Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 441
Offentligt
869021_0001.png
17. juni 2010
/sij
Sag
Regeringens høringssvar på høringen vedr. Smart regulering
ERHVERVS- OG
SELSKABSSTY RELSEN
Bedre regulering, herunder reduktion af administrative byrder, er en
prioritet for den danske regering. God EU-regulering er vigtig for
Danmark, da en betydelig del af de danske regler stammer fra EU. Ca.
40 pct. af de administrative byrder stammer således fra EU-
reguleringen.
Kommissionen har indledt en høring af, hvad interessenter, herunder
medlemslande, mener indholdet af smart regulering bør være. Kom-
missionen påtænker at fremsende en meddelelse om emnet i efteråret
2010.
I regeringens høringssvar fremgår det, at bedre regulering bør ske ud
fra en balanceret tilgang og handle om at øge kvaliteten i reguleringen.
En øget kvalitet i reguleringen giver let og smidig administration i
virksomhederne og øger deres efterlevelse, som dermed fører til højere
beskyttelse. Regeringen lægger vægt på, at administrative byrder kun
vil blive reduceret i de tilfælde, hvor det ikke medfører forringelser af
de grundlæggende beskyttelsesniveauer i lovgivningen.
Derudover opfordres Kommissionen til at fokusere indsatsen omkring
slutbrugeren af reguleringen. Hvis slutbrugeren involveres og indtæn-
kes allerede fra starten af lovgivningsprocessen vil brugeren også have
nemmere ved at efterleve reguleringen. Kommissionen opfordres lige-
ledes til at udarbejde konsekvensvurderinger på alle væsentlige forslag
ligesom Rådet og Europa-Parlamentet bør udarbejde konsekvensvurde-
ringer på større ændringsforslag. Endvidere lægges der vægt på, at
Kommissionen skal sikre sig, at målet om at reducere de administrative
byrder med 25 pct. i 2012 skal nås med reelle lettelser, der er mærkbare
for virksomhederne i Europa.
Kampmannsgade 1
1780 København V
Tlf.
Fax
33 30 77 00
33 30 77 99
CVR-nr 10 15 08 17
[email protected]
www.eogs.dk
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET