Cementir og Nuova Terni Industrie Chimiche som følge af en overtrædelseaf EF-traktatens artikel 88, stk. 3,b) fastslår, at der foreligger beløb, der skal opkræves hosThyssenKrupp, Cementir og Nuova Terni IndustrieChimiche, og følgeligc) bestemmer, at Italien uden ugrundet ophold skal tilbagesøge disse beløbmed tillæg af renter.— Mere subsidiært annulleres den anfægtede beslutning, for så vidt somden bestemmer, at Italien uden ugrundet ophold skal tilbagesøge støttenmed tillæg af renter, idet en sådan tilbagesøgning strider mod denalmindelige grundsætning om beskyttelse af den berettigede forventning.Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som i sag T-62/08, ThyssenKrupp mod Kommissionen.PovseSagen vedrører fortolkning af bestemmelser i Rådets forordning nr.2201/2003 (om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og omophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000).VB Pénzügyi Lízing Zrt. mod Ferenc SchneiderKræver forbrugerbeskyttelsen i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, at en national dommer –uanset proceduren, og uanset om den er kontradiktorisk – som led ikontrollen af sin egen kompetence ex officio prøver, om et for hamfremlagt kontraktvilkår er urimeligt, selv om dette ikke er blevet gjortgældende? Hvis dette er tilfældet, hvilke kriterier skal i så tilfælde lægges tilgrund i forbindelse med denne kontrol? Endvidere spørges der om art. 23,stk. 1 vedr. statutten for Domstolen er til hinder for, at den nationaledommer underretter justitsministeriet i sin egen medlemsstat om enanmodning om præjudiciel afgørelse samtidig med, at denne forelægges?Monsanto Technology LLC mod Cefetra m.fl.Sagen vedrører bl.a.: Skal art. 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv98/44/EF af 6. juli 1998 om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelsefortolkes således, at påberåbelsen af beskyttelsen, der er fastlagt i denneartikel, også er mulig i en situation som i den foreliggende sag, hvorproduktet (DNA-sekvensen) er en del af et materiale (sojamelet), som erindført i Den Europæiske Union, og ikke på tidspunktet, da krænkelsengøres gældende, udøver sin funktion, men tidligere (i sojaplanten) harudøvet sin funktion og muligvis igen – efter at materialet er blevet isoleretog indsat i en organismes celle – kan udøve sin funktion?[…] Er den i direktivet fastlagte beskyttelse af et patent på biologiskmateriale, navnlig art. 9, i dette tilfælde til hinder for, at den nationalepatentret (herudover) giver selve produktet (DNA’et) en absolutbeskyttelse, uden hensyntagen til om dette DNA udøver sin funktion, ogskal beskyttelsen i direktivets art. 9 i det i denne artikel regulerede tilfælde –at produktet indeholder eller består af genetisk information, der indgår imateriale, hvori den genetiske information herefter er indeholdt – dermedanses for udtømmende?Kommissionen mod ItalienSagen vedrører: At Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i

henhold til artikel 43 EF og 49 EF, idet den har fastsat bestemmelser,hvorefter advokater har pligt til at overholde maksimumstariffer.En fastsættelse af bindende maksimumstariffer for advokaters indenretligeog udenretlige virksomhed udgør en begrænsning af etableringsfriheden ihenhold til artikel 43 EF samt en restriktion for den frie udveksling aftjenesteydelser i henhold til artikel 49 EF. En bindende maksimumstarif,som skal anvendes uafhængig af kvaliteten af den opgave, som udføres, detarbejde, som er nødvendigt for at gennemføre opgaven, og deomkostninger, som den person, som udfører opgaven, har, kan afholdeeksterne professionelle udbydere af juridiske tjenesteydelser fra at udbydedisse på det italienske marked. Advokater med hjemsted i andremedlemsstater afholdes derfor fra at etablere sig i Italien og dér midlertidigtudbyde deres tjenesteydelser.

I.B. mod Commissariat general aux réfugiés et apatridesSagen vedrører: Er artikel 8 lov om den europæiske arrestordre, når dennefortolkes således, at den kun finder anvendelse på en europæisk arrestordre,der er udstedt med henblik på retsforfølgning, og ikke på en arrestordre,der er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom eller en andenfrihedsberøvende foranstaltning, i strid med forfatningens artikel 10 og 11,idet den forhindrer, at overgivelsen til den udstedende judicielle myndighedaf en person, der har belgisk statsborgerskab eller er bosat i Belgien, som eromfattet af en europæisk arrestordre med henblik på fuldbyrdelse af enstraffedom, der er idømt ved en afgørelse truffet in absentia, gøres betingetaf, at den pågældende, efter at have gjort brug af sin mulighed for atappellere dommen og har fået sagen genoptaget, hvorom den udstedendejudicielle myndighed har givet de garantier, der anses for at væretilstrækkelige i henhold til lovens artikel 7, overføres til Belgien for der atafsone den dom eller den anden frihedsberøvende forans altning, som haner idømt i den udstedende stat?Fatma Pehlivan mod Staatssecretaris van JusticeSagen vedrører: Skal artikel 7, stk. 1, første led, i associeringsafgørelse nr.1/80 fortolkes således, at bestemmelsen finder anvendelse, allerede når etfamiliemedlem faktisk i tre år har boet sammen med en tyrkisk arbejdstager,uden at de kompetente nationale myndigheder har anfægtetfamiliemedlemmets opholdsret i løbet af disse tre år?Kommissionen mod PortugalPåstand: Portugal har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 56 EFog 43 EF ved at opretholde særlige rettigheder for staten og andreoffentlige enheder i Portugal Telecom S.A., hvilke er tildelt i tilknytning tilsærlige aktier (golden shares), som staten ejer i Portugal Telecom S.A.Den portugisiske stat ejer 500 særlige aktier (golden shares) i PortugalTelecom S.A. (PT). Disse aktier giver staten vetoret ved valg af præsidietfor generalforsamlingen, samt en lang række andre beslutninger.Kommissionen finder, at denne vetoret udgør en restriktion for de friekapitalbevægelser og for etableringsfriheden. Foranstaltningerne udgør enhindring for direkte investeringer i PT, porteføljeinvesteringer og forudøvelse af etableringsfriheden.De nævnte golden shares kan ikke begrundes i lovlige hensyn af almeninteresse, og navnlig ikke i de hensyn, som den portugisiske stat harpåberåbt sig, nemlig den offentlige sikkerhed og orden, kabel- ogkobbernettets bevarelse og PT's fortsatte virksomhed i grossist- ogdetailhandelsleddene, hensynet til koncession af offentlige tjenester, tilmodellen for regulering af markedet for telekommunikation samt risikoenfor forstyrrelserpå kapitalmarkedet.Otto Sjøberg m.fl. mod Kammeråklageren Britt-Marie HägglundSagerne vedrører bl.a.: Kan forskelsbehandling på grundlag af nationalitetunder visse omstændigheder godkendes på nationale spille- oglotterimarkeder med henvisning til tvingende almene hensyn? […] Kanstaten påberåbe sig tvingende almene hensyn som begrundelse for enrestriktiv spillepolitik, såfremt statsligt kontrollerede spilleselskabermarkedsfører spil og lotterier, hvis provenu tilfalder staten, og såfremt etblandt flere af formålene med denne markedsføring er at finansiere socialeaktiviteter? Såfremt dette besvares benægtende, kan den restriktive politikalligevel anses for lovlig, såfremt finansiering af sociale aktiviteter ikkeskønnes at være hovedformålet med markedsføringen?André Grootes mod Amt für Landwirtschaft ParchimSagen vedrører: Kan det ligeledes anerkendes, at der foreligger ennødsituation i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 40, stk. 5i forordning 1782/2003 fsva. arealstøtte, såfremt enlandbrugsmiljøforanstaltning, der fandtes pr. 15. maj 2003, alene består i, atarealer, der var udlagt som (permanente) græsarealer opretholdes, idet dettedog tidsmæssigt følger i direkte (eller i hvert faldt ”umiddelbar”) tilslutning

Susanne Bulicke mod Deutsche Büro Service GmbHSagen vedrører: Er en national lovgivning, hvorefter den (uden for detkollektive overenskomstområde) med hensyn til adgangen til skriftligt atrejse krav om skadeserstatning og/eller godtgørelse på grund afforskelsbehandling ved ansættelse gælder en frist på to måneder framodtagelse af afslaget – eller fortolket: fra det tidspunkt, hvorforskelsbehandlingen er kommet til kundskab – i strid med primærfællesskabsret (sikring af en effektiv retsbeskyttelse) og/eller med detfællesskabsretlige forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, jf.direktiv 2000/78/EF (ligebehandling med hensyn til beskæftigelse ogerhverv — forskelsbehandling på grundlag af alder — fastsættelse af løn forstatens kontraktansatte — udelukkelse af erhvervserfaring erhvervet inden18-årsalderen), når der for tilsvarende krav i henhold til national ret gælderen forældelsesfrist på tre år, og/eller med forbuddet mod forringelser ihenhold til art. 8 i direktiv 2000/78/EF, såfremt en tidligere nationalforskrift indeholdt en længere forældelsesfrist ved forskelsbehandling pågrund af køn?Afton Chemical mod Secretary of State for TransportSagen vedrører: Om fortolkning og gyldighed af Europa-Parlamentet ogRådets direktiv 2009/30/EF om ændring af direktiv 98/70/EF for såspecifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse afmekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasserog om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angårspecifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indrevandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF.Jürgen Römer mod Freie und Hansestadt HamburgSagen vedrører: hensyntagen til sagsøgerens registrerede partnerskab vedberegningen af de pensionsydelser, han har ret til som tidligere ansat i denoffentlige tjeneste som led i en tillægspension. Der spørges bl.a. om desupplerende pensionsydelser, der udbetales til tidligere funktionærer ogarbejdere ved Freie und Hansestadt Hamburg samt til disses efterladte, ogsom er reguleret ved 1. Ruhegeldgesetz, der er vedtaget ved Freie undHansestadt Hamburg, skal anses for ”udbetalinger […] fra offentlige ellerlignende ordninger, herunder offentlige ordninger for social sikring ogsocial beskyttelse eller lignende ordninger” i den forstand, hvori detteudtryk er anvendt i art.3, stk. 3, i Rådets direktiv 2000/78/EF – omgenerelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn tilbeskæftigelse og erhverv med den følge, at det nævnte direktiv ikke finderanvendelse inden for det anvendelsesområde, der omfattes af 1.Ruhegeldgesetz ?Kommissionen mod ItalienSagen vedrører: At Italien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel2, 3, 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 13 og 18 i direktiv 79/409/EØF (1): - idetgennemførelseslovgivningen ikke er fuldstændig direktivkonform, og - idetordningen til gennemførelse af direktivets artikel 9 ikke sikrer, at deundtagelser, som de kompetente italienske myndigheder har vedtaget,overholder de betingelser og krav, der fremgår af denne artikel.Gowan Comercio Internacional e Servicos Limitada Mod Ministerodella SaluteSagen vedrører: Er Kommissionens direktiv 2006/134/EF (om ændring afRådets direktiv 91/414/EØF for at optage fenarimol som aktivstof),hvorved anvendelsen af fenarimol er blevet væsentligt begrænset, gyldigthenset til resultatet af den teknisk-videnskabelige undersøgelse, som denrapporterende medlemsstat har forestået, hvoraf det synes at fremgå, at denrisiko, der følger af anvendelsen af fenarimol, er acceptabel?Bâtiments et Ponts Construction SA og ThyssenkruppIndustrieservice mod Berlaymont 2000 SASagen vedrører bl.a. Er forpligtelsen til at være indehaver af en registreringfor at få tildelt en offentlig kontrakt i Belgien, sådan som det er pålagt ved

M. Josemans mod Burgermeester van MaastrichtSagen vedrører bl.a.: Falder en ordning som den i hovedsagen omhandledeom ikke-hjemmehørendes adgang til coffeeshops helt eller delvist ind underEF-traktatens anvendelsesområde, navnlig under den frie bevægelighedforvarer og/eller tjenesteydelser eller under forbuddet modforskelsbehandling i art. 12 TEF, sammenholdt med art. 18 TEF? SåfremtEF-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed for varer og/ellertjenesteydelser er anvendelige, er forbuddet mod adgang til coffeeshops forikke-hjemmehørende da et egnet og forholdsmæssigt middel til at trængenarkoturismen og de dermed forbundne belastninger tilbage? […]Lesoochranárske zoskupenie mod Ministerstvo zivotného prostrediaSlovenskej republikySagen vedrører: Kan den umiddelbare anvendelighed (self executing effect),der gælder for internationale konventioner, tillægges artikel 9 iÅrhuskonventionen, og navnlig bestemmelsens stk. 3, henset tilhovedformålet med denne internationale konvention, der består i at fravigeden klassiske opfattelse af begrebet søgsmålskompetence og udstrækkepartsbegrebet til også at omfatte offentligheden, eller den berørteoffentlighed, selvom Den Europæiske Union til dato ikke har vedtagetforanstaltninger til konventionens gennemførelse, skønt Unionen tiltrådtekonventionen den 17. februar 2005? Kan artikel 9 i Århuskonventionen, ognavnlig bestemmelsens stk. 3, der aktuelt er integreret Fællesskabetsretsorden, tillægges umiddelbar anvendelighed eller direkte virkning efterfællesskabsretten, således som dette begreb forstås efter Domstolens fastepraksis? Såfremt blot et af ovenstående spørgsmål besvares bekræftende,kan artikel 9, stk. 3, i Århuskonventionen – henset til det hovedformål, derforfølges med denne internationale konvention – da fortolkes således, atudtrykket ”forvaltningsakter” ligeledes omfatter den akt, der består i attræffe en afgørelse med den virkning, at offentlighedens adgang tildomstolsprøvelse ligeledes omfatter retten til at anfægte selve den afgørelsetruffet af forvaltningsorganet, hvis ugyldighed kan have indvirkning påmiljøet?Belgisch Interventie- en Restitutiebureau (B.I.R.B.) mod SGSBelgium NV, Firme Derwa NV, Centraal Beheer Achma NVSagen vedrører: Har artikel 5 og 7 i Rådets forordning (EF, Euroatom) nr.2988/95 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielleinteresser direkte virkning i medlemsstaternes nationale retsorden, når dissemedlemsstater ikke har nogen skønsmargen, og der ikke er behov for, at denationale instanser fastsætter gennemførelsesforanstaltninger? Kan etspecialiseret firma, der varetager international kontrol og overvågning, ogsom er autoriseret af den medlemsstat, hvor udførselsformaliteterne erblevet opfyldt, in casu Belgien, og som har afgivet en urigtig erklæring omlosning, jf. artikel 18, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 3665/87 om fællesgennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner forlandbrugsprodukter, anses for en økonomisk beslutningstager somomhandlet i artikel 1 i forordning (EF) nr. 2988/95 eller som en person, derhar medvirket til en uregelmæssighed, eller som en person, der er ansvarligfor uregelmæssigheden, eller som skal forhindre, at den finder sted i denforstand, hvori udtrykket er anvendt i førnævnte forordnings artikel 77?Kan en meddelelse af en kontrolberetning, udfærdiget af finanskontrollen,eller et brev med anmodning om fremlæggelse af yderligerebevisdokumenter til støtte for, at der er sket indførsel til forbrug, eller etanbefalet brev, hvormed der pålægges en sanktion, anses for enundersøgelse eller retsforfølgning, jf. artikel 3, stk. 1, tredje led, i Rådetsforordning (EF Euroatom) nr. 2988/95?J.A. van Delft m.fl. mod College van zorgverzekeringenSagen vedrører: Fortolkning af forordning nr. 1408/71 om anvendelse af desociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivendeog deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, forordning